Samarbejdsaftale mellem. Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S (vandværkerne) om skovrejsningsprojektet Ringkøbing Skov

Transkript

1 Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S (vandværkerne) om skovrejsningsprojektet Ringkøbing Skov 1 Formål Formålet er at etablere yderligere bynære skov- og naturområder ved Femhøjsande øst for Ringkøbing, samt at beskytte vigtige grundvandsinteresser../. 2 Aftalens omfang Det samlede brutto projektområde for Ringkøbing Skov omfatter i alt 330 ha, incl. eksisterende småskove. Inden for projektområdet er ca. 145 ha inden for indvindingsopland. Opkøb af jord vil udelukkende foregå i det omfang, at private ejere frivilligt ønsker at sælge jord til projektet. Projektområdet fremgår af nedenstående kort. I første omgang vil opkøb blive prioriteret i området inden for indvindingsopland. Dette område er markeret med blå streg på projektkortet herunder. På længere sigt kan det blive aktuelt at foretage skovrejsning i området op mod No, hvis medfinansiering kan findes. Partnerne i denne aftale er: Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S./. Aftalen er udover fastlæggelse af projektområde - primært en aftale om fordelingen af den økonomiske byrde ved etableringen af en ny bynær grundvandsbeskyttende skov. Konceptet er, at Ringkøbing-Skjern Kommune og Tranmosen I/S betaler 60 % af arealprisen. Fordeling af de 60% mellem kommunen og Tranmosen I/S aftales mellem de to parter ved konkret ejendomskøb. Som udgangspunkt fordeles udgiften med 30% til hver af de to parter. Naturstyrelsen betaler resten inkl. etablering af selve skoven, altså væsentlig mere end halvdelen af den samlede udgift til etablering af skoven. Se bilag A. Naturstyrelsen indgår i aftalen under forudsætning af bevilling til statslig skovrejsning på finansloven. Bevillinger på finansloven gives for et år af gangen, dvs. bortfalder bevillingerne, så kan Naturstyrelsen ikke opfylde sin del af aftalen. Endvidere afhænger udmøntningen af midlerne, af de politiske udmeldte kriterier. Pt. er det et politisk kriterium for anvendelse af bevillingen til statslig skovrejsning, at midlerne anvendes, hvor medfinansieringen fra vandværker og kommuner er størst. Side 1

2 Projektområde Ringkøbing skov (luftfoto 2014) Side 2

3 NSTs areal, Femhøjsande Plantage, på 38 ha, er på kortet vist med grøn skravering. Med lilla skravering er vist matriklen umiddelbart øst for Femhøjsande plantage. Arealet ejes af Ringkøbing Skjern kommune og er på ca. 5 ha, og der ligger en bygning med børnehave i skoven. Både skovbørnehaven og campingpladsen forventes at få forbedrede forhold via projektet. Vandværkernes boringer er vist med blå stjerner. 3 Forventede effekter af projektet Ifølge den seneste beregning af grundvandsdannelsen, har Tranmosen I/S udpeget det blå område på ovenstående kort som det mest betydningsfulde for den fremtidige grundvandsikring ( Indvindingsopland Tranmose Kildeplads ). I projektområdets østlige del er desuden to mindre områder (gule), som er udpeget som indsatsområde for nitrat. Disse to områder er ikke helt indenfor det blå Indvindingsopland Tranmose Kildeplads men vurderes også af betydning af grundvandsdannelse for Tranmose Kildeplads I/S. Skovrejsning med især løvtræ har vist sig som en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er menneskelig aktivitet f.eks. landbrug og byer. Forskning indikerer endvidere, at mængden af grundvand, der dannes under løvskov og naturområder sandsynligvis ikke er mindre end under marker. Man kunne ellers tro, at træernes relativt dybe rodsystem ift. markafgrøder, samt trækronernes paraply-effekt ville mindske grundvandsdannelsen under skov ift. landbrugsarealer. Det er dog ikke rigtigt for løvskov. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt overvejende sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse, og hverken optager vand fra jorden, eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugsarealer til vandløb og søer. Under nåleskov vil der som udgangspunkt dannes væsentlig mindre grundvand end under løvskov og landbrugsarealer, idet trækronerne vil opfange en væsentlig del af nedbøren i kronetaget også om vinteren (dog ikke lærketræer). Ifølge Vandforsyningsloven er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomisk til tiltag, der sikrer grundvandet ( 52a). Ved skovrejsning som skitseret i dette projekt, opnås et ophør i brugen af miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fredskov - ifølge skovloven - er der i princippet tale - med uændret lovgivning - om en evig beskyttelse af grundvandet. Projektet vil også forbedre mulighederne for skovdrift, friluftsliv, natur o.a. i området. 4 Kommuneplanlægning og lignende Projektområderne ligger i landzone samt i område med særlige drikkevandsinteresser, og delarealer er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. En betydelig del af skovrejsningsområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Tranmose Kildeplads jf. foregående kort I kommuneplanen er hovedparten af projektområdet udlagt som skovrejsning ønsket. Dvs. et område, hvor det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt med mere skov. Side 3

4 Dette gælder dog ikke projektområdets østligste del på den anden side af Novej, som ligger i neutralområde for skovrejsning. Den vestlige spids af projektområdet ligger ligeledes i neutralt skovrejsningsområde, men er medtaget, da det dels ligger tæt på Ringkøbing by, og dels støder op til Femhøjsande plantage, som ejes af Naturstyrelsen og benyttes i stor grad til friluftsformål af borgerne i Ringkøbing kommune. Folketinget vedtog i 1989 en hensigtserklæring om, at det danske skovareal skal forøges til % af landets areal fra i dag %. Dette skal ske gennem såvel privat som offentlig skovrejsning. Med henblik på realisering af statslig skovrejsning afsættes årligt på finansloven midler under ordningen for naturforvaltning på finansloven, der administreres af Naturstyrelsen. Samtlige regeringer siden 1989 har prioriteret statslig skovrejsning. Aftalen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og aftalen vil derfor snarest blive miljøvurderet (SMV) af kommunen i medfør af 4. Skovrejsning er også omfattet af VVMreglerne, og Naturstyrelsen gennemfører derfor en VVM-screening i forbindelse med den første erhvervelse i projektområdet. 5 Økonomi Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag A. I alt budgetteres opkøb og etablering af Ringkøbing Skov at komme til at koste ca. 28 mio. kr. over de næste 10 år. Dvs. ca. 2,8 mio. årligt. Der er stor usikkerhed ved ovenstående budget, idet bl.a. prisen på landbrugsjord måske vil ændre sig meget, ligesom den har gjort de seneste 20 år. Pt forventes arealprisen uden huse at være ca kr./ha. Et gennemsnit for både mark, skov og krat. Ringkøbing Skjern Kommune afsætter kr./år i en 10 års periode til projektet. Herudover kan der blive tale om alternativ finansiering gennem salg eller overdragelse af andre kommunalt ejede skov- og naturområder. Det er Naturstyrelsen, der gennemfører opkøb med mindre andet aftales jf. 8. Naturstyrelsen finansierer 40 % af prisen for arealkøb, og Ringkøbing Skjern Kommune og Tranmosen I/S i fællesskab 60 %. Ringkøbing Skjern Forsyning medvirker kun ved opkøb af matrikler, som overvejende ligger inden for deres interesseområde på ca. 145 ha. (blå markering på kort). Tranmosen I/S betaler for, at der pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider og gødning på arealerne (se bilag B). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Prisen for deklarationen er sat til 30 % af prisen for arealkøb. Kommunen betaler altså 30 % af arealprisen i de blå områder, og i princippet 60 % udenfor det blå område. Kommune og Tranmosen I/S kan aftale anden fordeling. I en konkret købssituation vil der givetvis blive opkøbt matrikler, som ikke i deres helhed ligger i interesseområdet som Tranmosen I/S medfinansierer. Dele af den samlede ejendom vil ligge i den øvrige del af projektområdet. I disse tilfælde kan der afregnes ift. til de konkrete arealstørrelser indenfor og udenfor interesseområdet jf. en evt. værdifastsættelse af SKAT. Kommunen og Tranmosen I/S kan aftale anden fordeling. Tilsvarende gælder opkøbte arealer der ligger delvis uden for projektområdet. Her gælder, at NST står for opkøbsprisen alene for arealer udenfor projektområdet med mindre andet aftales. Side 4

5 Kommunen og Tranmosen I/S skal godkende hvert enkelt køb, inden NST gennemfører dem../. Parterne bestræber sig på årligt at afsætte minimum de gennemsnitlige årlige budgetbeløb, der fremgår af bilag A. Naturstyrelsen tager dog forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven jf. 2. Ringkøbing-Skjern Kommune tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Tranmosen I/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender tilskuddene til de konkrete opkøb af jord, samt at Forsyningssekretariatet godkender udgifterne som miljø- og servicemål for Tranmosen I/S.. 6 Afbetalings- og opsparings ordning Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV i finanslov 2016, mulighed for at fungere som bank indenfor visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. Pt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. Dvs. det kan aftales at en kommune afbetaler deres bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Dvs. erhverver Naturstyrelsen et areal til 2x kr. som kommune skal medfinansiere 50 % af, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på x kroner i 10 år. Dvs. x/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en garanti fra kommunen. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter så en bankkonto, som er Naturstyrelsens, men pengene, der sættes ind, er kommunens eller vandforsyningsselskabets. Bankkontoen navngives med projektnavnet. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser, f.eks. hvis en kommune indbetaler x/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommune betale sin andel på x kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på bankkontoen til kommunen eller vandforsyningsselskaber. Mht. opsparingsordningen skal understreges, at renterne også er kommunens eller vandforsyningsselskabets. Pt. svinger markedsrenten dog omkring 0 %. 7 Gennemførelse af projektet a) Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: De arealer, der indgår i projektet, overdrages til Naturstyrelsen eller erhverves af Naturstyrelsen mod efterfølgende refusion af erhvervelsesprisen fra Ringkøbing Skjern Kommune. Ligesom beløbet for pålæggelse af deklaration om ingen brug af pesticider og gødning fra Tranmosen I/S opkræves efterfølgende. Side 5

6 Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler; forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af styrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov og natur på projektarealerne, samt sørger for friluftsmæssige indretninger som stier, veje, borde, bænke og lign., og står for den fremtidige drift. Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske ved SKAT s godkendelse af priserne. Såfremt erhvervelser sker på baggrund af en jordfordeling gennemført af NaturErhvervsstyrelsen, er SKAT s godkendelse af priserne ikke nødvendig, jf. statens regler for erhvervelse af fast ejendom. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. I overensstemmelse med 60, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven, kan der ikke eksproprieres til skovrejsning under naturforvaltning. a) Tranmosen I/S bestyrelse har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3, 4 og 6 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde. Tranmosen I/S ønsker, at der på arealer i deres interesseområder (blå områder på projektkortet) pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider og gødskning. Der tinglyses en deklaration herom med Tranmosen I/S som påtaleberettigede. Servituttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 15. Prisen for deklarationen beregnes som 30 % af erhvervelsesprisen og betales af Tranmosen I/S. Såfremt Naturstyrelsens opkøb i enkelte år overstiger de i bilag A projekterede årlige beløb for Tranmosen I/S på 0,3 mio. kr., så opstår en afbetalingsordning, hvor Naturstyrelsen opkræver 0,3 mio. kr./år, indtil vandselskabets forpligtigelser er indfriet. Vandselskabet kan dog vælge at betale mere end 0,3 mio. kr. i enkelte år. Tranmosen I/S kan også vælge at indbetale et fast årligt beløb på 0,3 mio. kr. til en af Naturstyrelsen ejet bankkonto, uanset opkøb i det enkelte år. Se 6 Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Tranmosen I/S til ethvert køb af arealer. b) Ringkøbing-Skjern Kommune har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3, 4 og 6 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: Ringkøbing-Skjern Kommune afholder 30 % af udgifterne til erhvervelse af arealer indenfor indvindingsområdet for Tranmosen I/S (ca.150 ha) og 60 % af udgifterne i resten af projektområdet (100 ha). Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Ringkøbing Skjern Kommune til ethvert køb af arealer. Side 6

7 Byrådet betragter projektet som et miljømål for Tranmosen I/S i forhold til indsatsplan og udlagte boringsnære beskyttelsesområder, jf. vandsektorloven. Udgiften til enhver erhvervelse fordeles - med mindre andet aftales, se 8 - ud fra den nævnte procentsats. Der kan indgås en afbetalingsordning eller opsparingsordning jf. 6 efter nærmere aftale med Naturstyrelsen. I første omgang oprettes en opsparingsordning, hvor kommunen indbetaler et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til en bankkonto ejet af NST jf. 6. Dersom Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem kommunen og Naturstyrelsen om, at kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. Kommunen underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksomme på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). 8 Kommunens erhvervelse af arealer i projektområdet I særlige tilfælde kan Ringkøbing Skjern Kommune erhverve ejendomme til projektet. F.eks. hvis Naturstyrelsen ikke har bevillingsmæssig mulighed for selv at stå for konkrete erhvervelser, når de er til salg, jf. 5. Styrelsen hører i så fald SKAT om en vurdering af ejendommens handelsmæssige værdi, men udarbejdelse af skøde, tinglysning o. lign. skal kommunen selv stå for. Naturstyrelsen køber så hurtigst muligt ejendommen eksklusiv eventuelle bygninger af kommunen, når styrelsen har bevillingsmæssigt råderum igen, og såfremt prisen kan godkendes af SKAT. Naturstyrelsen skal samtykke til kommunens køb og ovenstående model i hvert enkelt tilfælde. Som nævnt i 7 skal såvel kommunen som Tranmosen I/S samtykke til ethvert køb. Såfremt den ene part ikke samtykker til et konkret køb, kan den anden part dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Ringkøbing Skjern Kommune og Tranmosen I/S kan vælge at overdrage arealer til Naturstyrelsen, mod at den andel af arealets købsværdi, som Naturstyrelsen skal afholde, indgår som vandværkets eller kommunens afdrag eller opsparing i projektet. 9 Andre finansieringskilder Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at give andre mulighed for at medfinansiere projektet. Det kan være lokale virksomheder, energiselskaber, naboer, fonde, rideskoler o.a. Det aftales i hvert enkelt tilfælde, hvordan medfinansiering bedst tilføres projektet, og evt. aflaster de tre parters forpligtigelser i projektet. Side 7

8 10 Evt. køb af bygninger Som udgangspunkt erhverves ikke bygninger til projektet. Kommunen vil derfor i de fleste tilfælde kun refundere Naturstyrelsen den del af erhvervelsesprisen for ejendommen, som vedrører arealer, der efterfølgende tilplantes med skov eller naturgenoprettes. Tilsvarende gælder vandselskabets betaling for ingen pesticider deklarationen../. Naturstyrelsen vil derfor i de fleste tilfælde hurtigt forsøge at sælge en eventuel bygning, der er blevet købt sammen med nogle arealer. Bygningen sælges med et mindre jordtilliggende (typisk 1-1½ ha). Landbrugspligten vil blive ophævet på denne bygningsparcel, og der vil blive tinglyst en ingen pesticider og gødning deklaration inden salget, hvis Tranmosen I/S vil betale herfor. Prisfastsættelse vil ske i det konkrete tilfælde og de ud fra de konkrete erfaringer fra området og nationalt. Da salg af bygninger kan tage lang tid, kan det aftales, at kommunen betaler Naturstyrelsen refusion for arealet der skal tilgå projektet umiddelbart efter købet af hele ejendommen og altså inden bygningen er solgt. Det sker ved, at SKAT vurderer bygningsparcellens salgsværdi, og dette beløb fratrækkes hele købsprisen for ejendommen. Tilsvarende kan aftales vedr. Tranmosen I/S betaling for deklaration om ingen pesticider, både på arealet og bygningsparcellen. Salget af bygningen kan ligefrem tage en årrække, hvis styrelsen vælger at anvende bygningsparcellen til længerevarende magelægsforhandlinger, eller har overtaget ejendommen med betingelse fra ejeren om, at denne kan blive boende i et længere stykke tid. I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen eller Ringkøbing Skjern Kommune, evt. i fællesskab, vælge at erhverve en bygning i projektområdet til anvendelse som naturskole, skovbørnehave, skovløberbolig, maskinhus, kommunal rideskole o. lign. eller med henblik på nedrivning. 11 Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og eventuelle bygninger, som kommunen og Tranmosen I/S har finansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Udgangspunktet er dog, at arealer beliggende udenfor projektområdet betales alene af Naturstyrelsen. Først hvis dette areal magelægges med et areal inden i projektområdet, medfinansierer kommunen og Tranmosen I/S erhvervelsen. Hvis projektet er færdigt, så kræver salg af arealer fra projektområdet - som kommunen og Tranmosen I/S har medfinansieret - en diskussion af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes til forbedring af projektet../. På alle erhvervelser, som finansieres af kommunen, tinglyses en forkøbsret for Ringkøbing Skjern Kommune. Tekst til servitut vedlægges som bilag C. Det skal dog understreges, at hensigten for alle parter er evigt varende drift af statsskov på projektarealet. 10 Byggelinjer Side 8

9 Ringkøbing Skov bliver en ny statsskov som - når den er plantet - vil afkaste en byggelinje på 300 meter jf. naturbeskyttelseslovens 17, hvor der gælder et forbud mod placering af bebyggelse. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri. På strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse (dvs en sammenhængende bebyggelse) nærmere skoven end 300, gælder forbuddet kun mellem bebyggelsen og skoven, jf. 17. Parterne er enige om, at kommunen i overensstemmelse med fast praksis ansøger Naturstyrelsen om at træffe afgørelse om at reducere skovbyggelinjen til ca. 40 meter, hvor skoven kommer til at ligge op til byen. 11 Brugerråd og inddragelse af offentligheden Det af Naturstyrelsen nedsatte skovrejsningsråd fortsætter sit arbejde med at rådgive om den konkrete planlægning og tilplantning af nye arealer. I øvrigt gælder bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Dvs. alle lodsejere i projektområdet skal orienteres om aftalen, og der annonceres i lokalpressen. Frivillige organisationer og offentlige myndigheder med interesser i projektet orienteres også. Der anmodes om evt. bemærkninger inden frist på mindst 8 uger. Der afholdes minimum et offentligt møde. Ovenstående kan gennemføres som led i en evt. VVM-screening. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. Tranmosen I/S kan opretholde alle eksisterende vandledningsanlæg, indvindings- og observationsboringer samt vejadgang hertil. På de arealer, hvor Tranmosen I/S har betalt for pålæggelse af ingen pesticider deklarationen, er Naturstyrelsen indstillet på at give Tranmosen I/S mulighed for at etablere nye kildepladser og moniteringsboringer med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersøgelser samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger i nødvendigt omfang. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. 13 Driften Etablering og drift af skov- og naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag B). Endvidere må permanente anlæg til oplag af brændstoffer, maskinel m.v. ikke etableres. Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på Side 9

10 Ringkøbing Skjern Kommune vil foretage en registrering af naturindholdet i projektområdet for at finde eksisterende naturområder og potentielle nye naturområder. Resultatet kan danne baggrund for en målretning af naturplejen i projektområdet, og der kan aftales en konkret indsatsplan for naturplejen i projektområdet. Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophøre som jord i omdrift (kornmarker o.lign.). I et til tre år kan de dog anvendes som sådan, f.eks. indtil en tilplantningsplan er aftalt med skovrejsningsrådet. Arealerne skal i så fald drives efter reglerne for økologisk landbrug. Formålet med at drive disse arealer som omdriftsarealer i nogle år indtil tilplantningsplanen er klar, er at begrænse ukrudtsmængden, så skovtilplantningen lykkes bedst muligt, når den gennemføres. Landbrugsdyrkningen sker i så fald uden pesticider og begrænset gødskning Eventuelle indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen herunder også eventuelle fremtidige indtægter fra den CO2-binding, der sker på arealet. 14 Information Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster, skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af pjecer mv. 15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 10 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Hvert 4. år kan ske en genforhandling af byrdefordelingen ved fremtidige erhvervelser. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og natur efter aftalens udløb, eller såfremt aftalen i øvrigt opsiges. Den første genforhandling af nærværende aftale finder tidligst sted For Ringkøbing Skjern Kommune, den, For Naturstyrelsen, den, Side 10

11 For Tranmosen I/S,, Vedlagt: Bilag A Projekteret økonomi for Ringkøbing Skov Bilag B Servitut om ingen brug af pesticider o.a. Bilag C Servitut om forkøbsret Side 11

12 Bilag B Servitut om ingen brug af pesticider o.a. Afgift kr Ejerlav: Matr. nr.: ANMELDER: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Deklaration Den til enhver tid værende ejer af det på vedhæftede rids angivne areal matr.nr. xx, yy by, zz (herefter Ejendommen ) erklærer herved at være pligtig at anvende ejendommen, der er markeret på vedhæftede rids, med skyldig hensyntagen til grundvandsdannelsen og beskyttelsen, hvorfor der ikke på ejendommen vil blive udbragt, håndteret eller opbevaret pesticider eller gødning, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam. Undtaget herfra er indendørs bekæmpelse og forebyggelse af skadedyr, fluer, myrer, svampeangreb og lignende samt opstilling af rottekasser udenfor bygninger. Tranmosen I/S har på ejendommen ret til at foretage hydrogeologiske undersøgelser, at placere indvindingsboringer og moniteringsboringer, råvandsledninger og adgangsveje. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Placeringen af veje og ledninger skal ske så lempeligt som muligt i forhold til eksisterende kulturer, spor og veje. Ejeren har ikke krav på erstatning i den anledning. Såfremt Naturstyrelsen ikke længere er ejer af ejendommen, så ifalder ejeren af ejendommen en bod på kr til Tranmosen I/S, hver gang der i strid med denne deklaration udbringes, håndteres eller opbevares pesticider, gødning, returjord eller spildevandsslam på ejendommen. Bodens størrelse reguleres med nettoprisindekset. Reguleringen sker på baggrund af nettoprisindekset per 1. januar Hvis tabet overstiger boden, kan det overskydende tab kræves erstattet efter dansk rets almindelige bestemmelser for erstatning. Ejeren ifalder ansvar for såvel egne handlinger og undladelser som for ikke efter bedste evne at have hindret andre i at foretage handlingerne eller undladelser mv. Tranmosen I/S eller deres repræsentant, har ret til efter forudgående varsel, at føre tilsyn med henblik på at kontrollere, at denne deklaration overholdes. Side 12

13 Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder, henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleberettiget er Naturstyrelsen og Tranmosen I/S. For Naturstyrelsen København den Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet Side 13

14 Bilag C Servitut om forkøbsret Matr.nr. Anmelder: Deklaration Efter aftale mellem Naturstyrelsen og Ringkøbing Skjern Kommune pålægger Naturstyrelsen hermed ejendommen matr.nr., sogn, af areal m 2 /ha forkøbsret for Ringkøbing Skjern Kommune. Forkøbsretten respekterer private rettigheder, der måtte være tinglyst før tinglysning af forkøbsretten. Forkøbsretten gælder ved enhver afhændelse af ejendommen eller en del af denne. Forkøbsretten indfries ved erlæggelse af samme købesum, som kan opnås ved salg til tredjemand. Som dokumentation for købesummen fremlægges vurderings-udtalelse fra SKAT, der højst er 2 måneder gammel. SKATs vurdering fremsendes sammen med et udkast til købsaftale. Er der ikke senest på 2 måneders dagen for Ringkøbing Skjern Kommunes modtagelse af udkast til købsaftale og vurdering fra SKAT afgivet meddelelse til Naturstyrelsen om at udnytte forkøbsretten, kan denne ikke gøres gældende. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleretten i henhold til denne deklaration tilkommer Ringkøbing Skjern. Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet For Naturstyrelsen Den Side 14

15 Side 15