Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Rekonstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Rekonstruktion"

Transkript

1 Juridisk Institut Forfattere: Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Vejleder: Ole Søgaard-Nielsen Rekonstruktion - Har de reelle konsekvenser været i overensstemmelse med hensigterne bag lovændringerne? School of Business and Social Sciences, Aarhus University August 2013

2 Abstract Litteraturliste Abstract The purpose of this master thesis is to investigate if the real consequences of the legislative amendment to continuation of insolvent companies has adhered to the legislatures intentions. This master thesis has therefore drawn up a detailed analysis of the legislative amendments real consequences since the implementation of the consolidation act 217 by 15th of Marts 2011, which was implemented by the 1 st of April The legislative amendments caused a substitution of the laws of continuation of insolvent companies. So the former laws Betalingsstandsning and Tvangsakkord was substituted by a single legal framework named Rekonstruktion. To understand the legislature s intentions and the legislative amendment, this master thesis initiates with a legal description and analysis. Here, the description and analysis is based on a legal dogmatic methodological approach, where the difference between the former and the current insolvency law is analyzed. The intentions to make the legislative amendment are also analyzed from a legal-political method. The intentions are based on Betænkning nr af 2009 by the Danish council of bankruptcy (Konkursrådet) and consultation responses from relevant interested parties. Based on the legal description and analysis, it has been possible to see if the legislative amendment has been in compliance with the intentions. Secondly, this master thesis constitutes of a quantitative and a qualitative analysis in order to examine the real consequences of the legislative amendment. To investigate the statistical measurable parameter a quantitative analysis is developed. This analysis will see if the current insolvency law improves the chances to continue the operations of the insolvent debtor. Here, the legal dogmatic approach is combined with the legal-economic approach. The analysis is based on own generated data supplemented with public journals. This analysis covers the topics of the development in insolvency cases, the companies, the participants, the duration, the rate of success and the contents of a reconstruction. The purpose of the qualitative analysis is to investigate the non-measurable parameters that may have an influence on the thesis problem definition. The qualitative part is based on personal interviews, where the respondents posses significant experience and knowledge about how the new laws have been used in practice. Furthermore, two more respondents have been included in

3 Abstract Litteraturliste the analysis following a structured written interview in order to verify some specific analysis areas. The main areas of the qualitative analysis are the reconstruction process and the participations role in a reconstruction. The thesis shows that not all the actual consequences are in line with the intentions. However, the new law is a success based on the proportion and the actual numbers of insolvent companies that manage to survive. The rate of success is considered as a crucial parameter to evaluate the legislative amendment. The rate of success has significantly improved under the current Rekonstruktionsregler compared to the former Betalingsstandningsregler. The significant improvements have also led to the rescue of several workplaces. Conclusively, the new Rekonstruktionsregler have added value to both the involved parties as well as the society in general.

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Begrebsdefinitioner Opgaveopbygning... 6 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Tidligere insolvenslovgivning for videreførelse af skyldnere Muligheder for rekonstruktion indtil 1. april Betalingsstandsning Tvangsakkord Gældende insolvenslovgivning for videreførelse af skyldnere Indtrædelse i rekonstruktion Forudsætninger for at kunne undergives rekonstruktion Udpegning og krav til rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Retsvirkninger ved rekonstruktion Rekonstruktions aktive interessenter Obligatoriske afstemninger under rekonstruktionsbehandlingen Udtrædelse af rekonstruktion Analyse af de juridiske ændringer i lovgivningen Hensigten og overvejelserne bag lovændringerne Betænkning om rekonstruktion Høringssvar af betænkning om rekonstruktion Sammenfatning af hensigten og lovændringerne Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Udviklingen i insolvenssager Antal rekonstruktioner kontra konkurser Udviklingen i antal rekonstruktioner... 36

5 Indholdsfortegnelse 8. Virksomheder, der indtræder rekonstruktion Virksomhedsbrancher Virksomhedsformer Virksomhedernes levetid Virksomhedernes størrelse Rekonstruktionens aktører og varighed Indgiver af rekonstruktion Værdien af rekonstruktør og tillidsmand Rekonstruktionens varighed Rekonstruktionens succesrate og indhold Rekonstruktionens succesrate fordelt på virksomhedsformer Rekonstruktionens succesrate fordelt på virksomhedsbrancher Rekonstruktionens succesrate fordelt på virksomhedsstørrelse Efterfølgende status for de rekonstruerede skyldnere Rekonstruktionens indhold Sammenfatning af den kvantitative analyse Kapitel 4: Kvalitativ rekonstruktionsanalyse Rekonstruktionsprocessen Mulighederne for at videreføre driften under rekonstruktion Tidsrammerne under rekonstruktionen Incitamentet til at føre en indenretlig rekonstruktion Virksomhedspantets påvirkning på rekonstruktionsbehandlingen Lovændringernes potentiale til at videreføre levedygtige virksomheder Relevante interessenters indflydelse og værdi Værdien af uvildige rekonstruktører og tillidsmænd Fordringshavernes tilgang til rekonstruktion Samarbejdet mellem interessenterne under rekonstruktionen Sammenfatning af den kvalitative analyse Kapitel 5: Konklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

6 Kapitel 1: Introduktion Kapitel 1: Introduktion 1. Indledning Konkurslovgivningens regler om betalingsstandsning og tvangsakkord blev den 1. april 2011 erstattet af en enstrenget proces, kaldet rekonstruktion. Lovændringen blev udarbejdet med ønsket om at forbedre chancerne for at videreføre insolvente, men levedygtige virksomheder. Under den tidligere lovgivning resulterede mere end 90 pct. af de anmeldte og stille betalingsstandsninger i en konkurs. 1 Det har her været lovgivers hensigt at forbedre denne statistik. Med de forhenværende regler varede mange betalingsstandsningsbehandlinger i praksis op til et helt år uden et reelt redningsformål, selvom lovgivers hensigt i sin tid var, at betalingsstandsninger som udgangspunkt kun skulle løbe op til tre måneder. Det har med den nye lovgivning været lovgivers hensigt at indføre tydeligere regler omkring fristerne, således at rekonstruktionerne i al almindelighed kan gennemføres inden for en overkommelig tidshorisont. Lovgiver har ligeledes haft et ønske om at give fordringshaverne en mere bestemmende rolle i rekonstruktionen, således at de også ville få en større interesse i rekonstruktionen. Rammerne for rekonstruktionsbehandlingerne har ligeledes været et tema for lovgiverne, således der er mulighed for at opfylde den enkelte skyldners behov, hvilket skulle medføre flere succesfulde rekonstruktioner og relativt flere indenretlige rekonstruktioner. Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt har hensigten med lovændringerne blandt andet været at redde arbejdspladser i Danmark. Som det ses ud fra ovenstående har der været en række intentioner bag lovændringen. Men gode intentioner er dog ikke altid retvisende for den virkelighed, der kommer efter lovændringerne er trådt i kraft. En interessant problemstilling er derfor, hvad de reelle konsekvenser af lovændringerne for rekonstruktion har været. Ligeledes om disse konsekvenser har levet op til de hensigter, Folketinget havde, da de vedtog loven den 25. juni Kjærgaard, Dorthe Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder, Revision og regnskabsvæsen, 2010, nr. 11, S

7 Kapitel 1: Introduktion 1.1 Problemstilling Forfatterne til denne afhandling har konstateret en manglende tilbundsgående analyse af de reelle konsekvenser af ændringerne i konkursloven, som fremkom via lovbekendtgørelse nr. 217 af 15. marts Da lovgivningen har været gældende siden 1. april 2011, er det nu vurderet interessant og relevant at analysere de reelle konsekvenser af lovændringerne i konkursloven. Herved er det muligt at finde svar på, om de reelle konsekvenser lever op til de hensigter, der blev lagt til grund for lovændringerne. 1.2 Problemformulering I denne afhandling vil der blive foretaget en redegørelse og analyse af regelændringerne i konkursloven. Ligeledes vil en analyse af de reelle konsekvenser, rekonstruktionsreglerne har medført for de involverede virksomheder og privatpersoner, blive udarbejdet. Disse analyseområder vil blive sammenfattet for at kunne konkludere, om rekonstruktionsreglernes reelle konsekvenser har levet op til lovgiverens hensigt. Følgende styrespørgsmål ønsker afhandlingen at svare på: Hvad har hensigterne bag lovændringen for rekonstruktion været, og har lovændringerne understøttet dette? Hvad er de reelle konsekvenser af lovændringerne? Er der sammenfald mellem hensigten bag lovændringerne og de reelle konsekvenser? 1.3 Afgrænsning Afhandlingens formål er at analysere lovændringerne for de indenretlige rekonstruktioner. Denne afhandling vil derfor som udgangspunkt afholde sig fra at redegøre og analysere de udenretlige rekonstruktioner. Dette er udeladt, da det kan være meget vanskeligt at analysere på udenretlige rekonstruktioner som en konsekvens af mangelfuldt data, da de individuelle aftaler i en udenretlig rekonstruktion holdes uden om offentlige registreringsinstanser. Afhandlingen vil dog forsøge at undersøge, om de nye regler i højere grad end tidligere lægger op til brugen af indenretlige rekonstruktioner frem for udenretlige rekonstruktioner. 2

8 Kapitel 1: Introduktion Da målet for den juridiske del af afhandlingen er at analysere de væsentlige og betydningsfulde ændringer i lovgivningen, vil afhandlingen ikke belyse detailregler, som ingenlunde er væsentlige for forståelsen af lovgivningen. Det er i den forbindelse prioriteret at redegøre på et mere overordnet niveau for betalingsstandsnings- og tvangsakkordreglerne i forhold til de gældende rekonstruktionsregler. Afhandlingen vil se bort fra de skattemæssige overvejelser, som en rekonstruktion naturligt vil indeholde. Baggrunden er, at de skattemæssige overvejelser ikke vurderes at være en afgørende faktor for, hvorvidt en skyldner ender i rekonstruktion nu i forhold til tidligere, ej heller om udfaldet af rekonstruktionen bliver positivt eller negativt. Det er dog vigtig at være opmærksom på de mange forskellige skattemæssige aspekter, der skal overvejes ved en gennemførsel af rekonstruktion. Men da disse aspekter har mest indflydelse på valget af rekonstruktionsmodel, og ikke på selve gennemførslen af en rekonstruktion, vil afhandlingen afgrænse sig fra dette område. SKAT som fordringshaver vil stadig indgå i afhandlingens analyse på lige fod med andre fordringshavere. 1.4 Metode Denne afhandling vil grundlæggende bygge på den retsdogmatiske metode. Den retsdogmatiske metode beskæftiger sig med løsningen af problemstillinger inden for den gældende ret gennem systematisering, beskrivelse, analyse og fortolkning af gældende relevante retskilder. 2 Den retsdogmatiske analyse af lovgivningen vil blive suppleret med de retspolitiske overvejelser, der fremgår af Betænkning nr af 2009 (herefter kaldet Betænkning 1512), med det formål at klarlægge, hvorvidt gældende ret lever op til lovens formål. 3 Fra kapitel 3 i afhandlingen vil den retsdogmatiske metode blive kombineret med den retsøkonomiske metode, der anvendes, når økonomien og juraen har samme berøringsflade, som tilfældet er ved rekonstruktionslovgivningen. 4 Den retsøkonomiske teori forudsætter, at samfundets ressourcer anvendes efficient. 5 Dermed interesserer retsøkonomien sig ikke for den enkeltes velfærd, men for størst mulig værdiskabelse for samfundet. Metoden bruges altså i en 2 Nielsen, Ruth & Tvarnø, Christina D, Retskilder og Retsteorier, 2011, kapitel 1, side 28 3 Nielsen, Ruth & Tvarnø, Christina D, Retskilder og Retsteorier, 2011, kapitel 13, side Webartikel: Bør advokater forstå sig på retsøkonomi?, Nielsen, Ruth & Tvarnø, Christina D, Retskilder og Retsteorier, 2011, kapitel 13, side 436 3

9 Kapitel 1: Introduktion analyse af, hvordan retstilstanden burde være set ud fra et økonomisk rationale. Afhandlingen vil via denne analyse tilstræbe at finde svar på, om der via lovændringerne er skabt den merværdi i praksis, som lovgivers hensigt tilsagde. I kapitel 2 vil afhandlingens redegørelse og analyse tage afsæt i LBK nr. 217 af 15. marts 2011, bedre kendt som konkursloven, samt forarbejderne til denne lov, hvilket hovedsageligt er Betænkning Dette vil blive suppleret med sekundært materiale i form af faglitteratur og artikler. Kapitel 3, der omhandler den kvantitative analyse, vil dels benytte sig af sekundært materiale i det omfang, kvaliteten og objektiviteten findes høj og valid. I de tilfælde hvor disse kriterier ikke vurderes overholdt eller tilstrækkelige informationer ikke er publiceret, vil forfatterne indsamle primært materiale. Kapitel 4, hvor den kvalitative analyse vil blive udarbejdet, vil grundlæggende benytte primært materiale. Dette vil hovedsageligt blive indsamlet via personlige dybdeinterviews. Der er i den forbindelse valgt at bruge personlige dybdeinterviews frem for fokusgruppeinterviews for at få en objektiv vurdering af de enkelte respondenters holdninger og erfaringer uden påvirkning fra andre respondenter. Endvidere vil den delvist strukturerede interviewform hovedsageligt blive benyttet, da denne interviewform giver mulighed for en tovejs kommunikation. Dermed åbnes muligheden for, at forfatterne kan spørge yderligere ind til de svar, der er interessante for afhandlingens problemstilling samtidig med, at respondenterne har mulighed for at svare mere bredt. Der vil i den henseende blive udarbejdet en spørgeguide, der vil fungere som en tjekliste til at sikre, at alle respondenter er blevet spurgt ind til de samme områder. 6 I de tilfælde, hvor delvist strukturerede personlige interviews ikke vil være mulige, vil den strukturerede skriftlige interviewform blive benyttet. Her frafalder muligheden for tovejs kommunikation, hvorfor disse interviews blot vil blive benyttet som supplement til de delvist strukturerede personlige interviews i afhandlingen. Afhandlingen bygger på et objektivt synspunkt, hvorfor enkelte interessenters interesser ikke vil blive vægtet tungere end andre i analysen. 6 Andersen, Ib, Den skinbarlige virkelighed Vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 2010, side 169 4

10 Kapitel 1: Introduktion 1.5 Kildekritik I redegørelsen af den gældende lovgivning for rekonstruktioner vil Rekonstruktion Teori og praksis af Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen m.fl. blive benyttet som en af hovedkilderne. Bogen er dog tidsmæssigt materialeafgrænset til før den 1. december 2010, altså før loven blev endeligt underskrevet. Der er i afhandlingen taget højde for de få uoverensstemmelser, der måtte være mellem denne kilde og den underskrevne konkurslov. Den praktiske del vil blive analyseret i kapitel 3 og 4 ud fra reelle rekonstruktioner. I disse kapitler vil bogen kun blive benyttet som detailkilde med større forsigtighed, da loven ikke var indtrådt under udarbejdelse af bogen, hvorfor den praktiske del i bogen er anskuet. KPMG publicerede i februar 2013 rapporten Erfaring med rekonstruktionsreglerne Analyse af 287 rekonstruktioner i perioden 1. april august Betydelige dele af afhandlingens kvantitative analyse vil indeholde informationer fra denne rapport. Det har dog ikke været muligt, at fremskaffe bagvedliggende data til verificering af disse informationer. Da pågældende rapport er udarbejdet af et velrenommeret revisionsfirma, der grundlæggende bør overholde nogle generelle objektivitetskrav, vurderes det, at disse informationer vil være af objektiv karakter, hvorfor afhandlingens brug af disse informationer vil være valid. Da rekonstruktionslovgivningen kun har været gældende siden april 2011, giver det en række problematikker i forhold til at konkludere på reelle konsekvenser af lovændringerne. Siden dette tidspunkt er Danmark konstant blevet anset som værende under en økonomisk lavkonjunktur, der på grund af sit omfang bliver benævnt som en økonomisk krise. Dette har nogle makroøkonomiske indvirkninger på antallet og mulighederne for de insolvente skyldnere og dermed også de skyldnere, der kommer i betragtning til en rekonstruktion. Det er dog umiddelbart vanskeligt at konkludere entydigt på konsekvenserne i afhandlingens analyser af den økonomiske krise. Eksempelvis vil fordringshaverne, der tager stilling til rekonstruktionerne, generelt være mere likviditetsmæssigt pressede, hvorfor de formodes ikke at være villige til at tage den risiko, en rekonstruktion har til følge frem for en konkurs. Omvendt har den økonomiske krise resulteret i et fald af nogle aktivers værdi, blandt andet ejendomme. Virksomheder kan herved være driftsmæssige levedygtige, men insolvente, hvorfor det umiddelbart vil øge antallet af rekonstruktioner. Dette var blot et par eksempler på modsatrettede konsekvenser af den 5

11 Kapitel 1: Introduktion økonomiske lavkonjunktur. Afhandlingens analyse vil, så vidt muligt, forsøge at tage denne problemstilling med i betragtning under de enkelte analyseområder. 1.6 Begrebsdefinitioner Konkursloven defineres som LBK nr. 217 af 15. marts 2011 og vil i de nedenstående afsnit blive henvist til som KL. Dog henvises der til en tidligere konkurslov i afsnit 2 jf. nedenstående begrebsdefinition for betalingsstandsning. Betalingsstandsning defineres i denne afhandling, som den behandling en skyldner kunne benytte efter den foregående konkurslov jf. LBK nr af 23. oktober Denne konkurslov vil blive benyttet som kilde i afsnit 2. Rekonstruktion defineres i denne afhandling som den indenretlige behandling, en skyldner kan benytte efter den gældende konkurslov jf. LBK nr. 217 af 15. marts Insolvens defineres her i afhandlingen jf. konkurslovens 17 stk. 2. Denne tilsiger, at en skyldner er insolvent, hvis denne ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. En virksomhed defineres i denne afhandling som en skyldner, der er registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR). En privatperson defineres i denne afhandling som en skyldner, der ikke er registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Begrebet skyldner bruges som en samlet betegnelse for virksomheder og privatpersoner. En konkurstruet virksomhed defineres i denne afhandling som en insolvent virksomhed. En succesfuld rekonstruktion defineres som når et rekonstruktionsforslag er blevet vedtaget og offentliggjort i Statstidende. 1.7 Opgaveopbygning Afhandlingen er opdelt i fem kapitler. Det første kapitel består af en introduktion til afhandlingen, hvor problemstillingen og rammerne for afhandlingen skitseres. Andet kapitel vil gennemgå lovgivningen før og efter konkursloven blev ændret den 1. april De foretagende ændringer vil herefter blive analyseret. Dernæst vil hensigten med lovændringerne fra lovgivers side blive redegjort for, for til sidst at sammenfatte disse to perspektiver. Det tredje kapitel vil analysere 6

12 Kapitel 1: Introduktion udvalgte statistiske områder på baggrund af kapitel 2. Disse områder vil blive benchmarked mod anden lovgivning, hvor det er relevant og muligt. I kapitel fire vil der blive foretaget en kvalitativ analyse på baggrund af en række interviews af relevante interessenter. Herved er det ligeledes muligt at få en mere tilbundsgående analyse af de ikke-målbare parametre ved den nye lovgivning, samt efterprøve hypoteser fra kapitel 2 og 3. Slutteligt vil det femte kapitel omfatte en samlet konklusion og perspektivering af afhandlingen. Figur 1.1 Afhandlingens struktur Kapitel 1: Introduktion 1. Indledning Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse 2. Tidligere lovgivning 3. Gældende lovgivning 4. Analyse af lovændringerne 5. Lovgiverens hensigter 6. Sammenfatning Kapitel 3: Kvantitativ analyse 7. Udviklingen i insolvenssager 8. Virksomheder under rekonstruktion 9. Aktører og varighed 10. Succesrate og indhold 11. Sammenfatning Kapitel 4: Kvalitativ analyse 12. Rekonstruktionsprocessen 13. Relevante interessenters værdi 14. Sammenfatning Kapitel 5: Konklusion 15. Konklusion 16. Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning 7

13 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Når en skyldner er insolvent, har skyldneren reelt kun tre alternativer for fremtiden. En skyldner kan videreføres som en solvent skyldener ved at føre enten en udenretlig eller indenretlig rekonstruktion, eller skyldner kan gå konkurs. De førstnævnte muligheder er oftest hensigtsmæssige i de tilfælde, hvor en virksomhed er levedygtig, hvorfor fordringshaverne vil have en god mulighed for at opnå en større dividende ved at videreføre driften. Derimod vil konkurs oftest indtrædes på ikke levedygtige virksomheder, hvor ophørsudsalg er den bedste måde at fyldestgøre fordringshavernes udestående. I henhold til afhandlingens formål, vil dette kapitel have fokus på reglerne for indenretlig rekonstruktion. 7 Dette kapitel vil først indeholde en redegørelse af den tidligere insolvenslovgivning for videreførelse af konkurstruede skyldnere. Efterfølgende vil der blive redegjort for reglerne for rekonstruktion, som er den gældende insolvenslovgivning for videreførelse af skyldnere. Herefter vil den tidligere lovgivning blive sammenlignet med den gældende lovgivning for at analysere de juridiske ændringer. For at kunne forstå lovgivers bevæggrunde med lovændringerne vil hensigterne efterfølgende blive belyst med udgangspunkt i Betænkning Sluttelig i kapitlet er det derved muligt at analysere og sammenfatte, om de egentlige juridiske ændringer følger de hensigter Folketinget og Konkursrådet lagde til grund for den gældende lovgivning. 2. Tidligere insolvenslovgivning for videreførelse af skyldnere Nærværende afsnit vil beskæftige sig med konkurslovgivningen fra før 1. april Bemærk derfor at henvisninger til konkursloven (KL) i afsnit 2, vil være henvisninger til lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, som blev benyttet før lovændringerne om rekonstruktion trådte i kraft den 1. april Afsnittet vil først omhandle mulighederne for anmeldelse af betalingsstandsning, hvorefter reglerne for betalingsstandsning og sluttelig tvangsakkord vil blive redegjort. 7 Ved ønske om nærmere information om den udenretlige rekonstruktion er dette beskrevet i bilag I 8 Yderligere baggrundsinformation om den historiske udvikling for rekonstruktioner i konkursloven er givet i bilag II 8

14 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse 2.1 Muligheder for rekonstruktion indtil 1. april 2011 Kom en skyldner i likviditetsmæssige vanskeligheder i tiden inden den 1. april 2011, 9 var der flere muligheder for at afværge en konkurs. Der var, ligesom i dag, mulighed for både at føre en indenretlig og udenretlig rekonstruktion. Den indenretlige rekonstruktion indeholdte indtil 1. april 2011 to regelsæt til at videreføre en insolvent skyldner. Man kunne her vælge at benytte sig af betalingsstandsning, tvangsakkord eller en kombination af de to regelsæt, hvor begge regelsæt var en del af konkursloven. I nedenstående vil der blive redegjort for henholdsvis betalingsstandsning og tvangsakkord. 2.2 Betalingsstandsning Konkursloven gav mulighed for at føre en indenretlig rekonstruktion af en insolvent skyldner via betalingsstandsning. Betalingsstandsningen var i sig selv ikke nogen kreditorordning, men blot en måde at få henstand mod betaling af udestående for en periode. En betalingsstandsning blev benyttet til at gennemarbejde en akkordordning, en generel aftale om betalingshenstand eller i praksis også til at forberede en konkurs. 10 Betalingsstandsning var reguleret af kapitel 2 i konkursloven. Ifølge dette kapitel kunne en skyldner, der ikke mente sig i stand til at betale sine forpligtelser, anmelde en betalingsstandsning. 11 Det var kun skyldneren, der havde mulighed for at begære betalingsstandsning og der var ikke krav om, at dette skulle offentliggøres i Statstidende selvom muligheden forelå. Betalingsstandsningen havde i sin enkelthed den konsekvens, at skyldneren ikke måtte betale udestående, der var opstået før fristdagen til sine fordringshavere. Ligeledes kunne fordringshaverne ikke foretage udlæg eller søge deres krav inddrevet på anden måde. Ved anmeldelse af betalingsstandsning var det skyldners opgave at komme med forslag til personer, der skulle agere tilsyn under betalingsstandsningen. 12 Ofte blev skyldners egen advokat foreslået. 13 De udvalgte personer til tilsynet skulle her underskrive en habilitetserklæring. 9 Ved bekendtgørelsen nr. 208 af 15. marts 2011 er det bestemt, at loven først træder i kraft den 1. april Dyhr, Nicolai Rekonstruktion og revisor, Revision og regnskabsvæsen, 2009, Årg. 78, nr. 7, side KL 10, stk KL 10, stk Andersen, Paul Krüger, Dansk Privatret, 2010, Kap. 22, side 592 9

15 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Skifteretten skulle straks ved modtagelse af anmeldelsen beskikke tilsynet. 14 Ved modtagelse af anmeldelsen skulle skifteretten ligeledes indkalde til et møde med de involverede fordringshavere inden tre uger. Senest en uge efter beskikkelse af tilsynet, skulle tilsynet udsende en orientering til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten. 15 Denne orientering skulle indeholde seneste årsregnskab, andre økonomiske forhold vedrørende skyldners situation, samt en liste over alle kendte kreditorer. På fordringshavermødet, hvor skyldner, tilsynet og fordringshaverne var til stede, skulle skifteretten bestemme om betalingsstandsningen tjente et reelt formål. Opretholdtes betalingsstandsningen, ville den i første omgang strække sig over maksimalt tre måneder. 16 Dog kunne perioden forlænges med op til tre måneder af gangen, men ikke ud over et år fra fristdagen. Fandt fordringshaverne, at der var mistro til det beskikkede tilsyn, kunne skifteretten træffe beslutning om et nyt tilsyn eller blot en ændring af det oprindelige. 17 Fordringshaverne havde også mulighed for at anmelde en konkursbegæring på trods af betalingsstandsningen, hvis de fandt, der ikke var grundlag for betalingsstandsning. Skifteretten kunne dog udsætte behandlingen af konkursbegæringen til efter betalingsstandsningen, hvis de vurderede, at der var rimelige udsigter til at skyldner ville kunne finde en ordning med sine fordringshavere. 18 Under en betalingsstandsning havde skyldner mulighed for at råde over sin formue, hvis tilsynet godkendte dette. Alle krav opstået under betalingsstandsningen ville her blive fortrinsberettigede, hvis skyldner efterfølgende skulle gå konkurs. 19 Betaling af gæld måtte kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis det fandtes nødvendigt for at afværge tab. 20 Selvom en betalingsstandsning var indgået, havde skyldner altid mulighed for at trække betalingsstandsningen tilbage, hvis denne ønskede at køre virksomheden videre under normale forhold. Ligeledes ville betalingsstandsningen også automatisk stoppe efter tre måneder, med mindre den var blevet forlænget. Skifteretten ville også kunne bringe en betalingsstandsning til ophør, hvis ikke skyldner samarbejdede loyalt, ligesom skifteretten kunne træffe denne 14 KL 11, stk KL KL 16 e, stk. 1, nr KL 13, stk KL Dyhr, Nicolai Rekonstruktion og revisor, Revision og regnskabsvæsen, 2009, Årg. 78, nr. 7, side KL 15, stk. 1 10

16 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse beslutning, hvis betalingsstandsningen ikke længere var hensigtsmæssig, hvorefter skyldner ville indtræde i en konkursbehandling. Lovgivers egentlige hensigt med betalingsstandsningen var, at skyldner kunne indgå en akkordordning med fordringshaverne, hvorefter skyldner kunne blive solvent. Denne mulighed vil nedenstående afsnit omhandle. 2.3 Tvangsakkord En tvangsakkord gennem den tidligere konkurslov, var en mulighed for at påtvinge en akkordordning til at gælde alle ens fordringshavere, hvis en defineret andel af fordringshaverne stemte for ordningen. Reelt havde en skyldner dog mulighed for at vælge mellem to varianter af akkordordninger for at opnå solvens; En frivillig akkordordning og en tvangsakkordordning. En frivillig akkordordning ville ofte blive forsøgt indgået, hvis man havde få fordringshavere, da en tvangsakkord her kunne være relativ omkostningstung og tidskrævende. Der var, og er i dag, ingen lovgivning på området for frivillig akkordordninger, hvorfor den indbyrdes aftale mellem parterne er retslig gældende. En frivillig akkordordning medtog ikke de fordringshavere, der ikke havde anmeldt deres krav mod skyldner, ligesom skyldners eventualforpligtelser ikke ville være dækket af en frivillig akkordordning. I mange tilfælde ville en tvangsakkord derfor være et bedre alternativ. Reglerne for tvangsakkord figurerede i konkurslovens afsnit III, kapitlerne Jævnfør dette regelsæt kunne en tvangsakkord indeholde tre elementer. Det ene element var en almindelig akkord med en procentvis nedsættelse af skyldnerens ikke-fortrinsberettigede gæld. Det andet element var en likvidationsakkord, som indeholdt en fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem fordringshaverne, mod at skyldneren blev frigjort for den del af gælden, der ikke blev dækket. Det tredje og sidste element var en moratorium, som var en betalingsudsættelse af fordringshavernes udestående. 21 Disse tre elementer var udtømmende for mulighederne under tvangsakkord, men kunne kombineres efter behov. Den store fordel ved tvangsakkord i forhold til den frivillige akkordordning, var muligheden for at påtvinge et mindretal af ens kreditorer til at indgå i akkordordningen. Tvangsakkorden var 21 KL

17 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse ligeledes bindende for alle de fordringshavere, der ikke havde meldt sit krav mod skyldner, modsat den frivillige akkord. Derudover omfattede en tvangsakkord også skyldners eventualforpligtelser. En tvangsakkordbegæring skulle indgives skriftligt til skifteretten. En begæring skulle indeholde et akkordforslag, en tiltrædelseserklæring fra mindst 40 pct. af fordringshaverne efter antal og efter fordringernes størrelse, en statusoversigt samt en kreditorfortegnelse, et forslag til to tillidsmænd samt erklæring fra disse, og en erklæring fra skyldner om, at denne havde opgivet alle aktiver og udeståender. 22 De to tillidsmænd skulle være regnskabskyndig og fagkyndig, hvorfor det typisk var skyldneres egen revisor og advokat. 23 Tillidsmændenes opgave var at opgøre alle skyldners aktiver og passiver, og derfra lave en statusoversigt. Derudover skulle tillidsmændene lave en redegørelse for, hvorfor skyldner søgte om tvangsakkord. Det ses således at store dele af arbejdet med en tvangsakkord, fandt sted inden selve åbningen af tvangsakkordforhandlingen. Hvis begæringen om åbning af tvangsakkord blev godkendt, skulle skifteretten indrykke en meddelelse i Statstidende. I denne meddelelse ville alle fordringshavere blive indkaldt til et møde til behandling og afstemning om akkordforslaget. Til vedtagelse af akkordforslaget skulle mindst 60 pct. af de fordringshaver, der deltog i afstemningen, tiltræde forslaget. 24 Derudover skulle også en vis procentdel af det samlede beløb tiltræde ordningen. Dette varierede mellem 60 og 75 pct., alt efter hvor stor akkordprocenten var. 25 Som udgangspunkt var det op til skyldner og de to tillidsmænd at beregne en fornuftig akkordprocent. Dog var reglerne således, at fordringerne ikke kunne nedsættes til mindre end 10 pct. af deres udestående medmindre den enkelte kreditor accepterede dette. 26 Kreditorerne kunne også indvillige i at blive behandlet mindre gunstigt end andre, men som udgangspunkt skulle alle fordringshaver behandles lige. For at opnå en gyldig tvangsakkord skulle denne ikke blot godkendes af fordringshaverne, den også skulle stadfæstes af skifteretten KL KL KL 176, stk KL 176, stk KL KL 178, stk. 1 12

18 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse En tvangsakkord skulle ikke nødvendigvis udarbejdes under en betalingsstandsningsbehandling, men kunne også åbnes selvstændigt. Dog blev betalingsstandsningen ofte benyttet som en forgænger for en tvangsakkord, da der på denne måde var arbejdsro til det nødvendige arbejde. Da de to regelsæt oftest blev benyttet i forlængelse af hinanden, blev begge regelsæt reformeret af Konkursrådet, da man valgte at ændre reglerne for rekonstruktion af insolvente skyldnere i konkursloven. 3. Gældende insolvenslovgivning for videreførelse af skyldnere I foregående afsnit blev de tidligere regler vedrørende betalingsstandsning og tvangsakkord udredet, hvilke var pendanter til de nye rekonstruktionsregler. I nærværende afsnit vil der blive redegjort for rekonstruktionsreglerne, der blev implementeret i konkursloven den 1. april Den indenretlige rekonstruktion (herefter kaldet rekonstruktion), er reguleret efter kapitel 2 i konkursloven. I følgende afsnit vil indtrædelse i rekonstruktion, rekonstruktionens retsvirkninger, aktørerne under behandlingen, obligatoriske afstemninger og udtrædelsen af rekonstruktionen blive behandlet respektive. 3.1 Indtrædelse i rekonstruktion For at en rekonstruktion kan indtrædes skal en part anmelde en begæring om rekonstruktion for en skyldner til skifteretten. De parter, der har mulighed for at begære en rekonstruktion er skyldneren selv, fordringshaverne, skifteretten eller Finanstilsynet. Lovgivningen lægger dog op til, at det som udgangspunkt er skyldneren selv eller fordringshaverne, der anmelder begæring om rekonstruktion. Skifterettens mulighed foreligger kun i de tilfælde, hvor der er begæret tvangsopløsning fra Selskabsstyrelsen, 28 imens Finanstilsynet ligeledes kun har muligheden indenfor finansielle virksomheder. 29 Rekonstruktionen indtræder dog ikke som en umiddelbar forlængelse af begæringen. Skifteretten skal her først vurdere om forudsætningerne og indholdet af begæringen er opfyldt for at rekonstruktionen kan indtrædes. 28 Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side 71 13

19 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Forudsætninger for at kunne undergives rekonstruktion En af de grundlæggende forudsætninger for at kunne begære en rekonstruktion er, at skyldner er en juridisk eller fysisk person. I det tilfælde, hvor en deltager i sammenslutningen 30 hæfter personligt og direkte, er det ligeledes et krav at alle personlige og direkte hæftende deltagere deslige har indledt eller indleder rekonstruktionsbehandling. I alle andre tilfælde, hvor deltagerne hæfter enten begrænset eller indirekte, kan skyldner indlede rekonstruktion uden hensyn til deltagernes privatøkonomi. Ligeledes kan rekonstruktionen indledes, selvom den juridiske person ikke har nogen ejere En anden grundlæggende forudsætning for at begære en rekonstruktion for en skyldner er, at skyldner er insolvent. I praksis vil en erkendelse af skyldner om insolvens, være tilstrækkelig bevis for skifteretten til opfyldelse af dette punkt. 33 Hvis skyldner ikke samtykker, har skyldner mulighed for at modargumentere insolvens til et skifteretsmøde. Hvis en fordringshaver anmelder rekonstruktion for en skyldner uden skyldners samtykke kræves det ligeledes, at fordringshaveren har en retslig interesse, samt at fordringen ikke er sikret ved pant eller kan modregnes i kreditors modkrav mod fordringshaveren. Fordringshaveren skal kunne dokumentere, at ovenstående forudsætninger er opfyldt overfor skifteretten som efterfølgende skal tilsikre, at det også reelt er opfyldt. Hvis ikke forudsætningerne er opfyldt, har skyldner mulighed for at stille fordringshaveren til ansvar for konsekvenserne af den mangelfulde begæring. 34,35 Skyldner behøves ikke nødvendigvis at samtykke rekonstruktionen for at rekonstruktionen kan indtrædes, hvis skyldners deltagere blot hæfter begrænset eller indirekte. Som konsekvens for ikke at samtykke, mister skyldner dog ledelsen af virksomheden. Såfremt skyldner ikke samtykker, skal fordringshaveren, der har begæret rekonstruktionen, stille sikkerhed for omkostninger til rekonstruktør og tillidsmand. 36 Sikkerheden skal som hovedregel ellers stilles af skyldner Dette vil typisk være ejeren, hvorfor denne type deltager oftest vil blive benævnt som ejer i afhandlingen 31 Eksempelvis fonde og selvejende boligselskaber 32 Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Ansvarsgrundlaget og en evt. erstatning vil ikke blive gennemgået nærmere 35 Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side KL 11 a, stk Ydereligere information om sikkerhedsstillelse ved rekonstruktion gives i bilag III 14

20 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Udpegning og krav til rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Ved rekonstruktionsbegæringen skal der samtidig stilles forslag til både én eller flere rekonstruktører og én regnskabskyndig tillidsmand (herefter kaldet tillidsmand) overfor skifteretten. De udpegede aktører skal inden begæringen have underskrevet en erklæring, hvor de bekender villighed til at modtage beskikkelse, samt at de opfylder habilitetskravene. Desuden skal tillidsmændene også underskrive en karantæneerklæring, der sikrer, at de ikke har eller vil arbejde for skyldner hverken de seneste to år eller de følgende to år efter rekonstruktionen. Hverken rekonstruktøren eller tillidsmanden må have nærstående eller afhængighed til skyldner, skyldners bestyrelse, direktion, bogholder eller kasserer. Endvidere må ingen af aktørerne have personlig interesse i rekonstruktionen. 38 Hvis tillidsmanden i rekonstruktionsprocessen udarbejder vurderingsberetninger af aktiverne, er der yderligere habilitetskrav således, hverken tillidsmanden eller nærtstående må erhverve hele eller dele af skyldnerens aktiver. 39 Skifteretten er ikke forpligtet til at beskikke de foreslåede aktører, ligesom skifteretten har mulighed for at beskikke flere eller udskifte rekonstruktøren eller tillidsmanden til mødet for vedtagelse af rekonstruktionsplanen. 3.2 Retsvirkninger ved rekonstruktion Når skifteretten godkender rekonstruktionen indtræder en række begrænsninger og muligheder for henholdsvis fordringshaver og skyldner. 40 Skyldners privilegier er, at fordringshaver ikke længere har mulighed for at kræve fyldestgørelse og modregning i udestående med skyldner. 41 Skyldner har derudover muligheden for at videreføre eller genindtræde gensidige bebyrdende aftaler uafhængigt af, at skyldner tidligere har misligholdt aftalerne. 42 Genindtrædelsen er mulig for aftaler, der er ophørt op til fire uger inden rekonstruktionen anmeldes, medmindre medkontrahenten har handlet i henhold til ophævelsen Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side KL 12c og 12g 42 KL 12 o 43 Der gælder flere undtagelser, som dog ikke vægtes at være relevante for afhandlingen 15

21 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Fordelene for skyldner opvejes dog af, at der er begrænsninger i skyldners dispositioner. Disse må ikke være væsentlige uden rekonstruktørens samtykke, ligesom eventuel betaling af gæld skal ske i henhold til konkurslovens bestemmelser. En vigtig bestemmelse i reglerne er også, at det er fordringshaveren, der alene skal lægge stemmer til rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget. Det vil sige, at når rekonstruktionen er indledt, så er det fordringshaverne og ikke skyldner, der bestemmer hvordan rekonstruktionen ender ud. Det er her alle fordringshavere med retslig interesse, der har stemmeret. Som udgangspunkt vil det sige, at fordringshavere, der er dækket af pant eller kan forvente helt eller slet ingen fyldestgørelse ved rekonstruktionen, ikke har stemmeret. For panthavere gælder, at de kun vil blive tildelt de stemmer, der er udestående udover det pantsikrede. Det er som hovedregel muligt for skifteretten efter ønske fra skyldner, at bestemme bindende vurdering af et pantsat aktiv. Værdien af den bindende vurdering bliver det panthaver får fyldestgjort via pantsætningen ved tvangsakkord, uafhængig af den reelle efterfølgende salgspris. Dette muliggør, at skyldner kan benytte aktiverne under rekonstruktionsbehandlingen efter vurderingen. Reglerne er dog ikke gældende for blandt andet fast ejendom. 44 Når rekonstruktionen er indledt, skal rekonstruktionen ende ud i enten en succesfuld rekonstruktion eller konkurs. Der er dog også den mulighed, at skyldner bliver solvent og dermed ikke har forudsætningerne for at være i en rekonstruktion, hvorved man vil udtræde til normal drift. Hvis skyldneren forbliver insolvent, er der altså ikke mulighed for at udtræde af rekonstruktion med almindelig drift til følge. 45 Baggrunden for at man ikke selv kan bestemme, om man vil udtræde og fortsætte almindelig drift, skal blandt andet findes i mulighederne for at genindtræde gensidige bebyrdende aftaler og muligheden for at søge bindende vurdering af aktiver. Her ønsker man ikke, at reglerne udnyttes uden en reel hensigt om at gøre skyldneren solvent. 46 Som udgangspunkt fortsætter skyldners ledelse under rekonstruktionen. Hvis ikke skyldner hæfter direkte og personligt, er der dog muligt for rekonstruktøren at overtage ledelsen af virksomheden. 44 KL 10 a og KL 12 e 45 Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side 95 16

22 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse For at styre ledelsen mod en succesfuld rekonstruktion, skal rekonstruktøren angive nogle indskrænkninger og instrukser overfor denne. Dette sker oftest samtidig eller kort efter indledningen af rekonstruktionen. Det vurderes, at i praksis vil væsentlige fordringshavere have en medbestemmelse over formen af disse indskrænkninger og instrukser. 47 Her skal rekonstruktøren dog sikre, at de ikke er i strid med konkursordenen og formålet i øvrigt. Hvis ledelsen overtræder det angivne fra rekonstruktøren kan dette medføre, at rekonstruktøren overtager ledelsen eller rekonstruktionen ophøre. 48 Rekonstruktøren bør vurdere skyldners pålidelighed til at overholde de gældende instrukser og dispositioner. I det tilfælde rekonstruktøren ikke kan forvente at skyldner overholder dette, bør rekonstruktøren lave relevante rådighedsberøvelser eller afsætte ledelsen. 49 For rekonstruktionselementet, virksomhedsoverdragelse, gælder det specielt, at denne ikke kan gennemføres kun med rekonstruktørens samtykke. For at virksomhedsoverdragelsen ikke kan omstødes skal denne enten have været vedtaget i rekonstruktionsforslaget eller have opnået samtykke fra fordringshaverne på anden måde. 50 Omstødelse for skyldners dispositioner i andre tilfælde, kan kun ske hvis rekonstruktøren åbenlyst har overskredet sine beføjelser. Disse strenge regler for omstødelse giver en sikkerhed for parterne om, at aftaler under rekonstruktionen er gyldige. 51 I det tilfælde, der stiftes gæld med rekonstruktørens samtykke efter fristdagen, har denne gæld fortrinsret i konkursordenen. 52 Dette gælder også ved andre dispositioner som eksempelvis videreførelse af en aftale. 53 At disse dispositioner efter fristdagen har fortrinsret, må ses som et naturligt element for at kunne videreføre driften. Reglerne på dette område er i øvrigt i tråd med reglerne for en skyldner under konkursbehandling. Ved betaling af gæld før fristdagen, skal dette ske i henhold til konkursordenen. Hvis betaling sker, mens resten af samme konkursklasse ikke kan betales ligeligt, kan skyldner, skyldners ledelse og rekonstruktør potentiel ifalde ansvar. Det er derfor vigtigt, at rekonstruktøren hurtigt får overblik 47 Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side KL 12 stk Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side 124 og Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side KL KL 12-dispositioner 17

23 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse over fordringshaverne i de enkelte konkursklasser. Dog vil betaling for at afværge tab, være en undtagelse til ovenstående, da dette kan ske uden at tage højde for konkursordenen. 54 Det er skyldners ansvar, at formidle alle relevante oplysninger omkring rekonstruktionsbehandlingen til skifteretten og rekonstruktøren. Dette gælder også regnskabsoplysninger, inklusiv budget, som tillidsmanden skal benytte til udarbejdelse af regnskabsmateriale til brug for rekonstruktionen Rekonstruktions aktive interessenter Der er flere aktive interessenter under rekonstruktionen, som har en afgørende indvirkning på chancerne for en succesfuld rekonstruktion. Skyldners ledelse fortsætter som udgangspunkt ledelsen af virksomheden når rekonstruktionen indledes. Det er her skyldners grundansvar, at ledelsen er i stand til at lede en virksomhed i krise, og at ledelsen har de rette kompetence til at tænke innovativt og afdække de potentielle muligheder virksomheden har, for at undgå konkurs. Rekonstruktøren spiller også en meget aktiv rolle under rekonstruktionen, og kan som udgangspunkt betegnes som en uvildig aktiv rådgiver under rekonstruktionen. Rekonstruktøren kan hverken entydig betegnes som juridisk eller økonomisk aktør, da rekonstruktøren skal agere over hele den forretningsmæssige styring. Dette indebærer blandt andet en konstant vurdering af levedygtigheden og mulighederne for skyldner. Endvidere skal rekonstruktøren sikre, at ingen fordringshavere bliver forbehandlet indenfor konkursordenen og tilmed begrænse et eventuelt tab for fordringshaverne. Rekonstruktøren kan tillige få en efterfølgende tilsynsopgave af skyldners handlinger, for at skifteretten kan stadfæste rekonstruktionsforslaget. Som omtalt tidligere kan rekonstruktøren desuden gå fra kun at rådgive, overvåge og samtykke ledelsen til at overtage ledelsen. Det kræver af den grund en bred vifte af kompetencer at være rekonstruktør, hvorfor erfaringer indenfor forretningsudvikling af nødlidende virksomheder samt juridisk og regnskabsmæssig forståelse, er centrale for at kunne bestride hvervet som rekonstruktør Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

24 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Til at støtte rekonstruktøren i de regnskabsmæssige opgaver under rekonstruktionen, bliver rekonstruktionen altid tilført en regnskabskyndig tillidsmand. På grund af den støtte samt de juridiske aspekter, vil rekonstruktøren typisk være en advokat. 57 Den regnskabskyndige tillidsmand har ligeledes en aktiv rolle under rekonstruktionen, da tillidsmanden bistår rekonstruktøren indenfor regnskabsmæssige opgaver. Det er kun tillidsmandens opgave, at bistå med regnskabsmæssige opgaver. Det vil sige, at tillidsmanden eksempelvis ikke skal medvirke ved forhandlinger om akkord eller virksomhedsoverdragelser. Under udførelsen af opgaverne, vil tillidsmanden typisk indhente materiale hos både skyldner, skyldners ledelse samt skyldners revisorer. Det er obligatorisk for skifteretten at beskikke én og kun én tillidsmand under en rekonstruktion. Der er ikke specifikke krav til tillidsmandens professionelle hverv, men denne er typisk en revisor, da dette falder naturligt i henhold til opgaverne under rekonstruktionen. 58 Det er endvidere et krav, at tillidsmanden er uvildig, opfylder habilitetskravene og at denne tillige må vurderes at have fordringshavernes tillid. 59 Vederlag til rekonstruktør og tillidsmanden skal som udgangspunkt betales af skyldner. Undtagelsen er dog, hvis andre har påtaget sig betalingsforpligtelsen uden regres til skyldner. Hvis skyldneren skulle ende i konkurs, vil forpligtelserne have fortrinsret i medfør af KL 94-krav. Vederlagets størrelse bestemmes af skifteretten, hvor rekonstruktøren og tillidsmanden inden skal fremsætte et forslag til vederlaget. Forslaget til vederlagsstørrelsen er her afhængig af arbejdets art, rekonstruktionens beskaffenhed, tidsforbrug, ansvaret og opnåede resultater. Derforuden skal sikkerhedsstørrelsen og vederlag i forbindelse med et virksomhedssalg også fremgå af forslaget, hvilket derfor også kan have en indflydelse på det endelige vederlagsbeløb. 60 Hvis der er behov for kyndig bistand under opgaver, der ligger udenfor rekonstruktørens og tillidsmandens kompetenceområder, er der mulighed for at beskikke andre uvildige aktører under rekonstruktionsbehandlingen. Dette kan eksempelvis være en ejendomsmægler til vurdering af en ejendom Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

25 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Skifteretten vil også have aktive opgaver i forbindelse med rekonstruktionen. Skifteretten er imidlertid mest aktiv, når begæringen finder sted og frem til rekonstruktionsbegæringen godkendes. Her skal skifteretten efterprøve forudsætninger, udpege aktører samt afholde møder. En vigtig detalje er, at hvis der både begæres konkurs og rekonstruktion, skal skifteretten behandle rekonstruktionen først. Efter rekonstruktionsbehandlingen er indledt skal skifteretten blot varetage tilsyns- og beslutningsforanstaltninger i rekonstruktionsprocessen, således de sikrer, at rekonstruktionen foregår indenfor de angivne rammer i konkursloven og tilsikre beslutninger ved eventuelle tvister. 62 Skifteretten skal ligeledes gribe ind i de tilfælde, hvor tilliden under rekonstruktionsbehandlingen lider fare. Sidst men ikke mindst, er det også skifterettens opgave at deltage i afslutningen af rekonstruktionen, uanset om denne overgår til konkurs, solvens, tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse. I rekonstruktionsreglerne spiller fordringshaverne tillige en bestemmende rolle. Det er som nævnt tidligere nu fordringshaverne, der bestemmer udfaldet af en rekonstruktion, da det alene er fordringshaverne, som skal stemme for rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget. Har aktørerne under rekonstruktionen ikke fordringshavernes samtykke bliver det altså juridisk og dermed i praksis umuligt at gennemføre en rekonstruktion. Fordringshaverne har ligeledes muligheden for at gennemtvinge en rekonstruktion, selv om skyldner ikke skulle samtykke denne, hvis blot skyldner ikke hæfter personlig og direkte. I et rekonstruktionsforløb kan der også være en lang række andre interessenter, der kan have interesse i rekonstruktionen. Blot for at nævne nogle, kan det være medkontrahenter, koncernforbundene selskaber, ejerkreds, leverandører uden udestående og andre af skyldners nærtforbundene. 63 Da disse interessenter besidder en marginal indflydelse på rekonstruktionen, vil de ikke blive beskrevet nærmere. 3.4 Obligatoriske afstemninger under rekonstruktionsbehandlingen I løbet af rekonstruktionsbehandlingen har fordringshaverne to obligatoriske muligheder for at stemme imod en videre rekonstruktionsbehandling, hvor skyldner så i stedet vil overgå til 62 KL 2a-2e og Bang Rasmussen, Ulrik Rammeskov m.fl. Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side og

26 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse konkursbehandling. Det er rekonstruktørens ansvar at afstemningerne afholdes, samt at vedtagelserne sker indenfor de tidsrammer, som rekonstruktionen er tidsmæssigt begrænset af. Når rekonstruktionen er begæret, er en af de første opgaver for rekonstruktøren at udarbejde en rekonstruktionsplan til grundlag for afstemning for fordringshaverne. Rekonstruktionsplanen udarbejdes med støtte fra tillidsmanden og skal vedtages inden fire uger efter rekonstruktionen indledes. 64 Da fordringshaverne skal have rekonstruktionsplanen én uge inden mødet, så skal rekonstruktionsplanen reelt være færdigbehandlet indenfor tre uger. Der er dog ekstraordinært mulighed for at udsætte mødet, hvis både rekonstruktør, tillidsmanden og fordringshavere er enige om dette. 65 Rekonstruktionsplanen skal først og fremmest give fordringshaverne et beslutningsgrundlag, så de kan vurdere de overordnede linjer for mulighederne og konsekvenserne af rekonstruktionen. Ud fra planen vil fordringshaverne kunne vurdere, om en fortsættelse af rekonstruktionen vil være hensigtsmæssig. For at udarbejde rekonstruktionsplanen kræver det, at rekonstruktøren og tillidsmanden besidder solide kompetencer indenfor arbejdet med nødlidende virksomheder for at kunne agere på så kort tid. Men også stor velvillighed fra skyldner i at videregive brugbare informationer er nødvendigt. Forslaget til rekonstruktionsplanen er som udgangspunkt vedtaget. Kun hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod, og de samtidig repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, kan de nedstemme rekonstruktionsplanen. 66 Efter rekonstruktionsplanen er vedtaget skal rekonstruktøren efterfølgende, igen med tillidsmandens assistance, udarbejde et rekonstruktionsforslag, der tager udgangspunkt i rekonstruktionsplanen. Rekonstruktionsforslaget skal indeholde de endelige rekonstruktionselementer, som ønskes benyttet, samt det præcise økonomiske grundlag ved disse elementer. Rekonstruktionsforslaget skal vedtages af fordringshaverne senest seks måneder efter rekonstruktionsplanen er vedtaget og afleveres til interessenterne senest to uger inden rekonstruktionsforslagsmødet. 67 Der er mulighed for at opnå to måneders udsættelse for 64 KL 11 a stk KL 11 e stk KL 11 e stk KL 13 21

27 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse vedtagelse af rekonstruktionsforslaget fra skifteretten, hvis skyldneren, med rekonstruktørens og fordringshavernes samtykke, anmoder om dette. Denne udsættelse kan gives op til to gange. 68 På samme måde som ved rekonstruktionsplanen, er rekonstruktionsforslaget som udgangspunkt vedtaget. Dog kan det nedstemmes, hvis et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, og som har ret til at deltage i afstemningen, stemmer imod. 69 Der stemmes efter fordringens beløb, det vil sige at store fordringshavere har en større stemmevægtning end de mindre fordringshavere. 3.5 Udtrædelse af rekonstruktion Der er flere måder, hvorpå man kan udtræde af en rekonstruktion. Som nævnt tidligere, er der dog ikke mulighed for at udtræde af rekonstruktionen for at gå over til normale forhold, efter rekonstruktionen er indledt. Ifølge konkursloven skal rekonstruktionen altså enten ende ud i en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Hvis ikke dette sker, overgår skyldner til konkursbehandling. De ældre tvangsakkordregler er tidligere blevet beskrevet i afsnit 2.3. Tvangsakkord er også en del af den nye konkurslov, hvor den dog nu kun kan bestå af en procentnedsættelse af den ikkefortrinsberettigede gæld og/eller en betalingsudsættelse. Formålet med tvangsakkorden er, at man behandler alle fordringshavere lige. Dette uanset om enkelte mindre fordringshavere ikke skulle acceptere dividenden, da de stadig vil være en del af tvangsakkordordningen, hvis blot der er gældende flertal for tvangsakkorden. Der er i de nye rekonstruktionsregler ikke krav om en minimumsdividende i forbindelse med tvangsakkorden. 70 Udover procentnedsættelse eller betalingsudsættelse via en tvangsakkord, er der også mulighed for en virksomhedsoverdragelse. Dette vil være hensigtsmæssigt når der er behov for at udskille hele eller dele af en levedygtig virksomhed fra den ikke levedygtige del. Hvis der i rekonstruktionen benyttes en ren virksomhedsoverdragelse, vil den tilbageværende insolvente del efterfølgende blive overdraget til konkursbehandling KL 13 a 69 KL 13 d 70 Heiberg, Henry m.fl. Rekonstruktionsret, 2010, side Heiberg, Henry m.fl. Rekonstruktionsret, 2010, side

28 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Ovenstående tre rekonstruktionselementer i form af procentnedsættelse, moratorium og virksomhedsoverdragelse vil kunne benyttes enkeltvis eller kombineres, efter hvad der er mest optimalt for den enkelte skyldner. Hvilke elementer, der skal benyttes, vil fordringshaverne skulle vedtage i rekonstruktionsplanen og endeligt i rekonstruktionsforslaget. 4. Analyse af de juridiske ændringer i lovgivningen I dette afsnit vil de helt centrale ændringer fra de tidligere regler i konkursloven før 1. april 2011 til de nuværende regler i konkursloven blive gennemgået. Afsnittet er altså en opsamling og analyse af de centrale juridiske ændringer mellem afsnit 2 og 3, samt en analyse af de umiddelbare konsekvenser af ændringerne. Hermed er det senere muligt at sammenholde lovændringerne med hensigten bag lovændringerne for at analysere, om der er overensstemmelse mellem disse. Fordringshaver kan nu begære rekonstruktion Der er i de nye rekonstruktionsregler åbnet op for, at fordringshaverne har mulighed for at begære en rekonstruktion for skyldner. I de tidligere regler for betalingsstandsning var denne mulighed ikke til stede. Hvis skyldneren ikke overholdte sine forpligtigelser var fordringshavernes insolvensretlige mulighed at begære skyldneren konkurs. Det er for rekonstruktion ikke en forudsætning, at skyldner er enig i begæringen og skyldners ledelse behøves ikke nødvendigvis at være en del af rekonstruktionen, hvis bare ejerne ikke hæfter personlig og direkte. I det tilfælde at skyldner ikke ønsker at samtykke, overtager rekonstruktøren ledelsen af virksomheden, og skyldner bliver derfor sat udenfor indflydelse under rekonstruktionen. Fordringshavers muligheder for at indlede rekonstruktion åbner op for, at fordringshaverne har mulighed for at få mere i dividende end tidligere. Dette er gældende, da fordringshaver nu kan vurdere det bedste alternativ mellem rekonstruktion og konkurs, samt ligeledes reagere tidligere end skyldner. Rekonstruktionen kan her være den bedste økonomiske løsning, hvis virksomheden kan levere langvarig profit på hele eller dele af forretningen. Derfor er det positivt, at fordringshaverne nu har denne mulighed, da fordringshaverne nu ikke skal vente på, at skyldner begære rekonstruktionen. Bestemmende indflydelse for fordringshaver 23

29 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Efter begæringen er afsagt, har fordringshaverne også en mere betydelig indflydelse. Heriblandt skal retslige interesserede fordringshaverne alene stemme for rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget. Under betalingsstandsning havde fordringshaver kun en direkte indflydelse ved afstemning om akkordforslaget. Fodringshaver havde dog også en indirekte indflydelse, i forhold til om betalingsstandsningen var hensigtsmæssig, da de kunne give udtryk overfor skifteretten om dette. Dog var det i sidste ende skifteretten, der afgjorde om betalingsstandsningen skulle indtrædes og fortsætte. Da skyldner ikke har udsigt til udbytte i en insolvent virksomhed, er det hovedsageligt fordringshavere, der løber en risiko ved en rekonstruktion frem for skyldneren. Derfor er det en rationel ændring, at fordringshavere nu er direkte medbestemmende for rekonstruktionen og dens form, samt i praksis har større indflydelse på ledelsens mere lavpraktiske retningslinjer under rekonstruktionen. At det kun er fordringshavere med retslig interesse, der har stemmeret, er også hensigtsmæssigt. Dermed sikrer man, at det kun er de fordringshavere med reel økonomisk risiko, der træffer de endelige beslutninger. Aktive uvildige aktører under rekonstruktionen Under de gældende rekonstruktionsregler, skal der til hver rekonstruktion indsættes en eller flere rekonstruktører og én regnskabskyndig tillidsmand. Disse skal alle være uvildige og overholde habilitetskrav i forhold til skyldneren under rekonstruktion. I de tidligere regler for betalingsstandsning og tvangsakkord blev et tilsyn udpeget, dette var oftest blot skyldners advokat samt en tillidsmand, som oftest var skyldnerens egen revisor. Tilsynet havde ikke en aktiv rolle som i dag, men skulle rådgive skyldner og assistere med mindre specifikke opgaver under betalingsstandsningen og tvangsakkorden. I de gældende regler har aktørerne en aktiv rolle i forhold til, at føre rekonstruktionen effektiv og optimalt gennem forløbet. Rekonstruktøren skal være en aktiv rådgiver og angive de juridiske og forretningsmæssige retningslinjer for skyldner under forløbet, men kan også overtage ledelsen af skyldner. Tillidsmanden skal varetage de regnskabsmæssige opgaver, og er en støtte til rekonstruktøren. Det er definitivt, at omkostningerne til aktørerne i de gældende regler er betydelig større end tidligere, da de nu både skal være uvildige og have en mere aktiv rolle. 72 Dette skulle dog gerne 72 Kjærgaard, Dorthe, Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder, Revision og Regnskabsvæsen, 2010, nr. 11 side 78 24

30 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse opvejes af øget troværdighed og dermed fremme fordringshavernes tilgang til at indlede rekonstruktionen. Endvidere vil aktørerne ikke være forudindtagede på områder i virksomheden, da de er uvildige, hvorfor de alt andet lige vil kunne handle objektivt og rationelt i rekonstruktionsbehandlingen. Hurtigere procesbehandling Allerede efter fire uger fra rekonstruktionshandlingen indledes, skal fordringshaverne have vedtaget en rekonstruktionsplan. Senest seks måneder senere skal rekonstruktionsforslaget være vedtaget, hvorefter rekonstruktionen kan afsluttes. At der er strammet så meget op for tidsrammen under behandlingen, er en radikal ændring fra den ældre lovgivning, hvor betalingsstandsningen som udgangspunkt løb tre måneder, men i praksis let kunne løbe et år, uden et reelt forslag var udarbejdet. Den hurtigere procesgang er oftest en forudsætning for en succesfuld rekonstruktion, da fordringshaverne så vil være mere villige til at imødegå løsninger. Dette er dels gældende, fordi fordringshaverne hurtigere bliver stillet dividende i sigte og fordi en hurtig løsning kan reducere tab for en nødlidende virksomhed, hvilket øger chancen for at videreføre denne. Ligeledes er den hurtigere procesbehandling med til at sikre, at skyldner ikke blot bruger rekonstruktionen som en henstand for betalingen uden et egentlig ønske om at imødegå sine forpligtelser overfor kreditorerne. Udtrædelse af rekonstruktionen En rekonstruktion skal indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. Under den tidligere lovgivning var der kun mulighed for en tvangsakkordordning. Tidligere kunne skyldner også vælge at træde ud af betalingsstandsning og fortsætte den almindelige drift, dette er ikke en mulighed længere. At virksomhedsoverdragelsen nu er en integreret del af lovgivningen gør, at der er større chance for at maksimere dividenden, da mulighederne er flere. Endvidere giver det også mulighed for at videreføre hele eller dele af forretningen, der er levedygtige. Dette er både til gavn for fordringshaver, skyldner og samfundet generelt. Som en ekstra detalje er minimumskravet for dividende ved tvangsakkord på 10 pct. ved de gamle regler ikke medtaget i den nye lovgivning. Herved er der bedre mulighed for at kunne opnå en tvangsakkord for skyldneren, som derefter kan fortsætte en solvent drift. At man ikke længere kan udtræde til almindelig drift uden brug af 25

31 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse rekonstruktionselementer, giver rekonstruktionen en seriøsitet, da man ikke kan udnytte reglerne til andet end at blive rekonstrueret. Genindtrædelse i gensidige bebyrdende aftaler Som en radikal ændring i forhold til de tidligere regler, har skyldner under rekonstruktion nu mulighed for at genindtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som skyldneren kan have misligholdt med kreditor. Dette er som udgangspunkt gældende for aftaler, der er ophørt op til fire uger inden rekonstruktionsbegæringen. Denne mulighed eksisterede ikke i den tidligere lovgivning, og da medkontrahenter som hovedregel ikke ønsker at løbe risiko for manglende betaling, så er dette en ændring, der bør hjælpe til at videreføre driften under behandlingen. Ligeledes vil denne mulighed være en motivationsfaktor for at føre rekonstruktionen indenretlig frem for udenretlig. 5. Hensigten og overvejelserne bag lovændringerne Det er Konkursrådet, der har udarbejdet lovforslaget til de nye rekonstruktionsregler i konkursloven. I forbindelse med lovforslaget, udlagde Konkursrådet også en betænkning omkring hensigten og overvejelserne bag lovforslaget, som dette afsnit tager udgangspunkt i. 73 For at afdække alle overvejelser omkring lovændringerne, vil høringssvarene til betænkningen fra diverse interessenter også blive inddraget i nedenstående redegørelse. 5.1 Betænkning om rekonstruktion Konkursrådet blev nedsat i 2001 og består af repræsentanter fra både domstolene, advokaterne, revisorerne, universiteterne og centraladministrationen. Konkursrådet er et stående udvalg, hvor de efter Justitsministeriets anmodninger udarbejder udkast til ændringer i konkursloven med henblik på at forbedre konkursloven. 74 Som baggrund for at reformere konkursloven, fremgår det af betænkningen, at; 73 Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv. 74 Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 1, side 11 26

32 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse ( ) insolvenslovgivningen blev kritiseret for ikke i tilstrækkelig omfang at understøtte en videreførelse af virksomheder, som er levedygtige. - Konkursrådets kommissorium 75 Konkursrådet afgav derfor i 2009 Betænkning 1512 om rekonstruktion. De anbefalede regelændringer i Betænkning 1512 var udtryk for en ny måde at tænke på, i forhold til den tidligere lovgivning om betalingsstandsning og tvangsakkord. Konkursrådet har i den forbindelse haft fokusset på at udbygge reglerne om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord i et nyt samlet regelsæt omhandlende rekonstruktionsbehandling. 76 Lovændringerne havde som hovedformål at styrke mulighederne for videreførelse af insolvente, men levedygtige virksomheder og dennes aktiviteter. Dette var gældende, da det alt andet lige ville være en fordel for virksomhedens ejerkreds med en fortsættelse frem for en konkurs. Ligeledes vil det også have en samfundsinteresse, med en forbedring af mulighederne for videreførelse af levedygtige virksomheder. Dette ville ifølge Konkursrådet, også kunne afspejle sig i lysten til at investere, og dermed kunne resultere i en stigning i antallet af arbejdspladser i Danmark. 77 Konkursrådet har været opmærksomme på, at en rekonstruktion også i praksis skulle føre til, at en skyldner skulle videreføres. Herved ikke som ved en anmeldt betalingsstandsning, hvor den kunne benyttes til at afvikle skyldner. En rekonstruktion skulle således altid ende ud med en rekonstruktion af skyldner. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, skulle skyldner overgå til en konkursbehandling. 78 En af hensigterne med de nye regler var, at have mere fokus på rekonstruktion af virksomheden frem for ejerne ved at give bredere juridiske rammer. Dette vises blandt andet ved, at der blev åbnet for adgangen til virksomhedsoverdragelse som led i en rekonstruktion. 79 Også under de tidligere regler blev virksomhedsoverdragelse brugt. Her skete det blot udenretlig, hvorfor den nye lovgivning formegentlig vil kunne få flere til at vælge de indenretlige regler ved rekonstruktion. Set i lyset af reglerne om virksomhedspant, forventede Konkursrådet ligeledes en stigning i antallet af 75 Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 1, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side 59 27

33 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse virksomhedsoverdragelser. 80 Danske Advokater betvivlede dog denne effekt i deres høringssvar over Konkursrådets Betænkning De mente, at en rekonstruktion indeholdende en virksomhedsoverdragelse ville blive fravalgt både af omkostningsmæssige og tidsmæssige årsager. Danske Advokater mente, at de fleste virksomhedsoverdragelser forsat ville ske udenretlig ved overdragelse af hovedaktiver med en efterfølgende afsigelse af konkursdekret. 81 Et andet af Konkursrådets fokusområder ved udarbejdelsen af Betænkning 1512, var en tidlig iværksættelse og en hurtig afslutning. 82 Rekonstruktionsarbejdet skulle altså kunne igangsættes så tidligt som muligt, og samtidig skulle den kun appellere til levedygtige virksomheder. Rekonstruktionsreglerne skulle derfor ikke kunne benyttes til en unødig forlængelse af en efterfølgende konkursbehandling, som tilfældet kunne være med en anmeldt betalingsstandsning tidligere. Af den grund, skulle der, ifølge Konkursrådet, ikke laves særskilte regler om fordringsprøvelser ved rekonstruktion, som man havde det ved konkursbehandlinger. Konkursrådet mente, dette vil føre til en længere rekonstruktionsproces, og ville dermed ikke passe sammen med det overordnede ønske om en kortere behandlingstid for rekonstruktioner. 83 Konkursrådet mente også, det var nødvendigt med inddragelse af eksterne aktører. Det være sig både en person med indsigt i virksomhedsforhold, der kunne hjælpe skyldneren med udarbejdelse af en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag. Derudover også en regnskabskyndig person, der kunne hjælpe rekonstruktøren med regnskabsopgaver og vurderinger, når dette fandtes nødvendigt. 84 En øget inddragelse af fordringshaverne var også i fokus for Konkursrådet. Kommissionen ønskede altså, at fordringshaverne skulle have en langt mere bestemmende indflydelse end i de tidligere regler. 85 Fordringshaverne skulle ligeledes have en langt større medbestemmelse for om rekonstruktionen blev indledt. 80 Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Høring over Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion m.v., Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater 82 Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side 61 28

34 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Fordringshaverne bør have adgang til at indgive en begæring om rekonstruktionsbehandling, når de har en retlig interesse i rekonstruktionen, og det antages at følge et fornuftigt og rimeligt formål. Konkursrådet i Betænkning Konkursrådet mente, at netop denne radikale regelændring formentlig ville føre til en stigning i antallet af skyldnere, der gik ind i en rekonstruktionsproces set i forhold til antallet af skyldnere, som tidligere havde benyttet sig af reglerne om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord. 87 Konkursrådet ønskede, at der skulle være adgang til ekstinktion, mulighed for omstødelse og mulighed for en regulering af gensidigt bebyrdende aftaler. Dette mente Konkursrådet, ville skabe det bedst mulige grundlag for en succesfuld rekonstruktion. 88 Det var også hensigten fra Konkursrådet, at skifteretten skulle kunne tilbyde et attraktivt alternativ til det udenretlige rekonstruktionsarbejde. Konkursrådet mente altså ikke, der skulle være begrænsninger i adgangen til frivillige akkorder. De udenretlige rekonstruktionsmetoder bruges ofte når skyldneren ønsker diskretion. Ved de indenretlige metoder ville man ikke kunne opnå samme form for diskretion, hvis man ønskede retsvirkning over for alle fordringshavere. Lovgivningen ønskede dog opbygget således, at de bedste mulige metoder kunne tilbydes af skifteretten. 89 Det var Konkursrådets hensigt, at reglerne ikke kun skulle være gældende for erhvervsdrivende. Reglerne skulle dog som overvejende hovedregel konstrueres, så de tilgodeså de erhvervsdrivende. Skulle reglerne ændres, så de kun omhandlede erhvervsdrivende, ville det kræve en ændring i forhold til gældende ret jf. U V. Her fik en skyldner, der var en fysisk person, Vestre Landsrets ord for, han måtte benytte sig af en tvangsakkord, der var vedtaget med det nødvendige antal stemmer, uanset han ikke opfyldte betingelserne for gældsanering. Antallet af situationer, hvor privatpersoner ville benytte sig af rekonstruktion, vurderes af Konkursrådet, kun at forekomme meget sjældent, hvorfor det ikke ville forrykke forholdet mellem brugen af gældssanering og rekonstruktionsreglerne Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 6, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 6, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side Betænkning 1512/2009 Betænkning om rekonstruktion mv., kap. 5, side 64 29

35 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Samlet set var hensigten med den nye lovgivning, at styrke muligheden for videreførelse af insolvente, men levedygtige virksomheder. Rekonstruktionerne skulle gennemføres hurtigt og effektivt, og skulle ikke, som tidligere, kunne benyttes som en sovepude for konkurstruede skyldnere. Med den nye lovgivning var hensigten ligeledes, at give brede rammer for en rekonstruktion således denne kunne tilpasses den enkelte skyldner. Ønsket om at inddrage fordringshaverne langt mere end tidligere, var også været et målepunkt for Konkursrådets arbejde. Som skrevet tidligere, var Konkursrådet beskrivelse i Betænkning 1512 altså et udtryk for et ønske om en radikal ændring af rekonstruktionsreglerne. 5.2 Høringssvar af betænkning om rekonstruktion Efter udarbejdelsen af Betænkning 1512 blev denne sendt i høring hos en lang række myndigheder, organisationer og andre interessenter. Langt de fleste høringssvar bestod af positive tilbagemeddelelser. Dog gav Domstolsstyrelsen udtryk for en bekymring for arbejdspresset på skifteretterne. De mente, at de nye regler ville komme til udtryk i flere insolvensskiftesager og mere arbejdskrævende sager. 91 Advokatrådet mente, at reglerne om virksomhedspant kunne føre til en udeblivelse af de tilsigtede effekter i praksis. De mente, at Konkursrådet skulle lave en mere gennemarbejdet analyse af rekonstruktionsreglernes forhold til virksomhedspantordningen og forholdet til skattereglerne, førend de fremstillede et lovforslag. 92 I forlængelse heraf, mente Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ikke, at den fremtidige lovgivning burde bygge på Konkursrådets betænkning. 93 De anså, at Betænkning 1512 indirekte fremmede en udenretlig afvikling frem for en indenretlig proces, da der i betænkningen ikke var taget højde for konsekvenserne af virksomhedspant. Økonomisk trængte virksomheder med virksomhedspant ville kun sjældent have frie midler til at gennemføre en egentlig rekonstruktion. Hvis dividenden for de simple fordringshavere var tæt ved eller lig med nul som følge af et virksomhedspant, ville motivationen 91 Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., Retsudvalget , L199 bilag 1 92 Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., Retsudvalget , L199 bilag 1 93 Høring over Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion m.v., Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater 30

36 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse for at afsætte tid og ressourcer til deltagelse i en rekonstruktionsproces være meget lille, vurderes det ligeledes. 94 Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater mente også at de ultimative tidsfrister, der blev opstillet i betænkningen, burde reduceres eller omformuleres, så det var fordringshaverne, der havde det afgørende ord i en eventuel fristforlængelse. En tidsfrist på kun fire uger til at fremsætte et forslag til rekonstruktionsplan ville i sig selv begrænse mulighederne for rekonstruktion i mange tilfælde, frygtede Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater. Ud fra Betænkning 1512, ville muligheden for at lave en kontrolleret afvikling af skyldner, der var muligt under en anmeldt betalingsstandsning, forsvinde. Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anbefalede, at der skulle kunne gennemføres en kontrolleret afvikling af skyldneren under en rekonstruktionsbehandling, da de mente at eventuelle tab ville kunne reduceres i forhold til en afvikling af skyldner under konkursbehandlingen. Der blev fra flere sider stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de skærpede habilitetskrav for tillidsmanden. Finansrådet anførte, at det burde være muligt for skyldner at udpege egen revisor som regnskabskyndig tillidsmand, hvis ikke fordringshaverne anfægtede dette. Dette vil både være omkostningsbesparende og fremmende for rekonstruktionsprocessen. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mente, at de allerede gældende habilitetskrav til statsautoriserede revisorer burde være tilstrækkelige, hvorfor yderligere krav til habiliteten ikke var nødvendige. 95 Finansrådet og Realkreditforeningen udtrykte også en bekymring for lovforslaget om, at en fordringshaver skulle stille sikkerhed for både omkostningerne ved en rekonstruktionsbehandling samt en eventuel efterfølgende konkursbehandling. De foregreb, at det i praksis vil have den konsekvens, at en fordringshaver ville indgive en konkursbehandling frem for en begæring om rekonstruktion Høring over Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion m.v., Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater 95 Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., Retsudvalget , L199 bilag 1 96 Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., Retsudvalget , L199 bilag 1 31

37 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse Høringssvarende gav en lang række overvejelser til Konkursrådets Betænkning Konkursrådets betænkning og de efterfølgende overvejelser, der fremkom i høringssvarende, vil kort blive sammenholdt med den endelige lovændring i følgende afsnit. 6. Sammenfatning af hensigten og lovændringerne Der er i overvejende grad overensstemmelse mellem hensigten og de endelige lovændringer, der blev implementeret i konkursloven fra 1. april Konkursrådets betænkning lagde som nævnt tidligere op til et langt mere effektivt og hurtigt behandlingsforløb. Dette ses også tydeligt i den endelige lovgivning, hvor en rekonstruktion som hovedregel skal være afsluttet inden syv måneder. Men allerede tre uger efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen skal rekonstruktøren og tillidsmanden have en plan klar for rekonstruktionen som sendes til fordringshavere, skyldnere og skifteretten. Bliver denne ikke vedtaget af fordringshaverne indledes konkursbegæringen i stedet. Førhen kunne en betalingsstandsning i praksis ofte løbe op til et helt år, uden der reelt på noget tidspunkt var konkrete rekonstruktionsplaner sat i gang. Et stort fokusområde for Konkursrådets arbejde var ligeledes at give brede juridiske rammer, så rekonstruktionen vil kunne tilpasses den enkelte skyldner. Dog er lovændringerne således, at udarbejdelsen af en rekonstruktionsplan skal forelægges interessenterne inden tre uger efter indtrædelse. Dette har i høringssvarende til lovforslaget givet nogle bekymringer om, at tidspresset kan være med til at sætte en barriere op for, at større eller komplekse juridiske eller fysiske personer kan få maksimal udbytte af de nye regler. Der kan her opstilles en hypotese om, at det kan være svært for en uvildig rekonstruktør og tillidsmand at gennemskue skyldnerens aktiver og aktivitet, for derefter at finde de mest hensigtsmæssige løsninger for rekonstruktionen indenfor denne tidsramme. Lovændringerne har dog også flere steder vist eksempler på indarbejdelsen af bredere rammer, som den enkelte virksomhed kan rekonstrueres indenfor. Blandt andet er der givet mulighed for, også at benytte virksomhedsoverdragelse som et rekonstruktionselement. Dette er alt andet lige med til at give flere muligheder og dermed forhøje chancerne for en succesfuld rekonstruktion. At 32

38 Kapitel 2: Juridisk redegørelse og analyse kravet til minimumsdividenden ved tvangsakkorder er fjernet bør ligeledes forårsage, at flere likviditetspressede skyldnere vil kunne benytte rekonstruktionen succesfuldt. Der er dog flere elementer i Konkursrådets lovforslag som har vist sig ikke at blive medtaget i den endelige lovbekendtgørelse. Konkursrådet arbejdede blandt andet for, at der skulle åbnes for mulighederne for frivillige akkordordninger under en rekonstruktionsproces, hvilket ikke var en del af de endelige lovændringer. Ifølge Konkursrådet skulle skifteretten også kunne tilbyde nogle ordninger, der ville sikre en hvis diskretion for skyldneren. Men som konsekvens af, at alle indledte rekonstruktioner skal offentliggøres i Statstidende, er dette vurderet ikke at være blevet fulgt. Indarbejdelsen af mulighederne for at genindtræde misligholdte aftaler, vil med stor sandsynlighed få flere virksomheden til at vælge den indenretlige proces frem for den udenretlige. Ligeledes vil det give virksomhederne mulighed for at videreføre deres drift, hvilket er essentielt for, at virksomheden kan overleve. At virksomhederne kan fortsætte deres drift, samt at give et større incitament til at føre indenretlig rekonstruktion er i tråd med fokusområderne for forarbejderne bag lovgivningen. Hensigten med at få et større fokus på at rekonstruere skyldner er også medtaget i lovændringerne, da man nu skal tilføre både uvildige rekonstruktører og tillidsmænd. I høringssvarende til lovforslaget blev det foreslået, at der skulle være mulighed for at bruge egen revisor, da dette vil være omkostningsbesparende. Dette forslag blev ikke en del af den endelige lovbekendtgørelse. Ligeledes er begæringen ultimativ, hvorfor man enten ender ud i en rekonstruktion eller konkurs når rekonstruktionen indledes, hvilket er med til at skærpe fokus for at rekonstruere skyldner. Der var fra Konkursrådets side stor fokus på at give fordringshaverne mere indflydelse på rekonstruktionen. At fordringshaverne nu i rekonstruktionsreglerne har mulighed for at indgive en rekonstruktionsbegæring, er i tråd med Konkursrådets hensigt. Denne tilføjede mulighed, vurderes af Konkursrådet, at ville give flere rekonstruktionsbehandlinger i forhold til tidligere. Ligeledes er det nu i langt højere grad fordringshaverne, der har den bestemmende indflydelse under rekonstruktionsbehandlingen, da de har stemmerettighederne under vedtagelse af rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget. 33

39 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse I det foregående kapitel blev der redegjort for de juridiske rammer for en rekonstruktion. Herefter blev dette sammenholdt med den tidligere lovgivning, samt Konkursrådets hensigt for lovændringen. Dette kapitel vil indeholde en grundig kvantitativanalyse af relevante målbare parametre for at kunne konkludere på de statistiske konsekvenser af regelændringerne. Kapitlet vil først analysere den generelle statistiske udvikling for insolvenssagerne. Derefter vil der blive analyseret på hvilke virksomheder, der indleder rekonstruktion, aktørerne og procestiden under rekonstruktion samt til sidst, hvad rekonstruktionen resultere i efter endt behandling. 7. Udviklingen i insolvenssager Dette afsnit analyserer overordnet på udviklingen af konkurssager i forhold til betalingsstandsning og rekonstruktioner. Udviklingen i antallet af rekonstruktioner vil også blive belyst, så man kan danne et indtryk af, om større erfaring og kendskab til rekonstruktionslovgivningen fører til flere rekonstruktionsbegæringer. 7.1 Antal rekonstruktioner kontra konkurser I nedenstående vil antallet af rekonstruktioner og konkurser blive undersøgt for at give en fornemmelse af omfanget af rekonstruktioner, og hvor ofte rekonstruktion anvendes i forhold til konkurs og betalingsstandsning. For at kunne lave en ensartet benchmarking på tværs af insolvenssagerne, analyseres der på antallet af anmeldte konkurser, betalingsstandsninger og rekonstruktioner, velvidende at skifteretten først skal stadfæste anmeldelsen inden behandlingen indtræder. Tabel 7.1 Forholdet mellem konkurser og betalingsstandsninger/rekonstruktioner Anmeldte begæringer Konkurser Betalingsstandsninger Rekonstruktioner Antal konkurser pr betalingsstand./rekonstruktion Kilde: 9,7 10,7 13,0 9,9 9,6 17,6 30,7 38,8 34

40 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Tabel 7.1 viser tydeligt, at antallet af anmeldte konkursbegæringer er steget kraftigt de senere år. Der kan være forskellige grunde til den store stigning i antallet af konkurser i perioden. Det kan skyldes at der blev etableret mange virksomheder i perioden op til finanskrisen, der ikke var levedygtige på sigt. Det kan også skyldes, at der har været en ændring i retspraksis, som har betydet at nogle selskaber, der før blev tvangsopløst nu skal igennem en konkurs. Ligeledes kan det skyldes indførslen af virksomhedspant, som har resulteret i at nogle selskaber står uden fri likviditet til en egentlig rekonstruktion, hvorfor de benytter sig af datterselskabsmodellen, som har til følge at det gamle selskab går konkurs. 97 Det ses af tabel 7.1, at der fra 2005 og frem til 2009 har været cirka 10 gange så mange anmeldte konkursbegæringer som anmodninger om betalingsstandsninger. Derved er stigningen i antal konkurser i denne periode ikke en afledt effekt af et tilsvarende fald i antallet af anmodninger om betalingsstandsninger. Dog bemærkes en stigning i forholdet mellem konkurser og betalingsstandsninger i Dette kan skyldes, at man afventede de nye rekonstruktionsregler, som på daværende tidspunkt var ude til høring. Det kan også skyldes de foregående hårde økonomiske år, som har ledt til, at mange mindre virksomheder simpelthen har valgt at kaste håndklædet i ringen i løbet af 2010, frem for at prøve at videreføre virksomheden ved en betalingsstandsning og en tvangsakkord. I 2011 og 2012, hvor de nye regler for rekonstruktion trådte i kraft ses en tydelig stigning i forholdet mellem antal anmeldte konkursbegæringer og antal anmeldte betalingsstandsninger/rekonstruktioner. I 2012, der var første hele år med de nye rekonstruktionsregler, blev der således anmeldt 39 konkursbegæringer for hver anmodning om rekonstruktion. Man kan altså udlede, at der er relativ færre virksomheder og privatpersoner, der benytter sig af rekonstruktion, end der tidligere benyttede sig af betalingsstandsning i forhold til konkurser. Dette kan der være flere årsager til. Afhandlingen har fortaget interviews af rekonstruktører og tillidsmænd. I disse interviews nævnes det sammenstemmende at det hovedsageligt skyldes, man nu går ind i en ultimativ afgørelse om skyldnerens fremtid. Under betalingsstandsning kunne skyldner blot trække 97 Rekord i konkurser og flere rekonstruktioner, Økonomisk ugebrev nr. 4,

41 april 2011 maj 2011 juni 2011 juli 2011 august 2011 september oktober 2011 november december januar 2012 februar 2012 marts 2012 april 2012 maj 2012 juni 2012 juli 2012 august 2012 september oktober 2012 november december januar 2013 februar 2013 marts 2013 april 2013 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse betalingsstandsningsbegæringen tilbage og derefter fortsætte den almindelige drift, hvilket ikke længere er muligt under rekonstruktion. At man ikke kan trække rekonstruktionen tilbage, samt at rekonstruktion via involverede aktører har et relativt højt minimumsomkostningsniveau gør, at alle parter er nødt til at overveje muligheder og risiko i langt højere grad nu end tidligere inden anmeldelsen. 98 Dette er afgørende faktorer for, at der er sket et fald i antallet af begæringer af rekonstruktion i forhold til betalingsstandsning. 99 Det store fokus på at rekonstruere skyldner under behandlingen indebærer også, at skyldner ikke længere kan benytte lovgivningen som et forstadie til konkurs, som var tilfældet ved betalingsstandsning. Dette har også en indvirkning på faldet af anmeldte rekonstruktioner. En sidste årsag til faldet af anmeldelser er, at risikoaverse interessenter vil afholde sig fra rekonstruktion, da manglende viden om de nye rekonstruktionsregler teoretisk medføre en større risiko for den enkelte juridiske og fysiske person. 7.2 Udviklingen i antal rekonstruktioner Der har i perioden 1. april 2011 og frem til 30. april 2013 været 412 indledte rekonstruktioner. Som omtalt i afsnit 7.1 kan kendskabet til rekonstruktion, have påvirkning på antallet af rekonstruktioner. Det er derfor interessant at analysere, om der er en trend i udviklingen af antal indledte rekonstruktioner. Figur 7.1 Indledte rekonstruktioner per måned i perioden 1. april april Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk (bilag IV) Note: Tallene hver måned angiver antallet af indledte rekonstruktioner. Den sorte linje, angiver en polynomisk tendenslinje. 98 Voldby, Flemming, interview, afsnit 1 af 5, 5. og 6. minut, bilag VI 99 Dunker, Preben, interview, afsnit 3 af 4, 5. minut, VIII 36

42 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 7.1 viser, at trendkurven i april 13 ligger på niveau med april 11, hvorfor der umiddelbart ikke kan udledes et udsving i antal rekonstruktioner over perioden. Dog ses det, at der i maj og juni 11 var ekstraordinære mange indledte rekonstruktioner, hvilket skyldtes en overførsel af betalingsstandsninger. 100 Blandt andet på grund af disse ekstraordinære mange rekonstruktioner i starten af analyseperioden falder trendlinjen frem til september 12. Der ses dog en tendensmæssig stigning i de sidste måneder i den analyserede periode. Dette skyldes dels et lavt niveau i juli-september 12, som kan være en afledt effekt af ferieperioden. Men da trendkurven i marts og april 13 ligger på et højere niveau end året før, må stigningen i trendkurven ligeledes tilskrives en svag generel stigning i antal indledte rekonstruktioner. 8. Virksomheder, der indtræder rekonstruktion Hvor det tidligere afsnit analyserede niveauet og udviklingen i insolvenssager med fokus på rekonstruktioner, indeholder nedenstående en analyse af de virksomheder, der har indledt rekonstruktionsbehandling. Dette for at undersøge, om der er specielle virksomhedstyper, der passer bedre til at benytte rekonstruktionslovgivningen end andre. 8.1 Virksomhedsbrancher Følgende vil analysere, om der i højere grad er nogle virksomhedsbrancher der benytter sig af rekonstruktionsreglerne frem for andre. Nedenstående figur indeholder en analyse af samtlige indledte virksomhedsrekonstruktioner fra 1. april 11 til 30. april 13. I analysen er der benchmarked op mod den samlede andel af eksisterende virksomheder i branchen, således det er muligt at udlede, hvilke brancher der oftest benytter sig af rekonstruktion både ud fra en absolut og relativ betragtning. 100 Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, side 9 37

43 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 8.1 Virksomheder under rekonstruktion og eksisterende virksomheder fordelt på brancher 01 Plante- og husdyravl 43 Bygge- og anlægsvirksomheder 46 Engroshandel 47 Detailhandel 49 Landtransport 56 Restaurationsvirksomhed 64 Holdingselskaber 68 Fast Ejendom 70 Virksomhedsrådgivning Øvrige brancher 10,5% 9,8% 5,4% 8,8% 6,6% 5,2% 8,1% 7,0% 5,4% 3,0% 3,3% 4,0% 6,3% 2,5% 11,7% 9,1% 4,5% 3,0% 38,2% 47,6% Kilde: Erfaring med rekonstruktionsregler udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk og statistikbanken.dk (GF2:General firmastatistik efter branche (DB07, 127-grp) og enhed) (bilag IV) Note: Det har ikke været muligt at finde sammenligningsdata for virksomheder under konkursbegæring, hvorfor der benchmarkes mod eksisterende virksomheder. Nummereringen før teksten til venstre i figuren angiver de to første cifre i branchekoden. Privatpersoner er udeladt i analysen. Brancher, hvor der er under 10 rekonstruktionssager indenfor samme branchekode, er samlet i puljen øvrige virksomheder. Data for eksisterende virksomheder er et øjebliksbillede fra 2011, hvilket er de nyeste tal på området. Figur 8.1 viser, at en bred vifte af brancher benytter sig af rekonstruktioner. Brancherne Fast ejendom og Plante- og husdyravl skiller sig dog ud i en absolut betragtning, da de oftest benytter sig af rekonstruktion med henholdsvis 11,7 pct. og 10,5 pct. i forhold til det samlede antal rekonstruktioner for virksomheder. Hvis man ser relativt på rekonstruktioner i forhold til eksisterende virksomheder viser figur 8.1, at Holdingselskaber, der tegner sig for 6,3 pct. af alle virksomheders rekonstruktioner, kun udgør 2,5 pct. af alle eksisterende registrerede virksomheder. En af årsagerne til at Holdingselskaber oftere ender i rekonstruktion, skal findes i reglen om, at alle personlig og direkte hæftede skyldnere til en virksomhed under rekonstruktion ligeledes skal indtræde i rekonstruktionsbehandling. Hvis et holdingselskab hæfter personlig og direkte for et datterselskab, der indleder rekonstruktion, skal holdingselskabet derfor også indlede rekonstruktion. Andel af virksomheder under rekonstruktion 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% Andel af samlede eksisterende virksomheder I modsætning til Holdingselskaber, benytter Bygge- og anlægsvirksomheder sig i mindre grad af rekonstruktion ud fra den relative andel af virksomheder, der eksisterer i Danmark. 38

44 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse En anden detalje, som ikke kan aflæses direkte af figur 8.1 er, at der er relativ få produktionsvirksomheder, der har benyttet reglerne for rekonstruktion. Dette kan skyldes at produktionsvirksomheder som ofte, er langt mere komplekse og derfor kan være vanskelige at rekonstruere inden for tidsrammen. Det har ligeledes været udslagsgivende for produktionsvirksomheder, at det i praksis ikke er tilstrækkeligt kun at indgå aftaler med fordringshaverne under rekonstruktionen. Det er her også i mange tilfælde nødvendigt at tilføre kapital under rekonstruktionen til lønninger, vareindkøb med mere. 101 Ligeledes er virksomhedspant oftest en negativ konsekvens for specielt produktionsvirksomheder, da virksomhedspantet i første omgang fryser aktiverne ved rekonstruktionsindtrædelse, hvorfor disse aktiver i praksis ikke umiddelbart kan videreproduceres eller sælges. 102, Virksomhedsformer Som en del af de nye rekonstruktionsregler kan en skyldner, hvor en af ejerne ikke hæfter personlig og direkte, indtræde i rekonstruktion uden samtykke fra skyldneren. Omvendt kræves det accept fra skyldneren, hvis mindst en af ejerne hæfter personlig og direkte, samtidig med at denne eller disse ejere ligeledes skal indtræde i en rekonstruktion. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken virksomhedsform virksomheder, der indleder en rekonstruktion, er registreret under. I Konkursrådets Betænkning 1512 udtrykte de ønske om, at reglerne skulle bygges op til at gælde for erhvervsdrivende, mens privatpersoner blot skulle have adgang til reglerne. Konkursrådet forventede i den sammenhæng, at privatpersoner meget sjældent ville benytte rekonstruktionsreglerne, da gældsanering fortsat ville være den foretrukne behandlingsform. Nedenstående vil belyse virksomhedsformen og privatpersoner for de skyldnere, der indtræder i rekonstruktion, så ovenstående kan belyses. 101 Signatur, Medlemsmagasin for FSR - Danske revisorer, marts 2013, nummer 1. side KL 12 d, stk Voldby, Flemming, interview, afsnit 5 af 5, 1. og 2. minut, bilag VI 39

45 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 8.2 Rekonstruktioner fordelt på virksomhedsformer og privatpersoner ,9% ,1% Privatpersoner Enkeltmandsvirksomheder I/S A/S ApS Personlig hæftelse 4 Begrænset hæftelse Øvrige Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk og CVR.dk (bilag IV) Note: Perioden er 1. april april 13 Figur 8.2 er opdelt i virksomhedsformer og privatpersoner, hvor privatpersoner, enkeltmandsvirksomheder samt I/S dækker de personlig hæftende. Ved disse rekonstruktioner hæfter skyldner også med sin personlige formue. Virksomhedsformerne A/S, ApS og øvrige dækker over de begrænsede hæftelser, hvor ejeren kun hæfter med kapitalindskuddet. Figur 8.2 viser, at i 45,1 pct. af de indledte rekonstruktioner, hæfter skyldner personligt og skal derfor samtykke en rekonstruktionsbehandling for at denne kan indledes, hvis hæftelsen dog ligeledes er direkte, hvilket antages at være gældende i denne analyse. 104 Skyldner har dog gode incitamenter for at samtykke rekonstruktionen, da alternativet her vil være konkurs. Et af motiverne er, at skyldner kan beholde ledelsen af virksomheden under rekonstruktionsbehandlingen, hvilket ikke er muligt under konkurs. Økonomisk er incitamentet for rekonstruktion også tilstede. Skyldneren er allerede insolvent, hvorfor skyldner ved rekonstruktion får en sidste chance for at rekonstruere virksomheden og blive solvent, og derved undgå en konkurs, hvor ejerne taber hele formuen. Rekonstruktion med begrænset hæftelse vedrører 54,9 pct. af tilfældene. I disse tilfælde, er det alene fordringshaverne, der har indflydelse på rekonstruktionen, da skyldner ikke behøves at samtykke. Skyldners incitamenter for at deltage konstruktivt er dog stadig store, da det giver skyldners ledelse mulighed for at fortsætte under rekonstruktionen. Ligeledes er de økonomiske incitamenter de samme, som under personlig hæftelse. 104 Da disse registreringer ikke forelægger, analyseres der kun på hæftelse ud fra virksomhedsformen 40

46 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse For privatpersoner var der i de 25 analyserede måneder 87 indledte rekonstruktioner, hvilket giver et årsgennemsnit på 37. Ifølge Konkursrådets betænkning er reglerne ikke tilpasset privatpersoner, men i stedet virksomheder, hvilket gav en forventning om, at rekonstruktion ikke ville forskubbe forholdet til gældsanering. I 2012 var der indledte gældsaneringer for privatpersoner, 105 hvilket betyder at dette ligger langt over 37 rekonstruktioner for privatpersoner. Det har altså vist sig, at rekonstruktioner er ligelig fordelt i forhold til om deltagerne er personligeller begrænset hæftende for de indledte rekonstruktioner. Ligeledes forrykker de nye rekonstruktionsregler ikke balancen mellem gældssanering og rekonstruktionsreglerne. 8.3 Virksomhedernes levetid Det er interessant at undersøge, hvor længe virksomheder er etableret, før de indleder en rekonstruktion. Dette kan indikere hvilke incitamenter, der ligger til grund for at benytte en rekonstruktion. Figur 8.3 Antal år mellem etablering af virksomhed til indledning af rekonstruktion Under 2 år 2-5 år Over 5 år Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsregler udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk (bilag IV) Note: Der er kun tilgængelige oplysninger på de virksomheder, der er registreret i CVR.dk. Figuren medtager alle 325 virksomheder, der har indledt rekonstruktion fra april 11 april 13. Privatpersoner er udeladt. Nyetablerede virksomheder benævnes her som virksomheder, der har eksisteret i maksimalt fem år. Denne gruppe indeholder 78 af 325 rekonstruktioner, svarende til 24 pct. af alle rekonstruktioner. Kigger man på antallet af konkurser i samme periode, har 50 pct. af

47 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse virksomheder under konkurs eksisteret i under fem år. 106 Der er altså en klar overvægt af nyetablerede virksomheder, der vælger konkurs frem for rekonstruktion. Omvendt er der altså relativ flere etablerede virksomheder med over fem år siden etablering, der benytter sig af rekonstruktion. En årsag til dette kan være, at ældre virksomheder oftest har oparbejdet en større goodwill gennem eksempelvis kundekartoteker og i brandværdier. Ligeledes har disse virksomheders leverandørkreditorer oftest en større afhængighed overfor den insolvente virksomhed, da de kan have været kunder gennem flere år. Dette kan øge incitamentet for fodringshaverne til at lægge ressourcer i at virksomheden videreføres gennem en rekonstruktion. 107 Figur 8.3 viser også, at der er cirka tre gange så mange virksomheder, der indleder rekonstruktion i gruppen 2-5 år i forhold til virksomheder, der har bestået i mindre end to år. Dette passer også fint sammen med ovenstående, altså jo ældre en virksomhed er, jo mere ønsker man at virksomheden videreføres. I lyset af, at 25 pct. af alle nystartede virksomheder lukker ned igen inden for det første leveår, viser det også, at interessen for at redde nystartede virksomheder ikke er stor Virksomhedernes størrelse Udover levetiden på virksomhederne, er det også interessant at analysere størrelsen af de skyldnere, der indtræder i rekonstruktion. Baggrunden for dette er, at der i en del af betænkningen og høringssvarende blev nævnt, at komplekse skyldnere kan have vanskeligt ved at blive optimalt rekonstrueret. Dette kommer til udtryk ved, at der inden tre uger, skal fremlægges et rekonstruktionsforslag fra rekonstruktøren KONK5: Erklærede konkurser efter levetid 107 Korsager, Torben, interview, afsnit 4 af 6, 5. minut, bilag VII 108 DEM06: Erhvervsdemografi efter branche (DB07 10-grp), enhed og startår 42

48 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 8.4 Fordeling af rekonstruktionsbehandlinger på regnskabsklasser 5% 1% 19% Privatpersoner Regnskabsklasse A 48% 27% Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG. Note: Figuren viser alle 287 rekonstruktioner i perioden 1. april august Figur 8.4 viser, at i 94 pct. af alle indledte rekonstruktioner mellem 1. april 2011 og 31. august 2012 var der tale om privatpersoner eller virksomheder til og med klasse B. 109, 110 Derved kan det udledes, at det i langt de fleste tilfælde er mindre skyldnere, der benytter sig af rekonstruktion. Virksomhedens størrelse ser derfor umiddelbart ud til, at have indflydelse på, om man ønsker at benytte sig af rekonstruktion. Dog er det relative antal af virksomheder, der er insolvente i de forskellige klasser ikke taget i betragtning, hvilket den næste del vil omhandle. Et parameter på kompleksiteten og størrelsen af virksomhederne, som bliver oplyst både ved indtrædelse af rekonstruktion og konkurs, er antal ansatte i virksomheden. Parameteret, antal ansatte i virksomhederne, vil derfor blive brugt til at analysere om større eller mindre virksomheder i højere grad vælger rekonstruktion frem for konkurs. 109 Klasse B: Omfatter de begrænsede ansvarlige selskaber, der ikke er under A-klassegrænserne og ikke overskrider Nettoomsætning: 72 mio. kr., Balance: 36 mio. kr. og antal fuldtidsansatte: 50, Kilde: ud af de 3 kriterier skal være overskredet over en 3 års periode, for at rykke op i regnskabsklasse (til klasse C) 43

49 Antal begæringer Rekonstruktionsandel Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 8.5 Antal konkurser og rekonstruktioner samt rekonstruktionsandel fordelt på antal ansatte ,7% 6,4% 3,0% ansatte ansatte 20+ ansatte 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Konkurser Rekonstruktioner Rekonstruktionsandel Kilde: Statistikbanken.dk (KONK7: Erklærede konkurser efter beskæftigede), Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk og CVR.dk (bilag IV) Note: Perioden er 1. april april Rekonstruktioner og konkurser er kun medtaget, hvor antal ansatte er oplyst. Ligeledes er privatpersoner udeladt. De uoplyste vurderes at være relativt ligeligt fordelt mellem konkurs og rekonstruktioner, da baggrunden for at være uoplyst er den samme, hvorfor dette ikke skubber fordelingen. For rekonstruktioner fra 1. april august 12 er der kun oplyst en samlet pulje med 5-19 ansatte, hvor der var 56 stk. Denne pulje er opdelt med 70,5 pct. til puljen 0-9 og 29,5 pct. til puljen ud fra en benchmarking over perioden 1. sep apr. 13, hvor fordelingen var således. Det vurderes derfor at ovenstående tilsvarende giver et retvisende billede af fordelingen. Når andelen af rekonstruktioner frem for konkurser medtages i analysen af størrelsen på virksomheder, der indtræder i rekonstruktion, viser figur 8.5 et anderledes billede end illustrationen fra figur 8.4. Langt de fleste virksomheder, der i absolutte tal har benyttet insolvensretlig behandling via Konkurslovens regler, har mellem 0-9 ansatte. Her benytter 6,4 pct. sig af rekonstruktion og 93,6 pct. af konkurs. For virksomheder med ansatte er andelen af virksomheder, der foretrækker rekonstruktion kun 3,0 pct.. Rekonstruktionsandelen stiger dog kraftigt for store virksomheder med mindst 20 ansatte, hvor 12,9 pct. af virksomhederne vælger at begære en rekonstruktion frem for konkurs. Det absolutte antal af virksomheder, der indleder en rekonstruktion er lavere i grupperne med ansatte og virksomheder med mindst 20 ansatte i forhold til under 10 ansatte, men populationen er dog stadig så stor, at analysen kan bruges til valid information af rekonstruktionsandelen Populationen dækker alle rekonstruktioner og konkurser i perioden 1. april 2011 til 30. april 2013, hvor der var 528 virksomheder med ansatte og 324 med mindst 20 ansatte i perioden, hvilket er tilstrækkelig til at give valide resultater 44

50 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Det bemærkelsesværdige i analysen er, at kurven knækker undervejs, hvor der er en højere rekonstruktionsandel for helt små og store virksomheder, mens rekonstruktionsandelen er relativ lille for virksomhedsstørrelsen imellem. At mindre virksomheder indtræder i en rekonstruktion kan skyldes, at disse virksomheder ikke har diversificeret sin drift i samme grad som større virksomheder, hvorfor enkelte begivenheder kan afstedkomme insolvens til trods for levedygtig aktivitet. Her vil en rekonstruktion alt andet lige være en rationel løsning frem for en konkurs. Det ses af figur 8.5, at den største relative andel af insolvente virksomheder, der vælger rekonstruktion er virksomheder med mindst 20 ansatte. At disse vælger rekonstruktion, kan der være flere årsager til. Først og fremmest er en afgørende faktor for rekonstruktion, at fodringshaverne har et betydeligt incitament for at indgå dette, da det vil retfærdiggøre de afsatte ressourcer for fordringshaverne. At store virksomheder indtræder i rekonstruktion kan være fordi, der som hovedregel er flere penge i klemme for fordringshaverne, hvorfor de lægger mere energi og fokus på at afværge eller nedbringe de store tab en konkurs kan medføre. En anden årsag er formentlig, som også nævnt i afsnit 8.3 om virksomhedens levetid, at de store virksomheder også i højere grad er større kunder hos leverandøren, som derfor også kan være en vigtig fremadrettet kunde for fordringshaveren. Derfor vil fordringshaverne have større interesse i rekonstruktionen frem for konkursen. Den samfundsmæssige betydning for at videreføre virksomheden, hvor arbejdspladser kan reddes, kan også have en incitamentsfaktor. Ligesom virksomheder med en lang levetid, kan man også have en hypotese om, at store virksomheder har en betydelig goodwill, som vil være værdifuld at videreføre for at opretholde mest mulig værdi i virksomheden til glæde for fordringshaverne. En opvejende faktor til ovenstående er, at virksomheder med flere ansatte som oftest er mere veletablerede. Dette betyder som hovedregel en forholdsvis diversificeret drift sammenlignet med mindre virksomheder. Som argumenteret for små virksomheder, bør dette føre til at vælge konkurs forud for rekonstruktion, da insolvensen formentlig ikke skyldes enkelte begivenheder, hvorfor chancerne for en fremadrettet levedygtig drift alt andet lige mindskes. Gruppen af rekonstruktioner i virksomheder med ansatte ligger på et lavere niveau end både virksomheder med færre og flere ansatte. Dette kan skyldes, at de ligger i et vakuum mellem 45

51 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse de ovenstående faktorer for valg af rekonstruktion. Disse virksomheder har en mere etableret diversificeret drift, der ikke i samme grad er afhængig af enkeltstående begivenheder i forhold til mindre virksomheder. Denne virksomhedsgruppe har dog ikke en størrelse, som i samme grad er afgørende for fordringshavernes økonomi og kundegrundlag, hvorfor fordringshavernes incitament er relativ lav i forhold til at videreføre denne type virksomhed. 9. Rekonstruktionens aktører og varighed I dette afsnit vil der være fokus på specifikke områder af rekonstruktionen, der vurderes som interessante og målbare for vurdering af rekonstruktionslovgivningens reelle statistiske konsekvenser. Afsnittet vil her først analysere, hvem der indgiver en rekonstruktion. Herefter hvilke personer der har fået beskikkelse som aktør under rekonstruktionen, og sidst vil afsnittet omhandle varigheden af rekonstruktionsbehandlingen. 9.1 Indgiver af rekonstruktion Tidligere i betalingsstandsnings- og tvangsakkordreglerne var det kun skyldner, der kunne indgive betalingsstandsning. Hvis skyldner var insolvent var fordringshavernes eneste insolvensretlige mulighed, at indgive en konkursbegæring mod skyldner. Det har været Konkursrådets vurdering, at fordringshavere vil have interesse i at benytte muligheden for at begære rekonstruktion, da fordringshavere herved har mulighed for at få en større fyldestgørelse af deres udestående. Dette vil samtidig også kunne medføre relativt flere indenretlige rekonstruktioner end udenretlige, da fordringshaver nu kan få afklaret udestående med skyldner indenretlig på fordringshaverens initiativ. 46

52 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 9.1 Interessenter, der har indgivet begæring om rekonstruktion Øvrige Fagforening Offentlige Leverandør Bank Skyldner Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG Note: Da oplysninger omkring, hvem der indgiver en begæring om rekonstruktion ikke er offentlig tilgængelig, er det kun muligt at se på de sager KPMG har været involveret i. Analysen dækker på den baggrund kun over 45 indledte rekonstruktioner. Ifølge KPMG vurderes disse at give et retvisende billede for hele populationen. Som det ses af figur 9.1, er det stadig langt overvejende skyldner selv, der indgiver rekonstruktionsbegæring. Det er kun i 6 ud af 45 sager, svarende til 13,3 pct. af tilfældene, at rekonstruktionen er indgivet af en fordringshaver. I de tilfælde, hvor det har været fordringshaveren, der har indgivet begæringen, har det været banken. Der har altså ikke været anmeldelse af rekonstruktion fra leverandører, offentlige institutioner som eksempelvis SKAT eller fagforeninger, der repræsenterer de ansatte. At det er banken, der anmelder begæring om rekonstruktion af fordringshaverne er imidlertid ikke overraskende, da det typisk er banken, 112 der har det største udestående med skyldner. Derfor er banken afgørende for rekonstruktionen via deres stemmerettigheder. Man kunne dog forvente, at leverandører kan have så stor interesse i en videreførelse af virksomheden, at dette ville medføre rekonstruktionsbegæringer. Dels på grund af et potentielt stort udestående mellem skyldner og leverandøren, og dels fordi skyldner kan være en vigtig og profitabel kunde fremadrettet, hvis skyldner driver en levedygtig forretning. Her vil rekonstruktion være at foretrække for leverandøren frem for en konkurs. Ingen offentlige instanser har indgivet en rekonstruktionsbegæring. SKAT vil almindeligvis være en fordringshaver for skyldner, da de er en tvungen kreditor. At SKAT ikke har anmeldt rekonstruktion, skal måske ses i lyset af, at SKAT ikke i samme grad er afhængig af en videreførende skyldner i forhold til andre fordringshavere. Dog vil SKAT have et incitament for 112 Korsager, Torben, interview, afsnit 1 af 6, 7. og 8. minut, bilag VII 47

53 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse rekonstruktion, da SKAT ved konkurs kun har et simpelt krav 113 mod skyldner for dennes skyldige skat. 114 Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at SKAT, som statsejet virksomhed, ikke har indgivet en rekonstruktion, når en af de vigtigste motivationer for regelændringerne, jævnfør Konkursrådet var, at redde arbejdspladser. SKATs incitamenter som fordringshaver, vil blive behandlet nærmere i kapitel 4. At fagforeninger ikke indgiver begæring om rekonstruktion, må overvejende forventes at være fordi de ansatte er sikret deres løn ved konkurs gennem Lønmodtagernes Garantifond. Derfor vil det kun være arbejdspladserne og ikke den skyldige løn, man prøver at redde gennem en rekonstruktion frem for en konkurs, hvilket formentlig ikke er et tilstrækkeligt incitament til, at fagforeninger ønsker at benytte deres ressourcer til indgivelse af rekonstruktioner. Generelt kan det derfor udledes, at det hovedsageligt stadig er skyldner, der indgiver en rekonstruktion og kun i 13,3 pct. af tilfældene, har en fordringshaver indgivet begæringen. I de tilfælde har det været banken, hvilket skal ses i lyset af et generelt stort udestående med skyldner. 9.2 Værdien af rekonstruktør og tillidsmand En helt central ændring i relation til de tidligere betalingsstandsnings- og tvangsakkordregler er, at man nu i rekonstruktionen skal tilføres eksterne og uvildige aktører i form af en eller flere rekonstruktører og en tillidsmand. Tidligere skulle skyldneren under betalingsstandsning blot benytte sin egen advokat i en mindre aktiv rolle. På baggrund af, at de to aktørtyper begge skal være uvildige, vil denne ændring tilføre rekonstruktionen større omkostninger end i de tidligere regler. For at give en økonomisk gevinst skal dette derfor opvægtes af en større aktørtillid fra fordringshaverne, større kompetencer og et nyt syn på skyldnerens situation, som skal ledes ud i en større chance for en succesfuld rekonstruktion. Det er essentielt for meningen af denne regelændring, at værdien af de nævnte fordele er større end de ekstra omkostninger, der tilføres. Det er ikke direkte nævnt i konkursloven, at rekonstruktør skal være en advokat, men blot have en viden og erfaring indenfor nødlidende virksomheder og juridisk ekspertise. Ligeledes skal 113 KL 97-krav 114 C.C.9.3 Skattemæssige regler kun for selskaber fonde og foreninger mv. under konkurs og KL 38 og 93 stk 3 48

54 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse tillidsmanden heller ikke nødvendigvis være revisor, men skal dog have kompetencerne for at udføre de regnskabsmæssige opgaver under rekonstruktionen. Tabel 9.1 Rekonstruktørernes og tillidsmændenes profession Aktør Antal involverede advokater Antal involverede godkendte revisorer Antal øvrige involverede Samlet antal rekonstruktioner Rekonstruktør Tillidsmand Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG. Note: Perioden er 1. april august 2012 Tabel 9.1 viser, at det kun er advokater og godkendte revisorer 115, der er blevet brugt til hvervet som henholdsvis rekonstruktør og tillidsmand. Det ses, at der har været 296 rekonstruktører i de 287 rekonstruktioner, som stikprøveperioden indeholder. Dette er et udslag af, at der i ni rekonstruktioner har været benyttet to rekonstruktører. I de resterende rekonstruktioner har der kun været benyttet én rekonstruktør. Som konkursloven tillader, har der kun været tilknyttet én tillidsmand til hver rekonstruktion. Når man vælger at benytte flere rekonstruktører sker det i de tilfælde, hvor de forskellige fordringshavere ikke mener at én rekonstruktør kan varetage alle fordringshavernes interesser. Men fra en samlet økonomisk betragtning, vil det alt andet lige være optimalt med kun én rekonstruktør til hver rekonstruktion for at holde omkostningerne nede og dermed forhøje incitamentet til at indgå rekonstruktion. At fordringshaverne i 278 ud af 287 rekonstruktioner, bliver enige om kun at benytte én rekonstruktør må derfor vurderes, at være optimalt for værdien af rekonstruktion generelt. Et parameter for værdien af tillidsmand er, hvor meget denne regnskabsmæssigt ændrer på opgørelser af historiske begivenheder. 115 Godkendte revisorer er revisorer, der enten er registrerede eller statsautoriserede 49

55 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 9.2 Fundne fejl og mangler ved seneste regnskab 3% 19% 22% 42% 0 fejl 1 fejl 2 fejl 3 fejl 4 fejl 5 eller flere fejl 8% 6% Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG. Note: Da dette ikke er offentligt tilgængeligt data, er dette en bevidst udvalgt stikprøve af alle rekonstruktioner, hvor der er udarbejdet rekonstruktionsplan med KPMG som tillidsmand. Antallet til grund for ovenstående figur er 36. På trods af forbeholdet for usikkerheden af den lave stikprøvestørrelse på 36, viser figur 9.2, at der ofte findes fejl og mangler i regnskabet. I 58 pct. af udarbejdelserne af rekonstruktionsplanen har tillidsmanden fundet fejl i regnskabet, og i 22 pct. har der været fem eller flere fejl. At der findes fejl, som skal rettes for at give en mere retvisende billede af den finansielle situation viser, at værdien af en ekstern gennemgang af den tidligere revisors arbejde ikke er spildt. Dog nævner KPMG i forbindelsen med tallene, at ingen af de fundne fejl og mangler har haft direkte indflydelse på rekonstruktionen. At finde fejlene må dog betegnes som en tillidsvigtig opgave for fordringshaverne, som vil fremme troværdigheden og mindske risikoen ved rekonstruktioner, hvilket altså medfører værdiskabelse. Der er mange parametre, der er vigtige for vurderingen af værdien af en uvildig rekonstruktør. Et af de målbare parametre er, hvor mange omstødelser rekonstruktøren finder. Af de 36 rekonstruktioner, der er brugt som stikprøve i figur 9.2, er de 16 af dem endt ud med en vedtagelse af et rekonstruktionsforslag. Her blev der i fire tilfælde omstødt tidligere begivenheder. I forhold til ovenstående valgte parametre, har der været indikationer på, at både rekonstruktøren via omstødelser og tillidsmanden via fundne fejl i regnskabet, begge yder værdiskabende ydelser til rekonstruktionsbehandlingen. Andre værdiskabende, men ikke målbare forhold, vil blive behandlet nærmere i kapitel 4. En modvægt til vurdering af værdien af de uvildige rekonstruktører og tillidsmænd, er de omkostninger aktørerne frembringer ved arbejdet. Her er honoraret for arbejdet under 50

56 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse rekonstruktionen en afgørende faktor. Det bemærkes i KPMG s rapport Erfaringer med rekonstruktionsreglerne, at rekonstruktør og tillidsmanden i 95 pct. af alle de honorarfærdigbehandlede rekonstruktioner har fået det honorar, de selv har foreslået. Kun i fem pct. af tilfældene blev honoraret, som rekonstruktør og tillidsmanden selv havde foreslået, ikke godkendt. Rekonstruktøren og tillidsmanden vil i henhold til lovgivningen, skulle bedømmes på flere parametre og ikke kun timelønnen, når honoraret skal vurderes. At det kun er i hver 20. rekonstruktion, at honoraret ikke bliver godkendt som foreslået fra aktørerne selv giver en indikation om, at det i høj grad er rekonstruktøren og tillidsmanden selv, der vurderer og får gennemført størrelsen af deres eget honorar. KPMG bemærker i rapporten, at det mindste honorar, der har været givet i forbindelse med de analyserede rekonstruktioner, er kr. til hver af rekonstruktøren og tillidsmanden. De bemærker også, at omkostningerne til tillidsmandens typisk er højere ved rekonstruktion af personer, da en regnskabsmæssig balance typisk ikke er lettilgængelig, hvorfor tillidsmandens udgangspunkt er svækket. 9.3 Rekonstruktionens varighed En af Konkursrådets hovedpunkter i udarbejdelsen af den nye lovgivning var at nedsætte behandlingstiden for en rekonstruktion. Konkursrådet var her af den opfattelse, at en hurtigere afvikling af en rekonstruktion på sigt ville medføre flere succesfulde rekonstruktioner. Nedenstående analyse vil undersøge, hvorvidt det med de nye regler er lykkedes at skabe en hurtigere behandlingstid for de indledte rekonstruktioner. Figur 9.3 Varigheden mellem rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget måned 1-2 måneder måneder måneder 4-5 måneder måneder måneder måneder måneder måneder Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG Note: Stikprøvestørrelsen er på 95 og dækker over alle rekonstruktioner inden 31. august 2012, hvor der har været afholdt rekonstruktionsforslagsmøde. 51

57 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Som det ses af figur 9.3, er der både rekonstruktioner som har haft en meget kort varighed og rekonstruktioner, der har været nød til at søge om udsættelse både en og to gange, da de ikke har været afsluttet indenfor den normerede tid på seks måneder. Tabel 9.2 Akkumuleret varighed af rekonstruktioner efter rekonstruktionsplanen Måneder Antal Akkumuleret andel Under ,3 pct ,4 pct ,0 pct. Samlet ,0 pct. Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsregler udarbejdet af KPMG Tabel 9.2 viser varigheden af rekonstruktionerne akkumuleret for at få et overblik over, hvor mange rekonstruktioner, der har vedtaget rekonstruktionsforslaget inden for de normerede seks måneder, og hvor mange der må søge om udsættelse. Det ses således at 65,3 pct. af alle rekonstruktioner bliver vedtaget uden nødvendighed for udsættelse. Derimod behøver 22,1 pct. én udsættelse, mens 12,6 pct. behøver udsættelse to gange. Preben Dunker, Statsautoriseret revisor, har været involveret i cirka 20 rekonstruktionssager, hvor det kun i ét tilfælde har været nødvendig med én udsættelse på to måneder. Hans erfaring siger, at man i langt de fleste rekonstruktioner bør kunne nå at afslutte rekonstruktionen, indenfor de normerede seks måneder, hvis blot fokus holdes fra de involverede aktører. 116 Figur 9.3 viser endvidere, at i hele 16 tilfælde er forslagsmødet blevet afholdt inden for den første måned. Dette hænger sammen med at rekonstruktionsforslaget i nogle tilfælde allerede bliver lagt til afstemning på fire ugers mødet. Ifølge Carl Verner Christiansen, Statsautoriseret revisor, kan dette indeholde rekonstruktionssager, hvor virksomheder sælges, og der tydeligt ikke vil være dividende til andre end panthaverne. 117 Flemming Voldby, Advokat (L), der har ageret rekonstruktør i 10 rekonstruktioner, vurderer, at det oftest vil være i produktionsvirksomheder, hvor virksomhedspantet fryser driften, at rekonstruktionen afsluttes hurtigt. 118 Her er en hurtig rekonstruktionsproces afgørende for at videreføre virksomheden. 116 Dunker, Preben, interview, afsnit 4 af 4, 1. minut, bilag VIII 117 Christiansen, Carl Verner, Bilag IX 118 Voldby, Flemming, interview, afsnit 5 af 5, 1. og 2. minut, bilag VI 52

58 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Bemærkelsesværdig er det, at der i flere sager afholdes forslagsmøde i løbet af den syvende måned frem for den ottende måned, da der gives en udsættelse på 2 måneder. To måneders perioden udnyttes altså ikke altid fuldt ud, hvilket indikerer, at parterne ønsker en afgørelse så hurtig som muligt under rekonstruktionen. Et af Konkursrådets ønsker med den nye lovgivning var som nævnt, at få afviklet rekonstruktionerne hurtigt, så færre ville skulle benytte sig af reglerne om udsættelse. Det vurderes i betydelig grad at være lykkedes, da hele 65,3 pct. af alle succesfulde rekonstruktioner er afsluttet inden for de første seks måneder, foruden de fire uger inden rekonstruktionsplanen vedtages. 10. Rekonstruktionens succesrate og indhold Konkursrådets helt store motivationsfaktor for radikalt at ændre konkursloven var, at insolvente virksomheder og privatpersoner skulle videreføres i stedet for at ende i konkurs. Det afgørende for en succesfuld regelændring er derfor, om reglerne reelt har videreført flere virksomheder og privatpersoner, hvilket bliver analyseret i dette afsnit. Tabel 10.1 Status for de indledte rekonstruktioner April '11 - august '12 September '12 - April '13 April '11 - april '13 Antal Andel af afsluttede Antal Andel af afsluttede Andel af afsluttede Succesfuld rekonstruktion 91 45,70% 10 16,40% 38,80% Konkurs ,30% 51 83,60% 61,20% Igangværende rekonstruktion I alt ,00% ,00% 100,00% Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsregler udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk (bilag IV) Note: Tabellen indeholder data for alle indledte rekonstruktioner i to tidsintervaller. Det første interval går fra den 1. april 2011 og frem til den 31. august 2012, som er udarbejdet af KPMG og fremstillet i rapporten Erfaringer med rekonstruktionsreglerne. Det andet tidsinterval går fra 1. september 2012 og frem til 30. april 2013, og er udarbejdet med egen tilvirkning via data fra Statstidende og CVR.dk. De to intervaller er ikke lagt sammen, da det ikke er muligt at gå længere tilbage end et år i Statstidendes database. Det er derfor ikke muligt at udlede, hvordan det er gået med de 88 rekonstruktioner der var under behandling da KPMG udarbejdede deres rapport. Tabel 10.1 viser en analyse af 260 afsluttede rekonstruktioner. Af disse 260 rekonstruktioner af virksomheder og privatpersoner er 101 endt ud i en succesfuld rekonstruktion, mens det i 159 tilfælde er endt med konkurs. Succesraten kan derfor beregnes til at være 38,8 pct. Succes er 53

59 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse defineret ved, om den indledte virksomhed eller privatperson ender ud i et vedtaget rekonstruktionsforslag. De 38,8 pct. er beregnet på baggrund af denne definition. Man ser dog ved visse frasalg af virksomheder, at den juridiske virksomhed under rekonstruktion bliver erklæret konkurs, selvom driften reelt fortsætter i en anden enhed, hvorfor dette egentlig er en videreførelse af driften. 119 Ligeledes viser tabel 10.1, at succesraten kun ligger på 16,7 pct. for de indledte rekonstruktion fra 1. september 2012 til 30. april At tallet ligger så lavt skyldes formentlig at de rekonstruktioner, hvor man forventer en succesfuld rekonstruktion, simpelthen ikke har afholdt mødet for vedtagelse af rekonstruktionsforslaget på analysetidspunktet for afhandlingen. Derfor er der en overvægt af skyldnere, der i en tidlig fase er gået konkurs i forhold til de skyldnere, som forventes at afslutte en succesfuld rekonstruktion. Ovenstående skal derfor sættes in mente, når man vurderer succesraten på 38,8 pct., da den formentlig reelt er højere. Det anses ikke som værende muligt ud fra tilgængeligt data, at beregne en mere retvisende succesrate end ovenstående. På baggrund af tabel 10.1 har succesraten for rekonstruktioner altså været 38,8 pct. Dette må entydigt udledes at være en klar forbedring i forhold til de tidligere regler for betalingsstandsning og akkordordninger. Her var der en succesrate, der defineres ved at skyldneren videreføres efter behandling, på under 10 pct. 120 og ifølge Henry Heiberg, Statsautoriseret Revisor og medlem af Konkursrådet, var den ikke mere end et til to pct. 121 Selvom succesraten for betalingsstandsning ikke kan måles præcist, må det alligevel siges at være en klar stigning i antal videreførte rekonstruktioner fra tidligere estimeret to pct. 122 til nu at være oppe på 38,8 pct. Succesraten angiver dog kun noget om den relative andel af indledte rekonstruktioner og betalingsstandsninger i forhold til succesfulde rekonstruktioner og betalingsstandsninger. Det absolutte antal, der videreføres, er altså ikke taget i betragtning. Som analyseret i afsnit 7, er der færre skyldnere, der indtræder i rekonstruktion i forhold til den tidligere betalingsstandsning. I de sidste tre hele år med betalingsstandsningsregler var der i gennemsnit 705 anmodende 119 Erfaringer med rekonstruktionsregler udarbejdet af KPMG 120 Kjærgaard, Dorthe Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder, Revision og regnskabsvæsen 2010, nr. 11, S Signatur Medlemsmagasin for FSR Danske revisorer, marts 2013, nummer 1 side Da Henry Heiberg er medlem af Konkursrådet, vurderes det, at han er mest informativ på dette område, hvorfor afhandlingen arbejder videre med en estimeret succesrate for betalingsstandsning på to pct. 54

60 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse betalingsstandsninger om året. Det absolutte antal af succesfulde betalingsstandsninger og tvangsakkorder, er ikke registret. Men hvis man følger Henry Heibergs, der er medlem af Konkursrådet, vurdering på 2 pct. succesrate, og antager at alle anmodninger om betalingsstandsning blev indledt, kan det estimeres at betalingsstandsningsreglerne rekonstruerede 14 skyldnere årligt. I perioden med den nye lovgivning har der gennemsnitligt på årsbasis været 77 succesfulde rekonstruktioner. 123 Ud fra denne betragtning udledes det tydeligt, at rekonstruktionsreglerne også i absolutte tal, videreførere flere virksomheder og privatpersoner end tilfældet var under betalingsstandsning Rekonstruktionens succesrate fordelt på virksomhedsformer Rekonstruktionsreglerne er tilpasset erhvervsdrivende, selvom privatpersoner også har adgang til reglerne. Ligeledes kan der være forskel på, om virksomhedens ejere hæfter begrænset eller personligt. Det er derfor interessant at analysere, hvilke virksomhedsformer, der oplever de højeste succesrater, samt om privatpersoner kan rekonstrueres gennem reglerne. Figur 10.1 Succesfulde og indledte rekonstruktioner fordelt på virksomhedsformer og personer 40% 35% 30% 25% 20% 15% 21% 34% 23% 16% 23% 23% 31% 26% Indledte rekonstruktioner Succesfulde rekonstruktioner 10% 5% 0% Privatpersoner Enkeltmandsvirksomheder 1% 0% 1% 1% I/S A/S ApS Øvrige Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk (bilag V) Note: Stikprøvestørrelsen for indledte rekonstruktioner er 412, hvilket dækker hele populationen. Stikprøvestørrelsen for succesfulde rekonstruktioner er 70. Procenttallene over hver søjle viser den respektive virksomhedsforms andel af stilprøvestørrelsen. Der kan derfor sagtens være en højere andel af succesfulde rekonstruktioner end indledte rekonstruktioner, da populationsstørrelsen ikke er den samme. Som nævnt tidligere stod virksomhedsformer med begrænset hæftelse for 54,9 pct. af alle indledte rekonstruktioner. I henhold til dette viser stikprøven i figur 10.1 at 50 pct. af alle succesfulde rekonstruktioner har været virksomhedsformer med begrænset hæftelse, hvilket rekonstruktioner *38,8% succesrate / 25 måneder * 12 måneder = 76,7 rekonstruktioner pr år 55

61 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse inkluderer A/S, ApS og Øvrige. Dermed kan det udledes, at begrænset hæftende virksomheder klare sig relativt dårligere end personlighæftede virksomheder og privatpersoner. Figur 10.1 viser også, at privatpersoner har den største succesrate af de enkelte grupper. 34 pct. af de afsluttede succesfulde rekonstruktioner i perioden var rekonstruktioner af privatpersoner. Dette sammenholdes med andelen af indledte rekonstruktioner, hvor privatpersoner stod for cirka 21 pct. af alle indledte rekonstruktioner. Da andelen er højere i stikprøven for succesfulde rekonstruktioner end stikprøven for indledte rekonstruktioner kan det uddrages, at privatpersoner har en højere succesrate end de andre grupper. Derimod er succesraten for enkeltmandsvirksomheder og ApS lavere i forhold til gennemsnittet. Disse to selskaber er forskelligt bygget op, hvor enkeltmandsvirksomheder er personlighæftende, hvorimod ApS er begrænset hæftet, hvorfor det er svært at konkludere et generelt mønster for den lavere succesrate Rekonstruktionens succesrate fordelt på virksomhedsbrancher I afsnit 8.2 fremgik det, at der var brancher, der indtrådte relativt oftere i rekonstruktion end andre. Nedenstående vil vise, om specifikke brancher også har en højere succesrate end andre. Det har kun været muligt at indhente en stikprøvestørrelse på 46 succesfulde rekonstruktioner til brug for denne analyse. Da stikprøvestørrelsen ikke er større, er det kun muligt at vurdere outputtet i figur 10.2 som et pejlemærke og ikke nødvendigvis som det valide billede af fordelingen. 56

62 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Figur 10.2 Indledte og succesfulde rekonstruktioner fordelt på brancher 01 Plante- og husdyravl 43 Bygge- og anlægsvirksomhed 46 Engroshandel 47 Detailhandel 49 Landtransport, rørtransport 56 Restaurationsvirksomhed 64 Holdingselskaber 68 Fast ejendom 70 Virksomhedsrådgivning Øvrige Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk (bilag V) Note: Indledte rekonstruktioner dækker over 333 indledte rekonstruktioner. Succesfulde rekonstruktioner dækker over 46 succesfulde rekonstruktioner. Procenttallene udfor hver søjle viser den respektive søjles andel af denne gruppes samlede antal. Rekonstruktion af privatpersoner uden CVR er holdt ude af denne figur. Af figur 10.2 ses det, at branchen Fast ejendom har en høj succesrate sammenholdt med antallet af indledte rekonstruktioner. Fast ejendom står her for cirka 12 pct. af de indledte rekonstruktioner, men udgør hele 22 pct. af de succesfulde rekonstruktioner. Herudover kan det nævnes, at Fast ejendom kun vægter 5,3 pct. af alle konkurser. 124 Der er altså relativ mange virksomheder i branchen Fast ejendom, der vælger rekonstruktion frem for konkurs og ligeledes er succesraten relativ højere for denne branche i forhold til andre brancher. Også virksomheder i branchen Plante- og husdyravl har oplevet en lidt højere succesrate end gennemsnittet med 13 pct. succesfulde rekonstruktioner mod 11 pct. af de indledte. Set i forhold til at denne branche kun udgør 2,4 pct. af konkurserne 125 giver det en identifikation om, at Plante og husdyravl i høj grad vælger rekonstruktion frem for konkurs. Da Plante- og husdyravl har en højere succesrate end gennemsnittet tyder det på, at reglerne om rekonstruktion ligeledes er velegnet til denne branche. 0% 11% 13% 5% 2% 7% 4% 8% 2% 5% 4% 3% 2% 6% 9% 12% 5% 22% 38% 41% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Indledte rekonstruktioner Succesfulde rekonstruktioner 124 KONK4: Erklærede konkurser efter branche 125 KONK4: Erklærede konkurser efter branche 57

63 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Modsat har for eksempel Bygge- og anlægsbranchen stået for 14 pct. af alle konkurser det seneste år, mens kun cirka fem procent indtræder rekonstruktion og kun to procent af alle succesfulde rekonstruktioner stammer fra denne branche. Det kan altså tydeligt ses at rekonstruktionsreglerne er mere udbredt og velegnet til specifikke brancher, mens andre brancher omvendt ikke har den samme gevinst af rekonstruktionsreglerne Rekonstruktionens succesrate fordelt på virksomhedsstørrelse I afsnit 8.4 blev det fremvist, at der var relativ flere virksomheder med over 20 ansatte, der valgte rekonstruktion frem for konkurs sammenlignet med virksomheder med færre ansatte. I nedenstående vil medarbejderfordelingen af de succesfulde rekonstruktioner blive analyseret. Figur 10.3 viser fordelingen af succesfulde rekonstruktioner i forhold til indledte rekonstruktioner. Det skal bemærkes, at på grund af udeladelse af privatpersoner og ikke oplyste virksomheder, er stikprøvestørrelsen for de succesfulde rekonstruktioner kun på 35, hvorfor analysen ikke er valid, men blot kan give en indikation på fordelingen. Figur 10.3 Andel indledte og succesfulde rekonstruktioner efter antal medarbejdere 100,0% 80,0% 88,6% 80,7% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk, PROFF.dk (bilag V) Note: Antal indledte rekonstruktioner dækker over 295 rekonstruktioner hvor medarbejderantallet er kendt i perioden fra perioden 1. april 11 til 30. april 13. Antal succesfulde dækker over 35 rekonstruktioner i perioden 1. maj 12 frem til 30. april 13. Figur 10.3 viser, på trods af en lille stikprøve for succesfulde rekonstruktioner, et billede af, at virksomheder med mere end 20 medarbejdere ikke har samme succesrate i forhold til virksomheder under 10 medarbejdere. Succesraten ser altså ud til at falde jo flere ansatte, der er i virksomheden. 5,4% 13,9% 5,7% 5,7% 1-9 medarbejdere medarbejdere 20+ medarbejdere Andel af indledte rekonstruktioner Andel af succefulde rekonstruktioner 58

64 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse Det er tidligere blevet analyseret, at man i højere grad benytter rekonstruktion for virksomheder over 20 medarbejdere i forhold til mindre virksomheder. Det kunne derfor tyde på, at man i vurderingen af at kunne gennemføre en rekonstruktion er for optimistiske for de store virksomheder, da det ikke lykkes i så høj grad som den gennemsnitlige succesrate. En anden mulig forklaring er, at reglerne ikke i samme grad støtter op om at rekonstruere store virksomheder, hvilket kan skyldes tidspresset under rekonstruktionsbehandlingen. Konkursrådets angav, som motivation for rekonstruktionsreglerne, den samfundsmæssige interesse i at redde arbejdspladser. Tabel 10.2 viser en estimering af, hvor mange arbejdspladser, der reelt er reddet via alle succesfulde rekonstruktioner det seneste år. Tabel 10.2 Antal estimerede reddede arbejdspladser fra 1. maj april 2013 Medarbejdere i virk. Antal succesfulde rekonstruktioner Gennemsnit antal medarbejdere (est.) Samlede antal medarbejdere , ,5 69 Antal ikke oplyst 11 5,3 58 I alt Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG, Statstidende.dk, CVR.dk, PROFF.dk (bilag V) Note: Antal rekonstruktioner er alle rekonstruktioner ekskl. privatpersoner det seneste år. Antal gennemsnitlige medarbejdere er estimeret ud fra en gennemsnitsbetragtning. Antal medarbejdere i kategorien Antal ikke oplyst, er estimeret ud fra et vægtet gennemsnit med højde for samlet antal medarbejdere i de andre kategorier delt op med 35 rekonstruktioner. I tabel 10.2 estimeres det, at rekonstruktionsreglerne har reddet 243 arbejdspladser over det seneste år. Det er vigtigt at tage i betragtning, at usikkerheden ved beregningerne er til stede, da gennemsnittet af antal medarbejdere i virksomheden er estimeret ud fra et stort interval. Ligeledes er der 11 ud af 46 virksomheder, hvor antal ikke er oplyst, som derfor er estimeret ud fra en vægtet gennemsnitsbetragtning. Det skal her også bemærkes, som nævnt tidligere, at arbejdspladser i virksomheder med frasalg, hvorefter den juridiske virksomhed under rekonstruktion efterfølgende indleder konkurs, ikke er medtaget i denne analyse. Ud fra denne betragtning, vil rekonstruktionsreglerne redde flere arbejdspladser, da arbejdspladserne her fortsætter i en anden enhed. 59

65 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse I det store billede er redningen af 243 arbejdspladser på et år dog relativ få arbejdspladser, hvis man sætter det op mod antal afsagte konkursdekreter på for juridiske og fysiske personer i Men hvis man i stedet benchmarker op mod de tidligere betalingsstandsningsregler, hvor stort set ingen arbejdspladser blev videreført, er rekonstruktionerne en betydelig forbedring. Vigtigheden skal også ses i perspektivet af, at 25 pct. af nyetablerede virksomheder lukker ned indenfor det første leveår, hvorfor det er meget betydningsfuldt at redde de etablerede arbejdspladser Efterfølgende status for de rekonstruerede skyldnere Selv om en rekonstruktion er endt ud med et vedtaget rekonstruktionsforslag, er det ikke ensbetydende med en efterfølgende videreførelse af skyldner. Nedenstående vil fremvise den efterfølgende status for skyldnerne med en succesfuld rekonstruktion. Tabel 10.3 Efterfølgende status på de succesfulde rekonstruktioner Efterfølgende status Antal Andel Konkurs 11 15,70% Likvidation 1 1,40% Normal drift 58 82,90% Samlet ,00% Kilde: CVR.DK og Statstidende.dk (bilag V) Figur 10.3 viser, at 17,1 pct. af de succesfulde rekonstruktioner efterfølgende har indledt konkursbehandling eller likvidation. Dette kan skyldes manglende vilje eller evne fra skyldner til at leve op til de vedtagende rekonstruktionselementer. I denne afhandling er det besluttet, at definere en succesfuld rekonstruktion, som når rekonstruktionsforslaget er vedtaget og offentliggjort i Statstidende. Dette er bestemt for at lave en klar og målbar afgrænsning. Dog må man alt andet lige konkludere, at et vedtaget rekonstruktionsforslag med efterfølgende konkurs alt andet lige, ikke kan betragtes som en succes for interessenterne og samfundet generelt. 60

66 Kapitel 3: Kvantitativ rekonstruktionsanalyse 10.5 Rekonstruktionens indhold I de nye rekonstruktionsregler er der åbnet op for rekonstruktionselementet, virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragelsen er altså nu et alternativ på lige fod med tvangsakkord. 126 I rekonstruktionsplanen, som fordringshaverne skal vedtage inden fire uger efter indledningen af rekonstruktionen, skal rekonstruktøren fremlægge de rekonstruktionselementer, som man ønsker rekonstruktionsforslaget skal indeholde. Rekonstruktionsplanen er derfor den ramme, som rekonstruktionen skal holde sig indenfor og de mål som rekonstruktionen skal arbejde imod. Det er derfor relevant at analysere hensigten op mod det endelig valg af rekonstruktionselementer i rekonstruktionsforslaget. Figur 10.4 giver et billede af valget af rekonstruktionselementer. Dette er ikke offentligt tilgængeligt data, hvorfor stikprøvestørrelsen kun er på 36 og 16 for henholdsvis rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag, hvilket er for en lille stikprøve til at kunne konkludere noget validt. 127 Figur 10.4 Andel af rekonstruktionselementer i rekonstruktionsstadier 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 75% 36% 50% Kilde: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne udarbejdet af KPMG (bilag IV og V) Note: Antallet af rekonstruktionsplaner er 36. Antallet af vedtagende rekonstruktionsforslag er 16. Stikprøvestørrelsen på 16 vurderes at være så lav, at man ikke vil kunne konkludere validt på den baggrund. Rekonstruktionen kan indeholde flere elementer, hvorfor der ikke summeres til 100 pct. Figur 10.4 giver en indikation af, at vedtagende rekonstruktionsplaner og de vedtagende rekonstruktionsforslag oftest indeholder en akkordordning som en del af rekonstruktionen. I 83 pct. af rekonstruktionsplanerne og 75 pct. af de endelig vedtagende rekonstruktionsforslag har 58% 25% Akkord Moratorium Virksomhedssalg Andel af vedtaget rekonstruktionsplan Andel af vedtaget rekonstruktionsforslag 126 Tvangsakkord kan være en procentnedsættelse og/eller moratorium 127 Informationer er indhentet via rapporten Erfaringer med rekonstruktionsreglerne, KPMG 61

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen Rekonstruktion af kriseramte virksomheder En kandidatafhandling om de nye regler i konkursloven om rekonstruktion af virksomheder Aalborg Universitet Cand. merc. aud.-studiet Forfatter: Anja Pedersen Studienummer:

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING. Rekonstruktion. Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs?

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING. Rekonstruktion. Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs? COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING Rekonstruktion Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs? Do the new rules solve debtor's risk of bankruptcy? Udarbejdet af: Anja Bodil Bressendorff

Læs mere

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder En markant ændring af konkursloven fører til mere aktiv inddragelse af revisor Af Dorthe Kjærgaard, advokat (L), Advokatfirmaet Horten og Nicolai

Læs mere

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Betænkning om rekonstruktion mv. Afgivet af Konkursrådet Betænkning nr. 1512 København 2009 Rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Publikationen kan

Læs mere

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup Rekonstruktion Cand.merc.aud. Titelblad Uddannelsesstadie: Uddannelsessted: Fag: Emne: 10. semester Cand.merc.aud. Aalborg Universitet Erhvervsret Rekonstruktion Antal anslag: 180.541 Afleveringsdato:

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs Den 24. september 2009 Erhvervsseminar Hindsgavl Slot Dansk Ejendomsmæglerforening Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs V/Advokat (H), Partner i Husen Advokater Rasmus Mehl www.husenadvokater.dk

Læs mere

Nødlidende medkontrahenter

Nødlidende medkontrahenter Nødlidende medkontrahenter Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Bjørn Wittrup og advokat Signe Hastrup Holst Disposition 1. Almindelig misligholdelse ingen konkurs eller lignende

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET ANDERS ØRGAARD KONKURSRET 11. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Konkursret Anders Ørgaard Konkursret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Anders Ørgaard Konkursret 11. udgave, 1. oplag 2014

Læs mere

Anders Hammer Hansen & David Spangholm. Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion

Anders Hammer Hansen & David Spangholm. Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion Anders Hammer Hansen & David Spangholm Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion Anders Hammer Hansen & David Spangholm Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion Forord Med denne bog præsenterer

Læs mere

Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger

Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger JENS PAULSEN, HANS ENGBERG & ALLAN DAM SØRENSEN Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Rekonstruktion i den nye konkurslov

Rekonstruktion i den nye konkurslov AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver BILAG Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2011-0025937) Anmeldelse

Læs mere

Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) (L 199) Æ n d r i n g s f o r s l a g.

Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) (L 199) Æ n d r i n g s f o r s l a g. Retsudvalget 2009-10 L 199 Bilag 12 Offentligt Lovafdelingen Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) (L 199) Dato: 27. maj 2010 Kontor: Procesretskontoret

Læs mere

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Kompendium Formueret III InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Morten Frank MANU KURSER A/S KOMPENDIUM I FORMUERET III Kreditorforfølgning SL forlagene Morten Frank Kompendium

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Referat af insolvensretlig retspraksis

Referat af insolvensretlig retspraksis 6. juli 2012 Nyhedsbrev Referat af insolvensretlig retspraksis Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiel afdeling for Insolvens

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

Denne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ].

Denne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ]. Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres eller som der skal tages stilling til i den konkrete ansøgning om prækvalifikation. Dokumentet er i øvrigt baseret på forslag til de oplysninger,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Fjordbank Mors A/S under konkurs. Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent. 19. december 2011

Fjordbank Mors A/S under konkurs. Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent. 19. december 2011 Fjordbank Mors A/S under konkurs Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent 19. december 2011 Forord Nærværende resumé er et uddrag af opgørelse af korrigeret dividendeprocent i Fjordbank Mors

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt J.nr. 000328-0214 nk/mbr AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010 1. Deponering og fuldmagt 1.1 Aktionæren accepterer, at alle dennes C-aktier lægges i et af COWI

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Early Warning. Uddannelsesdag 27. februar 2011. Gert Nissen LETT Advokatfirma

Early Warning. Uddannelsesdag 27. februar 2011. Gert Nissen LETT Advokatfirma Early Warning Uddannelsesdag 27. februar 2011 Gert Nissen LETT Advokatfirma Side 2 Velkommen til et festfyrværkeri af konkurs, likvidation, gældssanering, fallit og økonomisk ruin! Side 3 - og løsninger

Læs mere

FUSIONSAFTALE. vedr. sammenlægningen af. Det religiøse samfund Areopagos Danmark (I det følgende kaldet ADK) CVR 10526094

FUSIONSAFTALE. vedr. sammenlægningen af. Det religiøse samfund Areopagos Danmark (I det følgende kaldet ADK) CVR 10526094 Vort j.nr. 525047-001 FUSIONSAFTALE vedr. sammenlægningen af Det religiøse samfund Areopagos Danmark (I det følgende kaldet ADK) CVR 10526094 Og Det religiøse samfund I Mesterens Lys (I det følgende kaldet

Læs mere

Det er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation.

Det er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation. Tina Braad Partner Sagsnr. 056947-0002 tbr/hai T +45 72 27 33 21 tbr@bechbruun.com PROJEKTKONKURRENCE HIMMERLAND BOLIG- FORENING - AFDELING 51 BLÅKILDEVEJ, KILDE- PARKEN 2020 5. marts 2013 Dette prækvalifikationsmateriale

Læs mere

Early Warning. Insolvensdag for erhvervsservice konsulenter 31. oktober 2011. Gert Nissen LETT Advokatfirma

Early Warning. Insolvensdag for erhvervsservice konsulenter 31. oktober 2011. Gert Nissen LETT Advokatfirma Early Warning Insolvensdag for erhvervsservice konsulenter 31. oktober 2011 Gert Nissen LETT Advokatfirma Velkommen til et festfyrværkeri af konkurs, likvidation, gældssanering, fallit og økonomisk ruin!

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Reglerne om konkurskarantæne er trådt i kraft

Reglerne om konkurskarantæne er trådt i kraft 27. februar 2014 Nyhedsbrev Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan kontaktes,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Andelsboligforeningers retsstilling i konkurs Rekonstruktion under konkursbehandling?

Andelsboligforeningers retsstilling i konkurs Rekonstruktion under konkursbehandling? TBB2015.75 Boligformer 2.9 - Konkurs- og anden insolvensret 1.1-2.6 Andelsboligforeningers retsstilling i konkurs Rekonstruktion under konkursbehandling? En række andelsboligforeninger stiftet i perioden

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

Amagerbanken Aktieselskab under konkurs

Amagerbanken Aktieselskab under konkurs Stockholmsgade 45 Postboks 869 DK-2100 København Ø T 35 27 11 00 F 35 27 11 01 www.grantthornton.dk CVR-nr. 12 52 32 46 Amagerbanken Aktieselskab under konkurs Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent

Læs mere

Rekonstruktion af virksomheder. Undgå konkurs - søg rådgivning i tide

Rekonstruktion af virksomheder. Undgå konkurs - søg rådgivning i tide Rekonstruktion af virksomheder Undgå konkurs - søg rådgivning i tide Indhold Nogle ord om denne folder Nogle ord om denne folder 3 Krisetegn 4 Svigtende ordretilgang 4 Debitorers svigtende betalingsevne

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Den 6. januar 2014 kl. 13:00 blev skifteretten sat af retsassessor Frede Paulsen.

Den 6. januar 2014 kl. 13:00 blev skifteretten sat af retsassessor Frede Paulsen. RETTEN I AALBORG Den 6. januar 2014 kl. 13:00 blev skifteretten sat af retsassessor Frede Paulsen. Der blev foretaget: SKS 31-942/2013. Konkurssagen A/B Doktorparken Doktorparken 26 9500 Hobro CVR-nr.:

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012.

CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012. CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling 7. februar 2012 Rekonstruktion Skattemæssige konsekvenser ved rekonstruktion af selskaber Kristine Torma

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Konkurs. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

Konkurs. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Konkurs Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Kim Sommer Jensen Konkurs Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Kim Sommer

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. **

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. ** AKTIONÆROVERENSKOMST I Samsø Havvind A/S CVR-nr. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 SELSKABETS FORMÅL 2 2.0 SELSKABETS LEDELSE 2 3.0 PARTERNES ARBEJDE FOR SELSKABET 2 4.0 NYE AKTIONÆRER 3 5.0 STEMMERET 3 6.0 SALG

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus V E D T Æ G T E R for Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Fondens navn er Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus. 1.02 Fondens hjemsted er Norddjurs Kommune. 2. FORMÅL

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Insolvensretlig retspraksis juni august 2012

Insolvensretlig retspraksis juni august 2012 21. september 2012 Nyhedsbrev Insolvensretlig retspraksis juni august 2012 Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiel afdeling

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Leg, læring og fællesskab

Leg, læring og fællesskab VEDTÆGTER for Fonden, Bjørnebandens Weekendkoloni 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er Fonden for Bjørne Bandens Weekendkoloni. Fondens hjemsted er Slagelse kommune. 2 Fondens formål Fonden har til

Læs mere

Kontrakt. Vedrørende levering af. Analyse af det regulerings- og støttemæssige landskab for biomasseanvendelse. mellem. NaturErhvervstyrelsen

Kontrakt. Vedrørende levering af. Analyse af det regulerings- og støttemæssige landskab for biomasseanvendelse. mellem. NaturErhvervstyrelsen Kontrakt Vedrørende levering af Analyse af det regulerings- og støttemæssige landskab for biomasseanvendelse mellem NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V (herefter benævnt Kunden) og [navn]

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere