Kratostaten. En opfindelse af Poul la Cour. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kratostaten. En opfindelse af Poul la Cour. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004."

Transkript

1 Kratostaten En opfindelse af Poul la Cour Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004.

2 Dette lille hefte om Poul la Cours opfindelse, Kratostaten, er baseret på dokumenter og fotos, som findes i Poul la Cour arkivet. Værdifulde informationer er endvidere baseret på dr. scient. H.C.Hansens afhandling Poul la Cour, grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser fra Beskæftiget med at finde Methoder til bedre Udnyttelse af Vindkraften har jeg først stillet mig den Opgave: at tilvejebringe en Regulering, uden hvilken Vinden næppe nogensinde vil kunne få nogen synderlig Værdi som Drivkraft, da der er få Maskiner, det taale dens Lunefuldhed, endnu færre, der kunne arbejde tilfredsstillende med dens Drift. Det er ved disse Bestræbelser lykkedes mig at konstruere et Apparat, som efter Forslag af Prof. Christiansen er bleven kaldt Kratostat i Analogi med Reostat, Heliostat o.l. --- (Citat fra Poul la Cours artikel Kratostaten i bladet Ingeniøren, 17. december 1892.) Udgivelsen af heftet finder sted i forbindelse med Poul la Cour Museets indvielse af en rekonstruktion af Kratostaten, den 25. september Rekonstruktionen af Kratostaten er sponsoreret af Margrethe og Johannes F. la Cours Fond. Arbejdet er gennemført under ledelse af medlem af Poul la Cour Fondens bestyrelse, ingeniør Troels Thomsen, med assistance fra Lykkegaards Maskinfabrik, Ferritslev Fyn, og smedemester Knud Overgaard Pedersen, Kongsted. Trykningen er muliggjort ved støtte fra Dansk Naturvidenskabs Formidling Grafikken på forsiden stammer fra en tegning udarbejdet til kratostaten i Gudhjem Mølle. Udgiver: Foreningen Poul la Cour Museets Venner Forbindende tekst og redigering: Povl-Otto Nissen ISBN

3 Da Poul la Cour ( ) i slutningen af 1890 fik ideen til at fange energien i vindens blæst hen over Askov med en mølle, havde han været lærer i fysik og matematik på Askov Udvidede Højskole siden Inden da var han som Danmarks første akademisk uddannede meteorolog ansat som underbestyrer på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fra instituttets start i Foruden at rejse rundt og oprette meteorologiske målestationer og udgive forskellige videnskabelige afhandlinger, herunder bearbejdningen af Tycho Brahes meteorologiske dagbog fra årene , kastede han sig over at opfinde apparater til forbedring af telegrafien. Problemet var, at indsamlingen af vejrdata og udsendelsen af vejmeldingerne blev forsinket af, at man kun kunne sende et telegram ad gangen i en telegrafledning. Poul la Cour løste problemet, så flere kunne sende samtidigt på linien, ved først at opfinde frekvensdelingen ved hjælp af stemmegafler, siden at opfinde tonehjulet, der opdeler signalerne i små tidsintervaller (bits) og synkroniserer sende- og modtagestation. Da Poul la Cour i januar 1891 skrev til sin otte år ældre bror Jørgen Carl la Cour ( ) om mølleideen, havde han tumlet med den et stykke tid. Der var to problemer ved projektet, som Poul la Cour nu mente at have fundet løsningen på. Det ene var at lagre vindenergien, så den kunne bruges hen over vindstille perioder. Det andet var at gøre mølletrækket så jævnt, at det kunne trække en dynamo, uden at denne tog skade. Jørgen Carl la Cour havde oprettet en Landboskole i Kgs. Lyngby, hvor Poul i perioder under sine studier har virket som lærer. De to havde et godt forhold til hinanden, så det var naturligt for Poul at søge råd hos ham. Jørgen Carl, der også bestred en betydende stilling i Det Kgl. Landhusholdnings Selskab, havde gode forbindelser til embedsværket såvel som til regeringen. Da Jørgen Carl så, at Poul havde løst lagringsproblemet ved at lade møllestrømmen adskille vand til ilt og brint, blev han straks fyr og flamme og kontaktede en embedsmand, han kendte. Denne kontaktede straks indenrigsministeren, som også kunne se mulighederne. Resultatet blev, at der i hast kom en ekstrabevilling på finansloven: 4000 kr. til højskolelærer Poul la Cour til støtte for en opfindelse. Det har nok hjulpet, at Poul la Cour i forvejen var kendt som opfinder i offentligheden. Et notat herom er fundet som løst ark i rapportbogen Brint og Ilt fra 1894, (AH 3.60a), enten skrevet af Jørgen Carl la Cour eller efterfølgende af Poul la Cour selv: Sammendrag af Poul la Cours Forslag om en Vindforsøgsstation Opgave: Opsamling af Vindkraften, saa den kan bruges, naar man har Brug for den, og hente til Lys, til Varme og til Bevægekraft. Midlerne: Ved en Vindmotor omsættes Vindkraften gennem en Dynamo-elektrisk Maskine til Elektricitet. Hidtil har La Cour, som andre, arbejdet paa at samle Elektriciteten i Akkumulatorerne, men dels er disse kostbare, dels er Holdbarheden ringe, og dels kunne de kun meget vanskeligt betjenes af en saa ustadig Motor som Vindkraften. P.la Cour: vil anvende den elektriske Kraft til at opsplitte Vandet i Ilt og Brint, opsamle Brinten i en Gasmotor, benytte dens forbrænding til Lys, til Varme, til Bevægekraft efter Behovet. En Kubikmeter Brint kan udvise samme Kraft som 5 Heste i en Time. Forslag: 6000 Kr til en Forsøgsstation for at undersøge og besvare de mange Spørgsmaal, denne Sag maatte foranledige. Eller Andragende: 4000 Kr for gjennem Forsøg at kunne føre Sagen videre, saa der kan forelægges et positivt Resultat. 1

4 Figur 1: Notat vedrørende ansøgningen om støtte til Poul la Cours mølleforsøg, januar

5 Allerede i maj 1891 stod Danmarks første el-producerende mølle færdig på grunden umiddelbart syd for Poul la Cours lærerbolig i Askov: Figur 2: Den første el-producerende vindmølle, bygget 1891 af møllebyggefirmaet N.J.Poulsen, Esbjerg. Dette er et vinterbillede. Poul la Cour står selv på platformen. Det store hus i baggrunden indeholdt lagertankene for brint og ilt. De to luftarter blev derfra ført i blyrør frem til højskolen og brugt som belysningsgas i særlige lamper. Den ene af tankene kan stadig ses i gulvet i garagebygningen, der nu står på stedet. Møllen havde en lodret aksel ned gennem tårnet til maskinerne i huset, herunder kratostat, dynamo og elektrolyseapparater. I en artikel i tidsskriftet Hjemlandet, 1899, har Poul la Cour i en artikel Forsøgsmøllen i Askov beskrevet kratostatens formål og virkemåde således: Naar man iagttager Vindstyrken paa et Anemometer, ser man den forandre sig hvert Øjeblik. I et og samme Minut stiger Vindens Hastighed ofte til det dobbelte, og da er dens Arbejdsevne steget til de 8-dobbelte (nemlig 2x2x2). Man har bødet noget derpaa derved, at man har bygget Vingerne af Klapper (Jalousier), som holdes lukkede af en Trækstang, paavirkede af et Lod. Dette kan tjene til afdæmpning af de værste Vindstød, under hvilke Klapperne aabne sig, idet Loddet løftes; men nogen egentlig Regulering opnaas ikke ad denne Vej. Opmærksomheden måtte derfor først rettes på dette Punkt, og det lykkedes at konstruere et Apparat, som kaldes Kratostaten, hvorved en fuldkommen Regulering kan finde sted. Principet i Kratostaten er følgende. Et Lod driver ved sin Vægt stadig et Vindfang jævnt rundt ligesom ved Slagværket i et Ur eller Løbeværket i et Telegrafapparat. Loddet ville derved synke ned, men et Hjul 3

6 af Møllens regulerede Del trækker det stadig op. Dersom nu Optrækningen er netop ligesaa hurtig som Nedsynkningen, maa den Aksel, der besørger Optrækningen, gaa med en Hastighed, der svarer til Vindfangets jævne Hastighed. Men enhver Tilbøjelighed til at gaa hurtigere vil bringe Loddet til at stige, og enhver Tilbøjelighed til at gaa langsommere vil lade Loddet dale. Nu kan imidlertid den Drivrem, der forbinder den regulerede og den ikke regulerede Del af Møllen, slappes eller strammes efter Behag. Dersom den slappes, vil Remmen til dels glide. Denne Slapning og Stramning besørges nu af det nævnte Lod saaledes, at naar Loddet stiger lidt, fordi den regulerede Del gaar lidt for hurtigt, saa slappes Remmen, denne glider og driver saa den regulerede Del mindre hurtigt. Paa den Maade sørges der automatisk for, at den regulerede Del af Møllen altid har den Hastighed, som Lod og Vindfang bestemmer. Naar man nu først har skaffet denne Del af Møllen en absolut ensartet Bevægelse, hvor hastigt og uregelmæssigt end Vingerne og den øverste Del af Møllen bevæger sig, kan man få enhver Maskine jævnt drevet. Dette sidste blev udmøntet ved, at kratostaten også foruden at drive dynamoer - blev taget i brug på mange mejerier til at udjævne trækket på centrifuger og smørkerner med forbedret produktion til følge. Den kunne også anvendes ved træk fra vandmøller og hestegang. Der blev endda udviklet en særlig kratostat til installation på dampskibe, hvor den kunne jævne trækket på skibsskruen og dæmpe belastningen, når skruen i bølgegang til tider kom op over vandoverfladen. Det var også kratostatens evne til at levere en konstant rotation, der senere var basis for Poul la Cours præcise målinger af møllerotorers arbejdsevne med sine vindtunneler. Med sit stemmegaffelstyrede tonehjul, brugt som tidsmåler, kunne han måle, at den konstante rotations afvigelser lå på under en promille. Allerede i løbet af 1891 var kratostaten udviklet. Der blev oprettet et selskab, La Cours Kratostat I/S, bestående af la Cour selv, Jacob Appel ( ), Konstantin Hansen ( ) og Jens Schrøder ( ). De to sidstnævnte havde tilsammen en maskinfabrik i Kolding, og de fik overdraget produktionen af kratostaten. Lidt af et familieforetagende: Jens Schrøder var søn af forstanderparret, Ludvig ( ) og Charlotte Schrøder. Både Jacob Appel og Konstantin Hansen var forstanderparrets svigersønner. Kratostaten blev patenteret, men blev - som det fremgår af anvisningen på de følgende sider frit stillet til rådighed for alle i Danmark, som havde brug for at fremstille den. Man skulle blot rekvirere Forsøgsmøllens mærkeplade ved at indsende en krone på en postanvisning. 4

7 5

8 6

9 7

10 I løbet af året 1892 blev Dampkratostaten - en særlig udgave af kratostaten, beregnet for dampmaskiner afprøvet på Kolding Andelsmejeri og Vejstrup-Hejls Andelsmejeri. Det viste sig, at smørproduktionen blev forbedret ved brug af dampkratostaten i forhold til andre dampregulatorer. I arkivet er fundet følgende beskrivelse på engelsk, beregnet på patentering og salg i udlandet: 8

11 Det var denne type, også kaldet kædekratostat, der blev installeret på mange mejerier. I en Oversigt over Forsøgsmøllens Korrespondance skriver Poul la Cours assistent Jacob Appel, juni 1894, at de respektive typer af kratostaten er taget i anvendelse på 24 mejerier, 9 vindmøller, 2 vandmøller og 1 hestegang. Jacob Appel blev for øvrigt senere forstander for Askov Højskole og var også Danmarks undervisningsminister i to perioder. Nedenfor ses en række anbefalinger fra mejeribestyrere. De er trykt i en brochure fra firmaet Konstantin Hansen & Schrøder. 9

12 10

13 I den engelske tekst, Steam Kratostate, nævnes, at kratostaten også er i stand til at sikre maskineriet mod at løbe løbsk ( racing ). Det var dog en særlig udgave, kaldet en vippekratostat, beregnet for skibe i høj sø. Problemet med racing opstod, når skibsskruen i bølgegang somme tider vippede over vandoverfladen. Her kunne kratostaten dæmpe de uheldige belastninger, som maskinmesteren ellers måtte imødegå ved at stå og regulere manuelt. Om denne udgave af Kratostaten skriver Poul la Cour i en artikel i Ingeniøren, 17 december 1892, hvorfra illustrationen (Fig.4.) stammer, følgende: Et Snekkehjul t drejes af Motoren ved Remmen mm i den ved Pilen angivne retning. Omkring en Afsats af samme Axels lagere kan en Vippe n dreje sig. Vippen afgive Lager og Bundspor p for Snekkeaxlen, der bærer Vindfanget V. Paa Vippens anden Ende er anbragt et Lod l, der med en Klemskrue kan fastholdes paa et vilkaarligt Sted af Vippen, og endelig er Vippen ved r sat i saadan Forbindelse med de Apparater, der bestemmer Kraftilførslen, saaledes at denne formindskes, naar l stiger, og omvendt. Konstruktion blev undervejs forbedret ved at erstatte loddet l med en fjeder og ændre vindfanen V til en propel. I den udgave blev vippekratostaten afprøvet af Kaptajn Jeppe Hagedorn ( ) på dampskibet Skjalm Hvide. Han skriver følgende i et brev, som Poul la Cour også har citeret i en artiklen om Kratostaten i bladet Ingeniøren, 17. december 1892: Efter Ønske skal jeg herved bevidne, at vi ombord i Dampskibet Skjalm Hvide har prøvet den af P. la Cour, Askovhus, opfundne Kratostat, at den var i Stand til at regulere bedre en nogen anden af Mestrene kendt Regulator, og at den regulerer langt bedre, end man kan regulere med Haanden. Efter det Forsøg, vi har gjort, er der god Grund til at anbefale Apparatet og tro, at det vil løse sin Opgave og derved afhjælpe et længe følt Savn paa dette Omraade. Kjøbenhavn, d. 18. Oktbr J. Hagedorn Fører af Skjalm Hvide. Jeppe Hagedorn og Skjalm Hvide var i øvrigt bemærkelsesværdige derved, at samværet ombord gennemførtes efter folkehøjskolens principper. 11

14 Kratostatens nøjagtighed Dette spørgsmål har la Cour beskæftiget sig med i et afsnit af artiklen Kratostaten i Ingeniøren, 17. December Her skriver han: Til Undersøgelse af Motorens Gang har jeg ikke nøjedes med et almindeligt Tælleværk, hvorved smaa forbigaaende Afvigelser fra Normalgang kunde unddrage sig Opmærksomheden. Men jeg har hertil brugt Tonehjulet, ved Hjælp af hvilket enhver ringe Afvigelse fra Normalgang kan ses ligesaa tydeligt, som man kan se et ellers hvilende Tandhjul foretage smaa bevægelser. Udseende er skematisk vist i Fig. 3. Tonehjulet drejer sig med en praktisk talt absolut jevn Hastighed under Paavirkning af en af en stadigt vibrerende Stemmegaffel taktsat elektrisk Strøm. Gør Hjulet f. Ex. 100 Omdrejninger i Minutten og har det 30 Tænder, saa at der passerer 3000 Tænder i Minutten, kan man selvfølgelig ikke se de enkelte sorte Tænder; men ser man gennem disse ned paa en lys Baggrund, viser Tænder og Mellemrum en graa Cirkelring. Paa den anden Side males Motorens Axel eller paaklines en Papirstrimmel saaledes, at man mellem Tonehjulets Tænder kan se ned paa et Stykke Cylinder (Axel) med lige brede sorte og hvide Striber, malede som Frembringere. Striberne males i saadant antal, at der ogsaa af sorte Striber passerer 3000 pr. Minut, nemlig lige saa mange, som Antallet af passerede Tonehjulstænder. Stemmer dette ikke ganske, kan man ved Stemmegaflens Skydelodder variere Tonen saa meget, saa at Tonehjulet lader nøjagtig ligesaa mange Tænder passere, som Motoren lader Striber passere. Tonehjulet sættes nu i Gang i saadan Retning (det kan nemlig lige let gaa begge Veje), at de af dets Tænder, man ser igennem, gaa modsat Vej af de Striber, man ser paa. Umiddelbart betragtet vise Axlens Striber selvfølgelig ogsaa graat i graat; men ser man dem nu gennem det bevægede Tonehjuls Tænder, ser man Vaterstriber som Fig. 3, der staa fuldstændig stille, hvis Motoren lader ligesaa mange malede Striber passere, som Tonehjulet lader Tænder passere. Det er denne Tilstand, der opsøges ved Afstemning af Gaflen; og naar denne er tilvejebragt, vil man derefter let og umiddelbart se enhver Afvigelse af Motoren fra denne Normalgang. Gaar nemlig Motoren hurtigere, ville Vaterstriberne vise sig at glide til den Side, hvor Motoren bevæger sig, og naar Motoren gaar langsommere end normalt, ville Vaterstriberne glide i modsat Retning des hurtigere jo større Afvigelsen er. Der vil nemlig glide to Vaterstriber forbi, for hver Stribe Motoren lader passere for meget eller for lidt og, som sagt henholdsvis i samme eller i modsat Retning af Motorens Bevægelsesretning. 12

15 Det, der her med en gammel betegnelse kaldes Vaterstriber, er et optisk fænomen, som øjet opfatter i den omtalte situation. Poul la Cours beskrivelse af det er et godt eksempel på hans evne til at forklare et lidt kompliceret fænomen på en klar og gennemskuelig måde. I nyere tid har metoden været anvendt til at kontrollere, om grammofoner løb med det korrekte omdrejningstal, hhv. 33, 45 eller 78 omdrejninger pr. minut. På denne måde kunne Poul la Cour konstatere, at afvigelserne fra den konstante rotation, som kratostaten frembragte ved hjælp af differensen mellem de to vægtlodder og luftbremsen, lå indenfor en promille. Den egenskab blev også grundlaget for de senere nøjagtige målinger med vindtunnel og vindtrykmåler, som førte til Poul la Cours gennembrud i forståelsen af de aerodynamiske forhold omkring møllevinger. Vi ser her er billede af maskinhallen, hvori forsøgene foregik fra 1897: Her ses maskinhallens østvæg. Trækket fra møllen kommer ned til maskinerne via det store hjul X øverst til venstre i billedet. På væggen til højre for døren ses kratostaten. Bemærk tovet f, som går fra undersiden af det tunge lod L via et par trisser op til nogle vægtstænger med kontravægt oppe over døren. Vægtstængernes opgave var at vippe det store hjul Y, hvis aksel ligger på en arm a, som kan vippe i et leje på væggen. Derved blev remmen c slækket så meget, at den begyndte at glide en smule. På denne måde kunne virkningen af der stærkeste vindstød smides væk. Dette energitab var således en del af arrangementet med at opnå den jævne rotation. På billedet ses endvidere til højre den store vindtunnel med en møllemodel foran. Til venstre for døren ses et mølleanemometer på en stang og længere til venstre på en trebenet skammel ses en horisontal møllemodel indsendt til teknisk vurdering. 13

16 Men tilløbet til denne udvikling tog fart fra Poul la Cours første elektriske mølle fra 1891 og knaldluftlamperne på Askov Højskole, der virkede fra 1895, vakte berettiget opsigt. Poul la Cour og Jacob Appel modtog mange forslag til nye og efter indsendernes mening bedre møllerotorer, bl.a. fra den idérige møllebygger Chr. Sørensen, Skanderborg Vindmotorfabrik. Denne byggede på det tidspunkt gårdmøller i flere forskellige størrelser. Han havde nu opfundet en særlig konisk møllerotor kaldet et keglevindfang, som han ønskede patenteret. Han bad Poul la Cour foretage den dokumenterende testning, begrundet i la Cours tekniske muligheder for at foretage præcise målinger med kratostat og tonehjul. Chr. Sørensen leverede selv til at begynde med en tøndelignende blæser og testmodellen. Det var således ham, der satte Poul la Cour i gang med at teste møller i modelstørrelse. Chr. Sørensens første keglemodel havde 12 vinger. Poul la Cour forbedrede den straks ved at fjerne halvdelen af vingerne og ændre lidt på smiget, dvs. vingernes vinkel i forhold til vinden. I denne udgave med 6 vinger blev keglevindfanget faktisk markedets bedste, så det var nærmest en selvfølge, at Chr. Sørensen fik entreprisen med selve mølleanlægget, da der var blevet basis for en udvidelse af forsøgsstationen i 1897 med kr. i anlægsudgifter og en årlig driftsbevilling på kr. Oven på bygningen, tegnet af P.V.Jensen-Klint, knejsede derefter Chr. Sørensens store flotte keglevindfang. Som det fremgår af fotoet fra maskinhallen opsatte Poul la Cour imidlertid sin egen større vindtunnel inde i bygningen samt udviklede måleudstyr - bl.a. en unik vindtrykmåler -, hvormed han fortsatte sine eksperimenter med de aerodynamiske kræfter omkring møllevinger. År 1900 rapporterede han sine forsøgsresultater i Forsøgsmøllen I og II, hvori han med sine måleresultater dokumenterede, hvordan den ideale møllevinge efter hans opfattelse burde se ud. Samtidigt udskrev han en konkurrence blandt møllebyggerne om, hvem der vil bygge en mølle efter disse ideale anvisninger. Dette gjorde Chr. Sørensen gal i hovedet, idet han vel mente, at denne betegnelse måtte gælde hans eget keglevindfang. Men uagtet, at keglevindfanget var fortrinligt i gårdmøllestørrelsen, var det blevet til en for stor og tung udgave på forsøgsmøllen, der truede med at falde fra hinanden. I mellemtiden var man derfor blevet nødt til at tage keglevindfanget ned og erstatte det med en mere traditionelt udseende firvinget rotor, og det var billedet af den, der prydede forsiden af Forsøgsmøllen I og II. Chr. Sørensen udgav et modskrift mod det ideale vindfang og foranstaltede dermed en mediestorm, og foranledigede at forsøgsmøllens fremtid blev taget op til revision i rigsdagsforsamlingen. Poul la Cours forsøgsmølle red kun stormen af på et hængende hår, ved at formålet blev ændret til, at den fremover skulle være center for Forsøg angaaende Elektricitetens Anvendelse i Landbrugets Tjeneste, og den årlige driftsbevilling blev nedsat til 7000 kr. Men det, der havde truet med at ende katastrofalt, blev starten på en meget frugtbar udvikling: I 1902 gik man væk fra knaldluftbelysningen på Askov Højskole, og Forsøgsmøllen etablerede sig som et egentlig vindelektricitetsværk med forbrugerinteressenter i Askov By. Man startede Dansk Vind- Elektrisitets Selskab, DVES, der skulle rådgive om etablering af decentrale vindelektricitetsværker. Man etablerede en vindelektrikeruddannelse, og Poul la Cour udgav fra 1904 et Tidsskrift for Vind-Elektrisitet, der informerede om elektricitet generelt og rapporterede om udviklingen på vindelektricitetsområdet. Nu gjaldt det om at finde optimale og rentable løsninger, og en stærkt modereret udgave af kratostaten, det såkaldte vippeforlag, indgik i en kombination med la Cour-nøglen, som et stort set automatisk laderegulatorsystem mellem møllen, dynamoen og akkumulatorbatterierne. 14

17 Kombinationen så skematisk således ud: Den automatiske Nøgle, også kaldet La Cour Nøglen, ses markeret som X på den skematiske tegning. Strømskemaet er vist til højre. Poul la Cour fik denne kombination patenteret og overdrog patentet til DVES til anvendelse i Danmark, og systemet blev forsøgt patenteret og solgt med større eller mindre held ud over den meste af verden, hvilket allerede den gang gjorde Danmark kendt som vindkraftnation. Kort forklaring: De kraftigste vindstød på møllen blev først afbødet ved at vingeklapperne til en vis grad kunne give efter. De tilbageblevne spidsenergier blev smidt væk ved at trækremmen R kunne glide på hjulene A og C, når den var smurt med fedt. Hjul C, hvis aksel hviler på tværs af en vægtstang, der kan vippe i et leje på væggen, hænger således delvist i remmen R. Remspændingen og dermed glideevnen afhænger af det forskydelige lod L s position på vægtstangen. Med dette arrangement kunne møllens opladning af akkumulatorerne stort set passe sig selv. Man behøvede kun justere loddets position, når vejtypen ændrede sig. Kritiske røster om, at det hele ville brænde af som følge af gnidningsvarmen, blev gjort til skamme. Tabet af energien i vindstødene kunne man leve med, da det, man smed væk, var helt gratis. Til venstre ses en arbejdstegning til vippeforlaget, i skemaet nogle måleforhold afhængig af den valgte størrelse, til højre ses en praktisk udformning af vippeforlaget. 15

18 Og maskinhallen ændrede karakter, da den ikke længere skulle være forsøgslaboratorium, men alene skulle fungere som elektricitetsværk: De to dynamoer kunne hver levere 5 kilowatt. I kælderen svarede akkumulatorernes antal til 110 volt jævnspænding. Som reserve til vindstille perioder havde man en petroleumsmotor. Denne grafik stammer fra H.C. Hansen: Poul la Cour grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser. Den grå del af søjlerne markerer vindens andel i el-produktionen. 16

19 Da Poul la Cour døde af lungebetændelse i april 1908 blev civilingeniør J. Th. Arnfred ansat som Poul la Cours efterfølger som forsøgsleder ved forsøgsmøllen og som lærer på Askov Højskole. Han forsatte Poul la Cours og DVES s aktiviteter og fik stor betydning for udviklingen af elektricitetsforsyningen i det vestjyske område bl.a. med projekteringen af Karlsgaardeværket. I 1929 brændte den hollandske træmølle. Ved genopbygningen anbragtes, oven på P.V.Jensens bygning, et 8-kantet støbt fundament for en moderne Lykkegaardsmølle, der kunne levere 3-4 gange så stor en effekt som træmøllen. Elproduktionen fra denne stoppede først i 1958, og selve møllen blev af sikkerhedsgrunde nedtaget i I begyndelsen af 1930erne overtog Askov Højskole Statens Forsøgsmølle for et meget lille symbolsk beløb, og bygningen var siden anvendt til højskolens praktisk-musiske fag, vævning, sløjd m.v. og sidst fungerede stedet som keramikværksted. Da højskolen op mod årtusindskiftet satte forsøgsmøllen til salg, tog Askov Bylaug initiativ til at skaffe økonomisk grundlag for et museum for Poul la Cour. Det viste sig meget vanskeligt. Først da den danske vindmølleindustri i den tolvte time i april 2000, gik ind og stillede købssummen til rådighed og hjalp med at oprette den selvejende institution Poul la Cour Fonden kunne projektets fremtid begynde. Den 15. juni 2000 stiftedes museets støtteforening Poul la Cour Museets Venner og på årsdagen 15. juni 2001 åbnede museet sin første udstilling. Der er grund til i denne forbindelse at takke vindmølleindustriens daværende direktør, Søren Krohn, for hans sans for denne epokegørende del af dansk vindkrafts historie. Hensigten med rekonstruktionerne af de gamle apparater er, på nutidige vilkår, at genskabe en flig af dansk teknologihistorie på en måde, der kan styrke interessen for naturvidenskab og teknik. Samtidigt kan man via Poul la Cour Museets forhistorie fokusere på højskolebevægelsen og de folkelige kræfters betydningen for samfundsudviklingen frem til dagens Danmark. Litteratur: Der er hentet informationer, citater og indskanninger fra: Poul la Cour, Kratostaten, artikel i Ingeniøren, 17. december 1892 Rapportbogen Brint og Ilt fra 1894, (AH3.60a) Poul la Cour, Forsøgsmøllen i Askov, artikel i Hjemlandet, 1899 Poul la Cour, Anvisning på Indretning og Opstilling af en Kratostat, Askov 1892 Steam-Kratostate, en brochure på engelsk omhandlende dampkratostaten Anbefalinger for la Cours Kratostat, brochure fra Konstantin Hansen & Schrøder, Kolding 1893 H.C.Hansen, Poul la Cour grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser, Askov 1985 Povl-Otto Nissen, Poul la Cour og vindmøllerne, Polyteknisk Forlag 2003 Der er endvidere anvendt fotos, hvor originalerne dels findes i Poul la Cour Arkivet, dels findes i glaspladearkivet for Askov-fotograferne på Sønderskov Egnsmuseum. Poul Cour Museet har websiden: 17

20 Poul la Cour manden bag det hele: Dette temahefte er udgivet af af indvielsen af vindtunnel. den 25. september 2004 i anledning rekonstruktioner af kratostat og ISBN

Vindtunnelerne i Askov

Vindtunnelerne i Askov Vindtunnelerne i Askov Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004. Dette lille hefte om Vindtunnelerne i Askov, er baseret på beskrivelser og fotos, som findes i Poul la Cour arkivet og i bogen Forsøgsmøllen

Læs mere

Poul la Cour Museet. Introduktion til udstillingen. Møllevej 21, Askov. Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001.

Poul la Cour Museet. Introduktion til udstillingen. Møllevej 21, Askov. Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001. Poul la Cour Museet Møllevej 21, Askov Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001. Introduktion til udstillingen 2. udgave, februar 2002 Copyright "Poul la Cour Museet" Tekst og redigering:

Læs mere

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen FORORD 2008 I år var hundredeåret for Poul la Cours død, og som hans biograf tænkte jeg at det måtte markeres på passende vis. Da jeg selv står i stor taknemmelighedsgæld til alle de mennesker der har

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894

Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894 Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894 Tekst og layout: Povl-Otto Nissen. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2009,. Højskolelæreren, meteorologen, cand.mag. i fysik og matematik, Poul la Cour (1846-1908)

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

PATENTSKRIFT. (74) Fuldmægtig: LINGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

PATENTSKRIFT. (74) Fuldmægtig: LINGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark (19) DANMARK " Patent-og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci.: F 16 H 41104 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00499 (22) Indleveringsdato: 2013-09-04 (24) Løbedag: 2013-09-04 (41)

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket Det natur - tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3, 2.sal 2300 København S www.skramloteket.dk Januar 2011. Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Indholdsfortegnelse Indledning: 3 Problemformulering: 3 Løsning: 3 Elementer: 3 Afsender: 4 Målgruppe: 4 Eksperiment: 4 Ide til test: 4 Evaluering af test 5 Indledning:

Læs mere

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks

Læs mere

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland. DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL

TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIOER LÆS OG FØLG INSTRUKTIONERNE VIGTIGT: Først når bundsugeren er helt under vand tilsluttes en til strømstikket og der tændes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930 Fyns Tidende 9. dec. 1930 Uggerslev Mølle En nordfynsk virksomhed gennem 50 år I det flade, frugtbare og tæt bebyggede land, som med rette kaldes "Sletten" ses en vejrmølle ikke så langt som i en anden

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hydrostatiske transmissioner

Hydrostatiske transmissioner Hydrostatiske transmissioner Erhvervsskolerne Aars Hydrostatisk transmissioner HYDROSTATISKE TRANSMISSIONER...1 EGENSKABER...1 HYDROSTATISK TRANSMISSION...3 EFTERFYLDE...4 HOVEDSYSTEM...5 REGULERINGSSYSTEM...6

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus.

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Hvorledes virker en vindmølle?... 1 3. Hvor går strømmen hen?... 2 4. Hvor skal en vindmølle placeres?... 4 5. Hvorfor drejer møllevinger rundt?... 4 6. Vinden og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Mobil Lab 2 Generel guide

Mobil Lab 2 Generel guide Mobil Lab 2 Generel guide Mobil Lab 2 indeholder en masse teknologi, og som underviser kan det være en kilde til frustrationer, hvis teknologien ikke virker, eller hvis man er i tvivl om hvordan den betjenes.

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Brugervejledning til Alarmsystem. Model HomeSafe.

Brugervejledning til Alarmsystem. Model HomeSafe. Brugervejledning til Alarmsystem. Model HomeSafe. 1 Introduktion. HomeSafe enestående infrarøde og magnetiske sensorer er integreret i dette alarmsystem. Alarmsystemet er opbygget af et central styringsanlæg,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Restaurering af et Lygteur

Restaurering af et Lygteur Restaurering af et Lygteur Marts 2011 Dette smukke Lygteur er ganske specielt... (Engelsk: " Bracket clock " ) Man bemærker straks den smukt dekorerede urkasse, med små blomster i en opal lignende stenart.

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?: 1 At skabe ligevægt Der er flere måder hvorpå man med lodder som hænger i et fælles hul på hver sin side af en vægtstang kan få den til at balancere - at være i ligevægt. Prøv dig frem og angiv hvilke

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

STIGA VILLA 107M 8211-3038-01

STIGA VILLA 107M 8211-3038-01 STIGA VILLA 107M 8211-3038-01 1. 2. A C B 3. 4. 5. 6. A+5 A B+5 B 7. 8. 2 9. 10. R L 11. R L X Z Z X Y V W 12a. 12b Y V W 13. 3 DK DANSK SYMBOLER Maskinen er udstyret med følgende symboler for at huske

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere