Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d."

Transkript

1 Cancer Mammae Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d.

2 Af: Niels Kroman, dr. med. Claus Kamby, dr. med. Gosia Tuxen, ph.d. Henrik L. Flyger, ph.d. 1. udgave, 1. oplag 2010 Pfizer Danmark, 2010 Redaktion: Charlotte E. Madsen Tryk: PE offset A/S, Varde Temahæftet kan bestilles på eller ved henvendelse til Pfizer Danmark, tlf Samtlige rettigheder til materialet tilhører Pfizer ApS. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette temahæftes fotografier og tekst uden Pfizer ApS skriftlige tilladelse er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Epidemiologi 4 Risikofaktorer 5 Udviklingen i forekomsten af brystkræft over tid 6 Konklusion 7 Diagnose 9 Henvisning 10 Triple-test 13 Kirurgisk behandling 16 Lumpektomi 17 Mastektomi 21 Lymfeknudeoperation 26 Rekonstruktion 27 Adjuverende behandling 29 Systemisk behandling 13 Strålebehandling 16 Primær (præoperativ) medicinsk behandling 17 Kontrol efter primær og eventuel adjuverende behandling 21 Hvad består kontrollen af? 26 Hyppighed og længde af kontrolforløb 27 Lokalt og / eller loko-regionalt recidiv 29 Behandling 16 Prognose 17 Metastaserende brystkræft 21 Undersøgelser 26 Behandling 21 Senfølger 26

4 Epidemiologi Brystkræft er med over nye tilfælde om året den hyppigste maligne sygdom blandt danske kvinder og udgør sammen med lungecancer den cancerform, flest kvinder dør af. Den gennemsnitlige livstidsrisiko, dvs. fra fødslen til 80-års alderen, vil for en dansk kvinde, som fødes i dag være godt 10 %. Da incidensen af brystkræft har været støt stigende i mere end 50 år, med en stigningstakt på 2-3 % per år, er der stor interesse for at afdække årsagerne til sygdommen og til denne stigning (Figur 1). Det angives ofte, at årsagen til brystkræft ikke kendes, og at man ikke kan forklare den stigende udbredelse af sygdommen. De seneste ti år er der dog kommet en del ny viden om risikofaktorer for udvikling af brystkræft. I det efterfølgende redegøres kort for etablerede risikofaktorer. Figur 1: Aldersstandardiseret incidens af primær brystkræft i Danmark Risikofaktorer Medfødt disposition Ca. en fjerdedel af alle tilfælde af brystkræft indgår en genetisk disposition. I sjældne tilfælde skyldes dispositionen en fejl i et gen, f. eks BRCA-genet. Analyser peger på, at halvdelen af alle tilfælde af brystkræft optræder hos 12 % af befolkningen, der på basis af flere gener har øget risiko for udvikling af sygdommen. En nærmere afklaring af dette, vil måske åbne muligheder for en mere målrettet screening og forebyggelse. 4

5 Risikofaktorer relateret til reproduktion og hormonpåvirkning Sygdommen er ca. 200 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd; kvinder uden ovariefunktion har en negligeabel risiko for at udvikle sygdommen. Fire hormonrelaterede parametre er hver især væsentligt knyttet til en kvindes risiko for udvikling af brystkræft: Tidsrummet mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet. Antallet af fuldbyrdede graviditeter. Det samlede antal menstuationscykli. Varigheden og størrelsen af endogen plus eksogen hormonpåvirkning. Frem til menarchen ligger det primitive mammaanlæg i dvale. Ved den begyndende hormonpåvirkning omkring menarchen udvikles en stor mængde primitive bryststamceller i brystet. Modningen af disse stamceller til fuldt differentierede kirtelceller sker først ved den første fuldbyrdede graviditet. Perioden fra menarchen til første graviditet synes således at være en sårbar periode for mamma, da umodne stamceller generelt er mere følsomme overfor carcinogene påvirkninger end fuldt differentierede celler. Jo kortere tidsrum fra menarchen til første graviditet jo mindre tid eksponeres de følsomme udifferentierede stamceller i mamma og jo mindre vil risikoen for brystkræft være. Antallet af menstuationscykli Principielt forberedes mamma under hver menstruationscyklus til en graviditet og efterfølgende amning. I begyndelsen af hver cyklus sker der en opbygning af celler, der efterfølges af cellehenfald, hvis en graviditet ikke indtræder. Det er vist, at der er en direkte proportionalitet mellem antallet af gange mamma udsættes for denne vækststimulation og risikoen for udvikling af brystkræft. Det er derfor gunstigt at få mange børn da graviditet og til dels amning reducerer antallet af cyklus. Varigheden af endogen og exogen hormonpåvirkning Påvirkning af såvel østrogen som gestagen medfører en risiko for udvikling af brystkræft. Præmenopausalt domineres hormonproduktionen af ovarierne. Postmenopausalt er den væsentligste kilde til østrogenproduktion omdannelsen af hormonforstadiet androstendion til østriol. Denne proces sker via et aromataseenzym, der primært er lokaliseret i fedtvæv. Der er derfor en direkte sammenhæng mellem mængden af fedtvæv og østrogenniveauet hos postmenopausale kvinder, og mellem mængden af fedtvæv (BMI) og risikoen for brystkræft. Østrogen metaboliseres i leveren, hvorfor en nedsat leverfunktion kan påvirke østrogenniveauet i opadgående retning. Dette menes at være årsagen til, at alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft. Medikamentelle hormoner tilføres væsentligst ved hormonel kontraception, i forbindelse med ovariel stimulation samt ved postmenopausal homonterapi (HT). Mens indflydelsen af p-piller er beskeden, formentlig fordi disse erstatter en i forvejen eksisterende endogen hormonproduktion, øger HT risikoen for i nogenlunde samme omfang, som hvis kvinden har en naturligt sen menopause. Ovennævnte faktorers betydning er resumeret i Tabel 1. 5

6 Reproduktive og hormonelle risikofaktorer for udvikling af brystkræft Ætiologisk faktor Ændring i relativ risiko Kommentar Første fødsel Alder ved menarche Alder ved menopause 3 % øgning for hvert års udskydelse 4 % formindskning pr. år menarchen forsinkes 3 % øgning pr. år menopausen forsinkes 4,3 % formindskning/år 7 % formindskning/barn 2,3 %/år Nulliparitet svarer til første fødsel ved 30-års alderen Amning Paritet HRT Kropsvægt 1 %/kg Kun efter menopausen Alkohol 7 % øgning/genstand 1 Genstand = 10g alkohol Tabel 1 Faktorer, der synes uden betydning for udviklingen af brystkræft Rygning, immunsvækkelse, stress og depression synes ikke at påvirke risikoen for brystkræft. Andre risikofaktorer Motion: Der er en stærk association mellem BMI og fysisk aktivitet. Der synes dog at være belæg for, at fysisk aktivitet i sig selv kan nedsætte risikoen for udvikling af brystkræft. Kost: Undersøgelser vedr. kostens indhold af, fedt, animalsk protein, grønsager, fiberindhold samt naturligt forekommende østrogenlignende stoffer i planter, såkaldte phyto-østrogener, er inkonklusive, når der korrigeres for fedme og alkoholforbrug. Der er således ikke evidens for en relation mellem kost og risiko for brystkræft. Udviklingen i forekomsten af brystkræft over tid Risikoen for at få brystkræft er fordoblet i løbet af de sidste 50 år. Incidensstigningen er dog ikke ligeligt fordelt mellem forskellige aldersgrupper. Som det fremgår af Figur 2, er stigningen i perioden koncentreret i aldersgruppen år. Incidensraten er næsten konstant blandt kvinder under 45 år. Stigningen er kun set for de hormonfølsomme kræftknuder. 6

7 Figur 2: Incidensraten af brystkræft i Danmark 1975 & 2003 i forskellige aldersgrupper. Kilde: NORDCAN. Tiltagende overvægt og alkoholforbrug, tidligere menarche, senere første fødsel, færre børn, hormonterapi vil netop øge incidensen af hormonfølsom brystkræft i den aldersgruppe, hvor incidensstigningen er observeret. Således kan brystkræft i nogen grad betragtes som en livsstilssygdom. Konklusion Brystkræft er en multifaktorielt betinget sygdom, hvor både genetiske, føtale og postnatale ekspositioner spiller ind. Reproduktive parametre synes af størst betydning for sygdommens udbredelse, og en stor del af den stigning, der har fundet sted gennem senere årtier kan forklares ved ændringer i kvindernes livsstil specielt reproduktive forhold. Forebyggelse af brystkræft bør fokusere på alder for første barns fødsel, på forebyggelse af overvægt, på motion og en begrænsning i kvinders forbrug af alkohol, mens det forebyggende potentiale i reduktion i eksogent tilførte hormoner, i kostændringer og rygeophør er beskedent. 7

8 Diagnose Danmark foregår behandling af brystkræft efter rekommandationer fra DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group, DBCG blev oprettet i 1977 for at optimere diagnostik og behandling af brystkræft samt for at sikre, at alle patienter i Danmark, uanset afdeling, får tilbudt behandling efter ens retningslinjer. Henvisning Det er vigtigt, at henvisende læge giver nøjagtige kliniske oplysninger, da disse anvendes som grundlag for prioritering, hvorved de får betydning for visitation og et optimalt patientforløb. Hvis en kvinde ønskes indkaldt og behandlet i henhold til forløbet beskrevet i kræftpakkerne skal der foreligge mindst et af følgende symptomer: palpatorisk suspekt tumor nytilkommen papilretraktion nytilkommen hudindtrækning, papil-areolaeksem/ulceration (obs. morbus Paget) klinisk suspekte aksillære lymfeknuder. billeddiagnostisk suspekt forandring, som kræver yderligere udredning. Kvinden skal informeres om at hun henvises på mistanke om kræft. Hvis en patient ønskes hurtigt undersøgt af andre grunde end mistanke om cancer, bør den reelle grund anføres, så man kan forsøge at tage hensyn hertil. Forud for henvisningen til mammografi bør henvisende læge ikke foranstalte, at der foretages indgreb på mammae (heller ikke nålebiopsier), idet indgreb kan vanskeliggøre/umuliggøre mammografisk vurdering. 8

9 9

10 Triple-test Den videre udredning foregår i integrerede diagnostiske system. Dette bygger på et tværfagligt samarbejde mellem radiolog, kirurg og patolog. Hovedhjørnestenen i diagnostikken af brystkræft er triple-testen. Testens tre led er en klinisk undersøgelse, billeddiagnostik og biopsi. Det er vigtigt, at alle led i triple-testen er evaluerbare. Det vil sige, at biopsien er af god kvalitet, og at billeddiagnostikken kan belyse den kliniske problemstilling, samt at palpationen foretages af en erfaren specialist. Hvis tumor er non-palpabel, falder den kliniske undersøgelse væk som led i triple-testen. I disse tilfælde vil man almindeligvis betragte en entydig billeddiagnostik og biopsi som diagnostisk sikker. Biopsi af non-palpable billeddiagnostisk benigne tumorer, f. eks. cyster eller fibroadenomer, er ikke nødvendig, da dette ikke giver nogen øget diagnostisk sikkerhed. Hvis alle led i triple-testen viser benigne forhold, kan man undlade operation. Hvis alle led viser malignitet, er cancerdiagnosen sikker, og en definitiv kirurgisk behandling kan planlægges. Hvis der er uoverensstemmelse mellem testens tre led, anbefales det oftest, at forandringen fjernes mhp. definitiv histologisk diagnose, med mindre supplerende billeddiagnostik eller fornyet biopsi forventes at kunne give en endelig afklaring. Det må af flere grunde generelt frarådes, at der foretages kirurgisk fjernelse af en proces i mamma, uden at der foreligger triple-test. Hvis det viser sig, at der er tale om cancer, vil excisionen af tumor sjældent være radikal. En nødvendig re-operation vil medføre, at der skal fjernes mere væv, end hvad der havde været nødvendigt, hvis man ved første indgreb havde planlagt en radikal operation. Dette vil kunne kompromittere det kosmetiske resultat og i nogle tilfælde endda nødvendiggøre mastektomi, hvor en brystbevarende behandling kunne have været mulig, hvis kvinden primært havde været henvist til det integrerede diagnostiske system. Kirurgiske indgreb i øvre laterale kvadrant kan endvidere forhindre anvendelsen af sentinel node teknikken. Således kan en fjernelse af en lille malign tumor medføre, at man må foretage fuld aksilrømning, hvor der ellers kunne være anvendt sentinel node teknik. Principperne i triple-testen kan i visse tilfælde fraviges. Der diagnosticeres i gennemsnit kun to tilfælde af brystkræft i Danmark om året hos kvinder under 25 år. Det er derfor fuldt forsvarligt at se an ved små klinisk benigne tumorer hos helt unge kvinder. Hos ældre kvinder ønsker man generelt ikke at opspore subkliniske cancere eller carcinoma in situ forandringer. Hos ældre kvinder over 75 år bør man derfor være tilbageholdende med at lave billeddiagnostik. Ved klinisk suspicio henvises direkte til den ansvarlige kirurgiske afdeling. En grovålsbiopsi, der bekræfter cancerdiagnosen, betragtes som diagnostisk sikker. 10

11 Kirurgisk behandling Baggrunden for at behandle brystkræft kirurgisk er ideen om at kunne fjerne sygdommen inden den spreder sig; det over 100 år gamle Halsteds princip. I modsætning til Halsted, der fjernede det der maksimalt tåltes, tilstræber man i dag at fjerne mindst muligt, men stadig tilstrækkeligt og sikkert. For langt de fleste patienter med brystkræft er operation den primære behandling. Kun meget fremskredne tilfælde eller hvor der er et ønske om at få knuden til at svinde inden en operation startes med medicinsk behandling. Der opereres på to principielt forskellige måde: 1. Brystbevarende operation (lumpektomi) 2. Fjernelse af brystet (mastektomi). Begge metoder er lige sikre når det kommer til overlevelse, men de har hver især fordele og ulemper. Beslutningen om hvilken type operation der skal foretages træffes altid, efter grundig information, mellem kirurg og patient. Der findes situationer, hvor man på trods af det teknisk muligt at foretage en brystbevarende operation finder en relativ indikation for mastektomi. Det kan bl.a. være hos meget unge kvinder med en stor risiko for opståen af en ny brystkræft. Lumpektomi Ved lumpektomien fjernes kræftknuden med en bræmme af normal væv. Det er vigtigt at resektionsrandene er helt frie for rest sygdom. Da der kan forekomme mikroskopisk sygdom, som ikke kan ses under selve operationen er det sommetider nødvendigt at foretage en reresektion, når det endelige histologisvar er kendt. I yderst sjældne tilfælde kan de mikroskopiske forandringer være så udbredte at man må anbefale mastektomi. Mikroskopiske forandringer er ofte DCIS (ductal carcinoma in situ). Frank s nålemarkering I forbindelse med indførelsen af den populationsbaserede screening i Danmark findes der ofte tidlige stadier af brystkræft som ikke har givet sig til kende ved en palpabel knude. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at markere det syge område med en nål kaldet Franks nålemarkering. Markeringen foretages enten ultralyds vejledt eller røntgen vejledt, ved at man stikker en nål ned til den suspekte forandring, og fører en tynd wire med modhager gennem nålen således at spidsen kommer til at ligge i forandringen. Herefter kan kirurgen anvende nålen som en pil der peger på det område der skal fjernes. For at sikre at det fjernede svarer til det der ønskes fjernet tages et kontrol røntgen billede af det fjernede. 11

12 12

13 Onkoplastik I nogle situationer er det ikke muligt at foretage en brystbevarende operation med et godt kosmetisk resultat på grund af knudens størrelse og eller placering. Det drejer sig ofte om knuder i de nedre kvadranter. I sådanne tilfælde kan anvendes det der kaldes onkoplastiske teknikker. Disse udføre i mange situationer af brystkirurgen, men kan være af et sådant omfang at operationen udføres i et samarbejde med en plastikkirurg. En brystbevarende operation skal altid følges op af strålebehandling. Dette er en forudsætning for at behandlingen er lige så effektiv som en mastektomi. Lumpektomi fordel: bevarelse af brystet ulempe: mulig re-operation, altid strålebehandling Mastektomi Ved en mastektomi fjernes hele brystkirtlen således at huden ligger glat hen over pectoralis musklen som hos en mand. Det at få foretaget en mastektomi udelukker ikke at der skal gives strålebehandling, da denne også gives på andre indikationer end bestråling af residual mamma. En mastektomi giver forbavsende få smerter trods fjernelsen af et betydeligt volumen. Det er ofte tilstrækkeligt at give svage analgetika i forløbet og enkelte patienter føler slet ikke behov for smertestillende behandling. Det at få fjernet et bryst har stor psykologisk betydning for de fleste kvinder. Det påvirker deres kropsopfattelse, minder dem konstant om at de er behandlet for en potentielt dødelig sygdom, samt giver rent praktiske problemer. Mastektomi Fordele: Ingen re-operation af brystet, mulighed for at undgå strålebehandling Ulempe: Mangler brystet 13

14 Lymfeknudeoperation Når brystkræft diagnosticeres, er man interesseret i at finde ud af om sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen. Dette har betydning for prognosen og behandlingen. Der foretages i forbindelse med den billeddiagnostiske udredning altid en ultralydsscanning af armhulen. Hvis der ved denne undersøgelse findes tegn på spredning foretages ofte en finnålsaspiration (FNAC) fra den mistænkte lymfeknude og hvis denne bekræfter mistanken foretages en fuld axilrømning. Ultralyd undersøgelsen er ikke følsom nok til at kunne stå alene. Derfor foretages derfor en sentinel node operation (skildvagt lymfeknude operation). Skildvagt lymfeknuden er den lymfeknude der først modtager lymfe fra det tumorbærende område og derfor ved spredning af kræftceller først modtager disse. Man finder sentinel node ved hjælp af blå farve og radioaktivitet som tilbageholdes i lymeknuden. Typisk sprøjtes der en lille dosis radioktivitet ind omkring brystvorten dagen før operationen og blå farve ved knuden umiddelbart forud for operationen. Ved helt præcis at kunne udpege en enkelt eller ganske få lymfeknuder med særlig risiko for spredning åbnes der mulighed for at disse kan undersøges under selve operationen. Derved kan kirurgen få besked om der findes spredning og om der skal foretages fuld axil rømning ved samme indgreb. Ved ca. 10% af operationerne findes metastaserne i sentinel node først ved den endelige histologi undersøgelse og der må foretages en senere reoperation af armhulen. Ved en fuld axilrømning fjernes lymfeknuderne i et bestemt område af armhulen. Området er afgrænset af muskler, kar og nerver i armhulen. Området indeholder normalt 10 til 20 lymfeknuder. Fjernelse af en enkelt eller ganske få lymfeknuder giver som regel ingen eller meget få bivirkninger; fuld axil rømning giver bivirkninger hos over halvdelen. 14

15 Bivirkninger efter kirurgi Alle operationer kan medføre blødning, infektion og serom dannelse. Specielt serom dannelse giver besvær efter brystkirurgiske indgreb. Over 80 % af vore patienter får behov for udtømning af seromer. Seromer er væske i den hulhed der opstår efter operationen. Væsken indeholder hovedsagelig infalmatoriske stoffer og er kun i begrænset omfang lymfe som ophobes p.g.a. overskårne lymfebaner. Der findes ingen effektiv behandling der forhindre dannelsen. Behandlingen er alene udtømning. Dette foretages let ved aspiration med en almindelig vene eller knæpunktur kanyle og sprøjte. Ved mange gentagne punkturer kan der opstå sekundære infektioner. Disse ses sommetider længe efter primær indgrebet og endt strålebehandling. Seromer tømmes når de generer eller hvis de giver anledning til infektion. Lumpektomi: Deformitet i brystet. Det kosmetiske resultat efter en lumpektomi kan først rigtig bedømmes efter endt strålebehandling. Mastektomi: Hud nekrose i kanten af cicatricen, rammer specielt rygere. Føleforstyrrelser på huden hen over det opererede område. Armhule operation: Nedsat bevægelighed af armen, føleforstyrrelser bag på armen, lymfødem, nedsat kraft i armen / øget trætbar hed. De fleste patienter kan dog genoptage de aktiviteter de havde før operationen igen bagefter. Behandling og forebyggelse af armkomplikationer varetages af fysioterapeuter. Der findes regionale forskelle på hvordan dette er organiseret. I dele af landet foregår al genoptræning på sygehus andre steder er det forankret i komunerne. I tilfælde af at der opstår lymfødem skal patienten henvises til fysiorisk behandling, der kan bestå af; massage, bandagering, kompressionsstrømpe og øvelsesprogram. Ved sene lymfødemer skal patienten evalueres for at udelukke lokal recidiv som årsag. Det er vigtigt at patienter med lymfødem beskytter deres hud mod små rifter da de let får hudinfektioner som erysipelas. Rekonstruktion Formålet med en rekonstruktion er at skabe den bedst tænkelige protese. Det vil sige forsøge at efterligne facon, størrelse, placering, konsistens og farve på et normalt bryst. Man skelner mellem primære og sekundære rekonstruktioner. Primære rekonstruktioner er rekonstruktioner der foretages ved samme indgreb hvor brystkirtlen fjernes, ved en fælles operation mellem brystkirurger og plastikkirurger. Den sekundære rekonstruktion foretages ofte efter et til to år efter den primære kræft operation og foregår på 15

16 plastikkirurgisk afdeling. De anvendte metoder er principielt de samme. Primære rekonstruktioner anvendes især ved genetisk disponerede, udbredt carcinoma in situ, og tidlige stadier af invasiv sygdom hvor der ikke forventes komplicerende efterbehandling. Der er tre typiske måder at rekonstruere et bryst: 1. Med protese 2. Kombination af protese og eget væv 3. Eget væv alene ad 1: Når brystet genskabes med brug af implantater, indoperere man først en protese som kan udvide sig (ekspanderprotese). Den lægges under pectoralis musklen, og ekspanderes så langsomt med vand til den har den ønskede størrelse. Dette sker typisk ved påfyldning i plastikkirurgisk ambulatorium en gang om ugen. Når den har en passende størrelse venter man nogle måneder så huden og musklen bliver eftergivelige før man ved en ny operation udskifter ekspanderen til den blivende silikone protese. Moderne silikone proteser består af en ydre rug fastere silikone-skal og en kerne af blødere silikone-gel. Der har ikke kunne vises nogen sammenhæng mellem silikone implantater og nogen former for kroniske sygdomme. Silikone kan dog lække og sætte sig i lymfeknuderne i armhulen. Normalt dannes der en kapsel rundt om implantatet, så lækage fra proteser ikke betyder noget. Fordel: Mindre indgreb Ulemper: Mindre godt kosmetisk resultat som følge af skrumpning, udskiftning af protesen, ikke godt hvis der skal stråles, ofte korrektion modsidigt ad 2: Når der anvendes eget væv drejer det sig om anvendelse af en lap. Dette er et stykke væv som enten flyttes på en stilk eller frit. Kombinationen af protese og eget væv kan anvendes når man tager en lap fra ryggen, det der kaldes en latissimus dorsi lap. Her svinges latissimus dorsi musklen med noget overliggende hud og subcutis frem på en stil fra armhulen. Da dette ikke altid giver nok fylde kan det suppleres med implantat. Andre lapper er mulige men anvendes sjældent. Fordele: Mellemstort indgreb der ikke kræver mikrokirugi Ulempe: Ar på ryggen, kræver ofte brug af implantat ad 3: Rekonstruktioner med eget væv alene er oftest DIEP (deep inferior epigastric perforator) eller TRAM (transverse rectus abdominis myocutaneous) lapper. Disse flyttes som regel som frie lapper dvs. ved anvendelse af mikrokirurgi, hvor der anastomoseres til nye kar. Fordele: Bedste kosmetiske resultat, kræver ingen protese Ulemper: Stort kirurgisk indgreb, ikke alle egnet, risiko for at transplantatet dør, risiko for ventral hernie og fedtnekrose 16

17 Uanset hvilken rekonstruktion man vælger, kan det blive nødvendigt med en modsidig korrektion. Hvilken type af rekonstruktion man vælger afhænger af patientens konstitution og ønsker, og aftales altid mellem plastikkirurg og patient efter grundig information om fordele og ulemper. Følgende parametre har betydning når egnetheden til et rekonstruktivt indgreb vurderes; alder, vægt, rygning, samtidige og tidligere sygdomme og operationer, planlagt efterbehandlling (kempoterapi og strålebehandling). 17

18 18

19 19

20 Adjuverende behandling Systemisk behandling DBCG har fastlagt, at medicinsk behandling anbefales til patienter, der uden adjuverende behandling har en øget alderssvarende dødelighed. Det betyder, at nogle patienter tilbydes medicinsk efterbehandling selvom risioen for tilbagefald er beskeden. Medicinsk behandling anbefales således ikke til patienter med lav risiko for recidiv (lav-risikogruppen): ingen fjernmetastaser ingen lymfeknudemetastaser tumorstørrelse < 10 mm gunstig histologi og grad (duktalt carcinom grad 1, lobulært carcinom grad 1-2 eller anden carcinomtype) østrogen receptor positiv ( > 10 % positive tumorceller) HER2 (human epidermal vækstfaktor receptor 2) negativ TOP2A (topoisomerase IIα) normal eller ukendt (analysen er ikke standard) alder > 50 år Patienter med en eller flere af risikofaktorer (lymfeknudemetastaser eller duktal karcinom grad II-III / lobulær grad III eller HER2 positiv eller TOP2A abnorm) tilbydes medicinsk behandling (tabel 2). Medicinsk behandling kan bestå af kemoterapi, antihormonel behandling og behandling med monoklonale antistoffer. Valg af type af medicinsk behandling er afhængig af receptorstatus, alder og tumorstørrelse (se tabel nedunder). Patienter med HER2 positiv brystkræft bør under hensyn til evt. co-morbiditet tilbydes kemoterapi og Trastuzumab. Receptor status Alder Tumor størrelse Risiko faktorer Behandling 0 % KT 1-9 % KT + AH >10 % <40 år KT + AH år 0-10 mm > 10 mm år 0-10 mm mm nej ja ja nej ja > 20 mm > 60 år AH KT kemoterapi, AH anti-hormonel behandling AH KT + AH KT + AH KT + AH AH KT + AH KT + AH Tabel 2 20

21 Kemoterapi Adjuverende kemoterapi gives efter kirurgi, og kan starte så snart operationssåret er helet. Kemoterapien gives intravenøst i løbet af ½ til 1 time. Behandlingen gentages hver 3. uge, i alt seks gange. De første tre behandlinger er med epirubicin og cyklofosfamid (EC) og de sidste tre er med docetaxel. Bivirkninger Efter behandlingen kan der i de første dage komme bivirkninger i form af almen utilpashed, kvalme eventuelt opkastninger og diarre. Kemoterapi kan desuden medføre immunsuppression (med øget risiko for infektioner 1-2 uger efter behandlingen), irritation af slimhinder (især i øjne og mund), smagsændringer og stomatitis. De fleste af disse bivirkninger kan lettes med medicin. Præmenopausale kvinder kan gå i overgangsalder på grund af ovariel suppression. Nogle, især de yngre, kan begynde at menstruere igen nogen måneder, og i sjældent tilfælde nogen år, efter afsluttet kemoterapi. Kemoterapi medfører hårtab hos alle patienter. For alle gælder dog, at håret vokser ud igen, når behandlingen er afsluttet. De fleste oplever træthed, som typisk aftager i månederne efter behandlingen er afsluttet. Op til en tredjedel af patienterne klager dog over træthed fem år efter behandlingens afslutning. Ved behandling med epirubicin er der beskrevet hjerteinsufficiens; risiko ved kun tre behandlinger er dog meget ringe. I forbindelse med behandling med docetaxel kan der opstå allergiske reaktioner, som forebygges med prednisolon ét døgn før samt to døgn efter behandlingen, neurotoksisitet med prikken og snurren i fingre og tæer, ødemer og negleforandringer, som kan ligne en svampeinfektion. I sjældne tilfælde kan patienter miste en hel negl (figur 3). Figur 3 21

22 En meget hyppig bivirkning relateret til behandling med docetaxel er muskel- og ledsmerter, som hos nogen patienter kan være meget udtalte (influenzaagtige bivirkninger). Smerter er forbigående, varende nogle dage og kan behandles med diverse smertestillende medicin. Antihormonel behandling Antihormonel behandling er kun relevant for de ca. 70 % af patienterne, som har hormonreceptor positiv brystkræft. Til præmenopausale kvinder anbefales tamoxifen. Tamoxifen er en patiel østrogenreceptoantagonist (figur 4). Til postmenopausale anbefales behandling med en aromatasehæmmer (letrozol, anastrozol eller exemestan), som virker ved at nedsætte østrogenkoncentrationen i blodet og dermed stimulationen af østrogenreceptorpositive (tumor-) celler (figur 5). Blandt de tre aromatasehæmmere anbefales letrozol. Den anbefalede varighed af antihormonel behandling, alene eller efter kemoterapi, er fem år. Figur 4 22

23 Hvis der alene gives antihormonel behandling påbegyndes denne snarest muligt efter operation. Hvis der også gives kemoterapi påbegyndes antihormonel behandlingen tre uger efter den sidste serie kemoterapi. Antihormonel behandling gives samtidig med strålebehandling og antistofbehandling. Bivirkninger ved antihormonel behandling hedeture svimmelhed depression let udtynding af håret let kvalme diarre tørre slimhinder led- og muskelsmerter vægtøgning Bivirkninger relaterede til behandling med tamoxifen let øget risiko for thrombo-emboliske komplikationer let øget risiko for livmoderkræft Figur 5 23

24 Bivirkninger relaterede til behandling med aromasehæmmere osteoporose / frakturer Risikoen for tromboemboli er signifikant er forøget behandling med tamoxifen på niveau med postmenopausal hormonterapi. Tidligere trombo-emboliske tilfælde betragtes derfor, som en relativ kontraindikation for behandling med tamoxifen. Behandling med aromatasehæmmere medfører, i forhold til tamoxifen, noget mindre hyppighed af hedeture, men større hyppighed af muskuloskeletale bivirkninger. På grund af risiko for osteoporose tilrådes alle patienter der får behandling med aromatasehæmmere dagligt tilskud af kalcium og D vitamin. Patienterne tilbydes osteodensitometri (DEXA-scanning) ved start på behandling. Kendt symptomatisk osteoporose kan betragtes som en relativ kontraindikation for behandling med aromatase-hæmmere, med mindre der samtidigt påbegyndes behandling med bisphosphonat. Antistofbehandling Omkring % af alle brystkræft tilfælde er HER2 positiv og kan behandles med trastuzumab. Trastuzumab er et humaniseret murint monoklonal antistof rettet mod human epidermal growth factor receptor 2 (HER2). Trastuzumab tilbydes alle patienter med HER2 positiv brystkræft, hvis der som led i den adjuverende behandling er givet kemoterapi. Trastuzumab startes sekventiel med docetaxel og gives intravenøst hver 3. uge i ét år (17 gange). Bivirkninger Bivirkninger kan være forbigående feber, kulderystelser, hovedpine, svimmelhed, kvalme, træthed, hoste og udslet. De fleste bivirkninger ses kun ved den første behandling med trastuzumab. Trastuzumab kan påvirke hjertefunktion, hvorfor det er nødvendigt at monitorere denne. Strålebehandling Formålet med at give postoperativ strålebehandling er primært at reducere risikoen for recidiv lokalt (regio mammaria) og regionalt (svarende til de regionære lymfeknuderegioner aksillært, periklavikulært). De seneste års forskning har desuden dokumenteret, at postoperativ strålebehandling til patienter der er radikalt opereret for brystkræft medfører en reduktion i mortaliteten. Strålebehandlingen medfører således både en eradikation af subkliniske metastaser loko-regionalt, og en hindring af yderligere spredning af tumorceller fra det loko-regionale område til resten af kroppen (fjernmetastaser). 24

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

CANCER MAMMAE. Behandlingsvejledning

CANCER MAMMAE. Behandlingsvejledning CANCER MAMMAE Behandlingsvejledning Dette dokument er den fælles instruks for cancer mammae i Region Hovedstaden. Dokumentet erstatter den tidligere behandlingsvejledning for c.mammae på SKA s hjemmeside.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

FLOW SHEET (1. år, serie 1-3) DBCG 2014 -bt, -dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr. 0 3 6. Dag, md.

FLOW SHEET (1. år, serie 1-3) DBCG 2014 -bt, -dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr. 0 3 6. Dag, md. DBCG 2014 -bt, -dt: DOC / PACL FLOW SHEET (1. år, serie 1-3) Navn CPR. nr. Sygehus, afd. Vejledning: Dette Flow Sheet anvendes som afdelingens behandlings- og undersøgelsesskema (side 1) samt registreringsskema

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

Min historie med senfølger

Min historie med senfølger 7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) DBCG 2009-b, -bt, -d, -dt: EC DOC DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr. 9 10 11 12 13 14 15 16 17. Dag, md.

FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) DBCG 2009-b, -bt, -d, -dt: EC DOC DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr. 9 10 11 12 13 14 15 16 17. Dag, md. DBCG 2009-b, -bt, -d, -dt: DOC FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) Navn CPR. nr. Sygehus, afd. Vejledning: Dette Flow Sheet anvendes som afdelingens behandlings- og undersøgelsesskema (på denne side) samt registreringsskema

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) DBCG bt, -dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP 〇 〇 〇 〇〇〇〇〇

FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) DBCG bt, -dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP 〇 〇 〇 〇〇〇〇〇 DBCG 2015 -bt, -dt: DOC / PACL FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) Navn CPR. nr. Sygehus, afd. Vejledning: Dette Flow Sheet anvendes som afdelingens behandlings- og undersøgelsesskema (side 1) samt registreringsskema

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Information om mandlig brystudvikling

Information om mandlig brystudvikling Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

17 Lokoregionært recidiv

17 Lokoregionært recidiv 17 Lokoregionært recidiv 17.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med lokalt og/eller regionært recidiv får tilbud om en optimal behandling. Metode Retningslinier udarbejdet på

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Strålebehandling med to forskellige doseringer til patienter opereret for brystkræft. hovedprojekt. Aarhus Universitetshospital

Strålebehandling med to forskellige doseringer til patienter opereret for brystkræft. hovedprojekt. Aarhus Universitetshospital Strålebehandling med to forskellige doseringer til patienter opereret for brystkræft hovedprojekt Version 1.0 23/12/2014 Underskrives i 2 eksemplarer: 1 til KFE og 1 til patienten Onkologisk Afdeling D

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft visitation, undersøgelse, behandling og efterkontrol Oktober 1999 Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Indhold Indledning... 4 Opdateringer...

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Patientinformation om deltagelse i forsøg

Patientinformation om deltagelse i forsøg Studiekode: CFEM345D2407 Side 1 af 9 Patientinformation om deltagelse i forsøg Et videnskabeligt forsøg med Tamoxifen og Letrozol til patienter med brystkræft Studiekode: CFEM345D2407 Side 2 af 9 Vi henvender

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

FLOW SHEET (1. år, serie 5-8) DBCG 2015 neo-bt, neo-dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP 〇 〇 〇 〇〇〇〇

FLOW SHEET (1. år, serie 5-8) DBCG 2015 neo-bt, neo-dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP 〇 〇 〇 〇〇〇〇 Operation: Den postoperative behandling fastlægges individuelt afhængig af responsgrad vurderet klinisk, billeddiagnostisk og histopatologisk. DBCG 2015 neo-bt, neo-dt: DOC / PACL FLOW SHEET (1. år, serie

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

DBCGs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 8

DBCGs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 8 Gs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 8 G 77 Regime Ingen aldersgrænse A Lavrisiko Ingen N tumor 5 cm uden invasion i cestae og muskulatur ingen gennemvækst af profunde resektionsflade ingen invasion

Læs mere

17 Lokoregionært recidiv

17 Lokoregionært recidiv 17 Lokoregionært recidiv 17.1 Introduktion 17.1.1 Definition af lokoregionært recidiv Lokoregionært recidiv defineres som recidiv i regio mammaria (inkl. residuale mamma efter brystbevarende behandling)

Læs mere

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 36 JUNI 2004

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 36 JUNI 2004 DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 36 JUNI 2004 Formandsberetning 2003-4...2 Status for registrering i dbcg-databasen og allokering til protokoller i 2003....5 Revision af

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere