Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, 2008."

Transkript

1 Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, (red. Dorthe Danner Lund) Den internationale borgforskning har fra sin spæde opkomst i 1800-tallet været kendetegnet af særlige interesseområder, som i starten var knyttet til romantiske forestillinger om middelalderen. Særlig i Frankrig har den æstetiske vinkel og hvad der opfattedes som god smag været tydeligt fremherskende hos f.eks. Viollet-le-Duc ( ), der som arkitekt, borgforsker og forfatter fik stor indflydelse på den europæiske borgforskning. Forestillingen om den ideale ridderborg førte til hårdhændede restaureringer, ombygninger og rekonstruktioner af borganlæg over hele Europa. I Danmark kan f.eks. fremhæves ombygningen af Ålholm slot. Borgene er ofte blevet set fra en snæver militærhistorisk synsvinkel, der også i høj grad har afspejlet sig i vurderingen af borgbyggeriets historiske udvikling. Den snævre militære tilgang er dog mere markant i England end i Tyskland og Frankrig. Efterhånden kom der større faglig profil på forskningen, der med tiden er blevet fast forankret i to overordnede forskningstraditioner. Historikerne har på baggrund af de skriftlige kilder primært interesseret sig for borgenes skiftende ejerforhold, medens arkitekter og arkæologer har fokuseret på hovedbygningernes fysiske udformning og de arkæologiske fund.. Borgforskningen har længe været præget af et positivistisk ønske om at presse borgene ind i en stram typologi, som man umiddelbart kan placere i et historisk udviklingsforløb. Denne stive opfattelse af udviklingen fra de tidlige motte-anlæg over tårnborgens keep/donjon til senmiddelalderens regulære firfløjede borganlæg har imidlertid vist sig at være helt utilstrækkelig. Billedet er langt mere kompliceret, men det er først i de senere år, at dette er ved at gå op for forskerne. Der er stadig mange huller i den internationale borgforskning, og mange vigtige områder trænger til at blive belyst. Der har således været en påfaldende mangel på interesse for de historiske sammenhænge, hvilket har resulteret i en manglende forståelse for både de store rigsborge og de mindre privatborge, og deres funktion i samtiden. De stive forskningstraditioner har således medført, at borgenes betydning på sin vis er blevet undervurderet. Som den engelske forsker Charles Coulson har formuleret det: Too often castle-study has generated in a historical vacuum. Instead of examining the structure in the light of the builders career, social position and political aims (2003): Borgenes sociale historie og betydning er også et overset aspekt. Ofte er emnet blevet forfladiget som en slags børneunderholdning om Livet på borgen. Her mangler i høj grad forskning, selv om der i de senere år er kommet mere focus på området. Coulson bemærker: The remains of the dwellings in which banks, walls, and towers were the shell or carapace are found almost everywhere, but the domestic imperative is only beginning to be appreciated.

2 Der er i høj grad behov for en hermeneutisk tilgang til både de historiske kilder og det arkæologiske materiale. I fremtiden vil det blive af afgørende betydning, at de to stive forskningstraditioner bliver i stand til at forstå og udnytte hinandens resultater. Den positivistiske tro på endelige sandheder bør afløses af hypotetisk-deduktive metoder, baseret på det empiriske materiale. Nyere dansk borgforskning: tendenser og perspektiver Generelt: I Danmark er registreret o. 800 borgruiner og voldsteder. 78 har stadig synlige ruiner. Ved resten er anlæggene skjult under jordoverfladen. 600 ud af de o. 800 er fredede/beskyttede fortidsminder, dvs. o. 200 er uden beskyttelse. I Danmark er 2/3 af landet under dyrkning. Vi er stadig et landbrugsland. Hovedparten af de 200 voldsteder uden fredningsbeskyttelse ligger i det opdyrkede land. De overpløjes hvert år og med moderne landbrugsmaskiner nedpløjes de hurtigt. Hertil skal lægges 65 af de fredede voldsteder, som blev fredet efter gamle principper, hvor det er tilladt at fortsætte dyrkningen som hidtil. Det er en af de store arkæologiske udfordringer i disse år: hvordan får vi sikret de arkæologiske informationer fra de dyrkningstruede borganlæg? 1000-tallet Med indgangen til middelalderen i 1000-tallet bliver Danmark for alvor en del af Europa. En central kongemagt etableres (Trelleborgene). I borgforskningen førte det til den antagelse, at vi også på borgområdet blev europæiserede. Naturligt nok med de tætte slægts- og familieforbindelser til Normandiet, hvor vasalborgene var et vigtigt element i kongens magtudøvelse. Det betød at den tidlige danske borgforskning antog, at vi også i Danmark har haft borganlæg af motte-typen. Museumsinspektør Hans Stiesdal fra Nationalmuseet foretog en række udgravninger i 1960 erne og 1970 erne i motter og i alle tilfælde måtte anlæggene henføres til 1300-tallet. Vi har p.t. ingen erkendte borganlæg fra 1000-tallet (bortset måske fra de store ringborge i århundredets begyndelse og S. Albert på Ærø). Det ser ud til, at man i Danmark endnu på det tidspunkt har været organiseret i et samfundssystem, som var væsentligt forskelligt fra det feudale vesteuropæiske tallet Gennem 1100-tallet blev med Valdemarerne etableret en kongemagt, som ved hjælp af rigsborge sikrede landet mod venderfaren. I de senere år har man med moderne arkæologiske metoder genoptaget udforskningen af en del af disse anlæg, som var blevet udgravet i 1. halvdel af 1900-årene, eksempelvis Kalundborg, Vordingborg og Søborg. Et meget væsentligt resultat har været, at hidtil ukendte ældre faser af anlæggene er blevet fundet, og anlæggenes bygningshistorie og betydning i de forskellige historiske perioder har måttet tages op til revision. Ved undersøgelser af enkelte privatborge har det vist sig, at nogle kan dateres tilbage til 1100-tallet, f.eks. Borren og Pedersborg. Deres anlæggelse er formentligt resultat af borgerkrigene efter mordet på Knud Lavard i 1131 og indtil Valdemar d. Store samlede riget og blev enekonge i Langelands Museums borgkampagne har ført til flere interessante nytolkninger. Den viser hvad en systematisk arkæologisk satsning kan bringe af nye overraskende aspekter. Eks. Guldborg: tilflugtsborg og S. Albert: befæstet gård fra 700-t til o

3 1200 og 1300-tallet Denne periode er kendetegnet ved anlæggelsen af mange nye borganlæg både rigsborge (ekspl. Kalø, Gurre og Bygholm) og privatborge som resultat af borgerkrigene fra ca til midten af 1300-tallet. Desuden bliver en lang række ældre anlæg totalt ombygget. I de senere år har arkæologiske undersøgelser kastet lys over en del af disse anlæg. Marsk Stigs borganlæg på Hjelm er et af disse, og her har udgravninger afdækket hele 3 voldsteder, falskmønteri mv. Det er et af de markante eksempler på, at stærke borganlæg kunne været opført i træ. Det samme har været tilfældet med rigsborgen Søby Volde på Ærø. Som en af konklusionerne må man gøre op med myten om en entydig udvikling fra træ- til stenbyggeri. Undersøgelser i voldstederne fra de private borge viser, at en stor del af disse skal dateres til 1330 erne og 1340 erne, men der er nye overraskende dateringer helt op til 1380 erne (Boringholm). Og så er der fundet nye typer af voldsteder. Gl. Forlev: befæstet forrådshus (?) så at sige i baghaven. Grimballe og Hallenslevlund: Det ubefæstede voldsted, der har skullet signalere social status. De private borge demonstrerer med stor tydelighed kronens problemer med den oprørske adel, der til slut i 1396 førte til udstedelsen af et generelt forbud mod at opføre private borge. Dronning Margretes forbud ser faktisk ud til at være blevet respekteret, og dermed betegner perioden på sin vis afslutningen af borgene epoke. Gennem de senere år har der også været undersøgelser udenfor selve hovedborgene for at få inddraget borganlæggenes økonomi-del i en helhedsforståelse. Bebyggelsen på forborgene er meget sjældent belyst i forskningen, og her har eksempelvis udgravningerne i Gurre givet forbavsende resultater af stor betydning for forståelsen af borgenes sociale betydning og hermed sammenhængen med det omgivende samfund. Et nyt fokusområde i borgforskningen er genstandene. Navnlig universitetet har taget fat med specialer og ph.d. afhandlinger på området i et forsøg på at udskille genstandstyper og genstandssammensætninger, som er karakteristiske for borgene. Status indtil videre er (Charlotte Bøje Nielsens ph.d.-afhandling), at det er vanskeligt at finde ledetyper, bl.a. fordi genstandsmaterialet er så uensartet opsamlet i de ældre udgravninger og fordi udgravningerne har været så forskelligt udgravet både med hensyn til metode og med hensyn til omfang og 1500-tallet Som resultat af forbuddet mod at opføre borge bliver der i senmiddelalderen primært bygget ubefæstede herregårde. Disse anlæg er imidlertid et arkæologisk svagt opdyrket forskningsområde med enkelte undtagelser som Fjellerup Østergaard. Konklusion Hovedtendensen er et opgør med den traditionelle typologisering og med troen på, at Danmark i den tidlige nordiske middelalder fulgte et europæisk mønster i anlæg og brug af borge. Vi er også midt i et opgør med den hidtidige borgforskning, der primært har haft sit udgangspunkt i historikernes og militærhistorikernes opfattelse af borgenes rolle i det middelalderlige samfund. Resultaterne fra de

4 arkæologiske undersøgelser kan og skal ikke stå alene, men de skal i højere grad end det er sket hidtil og mere fordomsfrit inddrages på lige fod med udsagnene i de skriftlige og ikonografiske kilder. Ved de kongelige anlæg (rigsborgene) viser det sig ved genåbning af de gamle udgravninger i de centrale dele af borgene, at der på adskillige af borgene har været hidtil upåagtede ældre faser. Deres bygningshistorie og betydning i samtiden er derfor noget anderledes end den traditionelt fremstilles. Ved at inddrage centralborgenes omgivelser i undersøgelserne er det muligt at give en anden og langt mere nuanceret beskrivelse af borgenes bygningshistorie, deres funktioner og årsagerne til, at de blev bygget, placeret netop på det sted osv. Ved de private borge har navnlig de systematiske udgravninger af borganlæg i det sydfynske område vist, at der bag bygningen af vores aristokratiske borge og voldsteder har ligget flere og andre årsager og funktioner end vi hidtil har antaget. 1. Kongemagten ser ikke ud til i nævneværdigt omfang i og 1. halvdel af 1100-tallet at have benyttet vasalborge for at sikre den indre stabilitet. Det sker først fra og med valdemarerne i 2. halvdel af 1100-tallet og fortsætter med lensborgene op i 1300-tallet. 2. Nogle blandt aristokratiet har til gengæld i borgerkrigsperioden i begyndelsen af 1100-årene befæstet deres gårde med det formål at beskytte sig selv. Ikke som led i kongens konsolidering af sin magt, men for egen sikkerheds skyld. 3. Der har i de områder, som var særligt udsatte for venderangreb været tilflugtsborge (Guldborg m.fl.). 4. Nogle borge er små anlæg for at beskytte landbrugsproduktionen (Gl. Forlev m.fl.). 5. Der er nu også eksempler på borge, hvor placeringen er spektakulær men forsvarselementerne fraværende (Grimballe, Hallenslev), og hvor betydningen af at markere sin sociale status er en nærliggende tolkning. En stor udfordring for den arkæologiske borgforskning vil i Danmark i de kommende år blive at sikre informationerne fra de dyrkningstruede borganlæg, enten ved en effektiv fredning eller ved en arkæologisk udgravning (Boeslum, som blev udgravet 2001 og 2003, er et fint eksempel på hvor megen ny viden, det stadig er muligt at opsamle fra de overpløjede voldsteder. Ikke blot små fragmenter, men helheder. Kun ganske få voldsteder har hidtil været totalundersøgt). Dernæst bør man snarest muligt få skabt økonomisk mulighed for en forskningsmæssig bearbejdning af resultaterne af de efterhånden mange nød- og forskningsudgravninger, som er udført siden 1960 erne. I perioden drejer det sig if. AUD om mindst 164. Det er en forskningsopgave af en størrelsesorden, der svarer til en ph.d. Mange af forskningsgravningerne er publiceret, men de mange mindre nødudgravninger er ikke og sammenlagt vil de indeholde vigtig ny viden. Sideløbende med disse analyser og sammenfatninger af tidligere gennemførte undersøgelser, er det imidlertid vigtigt, at forskningsprojekter med større perspektiver ikke bliver ladt i stikken. De store banebrydende resultater bliver først og fremmest nået gennem en systematisk forskningsindsats, der ikke hviler på tilfældighedernes opdagelser.

5

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Bidragyderne Margit Bech Larsen Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Kalundborg Museumsforening

Kalundborg Museumsforening Nyhedsblad Kalundborg Museumsforening Januar 2015 Formandens orientering Kære medlemmer af Kalundborg Museumsforening! I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nyt år. I bestyrelsen arbejder vi for,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Program efterår 2015 Tværpilen Vestegnens amatørarkæologiske forening

Program efterår 2015 Tværpilen Vestegnens amatørarkæologiske forening M KE NS FO RENING V E ST E G NE A AT Ø RARKÆOLO GI S Program efterår 2015 Tværpilen Vestegnens amatørarkæologiske forening Indhold Medlemmernes mail og telefon......... 2 Nyt fra Tværpilen................

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted. Kaj Schnack Roskildevej 454 4100 Ringsted Sendt pr. mail til: kaischnack@gmail.com Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted,

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indretning af Kultur- og formidlingscenter i Herskabs stalden til Gurrehus, Gurre

Indretning af Kultur- og formidlingscenter i Herskabs stalden til Gurrehus, Gurre 1 Projekt forslag (03. oktober 2006 udgave nr. 05) Herskabsstalden set fra Gurrehus Gurre sø set fra parken Indretning af Kultur- og formidlingscenter i Herskabs stalden til Gurrehus, Gurre Gurrehus Venner

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Nyhedsbrev Sommer 2008

Holbæk Arkæologiklub. Nyhedsbrev Sommer 2008 Åbning af Danmarks Oldtid på Nationalmuseet Onsdag den 16. maj åbnede Natonalmuseet igen sin permanente udstilling om Danmarkd Oldtid efter den store ombygning, som har stået på i flere år. Det var en

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsigt fra havn mod Nysø Antonibakken...2-3 Møllebakken på Ærø fredet...4-5 Søg om tilskud... 5 Sensommerudflugt... 6 Korte, men vigtige meddelelser... 7 Bestyrelsen...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

NYBORG SLOT RESTAURERING OG NYBYGGERI PROJEKTETS BAGGRUND 9. MARTS 2015

NYBORG SLOT RESTAURERING OG NYBYGGERI PROJEKTETS BAGGRUND 9. MARTS 2015 NYBORG SLOT RESTAURERING OG NYBYGGERI PROJEKTETS BAGGRUND 9. MARTS 2015 Nyborg Slot med nære omgivelser i dag 2 Introduktion Vision Det unikke kulturarvsområde omkring Nyborg slot og rådhustorvet skal

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Interview ved Peter Henningsen Fortid og Nutid december 2001, s. I 1997 oprettedes Afdeling for Sundhedstjenesteforskning,

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture

Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture Oplev berliner byhistorie fra et usædvanligt perspektiv! Berliner Unterwelten e.v. har siden 1999 tilbudt regelmæssige ture igennem

Læs mere

De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid

De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid Torsdag d. 17. september 2009 10.00-10.45: Omvisning på Gammel Estrup v/museumsdirektør Britta Andersen (DK) 10.45-11.00: Registrering 11.00-11.05:

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Den arkæologiske kulturarv skal sikres

Den arkæologiske kulturarv skal sikres 25 Den arkæologiske kulturarv skal sikres - røster i debatten omkring spørgsmålet: hvordan? Af mag. art. Olfert Voss og stud. mag. Jette Rostock, Arkæologisk Forum Introduktion Målet er - og har altid

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere