August Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K. Telefon: Fax: Internet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um."

Transkript

1 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008

2 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design Pressto Kommunikation og one2one Tryk Silkeborg Bogtryk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (internet version)

3 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008

4

5 INDHOLD 1. Indledning Rationale og mål Udfordringer Tendenser i bistandsarkitekturen Erfaringer Principper for dansk multilateralt udviklingsengagement Dansk multilateral bistand fra Afrunding

6

7 1. Indledning Fattigdomsbekæmpelse, fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og et stabilt klima er udfordringer, der i en globaliseret tidsalder ikke kan tilvejebringes af de enkelte lande alene og slet ikke i den fattigste del af verden. Derfor er det mere end nogensinde før nødvendigt med gensidigt forpligtende partnerskaber og internationalt udviklingssamarbejde. Samtidig står vi over for en multilateral bistandsarkitektur, der ikke er tilstrækkelig tidssvarende. Der er behov for reform og omstrukturering af det multilaterale system for at sikre udvikling til verdens fattige, skabe bæredygtig økonomisk vækst og finde internationale, forpligtende løsninger på nye globale udfordringer. Regeringen tog i efteråret 2007 initiativ til en gennemgang af det danske multilaterale udviklingssamarbejde med det formål yderligere at fremme kvaliteten og effektiviteten i og af den multilaterale udviklingsbistand. Resultatet fremlægges hermed i form af nye principper for Danmarks multilaterale udviklingsengagement, der viser, hvordan Danmark i de kommende år vil leve op til sit globale ansvar inden for det internationale udviklingssamarbejde. Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk multilateral udviklingsbistand såvel som for den bilaterale udviklingsbistand. Det er vores partnerlande i Afrika, Asien og Latinamerika, der bedst kan bedømme, om den multilaterale indsats gør den nødvendige forskel. Helt afgørende er det, at udviklingsbistanden tager afsæt i partnerlandenes egne strategier, systemer og programmer i henhold til Paris-erklæringen om øget bistandseffektivitet. Danmark vil arbejde for de fattigste udviklingslandes mulighed for at udøve indflydelse i de internationale organisationer og dermed også for, at partnerlandene får en endnu større stemme i anvendelsen af også den danske multilaterale udviklingsbistand. Danmark ønsker et relevant og effektivt multilateralt udviklingssamarbejde. I den konkrete fordeling af de danske bistandskroner skal der løbende stilles skarpt på, hvor midlerne gør mest gavn. Hvor kan de danske udviklingspolitiske prioriteter bedst forfølges med respekt for organisationernes forskellige mandater? Hvordan sikres det størst mulige udbytte af den enkelte danske multilaterale bistandskrone og hvor kan der opnås den største gennemslagskraft? Centralt er også, hvordan den danske udviklingsbistand kan bidrage til at styrke det internationale udviklingssamarbejde ved at tilskynde til afgørende reformer i den multilaterale bistandsarkitektur. Danmark vil fortsætte et aktivt multilateralt udviklingsengagement, hvor den danske støtte er målrettet færre organisationer for at opnå større indflydelse i udvalgte organisationers politikformulering. 5

8 2. Rationale og mål Et stærkere og mere effektivt multilateralt engagement i udviklingsdagsordenen er en forudsætning for bekæmpelse af fattigdom og nød i verdens fattigste lande for at fremme effektive og ansvarlige stater og global sikkerhed. Igennem de multilaterale organisationer kan Danmark fremme grundlæggende værdier og universelle principper om menneskers ligeværd, frihed og ret til et liv i værdighed. Ansvar, men også egeninteresse. Danmark har først og fremmest et ansvar i forhold til verdens fattige for at medvirke til forbedringer i den globale multilaterale udviklingspolitik og -bistand. Men vores multilaterale udviklingsengagement er også baseret på et element af egeninteresse. Lokale problemer bliver hurtigt globale i deres karakter, og ingen stat eller region er i dag en isoleret ø. I globaliseringens tidsalder er vi alle forbundet. Hjørnesten i det multilaterale udviklingsengagement Global normdannelse og standardsætning På FN s Generalforsamling, på internationale konferencer og i det løbende arbejde fastsættes normer for det internationale verdenssamfund. Et eksempel er vedtagelsen af 2015 Målene og Årtusindeerklæringen. Legitimitet De multilaterale organisationers globale institutionelle medlemsbase og neutralitet giver legitimitet og dermed handlekraft, ikke mindst i katastrofe-, konflikt- og postkonfliktsituationer. Offentlige goder Mange af globaliseringens udfordringer omhandler regionale og globale offentlige goder såsom klimasikring og sikkerhed. De multilaterale organisationer har gode forudsætninger for at danne alliancer også med ikke-traditionelle partnere om forpligtende internationalt udviklingssamarbejde baseret på fælles principper for bæredygtig udvikling. Stordriftsfordele F.eks. gennem særlig kapacitet på udvalgte områder faglig ekspertise og/eller koordinationskapacitet og mere omfattende landerepræsentation. Nogle opgaver løses bedst multilateralt. Danmarks multilaterale udviklingsengagement kan ikke ses i isolation, men må betragtes som et tandhjul i udenrigs- og udviklings- 6

9 politikken. Engagementet er centralt for Danmarks forhold til verden såvel som verdens forhold til Danmark. Fælles problemer løses bedst i fællesskab. I nogle situationer løses en opgave bedst gennem en indsats og tilgang, som repræsenterer verdenssamfundet, f.eks. menneskerettigheds- og monitoreringsmissioner og fredsbevarende aktiviteter. Andre opgaver har et sådan omfang, f.eks. opbygning af infrastruktur, at der vil være behov for et stærkt engagement gennem de internationale finansielle institutioner eller EU. Endelig kan partnerlandet have et eksplicit ønske om en multilateral partner med henvisning til neutralitet eller særlig ekspertise. Det er afgørende, at der i den givne situation arbejdes på at etablere den mest effektive arbejdsdeling mellem bilaterale og multilaterale partnere. Øget gennemslagskraft af det multilaterale udviklingsengagement. Danmark ønsker at optimere sin indflydelse i de multilaterale organisationer i forhold til danske udviklingspolitiske prioriteter og under samtidig respekt for organisationernes forskellige mandater. Vi vil fokusere vores bidrag til organisationerne både kvantitativt og kvalitativt. Vores bidrag vil blive sammenkædet med resultater og relevans på landeniveau såvel som fremskridt i reformdagsordenen og det normative arbejde. Mål Danmark ønsker, at fattigdomsbekæmpelse fastholdes som den centrale målsætning for de internationale udviklingsorganisationers aktiviteter. Dette indebærer, at andelen af midler, der går til lavindkomstlande og til at imødekomme de fattigste befolkningsgruppers behov, fortsat er en central parameter til at vurdere organisationerne. Danmark ønsker, at de internationale udviklingsorganisationer tilpasser sig til de globale udfordringer og muligheder, som vi står over for i dag. Dette indebærer, at Danmark vil fokusere den danske multilaterale indsats yderligere i overensstemmelse med ønsket om et effektivt og regelbaseret globalt engagement. 7

10 3. Udfordringer Globaliseringen understreger betydningen af effektive internationale organisationer. Der er en stigende erkendelse af sammenhængen mellem sikkerhed i den vestlige verden og den omfattende og flerdimensionelle fattigdom i udviklingslandene. Global økonomisk vækst og befolkningstilvækst forstærker de internationale klima- og miljøudfordringer og øger konkurrencen om energikilderne og fødevareforsyningen. Sygdomme kan sprede sig over grænser, og befolkningernes sundhed kræver internationalt samarbejde. Befolkningstilvækst i verdens fattigste lande betyder et endnu større pres på svage sundheds- og uddannelsessystemer, urbanisering og migration. Og det er typisk de fattigste befolkningsgrupper som vil være mest udsatte for de negative konsekvenser af globaliseringen. Hvis et højere prisniveau på fødevarer ikke modsvares af øgede indkomster i udviklingslandene, vil flere mennesker blive skubbet ud i fødevareusikkerhed og ekstrem fattigdom. Konkurrencen om basale ressourcer øger risikoen for social og politisk uro, og kan i yderste konsekvens føre til egentlige konflikter, særligt i skrøbelige stater. Goder som f.eks. fred, sikkerhed, et stabilt klima, et rent miljø, velfungerende fødevaremarkeder og sundhed kan med andre ord ikke alene tilvejebringes inden for eller af nationalstaten. Der er tale om globale offentlige goder problemstillinger der går på tværs af landegrænser. De multilaterale og internationale organisationer har ofte en komparativ fordel i at tilvejebringe disse globale offentlige goder, bl.a. på grund af sammenhængen mellem det normdannende og det operationelle og praktiske arbejde i felten. Afrika syd for Sahara sakker bagud en særlig rolle for de multilaterale organisationer. Andelen af ekstremt fattige er faldet fra en tredjedel af verdens befolkning til mindre end en femtedel mellem 1990 og Hvis udviklingen fortsætter vil 2015 Målet for fattigdomsreduktion (halvering af andelen af ekstremt fattige) blive nået globalt. Den økonomiske vækst har været betydelig i udviklingslandene siden Lavindkomstlandene i Afrika og Sydasien har haft en stærkere økonomisk vækst end på noget tidspunkt siden 1960 erne. For Afrika er udviklingen, trods de positive træk, utilstrækkelig til at indfri 2015 Målene. Andelen af fattige i Afrika er faldet siden 2000, men den høje befolkningstilvækst betyder, at det samlede antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, fortsat er højt. De multilaterale organisationer har en særlig rolle i at bekæmpe den globale fattigdom og dermed en forpligtigelse til at arbejde for mere og bedre udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara. Behov for øget multilateralt engagement i skrøbelige stater. Samtidig med, at der sker fremskridt i en række relativt velfungerende udviklingslande, viser fremskrivninger, at 8

11 en stadig større andel af verdens ekstremt fattige fremover vil leve i skrøbelige situationer og/eller skrøbelige stater. Med undtagelse af de af landene, der er i verdensopinionens kikkert, som f.eks. Afghanistan, modtager denne gruppe lande ikke officiel udviklingsbistand, der modsvarer deres del af fattigdomsbyrden. En række skrøbelige stater er som følge heraf i risiko for at blive helt marginaliserede. Den høje risiko for krise og konflikt er en selvstændig problemstilling i skrøbelige stater. Kriser og konflikter medfører menneskerettighedskrænkelser, store sociale og økonomiske omkostninger, der ikke kun har konsekvenser for landene selv, men også har regionale og internationale skadevirkninger. Udviklingsindsatser kan medvirke til at forebygge, mindske og løse konflikter, men det er som regel vanskeligere at yde bistand til skrøbelige lande end til mere velfungerende udviklingslande. Der er tale om komplekse situationer, hvor koordination er påkrævet, og verdenssamfundets samlede værktøjskasse må bringes i anvendelse. 9

12 4. Tendenser i bistandsarkitekturen Reformpres på det multilaterale system. FN og udviklingsbankerne blev oprettet i efterkrigstiden, og deres opbygning afspejler magtbalancen og udviklingen i den internationale dagsorden i årene efter Anden Verdenskrig. I de senere år er der oprettet et væld af nye internationale organisationer og fonde på udviklingsområdet, bl.a. inden for sundhed, uddannelse og klima, i høj grad som reaktion på det eksisterende systems manglende effektivitet ikke mindst på landeniveau. Dermed understreges behovet for en reel reform og omstrukturering af det multilaterale system. Indfrielse af løfter om øget international udviklingsbistand halter tendens til stigende multilateral bistand. Der er en tendens til stigende international udviklingsbistand, men dog ikke med den hastighed, som der blev givet løfte om i Monterrey i 2002 og senest i Gleneagles i 2005, og som er en forudsætning for, at 2015 Målene kan indfries. DAC landenes officielle udviklingsbistand vil også fremover være den dominerende kilde til ikke-kommercielle overførsler til udviklingslandene 1. Men samtidig yder private aktører, NGO er og private virksomheder i stigende grad bistand direkte eller gennem forskellige former for profilerede partnerskaber med både multilaterale organisationer og bilaterale donorer, f.eks. Gates Foundation og GAVI (Global Alliance for Vaccines and Immunization). Disse aktører er præget af en meget direkte kobling til globale medier og politiske beslutningstagere. Samlet set indebærer den stigende udviklingsbistand i nogle DAC-lande og stigende private overførsler til udviklingsformål en øget anvendelse af multilaterale kanaler. Det er grundlæggende en positiv udvikling, men det indebærer, at Danmarks relative finansielle størrelse i bl.a. en række FN-organisationer må forventes at blive udfordret. Forskydning i den globale multilaterale bistand mod EU s Fællesskabsbistand og tematiske vertikale fonde. Der er sket en række forskydninger i den relative størrelse af de multilaterale organisationer. Fællesskabsbistanden udgjorde i pct. af den internationale officielle multilaterale udviklingsbistand (mod 28 pct. i 2000). Samtidig har EU i forhold til den internationale dagsorden en bred palet af politisk-økonomiske mål og instrumenter, der rækker udover bistandsdagsordenen. EU-udviklingsbistanden 2 er i dag samlet set verdens største udgørende knap 60 pct. af den internationale officielle globale udviklingsbistand. En række forhold peger i retning af, at EU og EU-kommissionen vil få en stigende ind- 1 Sammen med remitter migranter og flygtninges pengeoverførsler til hjemlandet. 2 EU-udviklingsbistanden er den bistand, der ydes af både EU-medlemslandene og Europa-Kommissionen. Fælleskabsbistanden er den bistand, der administreres af Europa-Kommissionen (EC). 10

13 flydelse i internationalt udviklingssamarbejde i de kommende år: øgede bistandsbudgetter, global tilstedeværelse, øget koordination mellem medlemslandene og styrkelse af EU som politisk faktor. Der kan endvidere observeres en eksplosiv stigning i antallet af nye strukturer. Dels som knopskydninger inden for eksisterende organisationer og dels som tillæg til det konventionelle multilaterale system. Et eksempel på sidstnævnte, der spiller en betydelig rolle, er Den Globale Fond for AIDS, tuberkulose og malaria (GFTAM). GFTAM blev oprettet i 2001 og modtog allerede i 2006 seks pct. af den samlede internationale officielle multilaterale bistand. Fragmentering og øremærkning udfordrer bistandseffektiviteten. Der er i dag over 230 forskellige internationale organisationer, fonde og programmer, som alle grundlæggende konkurrerer om at tiltrække de samme donormidler. Generelt er antallet af udviklingspartnere multilaterale som bilaterale per udviklingsland stigende. Deraf følger, at den gennemsnitlige indsatsstørrelse er faldende. En anden tilsvarende tendens er øget øremærkning af multilaterale midler til særlige tematiske formål og programmer. På globalt plan var over halvdelen af bidragene til multilaterale organisationer i 2005 således øremærket. Det har generelt medvirket til at mindske det operationelle råderum for de enkelte organisationer. Nye tilgange hos nye donorer. En yderligere tendens i bistandsarkitekturen er den stigende deltagelse af nye lande bl.a. Brasilien, Rusland, Indien, Sydkorea og Kina som donorer. Der er i denne gruppe lande en tendens til et regionalt fokus, projekttilgang og tæt sammenhæng mellem egne nationale interesser, herunder energisikkerhed, og bistandsindsatserne. Samlet set betyder det flere midler til udvikling, hvilket er positivt. Det bidrager imidlertid også til øget kompleksitet i den globale bistandsarkitektur, og det stiller nye krav til Danmark og ligesindede donorer om at bygge nye alliancer i de multilaterale fora. Bistandseffektivitet også en multilateral prioritet. De multilaterale organisationer deltager i Paris-arbejdet om øget bistandseffektivitet på landeniveau. Det gælder særligt Verdensbanken, men også i stigende grad FN-systemet. FN har dog foreløbigt mere fokus på den interne koordination af FN-organisationerne ikke mindst gennem Delivering as One-initiativet. På europæisk niveau har EU-landene med vedtagelsen af European Consensus iværksat en proces vedrørende de internationale forpligtelser, der er mere vidtgående og ambitiøs end principperne indeholdt i Paris-erklæringen. En europæisk enighed med ambitiøse principper for at fremme bistandseffektiviteten på det humanitære område er ligeledes udviklet. 11

14 5. Erfaringer Gode erfaringer med decentralisering af den multilaterale bistand behov for fokus på samspil mellem bilaterale og multilaterale engagement. Den danske administration af den multilaterale bistand blev decentraliseret i Decentraliseringen medførte, at FN-missionerne i New York og Genève og ambassaderne i Washington og Rom fik hovedansvaret for forvaltningen af den del af den multilaterale bistand, der går til specifikke organisationer. Hovedopgaverne i de multilaterale kontorer i Udenrigsministeriets fokuseredes på overordnet politik- og strategiudvikling og fremme af tværgående emner som 2015 Målene, FN-reform og international miljøpolitik samt humanitære indsatser og EU-bistanden. Decentraliseringen har medført, at kvaliteten og effektiviteten af den løbende dialog med organisationerne er styrket. Dialogen, der er forankret i konkrete organisationsstrategier, er blevet mere konkret og resultatorienteret. De foreløbige erfaringer indikerer samtidig, at der er potentiale for en endnu større grad af fælles prioritering og koordination mellem den multilaterale og bilaterale udviklingsbistand. Danmarks bilaterale engagement bør i højere grad styrkes af multilaterale erfaringer og indsatser og vice versa i forhold til det multilaterale engagement. Potentiale for yderligere fokusering. Der er sket en betydelig fokusering af Danmarks multilaterale udviklingsbistand siden Der er imidlertid fortsat betydelig spredning i fordelingen. I 2002 blev der udbetalt multilateral bistand til 180 organisationer. I 2006 til 133 organisationer. Der er en overvægt af mindre udbetalinger omkring to tredjedele af modtagerne modtog bidrag på under fem mio. kr. årligt. Koncentration på de største bidragsmodtagere af multilateral bistand. I tabel 5.1 er angivet de ti største bidragsmodtagere i Danmark er blandt de ti største bidragsydere i cirka halvdelen af disse. Der er kun mindre variation i, hvem der er blandt de ti største bidragsmodtagere i perioden Se tabellen på næste side. 12

15 Tabel 5.1. Ubetalinger til de ti største modtagere af multilateral bistand og Danmarks relative finansielle vægt i Organisation Mio. kr. Danmarks placering EU-systemet 1.313,2 - Verdensbanken 746,8 16 (IDA 15) FN s Udviklingsprogram (UNDP) 482,1 7 FN s Børnefond (UNICEF) 204,6 8 Verdensfødevareprogrammet (WFP) 200,5 13 FN s Befolkningsfond (UNFPA) 184,0 6 Den Afrikanske Udviklingsbank og -fond 174,1 10 (ADF 11) Nordisk Udviklingsfond 161,4 - FN s Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) 140,9 6 Globale Fond for AIDS, tuberkulose og malaria 140,0 15 [Oversigten over placeringen er baseret delvist på 2006-tal, idet 2007-tal endnu ikke er tilgængelige] Andelen og fordelingen af multilateral bistand er relativ stabil. Den danske multilaterale udviklingsbistand har i perioden udgjort mellem 30,4 og 36,1 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Bistandens andel til henholdsvis FN-organisationerne, Verdens bank gruppen og de regionale banker har været relativ stabil, dog med en stigning i den lovbundne bistand til EU-systemet. Tabel 5.2. Fordeling af den multilaterale bistand Samlet multilateral bistand (mio. kr.) Heraf (pct. af samlet): - FN-systemet EU -systemet Verdensbankgruppen Regionale udviklingsbanker Anden multilateral bistand Total Andel af samlet bistand 30,4 32,5 36,1 35,9 35,6 34,5 35,6 13

16 6. Principper for dansk multilateralt udviklingsengagement Fattigdomsorienteret og langsigtet multilateralt udviklingsengagement. Den multilaterale bistandsindsats hviler, ligesom den bilaterale udviklingsbistand, på et langsigtet engagement, hvor Danmarks mål er at gøre en forskel som en troværdig partner, der fastholder fokus på 2015 Målene og fattigdomsbekæmpelse. Som et lille land med en åben økonomi har Danmark en entydig udenrigspolitisk interesse i et effektivt multilateralt system, der kan løse fremtidens udfordringer. Fra dansk side ydes der derfor betydelig udviklingsbistand gennem de multilaterale organisationer. Denne bistand giver, sammen med et aktivt engagement, Danmark en mulighed for at skabe sig indflydelse, der ligger udover, hvad vi som en lille nation ellers kunne forvente. Det multilaterale system er således med til at frembringe en ramme for at samtænke diplomati, sikkerhed og udvikling. Mere strategisk og fokuseret tilgang. Den større kompleksitet i den internationale bistandsarkitektur har generelt understreget behovet for en mere strategisk og harmoniseret tilgang både for donorer og modtagere af udviklingsbistand. Kerneudfordringen er at opnå en mere strategisk og fokuseret tilgang, og midlerne kanaliseres derfor gennem de mest effektive organisationer med henblik på at opfylde 2015 Målene og i overensstemmelse med udviklingslandenes egne udviklingsstrategier. Færre, men større bidrag. Den globale multilaterale udviklingsbistand forventes at stige de kommende år, parallelt med at den internationale bistandsarkitektur og samspillet mellem de forskellige aktører bliver et stadig mere centralt emne. For Danmarks vedkommende vil man i denne situation kunne opnå større udviklingspolitisk gennemslagskraft ved at koncentrere den multilaterale udviklingsbistand på færre organisationer. Betydelige finansielle og langsigtede bidrag vil, sammen med en fokuseret og målrettet indsats i organisationerne, kunne give Danmark en stærkere stemme i forhold til at præge de internationale organisationers politikudvikling, dialogen med udviklingslandene og deres arbejde med at definere globale normer. Større systematik, mindre automatik. Bidrag til multilaterale organisationer vil fremover systematisk blive vurderet med udgangspunkt i fire parametre. Der vil ikke være nogen automatik i tildelingen af bistandsmidler eller fast fordeling mellem multilateral og bilateral udviklingsbistand. Der er ikke tale om enten-eller parametre. De internationale organisationer må forventes at leve op til samtlige parametre dog i forskelligt omfang. Den konkrete danske bidragspolitik over for organisationen vil afhænge af en løbende og samlet vurdering af parametrene inden for rammerne af regeringens overordnede udviklingspolitiske prioriteter. 14

17 De fire parametre for det danske multilaterale udviklingsengagement 1. Partnerskab Organisationen er seriøs i sit partnerskab med udviklingslandene og øvrige internationale organisationer og vurderes som en konstruktiv og effektiv samarbejdspartner i og af de fattigste udviklingslande. 2. Relevans Organisationens mandat er relevant i forhold til de danske udviklingspolitiske mål og prioriteter. Organisationen har et relevant mandat og/eller indgår i en klar arbejdsdeling i den internationale bistandsarkitektur. 3. Effektivitet Organisationen bidrager effektivt til de for organisationen opsatte mål. Det gælder bl.a. organisationens relative effektivitet i forhold til andre relevante kanaler, herunder bilaterale indsatser. 4. Dialog og strategisk indflydelse Det er muligt for Danmark gennem dialog med organisationen og gennem arbejde i de styrende organer at opnå strategisk indflydelse på organisationens politikformulering, operationelle indsatser og ressourcefordeling. Vurderinger og evalueringer bygger på eksisterende systemer. Vurderingerne af de fire parametre baseres blandt andet på opfølgningen af de danske organisationsstrategier og på de vurderinger, som andre lande eller forskningsinstitutioner udarbejder. Endvidere vil de multilaterale organisationers egne undersøgelser af partnerlandenes vurderinger af effektivitet og relevans være centrale ( partnership surveys ). Desuden deltager Danmark i MOPAN netværket (Multilateral Organisations Performance Assessment Network) sammen med ti andre donorer, der har en fælles interesse i at monitorere multilaterale organisationers effektivitet. Kvalitetssikring, som er baseret på information genereret af Udenrigsministeriet, komplementeres af uafhængige evalueringer af de multilaterale organisationers effektivitet. Siden 2004 har det været anerkendt praksis i DAC-regi ikke at evaluere de multilaterale organisationer individuelt, men i stedet at bruge de evalueringer, som produceres af de multilaterale organisationers egne uafhængige evalueringsfunktioner. Eksplicit strategi for indflydelse. Danmark vil som en integreret del af organisationsstrategierne redegøre for, hvordan og på hvilke områder, der søges indflydelse i hver enkelt organisation. Det vil ske ved at styrke koblingen mellem finansielle bidrag kerne- og øremærkede bidrag dialog, bestyrelsesarbejde og allianceopbygning med såvel ligesindede lande som nye aktører. 15

18 Danmark har også en interesse i at fremme ansættelse af danskere i internationale organisationer, først og fremmest for herigennem at stille kvalificerede personale- og ledelsesmæssige ressourcer til rådighed for organisationerne. Et effektivt dansk engagement i forhold til de multilaterale organisationer stiller samtidig store krav til en prioritering af de personalemæssige ressourcer med henblik på at sikre, at Danmark maksimerer den indflydelse, bidragene til de internationale organisationer giver mulighed for. Multilaterale bistandsformer Kernebidrag Danmark vil som udgangspunkt yde flerårige kernebidrag. I de organisationer, hvor Danmark er en vægtig kernebidragsyder, vil Danmark prioritere deltagelsen i de rådgivende donorkredse og andre arbejdsgruppefora, hvor strategiske retninger udstikkes. Der vil blive lagt vægt på at yde et betydeligt fagligt indspil i dialogen fra dansk side. Øremærkede bidrag Danmark vil anvende øremærkede bidrag som undtagelse snarere end reglen. I de tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til at fremme en særlig landespecifik (multi-bi) bistand eller tematisk prioritet (f.eks. gennem en vertikal fond) vil anvendelsen af øremærkede bidrag skulle begrundes eksplicit, herunder hvordan en effektiv koordination sikres på landeniveau. Fælles donormekanismer på landeniveau Når Danmark giver landespecifikke bidrag gennem multilaterale organisationer, bør disse i videst muligt omfang indgå i fælles donormekanismer (herunder koordinerede nødhjælpsappeller) eller i nationale strukturer. For alle bistandsformerne gælder, at tidshorisonten og rammerne for det danske engagement vil fremgå eksplicit for dermed at sikre en løbende vurdering af organisationens mandat i forhold til den aktuelle situation og samtidig sikre et grundlag for konkrete overvejelser om det fremtidige samarbejde. Fokus i hovedindsatserne på det multilaterale område. For det første er der indsatser rettet mod et særligt tema, en særlig region eller en specifik befolkningsgruppe, der har en sådan karakter, at en international tilgang er nødvendig. Det kan f.eks. være bekæmpelse af hiv/aids, klima- og miljøtiltag, fremme af menneskerettigheder, børn og oprindelige folks rettigheder. Her bør fokus lægges på organisationer, der har et særligt mandat og en komparativ fordel i forhold til den konkrete indsats. F.eks. UNICEF for så vidt angår børn eller IWGIA til fremme af oprindelige folks rettigheder. 16

19 For det andet er der indsatser med fokus på at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og opbygning af infrastruktur. Her vil der ofte være interesse for et stærkt engagement gennem kapitalstærke organisationer som Verdensbanken, regionale udviklingsbanker eller EU-Kommissionen, som kan kombinere betydelige finansielle midler med høj teknisk ekspertise. For det tredje er der indsatser rettet mod håndtering af nye globale problemstillinger, hvor der endnu ikke er etableret en egentlig global ramme, og hvor der således er behov for udvikling af nye normer og tilgange. Det kan f.eks. være emner som klimaforandringer, migration, terrorisme eller smitsomme sygdomme. FN-systemet vil ofte have en særlig komparativ fordel, når det drejer sig om at udvikle nye tilgange, der kan vedtages på globalt plan. For det fjerde er der indsatser i skrøbelige stater og post-konfliktramte samfund. Her er der ofte en relativ svag bilateral tilstedeværelse og en stor efterspørgsel efter multilaterale aktører, der opfattes som mere legitime. Efterhånden som landene bevæger sig væk fra konflikt, vil der ofte opstå behov for mere kapitaltunge investeringer, og dermed også et aktivt samarbejde med bl.a. Verdensbanken og bilaterale aktører. EU må forventes at blive en stadig vigtigere partner i skrøbelige stater i kraft af den omfattende repræsentation på landeniveau og solid humanitær og udviklingsbistand til denne gruppe af lande. For det femte er der de humanitære indsatser. Humanitære indsatser har særlige karakteristika, der adskiller det fra det langsigtede udviklingsarbejde og baseres på universelle principper om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed. Humanitære katastrofer og konflikter er kendetegnet ved, at de nødlidendes rettigheder og basale behov ikke kan tilgodeses uden international støtte. Dansk støtte skal derfor fokuseres på organisationer, der mest effektivt kan få nødhjælpen frem og forhindre krænkelser af basale rettigheder. På den multilaterale side har specialiserede FN-organisationer som UNHCR og UNRWA samt ICRC/IFRC en særlig komparativ fordel fordi de kombinerer et nødhjælps- og et beskyttelsesmandat. WFP og Røde Kors-bevægelsen har samtidig verdens største logistiske kapacitet til at få nødhjælp frem hurtigt. 17

20 7. Dansk multilateral bistand fra 2009 Bidragspolitiske prioriteter og konsekvenser. I den konkrete fordeling af de danske bistandskroner er der behov for løbende at stille skarpt på, hvor midlerne gør mest gavn. Hvilke organisationer sikrer konkrete og ønskede resultater globalt og på landeniveau, hvordan kan der opnås den største effektivitet og hvor kan de danske udviklingspolitiske mål på det multilaterale område bedst indfries? Disse spørgsmål er ikke mindst relevante i forhold til fordelingen af bistandsmidler mellem de multilaterale organisationer, der i nogen grad har overlappende mandater. Der er behov for målrettet at fokusere på enkelte organisationers komparative fordele og effektivitet i forhold til specifikke indsatsområder. Der vil blive tale om en løbende prioritering inden for den samlede multilaterale ramme i henhold til principperne for multilateralt udviklingsengagement. I perioden planlægges gennemført en omprioritering af den multilaterale ramme på minimum 2,5 mia. kr. Fokusering af bidragene til FN. Danmark vil gennemføre en reel fokusering af støtten til FN-systemet bl.a. i henhold til målsætningen om at få gennemført reformer af FN s operationelle aktiviteter, så der sikres et stærkere FN-virke på landeniveau og en effektiv international arbejdsdeling. Den ønskede globale bistandspolitiske arbejdsdeling bør være retningsgivende for de temaer, som FN-organisationerne efter dansk opfattelse skal prioritere i overensstemmelse med deres mandater og komparative fordele. Samlet set bør FN-systemet, herunder navnlig fonde og programmer, fortsat prioritere opnåelse af 2015 Målene på grundlag af en rettighedsbaseret tilgang, som kombinerer organisationernes normsættende og operationelle roller. Også udfordringen omkring fødevaresikkerhed vil forudsætte en effektiv og koordineret indsats fra FN i de kommende år. Dette indebærer bl.a., at den danske støtte til Verdensfødevareprogrammet (WFP) over perioden forventes fokuseret entydigt på humanitære indsatser (og dermed en udfasning af støtte til udviklingsaktiviteter på 680 mio. kr.). Endvidere planlægges et øget tilsagn i 2009 til den næste genopfyldning af den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD). Fra dansk side vil en særlig tematisk prioritet være en øget indsats for at styrke kvinders rolle som udviklingsaktører, ikke mindst på det økonomiske område. Her vil det være vigtigt, at FN-systemet arbejder for at styrke sin håndtering af ligestillingsområdet og prioriterer ligestilling højt i forbindelse med indsatsen for 2015 Målene. FN-systemet, og ikke mindst UNDP, bør videre påtage sig en særlig rolle i forhold til skrøbelige stater, herunder navnlig konflikt- og post-konflikt lande. Udover en fortsat udvikling af de bistandsmæssige indsatser på dette område er det vigtigt, at de ope- 18

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2011-2015 August 2010 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 SEPTEMBER 2015 REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 2019 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER / 1 Regeringens udviklingspolitiske

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 4. oktober 2005 Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE Oktober 2013 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 5 EU KLÆDT PÅ TIL EN NY VERDENSORDEN 7 EN FÆLLES DAGSORDEN 10 EU

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

FATTIGDOMSBEKÆMPELSE OG RETTIGHEDSBASERET UDVIKLING

FATTIGDOMSBEKÆMPELSE OG RETTIGHEDSBASERET UDVIKLING RETTIGHEDER, GOD REGERINGSFØRELSE OG DEMOKRATI FØDEVARESIKKERHED, LANDBRUGSUDVIKLING OG MODSTANDSKRAFT FATTIGDOMSBEKÆMPELSE OG RETTIGHEDSBASERET UDVIKLING GRØN VÆKST OG BÆREDYGTIG ENERGI STABILITET OG

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 206 Offentligt. fra. til STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 206 Offentligt. fra. til STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 206 Offentligt frihed fra fattigdom til forandring STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2 Dansk udviklingspolitik Frihed og udvikling To elever arbejder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning?

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR 2012-2016 August 2011 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2015. Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2015-2018

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2015. Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2015-2018 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2015 Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2015-2018 August 2014 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2015 3 En ansvarlig og aktiv udviklingspolitik

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2015/2104(INI) 2.9.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 David McAllister (PE560.882v01-00) om EU's rolle i FN - hvordan EU's udenrigspolitiske

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 26.8.2013 2013/2057(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om donorkoordination på EU-plan i forbindelse med udviklingsbistand (2013/2057(INI))

Læs mere

Høringssvar fra Læger uden Grænser til: Verden #voresdkaid Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi

Høringssvar fra Læger uden Grænser til: Verden #voresdkaid Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi Høringssvar fra Læger uden Grænser til: Verden 2030. #voresdkaid Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi Læger uden Grænser glæder sig over, at Danmark med det fremlagte udkast tager

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer

Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer Juni 2002 RB A201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere