(Trykkes i Jens F. Jensen (ed): Analyser af TV, bd København: Medusa, 2003)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Trykkes i Jens F. Jensen (ed): Analyser af TV, bd. 1 2. København: Medusa, 2003)"

Transkript

1 Verden i følge Lars Engels. Tendenser i 80 ernes og 90 ernes danske tv dokumentarisme (Trykkes i Jens F. Jensen (ed): Analyser af TV, bd København: Medusa, 2003) Ib Bondebjerg Siden monopolbruddet i 1988 har den danske tv kultur oplevet et markant boom i dokumentariske udsendelser. Virkelighedsstof og faktuelt indhold har også udgjort kernematerialet i mange andre former, som er vokset kraftigt på tv fladen. Humaninterest stof og bløde sociale emner optræder i talkshows og magasin programmer, hvor almindelige mennesker træder i front og eksperter i baggrunden, og hverdagsdramaer og kriminalitets stof dyrkes i det såkaldte reality tv, hvor der er tale om blanding af autentiske vidne og ekspertudsagn med meget stærk dramatisering og rekonstruktion af ulykker og kriminalsager. På mange måder er der i både den voksende dokumentarisme, i reality tv og de øvrige former for faktuelt baseret tv tale om en klar dobbelthed. På den ene side en udvidelse af det traditionelle public service tv s måde at tale om virkeligheden på. Vi kommer tættere på det almindelige menneskes erfaringer og sprog, og der sker altså en udvidelse af det offentlige og den traditionelle diskurs inden for det offentlige. På den anden side er de områder, der tages op, og ofte også den måde, det sker på, præget af kiosk basker tendenser og tabloidisering af tv i konkurrencens og seerjagtens navn. Sex, vold, kriminalitet, ulykker, det eksotisk anderledes, taberne, den gysende afgrund på skyggesiden af det etablerede og trygge velfærdssamfund, de private skyggesider af det offentlige sælger hver gang (Bondebjerg, 1996). Der er altså både demokratisering og kommercialisering, både kritisk analyse og overfladisk sensationsmageri ude at gå i disse moderne tv tendenser. TV dokumentarismens historiske rødder og udvikling DR satsede fra starten af monopolbruddet i 1988 på en auteur præget dokumentarisme i den såkaldte DR Dokumentargruppe, der fik exceptionelt frie og uafhængige produktionsbetingelser og skabte en integreret filmisk stil, hvor de samme lydfolk, klippere, fotografer osv. fulgtes igennem flere produktioner. På TV2 satsede man med Fak2eren på det mere kreativt gennemarbejdede, men alligevel normalt mere traditionelt journalistiske dokumentarprogram. Samtidig satsede man med Reportageholdet på en mere regionalt orienteret beskrivelse af den danske virkelighed og danskernes hverdag (Bondebjerg, 2000). Men begge steder byggede man videre på traditioner, som allerede var etableret før monopolbruddet i 1988.

2 2 Udviklingen af den moderne tv dokumentarisme hænger sammen med opbruddet fra den mere snævre journalistiske objektivitets ideologi, som prægede det tidlige nyhedsog aktualitets tv og de tilgrænsende forsøg på dokumentarisme. I de nye journalistiske former og den nye dokumentarisme der ofte havde udgangspunkt i Kulturafdelingen eller fiktionsafdelingerne var der en større grad af retoriske frihed, og der blev brugt dramatisering og rekonstruktion, (Bondebjerg, 1989, Olsen & Fritze, 1989), en udvikling som er blevet beskrevet med det problematiske begreb faktion (Harms Larsen, 1990) (1). Men det er historisk fejlagtigt at opfatte denne tendens som en blanding af fiktion og fakta selvom denne tendens findes, når vi taler om de egentlige former for doku drama. Der er snarere tale om, at den større grad af udtryksmæssig frihed, som typisk har præget den filmiske dokumentar tradition, efterhånden også slår igennem i tv mediet og gør sig gældende ved siden af en mere restriktiv, journalistisk fortolkning af måder at rapportere om og bearbejde virkeligheden på. En historisk central tendens i den danske tv dokumentarisme kan spores tilbage til Christian Krygers klassiske sociale miljø og portræt udsendelser fra 1960 erne. Baseret på interview og visuel observation af forskellige sociale grupper og miljøer i Danmark bragte han radiomontagens sociologiske og psykologiske portrætform ind på tv (Bondebjerg, 1990). Poul Martinsen er med blandt den gruppe som kom til at præge perioden efter Men han starter allerede i 1969 med programmet Broen, fulgt op i 1976 med Dagbog fra en fristad. Der er tale om programmer, der begge er præget af et element af arrangeret socialt eksperiment, som bringer socialt forskellige grupper i kontakt med hinanden under usædvanlige forhold, altså en slags etnologisk, socialt eksperiment med livsformer. Lise Roos har i sin dokumentarudsendelse Familien Danmark 1 3 (SFC og TV2, 1994) fuldt ideen op ved at lade to familier bytte liv i 14 dage. Christian Kryger og Poul Martinsen danner et afgørende historisk afsæt for 80 ernes dokumentarister på tv. Folk som Lars Mortensen, Ulrik Holmstrup, Lars Engels m.fl. har opdyrket forskellige sider af den socio psykologiske reportage og dokumentarisme under anvendelse af både mere traditionelle retoriske og æstetiske dokumentarstrategier (f.eks. autoritativ speak og spørgsmål svar interview) og mere observerende og poetiske dokumentarformer (dramatisering, rekonstruktion, ikke kommenteret observation). Men udviklingen har også været præget af andre folk som f.eks. Poul Trier Petersen, der allerede i 70 erne eksperimenterede med dokudrama og spontanspil, ligesom B&U afdelingens respektløse omgang med tv sproget givetvis har spillet en rolle. (Bondebjerg, 1989 og Fritze &Olsen, 1989)

3 3 På hver deres måde er 80 ernes og 90 ernes repræsentanter for den socialt observerende tendens i nyere dansk tv dokumentarisme arvtagere til den engelske og danske Grierson tradition. Den var ganske vist i sin form ofte mere autoritativ eller poetisk, men havde ambitionen om at bruge medierne til at give en kreativ bearbejdning af aktuelle sociale miljøer, konflikter og via denne skildring påvirke den sociale meningsdannelse og skabe en demokratisering af virkelighedsrepræsentationen (Corner 1995 og 1996). De observerende dokumentarister giver på forskellig måde stemme til personer og sider af samfundet, som ikke så ofte skildres i den løbende journalistiske eller øvrige faktuelle virkelighedsrepræsentation på tv. De udgør en slags social og demokratisk samvittighed, og de tror på værdien af oplysning og virkelighedsrepæsentation som et element i tv mediets rolle som public service medie, dvs. som demokratisk debat og opdragelsesmedie. Men hvor Grierson traditionen i både dens engelske og i dens danske form f.eks. hos en Theodor Christensen eller en Jørgen Roos, var baseret på en retorisk stil og tradition, der var meget eksplicit oplysende og opdragende, så sker der med udviklingen af 60 ernes nye dokumentarisme en overgang til en mere indirekte, observerende og poetisk form for dokumentarisme (Bondebjerg, 1996). Den er herhjemme første gang repræsenteret hos Henning Carlsen med hans cinema verité inspirerede trilogi De gamle (1961), Familiebilleder (1964) og Ung (1965). Netop denne observerende stil er det Lars Engels opdaterer i sin tv dokumentariske kortlægning af 80 ernes og 90 ernes sociale Under Danmark med inspiration også fra 60 ernes store amerikanske dokumentarinstrukør inden for den observerende form, Frederick Wiseman. Et andet spor i den danske tv dokumentarisme har sit historiske udgangspunkt på tv i englænderen Peter Watkins danske produktion 70 ernes folk (DR, 1975), en mere end to timer lang, kontroversiel, politisk set meget kritisk udsendelse om det danske samfund, der benytter sig af en meget blandet form for dokumentarisk teknik og æstetik med indlagte citater, autentiske optagelser og interviews, dramatiseringer og mere symbolsk metaforiske elementer på lyd og billedsiden (Olsen & Fritze, 1989: ). I sin form er den en forløber for den afslørende, dybdeborende politiskjournalistisk dokumentarisme, der analyserer politiske magthavere eller andre repræsentanter for magt og viden, som misbruger deres position. Men Watkins var som helhed og i sin tendens langt mere ideologisk propagandistisk og også i sin form mere kontroversiel, end det er typisk for den kritiske, dybdeborende tradition fra 80 erne. Den dokumentariske form som de to DR journalistpar Jørgen Flindt Pedersen & Erik

4 4 Stephensen og Steen Baadsgaard & Jørgen Pedersen udvikler i begyndelsen af 80 erne ligger i forlængelse af Watkins og overfører også dagspressens dybdeborende, afslørende journalistik til et tv, der er ved at vikle sig ud af den traditionelle public service form. Det sker med udsendelser som f.eks. Åndenød Fiskedød (1982) og Fidus eller finesse (1983) om henholdsvis miljø problematikken og skattespekulation og trilogien Operation Armscor (1983), Trigon (1983) og Vejen til Pretoria (1984) om økonomisk kriminalitet. Her er vi langt på afstand af public service kulturens forsigtige og konservative virkelighedsbearbejdning og den traditionelle, neutrale oplysningsideologi. Det dokumentariske boom i 80 ernes og 90 ernes danske tv kultur er ikke bare bygget på national egenproduktion, men præges også af en øget import af udenlandske dokumentar programmer og reality tv former, der i visse tilfælde danner forbillede for de danske udsendelser. Det gælder specielt for de mere dramatiserede former for reality tv, for de nye typer af talkshow og magasinprogrammer med human interestperspektiver, hvor der er tale om import af koncepter fra USA og England. Der er imidlertid betydelig forskel på oversættelsen af programmerne til de forskellige dele af den danske tv kultur. På de mere kommercielle kanaler som TV3 og TVDanmark er den amerikanske og mere pågående form dominerende, mens også TV2, men specielt DR søger at kombinere en vis afbalanceret public service etik og journalistisk perspektiv i også disse programmer (Bondebjerg, 1996). Reality tv har siden slutningen af 90 erne udviklet sig til et vidtforgrenet tvfænomen med mange forskellige undergenrer: reality serier (eller docu soaps), der er observerende serier om hverdagslivet, som f.eks. TV2 s Fødegangen om livet på Hvidovre Hospitals fødegang, eller Strigler og børster om livet omkring en jysk væddeløbsbane, reality magasiner som f.eks. TV2 s kriminalmagasin Station 2, der rummer rekonstruktioner af kriminalsager og en journalistisk og seeraktiverende funktion og reality show, som f.eks. Robinson ekspeditionen eller Big Brother, som er iscenesatte forløb med almindelige mennesker i lange forløb hvor de skal leve sammen, arbejde sammen, men også kæmpe mod hinanden (se Bondebjerg, 2001 og 2002). Men de egentlige dokumentariske programmer, som præger DR og TV2 i denne periode, er som allerede påpeget ikke entydigt et produkt af denne udvikling. De to spor, som er påvist ovenfor den mere observerende sociale reportage og den dybdeborende, afslørende og magtkritiske dokumentarudsendelse (i den interne DRjargon ofte betegnet de bløde vs. de hårde pakker ) har længere historiske rødder og forbindelser til både radio og avis journalistik og til den filmiske dokumentarisme. Netop Lars Engels form for dokumentarisme er snarere et udtryk for en stærkere

5 5 tilnærmelse mellem den filmiske dokumentarisme og tv dokumentarismen, som betyder et endeligt opbrud fra de traditionelle meget stive journalistiske faktualitetskriterier og æstetiske faktakoder i det traditionelle public service tv. Omend visse dele af monopolbruddets reality tv former og dramatiserede faktuelle udsendelser kan ses som et udtryk for en tabloidisering af tv kulturen, repræsenterer Lars Engels den filmisk udtryksfulde observerende dokumentarismes gennembrud på tv. Der har traditionelt været en vis modsætning mellem den frie filmiske dokumentarisme og tv mediets mere journalistisk orienterede. Det er denne modsætning, der er under nedbrydning i 9o ernes mediekultur. DR dokumentargruppen bærer opbruddet frem indefra. Men her i slutningen af 90 erne er det også tydeligt, at instruktører omkring Det Danske Filminstitut og det nu integrerede tidligere Statens Film Central får en større plads på programfladen, bl.a via instruktører som Lise Roos, Dola Bonfils og Anne Wivel. Samtidig kan man vel sige, at der har været en tendens til at man inden for den filmiske tradition i stedet har kunnet prioritere de grænseprægende, kunstneriske dokumentarfilms eksperimenter (Søren Birkvad 1997, Lars Movin, 1997). Deres plads på tv fladen, som ved siden af det offentlige non kommercielle distributionssystem er dokumentarfilmens egentlige vindue mod publikum, har til gengæld ikke været markant, i hvert fald ikke før DR2 kom til og begyndte at opprioritere magasiner for dokumentarfilmen både i dens historiske og aktuelle bredde. Under Danmarks sociale talerør Lars Engels har, siden han blev færdig på Den Danske Filmskole i 1976, lavet mere end 30 dokumentarfilm og tv dokumentarudsendelser. Fra starten med De gale i Havanna (1977) og til de foreløbig sidste, tv trilogien Dømt til behandling (DR dokumentar, 1 3, 1997) og Historier fra en politistation (DR1, 1 13, 2001) er der en klar social og tematisk linje. Lars Engels laver portrætter af og skildrer hverdagen for de mere eller mindre udstødte dele af Under Danmark: de sindslidende, de kriminelle, narkomanerne, de prostituerede og de sociale tabere. Han skildrer dem dels ved at komme tæt på dem som enkeltpersoner og typer, dels ved på enestående vis at formå at trænge ind i deres egen verden, deres eget miljø og kunne færdes på de institutioner og blandt de professionelle, som er sat til at tage hånd om dem. Konsistensen i Engels tematik, sociale sigte og dokumentariske stil er forbløffende fra første film. Med sit portræt af et sindssygehospital i Havanna på Cuba lægger han sig fra starten i en cinema verité tradition, der viser den usminkede virkelighed men også søger efter de menneskelige ressourcer hos de socialt og kulturelt udstødte. Samtidig

6 6 lægges sider af samfundet og dets institutioner frem til offentlig beskuelse og filmen overskrider på denne måde tabuiserede grænser mellem det private og det offentlige. I program teksten fra SFC til filmen skriver Engels og Borker: Vi har ønsket at lave en film fra de gales lukkede og utilgængelige verden. Vise det liv, vi intet kendskab har til. Afmystificere hele den dystre stemning, som de sindssyge omgærdes med for at finde frem til de gales eget udtryk, som er et andet sted end den overflade, man normalt præsenteres for. Desuden har det været vigtigt for os at holde fast i de sindssyges positive ressourcer og ikke kun i symptomerne på deres sygdom. (Lars Engels citeret efter Thygesen, 1991: 5) Denne programerklæring kunne også stå over Dømt til behandling. Det er ikke svært at se sporene efter 7o ernes anti psykiatri bølge ideologisk set, og heller ikke svært at se inspirationen fra den engelske instruktør Ken Loach og hans film Family Life (1972) med dens systemkritiske skildring af skizofreniens baggrund. Men særlig stærk er inspirationen specielt hvad angår dokumentarisk stil og genre fra amerikaneren Frederick Wiseman. Wiseman er den udenlandske instruktør som mest konsekvent siden 1960 erne har ladet det hverdagslige og institutionaliserede liv udfolde sig helt ukommenteret for vores øjne. Wisemann debuterede netop med filmen Titicut Follies (1967) der var en af de første indforståede og kritiske skildringer af de kriminelt sindssyges verden og det amerikanske behandlingssystem. Filmen skabte en voldsom debat, bl.a. omkring hvor meget man kunne tillade sig at vise fra de syges verden, en debat som i meget høj grad minder om debatten omkring Engels udsendelse Dømt til behandling (note 2). Wiseman har formået siden med film som High School (1968), der både var en mosaikagtig skildring af livet på en amerikansk skole, men også en subtil, kritisk skildring af den ideologi, som var på vej til at blive undermineret af ungdomsoprøret. Siden fulgte lige så betydningsfulde film om andre dele af samfundets institutionaliserede liv i f.eks. Law and Order (1969) og Hospital (1970) (se Barsam, 1992: ). En film som Blind (1986) er med sin skildring af de blindes verden med udgangspunkt i Alabama School for the Deaf and Blind direkte sammenlignelig med Engels forsøg på at trænge ind i de gales og de socialt afvigendes verden. Wiseman bruger hverken speak eller interview og kun reallyd, og han lader den virkelighed, han skildrer, udfolde sig som en diegetisk, dokumentarisk verden. Vi oplever alt som fluen på væggen via iagttagelse og via de samtaler mellem elever og lærere, som vi overværer. Det er den perfekte, fænomenologiske realisme, men også en dokumentarisk realisme, hvor strukturen er velgennemtænkt. Vi starter med en begivenhed på en racerbane, hvor vi

7 7 møder skolens orkester, så føres vi gradvist ind i skolens indre liv og uddannelsesprogram, vi bevæger os gennem forskellige aldersgrupper og udviklingstrin, oplever forskellige aspekter af opdragelsen til det at leve som blind i de normales verden, og vi bringes efterhånden også tæt på og bag om enkelte sociale skæbner og deres problemer med familien og de andre på skolen. Og udsendelsen toner ud med perspektivering til hvordan det går, når de kommer ud af skolen, en godnatlægnings seance og billeder fra den nattesorte omgivende by. Der er altså en vis tematisk dramaturgisk styring af forløbet, der ellers fremtræder som en tematisk styret mosaik. Som sit umiddelbare forbillede Wiseman lægger Engels ikke vægt på den systematiske kortlægning af en institutions struktur ved at søge at repræsentere alle dele af denne struktur på samme niveau. Han går først og fremmest direkte ind i institutionens umiddelbare dagligliv og lægger stærk og tydelig vægt på de enkelte individer i institutionen. Både hos Wiseman og Engels træder en række stærke og forskellige individuelle portrætter og typer frem, som til sammen danner et mosaikagtigt sociologisk mønster. Ved samtidig at fokusere på sam og modspillet mellem disse individer fanget i en socialt underlegen position og indlejret i et system, som skal tage sig af dem, bliver det også et sociologisk studie i institutionelle og sociale processer i praksis. Men det er ikke et perspektiverende og forklaret sociologisk studie, selvom fremstillingen naturligvis er underlagt enkle selektions og strukturerings mekanismer, der rummer en grundlæggende holdning. Der er tale om et flow af ikke iscenesat hverdagsliv som er organiseret i prægnante situationer og forløb, der tilsammen danner en helhed, en slice of life verden, som det i høj grad er op til modtageren at forholde sig til og fortolke. Lars Engels er den indlevende observatør og interviewer, men netop meget ofte fraværende, også som interviewer, og i næsten alle sine udsendelser går han helt bevidst uden om speak og autoritative kommentarer. Han bruger de medvirkendes egne statements som nøgle, og er, når det drejer sig om æstetiske virkemidler og retoriske greb, bevidst meget asketisk: en sjælden men ofte prægnant brug af lyrisk metaforiske billed passager med musik, en vis dramaturgisk narrativ opbygning og en meget bevidst dokumentarisk brug af normallys, reallyd og et levende, ofte håndholdt kamera og nærbilleder. Det er ikke i Lars Engels udsendelser man får det perspektiverende, sociologiske, journalistisk analyserende. Han anskueliggør menneskelige og sociale problemer og miljøer, som de færreste aner eksistensen af, og som man i bedste fald kun har stereotype fordomme om. Hans dokumenter er rystende i synliggørelsen af en

8 8 menneskelig elendighed, som man skulle forsværge fandtes i velfærdsstaten Danmark. Men det er ikke social pornografi og voyeurisme, det er snarere sociale stereotyper, der får ansigt og menneskelig karakter og dermed gør det vanskeligere for det almindelige Danmark og myndighederne bare at reducere dem til anonyme, sociale tilfælde, til bureaukratiske sagsnumre. Men udsendelserne viser også de utrolige menneskelige ressourcer det kræver, hvis det offentlige skal tackle de problemer, der vises frem. I næsten alle Engels udsendelser er det ofrene for systemet, taberne og de svage, der står i centrum, og som man identificerer sig med. Sådan er det også delvis i hans seneste serie Historier fra en politistation (2001). Men her er der dog klart en tydeligere synsvinkel via stationen og betjentene og deres arbejde som samfundets skraldemænd. For første gang er distancen til de sociale ofre således set fra en mere institutionel synsvinkel og i meget høj grad via politiets optik (se Bondebjerg, 2002 b). Manglen på forklaringer og løsninger i Lars Engels udsendelser sætter for nogle spørgsmålstegn ved om udsendelserne nytter noget og giver informationer, der kan udnyttes i den offentlige debat, eller om det bare får velfærdsdanskeren til at gyse og få sine værste anelser bekræftet om det dernede og derude. På dette spørgsmål til Engels selv og til den observerende genre som sådan, har han selv svaret, idet han her markant tager afstand fra et journalistisk krav om at få det hele med og komme med forklaringer og løsningsperspektiver: Det synes jeg ikke, jeg er jo ikke journalist, jeg har gået på filmskolen (...) og har en anden indgang til stoffet. Jeg mener tværtimod, at jeg er med til at nedbryde fordomme. De her piger, som alle kun kender som skygger på gaden, eller de hjemløse, som vi bare ser hutle rundt, altså, som man jo aldrig ville gå hen og snakke med. Når vi så går i gang med dem, og snakker, og de begynder at udtrykke sig, så pludselig bliver de mennesker, og de får menneskeværd, og man får medlidenhed med dem, og man tænker gud, hvordan går det dem (...) Man får fordomme nedbrudt tror jeg, ved at vise det her, oven i købet er det jo sådan, at vi har meget fordomme om dem, vi ikke normalt ser. Det er meget sjældent, vi ser de rigtige mennesker, går ned i deres miljø, lader dem udtale sig, hvad synes de, og hvordan har de det. Det tror jeg der er et enormt behov for. Det er derfor man godt kan lide sådan nogle udsendelser (...) Næsten alle de folk vi ser, ingen af dem ville være kommet på skærmen, hvis jeg ikke lige præcis havde været der. Jeg ved ikke hvordan man journalistisk ellers skulle kunne formidle deres situation, det at være hjemløs, det at være psykisk syg osv. (...) Men hvis man har set en af de her film f.eks., så tror jeg, der er scener, der brænder sig fast, der er nogle ting, som man husker (...) det sidder lige der, fordi det gør sådan et indtryk på dem. (Lars Engel interview citeret efter Rasmus Dahl, 1994: 79).

9 9 Rollen som tv mediets dokumentariske talerør for det sociale Under Danmark har skaffet Lars Engels et stadigt voksende tv publikum: når der er Lars Engels på skærmen, så er vi ofte oppe at runde 1 million seere. Den observerende dokumentarisme har altså en fascinationskraft helt på linje med den nationale film og tv fiktion. Selv har Lars Engels da også talt om, at hans film, som til stadighed de senere år har kredset om Vesterbro, er hans form for Danmarksfilm, og han taler om dem som et korrektiv til den måde virkeligheden på tv som oftest beskrives på. Det er det modsatte af den uendelige række af eksperter, politikere og studieværter, som ellers synes at sætte hinanden stævne på tv (Engels, 1993: 15). Engels dokumentarudsendelser har desuden givet ham en række priser, men har også ført til voldsomme anklager for social pornografi fra antropologer og folk i det sociale system, angreb der er blevet mødt af lige så stærke forsvar fra samme type mennesker (2). Bølgerne har gået højt og udsendelserne har skabt offentlig debat. Selv har Engels peget på, at de personer og miljøer, han skildrer, aldrig har reageret negativt, og at der er taget etiske hensyn. Har medvirkende eller pårørende ønsket ting klippet fra, er det fulgt. Han peger endvidere på, at de portrætterede vender tilbage i flere udsendelser, og at han fra de lokale på Vesterbro modtager talrige forslag til nye emner, der bør tages op (Engels, 1993). Det tyder altså langtfra på voyeuristisk socialpornografi, men netop på at Engels udfylder en rolle som talerør for andre grupper, andre sociale virkeligheder end dem vi oftest ser på tv. Der blev dog i forbindelse med Historier fra en politistation rejst alvorlig tvivl om alle de medvirkende havde givet samtykke til at sekvenserne med dem måtte bruges, eller kunne overskue konsekvenserne af et tilsagn. Lars Engels og dokumentarismens æstetiske prototyper Det er karakteristisk for mine udsendelser, at der er lange passager, altså at jeg prøver at lade kameraet køre så længe som muligt, så få klip som overhovedet muligt. Det giver en fornemmelse af, synes jeg, at der ikke er manipuleret, vi er tæt på, altså vi glemmer næsten at kameraet var med (...) Det giver sådan en autencitet altså, så derfor kører jeg det i den stil. (Lars Engels, citeret efter interview i Rasmus Dahl, 1994: 55) Udsagnet her fra 1994 kan stå som en slags æstetisk trosbekendelse for den observerende dokumentarisme, som Engels udnytter i mere og mere ren form i udviklingen af sine dokumentarudsendelser. Som i den klassiske cinema verité form går

10 10 bestræbelsen i minimalistisk retning, dvs. mod så uredigeret en form som muligt og mod at lade de agerende og den fremstillede virkelighed tale for sig selv. Men en ting er forekomsten af relativt lange, uklippede sekvenser i løbet af udsendelsen, hvor vi får fornemmelsen af at være med selv, således som kameraet optog scenen og lyden, der hvor optagelsen fandt sted, noget andet er den samlede udsendelse. Alle dokumentarudsendelser må benytte sig af montage, dvs. sammensætningen af kortere eller længere enkeltsekvenser til udsendelsens faktiske forløb. Her foregår en selektion og en kombination, som i større eller mindre grad rummer en fortolkning af den registrerede og for så vidt autentiske virkelighed. Men ingen kan fange noget uberørt, og den uredigerede virkelighed ville være kedelig og usignifikant. Al kommunikation rummer altså redigering, selektion og valg. Men Engels vælger en retorisk form og æstetisk stil, som bringer os tæt på en fænomenologisk, åbne oplevelse af hverdagslivet og dettes flydende tidsflow, som ganske vist er konstrueret og redigeret, men alligevel følger et kronologisk flow meget tæt. Det sker mest radikalt i udsendelsen Natlæger (1990), hvor vi følger 2 natlæger rundt på Vesterbro på besøg hos i alt 8 forskellige patienter i løbet af en enkelt nat. Her er der slet ikke nogen ikke diegetiske kommentarer eller interviews, hvor man hører eller ser instruktøren eller andre fra filmholdet. Samtidig er forholdet mellem den viste tid og den skildrede tid relativt tæt og kronologisk. Stilen er også radikalt gennemført i I lejligheden ved siden af (1991), hvor det er en række distriktssygeplejersker, vi følger på besøg hos psykisk syge i deres egne lejligheder. Men her er den tætte relation mellem det skildrede og det reelle tidsforløb mindre, vi springer midt i udsendelsen 2 måneder frem. Men i begge disse puristiske, observerende dokumentariske udsendelser, der fremtræder som rapporter fra en kaotisk, flydende virkelighed, har Engels foretaget en række valg og dermed i hvert fald indirekte ladet en intention og holdning komme til udtryk ved den måde programmerne er iscenesat og sammensat. Ser vi helt generelt på de typiske retoriske og stilistiske elementer, som indgår i en dokumentarfilm og som skaber de genremæssige grundtyper, kan man som John Corner (Corner, 1995: 85ff) sondrer mellem i hvert fald 5 elementer: forklaring, interview, observation, dramatisering og iscenesættelse. Den måde disse grundelementer sammensættes bestemmer så igen, hvordan den pågældende dokumentariske form fordeler sig på de i hvert fald tre grundlæggende æstetiske prototyper inden for dokumentarismen, som Carl Plantinga har stillet op: den autoritative (formal), den åbne (open), den poetiske (poetic) (Plantinga, 1997: 101ff). Som prototyper repræsenterer de noget, som ikke modsvares af én bestemt typisk

11 11 dokumentar, men som findes i stærkere eller svagere form i forskellige faktiske dokumentarformer. Vi har først og fremmest den autoritative form, som er den klassisk oplysende dokumentarfilm, normalt med autoritativ voice over, hvor der søges mod en sammenhængende logisk, kausal forklaring på et bestemt fænomen i den virkelige verden. Fremstillingen benytter virkemidler, der med ekspliciteret autoritet og tydelighed giver svar på de spørgsmål, teksten selv rejser. Der er altså i en vis forstand tale om en meget lukket retorisk struktur og om et ofte meget tydeligt forklaringsdokumentationsforhold mellem speak og billede. Samtidig bruges der ofte en række klassiske retoriske formler og kneb grænsende op til stærk propagandistisk brug af tale, lyd og billede. Det er denne æstetiske prototype, der præger den klassiske Grierson tradition og DR dokumentargruppens hårde pakker. Vi har dernæst den åbne form, som er netop Lars Engels domæne og som er karakteristisk ved at observere og udforske virkeligheden, snarere end at søge at forklare den. Her stilles ikke eksplicitte spørgsmål, og der gives ikke eksplicitte sammenfattende svar på bestemte spørgsmål. Af samme grund er denne æstetiske prototype ikke præget af klassisk retoriske eller narrative strukturer og indrammer ikke det fremstillede ved hjælp af autoritativ voice over og brug af et bestemt dokumentationsforhold mellem tale og billede. Der tales som oftest fra et sted i den registrerede virkelighed og ikke om den. Fremstillingen er enkel og båret af en ikkemålstyret og kausal tilrettelæggelse af virkeligheden, der giver en episodisk og registrerende struktur og en minimalistisk stil. Den åbne form har et fænomenologisk forhold til virkeligheden, dvs. den forsøger at forstå virkeligheden ved at gennemlyse dens umiddelbare, hverdagslige fænomener snarere end ved at forstå virkeligheden gennem abstrakte begreber og strukturer. Som det tredje har vi endelig den poetiske form, som er den æstetiske prototype, hvor dokumentarfilmen nærmer sig den mere avantgardistiske og eksperimenterende film, den lyrisk associative virkelighedsbeskrivelse eller den parodierende og meta tekstlige form. I Danmark er bl.a. Jon Bang Carlsen og Jørgen Leth repræsentanter for denne æstetiske form, men det er en form som indtil for nylig har været relativt sjælden på tv. Nye tendenser som går på tværs af film og tv, hos f.eks. instruktører som Sami Saif og Tomas Gislason forener imidlertid en klart refleksiv og poetisk form med et journalistisk socialt sigte (se Bondebjerg 2002a, og 2003). Den poetiske form bruger ofte på en meget bevidst måde iscenesættelse og vil være præget af en særlig prægnant og betydningsfuld brug af lyd og billedeffekter, som styrer modtagerens

12 12 opfattelse af den virkelighed, som her fremstår meget stilistisk bearbejdet. I dokumentarfilmens klassiske historie finder vi eksempler som Ruttmanns Berlin: Symphonie einer Gossstadt (1927), Vertovs Man with a Moving Camera (1929) eller vores egen Carl Th. Dreyers symfoniske billedhyldest Storstrømsbroen (1950). Erfaringsberetningen Vender vi nu tilbage til Corners mere funktionelle opdeling af de enkelte elementer inden for dokumentarismen, så var den første af disse Forklaring. Det er betegnelsen for de dele af en dokumentarisk form, hvor eksplicitte overordnede beskrivelser af eller kommentarer til det fænomen udsendelsen handler om fremføres af en eller flere autoriserede stemmer evt. støttet af dokumenter, tekster, modeller eller andre typer af bevismateriale. Fra nyhedsudsendelser kender vi strukturen med delegering af autoritet fra udsendelsens ankerperson til reportere ude i marken, og vi kender brugen af ekspert interviews, hvor dialogen mellem intervieweren og den interviewede også danner en slags lokal del af forklaringen. Forklaringer er, som allerede omtalt, meget sjældne i den type observerende, human interest orienterede form for dokumentarisme, Engels repræsenterer. Til gengæld er den aldeles afgørende i de dybdeborende, afslørende dokumentariske udsendelser, hvor journalisten agerer som en detektiv på en sag og skal fremlægge beviser og argumenter, der tilsammen danner en overbevisende forklaring. Engels fremsætter ikke forklaringer, men gengiver oplevelser, stemninger, erfaringsberetninger og udsagn. Alligevel rummer enkelte af hans udsendelser elementer fra den klassisk forklarende dokumentar. Det gælder f.eks. udsendelsen om livstidsfangen og politimorderen Palle Sørensen Hævnen er vor (1989). Her bruges i udstrakt grad overordnet speak og klassisk journalistisk interview teknik, samtidig med at dokumenter, facts og ekspertudsagn styrer og indrammer den del af udsendelsen, hvor vi hører og ser Palle Sørensens egen historie og oplever ham i enkelte situationer. Udsendelsen er dog i sine observerende dele og i interviewene stærkt præget af, at der var forbud mod at filme Palle Sørensens ansigt. Interview hører ofte tæt sammen med de forklarende elementer, i hvert fald i det omfang der bruges en journalistisk styret interview teknik, hvor rækken af spørgsmål ledes af søgen efter en bestemt forklaring og årsagssammenhæng, som skal opklare en sag. I den klassisk forklarende dokumentarfilm inden for Grierson traditionen var interview ganske vist ikke centralt i denne betydning, bl.a. som følge af datidens tunge udstyr og teknologiske begrænsninger. Her klarer man sig med overordnet speak og

13 13 forklaring, mens de mere klassiske journalistiske former, som efterhånden dukker op, rendyrker denne interview stil. Så at sige alle dokumentariske og journalistiske programmer er baseret på interviewet som metode til at klarlægge arten af den virkelighed man vil beskrive. Man kan altså sige, at interviewet er et grundlæggende research værktøj. Men der er stor forskel på måden interviewet bruges i selve udsendelsen. I den klassiske journalistiske form veksler man mellem vidner og eksperter og interviewet kan strække sig fra forhørsagtige, aggressive former til mere eller mindre ind og medfølende erfaringsinterview. Samtidig giver det en stor oplevelsesmæssig forskel for modtageren, om spørgsmålene og intervieweren fremstår i udsendelsen (og billedet) eller er skåret væk. Lars Engels er konsekvent skåret væk i billedet i sine udsendelser og hans spørgsmål er yderst sjældent med. Samtidig er hans interview teknik helt præget af den indlevende, erfaringsorienterede stil. Vi får derved forstærket indtrykket af at overvære en autentisk, nærværende virkelighed, der udfolder sig tæt på det normale og på de portrætteredes betingelser. Den styring, der finder sted med spørgsmålene eller ved den måde de forskellige interviewsekvenser er sat sammen på, virker således mere tilfældig og præget af virkeligheden end af en forhåndsindstilling og opfattelse hos instruktøren. Men det er ikke altid, Engels kan undvære sine egne spørgsmål eller lade virkeligheden udfolde sig som om den var upåvirket af kameraets tilstedeværelse. I en klassiker som Pigerne på Halmtorvet (1992), en udsendelse som følger de prostituerede dels på deres værested Reden, dels i deres lejligheder og på gaden, høres Engels selv relativt ofte som interviewer. Men det sker aldrig i f.eks. Natlæger eller I lejligheden ved siden af. Når Engels træder ind som interviewer, har det at gøre med, at visse af hans udsendelser kommer tæt på den enkelte i situationer, hvor de er alene i isolerede omgivelser, og hvor der ofte er tale om personer, som ikke er vant til at tale meget. I den situation bliver en enetale for kold og utroværdig, modsat de andre udsendelser, hvor lægerne og distriktssygeplejerskerne udgør en slags interviewstandins, og hvor der optages interviews i mere kollektive samtale og institutionssammenhænge. Lars Engels har selv kommenteret sin interview stil på følgende måde: Natlæger og I Lejligheden ved siden af, hvor jeg ikke er med, det synes jeg selv er de reneste udsendelser. De har en vis renhed i sig på den måde, at tingene sker, uden at jeg siger det. Det er klart, at når jeg er sammen med de der prostituerede, de er ikke alt for meget talende og ikke vant til at være på fjernsynet, derfor må jeg påtage mig

14 14 den rolle at være interviewer også (...) Man kan også sige (..) at jeg hele tiden har situationer, hvor der er nogen, der taler sammen, vi overværer et eller andet (...) Jeg behøver ikke at spørge. Jeg sørger for, at vi er i situationer, hvor de siger de ting, som vi gerne vil have at vide for at forstå scenerne. (Engels citeret efter Rasmus Dahl, 1994: 62 63) Bearbejdningen af autenticiteten Observation rummer de dele af en dokumentarfilm, hvor modtageren bliver vidne til optagelser af faktisk autentisk virkelighed, i hvert fald den udgave af en sådan autentisk virkelighed, som udspillede sig foran kameraet. Dokumentarisk optagelse og observation er i forskellig grad påvirket af selve optagelsessituationen. Nogle begivenheder kan optages fra en sådan position, at det der optages, ikke er påvirket af det, evt. fordi optagelsessituationen er skjult, eller fordi der er tale om en offentlig hændelse, hvor kameraet ofte naturligt er til stede. Normalt vil kameraet tilstedeværelse dog uundgåeligt fremkalde posering eller redigeret adfærd hos de skildrede personer: den rå virkelighed kan aldrig helt fanges. I Engels udsendelse Den Store Aktion (1994), der følger narkopatruljen på Vesterbro under arbejdet i kvarteret og specielt en storstilet tilrettelagt razzia mod bagmændene, overværer vi i lange passager kriminelle handler og begivenheder fra politiets skjulte observationsposter. Her ser vi altså the real thing. Men i de fleste af Engels udsendelser kommer vi utrolig tæt på den private sfære og ind hos personer, som ikke er vant til at blive optaget. Lars Engels styrke som observerende dokumentarist er generelt, at han formår at opnå en tillid, som gør at han kan færdes i miljøer, hvor det er svært at blive accepteret udefra. Det lykkes ham derfor også generelt at fjerne indtrykket af skuespil i de observerende passager. Men i visse tilfælde oplever vi personerne træde ud af deres dagligdagsrolle: de henvender sig til kameraet direkte eller de spiller aggressivt op over for deres sagsbehandlere for at markere deres utilfredshed, mens de ved kameraet er på. Det sker gentagne gange i f.eks. Et glas vand til Johnny (1994), hvor vi er på et socialcenter og møder klienterne og socialrådgiverne i ofte voldsomme konfrontationssituationer. Dramatisering forekommer uhyre sjældent hos Engels og kun en enkelt gang i form af helt bevidst, iscenesatte rekonstruktioner eller fiktionaliserede case stories. Det sker i de tre film under fællestitlen Tre historier fra Sølager, som foregår på et behandlingshjem for årige. Her er det, som i den DR tradition Poul Trier Petersen har været den tydeligste repræsentant for (Bondebjerg 1989 og Harms Larsen, 1990),

15 15 de faktiske personer, der spiller sig selv. Men det sker på basis af en fiktiv case story, som kunne være autentisk, men altså er baseret på et gennemarbejdet manuspript. Men dramatisering kan jo også betragtes i løsere betydning som brug af dramaturgiske spændingselementer og visse narrative grundformler. Dramatisering inden for dokumentarismen består ikke mindst i, at instruktøren selv i et meget registrerende, episodisk forløb må skabe en vis kausal sammenhæng i tid, sted og handling, og i sin optakt og indledning, og i overgangene mellem de enkelte dele af forløbet må tænke i dramaturgiske baner. Lars Engels siger ganske vist om sin research og sin forberedelse: Mine historier bygges så op på det, der sker, og en forventning om at der sker noget. Inde i hovedet har jeg et manuskript, som består af tusinde af forskellige historier, fordi det kan være, der er nogen, der er væk eller nogen, der ikke kommer osv. Men jeg filmer som regel det, der sker. Derfor bliver det så levende, der er ikke noget, der er arrangeret af nogen som helst slags (...) Historien laves på stedet. (Engels, citeret efter Rasmus Dahl, 1994: 60 61). Men sprogbrugen røber jo, at han trods alt tænker i historier. Det er da også ganske klart, at selv den observerende, dokumentariske metode er nødt til at sikre et vist minimum af kontrol under optagelserne, således at elementære oplysninger om tid og sted f.eks. bliver synlige for modtageren. Men i særlig grad er det naturligvis klipningen og montagen af de optagne sekvenser, der muliggør en vis dramaturgisk styring. Det gælder f.eks. i tilrettelæggelsen de centrale optakts, overgangs og afslutningssekvenser. I Orkanens øje (1991) er det ikke tilfældigt, at udsendelsen der foregår i dagene op til jul udnytter julens symbolværdi ved at starte og slutte i det fælles julearrangement. I indledningen starter vi med titlen hen over et kort af området, dernæst fokuseres på en sanger, der synger Velkommen grønne adventskrans, mens kameraet panorerer henover de forsamlede i Mændenes hjem med kaffe og julebagværk. Mens sangen fastholdes og langsomt fades ned til fordel for reallyd udefra klippes der dernæst til et natligt/tidligt morgenbillede i luftperspektiv af København Vesterbro, der er ved at vågne, og vi går derfra direkte til vækningen i hjemmet. Altså en både karakteriserende, symbolsk og forankrende indledning. I slutningen følger vi optakten til det fælles julearrangement, hvor de kommer fra nær og fjern, og hvor selve slutsekvenserne med variation repeterer kamerabevægelserne fra begyndelsen. På lydsiden hører vi Dejlig er jorden mens kameraet panorerer henover den fyldte spisesal, og derfra igen tilbage til fugleperspektivet af det natlige København. Julens

16 16 budskab om fællesskab og menneskelighed benyttes her som metaforisk fravning af udsendelsen. I Natlæger benyttes de samme natsorte indlednings og afslutningsbilleder af bydelen denne gang ledsaget af blid Mozart klaverkoncert men set fra taxaen, der transporterer lægen rundt, mens Pigerne på Halmtorvet tilsætter de samme typer billeder helt sin egen stemning. Det sker gennem udnyttelsen af en slags indledende lyrisk, establishing shot, hvor Halmtorvets miljø og prostitutionstrafik ses mod et stort trompe l oeil murmaleri af en portal, der synes at føre ud mod den forjættende natur og frihed. Men forløbet ender på et frontalbillede af Reden de prostitueredes eneste fristed, hvor mænd er forment adgang. Symbolikken er bastant, men berettiget på baggrund af de stærke skæbner der ses, og symbolikken understreges af underlægningsmusikken, Sinead O Connors kærlighedsballade Nothing compares to you. Forholdet mellem den solgte og den ægte kærlighed vibrerer under udsendelsen. Brugen af musik er i det hele taget ofte en slags ledetråd. I I lejligheden ved siden af sker det på en særlig måde ved at start og slut er viet en af beboerne, som forgæves forsøger at spille et sammenhængende stykke på klaveret: et billede på den psykiske verden vi er på vej ind i, hvor normaliteten er gået i stykker. Der er altså dramaturgisk, narrative elementer i den måde Engels lader os komme ind og ud af sine meget virkelighedsnære udsendelser på. Men der er jo ikke tale om den sædvanlige optakt med præsentation af problem eller konflikt, som så styrer resten af forløbet frem mod en afklaring, således som vi kender det fra den forklarende dokumentariske type eller det klassiske, narrative forløb. Forløbet forbliver åbent og antydende i både start og slutning. Når Engels taler om historier i sine udsendelser, så er det altså en anden type historier, nemlig den type af historier, som udvikler sig ud af en række små sekvenser, som antyder en persons livshistorie, men hvis fragmenterede karakter, netop får os til tænke selv over den sammenhæng og det forløb, som ikke udfoldes eller forklares for os. Engels bruger ind i mellem tematisk begrundede eller kontrast begrundede krydsklip, som vi kender det fra en traditionel fiktionsfilm. I Natlæger, f.eks. følger vi ikke slavisk lægen først på det ene besøg og så på det andet. Vi klipper ind imellem fra den ene læge på besøg hos en type patient, tilbage til den anden læge på besøg hos en anden, og vi klipper mellem centralen og lægebilen. Ud af det meget omfattende materiale med ialt 22 sygebesøg (jvf. Engels, 1993: 14) kommer et forløb med 8, organiseret i et vist, tilrettelagt forløb, som får os til at sammenligne og kombinere de forskellige små

17 17 handlingsforløb på tværs, men som også skaber et forløb fra om natten, markeret ved lyset og urene i fremstillingen. Vesterbro on my mind: Den poetiske dimension Begrebet dramatisering er i det ovenstående blevet berørt på en måde, som også delvis grænser op til det sidste af Corners elementer mise en scene, som peger mod den tekniske stilistiske del af en dokumentarismens elementer. Hvor den profilmiske verden, som danner baggrund fiktionsfilmen helt igennem er en konstrueret verden, selvom den godt kan foregå i realistiske kulisser og på autentiske steder, er den profilmiske verden i dokumentarismen i en eller anden forstand den virkelige verden. Vores forventning til dokumentarismen selvom den tilhører den poetiske type, der er meget stærk præget af stilistisk æstetisk bearbejdning er, at den er en påstand om verden, som vi direkte kan diskutere med eller forholde os til, mens fiktionsfilmen er en simuleret verden og historie, som dermed mere metaforisk udtaler sig om virkeligheden (Bondebjerg, 1994: 71f, Plantinga, 1997: 7ff og Branigan 1992: 193f). Men det betyder jo ikke, at man i dokumentarismen bare filmer derude og derudaf: valget af lys, optageomstændigheder, kameravinkel, billedkomposition, lys, lyd (både reallyd og underlægningsmusik), klipning osv. er udtryk for valg der har direkte konsekvenser for den måde tilskueren bearbejdes på perceptorisk, kognitivt og emotionelt (Plantinga, 1997: 147). Selvom Engels fremstår som den ekstremt minimalistiske dokumentarist med sin konsekvent lavmælte, observerende stil, så er udviklingen af dette udtryk i sig selv et poetisk æstetisk valg. Han lægger også, som vi har set i eksemplerne fra udsendelsernes indledning og slutning, en subjektiv poetisk symbolsk toning ind på strategiske steder i sine udsendelser. Det ligger naturligvis også i Engels dokumentariske intention at vise den mange gange brutale, fysisk forfaldne og beskidte, nedværdigende, kropsligt forfærdende menneskelige tilværelse, som hans personer i yndlings landsbyen Vesterbro lever i. Udsendelserne dokumenterer det, så man næsten kan lugte og føle den virkelighed, der skildres. Men det er som allerede programerklæringen til De gale i Havanna viste også de håb, bristede drømme og muligvis forspildte menneskelige ressourcer, der trækkes frem. Det er Vesterbro on our mind, Vesterbro som symbolsk sindbillede, der træder frem, når den poetiske tone skrues på i udsendelserne.

18 18 Et klart valg i Engels måde at iscenesætte sin autenticitet på er lyssætningen. I udsendelserne om Vesterbro og generelt i hans senere udsendelser bruges der naturlige lyskilder, hvilket skaber en oplevelse af særlig stærk intimitet og autenticitet. Det skarpe lys indendørs er forbundet med fiktionens lyssætning eller med tvnyhedsrummets studie virkelighed, mens det lys som f.eks. dominerer i Natlæger netop er de delvist oplyste rum og ansigter fra lamper i lejlighederne eller fra nattens gadebelysning og billygter. Den nødvendige og demokratiske tv dokumentarisme I mine øjne er udsendelser som Dømt til behandling slet og ret socialpornografisk tv, der er karakteriseret ved at de udstiller socialt marginaliserede personer i nogle situationer, der almindeligvis betragtes som hørende til de mest intime og private i et menneskes liv (...) der er tale om en slags klassechauvinistisk underholdnings tv, der stimulerer seernes voyeuristiske trang (...) (Max Pedersen, 1997) Således skrev antropologen Max Pedersen i en kronik, som var ét langt angreb på Engels og den observerende dokumentarisme, og som også pegede på, at der i det mindste ikke bare burde laves den slags tv om de sociale tabere, men også om middel og overklassens livsførelse. Man kunne forstå angrebet, hvis den form for dokumentarisme, Engels bedriver, og de emner han tager op, var de eneste inden for dansk dokumentarisme. Den observerende tv dokumentarisme i den meget rene form Lars Engels dyrker den, kan ikke stå alene. Og tematisk bør der naturligvis laves dokumentarisme om alle livsformer i Danmark. Men det sker faktisk også, så sandt som Lise Roos f.eks. de senere år har skildret et bredt udsnit af danske livsformer, hvor hun mange gange er kommet ganske tæt på det private også hos middel og overklassen. Og det bør jo også huskes, at den mere dybdeborende journalistik ofte har fat i magteliten og den nålestribede livsforms ikke altid særligt flatterende bagsider. Synsvinklen er derfor film og mediehistorisk ganske skæv og helt unfair overfor Lars Engels, som laver nødvendigt og demokratisk tv. Han viser sider af virkeligheden, som ofte er omfattet af kun statistisk eller tilfældig viden eller udokumenterede fordomme, og han giver mennesker og livsformer et sted at ytre sig i en medieverden, som ellers ofte er lukket for dem. Jeg ved ikke hvordan man ellers skulle fremstille disse mennesker end ved så nænsomt og etisk som mulig at vise den måde de faktisk lever på og lade i det mindste glimt af menneskelige ressourcer og selvindsigt komme frem midt i den brutale virkelighed. Samtidig blev udsendelserne i tv og den øvrige

19 19 dagspresse udgangspunktet for en perspektiverende debat om de lukkede afdelingers behandlingsform, bl.a. samtale med en kritisk psykiater i TVA s Profilen. Den tre timer lange dokumentarudsendelse Dømt til behandling blev sendt i april 1997 i tre dele: Så er festen slut, Min mormor var polsk prinsesse og In the Ghetto. Udsendelserne skildrer psykisk syge, mandlige kriminelle, der er blevet anbragt på den lukkede afdeling på Sct.Hans. Titlerne er citater fra de indsatte selv, i det sidste tilfælde dog via et citat fra en Elvis Presley sang, men titlerne angiver meget godt udsendelsens princip: vi kommer meget tæt på de enkelte og får et stærkt indblik i deres delvis skøre og rablende måde at tænke og tale på, men også glimt af en skjult kreativitet og længsel efter et andet liv. Kameraet bevæger sig søgende og levende ud og ind af værelserne, opholdsstuerne og de ansattes kontorer, og vi følger dagligdagens forskellige rutiner og de til tider voldsomme sammenstød mellem de indsatte indbyrdes og mellem de indsatte og behandlingssystemet. Forløbet af de tre udsendelser er sådan, at de to første udsendelser bygger på 12 personhistorier, fordelt med 6 på hver af udsendelserne. I den første udsendelse møder vi den voldtægtsdømte Henrik, den skizofrene Flemming, der er dømt for at have slået sin arbejdsgiver ned, den tidligere ingeniør Eyvind, Jimmy med penis atrapperne som hele tiden vil stikke af, Stig som er på vej ud i friheden, Henry, der er defineret som psykopat og som har myrdet sin egen mor og vi ser i glimt en fremmedarbejder. Ikke alle personer er lige meget i centrum. Det er Henrik der giver afsnittet titlen og i denne første udsendelse står hans magtkamp med lægen Boris og hans forsøg på at nedtrappe sit narkotika misbrug (det er det der kaldes festen), så han kan få udgangstilladelse, i centrum. Men også Jimmy, som er bæltefikseret og meget uklar i lange passager, fylder godt og illustrerer, sammen med Henriks historie, trangen til friheden den helt basale længsel på en lukket afdeling. Den tredje hovedperson i første del er Flemming, der illustrerer det storhedsvanvid, den syge fantasiverden som også trives, og som fremsiges, så det næsten virker normalt. Der er tale om vildtvoksende skizofreni hos en person, der hører stemmer og ser sig som et uægte kongebarn. I den anden af udsendelserne rykker seks andre personer ind på scenen. Der er den sorte Jeff, der også har et rigt fantasiliv bag den bamsede, bedøvede facade, og som giver afsnittet sin titel. Hans ser sig også som et uretfærdigt behandlet adelsbarn, men er samtidig fuld af musik, rytme, dans og rap lyrik, der røber et stort, men uudnyttet menneskeligt potentiale. Der er den lidt enfoldige bankrøver Emil, hvis mor skjult forsyner ham med stoffer, og som går amok, da den trafik lukkes; den meget

20 20 aggressive Johnny, som mener de andre er syge; den evnesvage og fredelige Anton, der er dybt optaget af teknik og musik. Der er den grønlandsk danske Pierre, der har lavet noget alvorligt snavs i Albertslund, som han ikke vil tale om, og som er omgivet af billeder af vilde dyr og fortæller stolt om sin grønlandske del af familien, der var rigtige storfangere. Og i slutningen af del 2 ser vi endnu en Johnny, skizofren og røveridømt, men med en vist talent for at tale og fortælle historier. I den tredje og sidste del er det denne Johnny, hvis historie rykker mest i centrum. Han illustrerer, at der bag det lidt tumpede ydre kan gemme sig en filosofisk og musikinteresserede person, der citerer de store filosoffer for lægerne og spiller luftorgel til sine plader. Men vi møder også den bæltefikserede Torben og Karl Johan, som er den der forsyner afsnittet med titel. Hans oplæsning af Elvis sangen In the Ghetto forsyner hele udsendelsen med en slags lyrisk slogan: det er dem fra ghettoen, der bliver de vrede unge mænd. Også Karl Johan rummer kreative dimensioner, han er optaget af at male det som han selv kalder syrede billeder. Men ellers er tredje afsnit karakteristisk ved at vi ikke møder så mange nye personer. I stedet samles der op og rundes af. Som en anden fiktiv tv serie med et stort kollektivt persongalleri er denne dokumentariske historie altså opbygget af ca. 15 små mini historier, som vi krydsklipper imellem. I det væsentlige er de enkelte sekvenser bygget op på samtaler, vi overværer mellem patienterne eller mellem patienterne og behandlerne. Men Engels er hele vejen igennem også ganske meget til stede som interviewer, således at vi får den nødvendige baggrundsviden om personerne på tomandshånd. Formmæssigt er stilen minimalistisk. Klip mellem dage er markeret med sorte huller og følges ofte op af morgen ritualet med pilleuddeling, et montagepricip, som naturligvis også peger måske lidt kritisk mod den meget stærke tvangsmedicinering som foregår. Netop på grund af den minimalistiske stil bliver de få brud signifikante: hele serien starter med at vi kommer udefra og ind i bygningen, og det første vi hører er Ejvinds gudsjammerligt falske og usammenhængende klaverspil. Vi har set denne metafor på det syge sind og dets skjulte kreative reserver før, nemlig i indledningen og slutningen af I lejligheden ved siden af. Derfor er slutbilledet på tredje afsnit også påfaldende: her er det Emil, der trakterer et barnligt lille keyboard, der spiller forprogrammerede børnesange. Det er denne lyd der slutter udsendelsen, samtidig med at vi ser slutteksterne henover en stor efterårsfarvet eg udenfor vinduerne. Det virker som en metaforisk, indirekte kommentar: hvad er det vi gør ved disse tvangsbehandlede mennesker, en umyndiggørelse og infantilisering, kunne vi gøre det anderledes?

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

CPH:DOX* 2018 FACES PLACES

CPH:DOX* 2018 FACES PLACES Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? OM DOKUMENTARFILM Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 DEL 1 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm handler om virkeligheden. Den viser os ægte følelser, mennesker og oplevelser. Du har helt

Læs mere

Faglig relevans/kompetenceområder

Faglig relevans/kompetenceområder Titel Tema: Fag: Målgruppe: Dokumentarfilm, elitesvømning, pres, spiseforstyrrelse. Dansk 8.-10. klasse Data om læremidlerne: Svømmestjerner under overfladen, DR1, 22-04-19, 44 minutter (1), DR3, 22-02-19,

Læs mere

Historien om Harvey Milk: Dokumentarfilm, DR2, , 82 min.

Historien om Harvey Milk: Dokumentarfilm, DR2, , 82 min. Titel: Tema: Fag: Målgruppe: Fiktion og dokumentar Medier og dansk Stx, gymnasiale udd. Oscarvindende fiktionsfilm Milk og Oscarvindende dokumentarfilm Historien om Harvey Milk, der fortæller den samme

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Pressefoto som genre. 1. Overblik - dit førstehåndsindtryk. Årets pressefoto, 2012

Pressefoto som genre. 1. Overblik - dit førstehåndsindtryk. Årets pressefoto, 2012 Pressefoto som genre Et pressefoto skal umiddelbart brage igennem i en medieret virkelighed Et pressefoto er et øjebliksbillede Et pressefoto er et udsnit af virkeligheden Et pressefoto er redigeret og

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Struktur. Den korte fortælling

Struktur. Den korte fortælling Struktur Som mennesker er vi vant til struktur. De fleste af os har udviklet en form for struktur, som vi bruger dagligt for at kunne få vores hverdag til at hænge sammen. Afvigelser kan således fx skabe

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kære lærer! Velkommen på UNG:DOX!

Kære lærer! Velkommen på UNG:DOX! Kære lærer! Velkommen på UNG:DOX! UNG:DOX er en underafdeling af festivalen CPH:DOX, som er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i København. UNG:DOX laver filmvisninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.

Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Reality-gameshow ( Klædt af ) Kendis-program ( Familien fra Bryggen ) Doku-soap ( Prinsesserne fra Blokken )

Reality-gameshow ( Klædt af ) Kendis-program ( Familien fra Bryggen ) Doku-soap ( Prinsesserne fra Blokken ) Titel Tema: Fag: Målgruppe: Reality-tv, gameshows, dokusoap, manipulation, iscenesættelse, digital dannelse, kendisprogram Dansk 8. - 10. kl. Data om læremidlerne: Prinsesserne fra blokken (1), DR3, 14-11-2016,

Læs mere

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen?

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen? UNDERVISNINGSMATERIALE Litteratur guide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen? LÆRERVEJLEDNING Udstillet er en realistisk YA-bog om reality-tv. Den viser, hvordan

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham. Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk

Læs mere

YOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Video - Et visuelt udtryk

YOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Video - Et visuelt udtryk YOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om Youtubere. Vi kommer omkring Youtubere som - fænomen og indtjeningskilde Video - Et visuelt udtryk Billeder

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Ground Zero - Eksemplarisk læsning

Ground Zero - Eksemplarisk læsning Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

1 Sagsfremstilling Udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2) blev bragt på DR1 den 9. november 2017 og på dr.dk.

1 Sagsfremstilling Udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2) blev bragt på DR1 den 9. november 2017 og på dr.dk. Kendelse afsagt den 19. juni 2018 Sag nr. 2018-80-0088 [Klager] mod DR [Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2), som blev bragt på DR1 den 9. november

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Afrapportering: journal nr: A922-2015. Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo. Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD

Afrapportering: journal nr: A922-2015. Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo. Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD Afrapportering: journal nr: A922-2015 Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD På tv-konferencen INPUT screenes tv-programmer fra hele

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 05. mar 2013. Uge 11, mandag 11. mar 2013 11/03/2013 10:58. 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 05. mar 2013. Uge 11, mandag 11. mar 2013 11/03/2013 10:58. 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid Side 1 Uge 11, mandag 11. mar 2013 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid En amerikansk hjernekirurg og professor fra Harvard tror ikke på noget liv efter døden, før han pludselig ryger i en dyb koma forårsaget

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere