FOA ønsker alle et godt nytår. 18. årgang Nr. 1/2010

Transkript

1 FOA ønsker alle et godt nytår Randers Afdeling 18. årgang Nr. 1/2010

2 2 Udgives af: FOA Fag og Arbejde Randers afdeling Redaktionsudvalg: Inge-Lise Christensen (ansvarshavende) Karen Sørensen, redaktør Kontaktpersoner i sektorerne: Social- og sundhedssektoren: Inge Rasmussen Kost- og servicesektoren: Hans Jensen Broch Teknik- og servicesektoren: Ib Fisker Knudsen Pædagogisk sektor: Birgit Nielsen A-kassen: Anne-Lise Adamsen Pensionist- og efterlønsklubben: Inger Loff Oplag: eks. Tryk: Notat Grafisk, Tlf Indhold: Side Leder... 3 Meddelelser fra afdelingen: Tillidsrepræsentantuddannelse SR grunduddannelse... 5 PenSam Medlemstilbud: PC-kurser... 8 Underholdningsaften med Connie Svendsen... 9 Generalforsamling Vold som udtryksform Kontingentsatser Nyansat Jubilarer A-kassen: Dagpengesatser G-dage i Supplerende dagpenge Hvis du bliver arbejdsløs Social- og sundhedssektoren: Dagsorden til sektorårsmøde Opslagstavlen Pædagogisk sektor: Studietur til Aalborg Dagsorden til sektorårsmøde Netværkskonference for dagplejere Konference for pædagogmedhjælpere Kost- og servicesektoren: Dagsorden til sektorårsmøde Teknik- og servicesektoren: Dagsorden til sektorårsmøde Pensionist- og efterlønsklubben: Dagsorden til sektorårsmøde Gemytterne Underholdning: Foredrag med Anna Thygesen Udgivelsesdatoer for foa-netværket 2010 Bladnummer Deadline Udgivelsesdato 2/ januar februar / marts april / april maj / juni august / september oktober 2010* 7/ september november 2010 */ Generalforsamlingsblad kun mødeindkaldelser og anden relevant information.

3 foa-netværket 3 FOA Randers udfordrede byrådspolitikerne Inge-Lise Christensen, afdelingsformand Hvad vil man med børne- og ældrepolitikken i kommunen? Sådan spurgte FOA Randers ved en række cafémøder op til kommunalvalget. Vi stillede spørgsmålet til spidskandidaterne fra de opstillede partier og lister ved et møde i hver kommune. Hvilket serviceniveau kan borgerne forvente i de kommende år? Hvilke arbejdsvilkår kan medarbejderne se frem til at blive budt? Bliver der flere hænder i børnepasning og ældrepleje? Hvor tungt vil efteruddannelse og faglighed veje i årene fremover? Og kender politikerne overhovedet til den virkelighed, hvor FOA-medlemmerne dagligt knokler for at yde så stor omsorg som muligt? Kommunal- og regionsvalget er overstået og i skrivende stund kan vi sige tillykke til SF med et rigtigt godt valg i alle vore kommuner. Tillykke og velkommen i borgmesterstolen til Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokratiet (S) i Randers - Jan Petersen, S i Norddjurs - Nils Borring, S i Favrskov og Kirstine Bille, SF i Syddjurs. Tillykke også til regionsformand Bent Hansen, S. Vi ser frem til et godt samarbejde, så vi i fællesskab kan arbejde for, at vi til stadighed får sat fokus på de kerneområder, som vi behandlede ved vore cafemøder op til valget. Sammen er vi stærkest, og vi vil fra FOAs side i samarbejde med vore tillidsvalgte og medlemmer holde politikerne fast på de ting, der blev lovet før valget. FOA ønsker alle et rigtig godt nytår FOA Fag og Arbejde Randers Afdeling Østergade Randers C har følgende åbningsog telefontider: Randers kontoret: Mandag fra kl og fra kl Tirsdag fra kl Onsdag fra kl og fra kl Torsdag fra kl og fra kl Fredag fra kl Grenaa kontoret: Mandag fra kl og fra kl Tirsdag Lukket (kun telefon) Onsdag fra kl og fra kl Torsdag (kun telefon) åbent kl Fredag Lukket (kun telefon) Kontoret i Randers har følgende numre: Tlf Fax randers@foa.dk Kontoret i Grenaa Ågade 2A, 8500 Grenaa har følgende numre: Tlf Fax

4 4 Tillidsrepræsentantuddannelse tillidsrepræsentanter har den 12. november 2009 afsluttet FOA grunduddannelsen. Uddannelsen er en grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, som strækker sig over 3 måneder - vekslende med studiedage i afdelingen og arbejdspladsperioder, hvor hjemmeopgaver i forhold til arbejdspladsen er en væsentlig del af uddannelsen. De tillidsvalgte har bl.a. arbejdet med følgende: Elektronisk kommunikation Medlemsorganisering Tale- og lytteteknik Referat- og forhandlingsteknik Problemløsning og mødeledelse TR mandat i MED TR regler og pligter Rettigheder og opgaver Overenskomst FOAs struktur og kommandoveje Konflikthåndtering Ferieaftale Ansættelse af nye kolleger Sikkerhedsrepræsentanten Funktionærlov TR, kolleger og leder Der er lige fra den første dag blevet arbejdet hårdt for at opfylde de krav og forventninger, som ligger i FOAs uddannelse af tillidsvalgte. Det har været en ordentlig mundfuld, som I alle har engageret jer i - fulde af positivitet. Vi mener selv, at I har en god ballast og en bred viden om det at være tillidsvalgt, og det kan I bruge i forhold til de opgaver, som er vigtige for netop jeres arbejdsplads. FOA ønsker jer held og lykke med de mange spændende udfordringer på arbejdspladsen. Vi glæder os til at samarbejde med jer, og vi vil gøre alt, hvad vi kan her i afdelingen for, at I får den sparring og uddannelse, som I har brug for. HUSK: Intet er umuligt for den, som bærer viljen i sit hjerte. Ulla Høgedal Søgaard Uddannelsesansvarlig FOA Randers

5 foa-netværket 5 SR Grunduddannelsen Den 1. december 2009 afsluttede 15 sikkerhedsrepræsentanter grunduddannelsen for SR i FOA Randers. Grunduddannelsen afvikles over 2 perioder på henholdsvis 3 og 2 dage med en arbejdspladsopgave i den mellemliggende periode. På grunduddannelsen arbejdes der videre med indholdet fra den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som alle forinden har gennemført. Der er arbejdet med emner som: MED-udvalget og SRs rolle som medlem, både af sikkerhedsgruppen og MED udvalget TR-aftaler og sikkerhedsrepræsentanten APV på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdspladsens MED-struktur, APV og samarbejdet med TR Psykisk arbejdsmiljø APV og sygefravær Vi håber med dette kursus, at grundlaget for det videre arbejde på arbejdspladsen er skabt. At I som sikkerhedsrepræsentanter, med den nye viden I har erhvervet jer, vil være FOAs garanter for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen til gavn for jeres kolleger. Vi ønsker jer held og lykke. Ulla Høgedal Søgaard Uddannelsesansvarlig FOA Randers

6 6

7 foa-netværket 7 Kan du få udbetalt pension, når du fylder 60 år? Ja, du kan få udbetalt en del af din pension, når du fylder 60 år, også selv om du stadig er i arbejde. Det drejer sig om den del af din pension, som er en alderssum. Den løbende alderspension kan til gengæld først udbetales, når du stopper med at arbejde. Hvis du får udbetalt din alderssum, medens du stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan du fortsat have forskellige dækninger, der kan udbetales til dine efterladte, hvis du skulle dø, inden du går på pension. Det er kun dig, der kan få alderssummen udbetalt. Hvis du dør, inden du får den udbetalt, vil den ikke tilfalde dine efterladte. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til, om du vil have den udbetalt, når du bliver 60 år eller vente. Det er ikke alle pensionsordninger i PenSam, der har en alderssum. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ordning har en alderssum, kan du ringe til os på eller se mere på www. pensam.dk. Livsvarig pension Uanset om du vælger at få udbetalt alderssum, når du fylder 60 år eller ej, så er din almindelige løbende alderspension i PenSam livsvarig. Det betyder, at du vil få udbetalt pension, så længe du lever, og ikke bare i fx 10 år efter du går på pension. Omvendt tilfalder pengene så de øvrige medlemmer i pensionsordningen, hvis du dør, før de kommer til udbetaling. Kontakt os Det kan være en god ide at kontakte os, når du nærmer dig de 60 år for at høre mere om dine muligheder for udbetaling af pension, og hvordan du og dine eventuelle pårørende er dækket. Du kan ringe til PenSam på eller besøge regionskontoret i Århus, Nørreport 26, 1. sal, 8000 Århus C. Vi har åbent alle hverdage fra NÆSTE TRÆFFEdAG Randers: Mandag den 18. januar 2010 kl Onsdag den 3. februar 2010 kl Mandag den 15. februar 2010 kl Onsdag den 3. marts 2010 kl Mandag den 15. marts 2010 kl Onsdag den 7. april 2010 kl Mandag den 19. april 2010 kl Onsdag den 5. maj 2010 kl Mandag den 17. maj 2010 kl Onsdag den 9. juni 2010 kl Mandag den 21. juni 2010 kl Grenaa: Torsdag den 7. januar 2010 kl Torsdag den 4. februar 2010 kl Torsdag den 4. marts 2010 kl Torsdag den 8. april 2010 kl Torsdag den 6. maj 2010 kl Torsdag den 3. juni 2010 kl Husk du skal aftale tid med PenSam Århus tlf Du kan træffe en PenSam vejleder på afdelingens kontor i Randers, Østergade 12, samt på afdelingens kontor i Grenaa, Ågade 2, 2., på ovennævnte dato. Vejlederen vil være dig behjælpelig med oplysninger om din pensionsordning og de muligheder, du har i PenSam Liv, såsom: Ydelser Rådgivning Hjemmebesøg Offentlige ydelser Informationsmøder Kurser for tillidsrepræsentanter Lejligheder i pensionskasserne, byggerier m.v. Du kan træffe aftale om et fast tidspunkt, der passer dig, ved henvendelse til: PenSam Århus, Nørreport 26, 1., 8000 Århus C, tlf

8 8 Helt nyt medlemstilbud på PC kurser! FOA Randers fik i efteråret en meget stor respons på forespørgslen om oprettelse af PC kurser i afdelingen, og det er derfor besluttet at oprette helt op til 10 hold alene i Der er oprettet kurser i samarbejde med AOF for såvel fuldstændig nybegyndere samt for de mere øvede, og du bedes overveje, hvilket tilbud der passer bedst til dine PC kompetencer. EDB trin 1 for begyndere Vi lærer at betjene en PC, hvilket bl.a. indbefatter korrekt start og nedlukning. Start og stop af programmer, musebetjening og gennemgang af de specielle tegn. Vi opstiller små tekster og får dem til at se pæne ud samt naturligvis at rette de slåfejl, vi får lavet undervejs. På internetsiden lærer vi at gå ind på bestemte websider, hvor vi søger og finder konkrete oplysninger og billeder, som vi lærer at indsætte i vore tekster og vore mails som vi også lærer at både sende og modtage. EDB trin 2 fortsættere På tekstbehandlingsdelen lærer vi at indsætte tabeller og diverse sjove symboler samt at opsætte tekster i kolonner. Vi lærer at flytte data fra et program til et andet og flytter bl.a. billeder fra internettet til mail inden afsendelse. Der bliver også en lettere teknisk gennemgang af, hvordan et trådløst netværk fungerer og ser, hvad der skal til for at få en PC (som regel en bærbar) til at fungere med et trådløst netværk. Alle kurser har en samlet varighed på 12 timer og gennemføres med max 14 deltagere pr. hold. Afdelingen sørger for undervisere og materialer samt naturligvis kaffe og brød. Vi har tilrettelagt flere typer og modeller, så du kan finde netop det kursus, der tidsmæssigt passer dig bedst. Alle hold undervises i afdelingens lokaler i Østergade 10 i Randers. EDB trin 1 for begyndere: Hold 1 Begyndere Starter tirsdag den 23. februar 2010 kl Derefter den 2., 9. og 16. marts 2010 Hold 2 Begyndere Starter torsdag den 11. februar 2010 kl Derefter den 25. februar, 11. og 18. marts 2010 Hold 3 Begyndere Starter torsdag den 11. februar 2010 kl Derefter den 25. februar, 11. og 18. marts 2010 EDB trin 2 fortsættere: Hold 4 Fortsættere Starter onsdag den 14. april 2010 kl Derefter den 21. og 28. april samt 5. maj 2010 Hold 5 Fortsættere Starter onsdag den 14. april 2010 kl Derefter den 21. og 28. april samt 5. maj 2010 Hold 6 Fortsættere Starter torsdag den 11. februar 2010 kl Derefter den 25. februar, 11. og 18. marts 2010 Dagens Citat: Internettet synes som noget opreklameret fis, men er nu nok kommet for at blive! (Ukendt)

9 foa-netværket 9 Tilbuddet er til alle FOA medlemmer, der ydes ikke daglønstab eller kørselsgodtgørelse. Det er derfor op til deltagerne selv at sørge for den fornødne frihed. Depositum Alle tilmeldte får bekræftelse på deltagelse, straks kurset er fyldt op. Bemærk depositum på kr. 200,00 skal betales, når man modtager denne bekræftelse, nærmere herom vil fremgå af brevet. Det betalte depositum på kr. 200,00 tilbagebetales efter gennemført kursus. Tilmelding Kurserne udbydes til ALLE medlemmer efter princippet først til mølle, tilmelding skal ske på servicekuponen bag i bladet senest den 22.januar 2010 eller på mail til randers@foa. dk. Hvis du bruger mail, skal du skrive de samme oplysninger som på servicekuponen. Spørgsmål vedrørende kurserne til Søren Søgaard eller Jette Koch På Uddannelsesteamets vegne Søren Søgaard Underholdningsaften med Connie Svendsen Der var fyldt op i vor sal onsdag den 11. november 2009, da Connie Svendsen gik på og gav os halvanden times forrygende underholdning - krydret med et budskab. Overskrifterne var: At turde livet og Det lille ekstra. Det drejer sig om at turde tage springet ud i den næste udfordring, som livet og fornemmelsen i maven byder dig. Connie har gjort det gennem livet og gør det stadig mottoet er: Lev i nuet, hvert sekund tæller, og det kommer ikke igen. Vi kom med på en tur i Connies liv, som ingenlunde har været kedeligt. I gymnasietiden sprang hun af, for der var lige noget andet, der skulle prøves. Det var et brændende ønske om at sælge balloner på Bakken. Herefter bragte mavefornemmelsen hende til Amager, hvor hun startede en kiosk. Her bagte hun pandekager og solgte is. Det smarte var, at kiosken lå lige ved et busstop, så der var masser af kunder. Herefter gik turen til Sverige som millionærfrue, hvor hun startede op med smørrebrødsbutik populært i Sverige - så det gik strygende. Men man skal videre i livet, når der kommer nye fornemmelser, og pludselig var Connie dansepige ved Spies` grisefester på Mallorca. Her kom interessen for at være flystewardesse ind i billedet, men løb så lige ind i en stormende forelskelse med Johnny Logan, som førte hende til London i et lille års tid. Connie er stadig stewardesse og har været det siden Conair tiden, og i sit daglige arbejde bruger hun Det lille Ekstra til at forsøde livet for passagererne - men også for sig selv. Det handler om at bringe smilet frem, bruge humor, så er dagen reddet, og vi fik i løbet af aftenen mange smagsprøver på Connies evner til at mestre denne kunnen. Der skal nogen gange forbavsende lidt til, for at hele dagen bliver en positiv oplevelse både for udøver og for bruger. En underholdende aften med masser af anledninger til et godt grin samt stof til eftertanke med hjem. Hans Broch Kost- og servicesektoren

10 10 Generalforsamling 27. oktober Vi spurgte på generalforsamlingen - Skal der fremover være en LO fagforening i hver kommune? Ny struktur i fagbevægelsen, hvad mener FOA Randers? Hvorfor skal vi nu igen drøfte struktur og sammenlægning? Der er ingen tvivl om, at de fagforeninger, der er samlet under den fælles LO paraply, bliver færre og færre, der er i dag 12 forbund mod over 25 for bare 10 år siden. Nogle forbund har valgt at blive sammenlagt, andre har valgt at centralisere, så der er meget få lokale fagforeningskontorer. Resultaterne er ofte, at medlemmerne ikke føler, at de har samme tilknytning til deres fagforening. Der er på arbejdsgiversiden også sket sammenlægninger i perioden. Der er på centralt plan i hovedforbund og LO sat gang i en debat, om der fremover kun skal være en fælles LO fagforening. Planen er, at man sammenlægger alle nuværende LO forbund både lokalt og centralt til et forbund. Målet er så, at der bliver en LO fagforening i hver kommune, som samler alle medlemmer, både indenfor det private og det offentlige område. FOA har endnu ikke haft drøftelsen i hovedbestyrelsen, men indtil nu er udmeldingerne, at FOA meget gerne vil være med til at drøfte sagen. Dennis Kristensen udtaler dog, at han har svært ved kun at se et forbund, han mener, der skal være tale om 2, et for ansatte indenfor det private område og et for ansatte indenfor det offentlige område. Han mener, at der er tale om 2 vidt forskellige områder, hvor medlemmernes interesser bedst kan varetages ved at have 2 forbund. De, der er kritiske overfor tanker om 2 forbund, siger, hvad så når noget af det offentlige område bliver udliciteret til private, skal man så alligevel flytte fagforening? Hovedargumentationerne for et forbund er: Udfordringerne om et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked LO fagbevægelsens faldende medlemstal ikke mindst blandt de unge Nærhed i lokalområderne

11 foa-netværket debat ved bordene Udsagn fra FOAs generalforsamling UDSAGN fra ja sigerne: Ja det vil være rigtig godt med én fagforening i hver kommune, det vil give TR-systemet et løft og give en god nærhed til der, hvor medlemmerne arbejder men det må ikke ske på bekostning af fagligheden Et stort fællesforbund vil gøre det nemmere for medlemmerne at finde rundt i systemet Der er et stort krav til de politisk valgte de skal sikre plads til forskelligheder for faggrupperne Ideen kan godt bruges i nær fremtid men ikke på nuværende tidspunkt Hvis vi står sammen i en kommune, kan vi lægge et meget stort pres på arbejdsgivere og politikere UDSAGN fra nej sigerne: Nej for det vil gå ud over de små faggrupper, som vil blive glemt og have svært ved at komme til orde Hvordan kan man varetage det enkelte medlem? Man forsvinder i mængden det bliver ligesom at komme på jobcentret spild af tid! Vi vil beholde FOA Lad det forblive som det er! Hvorfor ødelægge noget der fungerer godt? Lad os få ro og pleje det gode, vi har Jeg frygter, at vi som medlemmer vil få en dårligere service og ikke kan få den samme gode vejledning på netop vort sektorområde, hvis forbundene bliver slået sammen Tror ikke på at det vil give nærhed til medlemmerne Vi vil beholde vor FOA Hvis fagforeningen bliver for lille, kan vi tage snakken op igen Debatten er lige startet kunne du ikke tænke dig at være med? Vi vil opfordre til, at I drøfter det ude på arbejdspladserne vi kommer gerne og deltager. Du kan også skrive din mening her i bladet! Ønsker du ikke det, er du velkommen til at sende det til afdelingen. Det vigtigste er, at du/vi deltager aktivt i debatten, så det ikke kun er de centrale, som beslutter, hvad der skal ske for fremtiden i DIN fagforening. 11 Resultat af debat fra generalforsamlingen omkring lønforhandling i fremtiden 1. Skal vi have lønforhandlinger, som de ser ud i dag, hvor der er lagt penge ud til lokale forhandlinger plus nogle centralt forhandlede lønkroner? Her svarede 16 ja og 24 nej. 2. Skal vi tilbage til centralt forhandlet løn, hvor alle får ens, og vi har et anciennitetsforløb? Her svarede 32 ja og 18 nej. 3. Skal lokalløn forhandles via forhåndsaftaler? Her svarede 10 ja og 27 nej. Der var 57 tilbagemeldinger på spørgeskemaerne, der også gav udtryk for, at det er vigtigt med faggruppeopdeling, når der skal forhandles løn. Ligeledes er det vigtigt, at der er synlighed om, hvor mange midler der er til forhandling. De, der havde svaret ja til det gamle lønsystem, gav også udtryk for, at der gerne måtte være puljer til specielle områder. Det er også vigtigt, at vi får synliggjort tilbageløbsmidlerne. Der er fortsat mulighed for, at I kan diskutere det ude på arbejdspladserne, det bliver helt sikkert et emne op til overenskomstforhandlingerne i Vi står til rådighed for møder ude på arbejdspladserne, og I er altid velkommen til at komme med gode input til os i afdelingen. Jeres mening er altid vigtig for os.

12 Vold som udtryksform har i november 2009 udgivet 12 foa-netværket et temamagasin om vold, vi bringer et indlæg fra temamagasinet, er du interesseret i at vide mere, kan du læse på Du må også gerne tage en drøftelse med dine kolleger på arbejdspladsen om emnet. Hvad er vold? Identificering af vold Hvert fjerde af alle voldsovergreb sker på arbejdspladsen. Det vil sige, at der er større risiko for at blive udsat for vold, når man går på arbejde, end hvis man går i byen i weekenden. 1) Vold og chikane, primært i form af mobning, forekommer også mellem medarbejdere indbyrdes og mellem medarbejdere og ledere. I hæftet her har vi primært fokus på den vold og chikane, der opstår i relationen mellem medarbejdere og borgere, brugere og patienter. Hvad skal man være opmærksom på Vold på arbejdspladsen er sjældent planlagt. Vold og trusler opstår typisk i situationer, hvor den ene eller begge parter føler afmagt, og hvor der er dårlig kommunikation mellem borgeren og den medarbejder, der repræsenterer systemet. Borgere, brugere og patienter kan reagere voldsomt, især hvis de selv er udsatte eller pressede. Volden opstår typisk, fordi en borger føler sig ydmyget, overset, umyndiggjort eller forkert behandlet. Vold og chikane kan komme til udtryk på mange måder. Fysisk ved fx slag og spark, niv og krads. Og psykisk ved trusler og chikane ansigt til ansigt eller på SMS eller nettet. Der er en tendens til, at internettet og andre medier i dag også bliver brugt til at udstille sagsbehandlere og andre ansatte. Pligt til erklæring mod vold Det er arbejdsgiverens pligt at beskytte medarbejderne mod vold, mobning og chikane, det fastslår Arbejdsmiljøloven. Og en EU-aftale fra 2007 mellem de europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer forpligter alle arbejdspladser til at have en tydelig erklæring om, at vold, mobning og chikane ikke tolereres. Regioner og kommuner indgik ved overenskomsten med KTO i 2008 aftaler om trivsel og sundhed, og der er udgivet to vejledninger for hhv. det kommunale og det regionale område. Identificer problemerne Et centralt element i vejledningerne er at etablere retningslinjer for arbejdspladsernes samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer med vold på arbejdspladsen. 1) Tal fra blandt andet Justitsministeriet viser, at antallet af voldshandlinger på jobbet er steget med næsten 150 pct. til over tilfælde om året i perioden fra 1995 til Kilde: Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen, Arbejdstilsynets definition Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er aktivt påført vold, fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser, truende adfærd og systematisk fornedrelse Begge typer vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte mod hans eller hendes familie eller mod andre nærtstående personer. Mobning, der udføres af klienter, kunder eller borgere, opfattes også som vold. Kilde: Arbejdstilsynet Straffelovens definition I Straffelovens betydning er vold fysiske overgreb og trusler, fx: slag, spark, at nikke en skalle, kast med genstande, førergreb, benspænd og bid. Små puf og tjat, lette skub o.l. falder under bagatelgrænsen. Det at spytte på en person anses for ærekrænkende, men regnes ikke for vold. Psykisk vold og mobning falder normalt uden for Straffelovens bestemmelser (Straffeloven ).

13 13 Hvor stort er problemet? Vold og trusler Knap 4 % har været udsat for fysisk vold på deres arbejde i løbet af det seneste år Knap 8 % har været udsat for trusler og vold I næsten alle tilfælde kommer volden og truslerne fra klienter, kunder og patienter Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Mobning og chikane 8,3 % af alle danske lønmodtagere har inden for det seneste år været udsat for mobning 3 ud af 10 er blevet mobbet af en leder En lille del har følt sig mobbet af klienter, kunder og patienter Man kan med fordel vælge at splitte retningslinjerne op i to. Et afsnit om mobning og chikane, der primært finder sted internt på arbejdspladsen, og typisk skal forebygges og håndteres med andre midler end vold og trusler. Og et afsnit om, hvordan man identificerer, forebygger og håndterer vold og trusler. Vejledningerne foreslår nogle initiativer, der kan identificere vold og trusler: Måling af omfanget og karakteren af vold og trusler som en del af APVkortlægningen Systematisk registrering af episoder med vold og trusler Vurdering af, i hvor stor udstrækning risikoen for vold er til stede på arbejdspladsen eller arbejdspladserne Løbende drøftelse af vold og trusler på personalemøder Opmærksomhed i dagligdagen blandt ledelse og medarbejdere på vold og trusler Samtidig kan det være en god ide at drøfte og udarbejde retningslinjer for, hvordan disse initiativer mere konkret kan føres ud i livet. Fælles definition af vold Når arbejdspladsen drøfter retningslinjer, er det vigtigt også at drøfte, hvad man forstår ved vold og chikane. Den europæiske aftale om vold og chikane bruger definitionerne nedenfor. De adskiller sig lidt men ikke væsentligt fra dem, der bliver brugt i den danske arbejdsmiljølovgivning. Uanset hvilken definition man bruger, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er individuelt, hvad den enkelte medarbejder opfatter som vold og trusler, og det er vigtigt at acceptere det. En handling kan godt være vold eller chikane, selvom den, der begår volden, ikke bevidst har til hensigt at krænke. Af EU-aftalen fremgår det blandt andet, at: Vold, mobning og chikane er udtryk for uacceptabel adfærd fra en eller flere personer og kan antage mange forskellige former, hvoraf nogle er lettere at udpege end andre Vold, mobning og chikane finder sted, når en eller flere medarbejdere eller ledere gentagne gange og bevidst udsættes for vold, trusler og/eller ydmygelser i arbejdsrelaterede sammenhænge Vold, herunder fysisk vold, finder sted, når en eller flere medarbejdere eller ledere angribes i arbejdsrelaterede sammenhænge Begrebet chikane dækker bredt: Seksuel chikane og chikane i forhold til køn, alder, etnisk baggrund eller religiøs overbevisning. Elektronisk chikane Offentligt ansatte oplever stadig oftere at blive udsat for elektronisk chikane, en type af psykisk vold med verbal chikane og krænkelser. Arbejdstilsynet definerer psykisk vold som episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse og lignende. Elektronisk chikane kan defineres som situationer, hvor en medarbejder bliver omtalt fornedrende, ydmygende eller krænkende eller bliver truet i et elektronisk medie, fx på internettet.

14 14 Kontingentsatser pr. 1. januar 2010 Fuldtid m/efterlønsbidrag ,00 Fuldtid u/efterlønsbidrag ,00 Deltid m/efterlønsbidrag...962,00 Deltid u/efterlønsbidrag...670,00 SOSU/PAU-elever, fuldtid m/efterlønsbidrag (kun elevløn) ,00 SOSU/PAU-elever, fuldtid u/efterlønsbidrag (kun elevløn) ,00 Forbund fuldtid ,00 Forbund deltid ,00 SOSU/PAU-elever (kun elevløn)...73,00 Pensionister u/65 år pr. år...360,00 Pensionister o/65 år pr. år...240,00 Nyansat i Uddannelsesteamet Jeg hedder Søren Søgaard og er fra den 1. november 2009 ansat som uddannelseskonsulent og administrativ daglig leder i Uddannelsesteamet. Jeg er uddannet som voksenunderviser og organisationsleder og har arbejdet med uddannelse i forbundet siden Jeg har tidligere været ansat som underviser i forbundet og i FOA Silkeborg, og var inden ansættelsen i FOA Randers politisk valgt formand i FOA Silkeborg-Skanderborg. Jeg ser frem til at udvikle, koordinere og tilbyde spændende kursusaktiviteter for alle vore medlemmer i de kommende år. Der er i forhold til 2009 en stigning i kontingentet på kr. 35 pr. måned. Stigningen skyldes følgende: Medlemsbidrag (staten) stiger med kr. 11,00 efterlønsbidrag (staten) stiger med kr. 16,00, og ATP stiger fra kr. 0 til kr. 5,00 kontingent til afdelingen indeksreguleres med kr. 3, ÅRS JUBILARER September 2009 Sygehjælper Ingrid Dorthea Pedersen (Thea), Lyngbygård Plejehjem, Norddjurs Kommune 25 ÅRS JUBILARER November 2009 Sygehjælper Ruth Pedersen, Vesterled, Syddjurs Kommune Sygehjælper Conni Laursen, Tirsdalen, Randers Kommune December 2009 Pedel Mogens Andersen, Vesterled, Syddjurs Kommune Sygehjælper Birthe Jørgensen, Rosengården, Syddjurs Kommune Social- og sundhedsassistent Lena Bindner Simonsen, Lindevænget, Randers Kommune

15 foa-netværket 15 Dagpengesats gældende pr. 4. januar 2010 For at opnå max. dagpengesats skal månedslønnen være: Fuldtid:...kr ,00 Deltid:...kr ,00 % SATS pr. dag kr. pr. uge kr. pr. måned kr. ydelse 100% fuldtid 752, , ,00 Max 100% deltid 501, , ,00 dagpengesats 91% fuldtid 684, , ,00 Efterløn 91% deltid 456, , ,00 100% fuldtid 752, , ,00 Efterløn 100% deltid 501, , ,00 fra 62 år 82% fuldtid 617, , ,00 Mindstesats eller 82% deltid 411, , ,00 dimittend dagpengesats 60% fuldtid 451, , ,00 Orlov til 60% deltid 301, , ,00 børnepasning 50% fuldtid 376, ,00 8,147,00 Ungeindsats 50% deltid 252, , ,00 G-dag - hel 752,00 G-dag - halv 376,00 G-dage i 2010 Hvis du er afløser - ALTSÅ ikke fastansat - skal du være opmærksom på: Fra 1. januar 2010 starter et nyt kalenderår og dermed 16 nye G-dage. Ret henvendelse til A-kassen, hvis du ønsker pjecen om G- dage tilsendt. KUN FOR EFTERLØNSMODTAGERE Når du arbejder som løs vikar, skal din arbejdsgiver betale G-dage 16 pr. år. Hvis din arbejdsgiver ikke vil betale G- dage, skal du meddele dette til A-kassen. Du skal indsende dokumentation fra arbejdsgiveren, hvor det fremgår, at der ikke udbetales G-dage, og du vil derfor få udbetalt efterløn for dagene. En hel G-dag, 7,4 timer, svarer til max. dagpengesats = kr. 752,00 En halv G-dag, 3,7 timer, svarer halv dagpengesats = kr. 376,00 Supplerende dagpenge: Fastansat på nedsat timetal: Når du modtager dagpenge, skal du være opmærksom på, at du modtager løn på søgnehelligdage (SH). Betalingen udgør sædvanlig timeløn for det antal timer, du skulle have været på arbejde. Hvis SH-dagen ligger på en fridag, så skal du have løn for denne dag alligevel, og du skal skrive det gennemsnitlige timetal for ugen på dit dagpengekort ud for SH-dagen. Resten af ugen skal du så arbejde det mindre. På den måde får du også kompensation for SH-dagene. Pædagogmedhjælper, som arbejder som løs vikar: Hvis du har været på arbejde i 6 arbejdsdage forud for en SH-dag, skal du have løn for SH-dagen, som svarer til et gennemsnit af arbejdstiden på de 6 arbejdsdage forud for SH-dagen. Dette timetal skal du skrive på dit dagpengekort. Kontakt A-kassen altid A-kassen, hvis du kommer i tvivl om din egen situation.

16 16 Hvis du bliver arbejdsløs Hvis du står overfor at blive ledig fra dit job eller allerede er arbejdsløs, bør du bl.a. være opmærksom på følgende forhold: Kontakt FOA ved opsigelse Bliver du sagt op, skal du kontakte FOA for at få konstateret, om opsigelsen er berettiget, herunder om opsigelsesvarslet er korrekt. En fratræden med for kort varsel kan betyde en periode uden dagpenge i A-kassen. Siger du selv op, bør du forinden opsigelsen kontakte A-kassen og få oplyst dine rettigheder og pligter som arbejdsløs. Hvis du står overfor at sige op eller blive sagt op på grund af samarbejdsvanskeligheder på din arbejdsplads, skal du altid kontakte FOA, inden du foretager dig noget. Dette er vigtigt i forhold til, om A-kassen har mulighed for at undgå at idømme en karantæne. Fremmøde første ledige dag På den første ledige hverdag efter dit arbejdsforhold er ophørt, skal du tilmeldes jobcentret som ledig. Du kan tilmelde dig enten direkte hos FOA, på jobcentret eller hvis du har adgang til internet via Først fra det tidspunkt du er tilmeldt, kan der udbetales dagpenge. Ligeledes vil en eventuel karantæne først begynde at blive afviklet fra den dag, du tilmelder dig. Ledighedspapirer Når du tilmelder dig, får du udleveret ledighedserklæring og fraværserklæring. Foruden den udfyldte ledighedserklæring og fraværserklæring skal du aflevere følgende til A-kassen: Løndokumentation for de seneste 1924 løntimer svarende til 12 måneders lønsedler ved fuldtidsarbejde. Deltidsforsikrede skal indsende dokumentation for 1258 løn timer Opsigelse/ansættelseskontrakt, hvis du er blevet sagt op Oversigt over fravær uden løn for de sidste 14 måneder (fraværserklæring). Fravær er f.eks. ferie, sygdom uden løn, fri for egen regning, kurser m.m. Oplysninger om din»nemkonto«har du brug for hjælp ved udfyldelsen af ledighedspapirerne, er du naturligvis altid velkommen på kontoret enten i Grenaa eller i Randers. Vælger du at sende dine papirer ind til A- kassen, er det en forudsætning for sagsbehandlingen, at alle spørgsmål er besvaret. Når du bliver ledig, er det vigtigt, at du snarest muligt og inden 3 uger måned efter, du har meldt dig ledig, opretter dit CV i CV-banken på Dagpengekort Dagpengekortet skal indsendes/afleveres til os den anden sidste søndag i måneden. Husk at betale dit kontingent til tiden, så dine penge ikke unødigt forsinkes. Sygdom under arbejdsløshed Hvis du bliver syg, mens du er ledig, er du ikke berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge - men skal have sygedagpenge fra din kommune. På den første sygedag skal du kontakte jobcentret og sygemelde dig. Glemmer du at meddele jobcentret, at du er syg, og indkalder de dig f.eks. til møde, og du udebliver, grundet du er syg, kan det få dagpengemæssige konsekvenser. Du skal også ringe til A-kassen og meddele, at du er syg. Vi sender dig et sygedagpengeskema, som du skal videresende til Socialforvaltningen i din kommune senest en uge efter din første sygedag. Når du igen er rask, skal du huske at raskmelde dig på jobcentret samt indsende dokumentation for ophør af sygedagpenge til din a-kasse (sidste udbetalingsspecifikation fra Sygedagpengekontoret). Endelig skal du huske at påføre dit dagpengekort»s«ud for de dage, du har været sygemeldt. Hvis du er ansat/ afløser og får løn for nogle timer på dine sygedage, skal du anføre dette ud for hver enkelt dag som»sygdom med løn for x timer«. Arbejde på nedsat tid Hvis du får arbejde på mindre end fuld tid, og din arbejdsgiver har krav på et opsigelsesvarsel fra din side, skal du have en frigørelsesattest for at være berettiget til supplerende dagpenge. Du skal sikre dig, at du får frigørelsesattesten, inden du tiltræder arbejdet. A-kassen skal have frigørelsesattesten senest 5 uger efter, at ansættelsen er begyndt. Fristen regnes fra den dag, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. For deltidsforsikrede gælder særlige regler for udbetaling af supplerende dagpenge.

17 foa-netværket Social- og sundhedssektoren 17 Foreløbig dagsorden til sektorårsmøde i Social- og sundhedssektoren Tirsdag den 23. februar 2010 kl i Medlemshuset, Østergade 12, Randers (indgang Trapsgade) Kl Fællesspisning Kl Åbning af årsmødet A. Godkendelse af forretningsorden B. Valg af dirigent 1. Nedsættelse af stemmeudvalg 2. Orientering/beretning 3. Indkomne forslag 4. Valg: Sektorformand - Inge Rasmussen (modtager genvalg) Sektornæstformand (1 år) Faglig sekretær (3 år) - Mie Ø Christensen (modtager genvalg) 5. Delmøder Følgende faggrupper skal foretage valg af faggrupperepræsentant/suppleant: Faggrupperepræsentanter er også sektorbestyrelsesmedlemmer Beskæftigelsesvejledere (1 år) Social- og sundhedshjælpere (2 år) Portører (2 år) Plejere (2 år) Undervisningsassistenter (1 år) Social- og sundhedsassistenter (2 år) Handicapledsagere (1 år) tilsynsførende assistenter (2 år) Ledere (2 år) 6. Resultat af delmøder 7. Afslutning Indkomne forslag til punkt 3 og 4, som ønskes behandlet på sektorårsmødet, skal være sektorbestyrelsen i hænde senest 25. januar Den endelige dagsorden vil blive udsendt i foa-netværket nr. 2/2010. Tilmelding til spisning på servicekuponen bag i bladet senest den 17. februar 2010 med morgenposten. På sektorbestyrelsens vegne Inge Rasmussen, sektorformand Lotte Helbo Kristiansen er konstitueret næstformand og kandidat til næstformandsposten

18 18 Social- og sundhedssektoren Hvad sker der med din ferie, hvis din beskæftigelsesgrad ændres Optjening af ferie Hvis en medarbejder er ansat på fuld tid (37 timer i gennemsnit om ugen), optjenes 18,50 times ferie pr. måned, hvilket i alt udgør 222 timers ferie på hele optjeningsåret. Optjeningsåret er perioden 1. januar 31. december. Hvis en medarbejder er ansat på et lavere timetal, optjenes ferie altid i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad. Ferie afholdes altid på den aktuelle beskæftigelsesgrad. Det betyder derfor også, at optjening af ferietimer ændrer sig, hvis medarbejderens timetal ændrer sig i løbet af optjeningsåret. Det samme gælder i øvrigt afvikling af ferie, hvilket du skal være opmærksom på, hvis du enten går op i tid eller ned i tid i løbet af året. Ved OK-08 er det aftalt, at den enkelte medarbejder med virkning fra optjeningsåret 2009 før optjeningsårets begyndelse - kan kræve feriegodtgørelse med 12,45 % af lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. Muligheden for at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse kan blandt andet være relevant for ansatte, som påregner i det næstfølgende ferieår at gå ned i arbejdstid eller som konsekvent har så meget overarbejde, at det vil være mere fordelagtigt at holde ferie med feriegodtgørelse. For medarbejdere, som vælger at holde ferie med feriegodtgørelse, udbetales eller afholdes 6. ferieuge i henhold til reglerne om 6. ferieuge.

19 Med virkning fra den 1. januar 2010 kan den enkelte ansatte, som er månedslønnet og omfattet af en pensionsordning, vælge mellem følgende: 1. Et fritvalgstillæg på 0,7 pct. af lønnen. Tillægget beregnes af de pensionsgivende løndele. Tillægget er pensionsgivende, og der ydes særlig feriegodtgørelse af tillægget. tillægget ydes månedsvis bagud. 2. En forhøjelse af pensionsbidragssatsen fra 12,6 % til 13,4 %. 3. Ansatte kan, fra og med det kalenderår hvor de fylder 58 år, i stedet vælge at holde 2 seniordage. Seniordagene afholdes efter tilsvarende regler som seniordage i protokollat om udmøntning af trepartsmidlerne til seniorpolitiske initiativer. (Tredje valgmulighed er kun for ansatte, som er fyldt 58 år eller fylder 58 år i kalenderårene frem til, at overenskomsten udløber år foa-netværket Social- og sundhedssektoren 19 Fritvalgsordningen for kommunalt ansatte De enkelte ansatte skulle senest den 1. oktober 2009 give arbejdsgiveren skriftlig besked om, hvorvidt de ønsker fritvalgstillæg, ekstra pensionsbidrag eller seniorfridage. Ansatte, der ansættes efter den 1. oktober 2009, skal give besked ved ansættelsen. Ansatte, der tiltræder i et løbende kalenderår, som vælger seniordage efter punkt 3, har først krav på seniordage i det efterfølgende kalenderår. I det løbende kalenderår ydes der fritvalgstillæg, medmindre andet aftales mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Modtager ansættelsesmyndigheden ikke besked fra den ansatte, ydes der fritvalgstillæg. Der kan ikke foretages omvalg i indeværende overenskomstperiode, som løber til 1. april mobning trivsel stress Store praktikdag Sæt kryds i kalenderen Social- og sundhedssektoren indkalder til store praktikdag for elever, praktikvejledere, uddannelsesansvarlige, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter Onsdag den 10. marts 2010 kl på Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47 i Randers. Emne: Stress, mobning og trivsel. Se programmet i næste nummer af foa-netværket. Tilmelding på servicekuponen bag i bladet senest den 3. marts På elevernes vegne Mie Ø. Christensen

20 20 Pædagogisk sektor Studietur til Aalborg Under temaet Fremtidens dagpleje i Aalborg var dagplejens lokale MED udvalg for Randers Kommune inviteret på en gensidig erfarings- og idéudvekslingstur til Aalborg Kommune. v Børn af retarderede v Børn af forældre med manglende eller lille forældreevne v Børn med udviklingsforstyrrelser v Børn med andre særlige behov Dagplejeleder Kristian Bro Jensen og leder af Børne- og familieafdelingen Dorte Rugholt. Det blev til et par lærerige dage, hvor Dorte Rugholt, leder af Børne- og familieafdelingen, stod i spidsen for et engageret team af medarbejdere fra dagplejen i Aalborg. Med stor indlevelse blev vi bekendtgjort med kommunens visioner og målsætninger for dagplejen, der bl.a. indeholdt: v Øget fokus på trivsel og arbejdsmiljø v Arrangere temaaftener i dagplejen om sundhed og trivsel v En god dialog mellem dagplejer og dagplejepædagog, så tegn på fysisk og psykisk nedslidning opdages i tide v Dagplejepædagogen skal være mest muligt sammen med dagplejeren, så der kan være mere fokus på både børn og dagplejerens arbejdsmiljø v Fokus på arbejdsmiljøet i legestuen v Arbejde for gode fysiske rammer til legestuerne v Formål og indhold i legestuerne, herunder dagplejepædagogens opgaver i forbindelse med legestuerne, skal evalueres og udvikles Der er ansat flere specialdagplejere, hvor målgruppen er: v Børn af psykisk syge forældre v For tidligt fødte børn v Børn af misbrugere Om eftermiddagen besøgte vi et gæstedagplejehus, hvor fire dagplejere er ansat på forskudt tid, så de 48 timer er dækket ind. Her bliver dagligt modtaget børn fra områdets øvrige dagplejere, der af en eller anden grund ikke kan modtage børn. I gæstedagplejehuset var der en hyggelig og afslappet atmosfære med gode faciliteter for børn og voksne. Det skal nævnes at huset tidligere har fungeret som børnehave. Desuden er det sådan i Aalborg Kommune, at sikkerhedsrepræsentanterne ikke har egne børn men fungerer som tilkaldevikar, hvis en dagplejer eller et gæstedagplejehus har brug for hjælp på grund af sygdom m.m. Om aftenen fortsatte snakken og det hyggelige samvær med alle implicerede parter under en middag på en båd i Aalborg havn. Nogle spændende og lærerige dage med en hel del stof til eftertanke. FTR Jonna Eriksen

21 foa-netværket Pædagogisk sektor 21 Til alle medlemmer i Pædagogisk sektor dagplejere, dagplejepædagoger, omsorgsmedhjælpere, pædagogiske konsulenter og pædagogmedhjælpere Indkaldelse til sektorårsmøde Onsdag den 17. marts 2010 kl i Medlemshuset, Østergade 12, Randers (indgang Trapsgade) Spisning kl A. Velkomst B. Valg af referent C. Valg af dirigent Foreløbig dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Mundtlig beretning/årsrapport 4. Indkomne forslag 5. Vedtægtsændring 6. Valg: a. Bestyrelsesmedlem pædagogmedhjælper Vibeke Kristensen (modtager genvalg) Bestyrelsesmedlem pædagogmedhjælper Christina Bramsen (modtager genvalg) Bestyrelsesmedlem pædagogmedhjælper Bente Klausen (modtager genvalg) b. Bestyrelsesmedlem omsorgsmedhjælper/pædagogmedhjælper specialområdet (ubesat) c. Bestyrelsesmedlem dagplejepædagog (ubesat) d. Bestyrelsessuppleant pædagogmedhjælper Marianne Dalby Møller (modtager genvalg) Bestyrelsessuppleant pædagogmedhjælper Pia Christensen (modtager genvalg) Bestyrelsessuppleant pædagogmedhjælper (ubesat) e. Bestyrelsessuppleant omsorgsmedhjælper/pædagogmedhjælper specialområdet (ubesat) f. Bestyrelsessuppleant dagplejepædagog (ubesat) g. Eventuelt afledte valg 7. Faglig debat 8. Afslutning Forslag til punkt 4, 5og 6 skal være sektorkontoret i hænde senest onsdag den 27. januar Ønsker du at deltage i spisning kl , er det nødvendigt, at du tilmelder dig på servicekuponen eller mail randers@foa.dk senest torsdag den 11. marts Med venlig hilsen Bestyrelsen, Pædagogisk sektor

22 22 Pædagogisk sektor Det blev til et par spændende dage med debatter og gruppearbejder om relevante emner såsom procedure og retningslinjer ved afskedigelser lønforhandlinger trivsel sundhed og indsatsen mod arbejdsbetinget stress. Den første dag arbejdede vi med tre forskellige cases med påtænkte opsigelser. Vi blev delt op i grupper på tværs af kommuner og tillidshverv. Opgaven var at analysere opsigelserne for fejl og mangler i dokumentationer for lovmæssig gennemførsel af opsigelserne. Det var spændende, og fik snakken, debatten og de forskellige problemstillinger til at komme langt omkring. Det var nogle spændende cases, hvor vi fik indblik i, hvor forskelligt den enkelte situation opfattes, alt afhængig af hvem man er, og hvor svært det er at skulle være professionel, når der også er følelser med, og de opsagte er kede af det eller kæmper for deres job. Absolut et emne der er aktuelt og fylder meget i hverdagen i de fire kommuner måske lige med undtagelse af Favrskov, der ikke er ramt af nedskæringer i dagplejen. Konference Den 17. og 18. september 2009 var vi til netværkskonference for dagplejernes FTR/TR og SR. Vi var rigtig mange tillidsfolk på konferencen, vel nok på grund af de meget aktuelle emner. Dagen sluttede med en dejlig middag og hyggelig aften, hvor snakken gik på kryds og tværs. På 2. dagen arbejdede TR og SR hver for sig. Dag to handlede for sikkerhedsrepræsentanternes vedkommende om trivsel, sundhed og indsatsen mod arbejdsbetinget stress. Karen Sørensen var oplægsholder for SR - og en kompetent person på arbejdsmiljøområdet. Der blev arbejdet med trivselsmåling i dagplejen - hvordan og hvornår er det noget, vi skal snakke om i sikkerhedsudvalget og siden vedtage i MED. Formålet er at skabe forbedring og udvikling i dagplejen og danne grundlag for nedbringelse af sygefraværet. Der var en god debat om sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde et prekært emne nu, hvor der er personalenedskæringer. Vi må dog håbe, vi hver især får sagt fra, hvis følelsen af at arbejdsbyrden/arbejdspresset bliver for stort. Dagplejens arbejdsmiljøproblem blev også diskuteret. Her var nedslidning nok den største synder. Vi var enige om, at det er vigtigt med en god orientering om og anvisning på arbejdsstillinger, ligesom det må være en selvfølge, at der er adgang til ordentlige og tidssvarende arbejdsredskaber. Dagplejernes TR arbejdede med lønforhandlinger der blev arbejdet i grupper, hvor emnerne var dokumentation argumentation og samarbejde ved en lønforhandling. Grupperne fik en case, hvor der var forskellige oplysninger omkring en arbejdsplads, hvor der skulle forhandles løn til personalet. Vi skulle finde frem til en forhandling, vi ville gennemføre overfor lederen (Hanne Lønvig). Vi skulle finde frem til, hvad vi ikke ville give køb på, og hvad vi var villige til at forhandle om samt beregne, hvad et løntrin kostede, og hvilken lønsum vi havde at forhandle for. Der kan være stor forskel på, hvad leder og TR lægger vægt på i en forhandling, og der må forhandles frem og tilbage. Det var et par meget lærerige og spændende dage. TR Jonna, Dina og Marianne

23 foa-netværket Pædagogisk sektor 23 Konference for pædagogmedhjælperne i FOA Randers den 21. og 22. september 2009 Jeg var en af deltagerne på vor årlige konference for pædagogmedhjælperne i FOA Randers. Vi var på Låsby Kro, hvor vi fik en fin forplejning. Det, som jeg fandt rigtig godt ved denne konference, var, at der både var faglige men også sociale indslag. På konferencen var vi meget omkring, hvad man skal bruge af oplysninger til en lønforhandling med lederne. Hvad man skulle passe på, og hvis man ikke kunne blive enige, hvad man havde lov til at gøre. For at få mest ud af det og komme så tæt på virkeligheden som muligt, blev vi delt i to grupper, hvor den ene var leder og den anden TR: Det var rigtig godt, da man som deltager levede sig helt ind i rollen. Tak for denne gode og berigende oplevelse. Om aftenen var der underholdende indslag fra de 2 grupper. Et var at gætte, hvem man var, og det andet var at gøre formand og næstformand klar til at komme på arbejde. Festligt begge dele. Men når så det er sagt, synes jeg, at man som TR i Pædagogisk sektor i FOA Randers skal deltage på disse konferencer. De er lærerige, og vi får en fælles information og forståelse og kan debattere tingene. Jeg undrede mig, da jeg kom, var jeg den eneste fra den del af pædagogmedhjælpene, som jeg dækker. Jeg vil ønske, at mine TR deltager i denne konference, som kommer igen næste år. Når sektoren vil bruge så meget tid på os, kan vi ikke være bekendt at udeblive. Tak for en god konference. FTR Vibeke Kristensen for pædagogmedhjælperne under skoleafdelingen i Randers Kommune

24 24 Kost- og servicesektoren FORELØBIG DAGSORDEN Kost- og servicesektoren afholder årsmøde onsdag den 17. marts 2010 i Medlemshuset, Østergade 12, Randers (indgang Trapsgade) Vi starter med spisning kl Årsmødet starter kl DAGSORDEN A. Velkomst B. Valg af dirigent C. Godkendelse af forretningsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning 4. Beretning fra faggrupperepræsentanterne 5. Indkomne forslag 6. Valg a. Næstformand Pia Pedersen (afgår efter eget ønske udenfor valgperiode) b. Bestyrelsesmedlem Mona B. Pedersen (ønsker ikke genvalg) c. Bestyrelsesmedlem Bodil Villadsen (villig til genvalg) d. Bestyrelsesmedlem Dorte Henriksen (villig til genvalg) 7. Udpegning af faggrupperepræsentanter 8. Afslutning ordet frit Indkomne forslag samt kandidatforslag skal være sektoren i hænde senest den 26. januar Tilmelding til mødet på eller på servicekuponen bag i bladet senest den 10. marts På bestyrelsens vegne Hans Jensen Broch Caféaften den 24. februar 2010 kl Nærmere omtale i næste nummer af foa-netværket. Hans Jensen Broch

25 foa-netværket Teknik- og servicesektoren 25 Foreløbig dagsorden til Sektorårsmøde i Teknik- og servicesektoren Torsdag den 11. marts 2010 kl i Medlemshuset, Østergade 12, Randers (indgang Trapsgade) Kl Velkomst og spisning Kl Årsmøde Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Orientering fra sektoren 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Valg af dirigent 5. Indkomne forslag 6. Valg: Bestyrelsesmedlem for to år - på valg er Thorkild Christensen 7. Eventuelt Forslag til punkt 5 og 6 skal være sektoren i hænde senest 25. januar Tilmelding til spisning på servicekuponen bag i bladet senest den 4. marts På sektorens vegne Ib Fisker Knudsen sektorformand