Det Arkæologiske Materiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Arkæologiske Materiale"

Transkript

1 Etruskiske hytteurner og tumulusgrave som komparativt materiale for Denne artikel vil beskæftige sig med problemstillingen: Kan etruskiske hytteurner og tumulusgrave benyttes som analogisk komparativt materiale for etruskiske boliger? Spørgsmålet udspringer af den observation, at dette metodiske greb ofte er blevet benyttet ved rekonstruktioner af etruskernes boliger. Metoden synes at hvile på en bred konsensus blandt fagets forskere, og gengives i flere håndbøger på området 1. I de senere år er der dog fremkommet studier af den etruskiske boligarkitektur, der hviler på andre metodiske og teoretiske tilgange. Disse studier gør det muligt ikke alene at diskutere, hvorvidt materiale fra en gravkontekst kan benyttes til at rekonstruere materiale fra en boligkontekst, men også at overveje, hvorvidt andre metoder kan tilføre dette forskningsområde nye perspektiver. Denne artikel vil udfolde sig som en analyse af den analogisk komparative metode, repræsenteret af Friedhelm Prayon og Helle Damgaard Andersens studier i etruskisk arkitektur. Analysen vil danne grundlag for en diskussion af denne metode, hvor dens rødder i etruskologiens historik vil blive inddraget. Herefter vil en alternativ metodologi blive præsenteret og diskuteret gennem Vedia Izzets arbejde Endelig opsummeres artiklens konklusioner i en kort sammenfatning. Der vil ikke blive tale om en kritik af de diskuterede metoder, men en afvejning af deres begrænsninger og muligheder, der forhåbentligt kan danne grundlag for metodologiske refleksioner. Først vil dog følge en kort oversigt over det arkæologiske materiale denne diskussion berører. Det Arkæologiske Materiale I denne diskussion inddrages tre materialegrupper: Hytteurner, tumulusgrave og fund af etruskisk boligarkitektur. Den kronologiske ramme for undersøgelsen er villanovaperioden (ca f.v.t.) og den orientaliserende periode ( f.v.t.) 2. Andet materiale fra gravkontekst, der benyttes metodisk til rekonstruktionen af den etruskiske boligarkitektur, såsom cippi og steler, inddrages ikke 3, ligesom materiale fra arkaisk, klassisk og hellenistisk tid ikke vil indgå i denne sammenhæng. Dette skyldes, at pladsen i denne artikel er begrænset. En diskussion, der involverede alt materiale fra gravkonteksten og bredte sig over hele den etruskiske civilisations kronologiske forløb, ville i nærværende format blive for kortfattet og overfladisk. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet er foretaget på baggrund af to overvejelser: - Hytteurnerne er den tidligste evidens for forestillingen om graven som hjem, der præger de etruskiske døderiter frem til hellenistisk tid. Disse genstande udgør det kronologiske udgangspunktet for det metodologi, der diskuteres i denne artikel. - Tumulierne fra den orientaliserende periode er det tidligste eksempel på en monumentalisering af grave i Etrurien og viderefører symbolikken fra hytteurnerne i deres arkitektoniske udtryk, der videreudvikles op til hellenistisk tid. Hytteurner Hytteurnerne er repræsenteret i det etruskiske kulturområde og i Latium 4. Disse urner havde form som hytter og blev ved begravelsen nedsat i pozzograve. Materialegruppen udgøres af ca. 200 genstande, hvoraf 1

2 hoveddelen er fundet i Etrurien. Mens størstedelen fra Latium stammer fra det årh. f.v.t., dateres de etruskiske til 9. og 8. årh 5. Fra arkaisk tid kendes en lille gruppe husurner. Hytteurnerne er fortrinsvist fremstillet i keramik, men eksempler i bronze kendes også 7 (Fig. 1). Hytteurnerne fra Latium kendetegnes Fig. 1. Hytteurne i bronze fra Vulci. Dateret til midten af 8. årh. ved en rund grundplan og detaljerede gengivelser af arkitektoniske elementer såsom døre og vinduer. De etruskiske hytteurners grundplan er hyppigst rund, men der forekommer ovale og firkantede grundplaner. Denne variation synes ikke at afspejle nogen kronologisk udvikling, men er måske snarere en refleksion af regionale traditioner 8. Dette synes at være tilfældet med udformningen af hytteurnernes superstruktur. Hvor der i området omkring Veii og Bizenso bliver lagt særlig vægt på gengivelsen af arkitektoniske detaljer, som i Latium (fig. 2), bliver der ved Tarquinia, Vulci og Vetulonia i højere grad fokuseret på dekoration af hytteurnerne i form af indridsede detaljer, dekoration af de udvendige loftsbjælker i form af antefixer og applikation af metalfolie (fig. 3) 9. Fig. 2. Sydetruskisk hytteurne i terracotta. Dateret til det 8. årh. f.v.t. Fig. 3. Hytteurne fra Vetulonia i terracotta. Dateret til 8. årh. f.v.t. 2

3 Tumulusgrave Tumulusgrave er repræsenteret på flere af de etruskiske nekropoler men i størst antal og i kontinuerlig kronologisk sekvens på Banditaccianekropolen ved Cerveteri 10. Gravtypen er kendetegnende for den orientaliserende periode. Et af de tidligste eksempler er Tomba Regolini Galassi, der dateres til den første halvdel af 7. årh. 11 (fig. 4). Figur 4. Grundplan af Tomba Regolini Galessi. Tumulusgraven forsvinder i starten af anden halvdel af 6. årh. og afløses af de såkaldte Würfelgräber 12. Tumulusgravene består af et eller flere gravkamre udhugget i grundklippen og blev benyttet fortrinsvist til inhumation. Tumulien bygges op omkring disse gravkamre og kan indeholde flere end en grav 13. Gravkamrene tilgås via et dromos. Endvidere forefindes der ofte en rampe, der på ydersiden af tumulierne fører fra jordniveau til toppen af gravhøjen 14. Gravkamrene indeholder ofte elementer, der synes at stamme fra boligarkitekturen. Således gengiver Tomba della Capanna (fig. 5) - dateret til det tidlige 7. årh. fvt. - en hytte med stråtag (fig. 6) 15, mens Tumolo delle Cinque Sedie (fig 7), der dateres til fvt. bl.a. indeholder stole udhugget i klippen og i loftet gengiver et tegltag (fig. 8). Gravkamrene er som oftest ganske små, hvilket eksemplificeres ved Tumolo delle Cinque Sedie, hvor det centrale kammer måler 5,5 x 2,8 m og det venstre kammer kun 2,8 x 2,5 m 16. Fra den orientaliserende periode kendes der også til grave med dekoration i form af bemaling, som eksempelvis Tomba dei Leoni Dipinti og Tumolo degli Animali Dipinti, begge fra første halvdel af 7. årh. 17 Boligarkitektur Den etruskiske boligarkitektur kendes fra udgravninger i form af grundplaner, hvilket betyder, at der eksisterer et rimeligt kendskab til husenes grundplaner, mens superstrukturens opbygning og udseende ikke kendes. 3

4 Figur 5. Grundplan af Tomba della Capanna. Fig. 6 Indvendigt i Tomba della Capanna Fig. 7 Grundplan af Tumolo delle Cinque Sedie Fig. 8 Indvendigt i Tumolo delle Cinque Sedie Boliger fra den sene villanovaperiode og den tidlige orientaliserende periode kendes fra Acquarossa og San Giovenale. Hytterne i Acquarossa dateres til det årh. fvt. (fig. 9) 18. Disse hytter varierer i form og størrelse: Mens den største hytte (D) måler 2,5 x 9,5 m og er oval, er den mindste hytte (A) 4 x 6,1 m og rund 19. Hytterne viser ikke tegn på vægforløb eller stolper, men er tilsyneladende overleveret som mørke aftegninger i jordlaget. Fra San Giovenale kendes hytter (fig. 10), der dateres til tiden mellem anden halvdel 4

5 Agora nr Fig. 9 Plantegning af Zone K, Acquarossa Fig. 10 Grundplan over zone F, San Giovenale af 8. årh. (hytte A, B og C) og anden halvdel af 7. årh. fvt. (hytte D, E og F) 20. Disse hytter har tydeligt markerede vægforløb og en række stolpehuller lang hyttens midterakse. Deres grundplan er oval og ganske stor i forhold til fundene fra Acquarossa. Således måler hytte D 11 x 5,8 m 21. Fra Monterozzinekropolen ved Tarquinia kendes hytter fra det sene 9. og tidlige 8. årh. Disse hytter er ovale eller rektangulære, og den største måler 7,3 x 12,65 m 22. Boliger fra den senere orientaliserende tid kendes bl.a. fra Acquarossa. Hus A, B, C og D (fig. 11) er rektangulære og tydeligt inddelt i flere rum. Disse strukturer dateres til den sene orientalske eller tidlige arkaiske periode 23. Fig. 11 Isometrisk gengivelse af husene i zone B, Acquarossa 5

6 Gravkonteksten som metodisk udgangspunkt Helle Damgaard Andersens Ph.d. udformer sig som et studie i sakral og profan etruskisk arkitektur i perioden mellem 640 og 480 f.v.t. Damgaards diskussion af hytteurners relevans for rekonstruktionen af boligarkitektur i den tidlige jernalder danner det teoretiske fundament for benyttelsen af arkaiske husurner og gravarkitektur til samme formål 24. I Damgaards metodologi fungerer hytteurner som sekundært evidens for den etruskiske boligarkitektur 25. På trods af hytteurnernes fremtrædende plads i Damgaards metodik, indeholder studiet ingen refleksioner over hytteurnernes anvendelighed til dette formål. Hytteurnerne benyttes af Damgaard til at rekonstruere hytternes superstruktur såsom tag, dekorationer, og placering af vinduer. Især diskuteres tagkonstruktionen på hytter og udviklingen af denne ud fra hytteurnerne 26. Dette problem behandles ligeledes i en artikel fra I denne sammenhæng nævner Damgaard, at hytteurnerne ikke nødvendigvist er fuldstændige gengivelser af huse, og at der derfor må beregnes nogen variation mellem hytteurnerne og de reelle huse 27. Dog mener Damgaard at det er muligt at afgøre hvorvidt, der er tale om en gengivelse af tegl- eller stråtag ved at opmåle hældningsgraden af taget på hytteurnene. Ifølge Damgaard er en hældningsgrad mellem 45 og 60 indikativ på stråtag, mens en hældningsgrad mellem 10 og 20 indikerer, at der er tale om et tegltag 28. Således er Damgaards teoretiske udgangspunkt, at hytteurnerne kan betragtes som analogier for etruskiske hytter. Dette teoretiske udgangspunkt kritiseres af Charlotte Wikander i hendes artikel From Huts to Houses: the problem of Achitectural decoration. Her pointerer hun, at hytteurner og hytter er fremstillet i forskellige materialer, og at der ligger en anden teknisk procedure bag konstruktionen af en hytteurne end en hytte. Dette må uafværgeligt få indflydelse på udformningen af urnen i form af kunstneriske konventioner og greb, der ikke benyttes ved opførslen af en hytte 29. Her kan det endvidere anføres, at der, som nævnt i afsnit 1.1, er regionale forskelle på hytteurnerne udformning og dekoration. Dette kan tolkes som en refleksion af regionale forskelle på boligarkitekturen, men det kan også forstås som et resultat af varierende kunstneriske konventioner. Wikander observerer endvidere en tendens blandt forskere inden for området, til selektiv udvælgelse af træk fra hytteurnerne der overføres på hytterne. Således benyttes tagkonstruktionen ofte som analogisk reference til hytternes tagkonstruktioner, mens den bemalede dekoration af hytteurnernes vægge ofte forbigås 30. Endelig er størstedelen af hytteurnernes grundplan rund, mens udgravningerne viser, at etruskernes boliger i villanovaperioden har været ovale eller rektangulære 31. I værket Frühetruskische Grab- und Hausarkitektur udarbejder Friedhelm Prayon med udgangspunkt i Banditaccianekropolen ved Cerveteri en typologisk og kronologisk oversigt over gravarkitekturens udvikling fra den orientaliserende periode til klassisk tid. Prayon kombinerer udvalgte arkitektoniske elementer fra gravene med evidens fra udgravninger for at rekonstruere den boligarkitektoniske udvikling i Etrurien mellem orientaliserende og klassisk tid. I denne sammenhæng vil der blive fokuseret på den 6

7 førstnævnte periode, der som nævnt i afsnit 1.2 karakteriseres af tumulusgravene. Prayons metodiske udgangspunkt er således tilsvarende Damgaards; at det er muligt at benytte materiale fra en gravkontekst, i dette tilfælde gravarkitektur, til at rekonstruere den etruskiske boligarkitektur. Dette baserer Prayon på to teser: - At gravenes og boligernes grundplan i høj grad stemmer overens At etruskerne selv så en symbolsk sammenhæng mellem boligen og graven 33. Prayon identificerer gennem en analyse af tumulusgravenes arkitektoniske elementer, der er af ren kultisk karakter, og elementer, der kan overføres til boligarkitekturen. Tumulusgravenes ramper og dromoi identificeres som kultiske anordninger, der tilhører gravkonteksten 34. Arkitektoniske træk fra gravkamrene, såsom gengivelser af tagkonstruktioner, søjler og selve gravenes grundplan, kan imidlertid opfattes som repræsentative for den etruskiske boligarkitektur 35, ligesom gengivelser af møbler i gravene, såsom troner, kurve og kliner, spejler indretningen i de etruskiske privathuse 36. Dette teoretiske og metodiske udgangspunkt føres videre af Stephan Steingräber, der baserer sin typologiske og kronologiske bearbejdelse af etruskiske møbler på Prayons arbejde og således betragter udhuggede stenmøbler i grave som analogier for etruskiske møbler 37. Prayons metodiske tilgang opdeler gravens arkitektoniske elementer i to modpoler; kultisk og profant. Det bør overvejes, om denne tilgang kan applikeres på tumulusgravene. Graven kan i stedet opfattes som én samlet struktur, da alle dens elementer er sammensat med et mål for øje: At indeholde de døde og opfylde kultiske behov. Således indgår alle elementer i graven i en gravkontekst, og må forstås inden for denne ramme. Således fungerer tronerne i gravene ikke som siddepladser for de levende, men benyttes eksempelvis som libationsaltre 38 Endvidere inddrager Prayons studier ikke gravenes vægmalerier i nogen særlig grad. Da denne dekoration i lige så høj grad som gravens tredimensionelle elementer må antages at udgøre en betydningsfuld del af gravens rummelige udtryk, er det problematisk, at dette element udelades. Det kan diskuteres i hvor høj grad gravene modsvarer boligernes grundplan i den orientaliserende periode. Således er gravene ofte ganske små i forhold til de kendte huses grundplaner, ligesom en sammenligning mellem eksempelvis Tomba della Capanna fra tidligt 7. årh. og fundene af hytter fra San Giovenale, der dateres til mellem , ikke entydigt støtter Prayons tese. Hvor disse hytter er ovale og består af kun et rum, har Tomba della Capanna - hvis man ikke inkluderer dromos med sidekamre - to rum: Først et større rektangulært og herefter et mindre med afrundede hjørner. Der kan dog konstateres en parallel udvikling i gravenes og husenes grundplan, idet begge i løbet af orientaliserende tid går fra en simpel grundplan til en grundplan med flere rum. Som Naso påpeger i sin artikel Dalla capanna alla casa: riflessi nell architettura funeraria etrusca kan dette skyldes at både grave og huse responderer på sociokulturelle forandringer i det etruskiske samfund 39. At forandringerne i husenes og gravenes grundplan har fælles oprindelse, betyder dog ikke, at de er analogiske, da de finder sted i forskellige kontekster. Metodiske problemer. En diskussion. De ovennævnte studier har som teoretisk udgangspunkt den tese, at de etruskiske grave kan betragtes som 7

8 analogier for den etruskiske boligarkitektur og indretning. Denne teses udgangspunkt kan søges i den antagelse, at ideen om graven som et hus for den døde spillede en vigtig rolle i etruskernes forestillinger om efterlivet. Denne tese har et stærkt empirisk fundament, da gengivelsen af boligikonografi i forbindelse med begravelse har en tydelig historik i den etruskiske kultur fra villanovaperiodens hytteurner til de hellenistiske gravgade. Denne analogiske tankegang optræder ikke kun i gravikonografien men ses også i andre aspekter af det etruskiske samfund. Således er Piacanza - leveren et eksempel på en analogi for selve kosmos, hvor himmelrummet symboliseres i opdelingen af leveren i det etruskiske himmelkors 40. Selvom et analogisk forhold mellem grave og boligarkitektur er sandsynligt, bør det overvejes, om dette betyder, at man kan benytte gravene som direkte paralleller for boligerne. Som nævnt i afsnit 2.0 er der flere uoverensstemmelser mellem gravmaterialets udsagn og den reelle boligarkitektur. Dette kan skyldes, at der i gravkonteksten i højere grad er tale om en symbolsk gengivelse af elementer fra boligarkitektur, end en direkte imitation. Et grundlæggende problem ved at benytte sig af genstande fra en gravkontekst til at beskrive andre kontekster er, at dette fører til en dekontekstusalisering af materialet. Materialet skal så at sige svare på spørgsmål, der ligger uden for dets kontekst 41. Både tumulusgravene og hytteurnerne er skabt til at opfylde det samme formål: Begge skal indeholde den afdøde, og begge skal imødekomme de religiøse krav, begravelsesritualerne foreskriver. Man kan således argumentere for, at man bør betragte både hytteurner og grave som en fysisk og meningsmæssig helhed. Elementer fra boligarkitekturen såsom stråtag og stole spiller således en symbolsk rolle i gravarkitekturen og skal forstås inden for denne kontekst. Denne metodologi, der tager udgangspunkt i materiale fra gravkontekster har sine rødder i en forudsætning, der har præget den etruskiske forskning fra dens begyndelse: Den overleverede etruskiske materielle kultur er i overvejende grad repræsenteret gennem gravfund. Denne overrepræsentation af genstande fra en gravkontekst skyldes flere faktorer. Set i en historisk perspektiv tager etruskologien som videnskab sit afsæt i udforskningen af de store nekropoler, der optræder i hele det etruskiske område 42. Dette kan skyldes karakteren af de fund, der er blevet gjort i disse grave; gravgaver i form af eksempelvis græske vaser, ædelmetaller i form af smykker og fibler, vægmalerier, og gravenes arkitektoniske udformninger. Nekropolernes modsætning byerne har til gengæld været mindre hyppigt repræsenteret i forskningen. Dette skyldes, at disse byer er blevet overbygget i senere tider. Således er de etruskiske levn derfor ofte blevet gjort utilgængelige, eller er blevet ødelagt. Muligvis grundet den store interesse for de etruskiske nekropoler, har de bosættelseslevn, der har været tilgængelige, ikke modtaget meget opmærksomhed fra forskningen før midten af det 20. årh., hvor de første udgravninger af egentlige etruskiske byer blev påbegyndt. Selvom disse udgravninger har skabt vigtige resultater, er der dog stadig langt til et fuldstændigt billede af de levende etruskeres verden. Dette skyldes bl.a., at ganske få kvadratkilometer af de etruskiske byer er udgravet, som eksempelvis i Tarquinia, hvor kun en lille del af det anslåede areal af byhøjen er udgravet 43. 8

9 Endelig kan det være et problem, at udgraverne ikke altid er i stand til at identificere og behandle deres fund korrekt, hvis de ligger uden for deres ekspertiseområde. Dette synes at have været et problem under udgravningerne af strukturer i Acquarossa fra villanovaperioden 44. Dette kan give problemer ved dokumentationen og efterfølgende tolkningen af fundene, da de oprindelige data kan være mangelfulde eller upræcise. Således er vores materiale om etruskernes boliger stadig begrænset kvantitativt og i visse tilfælde også kvalitativt. Denne skævfordeling af tilgængeligt materiale, samt det historiske fokus på etruskernes grave, kan således have haft indflydelse på forskeres teoretiske og metodiske tilgang til den etruskiske civilisation. Damgaard og Prayon arbejder med den etruskiske gravarkitektur, for at udlede oplysninger, der kan understøtte en rekonstruktion af den etruskiske boligarkitektur og dens udvikling. Det bør overvejes, om man burde ændre de spørgsmål, man søger svar på gennem gravarkitekturen. I stedet for at søge svar på spørgsmål fra de levendes verden, kunne man i stedet søge svar om etruskernes efterlivsforestillinger og døderiter. Dette skridt blev taget af Prayon i bogen Die Etrusker: Jehnseitsvorstellungen und Ahnenkult fra 2007, hvor han nedtoner boligarkitekturspørgsmålet og i stedet benytter sig af gravene til at undersøge etruskernes religiøse forestillinger om døden og efterlivet 45. Ligeledes kunne de spørgsmål, der søges svar på gennem boligarkitekturen ændres. I stedet for at søge at rekonstruere de etruskiske boligers kronologiske udvikling, kunne man fokusere på, hvad de reelle arkitektoniske levn kan fortælle os om det etruskiske samfund. Nye udgangspunkter, nye metoder. Som afsnittet ovenfor konkluderer, kan der opnås fordele ved at ændre de spørgsmål man stiller ud fra sit materiale. Vedia Izzet beskæftiger sig i sin bog The Archaeology of Etruscan Society med fem forskellige materialegrupper fra den etruskiske kultur; spejle, gravarkitektur, helligdomme, boligarkitektur og byplanlægning. Izzet opstiller et teoretisk rammeværk for arbejdet med disse materialegrupper, der baseres på en undersøgelse og beskrivelse af materialets overflader, og hvorledes disse forandrer sig over tid 46. Izzets tese er, at disse fysiske forandringer afspejler sociokulturelle forandringer i det etruskiske samfund 47. Gennem denne teoretiske optik undersøger Izzet udviklingen i den etruskiske boligarkitektur fra det 8.til det 4. årh. f.v.t. for at forstå de sociokulturelle forandringer i samfundet 48. Izzet udelader i denne undersøgelse materiale fra gravkontekster og tager i stedet udgangspunkt i de udgravede huse 49. Izzet argumenterer ikke eksplicit for dette valg, men det må udledes, at dette valg udspringer af hendes kritik af tendensen i etruskologien til at dekontekstualisere materiel kultur 50. Izzet konkluderer, at ændringerne i etruskernes boligarkitektur over tid skyldes en stigende behov for at markere skellet mellem offentlig og privat, hvilket opnås ved at benytte sig af rektangulære, lukkede og definerede former i stedet for de tidligere ovale, mere åbne husformer 51. Denne tendens til at markere fysiske og dermed også sociale grænser understreges af indarbejdelsen af gårdpladsen i selve husets privatssfære, opdelingen af boligerne i flere rum og brugen af stærkere og mere holdbare byggematerialer 52. 9

10 Dette resultat sættes ind i en større intra- og interregional kontekst i kapitlet Making Etruscan Society 53. Her konkluderer Izzet at forandringerne i den etruskiske materielle kultur, herunder boligarkitekturen skyldes flere faktorer: - Den stigende kontakt med andre kulturer, såsom den græske, fønikiske og latinske. Denne kontakt førte til en kulturel usikkerhed, der manifesterede sig i en tydeligere markering af kulturel identitet. - Geopolitiske forandringer intraregionalt i Etrurien, specielt i det 6. årh. førte til et behov for at markere sin tilhørssted socialt og regionalt, ligesom kønsroller og de levende og de dødes sfærer også markeredes tydeligere for at skabe kontinuitet i et samfund med stigende kompleksitet 54. Izzet teoretiske udgangspunkt og metodiske greb giver mulighed for at arbejde med den etruskiske boligarkitektur ud fra et andet udgangspunkt end gravmaterialet. Man kan anføre at Izzet i sit studie af boligarkitekturen udelader en stor og vigtig materialegruppe, ved ikke at beskæftige sig med gravmaterialet. Omvendt kan man argumentere for dette valg, da en udeladelse af gravmaterialet sikrer, at Izzet kun forholder sig til materiale, der indgår i den kontekst, hun ønsker at undersøge. Sammenfatning Brugen af hytteurner og tumulusgrave som analogisk komparativt materiale for etruskisk boligarkitektur kan spores i etruskologiens historik. Her benyttes gravmateriale i høj grad som hovedkilde til forståelse af den etruskiske civilisation. Dog viser materialestudier, at denne metode har en grundlæggende problematik: Der er uoverensstemmelser mellem hytteurnernes og tumuliernes arkitektoniske udsagn og de arkæologiske fund. Disse uoverensstemmelser kan skyldes, at der er tale om en sammenligning af to kontekster med vidt forskellige formål og betydninger. Dette betyder ikke, at etruskisk gravmateriale på ingen måde kan benyttes til at undersøge etruskisk boligarkitektur, da etruskerne selv så en symbolsk sammenhæng mellem graven og boligen. Identifikationen af problematikken betyder dog, at en opfattelse af gravkonteksten som en analogi for boligarkitekturen bør genovervejes. Arkitekturelementer fra en gravkontekst kan stadig benyttes som referenceramme til rekonstruktioner af boligarkitektur. Blot bør man være opmærksom på, at der ikke er tale om et direkte analogisk forhold mellem de to kontekster, og at der i gravkonteksten er tale om en symbolsk gengivelse af udvalgte elementer fra boligarkitekturen. Mens Damgaards og Prayons tilgang til den etruskiske materielle kultur er præget af den etruskologiske tradition, mens Izzet benytter sig af nye metoder, der giver mulighed for at se den etruskiske kultur fra andre vinkler end tidligere. Vedia Izzets studie viser, at det er muligt at arbejde med den etruskiske boligarkitektur uden at inddrage gravarkitekturen. Hendes teoretiske og metodiske greb tillader hende at stille nye spørgsmål til boligmaterialet, der kan besvares uden at inddrage materiale, der stammer fra en anden kontekst. 10

11 Noter 1 Eksempelvis Böethius, 1978, s og Haynes, 2000 s. 5 og s Disse dateringer er hentet fra S. Haynes, Der synes at være en uoverensstemmelse blandt forskere om villanovaperiodens kronologiske udstrækning. I Spivey, 1997, s. 28, dateres villanovaperioden til ca f.v.t. 3 Se eksempelvis Damgaard, 1998, s Bartolini et al., 1997, s Bartolini et al., 1997, s. 175 eller Damgaard, 1997, s Haynes, 2000, s. 5 7 Damgaard, 2001, Bartolini, 1997, s Prayon, 1975, s Prayon, 1975, s Prayon, 1975, s. 27 og Prayon, 1975, tavle Prayon, 1975, s Cristofani, 1991, s Cristofani, 1991, s Cristofani, 1991, s Östenberg, 1975, s Östenberg, 1975, s Hanell, 1962, s Hanell, 1962, s Egen omregning af de angivne mål i fod; 36 x Jovino, 1986, s Östenberg, 1975, s Damgaard, 1998, s Damgaard, 1998, s Damgaard, 1998, s Damgaard, 2001, s Damgaard, 2001, s Wikander, 2001, s Wikander, 2001, s Damgaard, 2001, s Prayon, 1975, s. 13 og kap. II Grabarkitektur und Totenkult, s Prayon, 1975, s Prayon, 1975, s Prayon, 1975, s og s Prayon, 1975, s Prayon, 1975, s Steingräber, 1979, s. 2 og Prayon, 2006, s Naso, 2001, s Izzet, 2007 s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Jovino, 1997, tavle Rystedt, 2001, s Prayon,

12 46 Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s Izzet, 2007, s

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Volterra lang, cirkulær vandretur

Volterra lang, cirkulær vandretur Volterra lang, cirkulær vandretur Distance: 12 km Tid: Ca. 3 timer Dette er en længere vandretur fra Volterra, hvor man udforsker de etruskiske vægge og grave lige uden for de middelalderlige mure, og

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere