DREJEBOG. Afstem forventningerne til forældremødet. Varighed 10 min. Start kl.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DREJEBOG. Afstem forventningerne til forældremødet. Varighed 10 min. Start kl.:"

Transkript

1 Afstem forventningerne til forældremødet Fortæl om formålet med forældremøderne (se det gule aktivitetskort). Med udgangspunkt i formålet med forældremøderne, skal vi nu tale om jeres forventninger til mødet. Individuelt (2 min) Brug nu 2 min. på at tænke over, hvad du forventer dig af mødet. Skriv dine forventninger ned. Trin 2 Plenum (5 min) Er der nogen, som har lyst til at fortælle, hvad I havde tænkt? Det er valgfrit at fortælle. Forklar nu, hvad I vil kunne komme ind på, og hvad I ikke kommer ind på i løbet af mødet med udgangspunkt i det, forældrene har fortalt. Varighed 10 min.

2 Forældregruppens spilleregler Husk at medbringe små sedler eller Post It Notes. Vi skal nu lave nogle spilleregler for den måde, vi gerne vil være sammen på i forældregruppen. (Eleverne har lavet/revideret Klassens spilleregler. Dem viser jeg/eleverne jer senere.) Eksempler på spilleregler er: Vi skal vise respekt for forskellighed, Det er vigtigt, vi alle kender hinanden, Vores fællesskab er vigtigt for vores børn osv. Skriv gerne op på planche, som alle kan se. Individuelt (3 min.) Tænk over, hvordan du gerne vil have, at I forældre omgås i hverdagen. Skriv hver spilleregel på en seddel (fx Post-it). Trin 2 Minigrupper (15 min.) Sæt jer sammen med 3-4 andre, I ikke plejer at tale med. 1. Tag en runde, hvor hver fortæller om det, vedkommende har tænkt. 2. Find sammen frem til 5 spilleregler. Varighed 45 min. Trin 3 Plenum (15 min) Minigrupperne fremlægger. Alle forældrene vælger nu sammen de 8 vigtigste spilleregler. Brug fx det blå aktivitetskort Afstemning med mærkater. Skriv spillereglerne på planche, og tag gerne et foto af dem og forældrene. Trin 4 Plenum - Klassens spilleregler (5 min) Nu vil jeg/eleverne fortælle om Klassens spilleregler. (vis planche eller lign., hvor eleverne har skrevet spillereglerne ind). Trin 5 Plenum - Ligheder og Forskelle (5 min) Hvilke ligheder og forskelle ser I i de to sæt spilleregler? Skriv spillereglerne ind i referatet og sæt foto fra mødet ind også. Du kan benytte samme aktivitet til at formulere andre spilleregler, klassepolitikker, etc. i forbindelse med fødselsdage, fester/alkohol, konfliktløsning, osv.

3 Gående hurtig præsentation Vi starter med, at I får hilst på nogle af de andre deltagere. Jeg vil bede jer alle rejse jer og stille jer frit på gulvet. Nu skal I hilse på hinanden to-og-to. Du skal finde en, som du ikke kender eller kun kender lidt. I har nu 1 minut hver til at præsentere jer for hinanden. Trin 2 Vi tager en enkelt runde mere. Find en ny person, du ikke kender, og præsenter jer for hinanden. Varighed 5 min.

4 Hils på alle Vi starter med at hilse på hinanden. Rejs jer og gå ud på gulvet. Gå rundt og giv hånd og præsenter dig med navn. Sørg for at få hilst på alle. Vigtigt! Hvis du på forhånd ved, at der er en eller flere forældre i klassen som af kulturelle/religiøse årsager ikke ønsker at give hånd, så lav aktiviteten om til at man blot skal præsentere sig. Varighed 5-10 min.

5 Hils på sidemanden Vi starter med at I får hilst på jeres sidemænd og -kvinder. Præsenter dig for den person, som du sidder ved siden af. I har ca. 5 minutter. Trin 2 Skift nu til den anden sidemand. Hvis du ikke har nogen sidemand, så find en foran eller bag ved dig. I har igen 5 minutter. Varighed 10 min.

6 Skolebaggrund og erfaringer med skole-hjem samarbejde Sørg for to stykker A4 papir og en stor tusch til hvert makkerpar. Vi har alle forskellige erfaringer fra vores egen skolegang også med skole-hjem samarbejdet.vi er ofte ikke særligt bevidste om disse erfaringer, som danner baggrund for vores tilgang til skole-hjem samarbejdet nu. Derfor skal vi nu sætte ord og billeder på vores egen skolebaggrund.. Makkerpar (10 min.) Nu vil jeg bede jer finde sammen med en, I ikke plejer at tale med. Interview hinanden (skriv spørgsmålene på planche/ slide, som alle kan se): Hvad kan du huske om Din skole? Hvordan så der ud? Hvordan lugtede der? En sjov oplevelse fra din skoletid? Lærerne og undervisningen? Dine forældres samarbejde med skolen? Møder for alle forældrene? Møder mellem skolen og dine forældre, sociale arrangementer for børn og forældre, osv.? Varighed 40 min. Intervieweren tegner det, makkeren fortæller på A4 papiret. Makkerens navn skrives øverst. Trin 2. Plenum (15 min.) Hæng jeres A4 op Intervieweren fremlægger det, makkeren har fortalt (1 minut pr person). Trin 3. To makkerpar (10 min.) Find nu sammen med et andet makkerpar. Tal om hvilken indflydelse jeres egen skolebaggrund har for jeres tilgang til samarbejde med skolen nu. Trin 4. Plenum (5 min.) Et par minigrupper fortæller om det, de har talt om. Lad eleverne have en hjemmeopgave, hvor de skal lave en planche om deres forældres skole med tegninger, billeder og tekst. Lad forældrene bruge planchen i trin 1.

7 Tegn og fortæl om hinanden Vi starter med en anderledes præsentationsrunde. Opdel deltagerne i grupper af to personer. Hvordan: Trin 2 Giv hver deltager et stort stykke papir og en stor pen. Skriv din makkers navn øverst på papiret. I har nu 5 minutter hver til at interviewe hinanden om navn, baggrund, børn, arbejde og en personlig ting. Undervejs skriver og tegner intervieweren det, som den anden person siger. Efter 5 min. bytter I. Trin 3 Sig til, når der er gået 5 min. Hvis I ikke har skiftet interviewer, så gør det nu. Når I er færdige, må I gerne hænge jeres tegninger op. Varighed min. Trin 4 Efter den sidste runde hænges alle tegningerne op. Trin 5 Nu vil jeg bede intervieweren fortælle om den anden udfra jeres tegning. Gør det kort brug ikke mere end 1 minut. Gentag indtil alle har fortalt.

8 Ting til fælles Nu skal vi lave øvelsen ting til fælles. Jeg vil bede jer alle rejse jer og gå hen til en, du ikke kender. I har nu 3 minutter til at finde frem til mindst 2 ting, I har til fælles. Det kan handle jeres børn, arbejde, interesser, bolig, etc. Trin 2 Efter de 3 min. beder man deltagerne om at finde en ny person. Det gentages, indtil tiden er gået. Varighed min.

9 Alle: En tur med idræt Overvej om eleverne kan være med. Start aktiviteten med at alle deltagere i forældremødet går over i gymnastiksalen. Det er her, eleverne har idræt - hvis ikke vi er udenfor. Vis forældrene en af gymnastiksalene og de respektive bade- og omklædningsforhold. Vis nogle af de redskaber, eleverne anvender i idræt. Lad evt. eleverne demonstrere nogle af redskaberne. Lad forældrene prøve noget af det, I laver i idræt fx redskabsgymnastik eller et boldspil. Hold evt. resten af forældremødet i gymnastiksalen. Varighed 30 min. Du kan lave denne oplevelsesaktivitet i alle faglokaler, når du skal fortælle om undervisningen i et bestemt fag. Det vigtigste er, at du viser de ting/materialer, som eleverne bruger, og at du lader forældrene gøre og opleve det samme, som eleverne gør i undervisningen.

10 Indskoling: Prøv at arbejde med Centicubes Intro til centicubes. Hvorfor I bruger dem. Hvordan I bruger dem. I er nu elever i 0. klasse - og I skal nu arbejde med centicubes på samme måde som jeres børn. Opdel forældrene i passende grupper og lad dem anvende centicubes på samme måde, som de anvendes i klassen. Forældrene er eleverne. Alle forældrene skal prøve. Varighed 20 min. Du kan lave denne oplevelsesaktivitet om mange af de andre materialer og metoder, som du benytter i din undervisning. Det vigtigste er, at du har de samme materialer med, som eleverne bruger, og at du lader forældrene gøre og opleve det samme, som eleverne gør i undervisningen.

11 Indskoling: Prøv Lydhuset Vi skal nu prøve Lydhuset, hvor jeres børn lærer at kode talesprogets lyde. Traditionel læseindlæring går fra tegn til tale: Eleverne lærer bogstavernes form, lyd og navn. Lydhuset (Kodeknækkermetoden) går fra tale til tegn og tager altså udgangspunkt i elevens situation. Her bruger eleverne både høresansen, synssansen og den motoriske sans. Eleverne lærer af udtrykke talesprogets lyde med et talesprogstegn: Konsonanternes form, lyd og dynamik udtrykkes med en konkret håndbevægelse. Vokalerne tydeliggøres gennem sang og mundaflæsning. Varighed 20 min. I er nu elever i 0. klasse - og I skal nu arbejde med Lydhuset på samme måde som jeres børn. Vis Lydhuset - og anvend det på samme måde, som det anvendes i klassen. Forældrene er eleverne. Alle forældrene skal prøve. Få både lyd og bevægelse med. Du kan lave denne oplevelsesaktivitet om mange af de andre materialer og metoder, som du benytter i din undervisning. Det vigtigste er, at du har de samme materialer med, som eleverne bruger, og at du lader forældrene gøre og opleve det samme som, eleverne gør i undervisningen.

12 Mellemtrin: Lav en fortælling i Photo Story Sørg for at der er computere og en projektor i lokalet, hvor mødet skal holdes, og sørg for at der er adgang til fotos fra elevernes aktiviteter. Fordel forældrene i grupper af 3-4 personer ved computerne. Nu skal I prøve at bruge Photo Story, som er et af de computerprogrammer, som eleverne bruger i undervisningen. Ideen er, at I får indblik i og selv prøver noget af det, vi arbejder med i klassen. I skal lave en billedfortælling med billeder fra (tema/undervisning): Trin 2 Vis en kort gennemgang af, hvordan man laver en billedfortælling i Photo Story.(5 minutter). Trin 3 Nu skal I selv prøve at lave en historie med minimum 5 billeder, lyd/tekst. Brug 30 minutter. Varighed? min. Trin 4 Nu kan I gå rundt, og se hinandens billedhistorier. I kan let lave billedfortællinger med jeres børn derhjemme. Mange private computere har Photo Story installeret ellers kan Photo Story hentes gratis fra Internettet, hvis man har Microsoft Windows.

13 Mellemtrin: Lav mad i hjemkundskab Overvej om eleverne kan være med. Start aktiviteten med at alle deltagere i forældremødet går over i hjemkundskabslokalet. Det er her, eleverne har hjemkundskab. Vis forældrene faciliteterne. Vi skal nu lave mad på samme måde, som eleverne gør det. Opdel forældrene, som I opdeler eleverne. Instruer forældrene, som I instruerer eleverne. Lav en af de retter, I laver med eleverne - vælg en let ret, der ikke tager lang tid. Tal om hvordan I lavede maden og om hvordan I selv plejer at gøre. Spis maden sammen bagefter. Varighed 60 min. Du kan lave denne oplevelsesaktivitet i alle faglokaler, når du skal fortælle om undervisningen i et bestemt fag. Det vigtigste er, at du viser de samme ting/materialer, som eleverne bruger, og at du lader forældrene gøre og opleve det samme, som eleverne gør i undervisningen.

14 Udskoling: Besøg en praktikplads Eleverne skal helst med. Dette er et af de mange steder, hvor eleverne kan få en praktikplads. Praktikplads værten viser forældrene stedet og forklarer om det, man laver på stedet, hvilken uddannelse det kræver, osv. Varighed ca. 45 min.

15 Udskoling: Prøv projektopgaven Forbered inden mødet et arbejdsark, som indeholder forslag til emner i projektopgaven. Der skal også være nogle typiske spørgsmål, som eleverne skal tage stilling til i forberedelsen af projektopgaven, fx hvilke fag de vil inddrage, hvilke voksne de vil spørge, hvilke steder de vil besøge, hvordan de vil fremlægge projektopgaven, osv. Nu skal vi arbejde med projektopgaven. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, som alle elever i 9. Klasse skal lave. Eleverne skal bruge forskellige fags indhold og metoder. Det gælder også fag, som ikke er normale prøvefag. Det vil sige, at eleverne kan inddrage praktiske og musiske fag, hvis det passer ind i projektet. På den måde kan eleverne vise, hvad de ved, og hvad de kan inden for fag, som ikke findes på det daglige skema. Projektopgaven er ikke en prøve, og det betyder, at eleverne gerne må snakke med og få hjælp af andre voksne end deres lærere i projektforløbet fx jer eller andre familiemedlemmer. Varighed 20 min. Eleverne arbejder med opgaven i tre faser: forberedelse, projektugen og fremlæggelse. Trin 2 I er nu elever i 9. klasse, som skal i gang med forberedelsen af projektopgaven. Inddel forældrene i grupper på 4 personer. I skal nu vælge et af de emner, der står på arbejdsarket, og tale sammen om de forskellige spørgsmål. Skriv stikord på arket undervejs. Brug 30 minutter. Trin 3 Spørg i plenum: Er der nogen, der har lyst til at fortælle, hvad I har talt om? Brug 5 minutter.

16 Det jeg vil gøre med mit barn i morgen Nu skal I bruge et par minutter, hvor I overvejer, hvad I vil gøre med jeres barn i næste uge på baggrund af det, du nu ved om (faget/emnet): Sid individuelt og i stilhed i 1 min. og overvej følgende spørgsmål: Ud fra det du har hørt, tænkt og lært i aften/på mødet. Hvad vil du forsøge at gøre anderledes i næste uge? Trin 2 Efter 1 min. fortæller dem, som har lyst, hvad de har tænkt. VIGTIGT! Det er valgfrit at fortælle. Varighed 5 min.

17 Det gode og det, der kunne være bedre Nu er det tid til en kort evaluering. Skriv disse to spørgsmål op, så alle kan se dem: På mødet/dagsordenpunktet var jeg glad for at Jeg har følgende forslag til forbedring Jeg vil nu bede jer om at skiftes til at afslutte de to sætninger med nogle få ord. Skriv deltagernes ord eller sætninger op på en fælles flipover. Trin 2 Bed nu deltagerne tale lidt om, hvordan det næste (møde) kan blive endnu bedre. Varighed 10 min. Ved mange deltagere: Trin 2 kan udelades og mødefacilitatoren kan stille ét spørgsmål ad gangen og høre nogle få besvarelser

18 Interview om viden og erfaringer I denne øvelse skal I gå på opdagelse i hinandens viden og erfaringer. Det foregår ved, at I to og to skiftes til interviewe hinanden. I har 5 min. til hvert interview. I interviewet SKAL I stille disse to spørgsmål: Hvad, synes du var spændende ved (dagsordenpunktet): Hvad har du lært af (dagsordenpunktet): I må gerne stille flere spørgsmål. Det er vigtigt, at intervieweren ikke kommenterer, dømmer eller fortæller om sig selv. Intervieweren må kun stille spørgsmål. Når I er færdige med begge interviews, skal interviewerne kunne give et kort resume af, hvad der blev fortalt til nogle af de andre. Varighed 20 min. Sæt jer nu over for hinanden to og to, og start med jeres interview. Trin 2 Nu er tiden gået. Sæt jer nu sammen i tre par, så I sidder 6 personer samlet. Lav en runde, hvor hver interviewer fortæller om interviewet. I har max. 1 min. hver.

19 Lidt mere i dybden med et tema Nu skal vi bruge tid på at komme lidt dybere ned i temaet: Del forældrene op i grupper på 3-5 personer. Hvordan: Trin 2 I har nu 5 min. til at tale sammen om: Hvad er interessant? Trin 3 Hver gruppe har nu op til 1 min. til at give de andre grupper et resumé af det, I har talt om. Hvem vil starte? (Hold skarpt øje med tiden): Varighed min. Til trin 2 kan der udarbejdes 2-3 specifikke spørgsmål til grupperne, så debatten bliver mere målrettet.

20 Sum om pointer i tema/dagsordenpunkt Nu vil jeg bede jer vende jer mod sidemanden og tale om: Hvad jeg tænker om de pointer, der er kommet frem i temaet/dagsordenpunktet? Hvordan jeg kan bruge det, der er blevet sagt? I har ca. 5 min. Trin 2 - valgfrit Spørg om der er nogen, der har lyst til superkort at fortælle de andre om deres sumning. Varighed 10 min. Hvis øvelsen laves flere gange, så anvend også et af disse spørgsmål: Nævn en ting, der var særlig interessant i oplægget og fortæl om noget i dit arbejde, som oplægget inspirerede dig til at se på en ny måde. Hvad betyder emnet for dig? Og hvad synes du er, særligt interessant ved emnet?

21 Tænk og skriv i tavshed Nu vil jeg bede jer om 2 minutters stilhed, hvor I hver især tænker over det, der er blevet sagt i forhold til jeres børns skole/undervisning/? Hvad inspirerer dig? Hvad kan du selv bruge i forhold til dit barn? Skriv evt. et par stikord ned. Trin 2 Er der nogle, der kort vil fortælle om jeres tanker. (max. 8 min.) Varighed 5-10 min.

22 Udskoling: Holdning til fester, alkohol og kærester Sørg for inden mødet at få kontaktforældrenes opbakning til, at eleverne deltager på mødet. Nu skal vi tale om vores holdninger til fester, alkohol og kærester. Formålet er ikke at blive enige, men at få indblik i hinandens holdninger ved at interviewe hinanden ud fra nogle spørgsmål, I selv fastlægger. Trin 2 Del eleverne i grupper af 4 personer, og forældrene i grupper af 4 personer, så hver forældregruppe består af forældrene til eleverne i en elevgruppe. Trin 3 Nu skal hver elevgruppe formulere i alt 9 spørgsmål til forældrene om deres syn på fester, alkohol og kærester. Det samme skal I som forældre gøre til jeres børn. Brug 5 minutter. Varighed min. Trin 4 Sæt nu hver elevgruppe sammen med en forældregruppe, så børn og forældre fra samme familie ikke er sammen. Trin 5 Hver elevgruppe interviewer nu forældregruppen. Brug 10 min. Byt, så det nu er forældregruppen, der interviewer elevgruppen. Brug 10 minutter. Trin 6 Spørg i plenum: Er der nogen, der har lyst til at fortælle, hvad I har talt om? Brug 5 minutter. Du kan afslutte aktiviteten med, at forældre og elever sammen planlægger de overordnede rammer for en klassefest for eleverne.

23 Udskoling: Hvis nu din datter eller søn gerne ville være... Forberedelse: Lav inden forældremødet en række erhvervskort - et stykke A5 papir hvor du på forhånd har skrevet et erhverv og indsat et billede af én person inden for det erhverv fx pædagog, elektriker, tandlæge, politibetjent, sekretær, IT-medarbejder, osv. - Et erhverv på hvert papir, et papir pr. forældre. Læg papirerne med bagsiden opad, og lad hver forældre trække et papir. Nu skal vi tale om jeres søn eller datters erhvervsvalg og jeres egne forestillinger i den forbindelse. Jeg vil nu bede jer trække et papir. Se hvilket erhverv, der står på jeres papir. Forældrene trækker et papir hver. Find nu sammen to og to i makkerpar og stil hinanden følgende spørgsmål: Varighed min. Hvis nu din søn/datter gerne ville være (erhvervet på papiret): Hvad ville du da fortælle din søn/datter om det erhverv? Hvad er spændende ved jobbet? Hvilken uddannelse skal man have for at kunne få det job? Brug 5 min. pr par. Efter 5 min.: Nu vil jeg bede jer aflevere jeres erhvervskort. Bland kortene. Træk et nyt kort og gentag med ny makker. Møder du en med et erhverv, du har hørt om tidligere så find anden makker. Lav aktiviteten i mini-grupper på 4 personer, og lad dem bruge 10 minutter på at drøfte de fire erhvervskort. Byt derefter kort med nabobordet.

24 Afstemning med mærkater HUSK: medbring mærkater til afstemningen. Skriv forslagene, som skal stemmes om op på en flipover/whiteboard, så der er plads til at sætte mærkater ved hvert forslag. Forslagene kan være nogen, I sammen finder frem til på mødet, eller du på forhånd har skrevet ned. Nu skal vi stemme om forslagene: Det er følgende forslag, vi skal stemme om (læs op): I stedet for at række hånden op, får I hver tre stemmemærkater, som skal placeres ved de forslag, som I synes, er de bedste. Fordelen ved den metode er, at I lettere kan danne jer overblik over det, vi skal stemme om, inden I prioriterer jeres stemmer. I kan fordele jeres stemmer, som I vil, men KUN én mærkat pr. forslag. Uddel post-its som stemmemærkater. Varighed 10 min. Trin 2 Jeg vil nu bede jer om at fordele jeres tre stemmer. I får 5 minutter til at sætte mærkaterne på de forslag, I har valgt. Deltagerne fordeler deres mærkater. Trin 3 Nu læser jeg de forslag op, der har fået flest stemmer. Læs først det forslag op, som har fået flest stemmer, og fortæl hvor mange stemmer det har fået. Fortsæt med det forslag, der har fået næstflest stemmer. Fortæl så hvordan der vil blive arbejdet videre med det forslag, som deltagerne har stemt på, og hvad der sker med de øvrige.

25 2 hurtige pointer Nu skal vi opsummere pointerne fra mødet på en lidt ny måde. Start med at bruge 2 minutter på hver især at tænke over 2 pointer, du tager med dig fra mødet. Det kan være noget, du har lært, en information, som var vigtig for dig, en idé du har fået, evt. som følge af noget andre har sagt. Tænk - og skriv stikord ned i tavshed. Trin 2 Nu tager vi en runde, hvor de af jer, der har lyst får max. 1 minut til at fremlægge jeres pointer. Hvis nogle af jeres pointer har været sagt, så undgå gentagelser. Skriv gerne pointerne op og ind i referatet, det vil gøre det mere attraktivt for deltagerne at læse. Varighed 10 min. Aktiviteten kan laves som en runde, hvor deltagerne på skift kommer med en pointe. Runden kan køre rundt, indtil deltagerne løber tør for pointer.

26 Afrunding med fokus på referatet Nu er mødet slut, og jeg vil gerne sige tak for jeres aktive deltagelse. Er der nogen, der har ideer til, hvad vi skal have med i referatet? Kort plenumsnak. (Referentens navn): vil sende referatet ud hurtigst muligt. Spørg referenten, hvornår det kommer ud, så alle ved det. Brug stemme og kropssprog til at gøre mødets afslutning energisk og glad. Forbered gerne en sjov bemærkning eller citat fra mødet til at sende folk ud af døren med. Varighed 3 min. Aktiviteten kan laves som en runde, hvor deltagerne på skift kommer med en pointe. Runden kan køre rundt, indtil deltagerne løber tør for pointer.

27 Andres bidrag Som afslutning på mødet vil jeg nu bede jer hver især om individuelt og i stilhed - i 1 min. at overveje følgende: Nævn mindst en konkret ting, som du har fået med hjem af en af de andre deltagere på mødet i dag? Trin 2 Efter 1 min. Er der nogen, der vil fortælle de andre, hvad I har overvejet. VIGTIGT! Det er valgfrit at fortælle. Varighed 3 min. Afslut øvelsen med at alle rejser sig og går hen til den eller de personer, som har medvirket til, at du har fået noget konkret med hjem i dag. Sig tak til personen og fortæl, hvad personen har bidraget med til dig. Et andet afslutningsspørgsmål kan fx være: Hvad har jeg selv bidraget med på mødet i dag?

28 Det gode og det, der kunne være bedre Nu er det tid til en kort evaluering. Skriv disse to spørgsmål op, så alle kan se dem: På mødet/dagsordenpunktet var jeg glad for at Jeg har følgende forslag til forbedring Jeg vil nu bede jer om at skiftes til at afslutte de to sætninger med nogle få ord. Skriv deltagernes ord eller sætninger op på en fælles flipover. Trin 2 Bed nu deltagerne tale lidt om, hvordan det næste (møde) kan blive endnu bedre. Varighed 10 min. Ved mange deltagere: Trin 2 kan udelades og mødefacilitatoren kan stille et spørgsmål ad gangen og høre nogle få besvarelser.

29 Eget bidrag Som afslutning på mødet vil jeg nu bede jer hver især om individuelt og i stilhed at overveje følgende: Mindst en konkret ting, som du har bidraget med på mødet i dag? I har 1 minut. Trin 2 Er der nogen, der vil fortælle, hvad I synes, I har bidraget med i dag. VIGTIGT! Det er valgfrit at fortælle. Varighed 10 min.

30 Hvordan var dette møde? Her ved mødets afslutning skal vi tale om, hvordan mødet har været. Skriv disse to spørgsmål op, så alle kan se dem: På mødet var jeg glad for at... Jeg har følgende forslag til forbedring... Nu vil jeg bede jer om at skiftes til at afslutte de to sætninger med nogle få ord. Skriv deltagernes ord eller sætninger op på en fælles flipover. Trin 2 Bed nu deltagerne tale om, hvordan det næste (møde) kan blive endnu bedre. Vælg selv hvor meget tid I vil bruge på det. Varighed 10 min. Ved mange deltagere kan trin 2 udelades og mødelederen kan selv afslutte med et par kommentarer til det, som er sagt, og hvad næste skridt er.

31 Varighed

32 Varighed

33 Velkommen og det vi skal på mødet Velkommen til forældremødet. I dag skal vi tale om (dagsordenpunkter): I stedet for at sidde og høre på at andre taler, skal vi selv være aktive. Det får vi alle mest ud af. Derfor skal vi sammen lave nogle aktiviteter, hvor I får mulighed for at opleve det, vi arbejder med i klassen. Forklar her gerne lidt mere om de enkelte aktiviteter og oplevelser, forældrene skal igennem, og illustrer gerne med udvalgte materialer eller planche med få ord og billeder. Da det er vigtigt, at I kender hinanden på kryds og tværs, vil jeg nu bede jer skifte plads, så I sidder ved siden af en, I ikke plejer at tale så meget med. Forældrene skifter plads. Varighed 5 min. Det, mødet skal munde ud i, er:

34 Forældremødets formål og spilleregler Inden mødet: Overvej hvad de 3-4 vigtigste formål med at holde forældremøder er, og skriv spillereglerne op på en tavle eller lign., så alle kan se dem, når du gennemgår dem. Det er vigtigt, at vi alle ved, hvad formålet med forældremøderne er, så vi alle kan trække i samme retning. Derfor vil jeg lige opsummere, hvad det er, vi skal bruge forældremøderne til fx: Indsigt i og dialog om, hvad børnene beskæftiger sig med fagligt. Indsigt i og dialog om det sociale miljø i klassen. Viden og værktøjer til hvad man kan gøre med sit barn for at styrke dets læreproces. Dialog og fællesskab i forældregruppen. Er der nogen tilføjelser/kommentarer? For at vi alle kan medvirke til, at vi når det, vi skal på forældremøderne, vil jeg nu introducere nogle enkle spilleregler. Varighed 5-10 min. Spillereglerne for forældremøderne er: 1. Deltag aktivt. Det får du mest ud af. 2. Giv plads til de andre. Det er vigtigt, at I alle kommer på banen. 3. Lyt til de andre. Måske de kan lære dig noget? 4. Tal med dem, du ikke plejer at tale med. Jo flere forældre du har en god relation til, jo bedre for dit barn. 5. Vær imødekommende og nærværende. Sådan skaber vi den bedste atmosfære. 6. Bidrag med dine erfaringer. De er guld værd. 7. Tænk på fællesskabet ikke kun dit eget barn. Et godt klassefællesskab fremmer børnenes trivsel og indlæring. 8. Overhold tiden. Ellers kommer vi ikke igennem det, vi gerne skal. Tal nu med sidemanden om spillereglerne: Er der noget, der er uklart /I er uenige i? Brug 3 min. Opsamling i plenum. Brug 5 min. Brug også gerne de blå aktivitetskort Afstem forventningerne til forældremødet og Forældregruppens spilleregler.

35 Arbejdet med et fag/tema i klassen & det forældrene kan gøre Nu skal vi tale om, hvordan vi arbejder med (faget/temaet) i klassen: Fortæl, hvad I arbejder med i klassen, og illustrer gerne visuelt og ved at bruge de materialer, som du bruger med eleverne. Du kan også lade forældrene prøve at arbejde med nogle materialer eller opgaver selv hent evt. inspiration i de blå aktivitetskort under Oplevelser. Den bedste måde I kan støtte jeres barn mht. (faget/temaet): er ved at: (forklar så konkret som muligt, gerne med eksempler på det forældrene kan gøre). Du kan hente inspiration til hvad forældrene kan gøre i værktøjskassen Teamproces (post 4). Varighed 5-15 min.

36 Opsamling på forældremødets dagsordenpunkter Her ved forældremødets afslutning skal vi: Samle op på det, vi har nået og besluttet. Opsummere hvem der gør hvad. Hvis jeg har misforstået noget, så korriger mig endelig. Opsummér, hvad I har nået under hvert dagsordenpunkt. Varighed 1-2 min.

37 Varighed

38 Varighed

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskassen Forældremødet Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Værktøjskassen Skoleledelsen. Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre

Værktøjskassen Skoleledelsen. Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre Værktøjskassen Skoleledelsen Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre ledelsesteam skolebestyrelsen 1,5 timer 45 min. arbejdsgruppen Tema: Hvorfor skal vi skole-hjem

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

3. klasse. Arbejdsmarkedet

3. klasse. Arbejdsmarkedet 3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre

Læs mere

Forældre information om Børnestavning

Forældre information om Børnestavning Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen Social kapital Kortlægning af faggruppernes bidrag Drejebog til lederen Fakta Mål: Varighed: Kortlægning: Deltagere: At få en fælles forståelse af kerneopgaven og opgaveløsningen. At få indblik i samspillet

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

DIALOGMØDEMETODER A-E

DIALOGMØDEMETODER A-E DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012 BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Det krystalklare spørgsmål? Hvordan får vi 50 % flere børn til at cykle til skole? Navn: Klasse: 1925-modellen uge årgang

Det krystalklare spørgsmål? Hvordan får vi 50 % flere børn til at cykle til skole? Navn: Klasse: 1925-modellen uge årgang Navn: Klasse: Før I starter skal I - Hænge jeres krystalklare spørgsmål op på væggen. - Lave jeres egen idéboks ud af en skotøjsæske. Her kan I gemme alle de idéer i får i løbet af ugen. - Tegne en hurtig

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN FORMÅL Kontaktforældreordningen har til formål at lette og fremme samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Kontaktforældreordningen skal være med til at sikre, at både skolen

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016 Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Dialogkort om skolens forældresamarbejde Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub.

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. FORMÅL Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. Oplægget indleder en dialog mellem forældre og klub, der bringer forventningerne frem, som klub

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Dagsorden KFR-møde d Velkomst 2. Præsentation af bestyrelsen. (poster) 3. Oplæg til kommende møder:

Dagsorden KFR-møde d Velkomst 2. Præsentation af bestyrelsen. (poster) 3. Oplæg til kommende møder: Dagsorden KFR-møde d. 3.4.2008 1. Velkomst 2. Præsentation af bestyrelsen. (poster) 3. Oplæg til kommende møder: Matematik Forældre i skole Sprog Ect. 4. Hvorfor skal mit barn læse? Oplæg ved Lene Riss

Læs mere