Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension. Teknisk baggrundsnotat

Transkript

1 Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension Teknisk baggrundsnotat

2 1. Introduktion Dette notat er et teknisk baggrundsnotat, som er knyttet til mploys analyse af økonomiske potentialer ved forebyggelse af førtidspension. Notatet indeholder en beskrivelse af de metodiske og beregningsmæssige forudsætninger, der er gjort i forbindelse med de udførte opgørelser og beregninger. Analysen består af to dele: 1) et notat for hver kommune i Nordjylland om økonomiske potentialer ved forebyggelse af førtidspension og 2) et bilag med præsentation af indsamlede eksempler på borgere i Nordjylland, der er blevet tilkendt førtidspension. Dette tekniske baggrundsnotat er derfor inddelt i to overordnede afsnit: Beregninger til notaterne om økonomiske potentialer ved forebyggelse af førtidspension Udvælgelseskriterier og opgørelse af udgifter til de eksempler, der præsenteres i bilaget I forhold til de indsamlede eksempler i bilaget er arbejdet udført af en arbejdsgruppe bestående af Brønderslev, Frederikshavn, Rebild og Thisted Kommuner, mens arbejdet omkring de øvrige beregninger til notaterne er udarbejdet af mploy. 2. Beregninger til notat om det økonomiske potentiale Denne del af det tekniske baggrundsnotat indeholder en beskrivelse af beregningsmetode, antagelser og forudsætninger for de beregninger, der er indeholdt i notatet om det økonomiske potentiale ved forebyggelse af førtidspension. Det er inddelt i følgende afsnit: Beregninger af den fremtidige tilgang til førtidspensionister ved forskellige scenarier Beregninger af fremtidige udgifter til førtidspensionister ved de forskellige scenarier Beregninger af kommunale nettoudgifter for to eksempler på ressourceforløb 2.1. Beregninger af scenarier for udviklingen i antallet af førtidspensionister Afsnit 3 i notatet om de økonomiske potentialer om forebyggelse af førtidspension indeholder scenarier for, hvordan antallet af førtidspensionister vil udvikle sig frem til 2017 ved forskellige ændringer i tilgangen til førtidspension i hver kommune. De forskellige scenarier er: Tilgangen fortsætter uændret. Tilgangen reduceres med 10 pct. Tilgangen reduceres med 50 pct. Der er fremover ingen tilgang til førtidspension (reduceres med 100 pct.). Unge mellem 20 og 39 år tilkendes fremover ikke førtidspension. Scenarierne er baseret på følgende data: 1) Tilgangen til førtidspension i hver kommune i 2010 og I scenarierne antages det, at den uændrede tilgang hvert år fremover vil være som den gennemsnitlige tilgang i 2010 og I scenarierne med reduktion af tilgangen foretages reduktionen ligeledes med udgangspunkt i den gennemsnitlige tilgang i 2010 og

3 2) Det landsdækkende mønster for afgangen fra førtidspension i 2010 og Det antages, at de kommunale afgangsmønstre er lig det landsdækkende, og at afgangsmønstret fremover er det samme som gennemsnittet for 2010 og Der er taget højde for, at førtidspensionisternes alderssammensætning er forskellig i kommunerne, og at alderssammensætningen af førtidspensionister ændrer sig løbende. 3) Bestanden af førtidspensionister i hver kommune primo 2012 Bestanden er fordelt på alder og tidspunktet for tilkendelse af førtidspension. Data for både tilgang, afgang og bestand af førtidspensionister er baseret på individdata fra DREAM. Udgangspunktet for hvert scenarie er bestanden af førtidspensionister primo Herefter udregnes den forventede stigning i antallet af førtidspensionister i 2012 ved at trække den gennemsnitlige afgang for 2010 og 2011 fra den gennemsnitlige tilgang for 2010 og Stigningen i antallet lægges til bestanden af førtidspensionister primo 2012 for at beregne bestanden af førtidspensionister primo Denne bestand anvendes derefter til at udregne bestanden primo 2014 ved at anvende tilgangen og afgangen fra førtidspension på samme måde. Ved det scenarie, hvor tilgangen fortsætter som uændret anvendes denne metode for alle årene frem til For de scenarier, hvor tilgangen reduceres eller på anden måde ændres, starter ændringen i tilgangen fra 2013 og fremefter. Afgangsmønstret antages at fortsætte uændret i alle årene Beregninger af fremtidige udgifter til førtidspensionister ved de forskellige scenarier Beregningerne af de fremtidige udgifter til førtidspensionister i hver kommune er udregnet med udgangspunkt i scenarierne for udviklingen i antallet af førtidspensionister og de kommunale gennemsnitsudgifter til førtidspension. De kommunale gennemsnitsudgifter er udregnet på baggrund af de samlede offentlige udgifter til førtidspension og bestanden af førtidspensionister i kommunen i januar Bestanden er delt op efter, om førtidspensionisterne har fået tilkendt førtidspension før eller efter reformen i For de personer, der blev tilkendt førtidspension før 2003 er de gennemsnitlige offentlige udgifter per førtidspensionist blevet udregnet på baggrund af data om udgifter og bestand fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Herefter er de kommunale udgifter udregnet efter, hvornår førtidspensionen er tilkendt, da den direkte statslige medfinansiering af førtidspension ændrede sig i løbet af 1990erne. For personer, der er tilkendt førtidspension før 1992, er der indregnet en statslig medfinansiering på 100 pct. For personer, der er tilkendt førtidspension mellem 1992 og 1998, er der indregnet en statslig medfinansiering på 50 pct. For personer, der er tilkendt førtidspension mellem 1998 og 2002, er der indregnet en statslig medfinansiering på 35 pct. For de personer, der er tilkendt førtidspension efter 2003, er de gennemsnitlige offentlige udgifter også først blevet udregnet på baggrund af data om udgifter og bestand fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Herefter er de kommunale udgifter fundet ved at indregne en direkte statslig medfinansiering på 35 pct. 2

4 Til sidst er de samlede kommunale udgifter for hvert scenarie udregnet ud fra de gennemsnitlige kommunale udgifter for de forskellige typer førtidspensionister og bestanden af hver type i de forskellige scenarier. Der er dermed taget højde for forskellige kommunale gennemsnitsudgifter alt efter, hvornår der er tilkendt førtidspension. I beregningerne af de kommunale udgifter er den mellemkommunale afregning inkluderet, men i scenarierne forudsættes det, at der ikke sker nogen udvikling i den mellemkommunale afregning Beregninger af udgifter til ressourceforløb I notatets afsnit 5 vises to eksempler på, hvordan en kommune kan bruge modellen som grundlag for at udvikle og sammensætte ressourceforløb samt at beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser ved forskelligt indhold i ressourceforløbene. De to investeringseksempler er baseret på antagelser omkring det indsatsmæssige niveau og på beregnede skøn på enhedspriser for delelementerne i modellen. I praksis vil det rette indsatsmæssige niveau variere fra kommune til kommune, ligesom enhedspriserne vil være forskellige. Enhedspriserne i de to eksempler er opgjort som nettoudgifter og beregnet ud fra antagelser om timeforbrug og timepris på de enkelte delindsatser. Beregning af en enhedspris per time for delelementerne består af tre dele, og der er gjort følgende antagelser som udgangspunkt for beregningerne: Enhedspriser (nettoudgifter, 2012 p/l) 1. Løn til fagligt personale 2. Øvrige lønudgifter Beskrivelse/antagelser Er beregnet på baggrund af forudsætningerne om anslået timeforbrug og lønskøn for fagligt personale. Der er indregnet 50 pct. refusion. Omfatter løn til ledelse og øvrig facilitering. Er skønsmæssigt opgjort som 20 pct. af de opgjorte lønudgifter til fagligt personale 3. Øvrige driftsudgifter Er beregnet til at udgøre 10 pct. af de samlede udgifter for pkt. 1 og 2. Beregnet enhedspris per time Summen af Enhedsprisen for det enkelte delelement fås ved at lægge de tre dele (løn til fagligt personale + øvrige lønudgifter + øvrige driftsudgifter), jf. oversigten. De kommunale nettoudgifter for hvert delement udregnes ved at gange enhedspriserne med antallet af timer per modul efter følgende formel: [enhedspriser per time * gns. antal timer per uge * antal uger i modulet] Revurdering og Screening og plan antages kun at blive foretaget en gang i hvert modul. For alle øvrige delelementer/indsatser i modellen er de viste timer per uge. I notatets eksempler består et ressourceforløb af fire moduler i alt. For nogle indsatser falder udgifterne fra modul til modul, hvilket skyldes en udfasning eller reduktion af indsatsen i modellen. I eksemplerne arbejdes der med en reduktion af indsatsen fra 80 pct., 75 pct. og 50 pct. og til en total udfasning af indsatsen. 3

5 3. Beregninger til eksempler i bilaget 3.1. Udvælgelseskriterier og opgørelse af udgifter for cases I bilaget til notatet om det økonomiske potentiale ved forebyggelse af førtidspension er præsenteret en række eksempler fra de fire kommuner i arbejdsgruppen, som viser, hvilke sagstyper jobcentret fremadrettet skal tilrettelægge og gøre en indsats for. Eksemplerne er udvalgt blandt de sager, hvor der blev tilkendt førtidspension i løbet af i de fire kommuner i arbejdsgruppen. Eksemplerne er af arbejdsgruppen vurderet som repræsentative for en typisk førtidspensionssag i kommunen og indeholder bl.a. en opgørelse af hvilke kommunale nettoudgifter, der samlet set kan knyttes til sagen i den 5-årige periode. Kriterierne for udvælgelsen af sagerne er, at de repræsenterer de tre ydelsestyper kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Der er samtidig lagt vægt på at casene skal omfatte sager, hvor der er en aldersspredning (over/under 40 år) og en årsagsspredning (fysisk/psykisk). Alle de kommunale udgifter i notatet er rapporteret i nettoudgifter i 2012 p/l. Der er anvendt de gældende refusionsregler for 2012 til at udregne nettoudgifterne for alle år. Udgifterne er i alle tilfælde rapporteret for de seneste 5 år fordelt på det seneste år og på år 2-5 før tilkendelse af førtidspension. Her følger en beskrivelse af, hvilke kommunale udgifter der er beregnet for hver case. Udgiftstype Beregningsmetode Refusion Offentlig forsørgelse (kontanthjælp) Offentlig forsørgelse (sygedagpenge) Udgifter er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Udgifter er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Statslig refusion er på 30 pct. I perioder med virksomhedsrettede tilbud er den statslige refusion på 50 pct. Den statslige refusion for kommunale udgifter til sygedagpenge skifter efter antal uger på ydelsen: 1-4 uger: 100 pct. 5-8 uger: 50 pct. Over 8 uger: 30 pct. Offentlig forsørgelse (ledighedsydelse) Kommunal administration Aktivering Lægeerklæringer Udgifter er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Er opgjort med udgangspunkt i udgifterne til administration på konto 6 for Faste udgifter som husleje mv. er ikke indregnet i opgørelsen. De samlede udgifter for 2011 fordeles herefter på de tre målgrupper ved at beregne en gennemsnitlig administrationsudgift på baggrund af fordelingen af kommunens målgrupper opgjort som fuldtidspersoner. Herefter er udgifterne vægtet afhængig af sagstype. Kontanthjælpssager vægter med 1,5. Sygedagpenge og ledighedsydelse er vægtet med 1. Udgifter til aktivering er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Udgifter til aktivering er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt I perioder med virksomhedsrettede tilbud er den statslige refusion på 50 pct. Statslig refusion er på 30 pct. I perioder med virksomhedsrettede tilbud er den statslige refusion på 50 pct. Der er ingen statslig refusion Der er ingen statslig refusion 4

6 Boligstøtte Sundhedsudgifter Hjælpemidler Mentor Befordring Socialfaglige tilbud Følgeudgifter, fx enkeltydelser Udgifter til boligstøtte er fra kommunernes system til udbetaling af boligstøtte Er opgjort som den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifter. Udgifter til hjælpemidler er trukket fra kommunernes økonomisystem på følgende konti: (kontanthjælpsmodtagere) (sygedagpenge) (ledighedsydelse) Udgifter til mentor er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Udgifter til befordring er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Udgifter til socialfaglige tilbud er trukket fra kommunernes økonomisystem Udgifter til enkeltydelser er trukket fra kommunernes økonomisystem på kt Der er ingen statslig refusion 5