HANTVERKS LABORATORIUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANTVERKS LABORATORIUM"

Transkript

1 Hur kan hantverk studeras och förklaras? På vilket sätt kan det betraktas som ett kulturarv? Vilka kompetenser fordras för att underhålla våra kulturmiljöer? Hur ser kunskapsläget ut i Sverige när det gäller byggnadsvården? Vilka hantverkskunskaper besitter och utövar trädgårdsmästare och landskapsvårdare? Och kan man forska i hantverk? Kräver sådan forskning sina egna teorier och metoder? Det är några av många frågor som författarna bakom antologin Hantverkslaboratorium diskuterar och försöker besvara. Med avstamp i sina vitt skilda erfarenheter ger de en rad olika perspektiv på hantverk. Antologin är den första publikationen som ges ut av Hantverkslaboratoriet, det nationella centrum för kulturmiljöns hantverk som startades av Göteborgs universitet och Riksantikvarieämbetet 2008, tillsammans med Svenska kyrkan, Statens fastighetsverk, Västra Götalandsregionen, Mariestads kommun, Sveriges hembygdsförbund samt hantverksföretag och branschorganisationer. Tanken med boken är att både beskriva Hantverkslaboratoriets utgångspunkter, och samtidigt bjuda in till diskussion om hantverkskunnandets status och framtid. HANTVERKSLABORATORIUM HANTVERKS LABORATORIUM SAMVERKANDE PARTER Grevillis Fond Göteborgs universitet John Hedins Stiftelse Länsantikvarieföreningen Mariestads kommun Riksantikvarieämbetet Statens Fastighetsverk Svenska kyrkan Sveriges Hembygdsförbund Västarvet Västra Götalandsregionen Magasinsgatan 4 Box 77, SE Mariestad +46 (0) ISBN

2

3 INNEHÅLL 5. Förord Ola Wetterberg & Birgitta Johansen 9. Nationellt centrum för kulturmiljöns hantverk Gunnar Almevik & Lars Bergström Hantverk och kulturmiljövård 28. Hantverk och byggenskap i backspegeln Bengt OH Johansson 38. Professor i byggnadsarbete? Gunnar Almevik 50. Om landskapsvårdens och trädgårdens hantverk Allan Gunnarsson 62. Hantverkares kunskap Peter Sjömar 88. Gränsöverskridande kunskapsbygge inom träområdet ett sätt att ta till vara immateriellt kulturarv Helena Åberg 96. Hantverkskunskap som immateriellt kulturarv Anneli Palmsköld 106. Hantverket och det kyrkliga kulturarvet Hans-Erik Hansson Hantverkslaboratoriet och kulturmiljövården 112. Hantverkslaboratoriet och byggnadsvården Göran Andersson 126. Länsstyrelsernas erfarenheter av vårdinsatser och behov av hantverksutveckling Bosse Lagerqvist 140. Växterna och hantverket inom kulturmiljövården Pierre Nestlog 148. Hantverkare i landskapet? Bo Magnusson & Katarina Saltzman 156. Södra Råda och rekonstruktion som hantverksvetenskaplig metod Gunnar Almevik 176. Hantverkslaboratoriet i internationellt perspektiv Leif Jonsson 186. Filmdokumentation av kulturvårdens hantverk Anette Lykke Lundberg 198. Hantverkskompetens enligt provbestämmelserna för gesäll- & mästarbrev Nils-Eric Anderson 206. Bibliotek och arkiv informationsresurser för hantverksforskare Maria Hörnlund Hantverksdoktoranderna om sin pågående forskning 214. Praktisk stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen 226. Lokal kalksten och platsblandat bruk Jonny Eriksson i samtal med Gunnar Almevik 246. Traditionella förökningsmetoder för örtartade fleråriga växter Tina Westerlund 260. Färg en aspekt på hortikulturellt hantverk och hortikulturella laborationer Nina Nilsson 276. Skärande handverktyg för träbearbetning en projektbeskrivning Patrik Jarefjäll & Peter Sjömar 6 7

4 Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Min forskning fokuserar på arbejdsmetoder i forbindelse med stolpverkskonstruktioner. Stolpverk er et begreb som i dag ikke normalt anvendes i daglig tale. Ordet findes imidlertid beskrevet i Svenska Akademins Ordbok, 1 og det anvendes i dag på Institutionen för kulturvård i Mariestad som en samlingsbetegnelse for konstruktioner, hvor det bærende skelet består af firkant-skåret, blokket eller rundt tømmer af dimensioner større end 4»x4«, og hvor bygningens indre og ydre belastninger overføres til fundamentet via en samvirkning 2 mellem stående, liggende og skråt stillet tømmer. Det handler dermed om en trækonstruktion som kan have et hvilket som helst fyldnings- eller beklædningsmateriale, det være sig træ, fletværk, ler, sten eller konstruktionen kan være helt fritstående (fig 1). For at en stolpverkskonstruktion skal kunne samvirke er det nødvendigt at forbinde de forskellige stykker tømmer, og det sted hvor to stykker tømmer mødes i konstruktionen kaldes tømmersamlinger eller træforbindelser. Disse kan have mange forskellige former og udtryk af hovedsagelig konstruktiv men også til en vis grad æstetisk art, og man har gennem tiderne udviklet og effektiviseret samlingerne. Stolpverkskonstruktioner må anses som et universalt fænomen. Træ som materiale er let og i statiske strukturer kan det virke i både tryk og stræk, hvorimod for eksempel sten- og murværk kun arbejder med trykkræfter. Træstolper og -bjælker har derfor overalt i verden, hvor det har fundets, blevet anvendt til at skabe ly og læ samt til at overbrygge spændvidder. Stolpverkskonstruktioner er derefter blevet udviklede til at skabe store åbne rum og for at kunne overbrygge store spændvidder ved for eksempel kirker og katedraler. 3 I Sverige (nord for Skåne, Halland og Blekinge, som kulturhistorisk var dansk område) har man, bortset fra sporadiske forekomster af skiftesverk, traditionelt set ikke anvendt stolpverkskonstruktioner til bolighus. Til gengæld findes der et stort antal økonomibygninger bygget i stolpverksteknik. Man har hurtigt og effektivt kunne rejse et træskelet, som man derefter har klædt med træpanel (og tagspån). Det har i mange tilfælde handlet om såkaldt»bondebygge«, hvor man har bygget stolpverk udfra kundskaber fra»timringstraditionen«, men fra midten af 1800-tallet har også arkitekter og ingeniører interesseret sig for at sprede kundskaben om at bygge store økonomibygninger i stolpverk. 4 Der findes dermed en del ældre litteratur om stolpverkskonstruktioner, som dog hovedsagelig beskæftiger sig med bygningernes og konstruktionernes udseende, typeinddeling, materiale og tømmersamlinger, samt forsøg på at tidsbestemme de forskellige bygninger og bygningstyper. Man har ikke interesseret sig for selve Ulrik Hjort Lassen är hantverksdoktorand vid Institutionen för kulturvård där han genomgick Bygghantverksprogrammet Ulrik kommer från Fyn i Danmark och är utbildad byggnadssnickare. Tidigare har han drivit eget företag, studerat natur och friluftsliv på högskola i Norge och språk i bland annat Nya Zeeland, Spanien och Frankrike. BILDEN TILL VÄNSTER: Figur

5 1. STOLP-VERK: byggn. sammanfattande om mångfald av stolpar mer l. mindre systematiskt anbragta i byggnadsverk l. konstruktion o. d.; särsk.: stomme av stolpar med sammanbindande element (SAOB) 2. Det ofte anvendte ordet -værk henviser til denne samvirkning mellem tømmeret i konstruktionen. 3. I de fleste tilfælde har det været trækonstruktionens spændvidde som har bestemt bygningens form og størrelse, hvilket har resulteret i at de første store katedraler (som i Notre Dame, Chartres, Canterbury og Köln) er blevet konstruerede med et central-nav på op til meters bredde med sideskibe på 6 8 meter for at opnå et så stort og mægtigt kirkerum som muligt. Samme fænomen kan ses i de store treskibede ladebygninger i det nordvestlige Europa fra tallet og frem til 1800-tallet. 4. Gramén, Lars N:sson (1922). Lantmannabyggnader: handbok i lantbyggnadskonst, 3. omarb. uppl edn.; Stockholm: Fritze, Granström, Jonas (2009). Stolpverk i en timringstradition. Mariestad: Examensarbete vid Institutionen för kulturvård, Henström, Arvid (1869). Praktisk Handbok i Landtbyggnads-Konsten. Örebro: Abr. Bohlins Boktrykkeri, Löfvenskjöld, Ch. Em. (1890). Lantmannebyggnader. Hufvudsakligen för mindre jordbruk. Stockholm: P.A. Norstedt & Söners Förlag udførelsen af arbejdet, hvilket kan have flere mulige forklaringer. Den håndværksmæssige kundskab har været hvermandseje, kundskabsformidlingen har været bundet til de praktiske situationer. Den boglige kundskabsformidling er derimod besørget af arkitekter og ingeniører, som dog ofte havde en håndværksbaggrund. Kundskaberne om det udførende arbejde har derfor ikke nødvendigvis manglet, men man har naturligvis hovedsagelig lagt fokus på de områder, som ansås som vanskelige og udfordrende, hvilket idag betyder at håndværket bag disse stolpverkskonstruktioner i dag er et temmelig uudforsket område. Fra omkring år 1900 begyndte udviklingen af materialer, værktøj (maskiner) og dermed arbejdsmetoder at tage fart, hvilket indebar nye muligheder og forudsætninger for bygninger og for de håndværkere som byggede dem. Som håndværker har man hele tiden skullet lære nye materialer at kende, byggestilen og forudsætningerne for arbejdet ændredes kontinuerligt gennem nye og strengere krav til isolering, stabilitet og effektivitet. Samtidig har det svenske uddannelsessystem undergået store reformationer, hvor man i modsætning til de danske, tyske og franske lærlingeorganisationer har afskaffet det traditionelle mester-lærling system. Dette har medført at den erfaringsbaserede praktiske kundskab som blev ført videre fra generation til generation mere eller mindre er forsvundet. I løbet af de sidste 30 år har man i Sverige initieret forskning i traditionelt bygningshåndværk. Man har imidlertid ikke fokuseret meget på kundskaben om hvordan man har bygget i stolpverk i modsætning til f.eks. liggtimringstraditionen, som for de fleste opfattes som kernen i de svenske byggetraditioner. Syfte Hensigten med mit forskningsarbejde er at indsamle, undersøge og formidle den praktiske kundskab om stolpverkskonstruktioner og hvilke arbejdsmetoder som anvendes. Jeg fokuserer på det intellektuelle indhold i afbindingsprocessen (selve udførelsen af konstruktionen), hvilket omfatter de momenter som udføres før selve tømmerskæringen. Disse to momenter er: opsnøring (at finde og optegne konstruktionens enkelte tømmerstykkers sande størrelse) og tilridsning (at overføre mål og vinkler fra opsnøringen til tømmeret). Mit fokus ligger derfor i det udførende håndværk. Jeg er interesseret i de redskaber, færdigheder og teoretiske kundskaber og dermed i de procedurer som en tømrermester havde og benyttede sig af under opbygningen af en stolpverkskonstruktion. Det handler derfor både om de fysiske hjælpemidler som værktøj og materiale, men samtidig i allerhøjeste grad om de»usynlige værktøj«, dvs de metoder, den tænkemåde og den indgangsvinkel, som afgjorde hvordan bygningen skulle se ud. Materiale Når man arbejder med udførende procedurer findes der et antal forskellige indgangsvinkler, som i flere tilfælde bidrager med overlappende og af hinanden kompletterende empirisk kundskab. Mit kildemateriale kan derfor opdeles i følgende hovedgrupper, skriftligt kildemateriale, nuværende håndværksmæssig forskning, de stadig levende håndværkstraditioner samt de historiske stolpverkskonstruktioner i sig. Det skriftlige kildemateriale består først og fremmest af de gamle husbygningslærebøger, som fungerede som en slags vejledning til arkitekter, bygherrer og bygmestre. De ældste kendte bygningslærebøger starter med Vitruvius ca 80 f.kr., men først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet er der kommet en vis kontinuitet i udgivelsen af disse. Man fornemmer at forfatterne både beskæftiger sig med de gamle empiriske teknikker og de på den tid nyere teknikker, hvor søm, bolte og jernbeslag begyndte at komme ind i billedet, og man ser tydeligt at de kopierer og lærer af hinanden. Her kan der dog hentes meget information om tænkemåde og indstilling til byggeriet, men som sagt var det ikke så meget det praktiske håndværk man beskæftigede sig med. Jeg anvender mig af fransk, tysk, engelsk, amerikansk, tjekkisk, 5 dansk, norsk og svensk litteratur fra før Der findes også nyere litteratur som beskæftiger sig med den praktiske kundskab om stolpverk. Dette er hovedsagelig artikler og bøger skrevet af i regi af håndværksorganisationerne, Timber Framers Guild (US) og Carpenters Fellowship (UK). Der er i dag en del pågående forskning som mere og mere kommer ind på arbejdsmetoder og som på forskellige måder beskæftiger sig med gamle bygninger og værktøjsspor. Nogle eksempler på dette er et typologiserende projekt som for eksempel den norske håndværksforsker, Jon Godals arbejde med beresystem i eldre norske hus (2009), og den tjekkiske håndværker, Petr Rucickas såkaldte traceologiske arbejde, hvor han analyserer behugning af tømmer. Samtidig findes der indenfor andre forskningområder som kunst og musik en længere tradition af hvordan man kan undersøge og præsentere»tavs«praktisk kundskab på en videnskabelig måde. Hos tømrere som i dag arbejder med restaurering og eller rekonstruktion er der også meget kundskab at hente. Når det gælder stolpverk er en stor del af denne kundskab som sagt forsvundet ud af brug i Sverige. I Danmark, Frankrig og Tyskland, hvor de enkelte håndværksorganisationer har haft en mere konservativ indstilling til uddannelsens betydning, har man i højere grad kunnet bevare og videreformidle den traditionelle praktiske kundskab. Dette betyder at man som lærling undervises i teknikker og arbejdsmetoder, som man ikke nødvendigvis kommer til at anvende i arbejdslivet. Der er meget praktisk kundskab at hente ved at arbejde sammen med erfarne og dygtige håndværkere, for at kunne tage vare på de metoder og den tænkemåde som findes i udførelsen af visse momenter, som har aner langt tilbage i tiden. Der er de eksisterende historiske stolpverksbygninger, hvor man ved hjælp af analytisk opmåling og dokumentering kan»kommunikere«med de håndværkere som i sin tid byggede konstruktionen an kan på denne måde analysere en konstruktion og de spor af værktøj eller procedurer, som stadig findes efter datidens håndværkere og derigennem forsøge at rekonstruere den historiske arbejdsproces. 6 Bygningen bliver på denne måde til resultatet af en byggeproces i stedet for et tavst monument På grund af sproglige vanskeligheder er det kun billeder fra det tjekkiske materiale som jeg kan anvende. 6. Lange, Ulrich (2009). Ladugårdsbygget på Torsö 1914: om byggnader som historiska källor. Agrarhistoria på många sätt: 28 studier om människan och jorden: festskrift till Janken Myrdal på hans 60-årsdag. s Lassen, Ulrik Hjort (2007). Piquer au Plomb En undersøgelse af en gammel byggeteknik. studentuppsats, 2007:6; Mariestad: Göteborgs Universitet Inst. för Kulturvård / Hantverksskolan Dacapo

6 Mine praktiske laborationer er hovedsagelig opbygget omkring et større undersøgelsesobjekt, et eget byggeprojekt hvor jeg skal kunne identificere, udføre og undersøge de enkelte procedurer i en autentisk situation uden at være for presset af økonomisk og tidsmæssig indflydelse. Udformningen af denne stolpverkskonstruktion (fig 2) er opstået udfra de to overgribende procedurer som jeg har valgt at undersøge, opsnøring og tilridsning. Korsformen bevirker at der i»stommen«er 10 forskellige vægrammer som har dannet grundlag for en oversigt over tilridsningsmetoder. Korsformen skaber derudover en kompleks tagkonstruktion med 12 forskellige tagflader med 8 gradspær og 4 kelspær. Dette danner grundlaget for en undersøgelse af tag-geometrisk opsnøring og efterfølgende tilridsning. Selvom selve tømmerskæringen (tilhugningen af tømmeret) ikke er i fokus i mit afhandlingsarbejde, så indgår dette som en naturlig del af byggeprojektet, og jeg har derfor haft rig mulighed til at afprøve forskellige værktøj, træforbindelser og metoder. Figur 2 Metoder De metoder jeg anvender i mine undersøgelser spænder ligeledes over et bredt spektrum. Det går fra de rene litteraturstudier af konstruktionstyper og filosofisk kundskabsteori, over praktiske laborationer som både bygger på skriftligt kildemateriale og på håndværksmæssige hypoteser til dokumentation af historiske bygninger og til dokumentation af arbejdprocesser fra diverse byggeprojekter sammen med erfarne og dygtige håndværkere og forskere som agerer indenfor mit forskningsområde. Sidstnævnte finder som regel sted i form af workshops eller studieophold blandt udenlandske håndværkere, og indtil nu har jeg været i kontakt med franske, tyske, engelske, tjekkiske, danske, norske og japanske håndværkstraditioner. I mine praktiske studier forsøger jeg at arbejde praktisk og ræsonnerende for at holde fast ved den håndgribelige virkelighed, hvor jeg samtidig forsøger at observere og analysere den samme virkelighed. Jeg deltager aktivt i arbejdet og de udførende momenter, mens jeg dokumenterer, reflekterer og sammenligner. På denne måde forestiller jeg mig at jeg både udvikler min egen håndværksmæssige kompetence og at jeg efterhånden vil kunne oprette en slags pædagogisk kundskabsbank for de enkelte arbejdsprocedurer i både teoretisk og praktisk henseende. Forventet resultat Jeg har valgt at skrive en sammenlægningsafhandling som er delt op i fem mindre undersøgelser. I den første undersøgelse behandles emnet stolpverk udfra et historisk og teknisk perspektiv. I den anden undersøgelse, som jeg har præsenteret som konferencepaper og videnskabeligt gransket artikel, problematiserer jeg tilridsningsprocessen i sin enkle form for at kortlægge hvilke traditioner og muligheder som findes indenfor dette område. I den tredje undersøgelse går jeg ind på den mere komplekse afbindingsprocess som opstår hvor tagflader mødes. Den fjerde undersøgelse er et eksempel på hvordan man kan publicere fysisk håndværksrelateret forskning med et avanceret notesystem. I den femte og sidste undersøgelse går jeg dybere ind i formidlingen af en procedure for at nærmere definere hvad som er muligt at beskrive ved hjælp af procedureanalyser og procesbeskrivelser. Herunder følger en mere omfattende beskrivelse af artiklernes specifikke indhold. Undersøgelse 1: Stolpverket i logen på Maglö Denne første undersøgelse har til hensigt at til en vis grad besvare mit første store spørgsmål Hvad er stolpverk? Det er et forsøg på dels at fremhæve denne i videnskabelige sammenhænge dårligt undersøgte byggeteknik, og dels et forsøg på at identificere de bebyggelseshistoriske anknytninger i et Skandinavisk perspektiv. Undersøgelsen bygger på en dokumentation af Maglö agerumslade på bebyggelsesog håndværkshistorisk grund, hvilket indefatter bland andet analytiske opmålinger og studier af konstruktionens dele (fig 3). Undersøgelsen kan ses som et eksempel påhvordan man kan anvende en historisk bygning som kundskabkilde, en slags medium, hvorigennem en slags kommunikation opstår mellem de håndværkere som byggede den, og dermed kan man lave kvalificerede rekonstruktioner af den oprindelige byggeprocess. Undersøgelsen præsenteres som en artikel i Bebyggelseshistorisk Tidskrift i et samarbejde med Ulrich Lange (min vejleder) og Karl Magnus Melin, en skånsk arkeolog og timmerman

7 Figur4 Undersøgelse 2: Tilridsningsmetoder en oversigt Hvordan har man i konstruktionsprocessen overført mål og former fra en idé eller tegning af en bygning til de forskellige stykker tømmer i en stolpverkskonstruktion? Dvs. med hvilke metoder og værktøj har man kunnet håndtere skævheder og uregelmæssigheder i tømmeret for at opnå tætte træforbindelser og dermed stabilitet i konstruktionen? (fig 4) Materialet består i beskrivelser af forskellige traditioner og metoder samt af egne praktiske erfaringer og eksperimenter (undersøgelse 4). Udfra de ledende spørgsmål i undersøgelsen: hvilke metoder er det muligt at identificere? hvilke ligheder og forskelle findes? er resultatet en slags klassificering af metoderne med fokus på hvad der rent faktisk sker i den praktiske situation (fig 5). Tanken med undersøgelsen er at kortlægge hvilke muligheder og kvaliteter der ligger i disse tilridsningsmetoder samt at vække spørgsmålet om hvorvidt disse metoder er anvendbare i mere moderne tømrervirksomhed. Undersøgelsen præsenteredes på det internationale symposium,»timber Structures from Antiquity to the Present«25 27 juni, Istanbul, Tyrkiet, og blev publiceret i bogform i symposiets proceedings. Figur 5 Figur

8 6-bladig rose (Daisy wheel) 4-bladig rose Vesica Piscis (Jesus fisk) En populær kunstart i det 19. Årh og starten af det 20. Årh var at søge efter de geometriske mønstre som ligger bag middelalderens kirke- og katedralbygge. I nyere tid er denne aktivitet blevet genoplivet, og der har været udgivet flere publikationer indenfor dette emne (Nilsen 1999). Laurie Smith er en walisisk forsker der gennem de sidste 20 år har analyseret både katedraler og mere profane konstruktioner (Smith 2008). Han mener på at håndværkerne i flere tilfælde har villet markere for omverdenen hvilket geometrisk system som ligger bag bygningen, og at de derfor har indristet det som et geometrisk symbol på et af konstruktionens hoved-dele, ofte ved dør- eller portpartier. Populært vil man kunne sige at dette symbol er en nøgle til at forstå konstruktionen. Det symbol vi fandt indristet i væg-tømmeret ved indgangsdøren til stuen er en 4-bladig rose. Geometrisk forklaret opstår den når man tegner fem cirkler med samme radie, hvor de fire yderste cirkler har deres center i periferien af den inderste med 90 graders intervaller. Man kan overføre dette geometriske system til plantegningen af stuen, ved at anvende cirkler med samme diameter som rummets kvadratiske form. Ved at starte med retningen på huset (1), placerer man første cirkel på linjen (2). Hvor cirklens periferi skærer linjen tegner man yderligere to cirkler (3). Ved hjælp af planimetri findes midtnormalen til linje 1 (4) og de to sidste cirkler indtegnes (5). Da har man en yderst præcis kvadrat, og hvis man indtegner diagonalerne i hele kvadraten (6) og diagonalerne i den halve kvadrat (7) så kan man ved forskellige skæringspunkter finde frem til placeringen af åsene, murstokken, vinduernes placering m.m. REFERENCER / NOTER Laurie smith Almevik Nilsen Lusthuset har en kompleks form og både under byggeprocessen og monteringen på plads er der et behov for at kunne holde tømmerstykkerne adskilt. Der er individuel tilpasning af hver enkelt samling, og derfor kan man ikke bytte om på de forskellige hjørnestolper. Dette betyder at man bliver nødt til at navngive hvert referenceplan og de enkelte bärende stykke tømmer. Historisk findes mange forskellige systemer for tømmermærkning og selvom der Facade 1 og Sektion 5: Eksempel på placering af tömmermärkning REFERENCER / NOTER (bygninger med et træskelet bestående af firkantvirke samlet med træforbindelser som f.eks. korsvirke, stavverk, skiftesverk og tagkonstruktioner.) TCPC: Marques decharpente et Signes Conventionelle, Technologie Compagnons Passant Charpentier. (Se Lassen 2007, Piquer au plomb, Bilag III-2) har fundets regionale konventioner har hver enkelt tømrer ofte haft sit eget system. Der har været en del forskning i mærkningssystemer på historiske bygninger(note), men ofte må man indse at det ikke nødvendigvis i eftertid kan anvendes som direkte tolkning. I Lusthuset er anvendt romerske ciffrer med det franske tillæg kaldet contremarque som markerer den höjre side (TCPC). Alle vertikale vægge er mærkede set udefra. De ydre facader har markeringen fra I - IV og de indre sektioner fra V - VIII. Topremmen er markeret med en monte dvs en horisontel linje som markere at den befinder sig Syll/Fodrem: Oversigt over facader og sektioner Toprem og Tagkonstruktion: Ulrik Hjort Lassen er en dansk håndværker med baggrund i den danske tømreruddannelse og med en bachelor eksamen i emnet Bygghantverk ved Institutionen för Kulturvård i Mariestad. Han blev ansat som den første håndværksdoktorand ved Göteborgs Universitet i september 2007 og planlægger at disputere under HT Han underviser i de praktiske momenter på Stolpverkskursen i träbyggnadshantverk. - Bygningens stabilitet - Tømmerforbindelsernes kvalitet og udførelse - Dimensioner og proportioner - Materialevalg og -håndtering CIRKELGEOMETRI Anvendelsen af praktisk geometri TOLKNINGSVEJLEDNING Til Lusthuset i Gärdesparken CIRKELGEOMETRI: Cirkelgeometri er et endnu ikke fastsat begreb. I denne sammenhäng anvendes det når cirklers indebyrdes placering i forhold til hinanden og disses skäringspunkter anvendes til at finde geometriske figurer og former. Der er forskellige systemer og fremgangsmåder for dette, som i hovedregel fungerer efter de samme principper (fig 1). Der findes imidlertid en utal af muligheder, og det gælder derfor om at finde frem til den optimale anvendelse af de forskellige mønstre. Hvorvidt de enkelte mønstre har forskellige kvaliteter og hvad de kvaliteter består af, kan på nuværende tidspunkt være svært at definere. Får man en speciel form ved hjælp af den 6-bladige rose og en anden ved hjælp af den 4-bladige? Det er svært at forestille sig at man har forsøgt at komplicere konstruktionerne i en unødvendig grad, da produktionssystemet bygger på en enkel kommunikation mellem bygmester og håndværker. Cirkelgeometrisk analyse: Hvad er Cirkelgeometri? Kan man anvende de cirkelgeometriske principper i den praktiske byggeproces? Mit interessefelt i dette er imidlertid hvorvidt man kan anvende de geometriske principper i den praktiske byggeproces. Man kan ved hjælp af en passer og en lineal/snorslag helt uden måleværktøj udfærdige en fuldstændig konstruktionstegning i skala 1:1. Jeg påstår Dette har vist sig at være yderst praktisk, at anvendelsen af praktisk geometri stadig da man i kompositionen allerede har kan være effektivt og konkurrencedygtigt udtænkt hvilke skæringspunkter som skal når det drejer sig om produktion af udgøre grundlaget for konstruktionen. For stolpverkskonstruktioner. at bestemme placeringen af specifikke dele i konstruktionen, kan man anvende sig af KONSTRUKTIONSTEGNINGER: de elementäre planimetriske principper Lusthusets form og proportioner bygger på (Almevik). Som f.eks i krydstömmeret, hvor cirkelgeometri (fig 2-3). man vil have en 60 graders vinkel (fig 4) Procesbeskrivelse af opsnöringen for facade og sektion. Hvordan forsker man i det praktiske håndværk? INTRODUKTION Lusthuset i Gärdesparken er et konkret resultat af Ulrik Hjort Lassens praktiske laborationer. Hans forskning fokuserer på arbejdsmetoder i forbindelse med afbinding, opsnøring og tilridsning af stolpverkskonstruktioner. Tanken med dette arbejde er at frembringe kundskab om stolpverk som konstruktionstype og at belyse og kortlægge hvilke muligheder og kvaliteter der ligger i de dertiltilhørende arbejdsmetoder. Lusthuset har fungeret som objekt for mine teoretiske undersøgelser, men det skal også være kommunikativt. Derfor denne tolkningsvejledning, som skal forklare, påvise og debattere de momenter som jeg har anvendt og undersøgt i byggeprocessen. Undersøgelsens syfte er at konstruktionen skal være pædagogisk, samt at påvise at en bygning har meget at berette hvis man kan finde og tolke sporene efter håndværket. Resultatet af undersøgelsen er selve lusthuset og denne tolkningsvejledning som udgøres af disse 6 posters. Jeg har under byggeprocessen udført et antal mindre undersøgelser, som har givet lusthuset dets specielle korsform. OVERSIGT I KONSTRUKTIONEN POSTER-OVERSIGT 1 Tolkningsvejledning 2 Cirkelgeometri 3 Tilridsningsmetoder 4 Tømmerforbindelser 5 Tag-geometri 6 Byggeprocessen Det kræver at man udøver håndværket og ikke bare skriver om det. DISKUSSION / KONKLUSION Er dette håndværksmæsig forskning? Er det videnskab? Er det godt håndværk? Lusthuset er til, det ser man når man står inde i det. Der er mange aspekter som spiller ind når kvaliteten af en konstruktion og en undersøgels skal bedømmes. Udfra den håndværksmæssige synsvinkel bedömmes følgende: Disse punkter ses i forhold til forudsætninger, og visse aspekter som tidsforbrug, arbejdspladslogistik og metodeanvendelse er sværere at bedømme, og kræver indgående kendskab til de håndværksmæssige procedurer. Udfra den videnskabelige synsvinkel er der ikke tradition for at bedømme konstruktionen som resultat. Her er det undersøgelsens dignitet og formidlingen af den opnåede kundskab som bedømmes. De efterfølgende posters må anses som forsøg på en sådan formidling. Det er ingen udtømmende information... Värktöj anvendt i undersögelsen: passer, målelägte retskive snorslag (röd, blå, hvid) Naturvetenskapliga fakulteten Naturvetenskapliga fakulteten Figur 7 Figur 6 Et af de mest komplicerede problemer en tømrer kan stilles overfor er afbindingen af kel- eller gratspær. Problemet består i at man arbejder i to skrå plan samtidig, at man skal finde tømmerets virkelige længder samt kunne tilridse de snit og samlinger som opstår. For at løse dette problem har man udviklet en praktisk indrettet geometri, projektionslære, som anvendes i opsnøringsprocessen. Der findes forskellige traditioner og dermed forskellige mere eller mindre avancerede metoder for dette, men da stortset alt taggeometrisk arbejde i dag løses med digitale tegneprogrammer er den praktiske kundskab ved at forsvinde. I Sverige findes ingen levende tradition for anvendelsen af projektionslære ved opsnøring af tagkonstruktioner, men indenfor europæiske lærlingeorganisationer er nogle traditioner til en vis grad bevarede. Denne undersøgelse bygger på litteraturstudier, studiebesøg (fig 6) og eksperimenter i forbindelse med det praktiske byggeprojekt af et lusthus (undersøgelse 4). Resultatet bliver en kort oversigt over forskellige metoder for opsnøring af kel- og gratspær, tilridsningen af samme, samt en beskrivelse af i hvilke situationer denne kundskab er nødvendig i dag. Resultatet formes som en slags lærebog med en introduktion i tekst og billeder efterfulgt af en slags appendix med processbeskrivelser. Tanken er at lærebogen skal kunne anvendes i undervisningen i stolpverk i Mariestad. Undersøgelse 3: Afbinding af tagkonstruktioner en oversigt Undersøgelse 4: Praktiske laborationer Lusthuset i Gärdesparken Lusthuset i Gärdesparken fungerer som undersøgelsesobjekt for mine praktiske laborationer, og danner en praktisk empirisk grund for de teoretiske bearbejdninger af tilridsnings- og opsnøringsmetoder i undersøgelse 1 og 2. Lusthuset kommer samtidig at anvendes som et konkret eksempel på, hvordan man på en fysisk håndværksvidenskabelig måde kan publicere forskning i praktisk træbygningshåndværk. At forske i et praktisk håndværk kræver at man udøver håndværket og ikke bare skriver om det, da formidlingen af kundskab foregår fra udøver til udøver i den praktiske situation. Hvordan skal man kunne formidle denne handlingsbårne kundskab i en skriftlig artikel eller afhandling uden at selve kernen, det praktiske, går tabt. Jeg har her forsøgt at skabe et samspil mellem det praktiske hvor kundskaben fungerer som et redskab, og det teoretiske hvor kundskaben er et mål i sig selv. Lusthuset præsenteres som en videnskabelig udstilling, hvor konstruktionen forklares ved hjælp af en tolkningsvejledning bestående af 5 6 posters som forklarer objektet og redegør for de opnåede resultater med henvisninger i bygningen (fig 7)

Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen

Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen Min forskning fokuserer på arbejdsmetoder i forbindelse med stolpverkskonstruktioner. Stolpverk er et begreb som i dag ikke normalt

Læs mere

Cirkelgeometrisk pilotprojekt

Cirkelgeometrisk pilotprojekt Cirkelgeometriskpilotprojekt Rapport fra Studierejse til Karlskrona/Broby Introduktionogbaggrund Ved en praktisk workshop i Essex i England, september 2008, blev vi introducerede til den praktiske anvendelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af grundforløbsprøve.

Beskrivelse af grundforløbsprøve. Beskrivelse af grundforløbsprøve. Grundforløbsprøven består af en mundtlig eksamen og en praktisk prøve. For at bestå grundforløbsprøven skal begge delprøver bestås. Der gives en samlet karakter for prøven,

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: Stockholm universitet.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: Stockholm universitet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: Stockholm universitet Land: Sverige Periode: Fra: August 2013 Til: Januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..!

er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..! SKJERN UDESTUER er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..! > 1 UDESTUER > VINTERHAVER > KARNAPPER TILBYGNINGER > VINDUER > DØRE er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..! 2< SKJERN UDESTUER Mere

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

2.1 Euklidisk konstruktion af nogle regulære polygoner

2.1 Euklidisk konstruktion af nogle regulære polygoner Geometri og bilhjul Miroslava Sovičová, Štefan Havrlent, Ľubomír Rybanský Constantine the Philosopher University Nitra, Slovakia 1 Introduktion En matematiklærer der vil præsentere eleverne for noget nyt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Ønsker du at opkvalificere din lærling? Nye tilbud på Tæbyvej til snedker- og tømrerlærlinge

Ønsker du at opkvalificere din lærling? Nye tilbud på Tæbyvej til snedker- og tømrerlærlinge Ønsker du at opkvalificere din lærling? Nye tilbud på Tæbyvej til snedker- og tømrerlærlinge Mens du finder nye opgaver, opkvalificerer vi din lærling Det er muligt for din lærling at tage op til fire

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere