Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, 2008."

Transkript

1 Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, (red. Dorthe Danner Lund) Den internationale borgforskning har fra sin spæde opkomst i 1800-tallet været kendetegnet af særlige interesseområder, som i starten var knyttet til romantiske forestillinger om middelalderen. Særlig i Frankrig har den æstetiske vinkel og hvad der opfattedes som god smag været tydeligt fremherskende hos f.eks. Viollet-le-Duc ( ), der som arkitekt, borgforsker og forfatter fik stor indflydelse på den europæiske borgforskning. Forestillingen om den ideale ridderborg førte til hårdhændede restaureringer, ombygninger og rekonstruktioner af borganlæg over hele Europa. I Danmark kan f.eks. fremhæves ombygningen af Ålholm slot. Borgene er ofte blevet set fra en snæver militærhistorisk synsvinkel, der også i høj grad har afspejlet sig i vurderingen af borgbyggeriets historiske udvikling. Den snævre militære tilgang er dog mere markant i England end i Tyskland og Frankrig. Efterhånden kom der større faglig profil på forskningen, der med tiden er blevet fast forankret i to overordnede forskningstraditioner. Historikerne har på baggrund af de skriftlige kilder primært interesseret sig for borgenes skiftende ejerforhold, medens arkitekter og arkæologer har fokuseret på hovedbygningernes fysiske udformning og de arkæologiske fund.. Borgforskningen har længe været præget af et positivistisk ønske om at presse borgene ind i en stram typologi, som man umiddelbart kan placere i et historisk udviklingsforløb. Denne stive opfattelse af udviklingen fra de tidlige motte-anlæg over tårnborgens keep/donjon til senmiddelalderens regulære firfløjede borganlæg har imidlertid vist sig at være helt utilstrækkelig. Billedet er langt mere kompliceret, men det er først i de senere år, at dette er ved at gå op for forskerne. Der er stadig mange huller i den internationale borgforskning, og mange vigtige områder trænger til at blive belyst. Der har således været en påfaldende mangel på interesse for de historiske sammenhænge, hvilket har resulteret i en manglende forståelse for både de store rigsborge og de mindre privatborge, og deres funktion i samtiden. De stive forskningstraditioner har således medført, at borgenes betydning på sin vis er blevet undervurderet. Som den engelske forsker Charles Coulson har formuleret det: Too often castle-study has generated in a historical vacuum. Instead of examining the structure in the light of the builders career, social position and political aims (2003): Borgenes sociale historie og betydning er også et overset aspekt. Ofte er emnet blevet forfladiget som en slags børneunderholdning om Livet på borgen. Her mangler i høj grad forskning, selv om der i de senere år er kommet mere focus på området. Coulson bemærker: The remains of the dwellings in which banks, walls, and towers were the shell or carapace are found almost everywhere, but the domestic imperative is only beginning to be appreciated.

2 Der er i høj grad behov for en hermeneutisk tilgang til både de historiske kilder og det arkæologiske materiale. I fremtiden vil det blive af afgørende betydning, at de to stive forskningstraditioner bliver i stand til at forstå og udnytte hinandens resultater. Den positivistiske tro på endelige sandheder bør afløses af hypotetisk-deduktive metoder, baseret på det empiriske materiale. Nyere dansk borgforskning: tendenser og perspektiver Generelt: I Danmark er registreret o. 800 borgruiner og voldsteder. 78 har stadig synlige ruiner. Ved resten er anlæggene skjult under jordoverfladen. 600 ud af de o. 800 er fredede/beskyttede fortidsminder, dvs. o. 200 er uden beskyttelse. I Danmark er 2/3 af landet under dyrkning. Vi er stadig et landbrugsland. Hovedparten af de 200 voldsteder uden fredningsbeskyttelse ligger i det opdyrkede land. De overpløjes hvert år og med moderne landbrugsmaskiner nedpløjes de hurtigt. Hertil skal lægges 65 af de fredede voldsteder, som blev fredet efter gamle principper, hvor det er tilladt at fortsætte dyrkningen som hidtil. Det er en af de store arkæologiske udfordringer i disse år: hvordan får vi sikret de arkæologiske informationer fra de dyrkningstruede borganlæg? 1000-tallet Med indgangen til middelalderen i 1000-tallet bliver Danmark for alvor en del af Europa. En central kongemagt etableres (Trelleborgene). I borgforskningen førte det til den antagelse, at vi også på borgområdet blev europæiserede. Naturligt nok med de tætte slægts- og familieforbindelser til Normandiet, hvor vasalborgene var et vigtigt element i kongens magtudøvelse. Det betød at den tidlige danske borgforskning antog, at vi også i Danmark har haft borganlæg af motte-typen. Museumsinspektør Hans Stiesdal fra Nationalmuseet foretog en række udgravninger i 1960 erne og 1970 erne i motter og i alle tilfælde måtte anlæggene henføres til 1300-tallet. Vi har p.t. ingen erkendte borganlæg fra 1000-tallet (bortset måske fra de store ringborge i århundredets begyndelse og S. Albert på Ærø). Det ser ud til, at man i Danmark endnu på det tidspunkt har været organiseret i et samfundssystem, som var væsentligt forskelligt fra det feudale vesteuropæiske tallet Gennem 1100-tallet blev med Valdemarerne etableret en kongemagt, som ved hjælp af rigsborge sikrede landet mod venderfaren. I de senere år har man med moderne arkæologiske metoder genoptaget udforskningen af en del af disse anlæg, som var blevet udgravet i 1. halvdel af 1900-årene, eksempelvis Kalundborg, Vordingborg og Søborg. Et meget væsentligt resultat har været, at hidtil ukendte ældre faser af anlæggene er blevet fundet, og anlæggenes bygningshistorie og betydning i de forskellige historiske perioder har måttet tages op til revision. Ved undersøgelser af enkelte privatborge har det vist sig, at nogle kan dateres tilbage til 1100-tallet, f.eks. Borren og Pedersborg. Deres anlæggelse er formentligt resultat af borgerkrigene efter mordet på Knud Lavard i 1131 og indtil Valdemar d. Store samlede riget og blev enekonge i Langelands Museums borgkampagne har ført til flere interessante nytolkninger. Den viser hvad en systematisk arkæologisk satsning kan bringe af nye overraskende aspekter. Eks. Guldborg: tilflugtsborg og S. Albert: befæstet gård fra 700-t til o

3 1200 og 1300-tallet Denne periode er kendetegnet ved anlæggelsen af mange nye borganlæg både rigsborge (ekspl. Kalø, Gurre og Bygholm) og privatborge som resultat af borgerkrigene fra ca til midten af 1300-tallet. Desuden bliver en lang række ældre anlæg totalt ombygget. I de senere år har arkæologiske undersøgelser kastet lys over en del af disse anlæg. Marsk Stigs borganlæg på Hjelm er et af disse, og her har udgravninger afdækket hele 3 voldsteder, falskmønteri mv. Det er et af de markante eksempler på, at stærke borganlæg kunne været opført i træ. Det samme har været tilfældet med rigsborgen Søby Volde på Ærø. Som en af konklusionerne må man gøre op med myten om en entydig udvikling fra træ- til stenbyggeri. Undersøgelser i voldstederne fra de private borge viser, at en stor del af disse skal dateres til 1330 erne og 1340 erne, men der er nye overraskende dateringer helt op til 1380 erne (Boringholm). Og så er der fundet nye typer af voldsteder. Gl. Forlev: befæstet forrådshus (?) så at sige i baghaven. Grimballe og Hallenslevlund: Det ubefæstede voldsted, der har skullet signalere social status. De private borge demonstrerer med stor tydelighed kronens problemer med den oprørske adel, der til slut i 1396 førte til udstedelsen af et generelt forbud mod at opføre private borge. Dronning Margretes forbud ser faktisk ud til at være blevet respekteret, og dermed betegner perioden på sin vis afslutningen af borgene epoke. Gennem de senere år har der også været undersøgelser udenfor selve hovedborgene for at få inddraget borganlæggenes økonomi-del i en helhedsforståelse. Bebyggelsen på forborgene er meget sjældent belyst i forskningen, og her har eksempelvis udgravningerne i Gurre givet forbavsende resultater af stor betydning for forståelsen af borgenes sociale betydning og hermed sammenhængen med det omgivende samfund. Et nyt fokusområde i borgforskningen er genstandene. Navnlig universitetet har taget fat med specialer og ph.d. afhandlinger på området i et forsøg på at udskille genstandstyper og genstandssammensætninger, som er karakteristiske for borgene. Status indtil videre er (Charlotte Bøje Nielsens ph.d.-afhandling), at det er vanskeligt at finde ledetyper, bl.a. fordi genstandsmaterialet er så uensartet opsamlet i de ældre udgravninger og fordi udgravningerne har været så forskelligt udgravet både med hensyn til metode og med hensyn til omfang og 1500-tallet Som resultat af forbuddet mod at opføre borge bliver der i senmiddelalderen primært bygget ubefæstede herregårde. Disse anlæg er imidlertid et arkæologisk svagt opdyrket forskningsområde med enkelte undtagelser som Fjellerup Østergaard. Konklusion Hovedtendensen er et opgør med den traditionelle typologisering og med troen på, at Danmark i den tidlige nordiske middelalder fulgte et europæisk mønster i anlæg og brug af borge. Vi er også midt i et opgør med den hidtidige borgforskning, der primært har haft sit udgangspunkt i historikernes og militærhistorikernes opfattelse af borgenes rolle i det middelalderlige samfund. Resultaterne fra de

4 arkæologiske undersøgelser kan og skal ikke stå alene, men de skal i højere grad end det er sket hidtil og mere fordomsfrit inddrages på lige fod med udsagnene i de skriftlige og ikonografiske kilder. Ved de kongelige anlæg (rigsborgene) viser det sig ved genåbning af de gamle udgravninger i de centrale dele af borgene, at der på adskillige af borgene har været hidtil upåagtede ældre faser. Deres bygningshistorie og betydning i samtiden er derfor noget anderledes end den traditionelt fremstilles. Ved at inddrage centralborgenes omgivelser i undersøgelserne er det muligt at give en anden og langt mere nuanceret beskrivelse af borgenes bygningshistorie, deres funktioner og årsagerne til, at de blev bygget, placeret netop på det sted osv. Ved de private borge har navnlig de systematiske udgravninger af borganlæg i det sydfynske område vist, at der bag bygningen af vores aristokratiske borge og voldsteder har ligget flere og andre årsager og funktioner end vi hidtil har antaget. 1. Kongemagten ser ikke ud til i nævneværdigt omfang i og 1. halvdel af 1100-tallet at have benyttet vasalborge for at sikre den indre stabilitet. Det sker først fra og med valdemarerne i 2. halvdel af 1100-tallet og fortsætter med lensborgene op i 1300-tallet. 2. Nogle blandt aristokratiet har til gengæld i borgerkrigsperioden i begyndelsen af 1100-årene befæstet deres gårde med det formål at beskytte sig selv. Ikke som led i kongens konsolidering af sin magt, men for egen sikkerheds skyld. 3. Der har i de områder, som var særligt udsatte for venderangreb været tilflugtsborge (Guldborg m.fl.). 4. Nogle borge er små anlæg for at beskytte landbrugsproduktionen (Gl. Forlev m.fl.). 5. Der er nu også eksempler på borge, hvor placeringen er spektakulær men forsvarselementerne fraværende (Grimballe, Hallenslev), og hvor betydningen af at markere sin sociale status er en nærliggende tolkning. En stor udfordring for den arkæologiske borgforskning vil i Danmark i de kommende år blive at sikre informationerne fra de dyrkningstruede borganlæg, enten ved en effektiv fredning eller ved en arkæologisk udgravning (Boeslum, som blev udgravet 2001 og 2003, er et fint eksempel på hvor megen ny viden, det stadig er muligt at opsamle fra de overpløjede voldsteder. Ikke blot små fragmenter, men helheder. Kun ganske få voldsteder har hidtil været totalundersøgt). Dernæst bør man snarest muligt få skabt økonomisk mulighed for en forskningsmæssig bearbejdning af resultaterne af de efterhånden mange nød- og forskningsudgravninger, som er udført siden 1960 erne. I perioden drejer det sig if. AUD om mindst 164. Det er en forskningsopgave af en størrelsesorden, der svarer til en ph.d. Mange af forskningsgravningerne er publiceret, men de mange mindre nødudgravninger er ikke og sammenlagt vil de indeholde vigtig ny viden. Sideløbende med disse analyser og sammenfatninger af tidligere gennemførte undersøgelser, er det imidlertid vigtigt, at forskningsprojekter med større perspektiver ikke bliver ladt i stikken. De store banebrydende resultater bliver først og fremmest nået gennem en systematisk forskningsindsats, der ikke hviler på tilfældighedernes opdagelser.

5

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport Stilling Sogn, Hjelmslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Sted. Nr.16.02.09. Sb.nr. 24 I forbindelse med Skanderborg Kommunes udstykning af et erhvervsområde

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen

Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Arkivalsk kontrol Normalt hører vi i medierne om de fund, der bliver gjort på arkæologiske

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Voldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance

Voldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Se under de enkelte anlæg Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Hovgårds Eng GIM 3676 Beretning over magnetometerundersøgelser v. Søren Skriver Tillisch, mag.art.

Hovgårds Eng GIM 3676 Beretning over magnetometerundersøgelser v. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Hovgårds Eng Annisse Sogn 01.01.01 Holbo Herred Frederiksborg Amt 4 cm kort: 1514 III NØ Hovgårds Eng GIM 3676 Beretning over magnetometerundersøgelser v. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Abstract: Ved

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Projekt Middelalderborge i Region Midtjylland - baggrund, mål, formål og egenart

Projekt Middelalderborge i Region Midtjylland - baggrund, mål, formål og egenart Projekt Middelalderborge i Region Midtjylland - baggrund, mål, formål og egenart Kun de færreste danskere ved, at der i middelalderen i gennemsnit lå en borg i hvert andet sogn i landet. Alene i Region

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Forundersøgelsens resultater. Udgravningen er udført i et samarbejde mellem Nationalmuseet, Bornholms Museum, Danmarks Borgcenter og Kulturstyrelsen.

Forundersøgelsens resultater. Udgravningen er udført i et samarbejde mellem Nationalmuseet, Bornholms Museum, Danmarks Borgcenter og Kulturstyrelsen. Hammershus datering. En foreløbig afrapportering af resultaterne fra den arkæologiske forundersøgelse på borgruinen i perioden 21. september til 16. oktober 2014. Hammershus slotsruin, Bornholms kommune.

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

KBM 4049 Christianshavns Vold

KBM 4049 Christianshavns Vold KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 4049 Christianshavns Vold Rapport over hændelsesforløb og besigtigelsesresultat Christianshavns Vold, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sb-nummer 020306-582

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen

Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Disposition Bevaring og forandring Teori og holdninger Barrierer, redskaber og metoder Strategi

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Aggersborg i vikingetiden

Aggersborg i vikingetiden Aggersborg i vikingetiden Bebyggelsen og borgen Redigeret af Else Roesdahl, Søren M. Sindbak & Anne Pedersen Nationalmuseet Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord 9 1. Indledning Else Roesdahl & Søren

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2012/13

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2012/13 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2012/13 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Museumsforening Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Lokalhistorisk Arkiv Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted 2 Ulvsborg - projektet med Historisk Værksted Stien snor sig gennem landskabet. Vi har lige sat bilen på parkeringspladsen og er trådt igennem tidsporten på vej ind i det fremmede landskab. Terrænet ved

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne

Læs mere

Projektet kort fortalt

Projektet kort fortalt 1 Projektet kort fortalt I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

Middelalderborgen Borren i et nyt lys

Middelalderborgen Borren i et nyt lys Middelalderborgen Borren i et nyt lys Middelalderborgen Borren mener Nationalmuseets eksperter kun har været anvendt i cirka 50 år - i midten af 12. hundredetallet - men jeg er af en anden opfattelse.

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere