Udvikling af dansk landbrug
|
|
- Laurits Bagge
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. maj 2015 Udvikling af dansk landbrug Udfordringer Landbrugs- og fødevareerhvervet har væsentlig betydning for dansk økonomi. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst, hvilket åbner nye forretningsmuligheder, særligt i de nye vækstøkonomier. Det danske fødevareerhvervs lange tradition for effektiv produktion og afsætning på de internationale markeder giver potentiale for at få del i den fremtidige vækst. Gode, stabile og konkurrencedygtige rammevilkår er nødvendige for at skabe udvikling og tiltro til den fremtidige indtjeningsevne i landbruget. I øjeblikket sker der imidlertid ikke de nødvendige investeringer i landbruget. Det skyldes blandt andet, at dele af landbruget er i en aktuel økonomisk krise, hvor mange landbrugsbedrifter er fastholdt i en uholdbar gælds- og likviditetssituation, og hvor der ikke investeres tilstrækkeligt i udvikling af produktionen. En række bedrifter er konkurstruede, idet de har opbygget et så højt gældsniveau, at de ikke er i stand til at udvikle deres bedrift. Det betydelige rentefald har indebåret lettelser til gældsserviceringen, men det er vurderingen, at disse lettelser ikke er tilstrækkelige til at rette op på den økonomiske drift, og forhåbningerne om, at bedre afsætningspriser og konjunkturer ville kunne afhjælpe situationen, har ikke materialiseret sig. Der er risiko for, at en gruppe af landbrugsbedrifter fastholdes i en dyb gæld, og at der i forlængelse heraf sker et ikke ubetydeligt tab af produktion og samfundsværdi. Indsatsen for at nedbringe landbrugets gæld skal ske på markedsvilkår og rette sig mod de konkurstruede landbrug, der har høj gæld og svag likviditet/indtjeningsevne. En stor del af denne gruppe har en effektivitet væsentligt under gennemsnittet. Indsatsen med at få disse landmænd erstattet af andre, mere effektive landmænd bør øges. Andre landmænd har en høj gæld, men også en effektiv produktion. Der er behov for at konsolidere en række af landbrugsbedrifterne, så der skabes bæredygtige bedrifter med potentiale for mere effektiv drift. Andre bedrifter er i en bedre økonomisk forfatning, men har alligevel svært ved at få adgang til den nødvendige kapital til at investere i deres produktionsapparat og forbedre og udvide forretningen. Det skyldes blandt andet, at mange pengeinstitutter er tilbageholdende med at tage yderligere landbrugsengagementer på bøgerne. Andelen af unge landmænd under 35 år, der har egen bedrift, har været stærkt faldende, og udgør nu under 3 pct. af landmændene mod 11 pct. i år Nye unge landmænd bidrager med dynamik og fornyelse. De nuværende omstændigheder i landbruget gør det vanskeligt for den næste generation at etablere sig og videreføre og udvikle dansk landbrug. 1
2 Fælles løsninger Der er behov for fælles løsninger på landbrugets udfordringer på følgende områder: 1. En række landbrugsbedrifter er konkurstruede og vil næppe overleve på sigt, selv ved bedre afregningspriser. I kreditinstitutterne arbejdes der allerede med rekonstruktioner og afvikling for gruppen af konkurstruede landbrug med høj gæld og svag likviditet. Det er vigtigt, at denne proces fortsætter og intensiveres. Hensigten er at sikre en gældsnedbringelse for effektive landbrug, og/eller ejerskifte på bedrifter hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt. Det drejer sig primært om landbrug, som har OIV-klassifikation hos pengeinstitutterne. Det er op til den enkelte landbrugsbedrift og bedriftens pengeinstitut mv. at træffe nærmere aftale om eventuel akkordering, rekonstruktion henholdsvis ejerskifte. De enkelte institutters kreditpolitikker afspejler institutternes ønskede risikoprofil på området. Konkurstruede bedrifter, som har en tilfredsstillende effektivitet, søges i denne proces rekonstrueret. I den forbindelse skal der tages stilling til håndtering af den del af gælden, som ikke kan serviceres ud af driften. Det indebærer, at især pengeinstitutterne og i nogle tilfælde også realkreditinstitutterne tager tab efter den almindelige prioritetsorden. I nogle tilfælde kan der aftales en betinget gældseftergivelse eller indefrysning, hvorved hele eller dele af den eftergivne gæld kan aktiveres, hvis den økonomiske udvikling på bedriften inden for en periode bedres væsentligt mere end forudsat. Herved sikres en passende balance mellem, på den ene side, at bevare landmandens incitament til at maksimere bedriftens økonomiske resultat, og på den anden side sikre, at landmænd, der får gældseftergivelse, ikke får hele gevinsten, hvis fx afsætningspriserne forbedres mere end forventet. Efter rekonstruktionen forrentes gælden på sædvanlige markedsvilkår. For bedrifter uden en tilfredsstillende effektivitet, og hvor landmanden ikke kan og ikke har udsigt til at kunne servicere gælden, søges et ejerskifte iværksat. Det kan ske ved, at bedrifterne efter aftale overtages af eksisterende, mere effektive landmænd eller af nye investorer. I forbindelse med overtagelsen afskrives en del af gælden, og den tilbageværende gæld forrentes på sædvanlige markedsvilkår. I enkelte tilfælde kan betinget gældseftergivelse eller indefrysning også overvejes i denne situation. Forcerede salg undgås, så markedet for landbrugsbedrifter ikke bringes ud af balance. 2. Pengeinstitutterne vil fra sag til sag have fokus på at stille den fornødne driftskredit til rådighed for rekonstruerede bedrifter, ligesom der i forbindelse med rekonstruktionen kan ses på behovet for investeringer og finansieringen heraf. Realkreditinstitutterne vil i fornødent omfang også medvirke til rekonstruktion. Bidragssatsen på realkreditgæld, der har sikkerhed i aktiver på de pågældende bedrifter, følger sædvanlige markedsmæssige principper, så den afspejler den reducerede risiko efter rekonstruktionen. 3. Med henblik på yderligere at fremme rekonstruktionsprocessen vil Finanstilsynet revidere vejledningen vedrørende nedskrivninger (konstatering af OIV) på rekonstruerede landbrugsbedrifter, således at der tages højde for lavere gæld efter en rekonstruktion. Finanstilsynets værdiansættelse af landbrugsjord afspejler den aktuelle konstaterede markedspris i de forskellige regioner til brug for institutternes nedskrivninger og solvensopgørelse. 2
3 Institutterne kan dog i den sammenhæng anvende andre priser, hvis aktuelle handler med sammenlignelige landbrugsarealer i nærområdet er foretaget til sådanne priser. Hvis ikke der er sådanne konstaterede markedspriser, der kan danne grundlag for institutternes opgørelser, anvendes Finanstilsynets udmeldte værdiansættelser, der afspejler anerkendte vurderingssagkyndiges, herunder realkreditinstitutterne, og professionelle markedsinvestorers vurderinger. Institutterne kan i øvrigt vælge at anlægge en porteføljetilgang ved opgørelsen af nedskrivningsbehovet. De finansielle virksomheder kan mere generelt købe, sælge eller belåne jord til andre priser. 4. Der er seneste med aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 iværksat initiativer for at løse op for finansieringssituationen i landbruget, herunder: - Moderniseret landbrugslov så investeringer i landbrug kan bygge på en bredere vifte af finansieringskilder, fx fra pensionsinstitutter. - Et nyt produkt i Vækstfonden etableringslån til landbrug som skal fremme ejerskifter. Der er imidlertid behov for fortsat at styrke kapitaltilførslen til landbruget. Landbrugsjord og produktionsudstyr udgør størstedelen af aktiverne hos danske landbrug. Der ligger et væsentligt vækstpotentiale i en modernisering af produktionsanlæggene. Landbruget har eksempelvis mulighed for at hente betydelige gevinster i den animalske produktion ved at producere i effektive og moderne anlæg. For at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele vil der være tale om et betydeligt kapitalbehov. Mangel på ansvarlig kapital er en strukturel udfordring for landbrugserhvervet. Med ændringen af landbrugsloven er der åbnet for nye ejerskabsformer, som kan supplere det personlige ejerskab. Dermed er det også blevet nemmere for eksterne investorer, fx den danske pensionssektor, at investere i dansk landbrug. Enkelte pensionsselskaber har allerede investeret i landbruget herhjemme eller har udtrykt interesse for at deltage i en fælles løsning for investeringer i landbruget. Det er imidlertid ressourcekrævende for det enkelte selskab at investere i landbrug, hvorfor der med fordel kan etableres en kritisk masse af investeringskompetence vedrørende landbrug i en fælles investeringsfond. Med henblik på at fremme investeringer i dansk landbrug etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK) med en kapital på mindst 2 mia. kr. Fonden etableres som et samarbejde mellem danske pensionsselskaber, andre interesserede investorer og Vækstfonden. DLK s formål vil være at medvirke til at skabe stærkere finansielle rammer om dansk landbrug og til at udvide omfanget af investeringer i danske landbrugsvirksomheder. DLK vil operere på markedsmæssige vilkår. DLK vil kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter. DLK vil endvidere kunne yde lån, herunder ansvarlige lån, til landbrugsvirksomheder. Endelig vil DLK kunne opkøbe hele landbrugsbedrifter eller produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, med henblik på at forpagte dette ud. Midlerne i DLK indskydes af pensionsselskaber og andre interesserede investorer samt staten via Vækstfonden. Der investeres 0,5 mia. kr. fra staten, og der sigtes mod minimum 1,5 mia. kr. fra pensionsselskaber og andre interesserede investorer. I det omfang DLK erhverver produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, eller hele landbrugsbedrifter, vil DLK have adgang til at supplere egenfinansiering med ekstern finansiering i form af fx realkreditlån. 3
4 Investeringsfonden DLK etableres med en ledelse, der har særlig kommerciel og finansiel erfaring og indsigt i landbrugsområdet, og med en bestyrelse, der er udpeget af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra fondens investorer. Landbrugsbedrifter, der har solgt jord og produktionsudstyr til DLK, vil have mulighed for at foretage tilbagekøb af jord og produktionsudstyr på markedsvilkår. Endvidere tages der initiativ til en midlertidig udvidelse af Vækstfondens ordning med vækstlån til landbruget, så vækstlånene kan dække op til 70 pct. i stedet for 50 pct. af investeringerne i landbruget. Desuden afsøges mulighederne for at opnå en aftale med Den Europæiske Investeringsfond om yderligere finansiering til ordningen med etableringslån til landbrug. 5. Regeringen har gennem de seneste år iværksat en lang række tiltag, der forbedrer rammevilkårene for landbrugs- og fødevareerhvervet. Det er sket som opfølgning på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, Natur- og Landbrugskommissionen m.v. Det er tiltag, der virker nu, og som også vil virke i de kommende år. Med aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 er der iværksat en række initiativer for en bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget og en mere løsningsorienteret regulering, herunder: - Besluttet at arbejde for en målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget efter principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af miljø- og naturmål. De første elementer indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der tilvejebringes det nødvendige videngrundlag. - Forenklet randzoneloven, så randzonearealet er reduceret og baseret på entydige kriterier. - Opdateret omregningsfaktorerne af dyreenheder, så landbrugets evne til foderoptimering kan udnyttes bedre, hvilket giver potentiale for øget slagtesvineproduktion inden for husdyrslovens rammer. - Iværksat indsats for hurtigere offentlige sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser m.v. Den økonomiske situation i landbruget nødvendiggør en fortsat indsats. Regeringen har derfor til stadighed fokus på at skabe gode rammevilkår i landbruget, som kan styrke den internationale konkurrencekraft. For at skabe nye muligheder for vækst og udvikling i erhvervet vil regeringen derfor fortsat understøtte en bæredygtig udvikling af råvaregrundlaget og en konkurrencedygtig regulering i forhold til sammenlignelige lande. Senest har regeringen styrket landbrugets vilkår ved: - Som led i aftale om Landdistriktsprogrammet at afsætte ca. 850 mio. kr. til investeringstilskud til en moderne og effektiv produktion af svin og kvæg gennem investering i stalde og miljøteknologi. - At tilbyde danske mælkeproducenter en rentefri afdragsordning, som indebærer, at producenter får mulighed for at betale skyldige mælkeafgifter i tre lige store dele i 2015, 2016 og Som led i aftale om Vækstplan for Fødevarer har regeringen igangsat et nabotjek af miljøregulering og kontrol af landbruget med udgangspunkt i sammenlignelige nabolande, der forventes afsluttet i foråret Resultatet af nabotjekket vil blive drøftet med aftaleparterne 4
5 bag vækstplanen og endvidere forelagt Virksomhedsforum for enklere regler, som på baggrund heraf inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen. 6. Parterne vil løbende følge udviklingen og gøre status for den fælles indsats. Med gennemførelsen af ovennævnte løsningsforslag vil Landbrug & Fødevarer, Finansrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og regeringen arbejde for at få nedbragt antallet af konkurstruede bedrifter og styrke grundlaget for udvikling i landbruget. Som led heri er det målet, at antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter er markant nedbragt ved udgangen af 2017 i forhold til 1. januar 2015, således at landbruget kommer tilbage til en normalsituation. Der afholdes et årligt statusmøde i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det skal herunder sikres, at der sker den forudsatte nedbringelse af antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet. Det sker på baggrund af indberetninger fra relevante organisationer samt bidrag fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Finansrådet Landbrug & Fødevarer Realkreditforeningen Realkreditrådet Regeringen 5
Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser
H Ø R I N G Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Helle Seidelin Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Indledning Finanstilsynet
Noget at leve af noget at leve for. Landbrugskundedirektør Lene Gade Hovmøller
Noget at leve af noget at leve for Landbrugskundedirektør Lene Gade Hovmøller Vækstfonden - team LAND Mig selv sagde hunden.. - Udstyret med solid opvækst på kvægejendom på Mors med alt hvad det indebærer.
VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen
VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet
Hotel Legoland, 7/ Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue UPDATE PÅ NYE FINANSIERINGSFORMER
Hotel Legoland, 7/10-2016 Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue UPDATE PÅ NYE FINANSIERINGSFORMER UPDATE PÅ (NYE) FINANSIERINGSFORMER Agenda: Status på landbrugets udlån, gældsfordeling, nedskrivninger/tab
Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder
Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Fjerkrækongres 2013 6. februar 2013 v. Chefkonsulent Ole Henrik Larsen Indhold Økonomi, investeringer og ejendomsomsætning Bidragssatser
Høringssvar til høring om Vejledning om individuelle nedskrivninger
Høringssvar til høring om Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Erhvervsstyrelsen Følgende myndigheder
Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer
Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk
Herning, 26/ Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE
Herning, 26/10-2016 Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE Agenda: Landbrugets
Herning Kongrescenter, 21/10-2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue FREMTIDENS FINANSIERINGSMULIGHEDER
Herning Kongrescenter, 21/10-2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue FREMTIDENS FINANSIERINGSMULIGHEDER DISPOSITION Fremtidens finansieringsmuligheder Hvordan er landbruget finansieret i dag Fremtidens
Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Bedre vilkår for at drive virksomhed
Vækstinitiativer 2015 fm.dk Bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne Erhvervsaktiviteten er helt central for udviklingen i yder- og landkommunerne. Det er derfor vigtigt, at virksomheder
Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Landbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby
Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget
Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen
Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt
Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby
Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014
Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014
Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
LandboThy Realkreditfinansiering af landbrug
LandboThy Realkreditfinansiering af landbrug v/steen Pedersen, DLR Kredit 21. oktober 2015 AGENDA Kort om DLR Kredit Økonomi Kapitalforhold Konsekvenser af finanskrisen Finansiering af investeringer i
Forpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Finansiering med Vækstfonden
Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker
Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB
Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB Landbrugets Finansieringsbank (LFB) har åbnet op for to nye muligheder for at hjælpe dygtige landmænd og generationsskifte på vej til finansiering.
Future Greenland Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør
Velkommen Future Greenland 2017 Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør Agenda Hvorfor Vækstfonden? Hvem kan vi finansiere? Hvad kan vi finansiere? Hvad lægger vi vægt på?
Vækstfonden og landbrug
Vækstfonden og landbrug Orientering om Etableringslån Landbrugskundechef Anker Bruhn Oktober 2014 Vækstfonden - Vision og mission Vision Vækstfonden skal yde et markant bidrag til innovation og vækst i
Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:
2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal
Låneudviklingen i landdistrikterne
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og
Forslag. Lov om finansiel stabilitet
L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
Hvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA
Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q
Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46
Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det
Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?
Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger
NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse
NOTAT Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Finansieringsudfordringer og -initiativer 3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at
Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage
Pr. e-mail Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Vi har den 13. december 2013 fra jer modtaget
Tema. Finansiering af svinestalde
Finansiering af svinestalde Der findes ikke en let måde at finansiere landbrug på i dag. > > Jan Terkelsen, Sønderjysk Landboforening Långiverne stiller øgede krav og det er blevet svært at skaffe finansiering
FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby
FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015 Adm. direktør, Lasse Nyby Lasse Nyby Adm. direktør Bestyrelsesformand: JSNA Holding A/S Aktieselskabet Skelagervej 15 Beskæftigelse Ansat i
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015
Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000
Aftale om Vækstplan for Fødevarer
2. april 2014 Aftale om Vækstplan for Fødevarer Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er med denne aftale enige om at gennemføre
Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning
Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til
Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011
Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder
v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen
Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold
Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012
Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor
Hvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke H af
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER
DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet
Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede
Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008
Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer
Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle
2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber
NOTAT 2. april 2014 Fakta: Aftale om en Vækstplan for fødevarer 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget 3. Opdatering af
Dårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg
Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får
5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Ejerskab og finansiering
Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering
Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale
Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Folketingets Erhvervsudvalg
Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt
Koldkærgård, den 21. november 2016 WORKSHOP OM EJER- & GENERATIONSSKIFTE
Koldkærgård, den 21. november 2016 WORKSHOP OM EJER- & GENERATIONSSKIFTE PROGRAM 8.30 Velkomst og præsentation af program 8.45 Hvorfor har SEGES fokus på Ejer-og Generationsskifte? 9.00 Fakta om Ejer-og
Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014
Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
27-09-2013 1 FRA SLEMT!!
27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver
Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel
NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn
Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn ABR@VF.DK Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 3.700 danske
Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding.
Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Kolding, torsdag den 8. september 2016 Erhvervskundechef Mogens Andersen og Erhvervskundechef Marianne Jeppesen / Side 1 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009
Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske
ØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om
Løsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse
Bestyrelsen og direktionen for Fjordbank Mors A/S Algade 2 7900 Nykøbing Mors 24. juni 2011 Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse heraf 1. Finanstilsynets afgørelse og klagevejledning Det
ØkonomiNyt nr. 34-2015
ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen
Dialogmøde XXXXX Sted dato Dagsorden: Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB
Dialogmøde XXXXX Sted dato 2016 Dagsorden: Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB 1 LFB s Mission LFB yder anlægsfinansiering til dygtige og effektive landmænd for at bidrage til en
Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af
Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?
Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst
Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?
Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias
Investering i landbrug
Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:
Finansiering med Vækstfonden
Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer
Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016
Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 381 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 381 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering supplerende
Etableringsaften. Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen
Etableringsaften Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts 2017 1 Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen 2 1 Alle investeringer er forbundet med risiko Forventet afkast Risikopræmie
Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen
Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig
Integrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
37 Redegørelse til investorerne i:
i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,
Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune
Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner
Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?
Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1