Hvad ved vi om det forhistoriske klima?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad ved vi om det forhistoriske klima?"

Transkript

1 Hvad ved vi om det forhistoriske klima? Af Mikkel Sander Ph.d. i Kvartær Geologi I takt med at Jordens klima tilsyneladende er under forandring, bliver klimaets tidligere svingninger interessante. I et naturligt klimasystem uden udslip af drivhusgasser, hvor store er så de naturlige variationer i temperatur og nedbør? Vi kender primært nutiden og den nære fortids klima fra observationer. Disse serier af observationer er desværre sjældent særligt lange, og jo længere tilbage i tiden vi går, jo længere bliver der geografi sk mellem observationsserierne og jo mere upålidelige bliver de. Således rækker de længste Skandinaviske temperaturserier fra Uppsala og Stockholm, tilbage til henholdsvis 1722 og 1756 AD. Hvis man ønsker at vide noget om tidligere tiders temperaturvariationer i Skandinavien må man rekonstruere dem fra naturlige arkiver der gemmer på fortidens klima. Vi er på den måde blevet bekendt med endog meget store klimasvingninger i Jordens historie. Fra super drivhuseffekttilstande i Eocæn (ca. 45 mill. år siden) til det stadigt kontroversielle»snowball earth«scenario i Ordovicium (ca. 480 mill. år siden), hvor Jorden tænkes fuldstændigt dækket af is. Vores nuværende geologiske periode, Kvartæret, er side 36 Vejret, 95, maj 2003 kendetegnet ved meget hurtige skift mellem istider og mellemistider, der manifesteres ved at der med en periode på ca år, opbygges og nedsmeltes gigantiske isskjolde; især på den nordlige halvkugle. Under den seneste istid, Weichsel, dækkede det Euro-asiasiske isskjold Skandinavien, rakte over Nordsøen til de Britiske øer og strakte sig langt ind i Rusland. Nogenlunde samtidigt var en god portion af det Nordamerikanske kontinent dækket af Weichsel-istidens største isskjold. Weichsel kulminerede i Skandinavien for omkring år siden, og vi befi nder os pt. i en minimumsituation med meget lidt is og nedsmeltede gletschere. For ikke så mange hundrede år siden befandt det europæiske subkontinent sig dog i en noget andet situation. Den Lille Istid huserede med meget kolde vintre, hvor blandt andet Themsen frøs til, og nordmændene spiste birkebark for at holde den værste sult fra døren. Vort kendskab til før-historiske klimavariationer er baseret på analyser af naturlige arkiver der gemmer på fortidens klima. I det følgende vil et par af disse arkiver blive præsenteret og diskuteret. Træringe Et af de bedst kendte arkiver for den nære fortids (~ år) klima er træringe. I en træstub ser man et system af koncentriske cirkler. Den inderste ring er fra træets første år, den yderste fra den seneste vækstperiode. Ringene kan skelnes fra hinanden på grund af to årlige vækstperioder. Træers årlige tilvækst er, i vores del af verden, primært kontrolleret af sommertemperaturen; visse steder er nedbør dog ligeledes en begrænsende faktor for væksten. Man kan ikke desto mindre i de fl este tilfælde med sindsro koble årringens tykkelse til en eller anden form for temperaturvariation i løbet af vækstperioden. Da træringserier ofte er meget ældre end de observerede temperaturserier er der her mulighed for at udtrække information om temperaturvariationer fra tiden før de instrumentelle målinger begyndte. I praksis bliver temperaturen rekonstrueret fra træringe, ved at man udgraver et stort antal fossile træstammer i et begrænset geografi sk område. Stammerne tidsplaceres omtrentlig med C- 14 metoden og indplaceres så - på baggrund af sekvensen af ringtykkelser - i forhold til stammer fra samme periode. Man opbygger derved en serie der er forankret i moderne træer og strækker sig bagud i tiden. Flere serier bliver så lagt sammen for at fjerne tilfældige udsving - støj. Derefter sammenlignes serien med meteorologiske data fra en eller fl ere nærliggende stationer. Da mange faktorer kan spille ind på et træs vækst vil man 33117_Vejret_35_ /05/03, 10:07:26

2 ofte sammenligne månedsmiddeltemperaturen med træringserien. Den eller de måneder der er bedst korreleret med træringtykkelsen indgår i beregningen af en regressionsfunktion, der igen danner grundlag for beregningen af en temperatur (Fig. 1). Temperatur-rekonstruktioner ved hjælp af træringe er hyppige (tusindvis) og dækker oftest forholdsvis lange tidsintervaller. Fra Torneträsk (Nordsverige) fi ndes en ca år lang serie baseret på fyrretræer. En systematisk Figur 1. Træringe målt i Mellemsverige. Den sorte linie er den totale tykkelse, den blå er sommerens tilvækst og den røde efterårets. Da træer har kraftig tilvækst mens de er unge, er de første ca. 100 års ringe meget tykkere end de senere. Denne forøgede tykkelse i træets unge år er sjældent kontrolleret af temperaturen og må derfor fjernes fra analysen. Figur 2. Træringtykkelse og juli-temperatur i en træringserie baseret på fyrretræer fra Mellemsverige. På trods af store afvigelser forklarer månedsmiddelet fra juli ca. 30% af variationen for perioden Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:27

3 undersøgelse af hele området har bragt yderligere ca fossile træstammer for dagens lys. Således er den anslåede alder på den ældste ring i Tornaträsk serien nu ca år; hvilket er den omtrentlige alder for fyrretræernes indvandring i området efter Weichsel-istiden. Fra Tyskland kendes der en endnu længere træringserie ( år), bestående at egetræer for den yngste del og fyrretræer for den ældste. Udover den metriske opmåling af træringtykkelsen kan den isotopkemiske sammensætning af veddet også bidrage med palæoklimatisk information. Ilt-isotoper Et af de mest pålidelige arkiver for fortidens klima er den isotopkemiske sammensætning af isen i isskjolde og gletschere. I isskjoldenes tilfælde er der også tale om de længste rekonstruktioner af atmosfærisk temperatur. Isen består af molekyler med små, men vigtige, vægtige forskelle. O-18 er den tungeste naturligt forekommende, variant af ilt. Vand der indeholder O-18 er derfor lidt tungere end vand der indeholder O-17 eller O-16 (de to andre naturlige varianter af ilt, med O-16 som klart den hyppigste forekommende). Den øgede masse fører til at vandmolekyler med O-18 er sværere at fordampe fra havets overfl ade, og tilsvarende lettere at kondensere som nedbør. I sidste ende betyder det at isotopsammensætningen af den nedbør der falder på for eksempel Grønland, er afhængig af vanddampens kildeområde, temperaturen under kondensering og hvad der er sket der imellem. Generelt gælder det, at side 38 Vejret, 95, maj 2003 jo mindre O-18 (negativ δo18) - jo koldere. Men da der er tale om to meget forskellige scenarier for henholdsvis istider og mellemistider er der udviklet to ligninger der beskriver relationen mellem δo18-værdien og temperaturen på kondensationsstedet. For de lange ( år) iskerner fra Grønland, GRIP og GISP2, er temperaturen rekonstrueret ved hjælp af isens isotopsammensætning tilbage gennem de seneste års mellemistid (Holocen); videre gennem den sidste istid (Weichsel - ca år) og måske for den forrige mellemistid (Eem) (Fig. 3). Tilmed kan man i borehullerne efter kernen er taget op, direkte måle temperaturen fra fortiden, idet isens temperatur stadig er påvirket af den temperatur sneen havde da den faldt. Da signalet med tiden sløres registrerer metoden dog kun de allerstørste svingninger (istid/mellemistid) når man kommer tilstrækkelig langt ned i borehullet. Fra det Antarktiske isskjold er der opboret iskerner der dækker fl ere istider og mellemistider. Sammenligningen med Grønlands iskerner har kastet lys over klimavariationernes globale samtidighed, eller mangel på samme. Dette arbejde har været særdeles vanskeligt da det ikke er muligt at datere is direkte, idet sammenpresningen forhindrer en egentlig identifi kation af årslag. Det har imidlertid vist sig at mængden af metan fanget i luftbobler inde i isen varierer, og at denne variation nødvendigvis er synkron på global skala. Herigennem kan det dokumenteres at det antarktiske isskjold reagerer først på mesoskala klimasvingninger. For eksempel har Weichsel-istidens afsluttende kuldeperiode på den nordlige halvkugle (Yngre Dryas) en forløber på Antarktis i»antarctic Cold Reversal«. Vegetation, biller og myg Også fossile dyre- og planterester kan give kvalitativ og kvantitativ information om fortidens klima. Information om fortidens vegetation har været tilgængelig gennem studier af pollenindholdet i sø- og moseafl ejringer i mere end 100 år. Da plantesamfund ikke kun er klimaafhængige men også underlagt vegetationsdynamik (eks. konkurrence og sygdomme) og er afhængige af jordbunden, er det ikke muligt at kvantifi cere klima fra pollen, men et kvalitativt udsagn (koldt, tørt, vådt, varmt) er muligt. Pollenanalysens væsentligste styrker er pollens utroligt høje bevaringspotentiale (de kan tåle næsten hvad som helst) og mængden af data der potentielt er til rådighed (hver cm 3 sediment indeholder som oftest fl ere pollen). Rigelige mængder af pollenkorn kan altså udtrækkes fra selv små mængder af fl ere millioner år gamle afl ejringer. Det er blandt andet lykkedes at påvise store variationer i vegetationens sammensætning ved afslutningen af Kridttiden for 66 mil. år siden; samtidigt med afslutningen på dinosaurernes hærgen. Pollenanalyse er en gammel disciplin der blev udviklet i Danmark og Sverige i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Den vekslen man ser i iskernerne mellem kortvarige ( år) kulde- og varmeperioder ved afslutningen 33117_Vejret_35_ /05/03, 10:07:28

4 af Weichsel-istiden, (Fig. 3) blev oprindeligt beskrevet på baggrund af pollen og planterester i danske søafl ejringer fra Bølling og Allerød. I dag er der analyseret for vegetationsudvikling i tusindvis af søer. Nogen af disse søafl ejringer strækker sig over den seneste istid og ned i den forrige mellemistid Eem. Tilstedeværelsen af pollen i fossile søsedimenter kan kaste lys over tidligere tiders nedbør- og temperaturmønstre. For eksempel synes den sydlige grænse for hvor gran naturligt kan udbrede sig til, at løbe igennem det sydlige Sverige. Dette skyldes at gran kræver meget kølige vintre for at kunne gå i total dvale; mildere vintre vil holde granens metabolisme i gang under meget ugunstige forhold hvilket vil påvirke væksten og i sidste ende konkurrenceevnen. Omvendt har egetræet en nordlig grænse der løber igennem det mellemste Sverige på højde med Stockholm (Limes Norrlandicus). Nordligere fund af egepollen indikerer at det fortidige klima har været en del varmere. Egentlige megafossiler (stammer og stubbe) af fyrretræer er som tidligere omtalt fremdraget fra blandt andet Torneträsk-området (Nordsverige). I dag et område der ikke understøtter nogen form for trævækst. Fund af fossile fyrretræer over trægrænsen indikerer at klimaet på disse kanter tidligere var af en beskaffenhed der muliggjorde trævækst i området. Fossiler af billeskeletter (insekter bærer deres skelet udenpå - et såkaldt exoskelet) forekommer i organiske afl ejringer (søer og moser). Selv dele af rygskjold, ben-, hoved- og kæbedele kan identifi ceres til artsniveau af eksperter. Da billefaunaen er følsom for en række klimatiske parametre kan identifi kationen af arter, og især af billesamfund, Forklaringer NAO: Den Nord Atlantiske Oscillation, egentligt et indeks over trykforskellen mellem Azorernes højtryk og det Islandske lavtryk. NAO har stor indfl ydelse på især Europas vejrforhold. Varve: En sedimentpakke af lag hvori en års-periodicitet kan udredes. Ilt (oxygen): En grundstof med tre stabile isotoper (O-16, O-17 og O-18). De tre isotoper bliver fraktioneret i fordampning og kondenseringsprocessen, således at nedbør altid er forarmet med hensyn til O-18 i forhold til vanddampens kilde. Foraminiferer: Et mikroskopisk dyr der bebor alle vandmasser. Der fi ndes planktoniske (svømmende) og bentiske (bundlevende) former. Artssammensætningen i en prøve er udpræget afhængigt af bla. temperatur. En prøve med 90% Neogloboquadrina pachyderma (sinistral) er indikator for polare vandmasser. Pollen: Kønnede formeringsceller fra planter. Disse består af et meget nedbrydningsresistent stof og fi ndes fossilt i de fl este organiske afl ejringer, eks søer og moser. Jordens tid er opdelt I geologiske perioder, Kvartæret dækker de sidste 1.5 mil år. Perioden er kendetegnet ved at klimaet svinger mellem istider og mellemistider. Kvartæret er igen inddelt i en række subperioder hvor Holocen er den nuværende varmeperiode. Før denne herskede der en istid der kaldes Weichhsel. Før Kvartæret ligger Tertiær der igen er underinddelt i en række perioder blandt andet Eocen. Meget tidligere i jordens historie ca. 480 millioner år før nu fi nder vi Ordovicium, hvorunder det postuleres at hele Jorden var dækket af et globalt isdække. Den lille Istid: En markant kuldeperiode hvis spor genfi ndes over det meste af det Nordatlantiske område, støttet af historiske og klimaarkiver. Tilsyneladende endnu en svingning på den Holocene klimatiske udvikling der blandt andet også indeholder Middelaldervarmen. En markant varmeperiode der er nogenlunde kontingent over det Nordatlantiske område. Istider og mellemistider (glacialer og interglacialer), de sidste 1.5 millioner år har klimaet på år skala varieret mellem glacialer og interglacialer. Under glacialer opbygges det isskjolde på især den Nordlige halvkugle, der igen smelter væk under interglacialer. Den rytmiske op- og nedbrydning er et resultat af ændret indstråling der skyldes små ændringer i Jordens bane omkring solen. Istider varer med den nuværende bane ca år og imellemistider Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:30

5 side 40 Vejret, 95, maj _Vejret_35_ /05/03, 10:07:31

6 Figur 3a. (modstående side) GRIP iskernen. Den isotopkemiske sammensætning af ilt i vandmolekylerne er kontrolleret af vanddampens kilde, destillation under transporten mod polerne og temperaturen ved den lokalitet hvor nedbøren falder. Jo koldere det er jo mere negative bliver O 18 værdierne. Den nuværende varmetid strækker sig år tilbage, hvorefter den seneste istid, Weichsel, huserede i ca år. Før da var vores del af verden underlagt et klimatisk regime under Eem, der kan sammenlignes med den nuværende varmetid. Den savtakkede variation, der er tydelig under især Weichsel-perioden, er de såkaldte Dansgaard-Oeschger cykler (D-O cykler); meget hurtige temperaturvariationer der også ses i havbundskerner fra Nordatlanten. Figur 3b. (modstående side) Isotopsammensætningen fra GRIP iskernen de seneste år. Holocen besidder tilsyneladende ikke variation der kan sammenlignes med variationen under Weichsel. Bemærk dog at der ved ca BP synes at være en kortvarig afvigelse mod koldere tider. Før Holocen, og inden klimaet kan siges at være fuld glacialt, optræder en periode med mange mindre klimavariationer. Disse er velbeskrevet i bl.a. søafl ejringer fra Danmark. Denne variation kan sammenfattes i Bølling, Ældre Dryas, Allerød (Bø, OD, Al) og Yngre Dryas (YD). Konventionelt visdom siger at istiden slutter ved overgangen mellem Yngre Dryas og Holocen. Det forekommer dog mere naturligt at se hele Bølling - Yngre Dryas komplekset som en overgangsfase. give et fi ngerpeg om tidligere tiders klimatiske forhold. En fordel ved at bruge biller er at deres klimatiske tolerance er væsentlig bedre defi neret end vegetationen, og måske allervigtigst, at tilstedeværelsen indikerer lokal optræden. Pollenkorn kan nemlig - i modsætning til døde biller - føres med vinden over meget store afstande. Pollenkorn af de store vindbestøvere som fyr og gran, kan tilbagelægge mange kilometer; så deres tilstedeværelse i søer og moser er ikke nødvendigvis et udtryk for at en sammenhængende skov af gran og fyr stod i umiddelbar nærhed af vådområdet. En særlig gruppe inden for insekterne, myggen (Chironomidea), er de seneste ti år blevet udviklet som palæoklimatisk indikator. I modsætning til biller der er relativt sjældne, forekommer rester af myggelarvens skelet hyppigt i søsedimenter. Selv om det synes utroligt så kan eksperter i myggens taksonomi analysere en sedimentkerne fra søbunden og opstille et fordelingsdiagram for myggesamfundets variation gennem tiden. Ved at analysere nulevende myggesamfund over en miljøgradient, kan man, med udgangspunkt i den nutidige variation i myggearternes udbredelse, komme meget tæt på en kvantitativ temperaturkurve. Med miljøgradient menes der at forskellige myggesamfunds sammensætning analyseres langs en geografi sk linie hvor en klimaparameter varierer. Det kan være fra nord til syd hvor temperaturen - eller fra vest til øst hvor f.eks. nedbøren - ændrer sig. Det kan også være en næringsstofgradient, en saltholdighedsgradient eller noget helt femte. På baggrund af sådan et datasæt kan man med enkelte prøver af fossile myggelarver, komme ret tæt på en kvalitativ temperaturbestemmelse. Helt nødvendig for rekonstruktioner baseret på Chironomiderne er imidlertid at det datasæt der opbygges som sammenligningsgrundlag (den moderne analog) også repræsenterer det klima de fossile myggelarver levede under. Man kan altså ikke rekonstruere istidsforhold med en moderne mellemistids-analog. Hjulbærere fra dybhavet En anden bærer af information om tidligere tiders klimavariationer er dybhavets sedimenter. Heri kan man både analysere sig frem til havoverfl adens temperatur, de dybere vandmassers temperatur, hvorvidt isbjerge er drevet forbi og meget andet. For det første kan man direkte påvise den tidligere tilstedeværelse af isbjerge i området hvis der i havbundsprøver forekommer meget grove sedimentkorn (småsten, grus og sand) i de ellers meget fi nkornede, lerede og organiske sedimenter. Grove korn kan nemlig umuligt nå ud midt i Atlanten uden at være ført derud indfrosset i et isbjerg. Sammenhængende lag af korn der menes transporteret af isbjerge er truffet f.eks. ud for Portugals kyst. En klar indikation af at polare vandmasser tidligere trængte noget længere sydpå end de gør i dag. For at fi nde vandmassernes temperatur - der er af stor betydning for de store linier i klimaet - anvender man Foraminiferer. En gruppe kalkskallede, mikro- Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:32

7 SST (ºC) MD Holocene YD-St1 HE 1-St2 HE 2-St3 Figur 4a. En foraminifer (på dansk: Hjulbærer) Neogloboquadrina pachyderma (sinistral). Foraminiferer er mikroskopiske, encellede organismer der bebor alle vande, enten frit i vandmasserne eller kravlende i og på bunden. Foraminiferer er miljøfølsomme og kangboquadrina pachyderma (sinistral) er en polar art, der trives under mange forhold, men klart dominerer i polare vandmasser Cal. age (kyr) Figur 4b. Eksempel på en Sea Surface Temperature (SST) rekonstruktion baseret på foraminiferer fra det vestlige Middelhav. Kurverne 1, 2, 4 og 5 er SST for henholdsvis vinter, forår, efterår og sommer. Kurve 4 er baseret på Alkener, (langkædede metyl-ketoner) der produceres af Kokkolitter (Kalkskallet plankton). Kurvens forløb minder overordnet om iskernerne (Fig 3a), høje temperaturer gennem de sidste ca år, derefter et dramatisk fald til istidsforhold. De grå vertikale felter markerer de såkaldte Heinrich events, særdeles kolde perioder. Det fremgår at temperaturvariationen mellem sommer og vinter var væsentlig mindre under istiden (fra Pérez-Folgado et al 2002). HE 3-St5 HE 4-St9 HE 5-St13 skopiske, meget udbredte og talrige dyr, der på dansk kaldes hjulbærere (Fig 4a). Der fi ndes to typer af hjulbærere: De der lever frit svævende i vandmasserne (pelagisk), og de der lever i eller på bunden (bentiske). Som hos myggene er de enkelte arter følsomme over for en række miljøparametre; primært temperatur. De giver derfor god mulighed for at opnå viden om de fortidige vandmassers fysiske beskaffenhed - både i overfl aden og ved bunden. Da bundsedimentet i oceanernes dybere dele stort set ikke rodes op kan en kerne herfra indeholde millioner af års uforstyrret arkivmateriale, og en dens indhold af grove korn og mikrofossiler kan derfor i detaljer berette om klimaet langt, langt tilbage i tiden. Hertil kommer mere specialiserede oplysninger; f.eks. baseret på den isotopkemiske sammensætning af hjulbærernes kalkskaller der - ligesom isen i gletscherne - indeholder et signal om den temperatur de blev dannet under (Fig 4b). Et andet isotopkemisk signal der ligeledes kan afl æses i kalkskaller, er opbygning og nedbrydning af isskjolde. Den lille ændring af oceanernes isotopsammensætning, der er en følge af O-16 s ophobning i gletscheris, afspejles nemlig som en svag forøgelse i mængden af O-18 i hjulbærerens kalkskal. Den isotopkemiske sammensætning af de mikroskopiske hjulbærere kan altså bruges til at beregne hvor meget vand der var bundet som is under forskellige stadier af istiden, og dermed også til at fastlægge fortidens globale ændringer i havniveauet. side 42 Vejret, 95, maj _Vejret_35_ /05/03, 10:07:33

8 Varv Fra Ångermanälven i det centrale Sverige kender man årsbetingede afl ejringer i fl odmundingen der er så veludviklet, at det har været muligt at identifi cere og aldersbestemme alle de enkelte årslag for de sidste ca år (Fig. 5a). Det enkelte årslag benævnes et»varv«og kan i store træk jævnføres med træringe. Et tykt forårslag der kan kobles til vårfl ommen (Sander et al. 2001) og et tyndt vinterlag der sedimenteres under vinterens isdække. Da hovedparten af den årlige vårfl om kan kobles til den samlede vinternedbør (der på de breddegrader bindes i sne og først frigives om foråret), kan man, gennem tykkelsesvariationer i de lagdelte afl ejringer, opnå indsigt i fortidens variationer i vinternedbøren. De yngste varv fra moderne tid er blevet sammenholdt med målinger af fl odens afstrømning. Det har muliggjort konstruktionen af en matematisk funktion der beskriver forholdet mellem den årlige vandføring og mængden af afl ejret sediment (Fig. 5b). På baggrund af denne ligning kan afstrømningen for de sidste år beregnes med rimelig stor sikkerhed. Da hovedparten af varvtykkelsen kan relateres til vårfl ommen, og dermed til den mængde sne der er faldet i oplandet vinteren igennem, må man forvente at hovedparten af variationen i varvtykkelsen er relateret til den årlige vinternedbørmængde. Et forhold der delvis kan bekræftes ved at sammenligne variationen i de meterologiske observationer med varvtykkelsen (Fig. 5c). Problemet er, at alle dataserier, helt tilfældigt, i en eller anden udstrækning, deler variation med alle andre serier. Spørgsmålet er blot: I hvor høj grad? I dette tilfælde forklarer den akkumulerede vinternedbør ca. 40% af variationen i varvtykkelsen hvilket omvendt betyder at ca. 60% af variationen må skyldes andre faktorer; som måske kan kvantifi ceres men som oftest må betragtes som støj. Opsamling I det store hele er de enkelte klimatiske arkiver ikke meget værd. De er tilfældige nedslag efter de forhåndenværende søms princip; oftest opnået i de mest utilgængelige og ubeboede dele af verden (Grønland og dybhavet). Tilsammen udgør de imidlertid et informationsrigt netværk. Vi er f.eks. nu, på baggrund af udforskningen af klimasensitive arkiver, ret sikre på at Europa har gennemgået fem klimatiske faser de sidste år. Fra år >0 og 300 frem var vi i»den Romerske Varmeperiode«, fra i»den Mørke Tids Kuldeperiode«, fra i»middelaldervarmen«; derefter frøs Europa under»den Lille Istid«frem til ca AD hvor den blev afl øst af den nuværende varmeperiode. Det er dog vigtigt at indse, at ikke alle disse konstruktioner nødvendigvis stemmer overens (kvalitativt og kvantitativt) og måske heller ikke kan bekræftes af måledata. For eksempel er der bred enighed om drivhuseffektens indfl ydelse og den stigende globale middeltemperatur. Alligevel er dele af Grønland pt. inde i en fase med nedadgående temperaturer (Hanna og Cappelen 2002) der gerne skulle give sig udslag i den isotopkemiske sammensætning af den grønlandske is. Hvis det tænkes at de centrale dele af Grønland tidligere har oplevet klimatiske svingninger der minder om det nuværende scenario, så falder de lange iskerner som et troværdigt arkiv for det regionale Nordatlantiske område. Dog viser stort set alle oceankerner i Nordatlanten, og en enkelt fra Caribien (Cariacobassinet), at temperatursvingninger i oceanet og på Grønland følges ad. Netværket af palæoklimatiske serier er blevet koblet til mesoskala atmosfæriske tilstande, som f.eks. Den Nordatlantiske Oscillation (NAO). Hypotesen er at gradienter i rekonstruktionerne (enten på tværs af Atlanten eller nord - syd gennem Europa) er udtryk for at NAO er den fælles atmosfæriske variable. Alment gælder det dog at disse rekonstruktioner af NAO ikke samstemmer. Schmutz et al. (2000) viste at ti NAO rekonstruktioner var stort set uden fælles karaktertræk. Et andet eksempel på den indbyggede problematik i rekonstruerede klimatiske data er den omdiskuterede Mann-kurve fra 1999 der viser temperaturen for de sidste år, baseret på en lang række af rekonstruktioner (Stendel og Kaas 2001). Mann-kurven viser i grove træk at temperaturen var stabil gennem det meste af perioden, med en kraftig (drivhus) opvarmning til sidst. Det vakte en del undren i palæoklimatiske kredse at man absolut ingen variation så fra Middelaldervarmen og Den Lille Istid. Det blev forklaret med, at Middelaldervarmen og Den Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:35

9 side 44 Vejret, 95, maj _Vejret_35_ /05/03, 10:07:36

10 Fig 5a. En år lang samlet kurve bestående af 42 varvtykkelses serier fra Ångermanälven. Som det ses i fi gur 5b og 5c kan en stor del af variationen tilskrives vårfl ommen og den akkumulerede vinternedbør. Fig 5b. Plot af varvtykkelsen (krydser) og vårfl ommens maksimale vandføring Qmax (cirkler). Sammenligningen mellem varvtykkelsen og afstrømningen gennem fl oden demonstrerer, at en meget stor del af variationen i varvtykkelsen er afl edt af variationen i vårfl ommen. I dette tilfælde forklarer variationen i varvtykkelsen ca. 90% af variationen i afstrømningen, hvilket retfærdiggøre en egentlig rekonstruktion af vårfl ommen for de sidste år. Fig 5c. Den akkumulerede vinternedbør (AAWP) fra Ångermanälvens opland (krydser) sammenlignet med vårfl ommen (SMF) som den er henholdsvis observeret (fi rkanter) og rekonstrueret (cirkler). AAWP repræsenterer et gennemsnit af den akkumulerede vinternedbør fra oktober til maj fra ni meteorologiske stationer. I dette tilfælde forklare den akkumulerede vinternedbør kun ca. 40 af variationen i vårfl ommen, hvilket omvendt betyder at 60% af variationen ikke er forklaret. Lille Istid var lokale europæiske fænomener, der ikke bryder igennem på den globale middeltemperatur. Senere blev det påvist at begge udsving er veludviklede i visse af de datasæt der indgår i Mann-kurven (Esper et al. 2002). I fremtiden vil den palæoklimatiske forskning bevæge sig mod egentlige kvantitative rekonstruktioner - mod kurver med en kvantitativ angivelse af en eller fl ere klimaparametre og en vurdering af usikkerheden (f.eks. Mann-kurven). Derudover vil der ganske sikkert blive forsket intenst i den rumlige og tidslige udbredelse af de allerede kendte klimasvingninger - som Den Lille Istid og Middelaldervarme. Det står allerede klart at Den Lille Istid ikke er en samtidig nedfrysning af hele Jorden, men en heterogen periode med forskellig signatur i forskellige regioner. På grund af manglende data fra især den sydlige halvkugle, er det uvist om disse klimasvingninger er globale eller regionale. I en verden der tilsyneladende er i en hidtil uset opvarmningsfase er det helt nødvendigt at have viden om hvordan sådan en opvarmning vil manifestere sig regionalt og globalt. Som allerede bemærket er Grønland i en afkølingsfase, hvilket fremtidens forskere vil kunne se i polarisens isotop sammensætning, på trods af at den globale middeltemperatur er stigende. Det åbne spørgsmål er om rekonstruerede klimaparametre er globale, regionale eller lokale. Der ligger en stor opgave i at få rede på disse forhold. Referencer Esper, J., Cook, E.R. og Schweingruber, F.H., Low-frequency signals in long tree-ring Chronologies for reconstructing past temperature variability. Science, 295(5563): Hanna, H., og Cappelen, J., 2002: Klimaet i det sydlige Grønland i de sidste 40 år. Vejret, N 3 og 4 oktober 2002 (92&93). Johnsen, S.J., D. Dahl-Jensen, W. Dansgaard, and N.S. Gundestrup Greenland palaeotemperatures derived from GRIP bore hole temperaure and ice core isotope profi les. Tellus 47B: Pérez-Folgado, M., Sierro, F.J., Flores, J.A., Cacho, I., Grimalt, J.O., Zahn, R., Shackleton, N (in press): Western Mediterranean planktonic foraminifera events and millennial climatic variability during the last 70 kyr. Marine Micropaleotology 9078, p Sander, M., Bengtsson, L., Holmquist, B., og Wohlfarth, B., Cato. I., 2001; The relationship between varve thickness and maximum annual discharge ( ). Journal of Hydrology, vol 263, p Schmutz, C., Luterbacher, J., Gyalistras, D., Xoplaki, X., og Wanner, H., 2000: Can we trust proxy-related NAO index reconstructions? Geophysical Research Letters, vol 27, no 8, p Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:38

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Når klimaet bryder mønstret

Når klimaet bryder mønstret i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Istidens gådefulde klimaspring

Istidens gådefulde klimaspring 14 A k t u e l a t u r v i d e n s k a b 6 2 1 1 Istidens gådefulde klimaspring Under sidste istid blev det nordatlantiske område ramt af ca. 25 abrupte temperaturspring med stigninger på op til ºC. Men

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Klima processer og sammenhænge Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Der er særdeles stor opmærksomhed på klimaforandringer, ikke mindst

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh university of copenhagen University of Copenhagen Klimaændringer de sidste 100.000 år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh Published in: Naturens Verden Publication date:

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Tre cykler, sommer og en istid

Tre cykler, sommer og en istid 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 7 K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere