Indholdsfortegnelse. Indledning. Døgninstitutionerne. Døgninstitutionsafdelingen. Hovedkonklusioner. Den Centrale Venteliste

Transkript

1 Indholdsfortegnelse. Indledning Døgninstitutionerne Døgninstitutionsafdelingen Hovedkonklusioner Den Centrale Venteliste Døgninstitutionerne for børn og unge Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede Belægning Kommunefordeling Anbringelser udenfor Grønland Bilag økonomi 1

2 Indledning På baggrund af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 (om hjælp til børn og unge) samt Landstingsforordning nr. 7 af november 1994 (om hjælp til personer med vidtgående handicaps), skal døgninstitutionerne for børn og unge samt døgninstitutionerne for vidtgående handicappede årligt udarbejde en årsberetning til Naalakkersuisut. Endvidere skal Naalakkersuisut afgive en årsberetning til Inatsisartut på Inatsisartuts forårssamling. Formålet med denne årsberetning er først og fremmest at give politikerne et grundlag for at kunne drøfte og træffe beslutninger på området. Denne årsberetning giver ikke et detaljeret overblik over hver enkelt døgninstitution, ønskes en sådan henvises til årsberetningerne fra de enkelte institutioner. Årsberetningen er desuden et redskab for døgninstitutionerne samt embedsmænd i Selvstyret i forhold til arbejdet med kvalitetssikring, planlægning, udvikling og håndtering af problemstillinger på området. I denne forbindelse skal det nævnes, at Deloitte i september 2010 påbegyndte undersøgelser med henblik på evaluering af døgninstitutionsområdet, rapporten udkom i Årsrapporten er udarbejdet på baggrund af årsberetninger fra alle døgninstitutionerne, statistiske oplysninger fra institutionerne, data fra Den Centrale Venteliste, data fra Departement for Sociale Anliggender - afdelingen i Grønlands Repræsentation, Finansloven, Lovgivning på området samt data fra døgninstitutionskontoret. Der har i forbindelse med tidligere årsopgørelser været udsendt indholdsfortegnelse til årsberetningen til den enkelte institution for at sikre et komparativt grundlag. Alligevel syntes rapporterne at variere en del i indhold. Derfor har institutionerne i år ikke modtaget en indholdsfortegnelse. Resultatet er, at sammenligning mellem institutionerne er lidt sværere, men til gengæld er det interessant at se, hvilke problematikker, der nævnes, når opgaven er fri. Døgninstitutionerne Der er ved årets udgang 15 selvstyreejede døgninstitutioner, hvoraf 8 primært er til børn og unge, mens 7 primært til personer med vidtgående handicaps. Der er specialafdelinger eller små satellitter for blandt andet børn og unge i udslusningsforløb, familier, psykisk syge, specielle problematikker som Autisme, specielle sygdomme, krænkeradfærd eller borderline. For flere af institutionerne gælder det, at de kan rumme flere forskellige målgrupper. For overblik over de selvstyreejede institutioner, se venligst nedenstående tabel. 2

3 Institution og satellitter Meeqqat Angerlarsimaffiat Uummannaq + satellit Uummannaq Sarliaq Ilulissat Qasapermiut (drenge) og Pilutaq (piger) Sisimiut Meeqqat Illuat behandlingsinstitution Nuuk Angerlarsimaffik Aja + Matu og pigeprojektet Nuuk Røde Kors Børnehjem + miniboafd og ungeafdeling Nuuk Inuusuttut Inaat + Det Gule Hus og familieafdeling Qaqortoq Prinsesse Margrethes Børnehjem + handicapafd Tasiilaq Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq + voksenafd. Qaqortoq Angerlarsimaffiat Palleq Paamiut Børn 3-13 år Unge år Voksne Psykiske lidelser Efterværn Handicaps Sungiusarfik Aaqa + satellit Nuuk Najugaqarfik Elisibannguaq + satellit Maniitsoq Gertrud Rasks Minde Sisimiut Sungiusarfik Ikinngut + satellitter Ilulissat Angerlarsimaffik Uulineq Nuuk 3

4 I nærmeste fremtid vil der ske en adskillelse af døgninstitutioner i Sisimiut. Således vil Qasapermiut i 2011 fortsat være en døgninstitution beregnet til drenge, der ikke trives i skolen, men som nyder godt af friluftsliv med jagt og fiskeri. Pilutaq vil fortsat være beregnet til piger med borderlinepersonlighed, men desuden vil den sikrede afdeling komme til at høre under Pilutaqs ledelse. Døgninstitutionerne oprettes og drives i henhold til: 1. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 (om døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt personer med vidtgående handicaps). 2. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 (om børn og unge, med senere ændringer). 3. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 (om hjælp til personer med vidtgående handicaps, med senere ændringer) 4. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 2006 (om tilsyn med det sociale område) Døgninstitutionsafdelingen Døgninstitutionsafdelingen er en organisatorisk enhed i Departement for Sociale Anliggender. I marts 2011 ændredes navnet til Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Afdelingen varetager overordnet ledelse, koordinering og drift på de 15 Selvstyreejede landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge samt for personer med vidtgående handicaps. Arbejdsopgaverne består blandt andet i socialfaglig og pædagogisk rådgivning af institutionerne samt psykologfaglig rådgivning, undervisning og supervision af døgninstitutionerne. Desuden varetager Døgninstitutionsafdelingen generelt tilsyn med døgninstitutionerne (herunder magtanvendelse) samt administration af Den Centrale Venteliste. Endelig varetager Døgninstitutionsafdelingen administrativ behandling af ansøgninger om godkendelser fra selvejende og kommunale døgninstitutioner samt efterfølgende tilsyn hermed. I 2010 bestod gruppen af 8 døgninstitutioner. Døgninstitutionsafdelingen er normeret til 1 afdelingschef, 1½ kontorfuldmægtig, 1 AC-fuldmægtig, 1 specialkonsulent, 2 tilsynsførende samt 3 psykologer. 4

5 Hovedkonklusioner Døgninstitutionerne Institutionerne er meget forskellige og det samme er deres målgrupper. Nogle institutioner arbejder med fastholdelse af den anvendte pædagogik, mens andre arbejder på forandring af pædagogikken. Mange af døgninstitutionerne anvender dagsture, weekendture eller kolonier i fjordene, som en del af det pædagogiske arbejde. Generelt oplever døgninstitutionerne, at beboere har væsentligt større lidelser eller er mere skadede ved anbringelsen end tidligere. For børn- og ungeinstitutionerne gælder det eksempelvis, at børnene kan være stærkt omsorgssvigtede, have oplevet seksuelt misbrug, have været udsat for vold eller har diagnoser som ADHD, autisme eller føtalt alkoholsyndrom. En problematik for handicapinstitutionerne kan være, at den enkelte beboer har flere handicaps samtidigt både fysiske såvel som psykiske. Flere af døgninstitutionerne oplever stor personalegennemstrømning, og det resulterer i en større belastning i forhold til det blivende personale, idet der pludseligt kan opstå underbemanding eller behov for overarbejde. Ved efterfølgende ansættelse af fast personale, er der behov for oplæring af nyansatte, hvilket er ressourcekrævende. Økonomisk skaber det ofte et overforbrug, grundet udgifterne til vikarer og timelønnede. Døgninstitutionerne beretter generelt om mangel på pædagogisk uddannet personale. Problemet synes at være mindst i Nuuk, men også her opleves det som svært at rekruttere og fastholde personale. Mange døgninstitutioner fokuserer på kurser og efteruddannelse af personalet, da den store udskiftning resulterer i øget behov for oplæring, og det bliver brugt som et element i fastholdelse af personale. Flere døgninstitutioner nævner i deres årsrapporter, at opsigelser især sker i forbindelse med anbringelse af en voldsom beboer, som er svær at rumme i resten af beboergruppen og for personalet. Ofte har tilstedeværelsen af sådanne voldsomme beboere resulteret i oprettelsen af en satellit for denne ene person, ophold i fjorden eller midlertidig reducering i antallet af beboere, så personalet har kunnet restituere sig. Flere institutioner påpeger i deres årsrapporter et behov for at nedjustere antallet af beboere. Dels er arbejdet meget hårdt for personalet, og dels er der ikke overskud til at vægte behandlingsarbejdet højt nok. Døgninstitutionskontoret Kontoret har igennem 2010 været kraftigt underbemandet. Det har resulteret i en dårligere servicering af døgninstitutionerne. Således nævnes i flere rapporter, at 5

6 man har manglet støtte fra kontoret. Til gengæld har de institutioner, der modtog støtte, været glade for denne. I særdeleshed nævnes ønsket om at modtage psykologsupervision. Psykologerne yder nu supervision både gruppevis og enkeltvis, og de deltager i pædagogiske dage på institutionerne. Døgninstitutionerne har endvidere udtrykt ønske om hjælp til udformning af handleplaner efter behov. På længere sigt er det et ønske, at der kan tilbydes undervisning og supervision på tværs af døgninstitutionerne, så erfaringer kan deles på tværs af egen institution. Samarbejde med kommuner Mange døgninstitutioner beklager sig over samarbejdet med kommunerne. Der er stor udskiftning af sagsbehandlere, og det giver en meget langsommelig og måske manglende sagsbehandling, som ikke er til gavn for beboerne. Endvidere mangler mange beboere handleplaner fra kommunerne. Flere institutioner har udtrykt ønske om, at døgninstitutionskontoret kan være behjælpelige i forhold til samarbejdet med kommunerne. Flere institutioner undrer sig over, at der er så mange sene anbringelser af unge. Den generelle holdning på institutionerne er, at jo ældre de unge er, når de anbringes, jo mere skadede er de, og jo mindre kan man nå at udrette rent behandlingsmæssigt. Døgninstitutionskontoret kan konstatere, at det især er teenagere, der står længe på venteliste. Uddannelse Både indenfor børn- og ungeområdet som indenfor handicapområdet efterspørges uddannelse til beboerne. Mange af børnene/de unge kan være svære at rumme i det almindelige uddannelsessystem. Nogle kan have en tendens til højt fravær fra undervisningen. Nogle gange har lærerne svært ved at styre børnene, og personale fra døgninstitutionerne tilkaldes. En del af de unge beboere mangler beskæftigelse i dagtimerne. For handicapinstitutionerne gælder det eksempelvis beboere med et udviklingshandicap, at de er sent udviklede, men de har et potentiale til at udvikle sig mentalt efter den skolepligtige alder. Hvis de fik mere undervisning, ville flere sandsynligvis kunne være mere selvhjulpne. Udskrivning Mange af døgninstitutionerne oplever, at det er svært at udskrive beboerne, når de er vokset fra institutionen alders- eller udviklingsmæssigt. For unge kan det dreje sig om efterværn, og for udviklingshæmmede er der et ønske om etablering af bofællesskaber med personalestøtte efter behov. 6

7 Den centrale venteliste Den Centrale Venteliste har eksisteret siden marts 2006, og der har siden dengang kun været én venteliste til de landssækkende selvstyreejede døgninstitutioner for børn og unge. Der eksisterer ikke en fælles venteliste for døgninstitutioner beregnet til personer med vidtgående handicaps. Der findes heller ikke en fælles central venteliste for selvejende og kommunale døgninstitutioner for børn og unge, eller for personer med vidtgående handicaps. Nogle institutioner fører deres egen venteliste. Nedenstående tabel viser bevægelserne på ventelisten i Overordnet set var der 30 på venteliste ved årets start, mens der ved årets slutning var 19. Generelt har afgangen fra listen været større end tilgangen. En del af dem, der optræder på ventelisten, er anbragt, men afventer omplacering. Det kan eksempelvis skyldes, at de aldersmæssigt er vokset fra nuværende institution, eller at de vurderes til at passe bedre til en anden institution med et andet fokus eller et bestemt specialområde. Periode Antal på DCV (start) Tilgang til DCV Afgang fra DCV Antal på DCV (slut) 1. kvartal kvartal kvartal kvartal samlet Kilde:DCV Døgninstitutionerne for børn og unge Aktuelt forefindes der 164 pladser på Selvstyrets døgninstitutioner for børn og unge, samt 144 pladser på Selvstyrets døgninstitutioner, der er øremærket til børn og voksne med fysiske eller psykiske handicaps. Endvidere er der 65 pladser fordelt på de kommunale og private døgninstitutioner. Ved årsskiftet 2010/2011 er der i alt otte landsdækkende selvstyreejede døgninstitutioner for børn og unge. Tre af institutionerne har desuden handicapsatellitter, hvor der anbringes børn, unge eller voksne. Desuden var der i 2010 tre kommunale og fem selvejende døgninstitutioner for børn og unge. Målgruppe Målgruppen på institutioner for børn og unge er generelt omsorgssvigtede børn og unge fra 0-18 år. Der differentieres mellem graden af omsorgssvigt (herunder eventuelt seksuelt misbrug eller vold) samt om børnene eller de unge er normalt 7

8 begavede. Nogle institutioner arbejder med børn fra 0-18 år, hvor der sker opdeling efter alder, mens andre fokuserer på børn fra 0-14 år eller unge fra år. Flere institutioner har desuden små satellitter beregnet til botræning eller efterværn. Aja skiller sig ud fra de øvrige børn- og ungeinstitutioner, idet de arbejder med unge med psykiske lidelser. Det pædagogiske arbejde Det pædagogiske arbejde på institutionerne varierer fra institution til institution, men grundlæggende er det den systemiske og miljøterapeutiske tankegang, der er gennemgående. Der arbejdes på at skabe struktur, tryghed og forudsigelighed i beboernes hverdag gennem faste rammer. Der tages udgangspunkt i individet og arbejdes anerkendende. Desuden spiller naturoplevelser en stor rolle, og næsten alle døgninstitutionerne benytter ture til hytter i fjordene som en del af det pædagogiske arbejde. Eksempelvis til nyankomne, pause fra hverdagens problemer eller som mulighed for tættere kontakt med bestemt personale. Matu, som modtager stærkt omsorgssvigtede drenge med en krænkerpersonlighedsforstyrrelse, arbejder meget målrettet på, at lære drengene at bruge deres aggression positivt gennem elitesportsarrangementer. Hermed vinder de respekt og selvrespekt. Udfordringer I lighed med tidligere år har 2010 også budt på udfordringer i forhold til rekruttering af personale samt fastholdelse af medarbejdere. Arbejdsopgaverne på døgninstitutionerne er tunge, og man er nødt til løbende at opkvalificere personalet. De fleste institutioner fokuserer derfor meget på kurser og efteruddannelse. Tendensen er, at de anbragte børn og unge til stadighed bliver mere behandlingskrævende. De fleste har oplevet stærkt omsorgssvigt, vold, seksuelt misbrug og/eller forældres misbrug af alkohol eller hash. Mange af de anbragte børn og unge har diagnoser eller er under udredning for eksempelvis ADHD, autisme eller føtalt alkoholsyndrom. Flere institutioner har efterlyst psykologservicering fra Døgninstitutionsafdelingen. Siden december 2010 har der været ansat to psykologer, og på mange afdelinger i Nuuk er der aftalt månedlig 8

9 gruppesupervision for afdelingens personale. Der er endvidere planer om månedlige møder mellem afdelingsledere, hvor erfaringer kan udveksles og diskuteres i samarbejde med en psykolog. En del udfordringer optræder på flere institutioner, som arbejder med samme aldersgruppe eller beboertyper. Det kunne være gavnligt at udveksle erfaringer på tværs af institutionerne, og emnerne kan eksempelvis omhandle håndtering af misbrug, skolevægring, kommunesamarbejde, forældresamarbejde, pædagogiske tiltag osv. Desuden er psykologerne blevet inviteret med på pædagogiske dage, og der arbejdes med idéer om eftermiddagsundervisning, hvor der eksempelvis er udtrykt ønske om emner som dobbeltdiagnoseproblematikker (forekomst af både misbrug samt psykiatrisk lidelse) og kommunikation. Institutionerne beklager sig over samarbejdet med kommunerne, som ikke altid fungerer optimalt. Endvidere nævnes ventetider ved andre instanser. Data fra den centrale venteliste (DCV). DCV er et godt redskab i arbejdet med at tilpasse og udvikle døgninstitutionsområdet for børn og unge, idet den giver et klart billede af behovet på området. Den Centrale Venteliste giver ikke oplysninger om hele området, da den alene indeholder data om ventelister til Selvstyreejede døgninstitutioner for børn og unge. Oplysninger om private eller kommunale institutioner må findes andet sted, og det samme gælder data om ventelister til døgninstitutioner for voksne med vidtgående handicaps. Som det fremgår af data fra DCV, så er hovedvægten af opskrevne på teenagere fra især 15 til 17 år. Det vidner om, at mange anbringes i en sen alder. Nogle af disse kan godt have været anbragt andre steder før, eller være anbragt i fx en selvejende institution, mens de venter på en plads. Når børn og unge skrives op på DCV, skal den primære henvisningsårsag oplyses. De hyppigste henvisningsårsager er omsorgssvigt generelt og manglende forældreevne samt alkohol i hjemmet. Det er meget brede kategorier, og de siger ikke meget konkret om barnet eller den unges specifikke problematikker. Derimod underbygger det institutionernes oplevelse af, at næsten alle anbragte i dag er behandlingskrævende. Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede Der er med udgangen af 2010 i alt 8 Selvstyreejede landsdækkende døgninstitutioner for personer med vidtgående handicaps. 3 Selvstyreejede institutioner for børn og unge har desuden handicapsatellitter. Der er ingen kommunale eller private døgninstitutioner for personer med vidtgående handicaps. Børn, unge og voksne anbringes i henhold til Landstingsforordning 9

10 nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicaps. For overblik se venligst nedenstående liste. Institutioner for vidtgående handicaps. By Antal pladser Pilutaq/Qasapermiut Sisimiut 6 Angerlarsimaffik Palleq Paamiut 10 Gertrud Rasks Minde Sisimiut 16 Ivaaraq Qaqortoq 15 Najugaqarfik Elisibannguaq Maniitsoq 21 Sungiusarfik Aaqa Nuuk 35 Sungiusarfik Ikinngut Ilulissat 21 Angerlarsimaffik Uulineq Nuuk 4 Satelitter for vidtgående handicaps Det Gule Hus (Inuusuttut Inaat) Qaqortoq 3 Nasippi (Prinsesse Margrethes Børnehjem) Tasiilaq 6 Satellit Uummannaq (Meeqqat Uummannaq 6 Angerlarsimaffiat Uummannaq) I alt 144 Kilde:Finanslov 2010 Målgruppe Målgruppen på handicapinstitutionerne er overordnet fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Institutionerne rummer mange forskelligartede handicaps, hvoraf nogle er samlet på særlige institutioner. Beboerne på institutionerne er blandt andet diagnosticeret med skizofreni, autisme, ADHD, Rett syndrom, Prader-Willi syndrom, multihandicaps samt medfødte handicaps som følge af alkoholindtagelse under graviditet eller handicaps som følge af massivt omsorgssvigt. Flere institutioner har tilknyttet et beskyttet værksted eller aktivitetshus. Det pædagogiske arbejde Det pædagogiske arbejde på institutionerne varierer meget afhængigt af den enkelte målgruppe. Nogle beboere har sprog og andre ikke. Nogle beboere er normaltbegavede, mens andre er retarderede. Nogle er sent udviklede, mens andre udvikler sig alderssvarende. Nogle er fysisk handicappede. Nogle vil over tid blive i stand til at bo i bofællesskaber under opsyn. Nogle er periodevist indlagt på psykiatriske afdelinger. 10

11 Alt i alt er målgruppen meget forskellig, og derfor tilrettelægges pædagogikken efter den enkelte målgruppe. Overordnet set arbejdes der på at skabe trygge, forudsigelige rammer for beboerne, og give dem kvalitet og mening i livet. Udfordringer Institutionerne oplever generelt en stor personalegennemstrømning kombineret med problemer i forhold til at rekruttere uddannet personale. Det er et problem i forhold til de handicaps, beboerne har. Der er ikke altid forståelse for, hvilke udviklingsmuligheder, der også er tale om for denne målgruppe. Derfor er der et løbende behov for at opkvalificere personalet gennem kurser og efteruddannelse. I lighed med børn- og ungeinstitutionerne efterspørges psykologservicering. De nye psykologer er blevet taget vel imod, og der er samarbejde i gang med flere af institutionerne. I Nuuk er der mulighed for fast gruppesupervision samt enkeltsupervision efter behov. Udenfor Nuuk vil besøg være sjældnere, men der tilbydes supervision pr telefon. Der foregår overvejelser om etablering af Skype, da det derved ville være lettere at gennemføre gruppesupervision, og kontakten kunne være hyppigere end egentlige besøg muliggør. Belægning Følgende to tabeller viser belægningen på de selvstyreejede døgninstitutioner. De er grupperet efter, om det overvejende er en børn/unge eller en handicapinstitution. Gennemsnitsbelægningen på børn- og ungeinstitutionerne er 94%, og der er nogen variation mellem institutionerne, idet den laveste belægningsprocent er ca. 80%, mens den højeste er 132%. Udslagene i belægningsprocenter vil naturligt være størst, jo færre pladser en institution har. Som nævnt andetsteds i rapporten, så har nogle institutioner været skånet for nyindskrivninger, i kortere perioder, hvor personalet har haft brug for at restituere sig. Det er gjort af nødvendighed for at fastholde det resterende personale. For andre institutioner har ombygninger resulteret i et midlertidigt lavere antal beboere. Belægningsprocenten på handicapinstitutionerne har været på ca. 83% med en stor variation. Mange af institutionerne eller satellitterne rummer kun ganske få personer, og dermed bliver variationen større. Mange af institutionerne er også meget specialiserede, hvorfor grundlaget for nyindskrivning ikke er det samme som for større og mere generaliserede institutioner. 11

12 Se venligst nedenstående tabeller. Samlet Antal pladser ,35 93,69 94,19 103,93 94,09 Gennemsnitsbelægning 150 Ikke anvendte pladser 9 Kilde: Døgninstitutionsafdelingen Belægning på børn- og ungeinstitutionerne 2010 Institution Børn og unge Normering 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hele året Antal I % I % I % I % I % Inuusuttut Inaat 19 90,25 82,51 90,16 107,92 92,71 Røde Kors Børnehjem ,00 95,41 91,11 85,48 90,50 Meeqqat Illuat 18 93,26 93,09 98,03 92,59 94,24 Qasapermiut 15 77,67 80,81 86,67 81,51 81,66 Sarliaq 20 69,75 79,83 85,70 83,40 79,67 Meeqqat Angerlarsimaffiat ,17 131,10 131,80 133,18 132,06 Prinsesse Margrethes Børnehjem ,00 95,41 77,32 87,97 88,38 Aja 13 82,60 99,66 97,44 79,44 89,78 Matu & Pilutag 6 100,00 88,89 83,33 77,72 87,49 Belægning på handicapinstitutioner 2010 Institution Handicap Normering 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hele året Antal I % I % I % I % I % Gertrud Rasks Minde 16 68,55 62,50 62,50 65,49 64,76 Ivaaraq 15 89,11 93,33 93,48 98,14 93,52 Aaqa 35 59,28 63,35 65,71 67,30 63,91 Elisibannguaq 21 80,95 80,95 80,95 80,95 80,95 Ikinngut ,12 106,91 109,52 109,52 107,27 Meeqqat Angerlarsimaffiat 6 83,33 83,33 83,33 83,33 83,33 Satellit Nasippi 6 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Palleq ,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Qeqertarsuaq Satellit 1 100,00 33,33 0, ,33 Pilutaq / Qasapermiut 6 100,00 88,58 100,00 83,33 80,48 Det Gule Hus 3 66,67 70,37 77,90 66,67 70,40 Ulinermiut 4 100,00 104,72 125,00 125,00 113,68 Samlet Antal pladser ,06 81,65 83,58 84,55 82,72 Gennemsnitsbelægning 116 Ikke anvendte pladser 24 Kilde: Døgninstitutionsafdelingen 12

13 Kommunefordeling Nedenstående tabel er en opgørelse over, hvilke kommuner, der havde hvor mange anbragte på de selvstyreejede døgninstitutioner i 2010, og hvem, der betalte. Kommunefordeling anbragte på Selvstyreejede døgninstitutioner Børn og unge Handicap (incl. Satellit Uummannaq, Det Gule Hus & Nasippi) Tilgang på DCV (børn- og ungeinstitutioner) Handling Betaling Handling Betaling Antal Fordeling Kujalleq % Qeqqata % Sermersooq % Qaasuitsup % Dep. Sociale Anlig I alt % Kilde: Døgninstitutionsafdelingen Anbringelser uden for Grønland Det er Naalakkersuisuts vision at skabe et samfund, hvor der er brug for og plads til alle borgere. Derfor må det til enhver tid sikres, at de, der har behov for særlig støtte, modtager denne. Dette er desværre ikke altid muligt at gøre i Grønland, da der ikke findes fyldestgørende behandlingstilbud. I de tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder i Grønland er udtømte, kan anbringelse uden for Grønland finde sted. Typisk vil der være tale om anbringelser i Danmark. I 2010 var der 111 anbringelser i Danmark. I de senere år har de grønlandske sociale myndigheder primært efterspurgt permanente pladser til unge med autismespektrumforstyrrelser kombineret med udadreagerende adfærd samt midlertidige bo- og undervisningstilbud til unge med syns- og hørehandicap, der har afsluttet deres skolegang i folkeskolen i Grønland. Børn og unge For overblik over antallet af anbragte børn og unge, se venligst nedenstående tabel. 13

14 Anbragte i Danmark i 2010, jf. Landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Børn og unge 1. jan jan 2011 Tilgang 2010 Afgang 2010 Antal personer 9 9 1* 1** Kilde:Departement for sociale anliggender, afdelingen i Grønlands Repræsentation * En person til døgnpleje ** En person til adoption i Danmark Af de 9 børn, der er anbragt i Danmark, jf. Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, er 7 mellem 7 og 17 år. De er anbragt i familiepleje eller opholdssted iht. Lov om social service nr. 573 af 24. juni Døgnplejeanbringelserne er 100% finansieret af de respektive grønlandske kommuner. Personer med vidtgående handicap Nedenstående tabel viser en oversigt over anbringelser i Danmark i 2010 for personer med vidtgående handicaps. Anbragte i Dk i 2010, jf. Landstingsforordning om hjælp til pers. med vidtgående handicaps. Vidtgående handicaps 1. jan jan 2011 Tilgang 2010 Afgang 2010 Bemærkninger om tilgange Bemærkninger om afgange Permanent ophold Midlertidigt ophold Personer i alt døde i alt: 2 hørehandicappede 1 psyk.udv. handicap 1 psyk. handicappet til skoleophold 1 til døgnpleje Kilde: Departement for sociale anliggender, afdelingen i Grønlands Repræsentation 4 hjemrejst fra skoleophold Af de 108 personer, der den 1. januar 2011 er anbragt i Danmark jf. Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicaps, er 2 mellem 10 og 17 år. De midlertidige ophold drejer sig især om efterskoleophold og deltagelse i undervisningstilbud for unge med særlige behov. Hovedvægten af de permanente anbringelser i Danmark jf. Landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicaps, omhandler personer med psykiske udviklingshandicaps. For flere detaljer, se venligst nedenstående tabel. 14

15 Personer med permanent ophold fordelt på handicaps. Antal Procent Psykisk udviklingshandicap % Hørehandicap 1 1 % Synshandicap 3 3 % Fysisk handicap 6 6 % Psykisk handicap (kronisk lidelse) 8 8 % I alt % Kilde:Departement for sociale anliggender, afdelingen i Grønlands Repræsentation Psykisk udviklingshandicap dækker over personer med psykiske lidelser og mentalt nedsatte evner. Det gælder eksempelvis autismespektrumforstyrrelser, Cornelia de Lange syndrom, Downs syndrom, følger af meningitis, infantil autisme og Spastisk Paraplegi. Psykisk handicap rummer eksempelvis de personer, der har en varig psykisk lidelse, uden at være udviklingshæmmede. Det kunne dreje sig om skizofreni, autisme, Klinefelters syndrom og ADHD. Fysisk handicappede er personer, hvor det fysiske handicap er dominerende eksempelvis forskellige følger af medfødte eller erhvervede hjerneskader, cerebral parese og lignende. Personer anbragt i Danmark får som hovedregel tilkendt dansk førtidspension, når de fylder 18 år. 15

16 Bilag økonomi Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge. Norme ring Belægning i % i gns. Anvend te pladser FL 2010 Forbrug Afvigelse Fælleskonto 0 0, ,5% Inuusuttut Inaat 19 92, ,1% Røde Kørs Børnehjem 30 90, ,2% Meeqqat Illuat 18 94, ,5% Qasapermiut , ,5% Sarliaq 20 79, ,6% Meeqqat Angerlarsimaffiat , ,3% Prinsesse Margrethes Børnehjem 17 88, ,6% Angerlarsimaffik Aja 13 89, ,7% Matu og Projekter 6 87, ,6% Piluaq / Qasapermiut 6 80, ,9% Brugerbetaling (kommunerne) ,3% Afvigelse i % Følgende finansielle poster indgår i hovedkonto Psykologlønninger: ,0% Større vedligehold: ,0% Brugerbet. - handicap: ,7% Overført mindre forbrug ,0% Nettoudgift under ,7% Der er et mindre forbrug på følgende døgninstitutioner for børn og unge: Inuusuttut Inaat, Qaqortoq har et mindre forbrug svarende til 6,1 % af finanslovsbevillingen, dette skyldes at institutionen har formået at udnytte de fleste pladser gennem hele året, der har dog i perioder været en mindre overbelægning. Mindre forbruget findes i ubesatte faglærte stillinger. Qasapermiut og Pilutaq, Sisimiut har i 2010 gennem finansloven fået tilført midler til opstart af en sikret afdeling i det tidligere behandlingshjem. Ombygning og indretning af bygningerne har desværre gjort, at afdelingen ikke har kunnet opstartes i Derved er en stor del af de afsatte bevillinger ikke blevet anvendt. Under Qasapermiut drives afdelingen Pilutaq, der primært har unge piger som målgruppe. Her er ligeledes et større mindre forbrug, som skyldes at 1 Finanslovsbevillingen til Qasapermiut omfatter driften af følgende enheder: Qasapermiut, Pilutaq og Den sikrede afdeling i Sisimiut, bevillingen på kr er således i oversigten fordelt mellem Pilutaq og Qasapermiut. 16

17 man ikke har kunnet besætte faglærte stillinger. I oversigten er den samlede finanslovsbevilling til Qasapermiut opdelt mellem Qasapermitu og Pilutaq. Angerlarsimaffik Aja, Nuuk har i starten af året haft en tilbygning under opførelse, dette har bevirket, at institutionen ikke har kunnet anvende samtlige normerede pladser. Ligeledes har institutionen ikke formået at besætte faglige stillinger. Matu og Projekter, Nuuk institutionen har ikke formået at få faglærte stillinger besat, hvilke er årsagen i mindre forbruget på institutionen. Fælleskonto for døgninstitutioner for børn og unge, der er et større mindre forbrug på de afsatte midler, dette skyldes som det også er nævnt under de enkelte institutioner at området har haft svært ved at tiltrække faglært personale. Der har gennem året været generelt få ny ansættelser på institutionerne. Fælleskontoen dækker udgifter der er svært at budgettere for de enkelte institutioner, herunder tilskud til større anskaffelser, til og fratrædelser samt ferierejser for de ansatte. Røde Kors Børnehjem, Nuuk og Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq har haft et forbrug svarende til den afsatte bevilling, dog har institutionerne haft en mindre belægning end der er budgetteret. Følgende institutioner har et merforbrug: Meeqqat Illuat, Nuuk har gennem hele året været nødsaget til at anvende overtidsbetaling for at få institutionens døgndækning til at hænge sammen, institutionen har løbende anvendt institutionens hytter inde i fjorden til meget vanskelige beboere. Merforbruget skyldes udelukkende overtidsbetaling. Sarliaq, Ilulissat har gennem året været nødsaget til at anvende overtidsbetaling for at få dække manglen på faglært og timelønnet personale. Merforbruget skyldes udelukkende overtidsbetaling. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq institutionen har gennem året haft en meget vanskelig beboer, som institutionen har været nødsaget til at have boende, der har til denne foranstaltning ikke været afsat bevillinger eller brugerbetaling, idet tilknytningen til institutionen under opholdet har været under udredning. Ligeledes at har institutionen i stor del af året haft meget belastede børn og unge, hvor det har været krævet op til 2 personaler til kontakt og opsyn døgnet rundt. Institutionen har i lighed med andre institutioner i større omfang anvendt projekt ture for de mest krævende beboere. Institutionen har ikke kunne besætte faglærte stillinger, hvorfor det har været nødvendigt med ufaglært timelønnet personale samt overtidsbetaling for at få institutionens døgndækning til at fungere. For døgninstitutionerne for børn og unge er det generelt svært at tiltrække faglært personale, institutionerne må anvende ufaglært timelønnet personale, samt 17

18 anvende overtidsbetaling for at få døgndækningen på institutionerne til at fungere. Det er generelt svært for de enkelte institutioner at undvære enkelte medarbejdere, der er på kursus eller efteruddannelse, det belaster døgndækningen på institutionen. Generelt har institutionerne overholdt budgetterne for den daglige drift af institutionerne, det største træk på bevillingerne ligger i lønningerne. 18

19 Landsdækkende handicapinstitutioner. Normering belægning i % gennemsnit Anvendte pladser FL 2010 Forbrug Afvigelse Afvigelse i % Fælleskonto ,9 % Gertrud Rasks Minde 16 59, ,4 % Ivaaraq 15 93, ,1 % Aaqa 35 61, ,4 % Elisibannguaq 21 80, ,9 % Sungiusarfik Ikinngut , ,5 % Handicapsattelit Uummannaq 6 75, ,0 % Nasippit 6 100, ,7 % Satellit Qeqertarsuaq 1 33, ,8 % Det Gule Hus 3 71, ,9 % Palleq 10 93, ,2 % Uulineq / Majoriaq 4 113, ,0 % Videnscenter IPIS ,5 % ,8 % - = merforbrug + = mindre forbrug Der er mindre forbrug på følgende handicapinstitutioner Gertrud Rasks Minde, Sisimiut, institutionen har et større mindre forbrug på over 20 % af bevillingen, mindre forbruget skyldes vakante faglærte stillinger samt mindre bygningsomkostninger efter renovering af bygningerne. Aaqa, Nuuk, den største døgninstitution for handicappede har siden 2009 haft planer om åbning af en afdeling i Qinngorput, afdelingen har stået tomt i længere periode, hvilke har bevirket frostsprængning af vand/varme og kloak rør i huset med større vandskader til følge. Renoveringen har stået på i løbet af 2010 og en åbning ventes i Institutionen har i finansloven for 2010 fået afsat midler til åbning og drift af den nye afdeling, men da åbningen ikke fandt sted i 2010 er der et større mindre forbrug af bevillingen. Den største del af minde forbruget er på lønningerne, hvor der ikke har været ansat personale til den nye afdeling. Elisibannguaq, Maniitsoq, institutionen har svært ved at tiltrække faglært personale, dette bevirker at en stor del af bevillingerne til lønninger er ubrugt, det har været et større forbrug af ufaglært timerlønnet personale, samt overarbejdsbetaling for at få døgndækningen på institutionen til at fungere. Handicapsatellit i Uummannaq, satellitten er tilknyttet Meeqqanut Angerlarsimaffik og er den del af institutionens bygningskompleks. Satellitten har ikke haft den fulde personaledækning hvilket har bevirket, at der er et mindre forbrug på løn bevillingerne. Nasippi, Tasiilaq, institutionen har ikke kunnet tiltrække faglært personale, hvilke har bevirket et mindre forbrug på afsatte midler til lønninger, institutionen har dog i større grad brugt ufaglært timelønnet personale samt overtidsbetaling for at kunne klare institutionens døgndækning. 19

20 Det Gule Hus, Qaqortoq, satellitten er tilknyttet til Inuusuttut Inaat, der har gennem hele året været en pladsnormering ubenyttet, dette har bevirket et mindre forbrug på driften af satellitten, dog har satellitten i lighed med andre haft svær ved at tiltrække faglært personale og har derfor klaret døgndækningen med ufaglært timelønnet personale samt overtidsbetaling. Satellit, Qeqertarsuaq, satellitten, der har været tilknyttet Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat, er i første halvår blevet nedlagt, hvorfor den samlede bevilling til institutionen ikke er blevet anvendt. Fælleskonto for handicapinstitutioner, der er et større merforbrug på fælleskontoen, dette skyldes mange stillingsannoncer og vakantindkvarteringsomkostninger, ligeledes er brugerbetalingen for indskrivninger af handicappede på børn og unge institutioner større end budgetteret. Der er givet en række tilskud til større anskaffelser gennem året. Ivaaraq, Qaqortoq, institutionen er for et år siden flyttet ind i nye lokaler, driften af bygningerne har været en del højere end forudset, ligeledes har institutionen haft svært ved at tiltrække faglært personale, man har været nødsaget til at anvende ufaglært timelønnet personale samt overtidsbetaling for at få døgndækningen til at fungere. Uulineq / Majoriaq, Nuuk, institutionen har gennem året haft knappe personaleressourcer, der har været anvendt meget klientopdækning, omkostningerne til driften har været højere end budgetteret. Institutionen har anvendt eksterne konsulenter for at få et større indblik i institutionens målgruppe, der primært er børn og unge med autisme og ADHD. Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat, institutionen har formået at holde det budget der lagt for institutionen, dog skal det bemærkes at institutionen har haft overbelægning gennem det meste af året. Der har været et mindre forbrug på lønningerne, som skyldes vakante faglærte stillinger. På driften af institutionen har der været et mindre merforbrug som skyldes høje omkostninger til bygningsdriften. Institutionen har 7 afdelinger, der alle ligger separat fra hovedinstitutionen, dette kan være årsagen til det høje forbrug på bygningsomkostningerne. Palleq, Paamiut, institutionen har haft et mindre merforbrug som primært skyldes større omkostninger til bygningerne end forventet. Der har været et mindre forbrug på lønningerne som skyldes vakante faglærte stillinger. Generelt gælder det ligeledes for handicapinstitutionerne at det har været svært at tiltrække faglært personale, man har været nødsaget til at anvende ufaglært timelønnet personale samt anvendelse af overtidsbetaling i større udstrækning. Ligeledes er der et merforbrug at spore på bygningsomkostningerne, der kan spores et merforbrug på energien mellem 18 % og 61 % end det budgetlagte. 20