KARKIRURGI. William Paaske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KARKIRURGI. William Paaske"

Transkript

1 KARKIRURGI William Paaske 3. udgave 2001

2 3. udgave udgave udgave 1998 ISBN William Paaske website:

3 Karkirurgi, p. 3 INDHOLD I. KARKIRURGIENS ORGANISATION & OMFANG II. KARKIRURGISKE SYMPTOMER & DIAGNOSTIK Karkirurgiske symptomer Karkirurgisk objektiv undersøgelse Karkirurgisk anatomisk terminologi Karkirurgiske laboratorieundersøgelser Karkirurgisk billeddiagnostik III. KARKIRURGISKE BEHANDLINGSPRINCIPPER IV. KRONISK ARTERIEL INSUFFICIENS I UNDEREKSTREMITETERNE PÅ ARTERIOSKLEROTISK BASIS Ætiologi Forekomst Patofysiologi Symptomer Kliniske undersøgelser Laboratorieundersøgelser Indikationsstilling og almindelige behandlingsprincipper Resultater Komplikationer Follow-up og surveillance V. DEN AKUT TRUEDE EKSTREMITET Emboli eller trombose? Emboli Trombose Traumatiske arterielæsioner Phlegmasia cerulea dolens Compartmentsyndrom VI. CEREBROVASKULÆR SYGDOM Carotissygdommen Kemodektomer Subclavian steal syndrome VII. VISCERAL ISKÆMI Anatomi og patofysiologi Akut mesenteriel iskæmi Kronisk mesenteriel iskæmi Coloniskæmi Renovaskulær hypertension

4 Karkirurgi, p. 4 VIII. ANEURYSMER Alment Det almindelige infrarenale aortaaneurysme Ætiologi Forekomst Symptomer og diagnostik Indikationsstilling Behandlingsprincipper Resultater Komplikationer Screening og follow-up Det inflammatoriske infrarenale aortaaneurysme Det mykotiske infrarenale aortaaneurysme Megaarterier og diffus aneurysmesygdom Popliteaaneurysme Aneurysmer i andre arteriesegmenter Dissekerende aortaaneurysmer Thoracoabdominale aneurysmer IX. SPECIELLE SYGDOMME AF KARKIRURGISK RELEVANS Diabetes mellitus Raynaud Morbus Buerger Fibromuskulær dysplasi Adventitiel cystisk sygdom i a. poplitea Entrapment af a. poplitea Ehlers-Danlos syndrom Marfans syndrom Behçets sygdom Takayasus arteritis Mid-aortic syndrome Coarctatio aortae Aortatumorer Thoracic outlet syndrome X. KARKIRURGISK KVALITETSKONTROL OG SURGICAL AUDIT LITTERATUR

5 Karkirurgi, p. 5 I. KARKIRURGIENS ORGANISATION OG OMFANG Karkirurgien er den gren af lægekunsten, der beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme i blod- og lymfekar som klinisk og videnskabelig disciplin. Hjertets kar og den hjertenære del af aorta hører under hjertekirurgien, de intracerebrale kar under neurokirurgien. Karkirurgi blev anerkendt som kirurgisk grenspeciale i Den samlede uddannelsestid er normeret til 7 1/4 år efter lægevidenskabelig embedseksamen men varer i praksis længere. Uddannelsen omfatter 24 måneders introduktionsuddannelse efterfulgt af 27 måneders ansættelse i kirurgisk undervisningsstilling. For at opnå speciallægeautorisation i karkirurgi kræves herefter i alt 36 måneders ansættelse som 1. reservelæge ved to karkirurgiske afdelinger. Seks af disse 36 måneder kan erstattes af ansættelse på en klinisk-fysiologisk afdeling med kredsløbsfysiologi som arbejdsområde. For at blive overlægekvalificeret kræves herefter yderligere et års ansættelse ved karkirurgisk afdeling. Hertil kommer at en del af de karkirurgiske overlæger desuden har speciallægeanerkendelse i endnu et speciale (kirurgi eller thoraxkirurgi). European Board of Vascular Surgery har som institution under den europæiske speciallægeorganisation (Union Européenne des Médecins Spécialistes, U. E. M. S.) siden 1996 afholdt årlige såkaldte assessments af karkirurgiske speciallæger med henblik på tildeling af graden EBSQ-Vasc (European Board of Surgery Qualification in Vascular Surgery). Evalueringen består af to dele: Dels en gennemgang af speciallægens dokumenterede kvalifikationer (uddannelse, operationsliste, nationale diplomer, autorisationer, certifikater osv.), dels en omfattende mundtlig prøve, der yderligere belyser speciallægens kompetence. Diplom for bestået EBSQ-Vasc er et bevis på, at man er kompetent til at udøve en selvstændig, specialiseret karkirurgisk profession i alle E. U. lande. Ved Københavns Universitet blev i 1992 oprettet et professorat i kirurgi med særlig henblik på karkirurgi, og i 1996 etableredes et professorat i karkirurgi ved Aarhus Universitet. Karkirurgien bedrives på universitetsafdelingerne i Aarhus (Skejby), Odense og København (Hovedstadens Sygehusfællesskab: Rigshospitalet) samt på sygehusene i Aalborg, Viborg, Kolding, Aabenraa, Esbjerg, Gentofte, Hillerød og Slagelse. Der er selvstændige administrative afdelinger på Rigshospitalet, i Gentofte og i Aalborg; Kolding har oprettet et karkirurgisk center. I Odense og på Skejby sygehus er karkirurgien administrativt placeret sammen med hjerte- og lungekirurgien. På de øvrige sygehuse er karkirurgien en administrativ del af kirurgien. Der er overalt ansat fagspecifikke overlæger. For tiden er 41 overlæger, 4 afdelingslæger og reservelæger aktive i faget. Der blev i 1999 foretaget 6213 procedurer på landets karkirurgiske afdelinger (se Tabel). Heri er inkluderet 1010 percutane transluminale angioplastikker, PTA, og 202 arterielle trombolyser, der udføres i samarbejde mellem karkirurgiske og radiologiske afdelinger. Frekvensen af primære arterielle karkirurgiske indgreb ved konventionel, åben kirurgi var 62.2 operationer per indbyggere; PTA-frekvensen var 18.6 per , således at summen af frekvenserne af åbne og endovaskulære primære arterielle rekonstruktioner i alt var 80.8 per

6 Karkirurgi, p i 1999 (heri ikke medregnet trombolyse med 3.7 per ). I 1983, hvor den endovaskulære behandling endnu ikke var indført, udførtes 34 primære karkirurgiske rekonstruktioner per indbyggere. I Sundhedsstyrelsens pamflet, Karkirurgi - udvikling og organisation (1994), blev det anslået, at frekvensen af de karkirurgiske kerneydelser burde være procedurer per (alle arterielle og venøse rekonstruktioner medregnet men exklusiv revisioner inden for 30 dage, varicer, angioaccess, mindre reoperationer, amputationer og biopsier). Beregnet på denne måde, var frekvensen af ydelser 89 per i I perioden fra 1993 til 1997 var antallet af redo operationer (indgreb på et karsegment, hvor der tidligere er foretaget en procedure) ret konstant, men i 1998 og 1999 kan iagttages en stigning (fra omkring 480 til 536 og senest 559); i samme tidsrum steg antallet af foretagne endovaskulære procedurer. De sidste par år er tilkommet arteriel trombolyse. Der er markante amtsvise forskelle i aktivitetsniveauet, se Tabel. En videnskabelig analyse af årsagerne hertil foreligger ikke, men det er næppe troligt, at diskrepansen kan henføres til amtsvise forskelle i de karkirurgiske sygdommes prævalens og incidens. Mellem 1/4 og 1/3 af alle karkirurgiske procedurer foretages akut eller subakut uden for dagarbejdstiden. Der findes for tiden i alt omkring 180 senge til karkirurgien på ovennævnte afdelinger. Dette svarer til 3.4 senge per indbyggere. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for de omkring 6200 procedurer i 1999 var 7.9 dage (median 6.9), hvilket giver et sengedagsforbrug på ca I tilknytning til afdelingerne findes karkirurgiske ambulatorier, der modtager patienter i betydeligt omfang efter henvisning fra praktiserende læger og speciallæger samt andre sygehusafdelinger. Der foreligger ingen tal over den samlede karkirurgiske ambulatoriske aktivitet i Danmark, men som eksempel kan nævnes, at der på Skejby sygehus for tiden ydes omkring 500 ambulante konsultationer per indbyggere per år. Aktiviteten angivet som antal behandlinger per indbyggere er blevet indsamlet fra de eksisterende nationale karregistre for udvalgte indexprocedurer, se Tabel. I U. S. A. blev der i 1992 foretaget karkirurgiske operationer svarende til 232 per Imidlertid er angioaccess procedurer inkluderet i dette tal. Frekvensen af aorto-iliacale-femorale bypasser var 12.2 per , af ekstremitetsbypasser 29.8 og af aortaaneurysmeoperationer Antallet af carotistrombendarterektomier var i 1996 steget til ; i Florida var frekvensen af carotisoperationer 111 per , i Californien 99 og 96 i New York (i Danmark 1999: 3.5). Der findes detaljerede oversigter over den geografiske fordeling og frekvenserne af karkirurgiske procedurer i det omfattende Dartmouth Atlas of Vascular Health Care; data heri vedrører imidlertid alene ydelser i Medicare regie. Seneste udgave fra 1999 rapporterer tal fra I England findes ret store regionale forskelle, og en samlet oversigt over aktivitetsniveauet foreligger ikke. I Belgien var antallet af primære karkirurgiske rekonstruktioner 150 per i 1996 (exklusive 66 endovaskulære procedurer per ). Antallet af carotisindgreb var 35.8 per som i Canadas Ontarioregion (38). I Kroatien var antallet af primære karkirurgiske rekonstruktioner 60 per i 1995.

7 Tabel over alle primære procedurer foretaget i kalenderåret 1999 på samtlige karkirurgiske afdelinger i Danmark (fra Karbase-registret, en landsdækkende database under Dansk karkirurgisk Selskab). Tabellen fortsættes på følgende side. Befolkningstallet i Danmark 1. januar 1999: (inkl. Færøerne & Grønland). Pr.: Procedurer; Pr./ : antallet af procedurer per indbyggere i Danmark; op.: operation; TEA: trombendarterektomi, PTA: percutan transluminal angioplastik. Procedure Antal pr. Antal pr. Pr./ Carotis TEA Supraaortikal i øvrigt Visceral operation Nyrearterier Mesenterialarterier Aorto-iliacal-femoral bypass Åben op Endovaskulær op Abdominalt aortaaneurysme Åben op Rumperet Akut Elektivt Øvrige Endovaskulær op Aneurysmer i øvrigt Aorto-iliacal TEA TEA i øvrigt Femoro-femoral cross over Femoro-popliteal over knæ Protese in situ Øvrige Femoro-popliteal under knæ Protese in situ Øvrige Karkirurgi, p. 7

8 Karkirurgi, p. 8 Tabel over alle primære procedurer på samtlige karkirurgiske afdelinger i Danmark 1999, fortsat. Procedure Antal pr. Antal pr. Pr./ Femoro-crural bypass Protese in situ Øvrige Anden arteriel bypass Embolektomi/trombektomi af grafter af arterier Arteriel trombolyse PTA Aorto-iliacal Femoro-crural Grafter Øvrige Venøse procedurer Varicer Trombektomi Øvrige (trombolyse) Reoperation/revision Øvrige operationer I ALT Noter: Reoperationer og/eller supplerende procedurer under samme indlæggelse er ikke inkluderet. Udover ovennævnte udførte Odense 262 angioaccess operationer.

9 Tabel over den amtsvise distribution af karkirurgiske kerneydelser foretaget i kalenderåret 1999 på samtlige karkirurgiske afdelinger i Danmark (fra Landsregistret Karbase). Kerneydelser omfatter alle arterielle og venøse rekonstruktioner (men exklusiv revisioner inden for 30 dage, varicer, angioaccess, mindre reoperationer, amputationer og biopsier). Karkirurgi, p. 9 Amt Frekvensen af karkirurgiske kerneydelser (antal procedurer per indbyggere i amtet) i 1999 Hovedstadens Sygehusfællesskab 95 Københavs amt 116 Frederiksborg amt 86 Roskilde amt 61 Vestsjællands amt 73 Storstrøms amt 75 Bornholms amt 85 Fyns amt 90 Sønderjyllands amt 69 Ribe amt 107 Vejle amt 93 Ringkøbing amt 85 Aarhus amt 73 Viborg amt 86 Nordjyllands amt 110 Grønland 9 Færøerne 31 Hele Danmark 89

10 Karkirurgi, p. 10 Tabel over frekvensen af karkirurgiske procedurer i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Nordirland (kilde: Eurovasc). Oplysningerne bygger på data fra de nationale karregistre: Karbase (Danmark, DK), Finnvasc (Finland, SF), Norkar (Norge, N), Swedvasc (Sverige, S), Nivasc (Northern Ireland, NI), Sankt Petersborgregionen (St P) i Rusland, Slovakiet (Sl) og New Zealand (NZ). Befolkning (million) DK SF N S NI St P Sl NZ Tal fra år Indexprocedure antal procedurer per indbyggere A B C D E F G H I J K L A: Åbne karkirurgiske procedurer på a. carotis B: Åbne karkirurgiske procedurer for non-specifikt abdominalt aortaaneurysme C: Åbne karkirurgiske procedurer for aterosklerotisk arteriesygdom i aorto-iliacalfemoral segmenterne (den mest distale anastomose, trombendarterektomi osv. kan være lokaliseret til lysken) D: Åbne karkirurgiske procedurer for aterosklerotisk arteriesygdom i underekstremiteten (inkl. procedurer i lysken uden samtidige procedurer proksimalt for ligamentum inguinale) over knæets ledlinie E: Åbne karkirurgiske procedurer for aterosklerotisk arteriesygdom i underekstremiteten (inkl. procedurer i lysken uden samtidige procedurer proksimalt for ligamentum inguinale) under knæets ledlinie F: Percutan transluminal angioplastik +/- stent over ligamentum inguinale G: Percutan transluminal angioplastik +/- stent under ligamentum inguinale H: Endoproteser for abdominalt og/eller iliacalt aneurysme I: Endoproteser for okklusiv aterosklerotisk arteriesygdom over ligamentum inguinale J: Endoproteser for okklusiv aterosklerotisk arteriesygdom under ligamentum inguinale K: Procedurer for arterietraumer L: Permanente angioaccessprocedurer for hæmodialyse

11 Karkirurgi, p. 11 II. KARKIRURGISKE SYMPTOMER & DIAGNOSTIK 2.1. KARKIRURGISKE SYMPTOMER På grund af arteriosklerosens universelle natur må anamneseoptagelsen udover at sigte på at belyse specifikke, fokale symptomer af karkirurgisk relevans fra organsystemerne tillige give mulighed for at tilvejebringe grundlaget for en præliminær klinisk helhedsbedømmelse. Omhyggelig og detaljeret anamneseoptagelse med efterfølgende objektiv undersøgelse kan i de fleste tilfælde føre til en korrekt vurdering af indikationerne for videregående diagnostik og behandling. Der vil derfor i det følgende blive givet en samlet fremstilling af de væsentligste symptomer og en vejledning i objektiv undersøgelse med henblik på karkirurgiske sygdomme. Allergi Jod (jodholdige røntgenkontraststoffer); gummiallergi (latex); antibiotika; andet? Familiære dispositioner På grund af de familiære ophobninger af infrarenalt abdominalt aortaaneurysme bør karkirurgiske patienter altid udspørges herom. Nytten af rutinemæssige spørgsmål om disposition til diabetes og arteriosklerose må i praksis anses for ringe og kan udelades, hvorimod man bør forhøre sig om hypercholesterolæmi og hypertriglycidæmi. Organsystemerne Centralnervesystemet Transitorisk iskæmisk attak (TIA) og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) er synonyme betegnelser for et symptomkompleks med en eller flere pludseligt indsættende neurologiske dysfunktioner, der svinder spontant og fuldstændigt inden for 24 timer, oftest inden for 5 til 30 minutter, opstået på grund af akut iskæmi i et fokalt cerebralt område. TIA skyldes sandsynligvis embolier udgående fra ateromatøse plaques i de præcerebrale arterier, især a. carotis interna eller carotisbifurkaturen. Iskæmien kan også opstå i forbindelse med hæmodynamiske forstyrrelser som for eksempel temporært blodtryksfald - eventuelt over en lokal arteriestenose, men disse årsager til TIA er imidlertid sjældne. Andre usædvanlige årsager til iskæmiske cerebrale episoder er fibromuskulær hyperplasi i carotiderne (embolier udgået fra den uregelmæssige indre karoverflade), polycytaemia vera, essentiel trombocytose, seglcelleanæmi, koagulopatier, kæmpecellearteritis, polyarteritis nodosa og systemisk lupus erythematosus. Embolierne kan bestå enten af trombocyt-fibrin aggregater løsrevet fra det arteriosklerotiske plaques luminale flade eller af materiale fra selve plaquet, oftest cholesterolkrystaller. Tilstedeværelse af hæmodynamisk betydningsfulde stenoser (dvs. stenoser med en lumenreduktion på over 70%) er ikke en forudsætning for embolidannelse og TIA. TIA kan også udløses fra elongerede, kinkede carotider, fra arteriosklerotiske områder i intracerebrale arterier, fra aneurysmer med

12 Karkirurgi, p. 12 trombedannelse samt fra traumatisk beskadigede arterieområder. Det må haves in mente, at embolier til cerebrum kan stamme fra hjertet (endocardit, løsrevne muraltromber, åben hjertekirurgi, paradokse embolier) samt fra inflammerede cerebralarterier. Embolier kan også genereres af fragmenterende muraltromber i præcerebrale eller cerebrale arterier. Fedt-, tumor- og luftembolier er sjældne. Endelig kan embolier udløses fra dissekerende aneurysmer i aorta ascendens og arcus aortae. Ved embolier udgående fra carotissystemet ses forskellige kombinationer af hemiparese, hemisensoriske udfald, monokulært samsidigt synstab, modsidig forbigående hemianopsi og afasi. Sygdomme i vertebralis/basilarissystemet kan give skotomer, diplopi, dysartri, dysfagi og gyratorisk svimmelhed i forbindelse med hemiparese, paræstesier, ataksi og drop attacks (en af aa. vertebrales mangler hos omkring 10% af normalbefolkningen). Der synes nu at være holdepunkter for, at episodisk vertigo (som eneste symptom) i visse tilfælde kan skyldes vertebrobasilær iskæmi. TIA-udløst cefalalgi optræder ikke sjældent. Recidiverende TIA karakteriseres af forløb med identiske neurologiske symptomer af ens varighed fra gang til gang hos den enkelte patient, formentlig som følge af embolipassage gennem preferential pathways. Det typiske TIA giver et klinisk billede med facialisparese, monoeller hemipareser, kraftnedsættelse af hånd eller arm, eller hemisensoriske fornemmelser (snurrende paræstesier eller smertefornemmelser) i fingre eller hånd samt eventuelt afasi. Symptomer i venstre kropshalvdel udløses i reglen fra højre a. carotis interna, symptomer i højre kropshalvdel fra venstre a. carotis interna. Op mod halvdelen af TIA-patienterne har stenose eller okklusion af kontralaterale a. carotis interna. Iskæmiske attaks af non-lateraliseret, global type med vertigo, ataksi eller synkope kan udløses fra hjernestammen eller ved forstyrrelser i den posteriore cirkulation, men i modsætning til lateraliseret TIA kan de nonlateraliserede symptomer til tider fremkaldes af stillingsændringer. Amaurosis fugax (retinal TIA = RTIA), transitorisk monokulær blindhed, er en TIA-ækvivalent af få sekunders op til få minutters varighed. Symptomet optræder som en konsekvens af nedsat eller ophævet perfusion af retina på grund af embolisering af a. ophthalmica eller en af dens grene, hyppigst a. centralis retinae. Patienterne beskriver ofte et sådant tilfælde, som om et rullegardin trækkes ned (eller op) over synsfeltet (rideaufænomen, pluralis rideaux-). Persisterende synsforstyrrelser er sjældne. Selv om amaurosis fugax i de fleste tilfælde skyldes ovennævnte, kan der også kan være andre årsager hertil, hvorfor oftalmolog og neurolog må konsulteres. Benign idiopatisk amaurosis fugax (retinal migræne) er en uskadelig, repetitiv synsforstyrrelse. Hypoperfusion (carotisstenose, arteriovenøse fistler, vaskulit af typerne kæmpecellearterit og systemisk lupus erythematosus, koagulationsforstyrrelser, ortostatisk hypotension og arytmier), hypoxi (polycytæmi, trombocytose, hyperviskositet, anæmi) og højt intrakranielt tryk kan alle give amaurosis fugax. Hertil kommer snævervinklet glaukom og hysteri. Andre øjensymptomer kan være tågesyn eller gråsorte skotomer, der med varierende hastighed passerer øjets synsfelt, diplopi, homonym

13 hemianopsi og forskellige visuelle hallucinationer, især skintillationsskotomer, hvis tilstedeværelse som isoleret symptom næppe kan tillægges selvstændig afgørende betydning (ses hyppigst ved migræne). TIA-udløst afasi skyldes iskæmi i den dominante hemisfære, hvorved sprogforståelsesevnen (sensorisk, impressiv eller receptiv afasi) eller sprogformuleringsevnen (motorisk eller ekspressiv afasi) bliver kompromitteret. Venstre hemisfære er dominant hos højrehåndede og majoriteten (omkring 75%) af venstrehåndede patienter. Impressiv afasi som led i eller eneste symptom på TIA skyldes iskæmi i den posteriore del af temporallappen eller i den nedre parietallap (area 22 eller 39). Såfremt der foreligger en lokaliseret læsion i Wernicke-centret i øverste temporalgyrus, optræder ren orddøvhed. Ekspressiv afasi skyldes iskæmi af Brocas center i den nedre, bagre del af dominante frontallap (area 44 og 45). Ved forstyrrelser i ord- og sætningsanalyseringsevnen, symbolmobiliseringsevnen samt ved syntaktisk agrammatisme må central afasi mistænkes. De fleste afatiske tilstande er af blandingstype. Dysartri ses ikke alene ved supratentorielle lidelser, men også ved sygdomme på andre niveauer (basalganglier, cerebellum). Hvis embolierne giver anledning til recidiverende infarceringer i hjerneområder uden umiddelbar betydning for den motoriske eller sensoriske funktion som i frontalregionerne, kan der optræde multiinfarktdemens, men også organiske psykosyndromer kan have denne genese. White matter lesions er hyppige hos ældre (klinisk oftest betydningsløse i denne sammenhæng). Lakunære infarkter er små infarkter med en diameter på cm, som med tiden (uger) omdannes til væskefyldte hulrum. De opstår på grund af oblitererende forandringer af lipohyalin degenerativ type i de små penetrerende arteriegrene fra a. cerebri media eller a. basilaris. Diagnosen lakunært infarkt er vanskelig, idet den kliniske ækvivalens til dette patoanatomiske fund kan variere fra symptomfrihed over TIA og RIND (resolving ischaemic neurologic deficit) til stroke. Pludseligt ophør af TIA-tilfælde (inklusive amaurosis fugax) kan skyldes vedvarende tillukning af en tidligere emboliførende arterie. Typisk kan dette diagnosticers ved ultralyddopplerundersøgelse på mistanke om en i øvrigt asymptomatisk okklusion af a. carotis interna hos patienter med adækvat collateral cirkulation. Selv om a. carotis interna er okkluderet, kan der optræde TIA, enten fordi embolierne kommer til cerebrum via collateraler, eller fordi visse dele af hjernen midlertidigt hypoperfunderes. En pludselig øgning af frekvensen af TIA kaldes crescendo-tia. Patienter med dette sygdomsbillede er i højrisikogruppe med hensyn til udvikling af stroke. Såfremt et emboligent plaque i a. carotis interna-stumpen findes hjertenært for en mere distalt okkluderet a. carotis interna, kan herfra frigives embolier, som via a. carotis externa, a. ophthalmica, carotissifonen og a. cerebri media kan give typiske TIA-tilfælde. Embolier kan krydse hjernens midtlinie og derved føres til cortex fra den kontralaterale a. carotis interna, ligesom TIA udløst fra aa. vertebrales kan ses. Det er vigtigt at erkende TIA og amaurosis fugax, da risikoen for Karkirurgi, p. 13

14 Karkirurgi, p. 14 stroke hos ubehandlede patienter med symptomgivende carotisstenose anslås til 10% inden for det første år efter et af disse to symptomers første optræden; herefter er strokerisikoen 6% i hvert af de følgende år, altså i alt omkring 25% risiko for stroke inden for de første tre år efter symptomdebut. Alle patienter med blot et enkelt tilfælde af mistænkt eller sikkert TIA og/eller amaurosis fugax skal straks henvises til neurologisk eller karkirurgisk afdeling. Behandling med acetylsalicylsyre (Tabl. Magnyl svage à 150 mg, 1 tabl. dgl) må påbegyndes, hvis der ikke er kontraindikation herfor. RIND (resolving - eller reversible - ischaemic neurologic deficit) betegner iskæmisk betingede og akut indsættende neurologiske udfald, der varer mere end 24 timer, men mindre end en uge. Definitionen inkluderer såvel reversibel iskæmi med bevaret vævsviabilitet som irreversibel hjerneskade men af en sådan grad og lokalisation, at den strukturelle skade ikke kan detekteres klinisk. Også ikke-iskæmiske forandringer såsom blødninger kan give anledning til RIND. Betegnelsen TIA-IR (TIA med inkomplet recovery) ses i litteraturen anvendt til beskrivelse af attakker med i al væsentlighed samme temporale forløb som TIA men med lette symptomer bestående ud over den definitoriske tidsgrænse for TIA på 24 timer. Disse tilfælde kan også benævnes RIND eller PNS (partiel non-progressing stroke) afhængigt af det videre forløb. Ved PNS ses et completed stroke, hvor graden og mængden af udfaldssymptomer er ringe. PNS er vanskelig at afgrænse over for minor stroke. Stroke (apopleksi) er det kliniske fund ved cerebralt infarkt, hvor irreversibel destruktion af hjernevæv har fundet sted. Stroke kan skyldes embolisk okklusion, trombose eller akut nedsættelse af den cerebrale perfusion. Hyppigst afficeres a. cerebri media territoriet. Det er beregnet, at 80-85% af alle strokes beror på hjerneinfarkt, lakunære infarkter inkluderet. Stroke udløses i resten af tilfældene af intracerebral hæmoragi, oftest med affektion af capsula interna. Hæmoragi ledsages hyppigere end trombose af bevidsthedstab og hemiparese, mens bevidsthedssvækkelsen er mindre markant ved trombose og afhænger af infarktets størrelse samt af det ledsagende ødems sværhedsgrad. Traditionelt skelnes mellem minor og major stroke, idet minor stroke betegner en tilstand, hvor der efter den akutte episode kun persisterer mindre restsymptomer såsom ensidig refleksovervægt, mindre kraftnedsættelse eller dysdiadokokinese. Stroke-in-evolution (progressing stroke) betegner i modsætning til et completed stroke en udvikling begyndende med akut symptomatologi, og efter en latenstid, som kan variere fra timer til flere dage, kommer yderligere progression af de kliniske symptomer. Ved infarkt i carotisgebetet sker progression i omkring halvdelen af tilfældene. I almindelighed ophører progressionen inden for to dage ved carotisudløst stroke og inden for tre dage ved vertebrobasilært. Årsagen er uafklaret (øget infarktvolumen som følge af retrograd eller anterograd tromboseudvikling, multiple serielle embolier, embolier frigjort fra tromber, ødembetinget okklusion af cerebrale kar nær det primære iskæmiske infarkt, ekspanderende intracerebralt hæmatom?).

15 Ovennævnte inddeling af de iskæmiske cerebrale udfald er en i praksis bekvem referenceramme, men alt for rigide opdelinger på basis af arbitrære tidsgrænser er uheldigt ved beskrivelse af det patofysiologiske kontinuum, der i sidste ende er afhængig af flowreduktionen i den iskæmiske penumbra (zonen med potentielt reversibel iskæmi). I klinisk praksis har Rankinskalaen (Rankin Scale Grades) vist sig nyttig til klassificering af funktionsniveauet efter stroke: Gr. 0: Ingen symptomer Gr. 1: Mindre symptomer der ikke påvirker livsførelsen Gr. 2: Mindre handicap; symptomer der medfører mindre indskrænkninger i livsførelsen men som ikke influerer på patientens evne til livsførelse uafhængig af andres hjælp Gr. 3: Moderat handicap; symptomer der klart nedsætter evnen til uafhængig livsførelse og som forhindrer et liv uafhængigt af andres hjælp Gr. 4: Middelsvært handicap; symptomer der klart nedsætter evnen til uafhængig livsførelse men som ikke nødvendiggør konstant pleje eller omsorg Gr. 5: Svært handicap; fuldstændig hjælpeløs patient, der kræver pleje og omsorg døgnet rundt Denne skala blev lettere modificeret af Warlow med henblik på anvendelse i Asymptomatic Carotid Study Trial: Gr. 0: Ingen symptomer Gr. 1.: Intet signifikant handicap på trods af symptomer: patienten er i stand til alle sædvanlige gøremål og aktiviteter Gr. 2: Mindre handicap: patienten kan ikke udføre alle tidligere aktiviteter men kan tage vare på sine egne forhold uden hjælp Gr. 3: Moderat handicap: patienten har behov for nogen hjælp men kan gå uden assistance Gr. 4: Moderat svært handicap: patienten kan ikke gå uden hjælp og kan ikke tage vare på sine egne legemlige behov uden assistance Gr. 5: Svært handicap: sengeliggende, inkontinent patient, der kræver konstant pleje og opmærksomhed. Såfremt der foreligger bilaterale infarkter med affektion af kortikospinale og kortikobulbære baner (bilateral supranukleær skade), kan der opstå pseudobulbærsyndrom med tvangspræget latter eller gråd af eksplosiv type, spastisk dysartri med langsom tungemotilitet samt refleksanomalier og gangforandringer (langsom gang med små skridt, fastlåsning). Ved en subjektiv mislyd forstås en vaskulært betinget mislyd, der kun kan høres af patienten, for eksempel den arterielt betingede pulssynkrone, skærende mislyd ved stenose i carotissifonen eller den venøst betingede mere lavfrekvent brusende mislyd, der kan svinde ved let tryk i øvre jugulumregion. Recidiverende vertigo, synsforstyrrelser, endog forbigående blindhed, overekstremitetsclaudicatio (= claudicatiolignende smerter ved brug af armmuskler = funktionel iskæmi af armmuskler), paræstesier, occipital cefalalgi, recidiverende hemiparese, kvadriparese, intermitterende paræstesier samt anfald af kortvarige bevidsthedstab (drop attacks) kan skyldes subclavian steal syndrome (brachiobasilær insufficiens). Karkirurgi, p. 15

16 Karkirurgi, p. 16 Endelig må nævnes spinale infarkter. A. spinalis anterior dannes af to konfluerende grene fra aa. vertebrales og forsyner rygmarvens anteriore del. I varierende højde tilkommer a. radicularis magna (Adamkiewicz arterie), som afgår fra aorta vinkelret ind til a. spinalis anterior. Den bagre del af rygmarven forsynes af de to aa. spinales posteriores. Dertil kommer segmentarterier, hvis funktionelle betydning varierer fra patient til patient. Ved a. spinalis anterior syndrom får patienten - efter et initialt spinalt shock - perifere, slappe pareser i armene og spastiske pareser i benene. Ved Adamkiewicz syndromet, der er en sjælden komplikation til infrarenal aortakirurgi, optræder slappe pareser i benene, nedsat smerte- og temperatursans, analsfinkterparese og urininkontinens; risikoen er meget stor for udvikling af decubitus over os sacrum. Spinale infarkter ses hyppigere efter operation for thoracoabdominale aortaaneurysmer. Det cardiopulmonale system Sammen med den objektive undersøgelse sigter anamneseoptagelsen under dette punkt ikke alene mod at belyse patientens tidligere og aktuelle cardiopulmonale tilstand men også mod at tilvejebringe grundlaget dels for en vurdering af den operative risiko og dels for berettigelsen af videregående diagnostiske undersøgelser. Dette skal ses i lyset af, at over 50% af den perioperative mortalitet i tilknytning til centrale karkirurgiske rekonstruktioner skyldes hjertedød. Incidensen for coronararteriesygdom hos patienter med aorto-iliacal arteriosklerose er 54%, med aneurysmesygdom 56% og med cerebrovaskulær sygdom omkring 7%. Man må have oplyst, om patienten tidligere er opereret for kongenitte hjertelidelser eller for klap- eller coronararteriesygdom. Hvis patienten tidligere er opereret med anlæggelse af coronar bypass, må det noteres, hvorvidt den ene eller begge vv. saphenae magnae er anvendt som grafter. Har patienten tidligere haft et eller flere tilfælde af akut myocardieinfarkt, hvornår, og med hvilket forløb? Foreligger der angina pectoris, og i bekræftende fald hvilken type? Er der effekt af nitroglycerin? Anfaldshyppighed? Udløsende faktorer (hvile, arbejde, psykiske belastninger, kulde)? Er der, eller har der været, cardielle rytmeforstyrrelser? I bekræftende fald må typen søges klarlagt. Har patienten pacemaker? Cardiomyopatier? Er der, eller har der været, arteriel hypertension, type, eller ortostatisk hypotension? (Op mod 50% af patienter med okklusiv arteriosklerose har hypertension). Er der central eller perifer ødemtendens, dyspnø, ortopnø? Har patienten haft lungeødem, eventuelt i forbindelse med myocardieinfarkt? Er der tidligere taget elektrocardiogram, og hvad viste det i givet fald? Lider patienten af bronkit og/eller emfysem? Er der tidligere taget røntgen af thorax, og hvad viste det? Har der været lungeemboli? Til grund for den generelle vurdering af en patients cardielle status kan anvendes New York Heart Association s (NYHA) klassifikation, der er baseret på sikker diagnose af hjertesygdom kombineret med korrekt analyseret sygehistorie :

17 I: Hjertesygdom uden symptomer eller begrænsning af den fysiske aktivitetsformåen II: Hjertesygdom med symptomer ved mere udtalt anstrengelse, dvs. begrænset aktivitetsnedsættelse, men almindelig fysisk aktivitet medfører udmattelse, dyspnø eller brystsmerter III: Hjertesygdom med symptomer allerede ved almindelig anstrengelse såsom daglig aktivitet men uden symptomer i hvile IV: Hjertesygdom med symptomer i hvile og udtalt forværring ved enhver fysisk aktivitet. Det gastrointestinale system Udspørgen under dette punkt stiler mod at belyse tilstedeværelse af sygdomme i de viscerale arterier, specielt de der giver intestinale hypoperfusionssyndromer (mesenteriel iskæmi, mesenteriel angina, small meal syndrome). Aneurysmer på viscerale arterier er karkirurgiske rariteter. Holder patienten vægten? Hvis ikke, da nøjere belysning af vægttabets tidsmæssige forløb og eventuel ændring i kostvaner. Er der abdominalsmerter, type, og er disse tidsmæssigt relateret til fødeindtagelse? Ved mesenteriel angina er smerten typisk lokaliseret til umbilikalregionen eller til epigastriet. Abdominalsmerten udløses postprandielt, ofte efter en halv times tid. Der kan efterfølgende være massiv liggetrang. Smerten kan være konstant, dump, dyb eller kolikagtig. Er der afføringsændringer, især diarré? Oplysninger herom er svære at fortolke, idet visse patienter med mesenteriel angina er kronisk obstiperet. Nogle (men ikke alle) patienter med mesenteriel angina har symptomer på malabsorption. Er der blod eller slim i fæces? Har patienten fornemmelse af en pulserende udfyldning i abdomen, især omkring umbilicus? Det urogenitale system Det er af afgørende betydning, også set i lyset af postoperative erstatningssager, såvel i almen praksis før henvisning til karkirurgisk afdeling som i den primære hospitalsjournal, at dokumentere oplysninger om mandlige patienters erektions- og ejakulationsforhold Impotens er et almindeligt ledsagefænomen ved aortastenose eller -okklusion samt ved bilaterale iliacale stenoser eller okklusioner (Leriches syndrom: okklusion af aorta, erektil dysfunktion, manglende lyskepulse, claudicatio). Herudover følger anamneseoptagelsen de sædvanlige retningslinier. Bevægeapparatet Nedenfor er redegjort i detaljer for symptomer på arteriel insufficiens i underekstremiteterne. Patienterne må altid udspørges om hvile- eller funktionsudløste smerter i gluteal-, hofte-, lår-, knæ-, ankel- og fodregionerne med henblik på eventuelle konkurrerende eller samtidigt forekommende skeletlidelser (artrose) eller neuromuskulære sygdomme. Af særlig interesse er differentialdiagnosen over for spinal claudicatio Karkirurgi, p. 17

18 Karkirurgi, p. 18 (pseudoclaudicatio), der skyldes stenose af spinalkanalen (central spinalstenose) eller rodkanaler (lateral spinalstenose, recesstenose) på grund af kongenitte anomalier, diskusprolaps, spondylolisthesis eller tumorer. Spinal claudicatio afviger fra arterielt betinget claudicatio ved at ytre sig som stigende træthedsfornemmelse gående over i egentlige smerter i glutealregionen eller i underekstremiteterne efter en gangdistance af varierende længde. Disse symptomer kan også opstå, når patienten står stille eller i det hele taget, når lumballordosen forøges. Det er karakteristisk, at smerterne ikke forsvinder, når patienterne står stille, men at de først går væk, når patienten har siddet, eventuelt på hug, eller ligget stille et stykke tid, således at lumbalcolumna strækkes ud. Distale paræstesier kan være et ledsagefænomen. Arbejdsudløst smerte på baggrund af cauda equina iskæmi er sjælden ligesom symptomer på grund af entrapment af nerver og postsympatektomineuralgi. Ved det sjældne Ehlers-Danlos syndrom ses bl. a. hyperekstensibilitet i leddene. Ikke få abdominale aortaaneurysmer har som eneste symptom diffuse, dumpe rygsmerter (lower back pain) af kronisk karakter. Supplerende spørgsmål Det må afklares, hvorvidt patienten har diabetes mellitus og i bekræftende fald hvor længe og hvilken type, samt hvorledes diabeten behandles (diæt, tabletter, insulin). Har der været problemer med reguleringen (hypo- eller hyperglykæmiske episoder, hvornår sidst)? Patienter med mangeårig svær diabetes kan udvikle diabetisk neuropati med ophævelse af smertesans, men i tidligere stadier ses tab af berørings- og vibrationssanserne samt topunktsdiskriminationsevnen. Diabetogen autonom denervering medfører patologisk kredsløbsregulation, hvilket kan være af betydning under anæstesi. Er der erkendt hypercholesterolæmi eller forhøjelse af triglycerider? Endeligt må det klarlægges, om der foreligger oplysninger dels om trombocytopeni, anæmi, polycytæmi, leukæmi eller andre hæmatologiske lidelser og dels om sygdomme med forstyrrelser i vand- og saltbalancen, især nyreinsufficiens. Det er afgørende at få oplyst, om patienten lider af koagulationsforstyrrelser, og om patienten er i behandling med antikoagulantia eller andre relevante lægemidler. Man må udspørge specielt om eventuel medicinering med acetylsalicylsyre, dipyridamol eller pentoxyfyllin. Har patienten fået EDTA (ethylendiamintetraacetat)? Får patienten, eller har denne (også for år tilbage) fået, ergotaminpræparater? Foreligger der oplysninger om (eller holdepunkter for antagelse af) brug af euforiserende stoffer (kokain og heroin kan give intestinal hypoperfusion og tromboser, fejlfix med intraarteriel injektion kan ledsages af perifere embolier, arteriovenøse fistler og aneurysmer; repetitive intravenøse injektioner øger risikoen for flebotromboser)? Syfilis (luetiske aneurysmer)? AIDS?

19 Specifikke spørgsmål i øvrigt til patienter mistænkt for okklusiv arteriesygdom i underekstremiteterne Claudicatio intermittens (claudicatio: halten, hinken) betegner oprindeligt halten som følge af lokale muskelsmerter udløst af muskelarbejde. Symptomet blev først beskrevet af en parisisk dyrlæge, Bouley, i 1831 hos en rødbrun hoppe. Begrebet anvendes nu i bredere betydning ikke alene om halten, men også om smerter, kramper eller diffus ubehagsfornemmelse i en eller flere muskelgrupper under og kortvarigt efter aktivitet af disse. Smerte er et af kardinalsymptomerne ved såvel kronisk som akut arteriel insufficiens. Man må derfor udspørge patienten nøje om smerternes karakter, intensitet, lokalisering og varighed, samt om der er tidsmæssige ændringer i disse symptomer, og om hvad der udløser, forværrer og formindsker dem. Det må pointeres, at der ikke er sammenhæng mellem natlige kramper i underekstremiteterne og arteriel insufficiens. Det er typisk, at claudicatio intermittens på arteriosklerotisk basis optræder efter en vis gangdistance, at smerterne forsvinder efter få minutters hvile, og at smerterne igen optræder, efter at patienten påny har gået denne distance. Man taler om den smertefri gangdistance (PWD, painless walking distance) samt om den maksimale gangdistance (MWD, maximum walking distance). Flere undersøgelser har vist, at patienternes egne oplysninger om gangdistance ikke er korreleret til gangdistancen målt ved gangtest på gangbånd. Andre har anvendt begreberne smertefri gangtid (pain-free walking time) og maximal gangtid (maximum walking time), hvilket imidlertid ikke øger præcisionen i korrelationen til patientens subjektive oplevelse. Claudicanters gang afviger fra matchede kontrollers ved kortere skridtlængde (57 vs 73 cm), langsommere kadence (107 vs 117 skridt per minut), langsommere fart (61 vs 84 m/min) under standardiserede omstændigheder. Ratioen skridtlængde/patienthøjde var 0.33 vs Graden af funktionsnedsættelse som følge af claudicatio er ikke altid relateret til gangdistancen, idet de subjektive claudicatiogener opleves meget forskelligt af patienterne. En gangdistance på 50 m er måske intet væsentligt problem for den stillesiddende, overvægtige 80-årige men kan være et alvorligt handicap for den 45-årige golfspiller. Sammenfattende anførtes i et engelsk arbejde: Claudication distance is spuriously estimated, inaccurately reported, falsely recorded, inappropriately measured and usually misinterpreted. Claudicatio intermittens er den funktionsbetingede analog til iskæmiske hvilesmerter. Som det fremgår, er udtrykket claudicatio intermittens upræcist og ikke længere entydigt. I stedet er foreslået benævnelserne arteriosklerotisk betinget funktionssmerte (ABFS), funktionsbetinget iskæmi eller belastningsiskæmi, hvilket dog næppe bedrer præcisionen. Simpel claudicatio (engelsk: mild claudication) angiver en tilstand, hvor der foreligger en vis indskrænkning i den daglige aktivitet med ringe eller moderat reduceret gangdistance; der er ingen erhvervstrussel, og generne opleves som beskedne af patienten. Claudicatio kan udløses fra såvel gluteale, femorale, crurale og pedale muskelgrupper. Der kan være claudicatio i flere niveauer på samme tid. Claudicatio i gluteal- og femoralregionerne beskrives ofte af Karkirurgi, p. 19

20 Karkirurgi, p. 20 patienterne som en moderat smerte, der er ledsaget af træthedsfornemmelse, eller alene som en øget trætbarhedsfornemmelse. I modsætning hertil er crural og pedal claudicatio i reglen egentlig smertefuld. Ved aortaokklusion kan patienterne få hyp- eller anæstesi i anogenitalregionerne under gang. I almindelighed kan man regne med, at gluteal og femoral claudicatio skyldes stenoserende eller okklusiv arteriosklerose på aorto-iliacalt niveau, men en del patienter med denne lokalisation af forandringerne har dog isoleret crural claudicatio. Hæmodynamisk betydningsfulde stenoser eller okklusioner i a. femoralis superficialis og/eller a. poplitea giver oftest crural claudicatio. Fodclaudicatio er sjælden og kan ses ved forandringer i såvel femoral-, popliteal- og cruralarterierne. Patienter med fodclaudicatio klager som regel også over paræstesier og kuldefornemmelse i foden. Reumatoid artrit, plantar fasciitis og metatarsalgi bør erindres som differentialdiagnoser. Visse patienter har en karakteristisk stolprende gang, idet de anvender det afficerede ben som et stokkeben, hvor knæet er låst med m. quadriceps, og der er manglende afvikling. Selv om claudicatio intermittens i over 90% af tilfældene skyldes arteriosklerose, kan symptomet udløses af anden årsag. Udover de allerede nævnte årsager kan nævnes emboli, Mb Buerger, systemisk lupus erythematosus, Takayasus sygdom, retroperitoneal fibrose, strålebehandling, coarctatio (også abdominal), poplitealt entrapmentsyndrom, cystisk adventitiel sygdom i a. poplitea, Marfan, Ehlers-Danlos syndrom og posttraumatiske tilstande. Et særligt symptom er venøs claudicatio, der kan opstå efter iliacal/femoral flebotrombose uden efterfølgende rekanalisering af de afficerede vener eller med insufficient udvikling af et collateralt venesystem. Venøs claudicatio skyldes øget blodtryk i venerne proksimalt på låret ledsaget af stase, der i reglen aftager langsomt, således at venøs claudicatio svinder langsommere end arterielt forårsaget claudicatio. Venøs claudicatio er karakteriseret ved fremadskridende forværring af svær smerte (bursting pain) ved gang. Patienter med arterielt betingede hvilesmerter kan opnå smertelindring, når benet hænger nedad; patienter med venøs claudicatio oplever ikke smertelindring ved nedhængning, men derimod kan venøse claudicatiosmerter svinde, når benet eleveres. Udover arteriel, venøs eller spinal (neurologisk) claudicatio (pseudoclaudicatio) taler man om rheologisk claudicatio, der hyppigst skyldes polycytaemi med ledsagende hyperviskositet af blodet. Claudicatio forværres ofte om vinteren, i modvind, op ad bakke og lignende, samt når patienten vægtbelastes, for eksempel ved at bære indkøbsposer. Som tommelfingerregel regner man med, at en stigning i terrænet på 5 halverer gangdistancen. Ved forcering er det karakteristisk, at en ellers isoleret crural claudicatio progredierer under belastningen til femoral eller gluteal claudicatio, så længe forceringen pågår. Til belysning af claudicatio hører en udspørgen med henblik på, om tilstanden er akut eller kronisk, hvorledes hastigheden i symptomudviklingen har været, og hvorvidt der foreligger symptomsymmetri (er symptomerne ens på begge sider?). Akut arteriel okklusion hos yngre patienter uden væsentlige

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 28 Hele landet Midlertidig uvalideret version 1, maj 29 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat forkortet udgave af: The International Classification of Headache

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2007 Hele landet Endelig version Karbase årsrapport 2007 version 3 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Underekstremitetsiskæmi KONSENSUSRAPPORT. Forebyggelse og behandling

Underekstremitetsiskæmi KONSENSUSRAPPORT. Forebyggelse og behandling Nr. 2 2005 KONSENSUSRAPPORT Underekstremitetsiskæmi Forebyggelse og behandling Torben V. Schroeder, Lars B. Ebskov, Marianne Egeblad, Steen Husted, Rolf Jelnes, Tonny Jensen, Jesper Mehlsen, Karsten Overgård,

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40942 Udkast Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter Annika R Langkilde Systematisk gennemgang af CT cerebrum Traumatiske Blødninger SDH EDH SAH DAI Kontusionsblødninger Non- traumatiske Blødninger

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Trombolyse ved apopleksi

Trombolyse ved apopleksi Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Stop fald Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Hver tredie over 65 år falder mindst én gang om året DK 2014: 1.040.682 65+ årige ~ 347.000 falder 10-20% kommer alvorligt El

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Klinisk retningslinje. Lungesygdom Klinisk retningslinje Klinisk for udredning retningslinje og for klassificering fysioterapi af til personer patienter med med Kronisk nakkebesvær Obstruktiv Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET Billeddiagnostik - obs blødning Akut patient: CT skanning af cerebrum Traumer Akut/pludseligt

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Vibrationslidelser. Definition

Vibrationslidelser. Definition Vibrationslidelser Definition 1. Vibrationsinducerede hvide fingre (VWF Vibration Induced White Fingers). Defineres som kuldeudløst, anfaldsvis optræden af bleghed og hvide fingre med proksimal skarp afgrænsning

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere