Hvad ved vi om det forhistoriske klima?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad ved vi om det forhistoriske klima?"

Transkript

1 Hvad ved vi om det forhistoriske klima? Af Mikkel Sander Ph.d. i Kvartær Geologi I takt med at Jordens klima tilsyneladende er under forandring, bliver klimaets tidligere svingninger interessante. I et naturligt klimasystem uden udslip af drivhusgasser, hvor store er så de naturlige variationer i temperatur og nedbør? Vi kender primært nutiden og den nære fortids klima fra observationer. Disse serier af observationer er desværre sjældent særligt lange, og jo længere tilbage i tiden vi går, jo længere bliver der geografi sk mellem observationsserierne og jo mere upålidelige bliver de. Således rækker de længste Skandinaviske temperaturserier fra Uppsala og Stockholm, tilbage til henholdsvis 1722 og 1756 AD. Hvis man ønsker at vide noget om tidligere tiders temperaturvariationer i Skandinavien må man rekonstruere dem fra naturlige arkiver der gemmer på fortidens klima. Vi er på den måde blevet bekendt med endog meget store klimasvingninger i Jordens historie. Fra super drivhuseffekttilstande i Eocæn (ca. 45 mill. år siden) til det stadigt kontroversielle»snowball earth«scenario i Ordovicium (ca. 480 mill. år siden), hvor Jorden tænkes fuldstændigt dækket af is. Vores nuværende geologiske periode, Kvartæret, er side 36 Vejret, 95, maj 2003 kendetegnet ved meget hurtige skift mellem istider og mellemistider, der manifesteres ved at der med en periode på ca år, opbygges og nedsmeltes gigantiske isskjolde; især på den nordlige halvkugle. Under den seneste istid, Weichsel, dækkede det Euro-asiasiske isskjold Skandinavien, rakte over Nordsøen til de Britiske øer og strakte sig langt ind i Rusland. Nogenlunde samtidigt var en god portion af det Nordamerikanske kontinent dækket af Weichsel-istidens største isskjold. Weichsel kulminerede i Skandinavien for omkring år siden, og vi befi nder os pt. i en minimumsituation med meget lidt is og nedsmeltede gletschere. For ikke så mange hundrede år siden befandt det europæiske subkontinent sig dog i en noget andet situation. Den Lille Istid huserede med meget kolde vintre, hvor blandt andet Themsen frøs til, og nordmændene spiste birkebark for at holde den værste sult fra døren. Vort kendskab til før-historiske klimavariationer er baseret på analyser af naturlige arkiver der gemmer på fortidens klima. I det følgende vil et par af disse arkiver blive præsenteret og diskuteret. Træringe Et af de bedst kendte arkiver for den nære fortids (~ år) klima er træringe. I en træstub ser man et system af koncentriske cirkler. Den inderste ring er fra træets første år, den yderste fra den seneste vækstperiode. Ringene kan skelnes fra hinanden på grund af to årlige vækstperioder. Træers årlige tilvækst er, i vores del af verden, primært kontrolleret af sommertemperaturen; visse steder er nedbør dog ligeledes en begrænsende faktor for væksten. Man kan ikke desto mindre i de fl este tilfælde med sindsro koble årringens tykkelse til en eller anden form for temperaturvariation i løbet af vækstperioden. Da træringserier ofte er meget ældre end de observerede temperaturserier er der her mulighed for at udtrække information om temperaturvariationer fra tiden før de instrumentelle målinger begyndte. I praksis bliver temperaturen rekonstrueret fra træringe, ved at man udgraver et stort antal fossile træstammer i et begrænset geografi sk område. Stammerne tidsplaceres omtrentlig med C- 14 metoden og indplaceres så - på baggrund af sekvensen af ringtykkelser - i forhold til stammer fra samme periode. Man opbygger derved en serie der er forankret i moderne træer og strækker sig bagud i tiden. Flere serier bliver så lagt sammen for at fjerne tilfældige udsving - støj. Derefter sammenlignes serien med meteorologiske data fra en eller fl ere nærliggende stationer. Da mange faktorer kan spille ind på et træs vækst vil man 33117_Vejret_35_ /05/03, 10:07:26

2 ofte sammenligne månedsmiddeltemperaturen med træringserien. Den eller de måneder der er bedst korreleret med træringtykkelsen indgår i beregningen af en regressionsfunktion, der igen danner grundlag for beregningen af en temperatur (Fig. 1). Temperatur-rekonstruktioner ved hjælp af træringe er hyppige (tusindvis) og dækker oftest forholdsvis lange tidsintervaller. Fra Torneträsk (Nordsverige) fi ndes en ca år lang serie baseret på fyrretræer. En systematisk Figur 1. Træringe målt i Mellemsverige. Den sorte linie er den totale tykkelse, den blå er sommerens tilvækst og den røde efterårets. Da træer har kraftig tilvækst mens de er unge, er de første ca. 100 års ringe meget tykkere end de senere. Denne forøgede tykkelse i træets unge år er sjældent kontrolleret af temperaturen og må derfor fjernes fra analysen. Figur 2. Træringtykkelse og juli-temperatur i en træringserie baseret på fyrretræer fra Mellemsverige. På trods af store afvigelser forklarer månedsmiddelet fra juli ca. 30% af variationen for perioden Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:27

3 undersøgelse af hele området har bragt yderligere ca fossile træstammer for dagens lys. Således er den anslåede alder på den ældste ring i Tornaträsk serien nu ca år; hvilket er den omtrentlige alder for fyrretræernes indvandring i området efter Weichsel-istiden. Fra Tyskland kendes der en endnu længere træringserie ( år), bestående at egetræer for den yngste del og fyrretræer for den ældste. Udover den metriske opmåling af træringtykkelsen kan den isotopkemiske sammensætning af veddet også bidrage med palæoklimatisk information. Ilt-isotoper Et af de mest pålidelige arkiver for fortidens klima er den isotopkemiske sammensætning af isen i isskjolde og gletschere. I isskjoldenes tilfælde er der også tale om de længste rekonstruktioner af atmosfærisk temperatur. Isen består af molekyler med små, men vigtige, vægtige forskelle. O-18 er den tungeste naturligt forekommende, variant af ilt. Vand der indeholder O-18 er derfor lidt tungere end vand der indeholder O-17 eller O-16 (de to andre naturlige varianter af ilt, med O-16 som klart den hyppigste forekommende). Den øgede masse fører til at vandmolekyler med O-18 er sværere at fordampe fra havets overfl ade, og tilsvarende lettere at kondensere som nedbør. I sidste ende betyder det at isotopsammensætningen af den nedbør der falder på for eksempel Grønland, er afhængig af vanddampens kildeområde, temperaturen under kondensering og hvad der er sket der imellem. Generelt gælder det, at side 38 Vejret, 95, maj 2003 jo mindre O-18 (negativ δo18) - jo koldere. Men da der er tale om to meget forskellige scenarier for henholdsvis istider og mellemistider er der udviklet to ligninger der beskriver relationen mellem δo18-værdien og temperaturen på kondensationsstedet. For de lange ( år) iskerner fra Grønland, GRIP og GISP2, er temperaturen rekonstrueret ved hjælp af isens isotopsammensætning tilbage gennem de seneste års mellemistid (Holocen); videre gennem den sidste istid (Weichsel - ca år) og måske for den forrige mellemistid (Eem) (Fig. 3). Tilmed kan man i borehullerne efter kernen er taget op, direkte måle temperaturen fra fortiden, idet isens temperatur stadig er påvirket af den temperatur sneen havde da den faldt. Da signalet med tiden sløres registrerer metoden dog kun de allerstørste svingninger (istid/mellemistid) når man kommer tilstrækkelig langt ned i borehullet. Fra det Antarktiske isskjold er der opboret iskerner der dækker fl ere istider og mellemistider. Sammenligningen med Grønlands iskerner har kastet lys over klimavariationernes globale samtidighed, eller mangel på samme. Dette arbejde har været særdeles vanskeligt da det ikke er muligt at datere is direkte, idet sammenpresningen forhindrer en egentlig identifi kation af årslag. Det har imidlertid vist sig at mængden af metan fanget i luftbobler inde i isen varierer, og at denne variation nødvendigvis er synkron på global skala. Herigennem kan det dokumenteres at det antarktiske isskjold reagerer først på mesoskala klimasvingninger. For eksempel har Weichsel-istidens afsluttende kuldeperiode på den nordlige halvkugle (Yngre Dryas) en forløber på Antarktis i»antarctic Cold Reversal«. Vegetation, biller og myg Også fossile dyre- og planterester kan give kvalitativ og kvantitativ information om fortidens klima. Information om fortidens vegetation har været tilgængelig gennem studier af pollenindholdet i sø- og moseafl ejringer i mere end 100 år. Da plantesamfund ikke kun er klimaafhængige men også underlagt vegetationsdynamik (eks. konkurrence og sygdomme) og er afhængige af jordbunden, er det ikke muligt at kvantifi cere klima fra pollen, men et kvalitativt udsagn (koldt, tørt, vådt, varmt) er muligt. Pollenanalysens væsentligste styrker er pollens utroligt høje bevaringspotentiale (de kan tåle næsten hvad som helst) og mængden af data der potentielt er til rådighed (hver cm 3 sediment indeholder som oftest fl ere pollen). Rigelige mængder af pollenkorn kan altså udtrækkes fra selv små mængder af fl ere millioner år gamle afl ejringer. Det er blandt andet lykkedes at påvise store variationer i vegetationens sammensætning ved afslutningen af Kridttiden for 66 mil. år siden; samtidigt med afslutningen på dinosaurernes hærgen. Pollenanalyse er en gammel disciplin der blev udviklet i Danmark og Sverige i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Den vekslen man ser i iskernerne mellem kortvarige ( år) kulde- og varmeperioder ved afslutningen 33117_Vejret_35_ /05/03, 10:07:28

4 af Weichsel-istiden, (Fig. 3) blev oprindeligt beskrevet på baggrund af pollen og planterester i danske søafl ejringer fra Bølling og Allerød. I dag er der analyseret for vegetationsudvikling i tusindvis af søer. Nogen af disse søafl ejringer strækker sig over den seneste istid og ned i den forrige mellemistid Eem. Tilstedeværelsen af pollen i fossile søsedimenter kan kaste lys over tidligere tiders nedbør- og temperaturmønstre. For eksempel synes den sydlige grænse for hvor gran naturligt kan udbrede sig til, at løbe igennem det sydlige Sverige. Dette skyldes at gran kræver meget kølige vintre for at kunne gå i total dvale; mildere vintre vil holde granens metabolisme i gang under meget ugunstige forhold hvilket vil påvirke væksten og i sidste ende konkurrenceevnen. Omvendt har egetræet en nordlig grænse der løber igennem det mellemste Sverige på højde med Stockholm (Limes Norrlandicus). Nordligere fund af egepollen indikerer at det fortidige klima har været en del varmere. Egentlige megafossiler (stammer og stubbe) af fyrretræer er som tidligere omtalt fremdraget fra blandt andet Torneträsk-området (Nordsverige). I dag et område der ikke understøtter nogen form for trævækst. Fund af fossile fyrretræer over trægrænsen indikerer at klimaet på disse kanter tidligere var af en beskaffenhed der muliggjorde trævækst i området. Fossiler af billeskeletter (insekter bærer deres skelet udenpå - et såkaldt exoskelet) forekommer i organiske afl ejringer (søer og moser). Selv dele af rygskjold, ben-, hoved- og kæbedele kan identifi ceres til artsniveau af eksperter. Da billefaunaen er følsom for en række klimatiske parametre kan identifi kationen af arter, og især af billesamfund, Forklaringer NAO: Den Nord Atlantiske Oscillation, egentligt et indeks over trykforskellen mellem Azorernes højtryk og det Islandske lavtryk. NAO har stor indfl ydelse på især Europas vejrforhold. Varve: En sedimentpakke af lag hvori en års-periodicitet kan udredes. Ilt (oxygen): En grundstof med tre stabile isotoper (O-16, O-17 og O-18). De tre isotoper bliver fraktioneret i fordampning og kondenseringsprocessen, således at nedbør altid er forarmet med hensyn til O-18 i forhold til vanddampens kilde. Foraminiferer: Et mikroskopisk dyr der bebor alle vandmasser. Der fi ndes planktoniske (svømmende) og bentiske (bundlevende) former. Artssammensætningen i en prøve er udpræget afhængigt af bla. temperatur. En prøve med 90% Neogloboquadrina pachyderma (sinistral) er indikator for polare vandmasser. Pollen: Kønnede formeringsceller fra planter. Disse består af et meget nedbrydningsresistent stof og fi ndes fossilt i de fl este organiske afl ejringer, eks søer og moser. Jordens tid er opdelt I geologiske perioder, Kvartæret dækker de sidste 1.5 mil år. Perioden er kendetegnet ved at klimaet svinger mellem istider og mellemistider. Kvartæret er igen inddelt i en række subperioder hvor Holocen er den nuværende varmeperiode. Før denne herskede der en istid der kaldes Weichhsel. Før Kvartæret ligger Tertiær der igen er underinddelt i en række perioder blandt andet Eocen. Meget tidligere i jordens historie ca. 480 millioner år før nu fi nder vi Ordovicium, hvorunder det postuleres at hele Jorden var dækket af et globalt isdække. Den lille Istid: En markant kuldeperiode hvis spor genfi ndes over det meste af det Nordatlantiske område, støttet af historiske og klimaarkiver. Tilsyneladende endnu en svingning på den Holocene klimatiske udvikling der blandt andet også indeholder Middelaldervarmen. En markant varmeperiode der er nogenlunde kontingent over det Nordatlantiske område. Istider og mellemistider (glacialer og interglacialer), de sidste 1.5 millioner år har klimaet på år skala varieret mellem glacialer og interglacialer. Under glacialer opbygges det isskjolde på især den Nordlige halvkugle, der igen smelter væk under interglacialer. Den rytmiske op- og nedbrydning er et resultat af ændret indstråling der skyldes små ændringer i Jordens bane omkring solen. Istider varer med den nuværende bane ca år og imellemistider Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:30

5 side 40 Vejret, 95, maj _Vejret_35_ /05/03, 10:07:31

6 Figur 3a. (modstående side) GRIP iskernen. Den isotopkemiske sammensætning af ilt i vandmolekylerne er kontrolleret af vanddampens kilde, destillation under transporten mod polerne og temperaturen ved den lokalitet hvor nedbøren falder. Jo koldere det er jo mere negative bliver O 18 værdierne. Den nuværende varmetid strækker sig år tilbage, hvorefter den seneste istid, Weichsel, huserede i ca år. Før da var vores del af verden underlagt et klimatisk regime under Eem, der kan sammenlignes med den nuværende varmetid. Den savtakkede variation, der er tydelig under især Weichsel-perioden, er de såkaldte Dansgaard-Oeschger cykler (D-O cykler); meget hurtige temperaturvariationer der også ses i havbundskerner fra Nordatlanten. Figur 3b. (modstående side) Isotopsammensætningen fra GRIP iskernen de seneste år. Holocen besidder tilsyneladende ikke variation der kan sammenlignes med variationen under Weichsel. Bemærk dog at der ved ca BP synes at være en kortvarig afvigelse mod koldere tider. Før Holocen, og inden klimaet kan siges at være fuld glacialt, optræder en periode med mange mindre klimavariationer. Disse er velbeskrevet i bl.a. søafl ejringer fra Danmark. Denne variation kan sammenfattes i Bølling, Ældre Dryas, Allerød (Bø, OD, Al) og Yngre Dryas (YD). Konventionelt visdom siger at istiden slutter ved overgangen mellem Yngre Dryas og Holocen. Det forekommer dog mere naturligt at se hele Bølling - Yngre Dryas komplekset som en overgangsfase. give et fi ngerpeg om tidligere tiders klimatiske forhold. En fordel ved at bruge biller er at deres klimatiske tolerance er væsentlig bedre defi neret end vegetationen, og måske allervigtigst, at tilstedeværelsen indikerer lokal optræden. Pollenkorn kan nemlig - i modsætning til døde biller - føres med vinden over meget store afstande. Pollenkorn af de store vindbestøvere som fyr og gran, kan tilbagelægge mange kilometer; så deres tilstedeværelse i søer og moser er ikke nødvendigvis et udtryk for at en sammenhængende skov af gran og fyr stod i umiddelbar nærhed af vådområdet. En særlig gruppe inden for insekterne, myggen (Chironomidea), er de seneste ti år blevet udviklet som palæoklimatisk indikator. I modsætning til biller der er relativt sjældne, forekommer rester af myggelarvens skelet hyppigt i søsedimenter. Selv om det synes utroligt så kan eksperter i myggens taksonomi analysere en sedimentkerne fra søbunden og opstille et fordelingsdiagram for myggesamfundets variation gennem tiden. Ved at analysere nulevende myggesamfund over en miljøgradient, kan man, med udgangspunkt i den nutidige variation i myggearternes udbredelse, komme meget tæt på en kvantitativ temperaturkurve. Med miljøgradient menes der at forskellige myggesamfunds sammensætning analyseres langs en geografi sk linie hvor en klimaparameter varierer. Det kan være fra nord til syd hvor temperaturen - eller fra vest til øst hvor f.eks. nedbøren - ændrer sig. Det kan også være en næringsstofgradient, en saltholdighedsgradient eller noget helt femte. På baggrund af sådan et datasæt kan man med enkelte prøver af fossile myggelarver, komme ret tæt på en kvalitativ temperaturbestemmelse. Helt nødvendig for rekonstruktioner baseret på Chironomiderne er imidlertid at det datasæt der opbygges som sammenligningsgrundlag (den moderne analog) også repræsenterer det klima de fossile myggelarver levede under. Man kan altså ikke rekonstruere istidsforhold med en moderne mellemistids-analog. Hjulbærere fra dybhavet En anden bærer af information om tidligere tiders klimavariationer er dybhavets sedimenter. Heri kan man både analysere sig frem til havoverfl adens temperatur, de dybere vandmassers temperatur, hvorvidt isbjerge er drevet forbi og meget andet. For det første kan man direkte påvise den tidligere tilstedeværelse af isbjerge i området hvis der i havbundsprøver forekommer meget grove sedimentkorn (småsten, grus og sand) i de ellers meget fi nkornede, lerede og organiske sedimenter. Grove korn kan nemlig umuligt nå ud midt i Atlanten uden at være ført derud indfrosset i et isbjerg. Sammenhængende lag af korn der menes transporteret af isbjerge er truffet f.eks. ud for Portugals kyst. En klar indikation af at polare vandmasser tidligere trængte noget længere sydpå end de gør i dag. For at fi nde vandmassernes temperatur - der er af stor betydning for de store linier i klimaet - anvender man Foraminiferer. En gruppe kalkskallede, mikro- Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:32

7 SST (ºC) MD Holocene YD-St1 HE 1-St2 HE 2-St3 Figur 4a. En foraminifer (på dansk: Hjulbærer) Neogloboquadrina pachyderma (sinistral). Foraminiferer er mikroskopiske, encellede organismer der bebor alle vande, enten frit i vandmasserne eller kravlende i og på bunden. Foraminiferer er miljøfølsomme og kangboquadrina pachyderma (sinistral) er en polar art, der trives under mange forhold, men klart dominerer i polare vandmasser Cal. age (kyr) Figur 4b. Eksempel på en Sea Surface Temperature (SST) rekonstruktion baseret på foraminiferer fra det vestlige Middelhav. Kurverne 1, 2, 4 og 5 er SST for henholdsvis vinter, forår, efterår og sommer. Kurve 4 er baseret på Alkener, (langkædede metyl-ketoner) der produceres af Kokkolitter (Kalkskallet plankton). Kurvens forløb minder overordnet om iskernerne (Fig 3a), høje temperaturer gennem de sidste ca år, derefter et dramatisk fald til istidsforhold. De grå vertikale felter markerer de såkaldte Heinrich events, særdeles kolde perioder. Det fremgår at temperaturvariationen mellem sommer og vinter var væsentlig mindre under istiden (fra Pérez-Folgado et al 2002). HE 3-St5 HE 4-St9 HE 5-St13 skopiske, meget udbredte og talrige dyr, der på dansk kaldes hjulbærere (Fig 4a). Der fi ndes to typer af hjulbærere: De der lever frit svævende i vandmasserne (pelagisk), og de der lever i eller på bunden (bentiske). Som hos myggene er de enkelte arter følsomme over for en række miljøparametre; primært temperatur. De giver derfor god mulighed for at opnå viden om de fortidige vandmassers fysiske beskaffenhed - både i overfl aden og ved bunden. Da bundsedimentet i oceanernes dybere dele stort set ikke rodes op kan en kerne herfra indeholde millioner af års uforstyrret arkivmateriale, og en dens indhold af grove korn og mikrofossiler kan derfor i detaljer berette om klimaet langt, langt tilbage i tiden. Hertil kommer mere specialiserede oplysninger; f.eks. baseret på den isotopkemiske sammensætning af hjulbærernes kalkskaller der - ligesom isen i gletscherne - indeholder et signal om den temperatur de blev dannet under (Fig 4b). Et andet isotopkemisk signal der ligeledes kan afl æses i kalkskaller, er opbygning og nedbrydning af isskjolde. Den lille ændring af oceanernes isotopsammensætning, der er en følge af O-16 s ophobning i gletscheris, afspejles nemlig som en svag forøgelse i mængden af O-18 i hjulbærerens kalkskal. Den isotopkemiske sammensætning af de mikroskopiske hjulbærere kan altså bruges til at beregne hvor meget vand der var bundet som is under forskellige stadier af istiden, og dermed også til at fastlægge fortidens globale ændringer i havniveauet. side 42 Vejret, 95, maj _Vejret_35_ /05/03, 10:07:33

8 Varv Fra Ångermanälven i det centrale Sverige kender man årsbetingede afl ejringer i fl odmundingen der er så veludviklet, at det har været muligt at identifi cere og aldersbestemme alle de enkelte årslag for de sidste ca år (Fig. 5a). Det enkelte årslag benævnes et»varv«og kan i store træk jævnføres med træringe. Et tykt forårslag der kan kobles til vårfl ommen (Sander et al. 2001) og et tyndt vinterlag der sedimenteres under vinterens isdække. Da hovedparten af den årlige vårfl om kan kobles til den samlede vinternedbør (der på de breddegrader bindes i sne og først frigives om foråret), kan man, gennem tykkelsesvariationer i de lagdelte afl ejringer, opnå indsigt i fortidens variationer i vinternedbøren. De yngste varv fra moderne tid er blevet sammenholdt med målinger af fl odens afstrømning. Det har muliggjort konstruktionen af en matematisk funktion der beskriver forholdet mellem den årlige vandføring og mængden af afl ejret sediment (Fig. 5b). På baggrund af denne ligning kan afstrømningen for de sidste år beregnes med rimelig stor sikkerhed. Da hovedparten af varvtykkelsen kan relateres til vårfl ommen, og dermed til den mængde sne der er faldet i oplandet vinteren igennem, må man forvente at hovedparten af variationen i varvtykkelsen er relateret til den årlige vinternedbørmængde. Et forhold der delvis kan bekræftes ved at sammenligne variationen i de meterologiske observationer med varvtykkelsen (Fig. 5c). Problemet er, at alle dataserier, helt tilfældigt, i en eller anden udstrækning, deler variation med alle andre serier. Spørgsmålet er blot: I hvor høj grad? I dette tilfælde forklarer den akkumulerede vinternedbør ca. 40% af variationen i varvtykkelsen hvilket omvendt betyder at ca. 60% af variationen må skyldes andre faktorer; som måske kan kvantifi ceres men som oftest må betragtes som støj. Opsamling I det store hele er de enkelte klimatiske arkiver ikke meget værd. De er tilfældige nedslag efter de forhåndenværende søms princip; oftest opnået i de mest utilgængelige og ubeboede dele af verden (Grønland og dybhavet). Tilsammen udgør de imidlertid et informationsrigt netværk. Vi er f.eks. nu, på baggrund af udforskningen af klimasensitive arkiver, ret sikre på at Europa har gennemgået fem klimatiske faser de sidste år. Fra år >0 og 300 frem var vi i»den Romerske Varmeperiode«, fra i»den Mørke Tids Kuldeperiode«, fra i»middelaldervarmen«; derefter frøs Europa under»den Lille Istid«frem til ca AD hvor den blev afl øst af den nuværende varmeperiode. Det er dog vigtigt at indse, at ikke alle disse konstruktioner nødvendigvis stemmer overens (kvalitativt og kvantitativt) og måske heller ikke kan bekræftes af måledata. For eksempel er der bred enighed om drivhuseffektens indfl ydelse og den stigende globale middeltemperatur. Alligevel er dele af Grønland pt. inde i en fase med nedadgående temperaturer (Hanna og Cappelen 2002) der gerne skulle give sig udslag i den isotopkemiske sammensætning af den grønlandske is. Hvis det tænkes at de centrale dele af Grønland tidligere har oplevet klimatiske svingninger der minder om det nuværende scenario, så falder de lange iskerner som et troværdigt arkiv for det regionale Nordatlantiske område. Dog viser stort set alle oceankerner i Nordatlanten, og en enkelt fra Caribien (Cariacobassinet), at temperatursvingninger i oceanet og på Grønland følges ad. Netværket af palæoklimatiske serier er blevet koblet til mesoskala atmosfæriske tilstande, som f.eks. Den Nordatlantiske Oscillation (NAO). Hypotesen er at gradienter i rekonstruktionerne (enten på tværs af Atlanten eller nord - syd gennem Europa) er udtryk for at NAO er den fælles atmosfæriske variable. Alment gælder det dog at disse rekonstruktioner af NAO ikke samstemmer. Schmutz et al. (2000) viste at ti NAO rekonstruktioner var stort set uden fælles karaktertræk. Et andet eksempel på den indbyggede problematik i rekonstruerede klimatiske data er den omdiskuterede Mann-kurve fra 1999 der viser temperaturen for de sidste år, baseret på en lang række af rekonstruktioner (Stendel og Kaas 2001). Mann-kurven viser i grove træk at temperaturen var stabil gennem det meste af perioden, med en kraftig (drivhus) opvarmning til sidst. Det vakte en del undren i palæoklimatiske kredse at man absolut ingen variation så fra Middelaldervarmen og Den Lille Istid. Det blev forklaret med, at Middelaldervarmen og Den Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:35

9 side 44 Vejret, 95, maj _Vejret_35_ /05/03, 10:07:36

10 Fig 5a. En år lang samlet kurve bestående af 42 varvtykkelses serier fra Ångermanälven. Som det ses i fi gur 5b og 5c kan en stor del af variationen tilskrives vårfl ommen og den akkumulerede vinternedbør. Fig 5b. Plot af varvtykkelsen (krydser) og vårfl ommens maksimale vandføring Qmax (cirkler). Sammenligningen mellem varvtykkelsen og afstrømningen gennem fl oden demonstrerer, at en meget stor del af variationen i varvtykkelsen er afl edt af variationen i vårfl ommen. I dette tilfælde forklarer variationen i varvtykkelsen ca. 90% af variationen i afstrømningen, hvilket retfærdiggøre en egentlig rekonstruktion af vårfl ommen for de sidste år. Fig 5c. Den akkumulerede vinternedbør (AAWP) fra Ångermanälvens opland (krydser) sammenlignet med vårfl ommen (SMF) som den er henholdsvis observeret (fi rkanter) og rekonstrueret (cirkler). AAWP repræsenterer et gennemsnit af den akkumulerede vinternedbør fra oktober til maj fra ni meteorologiske stationer. I dette tilfælde forklare den akkumulerede vinternedbør kun ca. 40 af variationen i vårfl ommen, hvilket omvendt betyder at 60% af variationen ikke er forklaret. Lille Istid var lokale europæiske fænomener, der ikke bryder igennem på den globale middeltemperatur. Senere blev det påvist at begge udsving er veludviklede i visse af de datasæt der indgår i Mann-kurven (Esper et al. 2002). I fremtiden vil den palæoklimatiske forskning bevæge sig mod egentlige kvantitative rekonstruktioner - mod kurver med en kvantitativ angivelse af en eller fl ere klimaparametre og en vurdering af usikkerheden (f.eks. Mann-kurven). Derudover vil der ganske sikkert blive forsket intenst i den rumlige og tidslige udbredelse af de allerede kendte klimasvingninger - som Den Lille Istid og Middelaldervarme. Det står allerede klart at Den Lille Istid ikke er en samtidig nedfrysning af hele Jorden, men en heterogen periode med forskellig signatur i forskellige regioner. På grund af manglende data fra især den sydlige halvkugle, er det uvist om disse klimasvingninger er globale eller regionale. I en verden der tilsyneladende er i en hidtil uset opvarmningsfase er det helt nødvendigt at have viden om hvordan sådan en opvarmning vil manifestere sig regionalt og globalt. Som allerede bemærket er Grønland i en afkølingsfase, hvilket fremtidens forskere vil kunne se i polarisens isotop sammensætning, på trods af at den globale middeltemperatur er stigende. Det åbne spørgsmål er om rekonstruerede klimaparametre er globale, regionale eller lokale. Der ligger en stor opgave i at få rede på disse forhold. Referencer Esper, J., Cook, E.R. og Schweingruber, F.H., Low-frequency signals in long tree-ring Chronologies for reconstructing past temperature variability. Science, 295(5563): Hanna, H., og Cappelen, J., 2002: Klimaet i det sydlige Grønland i de sidste 40 år. Vejret, N 3 og 4 oktober 2002 (92&93). Johnsen, S.J., D. Dahl-Jensen, W. Dansgaard, and N.S. Gundestrup Greenland palaeotemperatures derived from GRIP bore hole temperaure and ice core isotope profi les. Tellus 47B: Pérez-Folgado, M., Sierro, F.J., Flores, J.A., Cacho, I., Grimalt, J.O., Zahn, R., Shackleton, N (in press): Western Mediterranean planktonic foraminifera events and millennial climatic variability during the last 70 kyr. Marine Micropaleotology 9078, p Sander, M., Bengtsson, L., Holmquist, B., og Wohlfarth, B., Cato. I., 2001; The relationship between varve thickness and maximum annual discharge ( ). Journal of Hydrology, vol 263, p Schmutz, C., Luterbacher, J., Gyalistras, D., Xoplaki, X., og Wanner, H., 2000: Can we trust proxy-related NAO index reconstructions? Geophysical Research Letters, vol 27, no 8, p Vejret, 95, maj 2003 side _Vejret_35_ /05/03, 10:07:38

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Tre cykler, sommer og en istid

Tre cykler, sommer og en istid 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 7 K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 5 23 Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimaudviklingen gennem Pleistocæn

Klimaudviklingen gennem Pleistocæn 1 Klimaudviklingen gennem Pleistocæn Indhold: Generelle betragtninger for hele periode 1 Nye udvikling (fra 800.000 år før nu) 4 Opdeling (Cromer, Elster, Saale, Weichel) 5 Klimaet i den isfrie del af

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Klima, Kold Krig og Iskerner

Klima, Kold Krig og Iskerner Klima, Kold Krig og Iskerner En historie om baggrunden for dansk iskerneforskning og den første internationale dybdeboring i Grønland Forfatter: Vejleder: Maiken Lolck Henry Nielsen Vestre Ringgade 222,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere