Solaktivitet og klimaændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solaktivitet og klimaændringer"

Transkript

1 Solaktivitet og klimaændringer Af Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også i mange år været klart, at der er sammenhæng mellem Jordens klima og Solens aktivitet, men vi er først nu ved at afdække den fysiske mekanisme bag sammenhænget. Solkonstanten er ikke konstant Et oxymoron er et ord eller en kort vending, der kombinerer begreber, som modsiger hinanden. Et godt eksempel på et oxymoron er solkonstanten, som er et mål for Solens udstråling lige udenfor Jordens atmosfære. Tallet er omkring W/m 2, men det er netop ikke en konstant, for det varierer i takt med Solens aktivitet. Solens mest kendte rytme, den 11- årige Schwabe cyklus er i øvrigt heller ikke konstant, men varierer mellem ca. 9 og 12 år, og derudover er der perioder på blandt andet ca. 90 år (opkaldt efter Gleissberg), 210 år (Suess eller de Vries) og år (Hallstatt). Ændringen i solkonstanten over en enkelt solcyklus er relativt lille, ca. en promille, men det bliver dog alligevel til omkring 1,4 W/m 2, hvilket integreret over Jorden bliver til en enorm energimængde. Ændringen er ikke jævnt fordelt over alle bølgelængder og i UV området er variationen således langt større over en solcyklus (omkring 6 % ved 200 nm), men ændringerne er alligevel så små, at det har været svært at måle dem fra Jorden. Siden 1977 er der dog foretaget systematiske målinger af soludstrålingen fra flere satellitter. Historiske observationer Allerede meget tidligt har man dog været klar over, at Solen ikke var en konstant lysende lampe. Theofrast (ca før Kristi fødsel), som var en elev af Aristoteles, har således i sin afhandling De Signis Tempestarum (Om Vejrvarsler) flere referencer til pletter på Solen [1]. Større solpletter kan godt ses med det blotte øje, hvis man kigger på Solen ved solopgang eller -nedgang, og Theofrast konkluderer, at hvis Solen har et sort mærke, når den står op er det et tegn på regn (Fragm ). Et andet sted (Fragm ) skriver han, at sorte pletter på Solen og Månen er et tegn på regn, mens røde pletter er et tegn på vind. Omvendt indikerer en solopgang med en Sol uden særlige mærker, at det bliver godt vejr (Fragm ). Det er også interessant, at Theofrast ikke blot noterer sig, at Solen kan have pletter, men også mener at der er en sammenhæng mellem solpletter og vejret. Selvom Theofrast måske er den første, der har skrevet om solpletter, betyder det ikke nødvendigvis, at han selv har observeret dem, men han har snarere samlet den tilgængelige viden på daværende tidspunkt. Nogle forskere [2] argumenterer således for, at observationerne skal tilskrives astronomen Meton (ca. år 400 før Kristi fødsel), der observerede Solen fra bjerget Lycabettus i Athen, og som også omtales af Theofrast (Fragm ). Figur 1. Solpletter tegnet af John fra Worchester [3]. Figur 2. Galileo Galileis tegning af solpletter, observeret i sommeren Formodentlig har kinesiske og koreanske astronomer observeret solpletter endnu tidligere, og op igennem middelalderen er der mange eksempler på observationer, bl.a. den engelske munk og krønnikeskriver John fra Worchester (ca. 1130, se figur 1). I dag kan man godt undre sig over, at disse observationer ikke gav anledning til større opmærksomhed, men både Aristoteles og senere kristendommen havde erklæret himlen og dens legemer for uforanderlige, og formodentlig derfor blev solpletter enten ignoreret eller fejlagtigt tilskrevet passager af de indre planeter Merkur og Venus. Først opfindelsen af teleskopet og Galileis beskrivelse af sine 26 Solaktivitet og klimaændringer

2 observationer (figur 2) af solpletter i 1610 ændrede dette verdensbillede, og med så stor effekt, at det er blevet sammenlignet med den første månelanding [4]. Figur 3. Solpletter fotograferet fra NASA s Solar Heliospheric Observatory (SoHO). Solpletterne ligner Galileis tegninger og ser mørke ud fordi de har lavere temperatur (ca K i centrum) i forhold til omgivelserne (ca K). De lever fra dage til uger. prominente solpletforskere var den engelske astronom Edward Maunder ( ), som havde været fascineret af solpletter siden han var en stor dreng. Senere blev han medarbejder ved observatoriet i Greenwich og optog i tusindvis af billeder af solpletter, hvilket satte ham i stand til at kortlægge deres regelmæssige bevægelser hen over Solens overflade. Han foreslog også at perioden fra 1645 til 1715, hvor der var observeret usædvanligt få solpletter, måtte falde sammen med en kølig periode i Jordens klima, men desværre blev hans teori først generelt accepteret efter hans død [2]. Til gengæld er det lange solpletminimum i blevet opkaldt efter Maunder (figur 5), selvom det egentlig var den tyske astronom Gustav Spörer, som først identificerede perioden. Som trøst har Spörer dog fået opkaldt et mindre solpletminimum fra 1460 til 1550 efter sig. Figur 5. Antallet af solpletter siden Figur 4. Nærbillede af solpletter. Magnetfeltet er stærkt koncentreret i solpletten. Siden da har der været utallige eksempler på og forslag til korrelationer mellem Solens aktivitet og Jordens klima [5]. Galileis samtidige, den italienske astronom Giovanni Riccioli, spekulerede tidligt over om solpletterne havde indflydelse på klimaet, dog uden at have empiriske målinger som grundlag for teorien, men i slutningen af 1700-tallet undersøgte den britiske astronom William Herschel spørgsmålet med en mere videnskabelig tilgang. I mangel på gode meteorologiske data brugte han prisen på hvede, idet han fornuftigt nok antog, at prisen afspejlede årets høst og dermed klimaet. Hans første forsøg på at overbevise medlemmerne af The Royal Society gennem en forelæsningsrække om korrelationen gik dog ikke så godt, og efter blot en enkelt forelæsning måtte han aflyse resten af foredragene. Forsamlingen var simpelthen ved at dø af grin, efter at han havde luftet sin teori om at Solen ikke blot var kold indeni, men også beboet [4,6]. I 1873 publicerede den britiske meteorolog Charles Meldrum, der arbejdede i Indien, en artikel om sammenhænget mellem solpletter og cykloner i Indien [5], og herefter fulgte en hel række forskere trop med mere eller mindre overbevisende korrelationer mellem klimaparametre på Jorden og antallet af solpletter. En af de Figur 6. Rekonstruktion af solplettallet siden afslutningen på sidste istid. Solaktiviteten i 1900-tallet var den højeste i mere end år. Nyere forskning I en serie efterhånden klassiske artikler fra 1987 og frem viste Karin Labitzke og Harry van Loon [7] fra NCAR i Boulder, Colorado, at der var en overbevisende korrelation mellem temperaturerne i stratosfæren og antallet af solpletter. I begyndelsen brugte forskerne data for perioden , og på trods af en vis skepsis har korrelationen vist sig at holde selvom perioden nu er udvidet til , dvs. over cirka seks solcykler. Siden er robuste korrelationer blevet observeret (figur 7 og 8) mellem solaktivitet og klimaparametre som ozonkoncentrationer, temperatur, vind, skyer, nedbør og cirkulationer i atmosfæren som den Nordatlantiske Oscillation (NAO) [9]. KVANT, december

3 respons på den direkte variation i Solens udstråling, og den anden gruppe involverer partikler udsendt fra Solen, og som enten påvirker Jorden direkte eller (i form af solvinden) modulerer intensiteten af kosmiske partikler fra verdensrummet (figur 10). Figur 7. Korrelationer gennem de sidste år i henholdsvis: (a) klodens gennemsnitstemperatur, baseret på forskellige rekonstruktioner, (b) solaktiviteten, baseret på produktionen af radioaktive isotoper (Be-10 og C-14), samt (c) ændringer i størrelsen af en gletsjer i den tropiske del af Andesbjergene i Venezuela. [8]. Figur 9. Korrelation mellem solaktivitet, udtrykt ved produktionen af C-14 (blå kurve) og Be-10 (rød kurve), samt mængden af materiale aflejret fra smeltende isbjerge i Nordatlanten (sorte kurver) [8]. Figur 8. Korrelation mellem vandstanden i Victoriasøen og antallet af solpletter. Desuden har analyser af bla. sedimenter fra Nordatlanten (hvor mængden af materiale er et udtryk for antallet af isbjerge) og sammenligninger med rekonstruktioner af fortidens solaktivitet vist en overbevisende korrelation med Jordens klima, der går år tilbage i tiden (figur 9). Der er således ikke længere tvivl om, at variationer i Solens stråling påvirker klimaet, men der er til gengæld uenighed om størrelsen af effekten, og også mange forslag til hvilke mekanismer, der overfører Solens påvirkning. Korrelationer er i sig selv ikke nok til at afsløre den fysiske mekanisme og i forhold til de store energistrømme i Jordens klimasystem er variationerne i den direkte påvirkning fra Solen ret beskedne, så der er brug for mekanismer, der kan forstærke effekten. Groft sagt kan man gruppere idéerne i to grupper, hvor den ene involverer klimasystemets Figur 10. Oversigt over forskellige påvirkninger af Jordens klima, især hvordan ændringer i Solen kan overføres til Jorden [9]. Direkte påvirkninger Den direkte variation fra soludstrålingen har relativt størst virkning i stratosfæren, hvor UV strålingen absorberes og påvirker fotokemiske processer. Herfra kan virkningen af en variation i Solens UV udstråling forplante sig ned i troposfæren og f.eks. ændre fremherskende cirkulationsmønstre. For nylig offentliggjorde en britisk forskergruppe [10] således modelleringer, der viste at et solpletminimum kunne ændre vindstrømmene over Nordatlanten således, at de traditionelle vestenvinde slapper af og ikke bringer de varme luftmasser ind over Europa, der normalt giver os milde vintre. I stedet trænger kolde luftmasser ned over USA og det nordlige Europa, og giver de kolde vintre vi har oplevet de seneste to år (figur 11). 28 Solaktivitet og klimaændringer

4 er derfor er stort behov for eksperimenter, hvor man kan følge aerosolernes vækst gennem mange timer. Det kræver et stort aerosolkammer, så partiklerne ikke går tabt for hurtigt i kollisioner med væggene, men sådanne forsøg er nu undervejs både på DTU og på CERN. Figur 11. Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) kan skifte mellem to tilstande (faser) og en klimamodel har nu vist, hvordan ændringer i Solens UV-stråling kan skubbe atmosfæren mellem den positive og negative NAO-fase. Figuren viser situationen under den negative fase, som har været fremherskende de foregående tre vintre. De fugtige og milde vestenvinde fra Atlanterhavet mister styrke og i stedet strømmer der kold luft fra polarområdet ned over Europa og giver de meget kolde vintre. Figur 12. Forsøgsopstilling på DTU Space til måling af aerosoldannelse. Indirekte påvirkninger Solens udstråling af partikler kan som nævnt også modulere mængden af kosmiske partikler, der når ned i Jordens atmosfære. Her ioniserer de kosmiske partikler molekylerne i atmosfæren, og den resulterende koncentration af ioner varierer derfor også i takt med Solens ændringer. Eksperimenter udført ved DTU [11], Aarhus Universitet [12] og på CERN [13] har de seneste år vist, at ioner er med til at fremme kondenseringen af gasser i atmosfæren til små klynger eller aerosoler af nanometer-størrelse (figur 12 og 13). Små klynger dannes konstant i atmosfæren, men om de vokser sig større er en konkurrence mellem fordampning fra og kondensering på klyngen, og her virker ladning på klyngen stabiliserende fordi Coulomb-tiltrækningen forhindrer molekylerne i at fordampe. Mekanismen kaldes ion-induceret nukleation og der er nu udviklet flere modeller, der inkluderer mekanismen [14, 15]. En lille aerosol på nogle få nm påvirker klimaet direkte, fordi den reflekterer en del af solindstrålingen, men hvis aerosolen vokser sig til en skydråbe, får den langt større betydning, da skyer har en stor effekt på Jordens klima. I så fald er mekanismen, at ændringer i Solaktiviteten ændrer intensiteten af kosmiske stråler, som igen ændrer mængden af skyer i Jordens atmosfære, og dermed får klimaet til at blive varmere (færre skyer) eller koldere (flere skyer). En aerosol skal dog op på en størrelse på omkring nm, før den kan gøre sig håb om at blive til en skydråbe, og nogle modeller [15] antyder, at produktionen af små aerosoler ikke er vigtig for hvor mange store aerosoler det resulterer i, fordi de små aerosoler blot konkurrerer om de samme kondenserbare gasser i atmosfæren eller støder ind i hinanden og dermed bliver til færre store aerosoler. Der Figur 13. Målinger ved DTU Space har vist, at der er et sammenhæng mellem antallet af ioner i atmosfæren og produktionen af aerosoler på 3 nm [11]. Stjernerne er eksperimentelle målinger, mens ruderne er resultatet af en modelberegning. Fremtiden Solaktiviteten har været voksende gennem 1900-tallet, men i det nye årtusinde er aktiviteten dalende. Den seneste solcyklus, der sluttede i december 2008 har været usædvanlig langvarig, nemlig 12,6 år, hvilket er det længste i over 200 år, og man tager den lange solcyklus som et tegn på at Solen er blevet svagere. Vi skal også tilbage til starten af 1900-tallet for at finde en cyklus, hvor der har været lige så mange dage helt uden solpletter. Solens opførsel er derfor usædvanlig i øjeblikket, og der har været spekulationer om, at Solen er ved at gå ind i et meget dybt minimum svarende til Maunder-minimummet ( ). Som det ses af figur 5 var solaktiviteten i starten af 1800-tallet nede i et minimum Dalton-Minimummet (efter den KVANT, december

5 engelske meteorolog John Dalton) og med den 210- årige Suess-cyklus passer det meget godt med Solens forhistorie, at der er et nyt minimum på vej. Desværre er vores forståelse af Solens dynamik ikke god nok til at vi kan konstruere modeller, der kan give en pålidelig forudsigelse af Solens opførsel flere år ude i fremtiden. Det skyldes ikke-lineære effekter i den dynamo, der producerer Solens magnetfelt, som er ansvarlig for solaktiviteten, men et forsøg fra NASA s Center for Rumvejrsforudsigelser [16] er alligevel vist i figur 14. Her er gættet, at det kommende solmaksimum i foråret 2013 vil være endnu mindre end det seneste maksimum i marts 2000, men det skal understreges, at indtil nu har langt de fleste gæt vist sig at være helt forkerte. Hvis man kan bruge fortiden som rettesnor, så ser det kommende solmaksimum dog ud til at blive kraftigere end de sidste to cykler, der gik forud for Maunder-minimummet, og i så fald er et nyt stort minimum derfor mindst to årtier ude i fremtiden. Den høje solaktivitet i sidste halvdel af 1900-tallet omtales nu som det moderne maksimum, og historien har vist at 40 år efter et stort maksimum er sandsynligheden for et stort minimum kun 8 %. Halvdelen af de store maksimummer har endda vist sig at blive efterfulgt af endnu et stort maksimum inden et stort minimum indtraf [17], så hvis vi stadig holder os til historien, er sandsynligheden for et stort minimum altså beskeden indenfor den næste generation, og det næste ekstremum kan lige så godt blive endnu et maksimum i stedet for et minimum. Figur 14. Antallet af solpletter (gennemsnit per måned) siden Den røde kurve viser en forudsigelse for resten af den igangværende solcyklus [14]. Hvad der vil ske, hvis Solen går helt i dvale som under Maunder-minimummet, er et åbent spørgsmål, men det kan sætte en del af den klimaforbedring over styr, der er sket siden afslutningen på den lille istid. Som man kan se af figurerne 7 og 9 er der en god korrelation mellem Solens aktivitet og Jordens klima siden istidens afslutning, så alt andet lige vil det blive koldere. I samme periode kan CO 2 ikke have været ansvarlig for klimavariationerne eftersom CO 2 -koncentrationen har været næsten konstant indtil industrialiseringen. Det har som bekendt ændret sig siden og derfor vil konsekvenserne af en lav solaktivitet blive modvirket af menneskeskabte ændringer af bl.a. atmosfærens sammensætning. Den globale temperatur er steget siden midten af 1900-tallet, og ifølge FN s klimapanel (IPCC) er det meget sandsynligt, at det skyldes udledning af drivhusgasser, især CO 2. IPCC Siden slutningen af 1990 erne er den globale temperatur ikke steget, og det er nærliggende, at det hænger sammen med den lavere solaktivitet. Den tanke vinder dog ikke genklang hos IPCC, der vurderer at kun 8% af klimaændringerne skyldes Solens aktivitet. Panelet indrømmer dog, at tallet er meget usikkert, eftersom kvantificeringen af Solens bidrag til klimaændringerne er meget ufuldstændig. De fleste store klimamodeller (Global Circulation Models) inkluderer således kun en brøkdel af de mange bidrag fra Solen til Jordens atmosfære. Typisk bruger modellerne den totale solindstråling og strålingen i UV-området som input, mens de komplekse effekter af variationer i solvinden, magnetfeltet og partikler fra Solen eller kosmiske partikler negliceres. Som nævnt tidligere kan en lille ændring i Solens udstråling tænkes at udløse et skifte i de fremherskende vindsystemer på Jorden og dermed ændre klimaet, og hertil kommer at de mange påvirkninger fra Solen vil virke samtidigt. Hvis IPCC har ret i, at Solen er nærmest uden betydning, så behøver vi naturligvis hverken at bekymre os om dens udforudsigelige opførsel eller kommende ekstremer. Hvis IPCC derimod ikke har ret i vurderingen af Solens rolle, så betyder det, at CO 2 har en mindre andel i de sidste 50 års temperaturstigning, men det aflyser jo ikke fremtidige klimaændringer, for alt tyder på, at klodens CO 2 udslip vil fortsætte med at stige i de kommende årtier, og en nedgang i Solaktiviteten vil i så fald blot udsætte virkningen af de øgede CO 2 - koncentrationer. For tiden arbejder IPCC på sin femte rapport, og der cirkulerer allerede nu et første udkast til rapporten, som jeg dog ikke har set og som man i øvrigt heller ikke må citere fra, men som ifølge rygterne indeholder et afsnit (nummer ) om kosmiske partikler og aerosoler/skyer. Stadigt ifølge rygterne skulle formuleringerne være ekstremt forsigtige, men IPCC s konklusion er dog, at kosmiske stråler ikke er vigtige. Her vil jeg imidlertid mene, at IPCC s konklusioner heller ikke er så vigtige. Ideelt set skulle IPCC efter min mening sammendrage den eksisterende viden på klimaområdet og herunder også i sine rapporter objektivt gøre rede for de uenigheder og modstridende synspunkter, der eksisterer blandt forskerne. Desværre fungerer IPCC mere som et politisk organ, der producerer de argumenter, politikerne ønsker at bruge som grundlag for beslutninger. IPCC bryster sig gerne af de over deltagende forskere, men reelt skrives rapporterne af et lille antal hovedforfattere, som ofte kender hinanden i forvejen og citerer hinandens artikler, mens de mange bidragsydere ikke har nogen indflydelse på hverken indhold eller konklusioner. Den lækkede korrespon- 30 Solaktivitet og klimaændringer

6 dance mellem nogle af de centrale IPCC-forfattere, som blev kendt under betegnelsen Climategate, viser således hvordan flere af forfatterne optræder mere som politikere end forskere og for eksempel udmærket er klar over, at der er problemer med deres data og konklusioner, men i stedet drøfter hvordan de skal undgå at udlevere deres datamateriale samt forhindre, at konkurrerende forskere får offentliggjort deres artikler. I midten af november blev endnu en samling s offentliggjort [18] og indholdet bekræfter desværre endnu engang dette indtryk. I årevis har der således været mystik om flere rekonstruktioner af Jordens klima gennem de sidste år, især den berømte Hockeystav (den gule kurve i figur 7a), som samstemmende viser, at klimaet var nærmest konstant indtil temperaturen begyndte at stige voldsomt i starten af 1900-tallet. Hockeystaven har derfor fået nærmest ikon-status i klimadebatten som et tydeligt bevis på, at mennesket var skyld i en global opvarmning. Imidlertid har forskerne bag de forskellige hockeystave ikke villet lade andre forskere få adgang til deres data eller computermodeller. Man har naturligvis ikke temperaturmålinger så langt tilbage i tiden og er derfor nødt til at beregne en temperatur på grundlag af indirekte målinger af f.eks. årringstykkelser i træer, ligesom de områder, man har målinger fra, ikke er jævnt fordelt over Jordkloden. Alt dette sker ved hjælp af forskellige statistiske metoder, og ved ikke at lade andre efterprøve deres resultater, har disse klimaforskere kortsluttet de normale videnskabelige metoder, der normalt sikrer forskningen mod fejl og fusk. Hvor galt det kan gå i dette krydsfelt mellem forskning og politik, er beskrevet i en nylig bog af Andrew Montford [19], som har samlet hele historien omkring Hockeystaven og samtidig formået at gøre den spændende som en kriminalroman. Det sidste kapitel i bogen handler i øvrigt om den første serie Climategate s, så måske kommer der snart en fortsættelse på bogen. Litteratur [1] Den originale tekst og en engelsk oversættelse af Theofrast De Signis kan findes her: Theophrastus/De_signis*.html [2] D. V. Hoyt og K. H. Schatten (1997), The Role of the Sun in Climate Change, Oxford University Press, U. K. [3] J.M. Vaquero og M. Vázquez (2009), The Sun Recorded Through History, Springer. [4] R. Cohen (2010), Chasing the Sun, Simon & Schuster, U.K. [5] G. Tsiropoula (2003), Signatures of solar activity variability in meteorological parameters, J. Atmos. Sol. Terr. Phys., bind 65, side [6] W. Herschel fik dog publiceret sine overvejelser i 1801 i artiklen: Observations tending to investigate the nature of the Sun, in order to find the causes or symptoms of its variable emission of light and heat: With remarks on the use that may possibly be drawn from solar observations, Philos. Trans. R. Soc. London, bind 91, side [7] Se f.eks. K. Labizke og H. van Loon (1988), Associations between the 11-year solar cycle, the QBO and the atmosphere. Part I: The troposphere and stratosphere in the northern hemisphere in winter, J. Atmos. Terr. Phys., bind 50, side [8] J. Kirkby (2007), Cosmic Rays and Climate, Surv. Geophys., bind 28, side [9] L.J. Gray m.fl. (2010), Solar influences on climate, Rev. Geophys., bind 48, RG4001. [10] S. Ineson m.fl. (2011), Solar forcing of winter climate variability in the Northern Hemisphere, Nature Geosci., bind 4, side [11] H. Svensmark, J.O.P. Pedersen, N.D. Marsh, M.B. Enghoff og U.I. Uggerhøj (2007), Experimental evidence for the role of ions in particle nucleation under atmospheric conditions, Proc.Roy.Soc. bind 463, side [12] M.B. Enghoff, J.O.P. Pedersen, U.I. Uggerhøj, S.M. Paling og H. Svensmark (2011), Aerosol nucleation induced by a high energy proton beam, Geophys. Res. Let. bind 38, L [13] J. Kirkby m.fl. (2011), Role of sulphuric acid, ammonia and galactic cosmic rays in atmospheric aerosol nucleation, Nature, bind 476, side [14] J.R. Pierce og P.J. Adams (2009), Can cosmic rays affect cloud condensation nuclei by altering new particle formation rates?, Geophys. Res. Lett., bind 36, L [15] F. Yu, Z. Wang, G. Luo og R. Turco (2008), Ionmediated nucleation as an important global source of tropospheric aerosols, Atmos. Chem. Phys., bind 8, side [16] NOAA Space Weather Prediction Center (http://www.swpc.noaa.gov). [17] S.K. Solanki og N.A. Krivova (2011), Analyzing Solar Cycles, Science, bind 334, side [18] Climategate 2 FOIA 2011 Searchable Database, [19] A. Montford (2010), The Hockey Stick Illusion: Climategate and the Corruption of Science, Stacey International, Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker på DTU Space og medlem af Kvants redaktion. Han arbejder især med eksperimentelle undersøgelser af ionernes rolle i dannelsen af aerosoler i Jordens atmosfære. Han er desuden medlem af styregruppen for et europæisk samarbejdsprojekt (COST action ES1005) med titlen Towards a more complete assessment of the impact of solar variability on the Earth s climate. KVANT, december

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Usikkerheder ved klimascenarier Globalt og for Danmark. En del af promilleprojektet 3154 Dec. 2009 Flemming Gertz

Usikkerheder ved klimascenarier Globalt og for Danmark. En del af promilleprojektet 3154 Dec. 2009 Flemming Gertz Globalt og for Danmark En del af promilleprojektet 3154 Dec. 2009 Flemming Gertz Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med rapporten... 3 Problemformulering... 3 Temperaturvariationer... 5 Temperaturvariationer

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Eksperternes skriftlige indlæg Indhold Borgerpanelets spørgsmål... 3 1. Baggrund hvorfor

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport.

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Word-øvelse: Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Nogle af de gennemgåede Word-funktioner er nok kendt af

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Denne synopsis er en bearbejdet udgave af en ægte synopsis, anvendt ved AT-eksamen

Denne synopsis er en bearbejdet udgave af en ægte synopsis, anvendt ved AT-eksamen Eksempel på en eksamensopgave og synopsis om Rejser opdagelser, forandringer og ny viden i naturgeografi og erhvervsøkonomi Denne synopsis er en bearbejdet udgave af en ægte synopsis, anvendt ved AT-eksamen

Læs mere

Kemi mellem stjernerne

Kemi mellem stjernerne 28 ASTRONOMI OG KEMI Kemi mellem stjernerne Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd suppe af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk Stjerner som dig Bagsiden af karisma af Rasmus Ankersen I denne klumme forklarer mental coach og forfatter, Rasmus Ankersen dig, hvad du som leder kan lære om motivation af en kenyansk stamme, der siden

Læs mere

Et bachelorprojekt om roterende vand

Et bachelorprojekt om roterende vand Et heldigt tilfælde Niels Bohr Institute University of Copenhagen 9 November 2007 Oversigt 1 1 1 2 Tilfældighed Efteråret 2004 Kryptering med kaotiske kredsløb Sandriller Mogens Høgh Jensen, NBI Clive

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere