Middelalderen. Undervisningsmateriale Kulturhistorisk Museum Randers Skoletjenesten. et undervisningsmateriale om middelalderen og dens mennesker

Transkript

1 Undervisningsmateriale Kulturhistorisk Museum Randers Skoletjenesten Middelalderen Randers anno 1300 Ingo Milton et undervisningsmateriale om middelalderen og dens mennesker

2 Til læreren Dette undervisningsmateriale indeholder baggrundsoplysninger om emnet middelalderen og dens mennesker, der kan være nyttige for læreren. Undervisningsmaterialet er tænkt som et supplement og en forberedelse til et undervisningsforløb om middelalderen på Kulturhistorisk Museum Randers. Desuden giver materialet idéer til udflugtsmål, forskellige opgaver samt litteraturforslag. Lædersko Udstillingen Middelalderens Mennesker Middelalderens Mennesker er Kulturhistorisk Museum Randers permanente middelalderudstilling. Udstillingen præsenterer glimt af hverdagen i middelalderens Randers. Udstillingen er bygget op med udgangspunkt i de tre samfundsgrupper, stænder, som man inddelte befolkningen i i middelalderen: De, der bad til Gud, de, der forsvarede samfundet, og de, der arbejdede. En udstilling for alle sanser Her får man brug for alle sine sanser, når man tager på tidsrejsen tilbage til middelalderen. Det er naturligvis de originale genstande fra middelalderen, der beretter om det liv, vores forfædre levede for mere end 500 år siden, men man kan for eksempel også opleve ildskæret fra helvede, fornemme lyden af ridderens hest, se lyset fra himlen, lugte duften af krydderierne fra markedspladsen og høre musikken fra den simple benfløjte. Særligt børneområde med prøv-selv-aktiviteter Udstillingen rummer et særligt aktivitetsområde for børn med rekonstruktioner af middelaldertøj, børnene kan udklæde sig i. Her findes også middelalderspil og -lege, og man kan gå på opdagelse i udstillingens computerskærme, hvor der er mere sjov og viden om middelalderen at hente. Undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet giver en introduktion til udstillingens hovedtemaer samt forslag til udflugtsmål og opgaver. Materialet indeholder følgende hovedpunkter: Kort og godt om middelalderen Middelalderens byer Middelalderens mennesker - De, der bad til Gud. - De, der forsvarede samfundet. - De, der arbejdede for føden. God fornøjelse med materialet og med besøget i middelalderudstillingen. Med venlig hilsen Kulturhistorisk Museum Randers Skoletjenesten 2

3 Kort og godt om middelalderen Middelalderen er den periode i Danmarks historie, der ligger fra år 1050, hvor vikingetogterne ophørte, til Reformationen i Den katolske tid Perioden er identisk med den tid, hvor Danmark var katolsk, og netop det religiøse gennemsyrede alle sider af tilværelsen for hele samfundet. Den danske kirke var del af den internationale katolske kirkes brede netværk og formidlede impulser fra det store udland. Det betød, at Danmark kulturelt blev en del af Europa fra middelalderens begyndelse. Dynamik og udvikling Middelalderen var en dynamisk periode, hvor stille udvikling og voldsomme omvæltninger afløste hinanden med jævne mellemrum. Magten i samfundet var fordelt mellem konge, kirke, herremænd og få velhavende borgere fra købstæderne, men magtbalancen mellem de fire parter forskubbede sig flere gange. Det store flertal af bønder og almindelige borgere havde sjældent noget at skulle have sagt. Nyskabelser Blandt middelalderens mange nyskabelser der blandt andet tæller den latinske skriftkultur, bøger, hjulploven, skoler og universiteter, ildvåben, teglsten og pengeøkonomi var købstaden en af de mest markante. Råby Kirke Våben Alterkalk Sølvspænde Fingerhandske Pilgrimsmærke Skosnude Kamme 3

4 Middelalderens byer Fra vikingetiden og frem til første halvdel af 1200-tallet opstod der omkring 100 byer i Danmark. Byerne fik særlige rettigheder købstadsprivilegier - af kongen. Randers var en af dem. Randers opstod som handelsplads engang i den sene vikingetid på et sted, hvor Gudenåen var nem at passere og veje fra alle verdenshjørner mødtes. Handelspladsen udviklede sig til købstaden Randers, der i middelalderen var centrum for handel og håndværk og husede flere kirker og betydningsfulde klostre. Byen strakte sig over et areal på omkring 400 x 400 m og talte ved middelalderens slutning ca indbyggere. Byens styre Middelalderens byer stod under kongens overordnede myndighed, men de var til gengæld givet en række rettigheder. Byen blev styret af et byråd, der bestod af op til otte rådmænd. I spidsen for rådet stod to borgmestre. Det var stort set kun medlemmer af de velhavende købmandsfamilier, der sad i rådet. Kongens repræsentant i byen var byfogeden. I den tidlige middelalder havde han til opgave at opkræve skat af den enkelte borger til kongen, og han opkrævede de bøder, der tilfaldt kongen. Byens rettigheder Når en ny konge tiltrådte, sørgede byernes styre for at få dokumenteret de købstadsrettigheder, som alene kongemagten kunne give byen. Det ældste bevarede privilegiebrev fra Randers er udstedt af Erik af Pommern 10. februar Det indeholder afskrifter af fem ældre privilegier, hvoraf det ældste er givet af Erik Menved i Omtalen af rettigheder tilbage fra kong Valdemars tid viser imidlertid, at byen har haft købstadsrettigheder længe før. Privilegiebrevene gav Randersborgerne toldfrihed til at handle over alt i riget, og de kom under kongens beskyttelse. Men der var tale om en gensidig aftale, som også betød, at byen Randers skulle svare skat til kongen. Privilegiebrevet fra 1436 Tag på tur gennem middelalderens Randers Det middelalderlige gadenet er stadig intakt, enkelte bygninger fra middelalderen står stadig, og gade- og stednavne vidner om, hvad her engang var. Du kan enten bestille en byvandring hos Skoletjenesten eller guide din klasse rundt i byen på egen hånd. Skoletjenestens har udarbejdet en byguide Byen under vore fødder, der kan rekvireres ved henvendelse til Skoletjenesten, og som koster 20 kr. 4

5 Middelalderens mennesker - De, der bad til Gud Danskerne blev kristne I middelalderen var Danmark katolsk. Den katolske kirke begyndte sin mission i landet omkring år 700, men først midt i 960 erne lod Harald Blåtand sig døbe og gjorde danerne kristne, som der står på den store Jellingesten. I 1103 eller -04 blev Danmark et selvstændigt ærkebispedømme, hvorved den danske kirke kom til at stå direkte under paven i Rom. Kirken i samfundet Kirken spillede en betydningsfuld rolle overalt i middelalderens samfund. Den havde stor religiøs, økonomisk og politisk magt. Den påtog sig sociale opgaver såsom omsorg for de syge og fattige, og den var helt dominerende, hvad angår undervisning og videnskab. Troen og den enkelte Kirkens folk viede hele deres liv til Gud. Det gjaldt ikke mindst klostrenes munke og nonner, der levede et ofte isoleret liv helliget bønner for menneskeheden og arbejde i Guds tjeneste. For almindelige mennesker, høj som lav i samfundet, var hverdagen også præget af troen. Den enkeltes handlinger og livsførelse var afgørende for, om man kunne opnå frelsen og komme i Himlen efter døden, eller om man ville blive dømt til evig fortabelse i Helvede. Reformationen Ved Reformationen i 1536 blev Danmark protestantisk. Kirkens magt blev svækket, og det religiøse liv ændrede sig. Reformationen var startet tyve år tidligere af den tyske munk Martin Luther, der gjorde op med kirkens magtfulde stilling i samfundet og den katolske kirkes tanke om, at mennesket gennem gode gerninger kunne gøre sig fortjent til at opnå frelsen. Kirkerne De første kirker i Danmark var bygget af træ, men ingen af dem er bevaret til i dag. Det er til gengæld størstedelen af de stenkirker, som afløste trækirkerne i 11- og 1200-tallet. I den tidlige middelalder bestod en kirke som regel blot af kor og skib. Senere blev der ofte tilføjet tårn, kapel, sakristi og/eller våbenhus. Sammen med det løse inventar har kalkmalerier på kirkens vægge og hvælv bidraget til den farvestrålende udsmykning af kirkerummet. Kalkmalerierne fortæller historier fra Bibelen, historier om helgener eller viser fantasivæsener og fabeldyr. Røgelseskar 5

6 Udflugt til Hørning kirke og Moesgård Museum Tag på besøg i Hørning kirke ved Randers. Her er fundet spor efter en af landets første kirker en trækirke fra omkring år I den nuværende kirke fandt man ved en restaurering et stykke træ fra trækirken. Dette fragment kaldes Hørningplanken og kan ses på Nationalmuseet. Hørningplanken og spor efter trækirken fundet under den nuværende Hørning Kirkes gulv har gjort det muligt at give et bud på, hvordan landets første kirker så ud. Rekonstruktion af kirken kan besøges på Moesgård Museum. Udflugt til områdets flotte kalkmalerier Østjylland er rig på kirker med kalkmalerier fra middelalderen. Tag klassen med på en tur og besøg f.eks. Råby Kirke, Hornslet Kirke, Dalbyneder Kirke, Råsted Kirke, Vor Frue Kirke i Århus, Århus Domkirke. Litteratur Kalkmalerier i Østjylland, Anette Lerche Trolle, Narayana Press. Bogen er en fin bog at have med som kalkmaleri-guide, når I besøger kirkerne. Klostrene I klostrene levede munke og nonner, der havde viet deres liv til Gud og afgivet løfte om fattigdom, kyskhed og lydighed. Klostrene tilhørte forskellige internationale ordener og fandtes både ude på landet og inde i byerne. Byklostrene var som regel mere udadvendte end landklostrene, hvor munke og nonner levede isoleret. Randers fik i løbet af middelalderen tre klostre: 1. et kloster for benediktinernonner i begyndelsen af 1100-tallet 2. et franciskaner-/gråbrødrekloster i i et Helligåndskloster Det nærmeste landkloster var benediktinerklostret i Essenbæk, som blev anlagt engang før Nonnernes syredskaber fra Benediktinerklostret Udflugt til Sct. Mortens Kirke og Helligåndshuset Sct. Mortens Kirke i Randers er fra 1494 og var klosterkirke for det kloster, Helligåndsbrødrene byggede. Kirken er i dag den eneste kirke fra middelalderen, der er tilbage i Randers. Helligåndshuset i Randers var en del af Helligåndsklostret. Huset var indrettet som hospital, og her plejede munkene de syge. Litteratur Bed og Arbejd Livet i de østjyske klostre, Hans Krongaard Kristensen, Moesgård Museum

7 Pilgrimsrejser I middelalderen myldrede Europas og Lilleasiens veje med pilgrimme, der var på valfart til de mange kristne helligdomme. For mange var fromhed drivkraften bag den valfart, de drog ud på, men der kunne være andre grunde til at tage staven. Nogen ønskede at blive helbredt for sygdom gennem berøring med undergørende og hellige genstande, såkaldte relikvier. Andre havde begået en synd og skulle som bod foretage en pilgrimsrejse. Blandt de vigtigste valfartssteder var: Jesu grav i det Hellige Land Sankt Peters grav i Rom Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostella i Nordspanien Sankt Nicolaus grav i Bari i Italien De Hellige Tre Kongers grav i Köln i Tyskland Herhjemme var valfartsmålene mere beskedne og har først og fremmest været besøgt af danskere. Et af disse mål var Det Hellige Kors/Skt. Hjælper et berømt korsfæstelsesbillede i Gråbrødreklostrets kirke i Randers. Ved valfartsmålene kunne pilgrimmene anskaffe sig et pilgrimsmærke, en slags souvenir, som var beregnet til at sy på tøjet, tasken eller hatten. Pilgrimsmærke fra Santiago de Compostella. Link til virtuel pilgrimsrejse Lad eleverne tage på en virtuel pilgrimsrejse til Santiago de Compostella i Nordspanien. Det er Nationalmuseet, der har lavet webfortællingen Pilgrimsrejsen over Nils Hartmanns bog: Rejsen til Jakobs by. 7

8 Middelalderens Mennesker - De, der forsvarede samfundet Kongemagten Middelalderens konger var af samme slægt, men skulle i princippet vælges af landets stormænd. Kongemagten var tæt forbundet med kirken, som ofte blev begunstiget med gaver i form af jordegods og penge. Landets byer var også nært knyttet til kongen, fordi de fleste var anlagt af ham, stod under hans beskyttelse og fik deres købstadsrettigheder af ham. Til gengæld bidrog byerne til kongens indtægter i form af skatter, afgifter og told. Herremænd og borge I begyndelsen af middelalderen havde alle mænd pligt til at deltage i krig, men fra 1200-tallet fik landet professionelle krigere. Krigerne kaldtes i begyndelsen herremænd, men fra tallet riddere og væbnere. I de urolige år fra 1241 til 1340 byggede mange herremænd private borge. Riddere og væbnere Ridderne og væbnerne var dygtige krigere, der havde svoret troskab til kongen, og som skulle møde op til krigstjeneste, når kongen befalede det. Som betaling for krigstjenesten fik ridderne jord og slap for at betale skat til kongen. De sørgede selv for hest, rustning og våben, og det var kostbart. Derfor kom ridderne og væbnerne fra rige familier. Men der var forskel på riddere og væbnere. Ridderen havde knælende modtaget kongens ridderslag og havde fået spændte et gyldent bælte om livet og fået gyldne sporer på fødderne. Væbneren havde ikke modtaget ridderslaget. Ikke fordi han ikke var en dygtig kriger, men fordi han ikke kom fra en fin nok familie. Forgyldt våbenskjold Væbneren Niels Ebbesen Vi er i året Den jyske væbner Niels Ebbesen ankommer ved nattetide til Randers med 47 af sine følgesvende. Niels er på jagt efter grev Gerhard, der kommer fra Holsten lige syd for Danmark. Greven er i Jylland med sine 4000 soldater. Den danske konge skylder nemlig greven penge, og indtil han har betalt dem tilbage, tilhører Jylland grev Gerhard. Niels trænger ind i grevens hus og hugger hovedet af greven. Nu er det bare med at komme væk. Med grevens soldater i hælene flygter Niels og hans mænd ud af byen og over Randers bro. Da de er kommet sikkert over broen, sørger Niels mænd for at kaste plankerne af broen, så grevens soldater må opgive forfølgelsen. Niels og hans mænd undslipper. Og grevens soldater vender hjem til Holsten, og Jylland er atter frit. Sådan lyder helte-historien om Niels Ebbesen. I virkeligheden var det ikke drabet på grev Gerhard, der satte Jylland fri. Allerede før grev Gerhard døde, var det aftalt, at når kongen havde betalt sin gæld, skulle Jylland leveres tilbage til danskerne. 8

9 Myten om Niels Ebbesens hus og Niels Ebbesens borg Vores viden om Niels Ebbesen er ikke særlig stor. Til gengæld er der mange myter om ham. En af de mest sejlivede myter om Niels Ebbesen er, at drabet på den kullede greve skulle være foregået i ejendommen Storegade 13, den såkaldte Niels Ebbesens gård, hvor en luge i 3. stokværk altid står åben, så den kullede greves sorte sjæl kan slippe ud til hver en tid. Niels Ebbesens gård er imidlertid bygget i 1643, altså ca. 300 år efter drabet på greven! Hvem Niels Ebbesen var, og hvor han kom fra, ved vi heller ikke. Nogen har peget på, at Niels Ebbesen skulle have boet på borgen Nørreris i Nørreris Skov ved Foldby mellem Hinnerup og Århus. Der er ganske rigtigt et middelalderligt voldsted på lokaliteten, men det kan på ingen måde forbindes sikkert med Niels Ebbesen. Opfattelsen af Nørreris som Niels Ebbesens borg dukker først op i 1600-tallet. Besøg statuen af Niels Ebbesen og Storegade 13 i Randers På Rådhustorvet i Randers står en statue af Niels Ebbesen. Statuen er udført af billedhuggeren F.E. Ring og rejst i På statuens sokkel er et relief, som viser den situation fra folkevisen om Niels Ebbesen, hvor en fattig kone giver Niels Ebbesen et brød. Statuen af Niels Ebbesen på Rådhustorvet i Randers. 9

10 Middelalderens mennesker - De, der arbejdede for føden Kun omkring 5 % af middelalderens befolkning levede i byerne. De fleste af middelalderens købstæder var ikke meget større end store landsbyer og havde under 1000 indbyggere. Randers hørte med sine op mod 2000 indbyggere til blandt de største af landets byer. Byen var omgivet af forsvarsværker, og inde bag volde, voldgrave og træpalisader lå husene tæt. Byen og boligen Inden for byens forsvarsværker lå husene de fleste af bindingsværk side om side langs med gaderne. De fornemste huse lå langs hovedstrøgene og omkring torvet, mens de mere beskedne boliger og hytter lå i yderkanten af byen. Boligerne var som regel indrettet med få rum, der hver især kunne have flere funktioner. Låse og nøgler Byens mennesker Byens befolkning var en broget flok: gejstlige, adelige, håndværkere, købmænd, tjenestefolk, svende, daglejere, børn, tiggere, prostituerede, soldater og husmødre. Rige og fattige boede tæt sammen på et lille område og havde mange berøringsflader i det daglige. Fra talrige arkæologiske udgravninger under gader og grunde i nutidens Randers fortæller brugsgenstande og bygningsrester om det liv, middelalderens mennesker levede i byen. Byen havde en meget forskelligartet befolkning, som boede tæt sammen i en bebyggelse, der varierede fra mægtige teglstenshuse og bindingsværksbygninger til små hytter og usle skure. En meget stor del af byens areal var fyldt op af kirker og klostre. Hovedparten af byens indbyggere levede af handel og specialiseret håndværk, men landbrug, fiskeri og søfart hørte også til byens erhverv. Der ud over udgjorde munke, nonner og præster en ikke ubetydelig befolkningsgruppe. Handel Torvet, hvor der blev holdt marked en gang om ugen, var byens livsnerve. Til torvedagen kom bønderne ind fra oplandet med deres overskudsproduktion, som kun måtte sælges i byen. Købmændene og håndværkerne mødte også op med deres kramkister fyldt med varer, som bønderne ikke kunne fremstille derhjemme. Byens købmænd og håndværkere organiserede sig i gilder og lav, hvor de plejede deres fags interesser og havde socialt samvær. Sundhed og sygdom De fleste middelaldermennesker levede et slidsomt liv med hårdt fysisk arbejde. Husene var ofte kolde og klamme, sygdomme og infektioner kunne sjældent kureres, og for kvinderne var fødsler en farlig affære, som kunne koste både dem selv og barnet livet. Når man dertil lægger, at kosten ikke altid var lige nærende, og at sult i perioder var en kendsgerning, er det ikke mærkeligt, at den gennemsnitlige levealder kun lå på omkring 30 år. 10

11 Mad og fornøjelser På byens torv kunne købstadens indbyggere købe fødevarer, som oplandets bønder bragte til byen. For langt de fleste bestod kosten hovedsageligt af brød, grød og øl samt kød eller fisk. Måltiderne kunne desuden omfatte æg, mælkeprodukter, grøntsager, frugt og krydderurter. Mest varieret var kosten om sommeren og om efteråret. Om vinteren måtte man klare sig med madvarer, der var konserveret ved saltning, røgning, tørring eller syltning. Klædedragten Klædedragten i middelalderen afhang af køn, erhverv, status, tidens moralbegreber og de skiftende modestrømninger, der dog kun slog igennem hos de velhavende. Tøjet var som regel lavet af uld og hør og for det meste fremstillet af kvinderne i hjemmene, hvor der blev spundet, farvet, vævet, filtet, strikket, nålebundet, syet og broderet. Velhavende folk fik syet tøjet af skræddere. Tøjet blev så lavet af kostbar silke fra Mellemøsten eller Italien og fine importerede uldstoffer vævet på professionelle væverier i Nordvesteuropa. Rekonstruerede dragter fra 1300-tallet Besøg udstillingens børneområde med prøv-selv-aktiviteter Her kan klassen prøve rekonstruktioner af middelalderens dragter. Prøv adelsmandens fine dragt, munkens simple kutte eller skomagerkonens dragt. Billedmateriale Alle billeder i materialet viser genstande, der kan ses i udstillingen Middelalderens Mennesker på Kulturhistorisk Museum. Undtagelsen er statuen af Niels Ebbesen på s.9, der befinder sig på Rådhustorvet i Randers og kalkmaleriet fra Råby Kirke på s