HANTVERKS LABORATORIUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANTVERKS LABORATORIUM"

Transkript

1 Hur kan hantverk studeras och förklaras? På vilket sätt kan det betraktas som ett kulturarv? Vilka kompetenser fordras för att underhålla våra kulturmiljöer? Hur ser kunskapsläget ut i Sverige när det gäller byggnadsvården? Vilka hantverkskunskaper besitter och utövar trädgårdsmästare och landskapsvårdare? Och kan man forska i hantverk? Kräver sådan forskning sina egna teorier och metoder? Det är några av många frågor som författarna bakom antologin Hantverkslaboratorium diskuterar och försöker besvara. Med avstamp i sina vitt skilda erfarenheter ger de en rad olika perspektiv på hantverk. Antologin är den första publikationen som ges ut av Hantverkslaboratoriet, det nationella centrum för kulturmiljöns hantverk som startades av Göteborgs universitet och Riksantikvarieämbetet 2008, tillsammans med Svenska kyrkan, Statens fastighetsverk, Västra Götalandsregionen, Mariestads kommun, Sveriges hembygdsförbund samt hantverksföretag och branschorganisationer. Tanken med boken är att både beskriva Hantverkslaboratoriets utgångspunkter, och samtidigt bjuda in till diskussion om hantverkskunnandets status och framtid. HANTVERKSLABORATORIUM HANTVERKS LABORATORIUM SAMVERKANDE PARTER Grevillis Fond Göteborgs universitet John Hedins Stiftelse Länsantikvarieföreningen Mariestads kommun Riksantikvarieämbetet Statens Fastighetsverk Svenska kyrkan Sveriges Hembygdsförbund Västarvet Västra Götalandsregionen Magasinsgatan 4 Box 77, SE Mariestad +46 (0) ISBN

2

3 INNEHÅLL 5. Förord Ola Wetterberg & Birgitta Johansen 9. Nationellt centrum för kulturmiljöns hantverk Gunnar Almevik & Lars Bergström Hantverk och kulturmiljövård 28. Hantverk och byggenskap i backspegeln Bengt OH Johansson 38. Professor i byggnadsarbete? Gunnar Almevik 50. Om landskapsvårdens och trädgårdens hantverk Allan Gunnarsson 62. Hantverkares kunskap Peter Sjömar 88. Gränsöverskridande kunskapsbygge inom träområdet ett sätt att ta till vara immateriellt kulturarv Helena Åberg 96. Hantverkskunskap som immateriellt kulturarv Anneli Palmsköld 106. Hantverket och det kyrkliga kulturarvet Hans-Erik Hansson Hantverkslaboratoriet och kulturmiljövården 112. Hantverkslaboratoriet och byggnadsvården Göran Andersson 126. Länsstyrelsernas erfarenheter av vårdinsatser och behov av hantverksutveckling Bosse Lagerqvist 140. Växterna och hantverket inom kulturmiljövården Pierre Nestlog 148. Hantverkare i landskapet? Bo Magnusson & Katarina Saltzman 156. Södra Råda och rekonstruktion som hantverksvetenskaplig metod Gunnar Almevik 176. Hantverkslaboratoriet i internationellt perspektiv Leif Jonsson 186. Filmdokumentation av kulturvårdens hantverk Anette Lykke Lundberg 198. Hantverkskompetens enligt provbestämmelserna för gesäll- & mästarbrev Nils-Eric Anderson 206. Bibliotek och arkiv informationsresurser för hantverksforskare Maria Hörnlund Hantverksdoktoranderna om sin pågående forskning 214. Praktisk stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen 226. Lokal kalksten och platsblandat bruk Jonny Eriksson i samtal med Gunnar Almevik 246. Traditionella förökningsmetoder för örtartade fleråriga växter Tina Westerlund 260. Färg en aspekt på hortikulturellt hantverk och hortikulturella laborationer Nina Nilsson 276. Skärande handverktyg för träbearbetning en projektbeskrivning Patrik Jarefjäll & Peter Sjömar 6 7

4 Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Min forskning fokuserar på arbejdsmetoder i forbindelse med stolpverkskonstruktioner. Stolpverk er et begreb som i dag ikke normalt anvendes i daglig tale. Ordet findes imidlertid beskrevet i Svenska Akademins Ordbok, 1 og det anvendes i dag på Institutionen för kulturvård i Mariestad som en samlingsbetegnelse for konstruktioner, hvor det bærende skelet består af firkant-skåret, blokket eller rundt tømmer af dimensioner større end 4»x4«, og hvor bygningens indre og ydre belastninger overføres til fundamentet via en samvirkning 2 mellem stående, liggende og skråt stillet tømmer. Det handler dermed om en trækonstruktion som kan have et hvilket som helst fyldnings- eller beklædningsmateriale, det være sig træ, fletværk, ler, sten eller konstruktionen kan være helt fritstående (fig 1). For at en stolpverkskonstruktion skal kunne samvirke er det nødvendigt at forbinde de forskellige stykker tømmer, og det sted hvor to stykker tømmer mødes i konstruktionen kaldes tømmersamlinger eller træforbindelser. Disse kan have mange forskellige former og udtryk af hovedsagelig konstruktiv men også til en vis grad æstetisk art, og man har gennem tiderne udviklet og effektiviseret samlingerne. Stolpverkskonstruktioner må anses som et universalt fænomen. Træ som materiale er let og i statiske strukturer kan det virke i både tryk og stræk, hvorimod for eksempel sten- og murværk kun arbejder med trykkræfter. Træstolper og -bjælker har derfor overalt i verden, hvor det har fundets, blevet anvendt til at skabe ly og læ samt til at overbrygge spændvidder. Stolpverkskonstruktioner er derefter blevet udviklede til at skabe store åbne rum og for at kunne overbrygge store spændvidder ved for eksempel kirker og katedraler. 3 I Sverige (nord for Skåne, Halland og Blekinge, som kulturhistorisk var dansk område) har man, bortset fra sporadiske forekomster af skiftesverk, traditionelt set ikke anvendt stolpverkskonstruktioner til bolighus. Til gengæld findes der et stort antal økonomibygninger bygget i stolpverksteknik. Man har hurtigt og effektivt kunne rejse et træskelet, som man derefter har klædt med træpanel (og tagspån). Det har i mange tilfælde handlet om såkaldt»bondebygge«, hvor man har bygget stolpverk udfra kundskaber fra»timringstraditionen«, men fra midten af 1800-tallet har også arkitekter og ingeniører interesseret sig for at sprede kundskaben om at bygge store økonomibygninger i stolpverk. 4 Der findes dermed en del ældre litteratur om stolpverkskonstruktioner, som dog hovedsagelig beskæftiger sig med bygningernes og konstruktionernes udseende, typeinddeling, materiale og tømmersamlinger, samt forsøg på at tidsbestemme de forskellige bygninger og bygningstyper. Man har ikke interesseret sig for selve Ulrik Hjort Lassen är hantverksdoktorand vid Institutionen för kulturvård där han genomgick Bygghantverksprogrammet Ulrik kommer från Fyn i Danmark och är utbildad byggnadssnickare. Tidigare har han drivit eget företag, studerat natur och friluftsliv på högskola i Norge och språk i bland annat Nya Zeeland, Spanien och Frankrike. BILDEN TILL VÄNSTER: Figur

5 1. STOLP-VERK: byggn. sammanfattande om mångfald av stolpar mer l. mindre systematiskt anbragta i byggnadsverk l. konstruktion o. d.; särsk.: stomme av stolpar med sammanbindande element (SAOB) 2. Det ofte anvendte ordet -værk henviser til denne samvirkning mellem tømmeret i konstruktionen. 3. I de fleste tilfælde har det været trækonstruktionens spændvidde som har bestemt bygningens form og størrelse, hvilket har resulteret i at de første store katedraler (som i Notre Dame, Chartres, Canterbury og Köln) er blevet konstruerede med et central-nav på op til meters bredde med sideskibe på 6 8 meter for at opnå et så stort og mægtigt kirkerum som muligt. Samme fænomen kan ses i de store treskibede ladebygninger i det nordvestlige Europa fra tallet og frem til 1800-tallet. 4. Gramén, Lars N:sson (1922). Lantmannabyggnader: handbok i lantbyggnadskonst, 3. omarb. uppl edn.; Stockholm: Fritze, Granström, Jonas (2009). Stolpverk i en timringstradition. Mariestad: Examensarbete vid Institutionen för kulturvård, Henström, Arvid (1869). Praktisk Handbok i Landtbyggnads-Konsten. Örebro: Abr. Bohlins Boktrykkeri, Löfvenskjöld, Ch. Em. (1890). Lantmannebyggnader. Hufvudsakligen för mindre jordbruk. Stockholm: P.A. Norstedt & Söners Förlag udførelsen af arbejdet, hvilket kan have flere mulige forklaringer. Den håndværksmæssige kundskab har været hvermandseje, kundskabsformidlingen har været bundet til de praktiske situationer. Den boglige kundskabsformidling er derimod besørget af arkitekter og ingeniører, som dog ofte havde en håndværksbaggrund. Kundskaberne om det udførende arbejde har derfor ikke nødvendigvis manglet, men man har naturligvis hovedsagelig lagt fokus på de områder, som ansås som vanskelige og udfordrende, hvilket idag betyder at håndværket bag disse stolpverkskonstruktioner i dag er et temmelig uudforsket område. Fra omkring år 1900 begyndte udviklingen af materialer, værktøj (maskiner) og dermed arbejdsmetoder at tage fart, hvilket indebar nye muligheder og forudsætninger for bygninger og for de håndværkere som byggede dem. Som håndværker har man hele tiden skullet lære nye materialer at kende, byggestilen og forudsætningerne for arbejdet ændredes kontinuerligt gennem nye og strengere krav til isolering, stabilitet og effektivitet. Samtidig har det svenske uddannelsessystem undergået store reformationer, hvor man i modsætning til de danske, tyske og franske lærlingeorganisationer har afskaffet det traditionelle mester-lærling system. Dette har medført at den erfaringsbaserede praktiske kundskab som blev ført videre fra generation til generation mere eller mindre er forsvundet. I løbet af de sidste 30 år har man i Sverige initieret forskning i traditionelt bygningshåndværk. Man har imidlertid ikke fokuseret meget på kundskaben om hvordan man har bygget i stolpverk i modsætning til f.eks. liggtimringstraditionen, som for de fleste opfattes som kernen i de svenske byggetraditioner. Syfte Hensigten med mit forskningsarbejde er at indsamle, undersøge og formidle den praktiske kundskab om stolpverkskonstruktioner og hvilke arbejdsmetoder som anvendes. Jeg fokuserer på det intellektuelle indhold i afbindingsprocessen (selve udførelsen af konstruktionen), hvilket omfatter de momenter som udføres før selve tømmerskæringen. Disse to momenter er: opsnøring (at finde og optegne konstruktionens enkelte tømmerstykkers sande størrelse) og tilridsning (at overføre mål og vinkler fra opsnøringen til tømmeret). Mit fokus ligger derfor i det udførende håndværk. Jeg er interesseret i de redskaber, færdigheder og teoretiske kundskaber og dermed i de procedurer som en tømrermester havde og benyttede sig af under opbygningen af en stolpverkskonstruktion. Det handler derfor både om de fysiske hjælpemidler som værktøj og materiale, men samtidig i allerhøjeste grad om de»usynlige værktøj«, dvs de metoder, den tænkemåde og den indgangsvinkel, som afgjorde hvordan bygningen skulle se ud. Materiale Når man arbejder med udførende procedurer findes der et antal forskellige indgangsvinkler, som i flere tilfælde bidrager med overlappende og af hinanden kompletterende empirisk kundskab. Mit kildemateriale kan derfor opdeles i følgende hovedgrupper, skriftligt kildemateriale, nuværende håndværksmæssig forskning, de stadig levende håndværkstraditioner samt de historiske stolpverkskonstruktioner i sig. Det skriftlige kildemateriale består først og fremmest af de gamle husbygningslærebøger, som fungerede som en slags vejledning til arkitekter, bygherrer og bygmestre. De ældste kendte bygningslærebøger starter med Vitruvius ca 80 f.kr., men først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet er der kommet en vis kontinuitet i udgivelsen af disse. Man fornemmer at forfatterne både beskæftiger sig med de gamle empiriske teknikker og de på den tid nyere teknikker, hvor søm, bolte og jernbeslag begyndte at komme ind i billedet, og man ser tydeligt at de kopierer og lærer af hinanden. Her kan der dog hentes meget information om tænkemåde og indstilling til byggeriet, men som sagt var det ikke så meget det praktiske håndværk man beskæftigede sig med. Jeg anvender mig af fransk, tysk, engelsk, amerikansk, tjekkisk, 5 dansk, norsk og svensk litteratur fra før Der findes også nyere litteratur som beskæftiger sig med den praktiske kundskab om stolpverk. Dette er hovedsagelig artikler og bøger skrevet af i regi af håndværksorganisationerne, Timber Framers Guild (US) og Carpenters Fellowship (UK). Der er i dag en del pågående forskning som mere og mere kommer ind på arbejdsmetoder og som på forskellige måder beskæftiger sig med gamle bygninger og værktøjsspor. Nogle eksempler på dette er et typologiserende projekt som for eksempel den norske håndværksforsker, Jon Godals arbejde med beresystem i eldre norske hus (2009), og den tjekkiske håndværker, Petr Rucickas såkaldte traceologiske arbejde, hvor han analyserer behugning af tømmer. Samtidig findes der indenfor andre forskningområder som kunst og musik en længere tradition af hvordan man kan undersøge og præsentere»tavs«praktisk kundskab på en videnskabelig måde. Hos tømrere som i dag arbejder med restaurering og eller rekonstruktion er der også meget kundskab at hente. Når det gælder stolpverk er en stor del af denne kundskab som sagt forsvundet ud af brug i Sverige. I Danmark, Frankrig og Tyskland, hvor de enkelte håndværksorganisationer har haft en mere konservativ indstilling til uddannelsens betydning, har man i højere grad kunnet bevare og videreformidle den traditionelle praktiske kundskab. Dette betyder at man som lærling undervises i teknikker og arbejdsmetoder, som man ikke nødvendigvis kommer til at anvende i arbejdslivet. Der er meget praktisk kundskab at hente ved at arbejde sammen med erfarne og dygtige håndværkere, for at kunne tage vare på de metoder og den tænkemåde som findes i udførelsen af visse momenter, som har aner langt tilbage i tiden. Der er de eksisterende historiske stolpverksbygninger, hvor man ved hjælp af analytisk opmåling og dokumentering kan»kommunikere«med de håndværkere som i sin tid byggede konstruktionen an kan på denne måde analysere en konstruktion og de spor af værktøj eller procedurer, som stadig findes efter datidens håndværkere og derigennem forsøge at rekonstruere den historiske arbejdsproces. 6 Bygningen bliver på denne måde til resultatet af en byggeproces i stedet for et tavst monument På grund af sproglige vanskeligheder er det kun billeder fra det tjekkiske materiale som jeg kan anvende. 6. Lange, Ulrich (2009). Ladugårdsbygget på Torsö 1914: om byggnader som historiska källor. Agrarhistoria på många sätt: 28 studier om människan och jorden: festskrift till Janken Myrdal på hans 60-årsdag. s Lassen, Ulrik Hjort (2007). Piquer au Plomb En undersøgelse af en gammel byggeteknik. studentuppsats, 2007:6; Mariestad: Göteborgs Universitet Inst. för Kulturvård / Hantverksskolan Dacapo

6 Mine praktiske laborationer er hovedsagelig opbygget omkring et større undersøgelsesobjekt, et eget byggeprojekt hvor jeg skal kunne identificere, udføre og undersøge de enkelte procedurer i en autentisk situation uden at være for presset af økonomisk og tidsmæssig indflydelse. Udformningen af denne stolpverkskonstruktion (fig 2) er opstået udfra de to overgribende procedurer som jeg har valgt at undersøge, opsnøring og tilridsning. Korsformen bevirker at der i»stommen«er 10 forskellige vægrammer som har dannet grundlag for en oversigt over tilridsningsmetoder. Korsformen skaber derudover en kompleks tagkonstruktion med 12 forskellige tagflader med 8 gradspær og 4 kelspær. Dette danner grundlaget for en undersøgelse af tag-geometrisk opsnøring og efterfølgende tilridsning. Selvom selve tømmerskæringen (tilhugningen af tømmeret) ikke er i fokus i mit afhandlingsarbejde, så indgår dette som en naturlig del af byggeprojektet, og jeg har derfor haft rig mulighed til at afprøve forskellige værktøj, træforbindelser og metoder. Figur 2 Metoder De metoder jeg anvender i mine undersøgelser spænder ligeledes over et bredt spektrum. Det går fra de rene litteraturstudier af konstruktionstyper og filosofisk kundskabsteori, over praktiske laborationer som både bygger på skriftligt kildemateriale og på håndværksmæssige hypoteser til dokumentation af historiske bygninger og til dokumentation af arbejdprocesser fra diverse byggeprojekter sammen med erfarne og dygtige håndværkere og forskere som agerer indenfor mit forskningsområde. Sidstnævnte finder som regel sted i form af workshops eller studieophold blandt udenlandske håndværkere, og indtil nu har jeg været i kontakt med franske, tyske, engelske, tjekkiske, danske, norske og japanske håndværkstraditioner. I mine praktiske studier forsøger jeg at arbejde praktisk og ræsonnerende for at holde fast ved den håndgribelige virkelighed, hvor jeg samtidig forsøger at observere og analysere den samme virkelighed. Jeg deltager aktivt i arbejdet og de udførende momenter, mens jeg dokumenterer, reflekterer og sammenligner. På denne måde forestiller jeg mig at jeg både udvikler min egen håndværksmæssige kompetence og at jeg efterhånden vil kunne oprette en slags pædagogisk kundskabsbank for de enkelte arbejdsprocedurer i både teoretisk og praktisk henseende. Forventet resultat Jeg har valgt at skrive en sammenlægningsafhandling som er delt op i fem mindre undersøgelser. I den første undersøgelse behandles emnet stolpverk udfra et historisk og teknisk perspektiv. I den anden undersøgelse, som jeg har præsenteret som konferencepaper og videnskabeligt gransket artikel, problematiserer jeg tilridsningsprocessen i sin enkle form for at kortlægge hvilke traditioner og muligheder som findes indenfor dette område. I den tredje undersøgelse går jeg ind på den mere komplekse afbindingsprocess som opstår hvor tagflader mødes. Den fjerde undersøgelse er et eksempel på hvordan man kan publicere fysisk håndværksrelateret forskning med et avanceret notesystem. I den femte og sidste undersøgelse går jeg dybere ind i formidlingen af en procedure for at nærmere definere hvad som er muligt at beskrive ved hjælp af procedureanalyser og procesbeskrivelser. Herunder følger en mere omfattende beskrivelse af artiklernes specifikke indhold. Undersøgelse 1: Stolpverket i logen på Maglö Denne første undersøgelse har til hensigt at til en vis grad besvare mit første store spørgsmål Hvad er stolpverk? Det er et forsøg på dels at fremhæve denne i videnskabelige sammenhænge dårligt undersøgte byggeteknik, og dels et forsøg på at identificere de bebyggelseshistoriske anknytninger i et Skandinavisk perspektiv. Undersøgelsen bygger på en dokumentation af Maglö agerumslade på bebyggelsesog håndværkshistorisk grund, hvilket indefatter bland andet analytiske opmålinger og studier af konstruktionens dele (fig 3). Undersøgelsen kan ses som et eksempel påhvordan man kan anvende en historisk bygning som kundskabkilde, en slags medium, hvorigennem en slags kommunikation opstår mellem de håndværkere som byggede den, og dermed kan man lave kvalificerede rekonstruktioner af den oprindelige byggeprocess. Undersøgelsen præsenteres som en artikel i Bebyggelseshistorisk Tidskrift i et samarbejde med Ulrich Lange (min vejleder) og Karl Magnus Melin, en skånsk arkeolog og timmerman

7 Figur4 Undersøgelse 2: Tilridsningsmetoder en oversigt Hvordan har man i konstruktionsprocessen overført mål og former fra en idé eller tegning af en bygning til de forskellige stykker tømmer i en stolpverkskonstruktion? Dvs. med hvilke metoder og værktøj har man kunnet håndtere skævheder og uregelmæssigheder i tømmeret for at opnå tætte træforbindelser og dermed stabilitet i konstruktionen? (fig 4) Materialet består i beskrivelser af forskellige traditioner og metoder samt af egne praktiske erfaringer og eksperimenter (undersøgelse 4). Udfra de ledende spørgsmål i undersøgelsen: hvilke metoder er det muligt at identificere? hvilke ligheder og forskelle findes? er resultatet en slags klassificering af metoderne med fokus på hvad der rent faktisk sker i den praktiske situation (fig 5). Tanken med undersøgelsen er at kortlægge hvilke muligheder og kvaliteter der ligger i disse tilridsningsmetoder samt at vække spørgsmålet om hvorvidt disse metoder er anvendbare i mere moderne tømrervirksomhed. Undersøgelsen præsenteredes på det internationale symposium,»timber Structures from Antiquity to the Present«25 27 juni, Istanbul, Tyrkiet, og blev publiceret i bogform i symposiets proceedings. Figur 5 Figur

8 6-bladig rose (Daisy wheel) 4-bladig rose Vesica Piscis (Jesus fisk) En populær kunstart i det 19. Årh og starten af det 20. Årh var at søge efter de geometriske mønstre som ligger bag middelalderens kirke- og katedralbygge. I nyere tid er denne aktivitet blevet genoplivet, og der har været udgivet flere publikationer indenfor dette emne (Nilsen 1999). Laurie Smith er en walisisk forsker der gennem de sidste 20 år har analyseret både katedraler og mere profane konstruktioner (Smith 2008). Han mener på at håndværkerne i flere tilfælde har villet markere for omverdenen hvilket geometrisk system som ligger bag bygningen, og at de derfor har indristet det som et geometrisk symbol på et af konstruktionens hoved-dele, ofte ved dør- eller portpartier. Populært vil man kunne sige at dette symbol er en nøgle til at forstå konstruktionen. Det symbol vi fandt indristet i væg-tømmeret ved indgangsdøren til stuen er en 4-bladig rose. Geometrisk forklaret opstår den når man tegner fem cirkler med samme radie, hvor de fire yderste cirkler har deres center i periferien af den inderste med 90 graders intervaller. Man kan overføre dette geometriske system til plantegningen af stuen, ved at anvende cirkler med samme diameter som rummets kvadratiske form. Ved at starte med retningen på huset (1), placerer man første cirkel på linjen (2). Hvor cirklens periferi skærer linjen tegner man yderligere to cirkler (3). Ved hjælp af planimetri findes midtnormalen til linje 1 (4) og de to sidste cirkler indtegnes (5). Da har man en yderst præcis kvadrat, og hvis man indtegner diagonalerne i hele kvadraten (6) og diagonalerne i den halve kvadrat (7) så kan man ved forskellige skæringspunkter finde frem til placeringen af åsene, murstokken, vinduernes placering m.m. REFERENCER / NOTER Laurie smith Almevik Nilsen Lusthuset har en kompleks form og både under byggeprocessen og monteringen på plads er der et behov for at kunne holde tømmerstykkerne adskilt. Der er individuel tilpasning af hver enkelt samling, og derfor kan man ikke bytte om på de forskellige hjørnestolper. Dette betyder at man bliver nødt til at navngive hvert referenceplan og de enkelte bärende stykke tømmer. Historisk findes mange forskellige systemer for tømmermærkning og selvom der Facade 1 og Sektion 5: Eksempel på placering af tömmermärkning REFERENCER / NOTER (bygninger med et træskelet bestående af firkantvirke samlet med træforbindelser som f.eks. korsvirke, stavverk, skiftesverk og tagkonstruktioner.) TCPC: Marques decharpente et Signes Conventionelle, Technologie Compagnons Passant Charpentier. (Se Lassen 2007, Piquer au plomb, Bilag III-2) har fundets regionale konventioner har hver enkelt tømrer ofte haft sit eget system. Der har været en del forskning i mærkningssystemer på historiske bygninger(note), men ofte må man indse at det ikke nødvendigvis i eftertid kan anvendes som direkte tolkning. I Lusthuset er anvendt romerske ciffrer med det franske tillæg kaldet contremarque som markerer den höjre side (TCPC). Alle vertikale vægge er mærkede set udefra. De ydre facader har markeringen fra I - IV og de indre sektioner fra V - VIII. Topremmen er markeret med en monte dvs en horisontel linje som markere at den befinder sig Syll/Fodrem: Oversigt over facader og sektioner Toprem og Tagkonstruktion: Ulrik Hjort Lassen er en dansk håndværker med baggrund i den danske tømreruddannelse og med en bachelor eksamen i emnet Bygghantverk ved Institutionen för Kulturvård i Mariestad. Han blev ansat som den første håndværksdoktorand ved Göteborgs Universitet i september 2007 og planlægger at disputere under HT Han underviser i de praktiske momenter på Stolpverkskursen i träbyggnadshantverk. - Bygningens stabilitet - Tømmerforbindelsernes kvalitet og udførelse - Dimensioner og proportioner - Materialevalg og -håndtering CIRKELGEOMETRI Anvendelsen af praktisk geometri TOLKNINGSVEJLEDNING Til Lusthuset i Gärdesparken CIRKELGEOMETRI: Cirkelgeometri er et endnu ikke fastsat begreb. I denne sammenhäng anvendes det når cirklers indebyrdes placering i forhold til hinanden og disses skäringspunkter anvendes til at finde geometriske figurer og former. Der er forskellige systemer og fremgangsmåder for dette, som i hovedregel fungerer efter de samme principper (fig 1). Der findes imidlertid en utal af muligheder, og det gælder derfor om at finde frem til den optimale anvendelse af de forskellige mønstre. Hvorvidt de enkelte mønstre har forskellige kvaliteter og hvad de kvaliteter består af, kan på nuværende tidspunkt være svært at definere. Får man en speciel form ved hjælp af den 6-bladige rose og en anden ved hjælp af den 4-bladige? Det er svært at forestille sig at man har forsøgt at komplicere konstruktionerne i en unødvendig grad, da produktionssystemet bygger på en enkel kommunikation mellem bygmester og håndværker. Cirkelgeometrisk analyse: Hvad er Cirkelgeometri? Kan man anvende de cirkelgeometriske principper i den praktiske byggeproces? Mit interessefelt i dette er imidlertid hvorvidt man kan anvende de geometriske principper i den praktiske byggeproces. Man kan ved hjælp af en passer og en lineal/snorslag helt uden måleværktøj udfærdige en fuldstændig konstruktionstegning i skala 1:1. Jeg påstår Dette har vist sig at være yderst praktisk, at anvendelsen af praktisk geometri stadig da man i kompositionen allerede har kan være effektivt og konkurrencedygtigt udtænkt hvilke skæringspunkter som skal når det drejer sig om produktion af udgøre grundlaget for konstruktionen. For stolpverkskonstruktioner. at bestemme placeringen af specifikke dele i konstruktionen, kan man anvende sig af KONSTRUKTIONSTEGNINGER: de elementäre planimetriske principper Lusthusets form og proportioner bygger på (Almevik). Som f.eks i krydstömmeret, hvor cirkelgeometri (fig 2-3). man vil have en 60 graders vinkel (fig 4) Procesbeskrivelse af opsnöringen for facade og sektion. Hvordan forsker man i det praktiske håndværk? INTRODUKTION Lusthuset i Gärdesparken er et konkret resultat af Ulrik Hjort Lassens praktiske laborationer. Hans forskning fokuserer på arbejdsmetoder i forbindelse med afbinding, opsnøring og tilridsning af stolpverkskonstruktioner. Tanken med dette arbejde er at frembringe kundskab om stolpverk som konstruktionstype og at belyse og kortlægge hvilke muligheder og kvaliteter der ligger i de dertiltilhørende arbejdsmetoder. Lusthuset har fungeret som objekt for mine teoretiske undersøgelser, men det skal også være kommunikativt. Derfor denne tolkningsvejledning, som skal forklare, påvise og debattere de momenter som jeg har anvendt og undersøgt i byggeprocessen. Undersøgelsens syfte er at konstruktionen skal være pædagogisk, samt at påvise at en bygning har meget at berette hvis man kan finde og tolke sporene efter håndværket. Resultatet af undersøgelsen er selve lusthuset og denne tolkningsvejledning som udgøres af disse 6 posters. Jeg har under byggeprocessen udført et antal mindre undersøgelser, som har givet lusthuset dets specielle korsform. OVERSIGT I KONSTRUKTIONEN POSTER-OVERSIGT 1 Tolkningsvejledning 2 Cirkelgeometri 3 Tilridsningsmetoder 4 Tømmerforbindelser 5 Tag-geometri 6 Byggeprocessen Det kræver at man udøver håndværket og ikke bare skriver om det. DISKUSSION / KONKLUSION Er dette håndværksmæsig forskning? Er det videnskab? Er det godt håndværk? Lusthuset er til, det ser man når man står inde i det. Der er mange aspekter som spiller ind når kvaliteten af en konstruktion og en undersøgels skal bedømmes. Udfra den håndværksmæssige synsvinkel bedömmes følgende: Disse punkter ses i forhold til forudsætninger, og visse aspekter som tidsforbrug, arbejdspladslogistik og metodeanvendelse er sværere at bedømme, og kræver indgående kendskab til de håndværksmæssige procedurer. Udfra den videnskabelige synsvinkel er der ikke tradition for at bedømme konstruktionen som resultat. Her er det undersøgelsens dignitet og formidlingen af den opnåede kundskab som bedømmes. De efterfølgende posters må anses som forsøg på en sådan formidling. Det er ingen udtømmende information... Värktöj anvendt i undersögelsen: passer, målelägte retskive snorslag (röd, blå, hvid) Naturvetenskapliga fakulteten Naturvetenskapliga fakulteten Figur 7 Figur 6 Et af de mest komplicerede problemer en tømrer kan stilles overfor er afbindingen af kel- eller gratspær. Problemet består i at man arbejder i to skrå plan samtidig, at man skal finde tømmerets virkelige længder samt kunne tilridse de snit og samlinger som opstår. For at løse dette problem har man udviklet en praktisk indrettet geometri, projektionslære, som anvendes i opsnøringsprocessen. Der findes forskellige traditioner og dermed forskellige mere eller mindre avancerede metoder for dette, men da stortset alt taggeometrisk arbejde i dag løses med digitale tegneprogrammer er den praktiske kundskab ved at forsvinde. I Sverige findes ingen levende tradition for anvendelsen af projektionslære ved opsnøring af tagkonstruktioner, men indenfor europæiske lærlingeorganisationer er nogle traditioner til en vis grad bevarede. Denne undersøgelse bygger på litteraturstudier, studiebesøg (fig 6) og eksperimenter i forbindelse med det praktiske byggeprojekt af et lusthus (undersøgelse 4). Resultatet bliver en kort oversigt over forskellige metoder for opsnøring af kel- og gratspær, tilridsningen af samme, samt en beskrivelse af i hvilke situationer denne kundskab er nødvendig i dag. Resultatet formes som en slags lærebog med en introduktion i tekst og billeder efterfulgt af en slags appendix med processbeskrivelser. Tanken er at lærebogen skal kunne anvendes i undervisningen i stolpverk i Mariestad. Undersøgelse 3: Afbinding af tagkonstruktioner en oversigt Undersøgelse 4: Praktiske laborationer Lusthuset i Gärdesparken Lusthuset i Gärdesparken fungerer som undersøgelsesobjekt for mine praktiske laborationer, og danner en praktisk empirisk grund for de teoretiske bearbejdninger af tilridsnings- og opsnøringsmetoder i undersøgelse 1 og 2. Lusthuset kommer samtidig at anvendes som et konkret eksempel på, hvordan man på en fysisk håndværksvidenskabelig måde kan publicere forskning i praktisk træbygningshåndværk. At forske i et praktisk håndværk kræver at man udøver håndværket og ikke bare skriver om det, da formidlingen af kundskab foregår fra udøver til udøver i den praktiske situation. Hvordan skal man kunne formidle denne handlingsbårne kundskab i en skriftlig artikel eller afhandling uden at selve kernen, det praktiske, går tabt. Jeg har her forsøgt at skabe et samspil mellem det praktiske hvor kundskaben fungerer som et redskab, og det teoretiske hvor kundskaben er et mål i sig selv. Lusthuset præsenteres som en videnskabelig udstilling, hvor konstruktionen forklares ved hjælp af en tolkningsvejledning bestående af 5 6 posters som forklarer objektet og redegør for de opnåede resultater med henvisninger i bygningen (fig 7)

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..!

er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..! SKJERN UDESTUER er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..! > 1 UDESTUER > VINTERHAVER > KARNAPPER TILBYGNINGER > VINDUER > DØRE er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern..! 2< SKJERN UDESTUER Mere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

På väg mot IT i undervisningen

På väg mot IT i undervisningen På väg mot IT i undervisningen Morten Blomhøj Göte Dahland disputerade i maj 1998 på en avhandling om IT i svensk matematikundervisning, som här anmäls av fakultetsopponenten. Frågeställningar om möjligheter

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

VALGFRI SPECIALEFAG for specialet TØMRER 2013-14

VALGFRI SPECIALEFAG for specialet TØMRER 2013-14 2 I forbindelse med din tømrer uddannelse skal du i samarbejde med din virksomhed vælge 3 ugers valgfri speciale. Skolens valgfri speciale undervisningen er tilrettelagt hvert år i januar måned. Din kontaktlærer

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Arbejde med 3D track motion

Arbejde med 3D track motion Arbejde med 3D track motion Gary Rebholz I sidste måneds Tech Tip artikel gennemgik jeg det grundlæggende i track motion. Selv om vi ikke gennemgår alle værktøjer i Track Motion dialog box vil du alligevel

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt... Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013 Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I Af Tommy Støckel September 2013 Tommy Støckel Forslag til bygningsintegreret kunstværk

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere