Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, 2008.
|
|
- Børge Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, (red. Dorthe Danner Lund) Den internationale borgforskning har fra sin spæde opkomst i 1800-tallet været kendetegnet af særlige interesseområder, som i starten var knyttet til romantiske forestillinger om middelalderen. Særlig i Frankrig har den æstetiske vinkel og hvad der opfattedes som god smag været tydeligt fremherskende hos f.eks. Viollet-le-Duc ( ), der som arkitekt, borgforsker og forfatter fik stor indflydelse på den europæiske borgforskning. Forestillingen om den ideale ridderborg førte til hårdhændede restaureringer, ombygninger og rekonstruktioner af borganlæg over hele Europa. I Danmark kan f.eks. fremhæves ombygningen af Ålholm slot. Borgene er ofte blevet set fra en snæver militærhistorisk synsvinkel, der også i høj grad har afspejlet sig i vurderingen af borgbyggeriets historiske udvikling. Den snævre militære tilgang er dog mere markant i England end i Tyskland og Frankrig. Efterhånden kom der større faglig profil på forskningen, der med tiden er blevet fast forankret i to overordnede forskningstraditioner. Historikerne har på baggrund af de skriftlige kilder primært interesseret sig for borgenes skiftende ejerforhold, medens arkitekter og arkæologer har fokuseret på hovedbygningernes fysiske udformning og de arkæologiske fund.. Borgforskningen har længe været præget af et positivistisk ønske om at presse borgene ind i en stram typologi, som man umiddelbart kan placere i et historisk udviklingsforløb. Denne stive opfattelse af udviklingen fra de tidlige motte-anlæg over tårnborgens keep/donjon til senmiddelalderens regulære firfløjede borganlæg har imidlertid vist sig at være helt utilstrækkelig. Billedet er langt mere kompliceret, men det er først i de senere år, at dette er ved at gå op for forskerne. Der er stadig mange huller i den internationale borgforskning, og mange vigtige områder trænger til at blive belyst. Der har således været en påfaldende mangel på interesse for de historiske sammenhænge, hvilket har resulteret i en manglende forståelse for både de store rigsborge og de mindre privatborge, og deres funktion i samtiden. De stive forskningstraditioner har således medført, at borgenes betydning på sin vis er blevet undervurderet. Som den engelske forsker Charles Coulson har formuleret det: Too often castle-study has generated in a historical vacuum. Instead of examining the structure in the light of the builders career, social position and political aims (2003): Borgenes sociale historie og betydning er også et overset aspekt. Ofte er emnet blevet forfladiget som en slags børneunderholdning om Livet på borgen. Her mangler i høj grad forskning, selv om der i de senere år er kommet mere focus på området. Coulson bemærker: The remains of the dwellings in which banks, walls, and towers were the shell or carapace are found almost everywhere, but the domestic imperative is only beginning to be appreciated.
2 Der er i høj grad behov for en hermeneutisk tilgang til både de historiske kilder og det arkæologiske materiale. I fremtiden vil det blive af afgørende betydning, at de to stive forskningstraditioner bliver i stand til at forstå og udnytte hinandens resultater. Den positivistiske tro på endelige sandheder bør afløses af hypotetisk-deduktive metoder, baseret på det empiriske materiale. Nyere dansk borgforskning: tendenser og perspektiver Generelt: I Danmark er registreret o. 800 borgruiner og voldsteder. 78 har stadig synlige ruiner. Ved resten er anlæggene skjult under jordoverfladen. 600 ud af de o. 800 er fredede/beskyttede fortidsminder, dvs. o. 200 er uden beskyttelse. I Danmark er 2/3 af landet under dyrkning. Vi er stadig et landbrugsland. Hovedparten af de 200 voldsteder uden fredningsbeskyttelse ligger i det opdyrkede land. De overpløjes hvert år og med moderne landbrugsmaskiner nedpløjes de hurtigt. Hertil skal lægges 65 af de fredede voldsteder, som blev fredet efter gamle principper, hvor det er tilladt at fortsætte dyrkningen som hidtil. Det er en af de store arkæologiske udfordringer i disse år: hvordan får vi sikret de arkæologiske informationer fra de dyrkningstruede borganlæg? 1000-tallet Med indgangen til middelalderen i 1000-tallet bliver Danmark for alvor en del af Europa. En central kongemagt etableres (Trelleborgene). I borgforskningen førte det til den antagelse, at vi også på borgområdet blev europæiserede. Naturligt nok med de tætte slægts- og familieforbindelser til Normandiet, hvor vasalborgene var et vigtigt element i kongens magtudøvelse. Det betød at den tidlige danske borgforskning antog, at vi også i Danmark har haft borganlæg af motte-typen. Museumsinspektør Hans Stiesdal fra Nationalmuseet foretog en række udgravninger i 1960 erne og 1970 erne i motter og i alle tilfælde måtte anlæggene henføres til 1300-tallet. Vi har p.t. ingen erkendte borganlæg fra 1000-tallet (bortset måske fra de store ringborge i århundredets begyndelse og S. Albert på Ærø). Det ser ud til, at man i Danmark endnu på det tidspunkt har været organiseret i et samfundssystem, som var væsentligt forskelligt fra det feudale vesteuropæiske tallet Gennem 1100-tallet blev med Valdemarerne etableret en kongemagt, som ved hjælp af rigsborge sikrede landet mod venderfaren. I de senere år har man med moderne arkæologiske metoder genoptaget udforskningen af en del af disse anlæg, som var blevet udgravet i 1. halvdel af 1900-årene, eksempelvis Kalundborg, Vordingborg og Søborg. Et meget væsentligt resultat har været, at hidtil ukendte ældre faser af anlæggene er blevet fundet, og anlæggenes bygningshistorie og betydning i de forskellige historiske perioder har måttet tages op til revision. Ved undersøgelser af enkelte privatborge har det vist sig, at nogle kan dateres tilbage til 1100-tallet, f.eks. Borren og Pedersborg. Deres anlæggelse er formentligt resultat af borgerkrigene efter mordet på Knud Lavard i 1131 og indtil Valdemar d. Store samlede riget og blev enekonge i Langelands Museums borgkampagne har ført til flere interessante nytolkninger. Den viser hvad en systematisk arkæologisk satsning kan bringe af nye overraskende aspekter. Eks. Guldborg: tilflugtsborg og S. Albert: befæstet gård fra 700-t til o
3 1200 og 1300-tallet Denne periode er kendetegnet ved anlæggelsen af mange nye borganlæg både rigsborge (ekspl. Kalø, Gurre og Bygholm) og privatborge som resultat af borgerkrigene fra ca til midten af 1300-tallet. Desuden bliver en lang række ældre anlæg totalt ombygget. I de senere år har arkæologiske undersøgelser kastet lys over en del af disse anlæg. Marsk Stigs borganlæg på Hjelm er et af disse, og her har udgravninger afdækket hele 3 voldsteder, falskmønteri mv. Det er et af de markante eksempler på, at stærke borganlæg kunne været opført i træ. Det samme har været tilfældet med rigsborgen Søby Volde på Ærø. Som en af konklusionerne må man gøre op med myten om en entydig udvikling fra træ- til stenbyggeri. Undersøgelser i voldstederne fra de private borge viser, at en stor del af disse skal dateres til 1330 erne og 1340 erne, men der er nye overraskende dateringer helt op til 1380 erne (Boringholm). Og så er der fundet nye typer af voldsteder. Gl. Forlev: befæstet forrådshus (?) så at sige i baghaven. Grimballe og Hallenslevlund: Det ubefæstede voldsted, der har skullet signalere social status. De private borge demonstrerer med stor tydelighed kronens problemer med den oprørske adel, der til slut i 1396 førte til udstedelsen af et generelt forbud mod at opføre private borge. Dronning Margretes forbud ser faktisk ud til at være blevet respekteret, og dermed betegner perioden på sin vis afslutningen af borgene epoke. Gennem de senere år har der også været undersøgelser udenfor selve hovedborgene for at få inddraget borganlæggenes økonomi-del i en helhedsforståelse. Bebyggelsen på forborgene er meget sjældent belyst i forskningen, og her har eksempelvis udgravningerne i Gurre givet forbavsende resultater af stor betydning for forståelsen af borgenes sociale betydning og hermed sammenhængen med det omgivende samfund. Et nyt fokusområde i borgforskningen er genstandene. Navnlig universitetet har taget fat med specialer og ph.d. afhandlinger på området i et forsøg på at udskille genstandstyper og genstandssammensætninger, som er karakteristiske for borgene. Status indtil videre er (Charlotte Bøje Nielsens ph.d.-afhandling), at det er vanskeligt at finde ledetyper, bl.a. fordi genstandsmaterialet er så uensartet opsamlet i de ældre udgravninger og fordi udgravningerne har været så forskelligt udgravet både med hensyn til metode og med hensyn til omfang og 1500-tallet Som resultat af forbuddet mod at opføre borge bliver der i senmiddelalderen primært bygget ubefæstede herregårde. Disse anlæg er imidlertid et arkæologisk svagt opdyrket forskningsområde med enkelte undtagelser som Fjellerup Østergaard. Konklusion Hovedtendensen er et opgør med den traditionelle typologisering og med troen på, at Danmark i den tidlige nordiske middelalder fulgte et europæisk mønster i anlæg og brug af borge. Vi er også midt i et opgør med den hidtidige borgforskning, der primært har haft sit udgangspunkt i historikernes og militærhistorikernes opfattelse af borgenes rolle i det middelalderlige samfund. Resultaterne fra de
4 arkæologiske undersøgelser kan og skal ikke stå alene, men de skal i højere grad end det er sket hidtil og mere fordomsfrit inddrages på lige fod med udsagnene i de skriftlige og ikonografiske kilder. Ved de kongelige anlæg (rigsborgene) viser det sig ved genåbning af de gamle udgravninger i de centrale dele af borgene, at der på adskillige af borgene har været hidtil upåagtede ældre faser. Deres bygningshistorie og betydning i samtiden er derfor noget anderledes end den traditionelt fremstilles. Ved at inddrage centralborgenes omgivelser i undersøgelserne er det muligt at give en anden og langt mere nuanceret beskrivelse af borgenes bygningshistorie, deres funktioner og årsagerne til, at de blev bygget, placeret netop på det sted osv. Ved de private borge har navnlig de systematiske udgravninger af borganlæg i det sydfynske område vist, at der bag bygningen af vores aristokratiske borge og voldsteder har ligget flere og andre årsager og funktioner end vi hidtil har antaget. 1. Kongemagten ser ikke ud til i nævneværdigt omfang i og 1. halvdel af 1100-tallet at have benyttet vasalborge for at sikre den indre stabilitet. Det sker først fra og med valdemarerne i 2. halvdel af 1100-tallet og fortsætter med lensborgene op i 1300-tallet. 2. Nogle blandt aristokratiet har til gengæld i borgerkrigsperioden i begyndelsen af 1100-årene befæstet deres gårde med det formål at beskytte sig selv. Ikke som led i kongens konsolidering af sin magt, men for egen sikkerheds skyld. 3. Der har i de områder, som var særligt udsatte for venderangreb været tilflugtsborge (Guldborg m.fl.). 4. Nogle borge er små anlæg for at beskytte landbrugsproduktionen (Gl. Forlev m.fl.). 5. Der er nu også eksempler på borge, hvor placeringen er spektakulær men forsvarselementerne fraværende (Grimballe, Hallenslev), og hvor betydningen af at markere sin sociale status er en nærliggende tolkning. En stor udfordring for den arkæologiske borgforskning vil i Danmark i de kommende år blive at sikre informationerne fra de dyrkningstruede borganlæg, enten ved en effektiv fredning eller ved en arkæologisk udgravning (Boeslum, som blev udgravet 2001 og 2003, er et fint eksempel på hvor megen ny viden, det stadig er muligt at opsamle fra de overpløjede voldsteder. Ikke blot små fragmenter, men helheder. Kun ganske få voldsteder har hidtil været totalundersøgt). Dernæst bør man snarest muligt få skabt økonomisk mulighed for en forskningsmæssig bearbejdning af resultaterne af de efterhånden mange nød- og forskningsudgravninger, som er udført siden 1960 erne. I perioden drejer det sig if. AUD om mindst 164. Det er en forskningsopgave af en størrelsesorden, der svarer til en ph.d. Mange af forskningsgravningerne er publiceret, men de mange mindre nødudgravninger er ikke og sammenlagt vil de indeholde vigtig ny viden. Sideløbende med disse analyser og sammenfatninger af tidligere gennemførte undersøgelser, er det imidlertid vigtigt, at forskningsprojekter med større perspektiver ikke bliver ladt i stikken. De store banebrydende resultater bliver først og fremmest nået gennem en systematisk forskningsindsats, der ikke hviler på tilfældighedernes opdagelser.
5
Borgene på Samsø. En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge
Borgene på Samsø En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge Borgene på Samsø En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge Redaktion Syddansk Universitetsforlag Forfatterne
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring
Læs mereRENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar
Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereSVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008
SVM 01223-1 Pedersborg Voldsted 040109-19, Pedersborg sogn 22/7 Besigtigelse d. 22/7 af nedgravning af 1,3 km jordvarmeledning indenfor 100 meter zonen af fredet halvkredsvold og rundkirkeruin på Pedersborg
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereUndervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)
Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereSVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD
SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Algade 33, Aalborg Hvad fundene fortæller J.nr. ÅHM 6488 November 2016 Ved Jeanette Ladefoged Halkier Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs merePå skulderen af en fredningsmedarbejder
På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereFREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde
FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren
Læs mereVindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn
Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereBeretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018
Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereSAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer
SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske
Læs mereKOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION
FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007
Læs mereSBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport
SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport Stilling Sogn, Hjelmslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Sted. Nr.16.02.09. Sb.nr. 24 I forbindelse med Skanderborg Kommunes udstykning af et erhvervsområde
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereBorret - Kongens Bakker projektet - April 2014
Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning
Læs merePRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038
UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019)
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereHovgårds Eng GIM 3676 Beretning over magnetometerundersøgelser v. Søren Skriver Tillisch, mag.art.
Hovgårds Eng Annisse Sogn 01.01.01 Holbo Herred Frederiksborg Amt 4 cm kort: 1514 III NØ Hovgårds Eng GIM 3676 Beretning over magnetometerundersøgelser v. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Abstract: Ved
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereArbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.
BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat udført af Anders Rasmussen for, 10-12-2013 Fars Hat efter fjernelsen af det omkringliggende buskads. Museets j.nr.: MLF00954 KUAS j.nr.:
Læs mereOpgavehæfte Valdemar Atterdag
Opgavehæfte Valdemar Atterdag Opgave 1 Skriv navnene på borgene. Placer navnene: Varbjerg Nyborg Lund Gurre Roskilde Vordingborg Sønderborg Ålholm Nykøbing F. Kalundborg København Ribe Helsingborg Aalborg
Læs mereSVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.
SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter
Læs mereKUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag
KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft
Læs mereLogistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe
Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores
Læs mereVoldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance
Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Se under de enkelte anlæg Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereRapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus
Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Lemvigvej 56, Nr. Tranders Præstegård. J.nr. ÅHM 6766 Udgravning april 2017. Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereDen kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen
Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Arkivalsk kontrol Normalt hører vi i medierne om de fund, der bliver gjort på arkæologiske
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereAggersborg i vikingetiden
Aggersborg i vikingetiden Bebyggelsen og borgen Redigeret af Else Roesdahl, Søren M. Sindbak & Anne Pedersen Nationalmuseet Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord 9 1. Indledning Else Roesdahl & Søren
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mereOBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt
OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,
Læs mereKROPPEDAL. Bygherrerapport nr. 27, Afdeling for Arkæologi. Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384
KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384 Bygherrerapport nr. 27, 2007 André Matthissen, November
Læs mereTale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009
Tale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009 (Det talte ord gælder) Allerførst vil jeg gerne sige mange tak for invitationen til at være med til at fejre 150 års jubilæet
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereUdgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed.
Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed. Af Arkæologi som værdiskaber Formidling i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder Niels Haue Torben Sarauw Større arkæologiske
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereAggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.
Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige
Læs mereÆndringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum
Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereSkanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.
Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800
Læs mereVoldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.
Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereFolkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:
Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TRESUREN AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Vægterpladsen
Læs mereHvad gør studenter i Folkeoplysningen?
06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer
Læs mereGRIBSKOV EFTERSKOLE GIM 3961
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over prøvegrøfterne, set fra syd. Vejby sogn, Holbo herred. FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereWilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K
Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom
Læs mere