August Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K. Telefon: Fax: Internet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um."

Transkript

1 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008

2 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design Pressto Kommunikation og one2one Tryk Silkeborg Bogtryk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (internet version)

3 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008

4

5 INDHOLD 1. Indledning Rationale og mål Udfordringer Tendenser i bistandsarkitekturen Erfaringer Principper for dansk multilateralt udviklingsengagement Dansk multilateral bistand fra Afrunding

6

7 1. Indledning Fattigdomsbekæmpelse, fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og et stabilt klima er udfordringer, der i en globaliseret tidsalder ikke kan tilvejebringes af de enkelte lande alene og slet ikke i den fattigste del af verden. Derfor er det mere end nogensinde før nødvendigt med gensidigt forpligtende partnerskaber og internationalt udviklingssamarbejde. Samtidig står vi over for en multilateral bistandsarkitektur, der ikke er tilstrækkelig tidssvarende. Der er behov for reform og omstrukturering af det multilaterale system for at sikre udvikling til verdens fattige, skabe bæredygtig økonomisk vækst og finde internationale, forpligtende løsninger på nye globale udfordringer. Regeringen tog i efteråret 2007 initiativ til en gennemgang af det danske multilaterale udviklingssamarbejde med det formål yderligere at fremme kvaliteten og effektiviteten i og af den multilaterale udviklingsbistand. Resultatet fremlægges hermed i form af nye principper for Danmarks multilaterale udviklingsengagement, der viser, hvordan Danmark i de kommende år vil leve op til sit globale ansvar inden for det internationale udviklingssamarbejde. Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk multilateral udviklingsbistand såvel som for den bilaterale udviklingsbistand. Det er vores partnerlande i Afrika, Asien og Latinamerika, der bedst kan bedømme, om den multilaterale indsats gør den nødvendige forskel. Helt afgørende er det, at udviklingsbistanden tager afsæt i partnerlandenes egne strategier, systemer og programmer i henhold til Paris-erklæringen om øget bistandseffektivitet. Danmark vil arbejde for de fattigste udviklingslandes mulighed for at udøve indflydelse i de internationale organisationer og dermed også for, at partnerlandene får en endnu større stemme i anvendelsen af også den danske multilaterale udviklingsbistand. Danmark ønsker et relevant og effektivt multilateralt udviklingssamarbejde. I den konkrete fordeling af de danske bistandskroner skal der løbende stilles skarpt på, hvor midlerne gør mest gavn. Hvor kan de danske udviklingspolitiske prioriteter bedst forfølges med respekt for organisationernes forskellige mandater? Hvordan sikres det størst mulige udbytte af den enkelte danske multilaterale bistandskrone og hvor kan der opnås den største gennemslagskraft? Centralt er også, hvordan den danske udviklingsbistand kan bidrage til at styrke det internationale udviklingssamarbejde ved at tilskynde til afgørende reformer i den multilaterale bistandsarkitektur. Danmark vil fortsætte et aktivt multilateralt udviklingsengagement, hvor den danske støtte er målrettet færre organisationer for at opnå større indflydelse i udvalgte organisationers politikformulering. 5

8 2. Rationale og mål Et stærkere og mere effektivt multilateralt engagement i udviklingsdagsordenen er en forudsætning for bekæmpelse af fattigdom og nød i verdens fattigste lande for at fremme effektive og ansvarlige stater og global sikkerhed. Igennem de multilaterale organisationer kan Danmark fremme grundlæggende værdier og universelle principper om menneskers ligeværd, frihed og ret til et liv i værdighed. Ansvar, men også egeninteresse. Danmark har først og fremmest et ansvar i forhold til verdens fattige for at medvirke til forbedringer i den globale multilaterale udviklingspolitik og -bistand. Men vores multilaterale udviklingsengagement er også baseret på et element af egeninteresse. Lokale problemer bliver hurtigt globale i deres karakter, og ingen stat eller region er i dag en isoleret ø. I globaliseringens tidsalder er vi alle forbundet. Hjørnesten i det multilaterale udviklingsengagement Global normdannelse og standardsætning På FN s Generalforsamling, på internationale konferencer og i det løbende arbejde fastsættes normer for det internationale verdenssamfund. Et eksempel er vedtagelsen af 2015 Målene og Årtusindeerklæringen. Legitimitet De multilaterale organisationers globale institutionelle medlemsbase og neutralitet giver legitimitet og dermed handlekraft, ikke mindst i katastrofe-, konflikt- og postkonfliktsituationer. Offentlige goder Mange af globaliseringens udfordringer omhandler regionale og globale offentlige goder såsom klimasikring og sikkerhed. De multilaterale organisationer har gode forudsætninger for at danne alliancer også med ikke-traditionelle partnere om forpligtende internationalt udviklingssamarbejde baseret på fælles principper for bæredygtig udvikling. Stordriftsfordele F.eks. gennem særlig kapacitet på udvalgte områder faglig ekspertise og/eller koordinationskapacitet og mere omfattende landerepræsentation. Nogle opgaver løses bedst multilateralt. Danmarks multilaterale udviklingsengagement kan ikke ses i isolation, men må betragtes som et tandhjul i udenrigs- og udviklings- 6

9 politikken. Engagementet er centralt for Danmarks forhold til verden såvel som verdens forhold til Danmark. Fælles problemer løses bedst i fællesskab. I nogle situationer løses en opgave bedst gennem en indsats og tilgang, som repræsenterer verdenssamfundet, f.eks. menneskerettigheds- og monitoreringsmissioner og fredsbevarende aktiviteter. Andre opgaver har et sådan omfang, f.eks. opbygning af infrastruktur, at der vil være behov for et stærkt engagement gennem de internationale finansielle institutioner eller EU. Endelig kan partnerlandet have et eksplicit ønske om en multilateral partner med henvisning til neutralitet eller særlig ekspertise. Det er afgørende, at der i den givne situation arbejdes på at etablere den mest effektive arbejdsdeling mellem bilaterale og multilaterale partnere. Øget gennemslagskraft af det multilaterale udviklingsengagement. Danmark ønsker at optimere sin indflydelse i de multilaterale organisationer i forhold til danske udviklingspolitiske prioriteter og under samtidig respekt for organisationernes forskellige mandater. Vi vil fokusere vores bidrag til organisationerne både kvantitativt og kvalitativt. Vores bidrag vil blive sammenkædet med resultater og relevans på landeniveau såvel som fremskridt i reformdagsordenen og det normative arbejde. Mål Danmark ønsker, at fattigdomsbekæmpelse fastholdes som den centrale målsætning for de internationale udviklingsorganisationers aktiviteter. Dette indebærer, at andelen af midler, der går til lavindkomstlande og til at imødekomme de fattigste befolkningsgruppers behov, fortsat er en central parameter til at vurdere organisationerne. Danmark ønsker, at de internationale udviklingsorganisationer tilpasser sig til de globale udfordringer og muligheder, som vi står over for i dag. Dette indebærer, at Danmark vil fokusere den danske multilaterale indsats yderligere i overensstemmelse med ønsket om et effektivt og regelbaseret globalt engagement. 7

10 3. Udfordringer Globaliseringen understreger betydningen af effektive internationale organisationer. Der er en stigende erkendelse af sammenhængen mellem sikkerhed i den vestlige verden og den omfattende og flerdimensionelle fattigdom i udviklingslandene. Global økonomisk vækst og befolkningstilvækst forstærker de internationale klima- og miljøudfordringer og øger konkurrencen om energikilderne og fødevareforsyningen. Sygdomme kan sprede sig over grænser, og befolkningernes sundhed kræver internationalt samarbejde. Befolkningstilvækst i verdens fattigste lande betyder et endnu større pres på svage sundheds- og uddannelsessystemer, urbanisering og migration. Og det er typisk de fattigste befolkningsgrupper som vil være mest udsatte for de negative konsekvenser af globaliseringen. Hvis et højere prisniveau på fødevarer ikke modsvares af øgede indkomster i udviklingslandene, vil flere mennesker blive skubbet ud i fødevareusikkerhed og ekstrem fattigdom. Konkurrencen om basale ressourcer øger risikoen for social og politisk uro, og kan i yderste konsekvens føre til egentlige konflikter, særligt i skrøbelige stater. Goder som f.eks. fred, sikkerhed, et stabilt klima, et rent miljø, velfungerende fødevaremarkeder og sundhed kan med andre ord ikke alene tilvejebringes inden for eller af nationalstaten. Der er tale om globale offentlige goder problemstillinger der går på tværs af landegrænser. De multilaterale og internationale organisationer har ofte en komparativ fordel i at tilvejebringe disse globale offentlige goder, bl.a. på grund af sammenhængen mellem det normdannende og det operationelle og praktiske arbejde i felten. Afrika syd for Sahara sakker bagud en særlig rolle for de multilaterale organisationer. Andelen af ekstremt fattige er faldet fra en tredjedel af verdens befolkning til mindre end en femtedel mellem 1990 og Hvis udviklingen fortsætter vil 2015 Målet for fattigdomsreduktion (halvering af andelen af ekstremt fattige) blive nået globalt. Den økonomiske vækst har været betydelig i udviklingslandene siden Lavindkomstlandene i Afrika og Sydasien har haft en stærkere økonomisk vækst end på noget tidspunkt siden 1960 erne. For Afrika er udviklingen, trods de positive træk, utilstrækkelig til at indfri 2015 Målene. Andelen af fattige i Afrika er faldet siden 2000, men den høje befolkningstilvækst betyder, at det samlede antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, fortsat er højt. De multilaterale organisationer har en særlig rolle i at bekæmpe den globale fattigdom og dermed en forpligtigelse til at arbejde for mere og bedre udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara. Behov for øget multilateralt engagement i skrøbelige stater. Samtidig med, at der sker fremskridt i en række relativt velfungerende udviklingslande, viser fremskrivninger, at 8

11 en stadig større andel af verdens ekstremt fattige fremover vil leve i skrøbelige situationer og/eller skrøbelige stater. Med undtagelse af de af landene, der er i verdensopinionens kikkert, som f.eks. Afghanistan, modtager denne gruppe lande ikke officiel udviklingsbistand, der modsvarer deres del af fattigdomsbyrden. En række skrøbelige stater er som følge heraf i risiko for at blive helt marginaliserede. Den høje risiko for krise og konflikt er en selvstændig problemstilling i skrøbelige stater. Kriser og konflikter medfører menneskerettighedskrænkelser, store sociale og økonomiske omkostninger, der ikke kun har konsekvenser for landene selv, men også har regionale og internationale skadevirkninger. Udviklingsindsatser kan medvirke til at forebygge, mindske og løse konflikter, men det er som regel vanskeligere at yde bistand til skrøbelige lande end til mere velfungerende udviklingslande. Der er tale om komplekse situationer, hvor koordination er påkrævet, og verdenssamfundets samlede værktøjskasse må bringes i anvendelse. 9

12 4. Tendenser i bistandsarkitekturen Reformpres på det multilaterale system. FN og udviklingsbankerne blev oprettet i efterkrigstiden, og deres opbygning afspejler magtbalancen og udviklingen i den internationale dagsorden i årene efter Anden Verdenskrig. I de senere år er der oprettet et væld af nye internationale organisationer og fonde på udviklingsområdet, bl.a. inden for sundhed, uddannelse og klima, i høj grad som reaktion på det eksisterende systems manglende effektivitet ikke mindst på landeniveau. Dermed understreges behovet for en reel reform og omstrukturering af det multilaterale system. Indfrielse af løfter om øget international udviklingsbistand halter tendens til stigende multilateral bistand. Der er en tendens til stigende international udviklingsbistand, men dog ikke med den hastighed, som der blev givet løfte om i Monterrey i 2002 og senest i Gleneagles i 2005, og som er en forudsætning for, at 2015 Målene kan indfries. DAC landenes officielle udviklingsbistand vil også fremover være den dominerende kilde til ikke-kommercielle overførsler til udviklingslandene 1. Men samtidig yder private aktører, NGO er og private virksomheder i stigende grad bistand direkte eller gennem forskellige former for profilerede partnerskaber med både multilaterale organisationer og bilaterale donorer, f.eks. Gates Foundation og GAVI (Global Alliance for Vaccines and Immunization). Disse aktører er præget af en meget direkte kobling til globale medier og politiske beslutningstagere. Samlet set indebærer den stigende udviklingsbistand i nogle DAC-lande og stigende private overførsler til udviklingsformål en øget anvendelse af multilaterale kanaler. Det er grundlæggende en positiv udvikling, men det indebærer, at Danmarks relative finansielle størrelse i bl.a. en række FN-organisationer må forventes at blive udfordret. Forskydning i den globale multilaterale bistand mod EU s Fællesskabsbistand og tematiske vertikale fonde. Der er sket en række forskydninger i den relative størrelse af de multilaterale organisationer. Fællesskabsbistanden udgjorde i pct. af den internationale officielle multilaterale udviklingsbistand (mod 28 pct. i 2000). Samtidig har EU i forhold til den internationale dagsorden en bred palet af politisk-økonomiske mål og instrumenter, der rækker udover bistandsdagsordenen. EU-udviklingsbistanden 2 er i dag samlet set verdens største udgørende knap 60 pct. af den internationale officielle globale udviklingsbistand. En række forhold peger i retning af, at EU og EU-kommissionen vil få en stigende ind- 1 Sammen med remitter migranter og flygtninges pengeoverførsler til hjemlandet. 2 EU-udviklingsbistanden er den bistand, der ydes af både EU-medlemslandene og Europa-Kommissionen. Fælleskabsbistanden er den bistand, der administreres af Europa-Kommissionen (EC). 10

13 flydelse i internationalt udviklingssamarbejde i de kommende år: øgede bistandsbudgetter, global tilstedeværelse, øget koordination mellem medlemslandene og styrkelse af EU som politisk faktor. Der kan endvidere observeres en eksplosiv stigning i antallet af nye strukturer. Dels som knopskydninger inden for eksisterende organisationer og dels som tillæg til det konventionelle multilaterale system. Et eksempel på sidstnævnte, der spiller en betydelig rolle, er Den Globale Fond for AIDS, tuberkulose og malaria (GFTAM). GFTAM blev oprettet i 2001 og modtog allerede i 2006 seks pct. af den samlede internationale officielle multilaterale bistand. Fragmentering og øremærkning udfordrer bistandseffektiviteten. Der er i dag over 230 forskellige internationale organisationer, fonde og programmer, som alle grundlæggende konkurrerer om at tiltrække de samme donormidler. Generelt er antallet af udviklingspartnere multilaterale som bilaterale per udviklingsland stigende. Deraf følger, at den gennemsnitlige indsatsstørrelse er faldende. En anden tilsvarende tendens er øget øremærkning af multilaterale midler til særlige tematiske formål og programmer. På globalt plan var over halvdelen af bidragene til multilaterale organisationer i 2005 således øremærket. Det har generelt medvirket til at mindske det operationelle råderum for de enkelte organisationer. Nye tilgange hos nye donorer. En yderligere tendens i bistandsarkitekturen er den stigende deltagelse af nye lande bl.a. Brasilien, Rusland, Indien, Sydkorea og Kina som donorer. Der er i denne gruppe lande en tendens til et regionalt fokus, projekttilgang og tæt sammenhæng mellem egne nationale interesser, herunder energisikkerhed, og bistandsindsatserne. Samlet set betyder det flere midler til udvikling, hvilket er positivt. Det bidrager imidlertid også til øget kompleksitet i den globale bistandsarkitektur, og det stiller nye krav til Danmark og ligesindede donorer om at bygge nye alliancer i de multilaterale fora. Bistandseffektivitet også en multilateral prioritet. De multilaterale organisationer deltager i Paris-arbejdet om øget bistandseffektivitet på landeniveau. Det gælder særligt Verdensbanken, men også i stigende grad FN-systemet. FN har dog foreløbigt mere fokus på den interne koordination af FN-organisationerne ikke mindst gennem Delivering as One-initiativet. På europæisk niveau har EU-landene med vedtagelsen af European Consensus iværksat en proces vedrørende de internationale forpligtelser, der er mere vidtgående og ambitiøs end principperne indeholdt i Paris-erklæringen. En europæisk enighed med ambitiøse principper for at fremme bistandseffektiviteten på det humanitære område er ligeledes udviklet. 11

14 5. Erfaringer Gode erfaringer med decentralisering af den multilaterale bistand behov for fokus på samspil mellem bilaterale og multilaterale engagement. Den danske administration af den multilaterale bistand blev decentraliseret i Decentraliseringen medførte, at FN-missionerne i New York og Genève og ambassaderne i Washington og Rom fik hovedansvaret for forvaltningen af den del af den multilaterale bistand, der går til specifikke organisationer. Hovedopgaverne i de multilaterale kontorer i Udenrigsministeriets fokuseredes på overordnet politik- og strategiudvikling og fremme af tværgående emner som 2015 Målene, FN-reform og international miljøpolitik samt humanitære indsatser og EU-bistanden. Decentraliseringen har medført, at kvaliteten og effektiviteten af den løbende dialog med organisationerne er styrket. Dialogen, der er forankret i konkrete organisationsstrategier, er blevet mere konkret og resultatorienteret. De foreløbige erfaringer indikerer samtidig, at der er potentiale for en endnu større grad af fælles prioritering og koordination mellem den multilaterale og bilaterale udviklingsbistand. Danmarks bilaterale engagement bør i højere grad styrkes af multilaterale erfaringer og indsatser og vice versa i forhold til det multilaterale engagement. Potentiale for yderligere fokusering. Der er sket en betydelig fokusering af Danmarks multilaterale udviklingsbistand siden Der er imidlertid fortsat betydelig spredning i fordelingen. I 2002 blev der udbetalt multilateral bistand til 180 organisationer. I 2006 til 133 organisationer. Der er en overvægt af mindre udbetalinger omkring to tredjedele af modtagerne modtog bidrag på under fem mio. kr. årligt. Koncentration på de største bidragsmodtagere af multilateral bistand. I tabel 5.1 er angivet de ti største bidragsmodtagere i Danmark er blandt de ti største bidragsydere i cirka halvdelen af disse. Der er kun mindre variation i, hvem der er blandt de ti største bidragsmodtagere i perioden Se tabellen på næste side. 12

15 Tabel 5.1. Ubetalinger til de ti største modtagere af multilateral bistand og Danmarks relative finansielle vægt i Organisation Mio. kr. Danmarks placering EU-systemet 1.313,2 - Verdensbanken 746,8 16 (IDA 15) FN s Udviklingsprogram (UNDP) 482,1 7 FN s Børnefond (UNICEF) 204,6 8 Verdensfødevareprogrammet (WFP) 200,5 13 FN s Befolkningsfond (UNFPA) 184,0 6 Den Afrikanske Udviklingsbank og -fond 174,1 10 (ADF 11) Nordisk Udviklingsfond 161,4 - FN s Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) 140,9 6 Globale Fond for AIDS, tuberkulose og malaria 140,0 15 [Oversigten over placeringen er baseret delvist på 2006-tal, idet 2007-tal endnu ikke er tilgængelige] Andelen og fordelingen af multilateral bistand er relativ stabil. Den danske multilaterale udviklingsbistand har i perioden udgjort mellem 30,4 og 36,1 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Bistandens andel til henholdsvis FN-organisationerne, Verdens bank gruppen og de regionale banker har været relativ stabil, dog med en stigning i den lovbundne bistand til EU-systemet. Tabel 5.2. Fordeling af den multilaterale bistand Samlet multilateral bistand (mio. kr.) Heraf (pct. af samlet): - FN-systemet EU -systemet Verdensbankgruppen Regionale udviklingsbanker Anden multilateral bistand Total Andel af samlet bistand 30,4 32,5 36,1 35,9 35,6 34,5 35,6 13

16 6. Principper for dansk multilateralt udviklingsengagement Fattigdomsorienteret og langsigtet multilateralt udviklingsengagement. Den multilaterale bistandsindsats hviler, ligesom den bilaterale udviklingsbistand, på et langsigtet engagement, hvor Danmarks mål er at gøre en forskel som en troværdig partner, der fastholder fokus på 2015 Målene og fattigdomsbekæmpelse. Som et lille land med en åben økonomi har Danmark en entydig udenrigspolitisk interesse i et effektivt multilateralt system, der kan løse fremtidens udfordringer. Fra dansk side ydes der derfor betydelig udviklingsbistand gennem de multilaterale organisationer. Denne bistand giver, sammen med et aktivt engagement, Danmark en mulighed for at skabe sig indflydelse, der ligger udover, hvad vi som en lille nation ellers kunne forvente. Det multilaterale system er således med til at frembringe en ramme for at samtænke diplomati, sikkerhed og udvikling. Mere strategisk og fokuseret tilgang. Den større kompleksitet i den internationale bistandsarkitektur har generelt understreget behovet for en mere strategisk og harmoniseret tilgang både for donorer og modtagere af udviklingsbistand. Kerneudfordringen er at opnå en mere strategisk og fokuseret tilgang, og midlerne kanaliseres derfor gennem de mest effektive organisationer med henblik på at opfylde 2015 Målene og i overensstemmelse med udviklingslandenes egne udviklingsstrategier. Færre, men større bidrag. Den globale multilaterale udviklingsbistand forventes at stige de kommende år, parallelt med at den internationale bistandsarkitektur og samspillet mellem de forskellige aktører bliver et stadig mere centralt emne. For Danmarks vedkommende vil man i denne situation kunne opnå større udviklingspolitisk gennemslagskraft ved at koncentrere den multilaterale udviklingsbistand på færre organisationer. Betydelige finansielle og langsigtede bidrag vil, sammen med en fokuseret og målrettet indsats i organisationerne, kunne give Danmark en stærkere stemme i forhold til at præge de internationale organisationers politikudvikling, dialogen med udviklingslandene og deres arbejde med at definere globale normer. Større systematik, mindre automatik. Bidrag til multilaterale organisationer vil fremover systematisk blive vurderet med udgangspunkt i fire parametre. Der vil ikke være nogen automatik i tildelingen af bistandsmidler eller fast fordeling mellem multilateral og bilateral udviklingsbistand. Der er ikke tale om enten-eller parametre. De internationale organisationer må forventes at leve op til samtlige parametre dog i forskelligt omfang. Den konkrete danske bidragspolitik over for organisationen vil afhænge af en løbende og samlet vurdering af parametrene inden for rammerne af regeringens overordnede udviklingspolitiske prioriteter. 14

17 De fire parametre for det danske multilaterale udviklingsengagement 1. Partnerskab Organisationen er seriøs i sit partnerskab med udviklingslandene og øvrige internationale organisationer og vurderes som en konstruktiv og effektiv samarbejdspartner i og af de fattigste udviklingslande. 2. Relevans Organisationens mandat er relevant i forhold til de danske udviklingspolitiske mål og prioriteter. Organisationen har et relevant mandat og/eller indgår i en klar arbejdsdeling i den internationale bistandsarkitektur. 3. Effektivitet Organisationen bidrager effektivt til de for organisationen opsatte mål. Det gælder bl.a. organisationens relative effektivitet i forhold til andre relevante kanaler, herunder bilaterale indsatser. 4. Dialog og strategisk indflydelse Det er muligt for Danmark gennem dialog med organisationen og gennem arbejde i de styrende organer at opnå strategisk indflydelse på organisationens politikformulering, operationelle indsatser og ressourcefordeling. Vurderinger og evalueringer bygger på eksisterende systemer. Vurderingerne af de fire parametre baseres blandt andet på opfølgningen af de danske organisationsstrategier og på de vurderinger, som andre lande eller forskningsinstitutioner udarbejder. Endvidere vil de multilaterale organisationers egne undersøgelser af partnerlandenes vurderinger af effektivitet og relevans være centrale ( partnership surveys ). Desuden deltager Danmark i MOPAN netværket (Multilateral Organisations Performance Assessment Network) sammen med ti andre donorer, der har en fælles interesse i at monitorere multilaterale organisationers effektivitet. Kvalitetssikring, som er baseret på information genereret af Udenrigsministeriet, komplementeres af uafhængige evalueringer af de multilaterale organisationers effektivitet. Siden 2004 har det været anerkendt praksis i DAC-regi ikke at evaluere de multilaterale organisationer individuelt, men i stedet at bruge de evalueringer, som produceres af de multilaterale organisationers egne uafhængige evalueringsfunktioner. Eksplicit strategi for indflydelse. Danmark vil som en integreret del af organisationsstrategierne redegøre for, hvordan og på hvilke områder, der søges indflydelse i hver enkelt organisation. Det vil ske ved at styrke koblingen mellem finansielle bidrag kerne- og øremærkede bidrag dialog, bestyrelsesarbejde og allianceopbygning med såvel ligesindede lande som nye aktører. 15

18 Danmark har også en interesse i at fremme ansættelse af danskere i internationale organisationer, først og fremmest for herigennem at stille kvalificerede personale- og ledelsesmæssige ressourcer til rådighed for organisationerne. Et effektivt dansk engagement i forhold til de multilaterale organisationer stiller samtidig store krav til en prioritering af de personalemæssige ressourcer med henblik på at sikre, at Danmark maksimerer den indflydelse, bidragene til de internationale organisationer giver mulighed for. Multilaterale bistandsformer Kernebidrag Danmark vil som udgangspunkt yde flerårige kernebidrag. I de organisationer, hvor Danmark er en vægtig kernebidragsyder, vil Danmark prioritere deltagelsen i de rådgivende donorkredse og andre arbejdsgruppefora, hvor strategiske retninger udstikkes. Der vil blive lagt vægt på at yde et betydeligt fagligt indspil i dialogen fra dansk side. Øremærkede bidrag Danmark vil anvende øremærkede bidrag som undtagelse snarere end reglen. I de tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til at fremme en særlig landespecifik (multi-bi) bistand eller tematisk prioritet (f.eks. gennem en vertikal fond) vil anvendelsen af øremærkede bidrag skulle begrundes eksplicit, herunder hvordan en effektiv koordination sikres på landeniveau. Fælles donormekanismer på landeniveau Når Danmark giver landespecifikke bidrag gennem multilaterale organisationer, bør disse i videst muligt omfang indgå i fælles donormekanismer (herunder koordinerede nødhjælpsappeller) eller i nationale strukturer. For alle bistandsformerne gælder, at tidshorisonten og rammerne for det danske engagement vil fremgå eksplicit for dermed at sikre en løbende vurdering af organisationens mandat i forhold til den aktuelle situation og samtidig sikre et grundlag for konkrete overvejelser om det fremtidige samarbejde. Fokus i hovedindsatserne på det multilaterale område. For det første er der indsatser rettet mod et særligt tema, en særlig region eller en specifik befolkningsgruppe, der har en sådan karakter, at en international tilgang er nødvendig. Det kan f.eks. være bekæmpelse af hiv/aids, klima- og miljøtiltag, fremme af menneskerettigheder, børn og oprindelige folks rettigheder. Her bør fokus lægges på organisationer, der har et særligt mandat og en komparativ fordel i forhold til den konkrete indsats. F.eks. UNICEF for så vidt angår børn eller IWGIA til fremme af oprindelige folks rettigheder. 16

19 For det andet er der indsatser med fokus på at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og opbygning af infrastruktur. Her vil der ofte være interesse for et stærkt engagement gennem kapitalstærke organisationer som Verdensbanken, regionale udviklingsbanker eller EU-Kommissionen, som kan kombinere betydelige finansielle midler med høj teknisk ekspertise. For det tredje er der indsatser rettet mod håndtering af nye globale problemstillinger, hvor der endnu ikke er etableret en egentlig global ramme, og hvor der således er behov for udvikling af nye normer og tilgange. Det kan f.eks. være emner som klimaforandringer, migration, terrorisme eller smitsomme sygdomme. FN-systemet vil ofte have en særlig komparativ fordel, når det drejer sig om at udvikle nye tilgange, der kan vedtages på globalt plan. For det fjerde er der indsatser i skrøbelige stater og post-konfliktramte samfund. Her er der ofte en relativ svag bilateral tilstedeværelse og en stor efterspørgsel efter multilaterale aktører, der opfattes som mere legitime. Efterhånden som landene bevæger sig væk fra konflikt, vil der ofte opstå behov for mere kapitaltunge investeringer, og dermed også et aktivt samarbejde med bl.a. Verdensbanken og bilaterale aktører. EU må forventes at blive en stadig vigtigere partner i skrøbelige stater i kraft af den omfattende repræsentation på landeniveau og solid humanitær og udviklingsbistand til denne gruppe af lande. For det femte er der de humanitære indsatser. Humanitære indsatser har særlige karakteristika, der adskiller det fra det langsigtede udviklingsarbejde og baseres på universelle principper om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed. Humanitære katastrofer og konflikter er kendetegnet ved, at de nødlidendes rettigheder og basale behov ikke kan tilgodeses uden international støtte. Dansk støtte skal derfor fokuseres på organisationer, der mest effektivt kan få nødhjælpen frem og forhindre krænkelser af basale rettigheder. På den multilaterale side har specialiserede FN-organisationer som UNHCR og UNRWA samt ICRC/IFRC en særlig komparativ fordel fordi de kombinerer et nødhjælps- og et beskyttelsesmandat. WFP og Røde Kors-bevægelsen har samtidig verdens største logistiske kapacitet til at få nødhjælp frem hurtigt. 17

20 7. Dansk multilateral bistand fra 2009 Bidragspolitiske prioriteter og konsekvenser. I den konkrete fordeling af de danske bistandskroner er der behov for løbende at stille skarpt på, hvor midlerne gør mest gavn. Hvilke organisationer sikrer konkrete og ønskede resultater globalt og på landeniveau, hvordan kan der opnås den største effektivitet og hvor kan de danske udviklingspolitiske mål på det multilaterale område bedst indfries? Disse spørgsmål er ikke mindst relevante i forhold til fordelingen af bistandsmidler mellem de multilaterale organisationer, der i nogen grad har overlappende mandater. Der er behov for målrettet at fokusere på enkelte organisationers komparative fordele og effektivitet i forhold til specifikke indsatsområder. Der vil blive tale om en løbende prioritering inden for den samlede multilaterale ramme i henhold til principperne for multilateralt udviklingsengagement. I perioden planlægges gennemført en omprioritering af den multilaterale ramme på minimum 2,5 mia. kr. Fokusering af bidragene til FN. Danmark vil gennemføre en reel fokusering af støtten til FN-systemet bl.a. i henhold til målsætningen om at få gennemført reformer af FN s operationelle aktiviteter, så der sikres et stærkere FN-virke på landeniveau og en effektiv international arbejdsdeling. Den ønskede globale bistandspolitiske arbejdsdeling bør være retningsgivende for de temaer, som FN-organisationerne efter dansk opfattelse skal prioritere i overensstemmelse med deres mandater og komparative fordele. Samlet set bør FN-systemet, herunder navnlig fonde og programmer, fortsat prioritere opnåelse af 2015 Målene på grundlag af en rettighedsbaseret tilgang, som kombinerer organisationernes normsættende og operationelle roller. Også udfordringen omkring fødevaresikkerhed vil forudsætte en effektiv og koordineret indsats fra FN i de kommende år. Dette indebærer bl.a., at den danske støtte til Verdensfødevareprogrammet (WFP) over perioden forventes fokuseret entydigt på humanitære indsatser (og dermed en udfasning af støtte til udviklingsaktiviteter på 680 mio. kr.). Endvidere planlægges et øget tilsagn i 2009 til den næste genopfyldning af den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD). Fra dansk side vil en særlig tematisk prioritet være en øget indsats for at styrke kvinders rolle som udviklingsaktører, ikke mindst på det økonomiske område. Her vil det være vigtigt, at FN-systemet arbejder for at styrke sin håndtering af ligestillingsområdet og prioriterer ligestilling højt i forbindelse med indsatsen for 2015 Målene. FN-systemet, og ikke mindst UNDP, bør videre påtage sig en særlig rolle i forhold til skrøbelige stater, herunder navnlig konflikt- og post-konflikt lande. Udover en fortsat udvikling af de bistandsmæssige indsatser på dette område er det vigtigt, at de ope- 18

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.4.2011 KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

PROGRAM UDENRIGSUDVALGET NEW YORK & WASHINGTON, D.C. DEN 10. - 14. OKTOBER 2005

PROGRAM UDENRIGSUDVALGET NEW YORK & WASHINGTON, D.C. DEN 10. - 14. OKTOBER 2005 Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06 UPN alm. del Bilag 3 Offentligt PROGRAM UDENRIGSUDVALGET NEW YORK & WASHINGTON, D.C. DEN 10. - 14. OKTOBER 2005 Side 2 af 15 Delegationen: Udenrigspolitisk Nævn: Jens

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder) GRV 46.C.1-11. Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

bistandskronen 2009, mio. kr. *

bistandskronen 2009, mio. kr. * Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2009 bistandskronen 2009, mio. kr. * BISTAND I ALT: 15.022 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 68 % 10.188 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 32 % 4.834

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere