Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76"

Transkript

1 Side 1/8 Til: 76-forprojektgruppen vedr. området nord for Grønland Fra: Kim Zinck-Jørgensen Kopi til: Kaj Sørensen Fortroligt: ja (frigivet dec.2003) Dato: GEUS-NOTAT nr.: 09-EN J.nr. GEUS: Emne: Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76 Indledning Der er gennem de sidste ti til tyve års tid indsamlet relativt store mængder af moderne geofysiske data samt enkelte borekerner, og der er således sket en væsentlig forbedring af forståelsen af det Arktiske Oceans geologiske og tektoniske udvikling. Tiltrods herfor er de tilgængelige geologiske og geofysiske data fra dette enorme område fortsat meget sparsomme, og der er fortsat store hvide pletter i vores geologiske og strukturelle forståelse af området. Der er gennem årene publiceret et stort antal af pladetektoniske rekonstruktionsmodeller for det Arktiske Ocean og omkringliggende områder. Dette notat forsøger at give en kort status over de mest udbredte/accepterede modeller, og kort diskutere nogle af de væsentlige forskelle og nøgleproblemer navnlig de med relevans for Nordgrønland. Der er i dag almindelig enighed om at skorpen under de dybere abyssale dele af det Arktiske Ocean er af oceanisk oprindelse, og er dannet siden tidlig Kridt tid som følge af mindst to faser af oceanbundsspredning. De centrale dele af oceanet gennemskæres af en række submarine rygge. Den mest prominente af disse, Lomonosov Ryggen, strækker sig mellem Lincoln Havet og de Nysibiriske Øer, og adskiller det ældre Amerasiske Bassin fra det yngre Eurasiske Bassin. Såvel skorpens sammensætning som den tektoniske udvikling af det Eurasiske Bassin er relativt veldokumenteret, ikke mindst på grund af tilstedeværelsen af tydelige, korrelerbare, lineære magnetiske anomalier på oceanbunden. Tilsvarende korrelerbare magnetiske anomalier ses ikke i det Amerasiske Bassin, hvorfor timingen og geometrien af den formodede oceanbundsspredning her er noget mere usikker. Boreprøver samt nyere seismiske data fra Lomonosov Ryggen viser til gengæld stærk evidens for at denne ryg er af kontinental oprindelse, og blev adskilt fra Barents-Kara Shelfen i tidlig Eocæn tid da oceanbundsspredningen startede i Nordatlanten og i det Eurasiske Bassin (Jokat et al. 1992; Jokat et al. 1995; Grantz et al. 2001). Oceanbundsspredningen forsætter i dag langs den markante Gakkel Ryg, der løber som en fortsættelse af den Nordatlantiske Ryg fra Nordgrønland til Laptev Sea. De to submarine plateauer, Morris Jesup og Yermak Plateauet, som er symmetrisk placeret på hver sin side af spredningsryggen henholdsvis nord og øst for Nordgrønland, er af noget mere

2 Side 2/8 tvivlsom oprindelse. Det er dog den mest udbredte opfattelse, at der er tale om plateauer af vulkansk oprindelse på overvejende oceanisk skorpe, måske dannet over en hot spot under den arktiske midtoceanryg i sen Eocæn til tidlig Oligocæn tid (Dawes 1990; Kristoffersen 1990). To tilsyneladende sammenhængende, submarine rygge i det Amerasiske Bassin, Mendeleev og Alpha Ryggen, er også af tvivlsom oprindelse. Geofysiske data peger således ikke entydigt på en skorpesammensætning af enten oceanisk eller kontinental oprindelse. Nyere seismiske data tyder dog på, at Alpha Ryggen ligger på oceanisk skorpe (Jokat 2003). Også for Mendeleev og Alpha ryggene er det den mest udbredte antagelse, at de er af vulkansk oprindelse og dannet over en hot spot under åbningen af det Amerasiske Bassin i tidlig til midt Kridt tid (Embry 2000). Kort resume af det Arktiske Oceans tektoniske historie I Trias-tiden var de kontinentale landmasser, som i dag omkranser det Arktiske Ocean en del af superkontinentet Pangæa. Palæooceanet Iapetus mellem den Nordamerikanske plade (incl. Grønland) og den Baltiske- og Sibirske plade lukkede således i Silur til Devon tid og førte til dannelsen af bl.a. de Østgrønlandske og Skandinaviske Kaledonider, samt den Ellesmeriske Foldekæde i Nordgrønland og på Ellesmere Island (Lawver et al. 2002). Dannelsen af det nuværende Arktiske Ocean begyndte med åbningen af det Amerasiske Bassin i løbet af Nedre Kridt. Åbningen foregik formodentlig ved en rotation mod uret af arktisk Alaska i forhold til arktisk Canada (Grantz et al. 1990; Lawver & Scotese 1990; Grantz et al. 1998; Lawver et al. 2002). Modellen indebærer en større samtidig transform forkastning langs Lomonosov Ryggen (på det tidspunkt en del af Barents-Kara Shelfen). Oceanbundsspredning i Nordatlanten og i det Eurasiske Bassin starter ikke før i tidlig Eocæn tid (Srivastava & Tapscott 1986; Tessensohn & Piepjohn 2000; Harrison et al. 1999); men allerede fra sen Kridt tid er der kraftig tektonisk aktivitet i områderne i og omkring Nordgrønland i form af intrakontinental rift-associeret vulkanisme. Paleocæn til Eocæn oceanbundsspredning i Baffin Bugten og Labrador Havet, og samtidig spredning i Nordatlanten/det Eurasiske Bassin fra tidlig Eocæn tid medfører en relativ nordvestlig og nordlig bevægelse af Grønland. Denne bevægelse resulterer i kompressiv deformation i Ellesmere Island, Nordgrønland og Svalbard (Eurekan Orogen) (Tessensohn & Piepjohn 2000; Harrison et al. 1999). I begyndelsen af Oligocæn ophører spredningen i Baffin Bay Labrador Sea området og Grønland bliver derved en del af den Nordamerikanske plade. Kompressiv deformation ophører samtidigt i Ellesmere Island og i området mellem Nordgrønland og Svalbard. Oceanbundsspredningen i det Eurasiske Bassin mellem Lomonosov Ryggen og Barents-Kara Shelfen fortsætter frem til recent tid. Dette korte resume af det Arktiske Oceans tektoniske historie er overvejende i overensstemmelse med den pladetektoniske rekonstruktion af hele det Arktiske område, som præsenteres af Lawver med flere i (Lawver et al. 2002). Her gives en detaljeret rekonstruktion af hele det arktiske område helt tilbage til Ordovicium, ledsaget af talrige palæo-geografiske kort. Lawvers rekonstruktion bruger dog Srivastava & Tapsscotts model for åbningen af Labrador Havet (Srivastava & Tapscott 1986), hvilket indebærer åbning allerede i Øvre Kridt samt betydelig sinistral bevægelse langs Nares Strait. Diskussion: Dannelsen af det Amerasiske Bassin er fortsat et kontroversielt emne, dels på grund af mangelen på korrelerbare magnetiske anomalier, og dels på grund af et generelt kompliceret anomalimønster. De

3 Side 3/8 fleste nyere modeller opererer med en rotationsåbning mod uret af arktisk Alaska i forhold til arktisk Canada i Nedre Kridt tid (Embry 2000; Grantz et al. 1998; Lawver et al. 2002). En sådan model understøttes bl.a. af det magnetiske og gravimetriske anomalimønster i det Canadiske Bassin, kernemateriale fra det submarine Chukchi Borderland, palæomagnetiske landdata og geologiske lineamenter i Alaska og Canada. Selvom modellen er almindeligt accepteret, er der forsat problemer med mange detaljer som følge af det sparsomme datagrundlag. Bl.a. er Mendeleev og Alpha ryggenes oprindelse fortsat meget usikker, og en stor transform forkastning langs Lomonosov Ryggen som afgrænsning mod det Eurasiske Bassin mangler også at blive påvist. Lawver et al. (2002) med flere foreslår, at de to rygge repræsenterer en tidlig manifestation af den islandske hot spot, og at samme hot spot muligvis forårsagede den initiale åbning af det Amerasiske Bassin. I modsætning til det Amerasiske Bassin, er den tidsmæssige og geometriske ramme for åbningen af det Eurasiske Bassin og Grønlandshavet Norskehavet i tidlig Eocæn tid relativt veldefineret, ikke mindst som følge af tilstedeværelsen af tydelige, korrelerbare magnetiske anomalier i disse oceanområder (Srivastava & Tapscott 1986). Der er til gengæld en del diskussion om datering, rækkefølge og konsekvenser af de forudgående Øvre Kridt til Paleocæne tektoniske hændelser i områderne omkring Nordgrønland-Svalbard samt i Labrador Havet, Baffin Bugten og Nares Strædet. Ydermere er der tvivl om Morris Jesup og Yermak plateauernes oprindelse og alder. Ifølge Roest & Srivastava (1989) starter oceanbundsspredningen i Labrador Havet i anomali 33 tid (Øvre Kridt). Chalmers & Laursen (1995) argumenterer for, bl.a. på baggrund af nyere refleksionseismiske data fra Sydvestgrønland, at spredningen først starter i anomali 27 tid (Paleocæn), og at Roest Srivastavas påståede anomali 31 og -33 i virkeligheden ligger på kontinental skorpe. Begge parter er dog enige om at spredningen i Labrador Havet skifter retning i anomali 24 tid (samtidig med at spredningen starter mellem Grønland og Norge) fra en NE SW orienteret spredning til en næsten N S rettet spredning. Hvorvidt oceanbundsspredningen starter i anomali 27 eller 33 tid har en del betydning for de pladetektoniske rekonstruktioner, herunder om åbningen af Labrador Havet og Baffin Bugten var ledsaget af en op til flere hundrede km sinistral forsætning langs Nares Strædet (Srivastava & Tapscott 1986). Placeringen af de forskellige geologiske terræner og lineamenter i Nordgrønland og Ellesmere Island taler imod en større sinistral bevægelse (Soper et al. 1982), hvorimod de fleste pladetektoniske rekonstruktioner, der i øvrigt som oftest anvender Roest og Srivastavas tolkning, indebærer en sinistral bevægelse af Grønland i forhold til Ellesmere Island på mindst 125 km (se f.eks. Tessensohn & Piepjohn (2000); Lawver et al. (2002)). Dateringen af de Øvre Kretasiske til Palæogene tektoniske begivenheder i Ellesmere Island, Nordgrønland og Svalbard udgør også et område hvorom der hersker en del uenighed, ikke mindst på grund af usikre dateringer og korrelationer af de enkelte deformationsfaser. I Nordgrønland ses nordvergente overskydninger af Palæozoiske sedimenter på rift-associerede vulkanitter af Øvre Kridt alder. I modsætning til dateringen af vulkanitterne, så er dateringen af overskydningen meget usikker, og der er i literaturen foreslået aldre lige fra Nedre Paleocæn (Lyberis & Manby 2001) til øverste Eocæn tid (Estrada et al. 2001). I Wandel Hav Bassinet i østlige Nordgrønland ses foldede og forkastede Mesozoiske sedimenter sammen med udeformerede Øvre Paleocæne til Nedre Eocæne sedimenter (Håkansson et al. 1991; Lyck & Stemmerik 2000), hvilket peger på at den seneste kompressive deformationsfase i Wandel Hav Bassinet fandt sted før slutningen af Paleocæn (Håkansson & Pedersen 2001). På Ellesmere Island er de yngste kompressive Eurekan strukturer

4 Side 4/8 angiveligt af Øvre Eocæn eller Nedre Oligocæn alder (Piepjohn et al. 2000), mens dateringen af Vestspitsbergens foldebælte også er genstand for en diskussion. Således mener Lyberis & Manby (1993), at hoveddeformationen er af Øvre Kridt til tidlig Paleocæn alder, hvorimod Lepvrier (2000) argumenterer for en sen Paleocæn til Eocæn alder for samme deformation. Disse divergerende daterings-opfattelser giver plads til forskellige pladetektoniske rekonstruktioner som f.eks. (Tessensohn & Piepjohn 2000; Harrison et al. 1999). I Tessensohn og Piepjohns rekonstruktion (se fig. foroven) resulterer en sen Kridt til tidlig Eocæn oceanbundsspredning i Labrador Havet og Baffin Bugten i en 125 km sinistral forsætning af Grønland langs Nares Strædet. Fra tidlig Eocæn til begyndelsen af Oligocæn forekommer der i modellen oceanbundsspredning både øst og vest for Grønland. Det medfører en relativ nordværts bevægelse af Grønland, og dermed konvergens med Ellesmere Island og Svalbard hvorunder hoveddeformationen i Eurekan og Vestspitsbergens foldebælter finder sted. Efter ophør af Labrador-spredningen i tidlig Oligocæn fortsætter spredningen øst og nord for Grønland. Det resulterer i en fortsat dextral, men nu transtensional, bevægelse af Svalbard i forhold til Grønland langs de Geer Sprækkezonen. I modellen præsenteret af Harrison et al. starter oceanbundsspredningen i Labrador Havet først i Paleocæn tid (jævnfør (Chalmers & Laursen 1995)). Den mest markante forskel til Tessensohn &

5 Side 5/8 Piepjohns model er, at Harrisons model opererer med en diakron, vestgående ekspansion af det Tertiære foldebælte i Nordgrønland, Svalbard og Ellesmere Island, startende allerede i Paleocæn tid med dextral transpression mellem Grønland og Svalbard. Denne foreslåede model med senere spredningsstart i Labrador Havet og en vestgående ekspansion af deformationen indebærer en ubetydelig netto sideværts bevægelse lang Nares Strædet, idet en evt. tidlig sinistral forsætning vil have været efterfulgt af en senere dextral reaktivering. Det skal dog understreges, at nye seismiske data indsamlet i 2001 og 2002 af TGS-NOPEC og Råstofdirektoratet (med GEUS som teknisk rådgiver) viser, at der med nye høj-kvalitetsdata kan stilles spørgsmålstegn ved positionen af ocean kontinentgrænsen i området, og dermed for både tidspunktet af spredningens start og ophør og selve spredningsraten. Dette kan have store implikationer for den tektoniske model af områder rundt om Grønland. Disse data er endnu ikke publiceret, men kort nævnt i et abstract af Christiansen et al. (2002). Som ovenfor nævnt er der fortsat tvivl om Morris Jesup og Yermak plateauernes oprindelse og sammenhæng med henholdsvis Nordgrønland og Barents shelfen. Plateauernes meget symmetriske placering omkring spredningsryggen samt deres geofysiske karakter, har medført at man i litteraturen allerede tidligt foreslog en fælles vulkansk oprindelse på den sydlige del af Gakkel spredningsryggen forud for tidlig Oligocæn tid (Dawes 1990). En sådan model kan dog meget vel vise sig at være for simpel. Geofysiske data indikerer således at skorpen under den sydlige del af Yermak Plateauet muligvis er af delvist kontinental oprindelse (Kristoffersen 1990). Nyere refleksionsseismiske profiler peger desuden på markante forskelle de to plateauer imellem, både hvad angår sedimenttykkelser og basement strukturer (Jokat 2003). En yderligere komplicerende faktor er det sparsomme datagrundlag. Dette er specielt et problem for den sydlige del af Morris Jesup Plateauet, hvor en mulig transform forkastning mellem plateauet og den nordgrønlandske kyst fortsat er fuldstændig udokumenteret. Mangelen på geologiske og seismiske data i området mellem Lincoln Havet og Lomonosov Ryggen giver på samme måde problemer med en udredning af de geologiske og strukturelle forhold på grænsen mellem de to områder, og gør enhver geologisk tolkning meget spekulativ. Der kan for indeværende derfor ikke gives noget sikkert bud på Lomonosov Ryggen s opbygning, og hvorvidt den kan betragtes som en naturlig geologisk forlængelse af Nordgrønland/Ellesmere Island. References: Chalmers, J.A. & Laursen, K.H. 1995: Labrador Sea: the extent of continental and oceanic crust and the timing of the onset of seafloor spreading. Marine and Petroleum Geology 12, Christiansen, F.G., Olsen, J.C., Planke, S., Amundsen, H.E.F., Bojesen-Koefoed, J.A., Dalhoff, F., Myklebust, R., Nøhr-Hansen, H. & Sønderholm, M. 2002: West Greenland basin development - new evidence of old sediments. AAPG Hedberg Conference, Stavanger, Norway, September 8-11, Abstract. Dawes, P.R. 1990: The North Greenland Continental Margin. In: Grantz, A., Johnson, L. & Sweeney, J.F. (eds): The Arctic Ocean region, The Geology of North America, Vol. L, : The Geological Society of America.

6 Side 6/8 Embry, A.F. 2000: Counterclockwise Rotation of the Arctic Alaska Plate: Best Available Model or Untenable Hypothesis for the Opening of the Amerasia Basin. In: Roland, N.W. & Tessensohn, F. (eds): III. International Conference on Arctic Margins. Celle (Germany) October Polarforschung 68(1), Estrada, S., Höhndorf, A. & Henjes-Kunst, F. 2001: Cretaceous/Tertiary Volcanism in North Greenland: the Kap Washington Group. In: Roland, N.W. & Tessensohn, F. (eds): III. International Conference on Arctic Margins. Celle (Germany) October Polarforschung 69, Grantz, A., Clark, D.L., Phillips, R.L. & Srivastava, S.P. 1998: Phanerozoic stratigraphy of Northwind Ridge, magnetic anomalies in the Canada basin, and the geometry and timing of rifting in the Amerasia basin, Arctic Ocean. Geological Society of America Bulletin 110(6), Grantz, A., May, S.D., Taylor, P.T. & Lawver, L.A. 1990: Canada Basin. In: Grantz, A., Johnson, L. & Sweeney, J.F. (eds): The Arctic Ocean region, The Geology of North America, Vol. L, : the Geological Society of America. Grantz, A., Pease, V.L., Willard, D.A., Phillips, R.L. & Clark, D.L. 2001: Bedrock samples from 89 o North: Implications for the geologic framework and Neogene paleoceanography of Lomonosov Ridge and a tie to the Barents shelf. Geological Society of America Bulletin 113(10), Harrison, J.C., Mayr, U., McNeil, D.H., Sweet, A.R., McIntyre, D.J., Eberle, J.J., Harington, C.R., Chalmers, J.A., Dam, G. & Nørh-Hansen, H. 1999: Correlation of Cenozoic sequences of the Canadian Arctic region and Greenland; implications for the tectonic history of northern North America. Bulletin of Canadian Petroleum Geology 47(3), Håkansson, E., Heinberg, C. & Stemmerik, L. 1991: Mesozoic and Cenozoic history of the Wandel Sea Basin area, North Greenland. In: Peel, J.S. & Sønderholm, M. (eds): Sedimentary basins of North Greenland. Grønlands Geologiske Undersøgelse Bulletin 160, Håkansson, E. & Pedersen, S.A.S. 2001: The Wandel Hav Strike-Slip Mobile Belt - A Mesozoic plate boundary in North Greenland. Bulletin of the Geological Society of Denmark 48, Jokat, W. 2003: Seismic investigations along the western sector of Alpha Ridge, Central Arctic Ocean. Geophysical Journal International 152, Jokat, W., Uenzelmann-Neben, G., Kristoffersen, Y. & Rasmussen, T.M. 1992: Lomonosov Ridge - A double-sided continental margin. Geology 20, Jokat, W., Weigelt, E., Kristoffersen, Y., Rasmussen, T. & Schöne, T. 1995: New insights into the evolution of the Lomonosov Ridge and the Eurasian Basin. Geophysical Journal International 122(2),

7 Side 7/8 Kristoffersen, Y. 1990: Eurasia Basin. In: Grantz, A., Johnson, L. & Sweeney, J.F. (eds): The Arctic Ocean region, The Geology of North America, Vol. L, : The Geological Society of America. Lawver, L.A., Grantz, A. & Gahagan, L.M. 2002: Plate kinematic evolution of the present Arctic region since the Ordovician. In: Miller, E.L., Grantz, A. & Klemperer, S.L. (eds): Tectonic Evolution of the Bering Shelf-Chukchi Sea-Arctic Margin and Adjacent Landmasses. Geological Society of America Special Paper 360, Lawver, L.A. & Scotese, C.R. 1990: A review of tectonic models for the evolution of the Canada Basin. In: Grantz, A., Johnson, L. & Sweeney, J.F. (eds): The Arctic Ocean region, The Geology of North America, Vol. L, : The Geological Society of America. Lepvrier, C. 2000: Drift of Greenland and Correlation of Tertiary Tectonic Events in the West Spitsbergen and Eurekan Fold-Thrust Belts. In: Roland, N.W. & Tessensohn, F. (eds): III. International Conference on Arctic Margins. Celle (Germany) October Polarforschung 68, Lyberis, N. & Manby, G. 1993: The origin of the West Spitsbergen Fold Belt from geological constraints and plate kinematics: implications for the Arctic. Tectonophysics 224, Lyberis, N. & Manby, G. 2001: The Eurekan Deformation of North and Eastern North Greenland. In: Roland, N.W. & Tessensohn, F. (eds): III. International Conference on Arrctic Margins. Celle (Germany) October Polarforschung 69, Lyck, J.M. & Stemmerik, L. 2000: Palynology and depositional history of the Paleocene? Thyra Ø Formation, Wandel Sea Basin, eastern North Greenland. Geology of Greenland Survey Bulletin 187, Piepjohn, K., Tessensohn, F., Harrison, C. & Mayr, U. 2000: Involvement of a Tertiary Foreland Basin in the Eurekan Foldbelt Deformation, NW Coast of Kane Basin, Ellesmere Island, Canada. In: Roland, N.W. & Tessensohn, F. (eds): III. International Conference on Arctic Margins. Celle (Germany) October Polarforschung 68, Roest, W.R. & Srivastava, S.P. 1989: Sea-floor spreading in the Labrador Sea: A new reconstruction. Geology 17, Soper, N.J., Dawes, P.R. & Higgins, A.K. 1982: Cretaceous-Tertiary magmatic and tectonic events in North Greenland and the history of adjacent ocean basins. In: Dawes, P.R. & J.W.Kerr (eds): Nares Strait and the drift of Greenland: a conflict in plate tectonics. Meddelelser om Grønland, Geoscience 8, Srivastava, S.P. & Tapscott, C.R. 1986: Plate kinematics of the North Atlantic. In: Vogt, P.R. & Tucholke, B.E. (eds): The Western North Atlantic Rigion, The Geology of North America, Vol. M, : The Geological Society of America.

8 Side 8/8 Tessensohn, F. & Piepjohn, K. 2000: Eocene Compressive Deformation in Arctic Canada, North Greenland and Svalbard and Its Plate Tectonic Causes. In: Roland, N.W. & Tessensohn, F. (eds): III. International Conference on Arctic Margins. Celle (Germany) October Polarforschung 68,

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet

Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet Rene Forsberg Geodynamikafdelingen, Danmarks Rumcenter, rf@dnsc.dk Denne præsentation: Tyngdefelt og

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Foredrag ved Christian Marcussen, GEUS Mødei detkongelige Geografiske Selskab 1. december 2009 9.8.2007 Foto: Bjørn Eriksson

Læs mere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Kommende arrangementer

Kommende arrangementer DGF Kommende arrangementer Nyhedsbrev nr. 3 December 2002 17. december 2002 kl. 15.00 Geologisk Institut Århus 19. december 2002 kl. 17.00 Mærsk Olie og Gas, København DGF oliegeologisk foredragsrække:

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier

Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier Af Søren Gregersen, De geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der små jordskælv uden

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Baggrundspapir om kontinentalsokkelprojektet På kontinentalsokkelprojektets

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 24

GEUS-NOTAT Side 1 af 24 Side 1 af 24 Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet V/ Merete Storr-Hansen og Ole Kastbjerg Nielsen Fra: Peter Gravesen, GEUS Kopi til: - Fortroligt: nej Dato: 20-12-2016 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-16-08

Læs mere

ADGF p,. Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Indledning

ADGF p,. Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Indledning Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat LARS N. JENSEN & OLAF MICHELSEN ADGF p,. D Jensen, L. N. & Michelsen, O.: Tertiaer haevning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat.

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

GEUS 2015 og lidt mere

GEUS 2015 og lidt mere GEUS 2015 og lidt mere GEUS glaciologiske feltaktiviteter 2015 Vedligeholdelse af netværk af vejrstationer Vedligeholdelse af GPS og kamera netværk Genflyvning af højdekontur langs Indlandsisens rand (DTU-space)

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Redegørelse for eksisterende bathymetriske data nord for Grønland i forbindelse med FN s Havretskonvention, 76.

Redegørelse for eksisterende bathymetriske data nord for Grønland i forbindelse med FN s Havretskonvention, 76. Redegørelse for eksisterende bathymetriske data nord for Grønland i forbindelse med FN s Havretskonvention, 76. Dennis Anthony/FRV Undersøgelsesområdet nord for Grønland Det arktiske polarhav omkranses

Læs mere

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske

Læs mere

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Fakta-ark om Et multidiciplinært togt sydvest for Færøerne Pilotprojektet

Læs mere

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske

Læs mere

Efterårets arrangementer

Efterårets arrangementer DGF Efterårets arrangementer Dansk Geologisk Forening Nyhedsbrev nr. 10 September 2005 25. august Depositional evolution and conceptual play models for the Palaeogene of the Faroe Shetland Basin Gregers

Læs mere

Internationale videnskabelige tidsskrifter / publikationer International scientific periodicals/publications

Internationale videnskabelige tidsskrifter / publikationer International scientific periodicals/publications Internationale videnskabelige tidsskrifter / publikationer International scientific periodicals/publications Vandressourcer Water resources Belleville E., Dufa, M., Aamand J., Bruun L. & Christensen C.B.V.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner december 1971-december 1972 : " <

Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner december 1971-december 1972 :  < Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner december 1971-december 1972 : " < 8. december 1971 (Århus). Jørgen Billow Beck: Vandbygningsvæsenets kystmorfologiske målinger langs Jyllands vestkyst. Kort

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

ADG. Årsskrift for side Kobenhavn. 18. november 1992.

ADG. Årsskrift for side Kobenhavn. 18. november 1992. Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Tmget LONE KUHNAU Kuhnau, L.: Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Truget. Dansk geol. Foreri.. ADG. Årsskrift for 1990-91.

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

DGF bestyrelsens beretning for 2004

DGF bestyrelsens beretning for 2004 DGF bestyrelsens beretning for 2004 Bestyrelsen Bestyrelsen har 12 medlemmer, som er ansat ved Geologisk Institut Københavns Universitet, Geologisk Institut Århus Universitet, Geologisk Museum, GEUS, Mærsk

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden GEUS I VIETNAM Lars Henrik Nielsen GEUS s mangfoldige aktiviteter er ikke begrænset til det Danske Kongerige. GEUS udfører også geologisk forskning og rådgivning fjernt fra Thoravej, en kvart storcirkel

Læs mere

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen Turen går til De Dansk Vestindiske Øer Nick Svendsen Introduktion De Dansk Vestindiske Øer er blevet nemmere at besøge som turist inden for det seneste år idet rejsebureauerne tilbyder direkte fly til

Læs mere

Figur 1: Eksempler på tidlig holocæne tefra-partikler fra Nordjylland.

Figur 1: Eksempler på tidlig holocæne tefra-partikler fra Nordjylland. Hvad er tefrokronologi? Tefrokronologi er en metode, hvor man, ved hjælp af vulkansk aske (=tefra), kan datere og forbinde arkæologiske og geologiske aflejringer. Grundprincipperne Tefra stammer fra det

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P. 2 12 31. Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet, 1998

Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet, 1998 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet, 1998 Review of Activities 1997 Publication Catalogue 1997 Project Catalogue 1998 Særudgivelse Review of Activities

Læs mere

Rejsen til Nordpolen

Rejsen til Nordpolen Rejsen til Nordpolen Hvordan ser det Arktiske Ocean ud under isen? Af Arne Nielsen, Divisionschef for Oceanografisk Afdeling, Farvandsvæsenet UNCLOS - Havets Grundlov Danmark underskrev sammen med 118

Læs mere

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS. Geological Survey of Denmark and Greenland - GEUS

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS. Geological Survey of Denmark and Greenland - GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS Publikationskatalog 2006 Geological Survey of Denmark and Greenland - GEUS Publication Catalogue 2006 1 Videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter/publikationer

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv 16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

TEMANUMMER FOLDEBJERGENE I NORDØSTGRØNLAND

TEMANUMMER FOLDEBJERGENE I NORDØSTGRØNLAND G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER FOLDEBJERGENE I NORDØSTGRØNLAND N R. 2 S E P T E M B E R 2 0 0 1 Foldebjergene i Nordøstgrønland Niels Henriksen A. K. Higgins Den nordøstgrønlandske del af

Læs mere

Publikationskatalog. Publication catalogue. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet

Publikationskatalog. Publication catalogue. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet Publikationskatalog Publication catalogue 2000 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet Thoravej 8, 2400 København NV, Danmark Tlf.: 38142000 - www.geus.dk - geus@geus.dk

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen

Læs mere

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Andreas Arent Jespersen & Jeppe Vestergaard De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Afgrænsning af overlappende krav på den

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Dagens Program. Lidt om Booking.com. Lokal Statistik. Multiplatform Oplevelse. Kaffe pause. Profil Optimering. Spørgsmål. lu á Booking.

Dagens Program. Lidt om Booking.com. Lokal Statistik. Multiplatform Oplevelse. Kaffe pause. Profil Optimering. Spørgsmål. lu á Booking. Booking.com Dagens Program Lidt om Booking.com Lokal Statistik Multiplatform Oplevelse Kaffe pause Profil Optimering Spørgsmål lu á Booking.com Kontoret i København Kontoret i København *Henrik C. Strand

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. august 2013 Invitation til at afgive tilbud på Strategisk miljøvurdering for

Læs mere

Grønland. Oversigt over gældende P- og T- meddelelser. Pr. 17. juni (T). Disko Bugt S. Sydostbugten. Ikamiut. Anlægsarbejde. EfS 24/

Grønland. Oversigt over gældende P- og T- meddelelser. Pr. 17. juni (T). Disko Bugt S. Sydostbugten. Ikamiut. Anlægsarbejde. EfS 24/ (T). Disko Bugt S. Sydostbugten. Ikamiut. Anlægsarbejde. EfS 24/628 2016. (T). Nuuk Havn SE. Qeqertaq Avalleq. Forfyr slukket. EfS 1/48 2016. (P). Nuuk Havn. Yderhavn. Umiarsualiviup Qeqertai. Anlægsarbejde.

Læs mere