Bevaringsprincipper. Kulturstyrelsen Center for Kulturarv og Arkitektur Juni Indhold:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevaringsprincipper. Kulturstyrelsen Center for Kulturarv og Arkitektur Juni 2012. Indhold:"

Transkript

1 Bevaringsprincipper Kulturstyrelsen Center for Kulturarv og Arkitektur Juni 2012 Indhold: INDLEDNING... 2 Hvorfor udarbejde bevaringsprincipper?... 2 Hvad består principperne af?... 2 AFSNIT 1. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF FORTIDSMINDER OG BYGNINGER... 3 Metode til vurdering af et fortidsminde eller en bygnings særlige betydning Beskrivelse af et fortidsminde eller en bygning Analyse... 5 Autenticitet... 5 Integritet Vurdering af fortidsmindet eller bygningens signifikans... 6 AFSNIT 2. BEVARING AF FORTIDSMINDER OG BYGNINGER... 7 Det generelle forebyggende arbejde... 7 Forebyggende arbejde for de fredede fortidsminder... 8 Tilsyn med de fredede fortidsminder... 8 Forebyggende arbejde på fredede bygninger... 9 Arbejder ud over pleje og vedligehold... 9 Istandsættelse og reparation...10 Konservering...10 Restaurering...11 Rekonstruktion/tilføjelser/ombygning...11 Dokumentation...12 Planlægning...12 AFSNIT 3. LOVGIVNING OG KONVENTIONER...12 ORDLISTE...13 EKSEMPLER...15 Eksempel 1, Vestvolden...15 Eksempel 2, Badstuestræde, København...16 Eksempel 3, Bækkemonumentet en skibssætning fra vikingetid...18

2 INDLEDNING Hvorfor udarbejde bevaringsprincipper? De fredede fortidsminder og de fredede bygninger er en vigtig del af vores historie og identitet. Lovgivningen beskytter de fredede fortidsminder og de fredede bygninger mod menneskeskabt ødelæggelse men fortæller os ikke, hvordan vi må bruge dem eller, hvordan vi sikrer dem mod de skader, der opstår som følge af tidens tand. Vi er derfor nødt til at forholde os til disse spørgsmål, hvis vi ønsker at bruge disse væsentlige dele af vor kulturarv aktivt, samtidig med at deres unikke værdier bliver bevaret for eftertiden. Kulturstyrelsen anser alle dele af kulturarven for en samfundsressource. Vi er derfor åbne overfor, at de fredede fortidsminder og de fredede bygninger kan anvendes og formidles på nye måder, der både kan imødekomme brugernes ønsker og fortidsmindernes og bygningernes bevaringsbehov. Kun ved samarbejde og dialog med det omgivende samfund kan vi udvikle en differentieret forvaltning og en tidssvarende brug og bevaring af kulturarven. De bevaringsprincipper, vi præsenterer her, skal tydeliggøre det grundlag, vi træffer beslutninger om de fredede fortidsminder og de fredede bygningers forvaltning og bevaring på. Ikke to fortidsminder eller bygninger er ens. Alle beslutninger om deres brug og bevaring træffes ud fra en gennemskuelig metodik, som forholder sig til deres oprindelighed, helhed og særlige betydning. Bevaringsprincipperne bistår Kulturstyrelsens sagsbehandlere i deres daglige arbejde og skal hjælpe ejere og forvaltere af landets fortidsminder og bygninger til at forstå vores afgørelser og til at kvalificere ansøgninger og forespørgsler om deres brug og bevaring. Kulturstyrelsens forvaltning af fortidsminderne og de fredede bygninger tager udgangspunkt i den nationale lovgivning. Forvaltningen er, udover lovgivningen, samordnet med retningslinjer, som er beskrevet i de internationale konventioner og chartre vedrørende kulturarvens bevaring. Hvad består principperne af? Bevaringsprincipperne indeholder tre hovedafsnit, der redegør for de overvejelser og processer, der indgår i Kulturstyrelsens arbejde med forvaltningen af fortidsminder og bygninger. 2

3 Første afsnit beskriver den metodik, der anvendes, når vi skal træffe forvaltningsmæssige beslutninger om et fortidsminde eller en bygnings brug og bevaring. Ved at forholde os til fortidsmindets eller bygningens oprindelighed, intakthed og særlige betydning kan vi vurdere, hvor restriktive eller ikkerestriktive vi skal være, når forvaltnings- og vedligeholdelsesmæssige spørgsmål skal afgøres. Andet afsnit beskriver de overvejelser og processer, der skal lægges til grund for bevaring af fortidsminder og bygninger. Afsnittet beskriver det sæt af metoder, der kan anvendes i bevaringsarbejdet, så værdier bevares bedst muligt. Dette spænder fra forebyggende arbejde over reparationer og istandsættelser til ombygninger og tilføjelser til fortidsmindet/bygningen. Tredje afsnit indeholder en beskrivelse af det lovgrundlag og de internationale konventioner, Kulturstyrelsens forvaltning er baseret på. AFSNIT 1. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF FORTIDSMINDER OG BYGNINGER Blandt Danmarks ca fredede fortidsminder og ca fredede bygninger er der med sikkerhed ikke to, som er helt ens. Selv blandt tilsyneladende identiske fortidsminder og bygninger er der alligevel forskelle i detaljer, beliggenhed, relation til omgivelserne, funktionshistorie eller symbolsk betydning. Derfor vil forvaltningen af to fortidsminder eller bygninger aldrig være helt den samme. Der er altid behov for en differentieret sagsbehandling, hvor tilladelser kan gives i én sammenhæng, men ikke i en anden. Det stiller helt særlige krav til Kulturstyrelsens afgørelser lige som det stiller krav til gennemsigtighed i de metoder, styrelsen anvender for at nå frem til en afgørelse. Udgangspunktet for at kunne træffe forvaltningsmæssige afgørelser om et givent fortidsminde eller en given bygning er, at man kender dets eller dens særlige betydning. Viden om et fortidsminde eller en bygnings særlige betydning kan opnås ved hjælp af forskellige metoder og med brug af mange typer af kilder. Ved udviklingen af Kulturstyrelsens metode til vurdering af fortidsminders og bygningers særlige betydning, har vi ladet os inspirere af den måde, UNESCO vurderer betydningen (signifikansen) af verdensarvsmonumenter på. 3

4 Metode til vurdering af et fortidsminde eller en bygnings særlige betydning Metoden, Kulturstyrelsen har udviklet til vurdering af et fortidsmindes eller en bygnings særlige betydning, består af tre trin: 1. Beskrivelse af fortidsmindet eller bygningen 2. Analyse af fortidsmindets eller bygningens: a. Autenticitet (oprindelighed/ægthed) b. Integritet (helhed/intakthed) 3. Vurdering af fortidsmindets eller bygningens signifikans (særlige betydning) Metoden er fleksibel og skal tilpasses og skaleres i forhold til det konkrete forvaltningsmæssige spørgsmål, der skal tages stilling til. 1. Beskrivelse af et fortidsminde eller en bygning Det første trin i belysningen af det enkelte fortidsmindes eller bygnings særlige betydning er en beskrivelse Hvad er det, vi står over for? Beskrivelsen af fortidsmindet eller bygningen deles op i elementer, der tilpasses til det givne fortidsminde eller bygning og det forvaltningsmæssige spørgsmål, der skal tages stilling til. Beskrivelsen skal være så objektiv og uvægtet som muligt. Beskrivelse af fortidsmindet eller bygningen eksempler på elementer 1 : Opførelsesår Størrelse og omfang Topografisk placering Funktion Teknologi/konstruktioner Delelementer Detaljering Materialer Historiske begivenheder Symbolsk betydning 1 Listen med elementer er kun vejledende og forslag og inspiration til øvrige elementer kan bl.a. ses i Fredningsgennemgangens vejledning. 4

5 Væsentlige ændringer Vedligeholdelsestilstand Sårbarhed 2. Analyse Efter at have foretaget en så objektiv beskrivelse af bygningen eller fortidsmindet som muligt, kan man gå videre til analysen. I analysedelen vægtes de relevante elementer fra beskrivelsen i forhold til begreberne autenticitet (oprindelighed/ægthed) og integritet (helhed/intakthed). Autenticitet Autenticitet er et udtryk for fortidsmindets eller bygningens ægthed og vedrører både den oprindelige og nuværende tilstand. Autenticitet kan både knytte sig til det materielle og det immaterielle som form, design, materiale og stof, brug og funktion, traditioner, teknik, placering, beliggenhed og symbolsk betydning. Autenticitet knytter sig ikke alene til fortidsmindets eller bygningens originale form eller struktur, men omfatter alle senere tilføjelser og ændringer, som besidder historisk eller kunstnerisk værdi i sig selv. Alle de transformationer, fortidsmindet eller bygningen har gennemlevet, kan altså bidrage til autenticiteten. De temaer eller elementer man valgte til beskrivelsen i trin 1, kan tillægges en høj, middel eller lav grad af autenticitet. Integritet Når de relevante temaer fra beskrivelsen er blevet vægtet i forhold til deres grad af autenticitet, vægtes elementernes grad af integritet på samme vis. Integritet er et udtryk for intakthed og/eller helhed. Altså hvor velbevarede de fysiske dele, helheder og sammenhænge er. En høj grad af integritet er et udtryk for: At en betydelig mængde af fortidsmindets/bygningens dele er intakte. At en så betydelig mængde af fortidsmindets/bygningens dele er til stede, at relationerne mellem At sammenhængen mellem fortidsmindet/bygningen og det miljø og de omgivelser, der har været en forudsætning for dets eksistens og funktion, er intakt og forståelig. 5

6 3. Vurdering af fortidsmindet eller bygningens signifikans Signifikans er et udtryk for fortidsmindets/bygningens betydning og væsentlighed. Signifikansen bedømmes ud fra en vurdering af type, historiske kontekst og udtryk set i lokalt, regionalt, nationalt og/eller internationalt perspektiv. Signifikans er både et udtryk for kvantitet og kvalitet dvs. er der tale om et enestående fortidsminde/bygning eller om en mere almindelig type. Er der tale om et fortidsminde eller en bygning med helt særlige kvaliteter i forhold til andre lignende fortidsminder eller bygninger? Vurderingen af signifikans tager udgangspunkt i de forudgående autenticitets- og integritetsanalyser. Princippet for vurderingen kan illustreres med diagrammet i figur 1. Signifikansen af et konkret fortidsminde eller en bygning bør altid vurderes ud fra sammenligning med andre fortidsminder eller bygninger. Signifikans Høj Mest restriktivt Autenticitet Restriktivt Lav Lav Integritet Høj Mindst restriktivt Fig. 1. Princip for vurdering af et monuments signifikans I praksis vil man ikke indtegne et fortidsminde eller en bygning i et sådant diagram, men i stedet støtte sig til en sproglig vurdering. En lav grad af autenticitet og en lav grad af integritet vil stort set altid resultere i en lav signifikans. Omvendt vil en høj grad af autenticitet og integritet resultere i en høj signifikans. Generelt vil en høj signifikans medføre en forholdsvis restriktiv forvaltning dvs. at Kulturstyrelsen vil være tilbageholdende med at give dispensationer og tilladelser til f.eks. ombygninger og ændret brug. Fortidsminder eller bygninger med en middel eller lav signifikans vil medføre en mindre restriktiv 6

7 forvaltning og der vil i højere grad kunne gives dispensationer og tilladelser til f.eks. ombygninger og tilstandsændringer. AFSNIT 2. BEVARING AF FORTIDSMINDER OG BYGNINGER Alle menneskeskabte konstruktioner er under konstant påvirkning af klima, slitage og samfundsudvikling. Denne nedbrydning kan kun modvirkes ved en målrettet indsats. Skal et monument bevares for eftertiden med størst mulig autenticitet og integritet, er pleje og vedligehold nødvendigt. Afhængigt af tilstanden kan mere omfattende arbejder være påkrævet, hvis monumentets særlige betydning skal bibeholdes. Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de forskellige typer af forebyggende indsatser og handlinger, der kan udføres på et monument som led i bevaringsarbejdet. Selvom bygningers og fortidsminders særlige betydning vurderes på samme måde, når der skal træffes beslutning om bevaringsmæssige tiltag, er der alligevel så store forskelle på de to grupper, at tilsyn og forebyggende indsatser på de respektive områder vil blive beskrevet hver for sig i det følgende. Man bør være forsigtig med at godkende bevaringsmæssige handlinger på bygninger eller fortidsminder, der svækker deres autenticitet og integritet i en grad, som forringer deres særlige betydning væsentligt. Der bør tages stilling til, om ændringerne er begrundet med hensyn til bevaring eller hensyn til brug og formidling. Det generelle forebyggende arbejde For at begrænse behovet for istandsættelsesarbejder bør der, som et led i en forebyggende indsats, foretages en løbende pleje og vedligeholdelse af både fredede fortidsminder og bygninger. Det kræver et fagligt kvalificeret tilsyn udført med forskellige tidsintervaller, afhængigt af fortidsmindets eller bygningens art og karakter. Formålet med tilsynet er dels at sikre opmærksomhed om det enkelte fortidsminde/bygning hos ejeren, dels at konstatere risici mod dets beståen. Jo hurtigere en given risiko kan minimeres, jo mindre bevaringsindsats er der behov for. Handlingsplaner 7

8 På de største og mest komplicerede fortidsminder samt på alle fredede bygninger bør der, udover det løbende tilsyn, udarbejdes egentlige handlingsplaner for vedligeholdelse. Handlingsplaner for fortidsminder udarbejdes i samarbejde mellem de ansvarlige ejere og lokale eller statslige myndigheder for bygninger udarbejdes planerne i samarbejde mellem ejere og restaureringskyndige rådgivere. En handlingsplan bør indeholde oplysninger om et fortidsmindes eller en bygnings historie, særlige betydning samt fredningsværdi. Derudover bør planen rumme informationer om ejer- og administrative forhold. Handlingsplanen kan også indeholde mål for, hvordan et fortidsminde eller en bygning skal udvikle sig på længere sigt. I handlingsplanen bør den almindelige drift være beskrevet dvs. hvordan, af hvem og hvor tit vedligeholdelsen skal foregå samt, hvor tit der skal foretages tekniske tilstandsvurderinger af hele fortidsmindet/bygningen eller dele deraf samt forudseelige større arbejder. Forebyggende arbejde for de fredede fortidsminder Det forebyggende arbejde for fortidsminder omfatter primært tilsyn, pleje samt, for især de store og komplekse fortidsminders drift (Hammershus, Kalø, Gurre, etc.), udarbejdelse af handlingsplaner. Tilsyn med de fredede fortidsminder Data fra tilsynet med fortidsminderne anvendes af Kulturstyrelsen til risikoanalyser, der kortlægger art, omfang og geografisk fordeling af skaderne på fortidsminderne. Risikoanalyserne bruger styrelsen til at udpege fortidsminder, der er særligt truet af forfald og til at prioritere den forebyggende indsats både regionalt og nationalt. De kan endvidere blive brugt til udarbejdelse af målrettede informationskampagner, der kan oplyse ejere og brugere om pleje, vedligehold og formidling af de fredede fortidsminder. Pleje af fortidsminder Staten og kommunerne har pligt til at pleje fortidsminderne på offentlige arealer, men der er ingen lovmæssige krav om, at private lodsejere skal pleje deres fortidsminder. Kommunerne kan dog pleje privatejede fortidsminder uden udgift for ejeren (se museumsloven og plejevejledningen). Tilsynsmuseerne tilbyder kommunerne at udarbejde plejeplaner (mod vederlag) i forbindelse med 8

9 tilsynet. Retningslinjer for korrekt pleje af fortidsminderne fremgår af plejevejledningen, som kan downloades fra styrelsens hjemmeside. Pleje af fortidsminder inden for rammerne af plejevejledningen kræver ikke tilladelse fra Kulturstyrelsen. Forebyggende arbejde på fredede bygninger Det forebyggende arbejde for de fredede bygninger omfatter bygningssyn og vedligeholdelsesarbejder. Tilsyn med de fredede bygninger Staten skal af bevaringsmæssige og økonomiske grunde gennemføre vedligeholdstilsyn af egne fredede bygninger med to års mellemrum 2. Vedligeholdelsessynet indeholder, ligesom handlingsplanerne (jf. afsnit om handlingsplaner), oplysninger om bygningens historie og særlige betydning samt informationer om ejer- og administrative forhold. Den almindelige vedligeholdelse vil være beskrevet dvs. hvordan, af hvem og hvor tit vedligeholdelsen skal foregå samt projektering af forudseelige større arbejder. I forbindelse med fredningsgennemgangen tilbyder Kulturstyrelsen de private ejere af fredede bygninger en handlingsplan. Handlingsplanen vil rådgive om vedligeholdelse samt prissætte fremtidige byggearbejder. Almindelige vedligeholdelsesarbejder på fredede bygninger kræver ikke tilladelse fra Kulturstyrelsen. Arbejder ud over pleje og vedligehold Hvis et fortidsminde eller en bygning er så nedbrudt, at det er i fare for at miste sin særlige betydning, er det nødvendigt at udføre arbejder, der når ud over almindelig pleje og vedligehold. Beslutninger om disse arbejder skal altid tage udgangspunkt i beskrivelsen af fortidsmindet eller bygningen og en analyse af autenticitet, integritet og signifikans. Når disse forhold er grundigt beskrevne, er det lettere at identificere, hvad der især skal passes på og dermed at formulere en handlingsplan, der bedst løser den konkrete opgave, således at mindst muligt går tabt. 2 Cirkulære om vedligeholdelse af statens bygninger, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

10 Det er altså vigtigt at vurdere, hvilken indflydelse en påtænkt handling har på stedets integritet og autenticitet. Løsningens bæredygtighed såvel æstetisk, økonomisk som ressourcemæssigt bør også indgå i beslutningsprocessen. Ethvert arbejde, der rækker ud over almindelig pleje og vedligehold, medfører en ændring af fortidsmindet eller bygningen og kræver en tilladelse fra Kulturstyrelsen. Ønsker om ændringer kan, udover at være begrundet i bevaringsmæssige problemstillinger, også være et resultat af ejeres og brugeres behov, f. eks. for at moderniserer en bygning, eller af ønsket om at styrke formidlingen af det pågældende fortidsminde eller bygning. Der forekommer ofte flere typer arbejder i forbindelse med samme opgave, arbejder, som kan omfatte istandsættelse og reparation, restaurering, rekonstruktion, tilføjelse eller ombygning. Istandsættelse og reparation Istandsættelse og reparation er nødvendig, når et fortidsminde eller en bygning er så medtaget, at almindelig pleje og vedligehold ikke længere er nok til at opretholde autenticitet, integritet og signifikans. En reparation kan finde sted, når det er nødvendigt for at få gjort et svigtende element funktionsdygtigt igen, så det kan fortsætte med at opfylde sin tiltænkte funktion. Reparationer indeholder ofte elementer af restaurering eller rekonstruktion. Indebærer reparationen udskiftning af en eller flere dele, skal der som udgangspunkt anvendes samme materialer og byggeteknik som det eksisterende, hvis dette bidrager til fastholdelsen af fortidsmindets eller bygningens autenticitet og integritet. De eksisterende forhold samt det udførte arbejde, herunder de anvendte produkter og eventuelle udskiftede/tilføjede dele, skal altid dokumenteres af restaureringskyndigt personale, dvs. arkæologer, arkitekter eller bygherres faglige rådgiver. Arbejder på fortidsminder og fredede bygninger skal udføres af kvalificeret personale. Konservering Konservering kan finde sted, hvis det er nødvendigt for at fastholde enkeltelementers materiale (f.eks. en arkitektonisk udsmykning) i den eksisterende tilstand. 10

11 Konservering, der typisk vælges når der er en høj grad af autenticitet knyttet til de eksisterende materialer, har til formål at udsætte en eventuelt igangværende nedbrydning og livstidsforlænge materialet. Restaurering Restaurering udføres med det specifikke formål at afdække/reetablere et kendt kulturhistorisk element, som er eroderet, blevet overdækket eller fjernet, i stedet for at bibeholde status quo. Konsekvensen af en restaurering vil ofte være, at visse elementer af fortidsmindet eller bygningen går tabt. Ved en vellykket restaurering skal væsentligheden af de elementer, der går tabt, opvejes af væsentligheden af de elementer, de bliver erstattet med. Rekonstruktion/tilføjelser/ombygning Skal et fortidsminde eller en bygning eller dele heraf rekonstrueres, skal der være sikkerhed for, at den påtænkte ændring er i overensstemmelse med tidligere tiders forhold. Det stiller meget store krav til dokumentationen af fortidsmindets/bygningens historie, funktion og materialer. Der skal kunne sondres mellem nyt og gammelt enten visuelt eller via en formidlende beskrivelse. Rekonstruktioner bruges primært, hvis et fortidsminde eller en bygning brænder ned eller hvis der på tilsvarende vis er sket tab af betydelige dele af det eller den. Beslutninger om en rekonstruktion skal altid træffes på baggrund af en analyse af fortidsmindets eller bygningens signifikans både før og efter tabet af hele eller dele af det er indtruffet. Tilføjelser og deciderede ombygninger stiller store krav til løsningens æstetik. Løsningen rummer mulighed for, at der kan arbejdes med nutidigt formsprog eller nyfortolkning af gammelt formsprog. Materialer kan både være nutidige eller traditionelle. Kvaliteten af det tilføjede bør stå mål med det eksisterende. Tilføjelsen eller ombygningen skal som udgangspunkt kun finde sted, når der ikke er andre muligheder til at sikre en fortsat brug eller bevaring eller hvis det er en forudsætning for at fortidsmindet eller bygningen kan bevare sin funktion. Tilføjelser til særligt fortidsminder er oftest begrundet i et konstruktivt eller formidlingsmæssigt behov. For at gøre et fortidsminde mere forståeligt for de besøgende, kan det f.eks. være nødvendigt at lave en markering af manglende eller usynlige dele. 11

12 Dokumentation Skal fortidsminderne og bygningerne bevare deres historiefortællende værdi, skal alle arbejder og handlinger dokumenteres uanset omfang og art. Som opfølgning på den analyse, der altid ligger til grund for arbejdet, skal man foretage en løbende dokumentation af f.eks. indretningsspor og eventuelle påviste ændringer. På samme måde skal man registrere den byggeteknik, der er anvendt ved fortidsmindet eller bygningens opførelse og ved eventuelle senere istandsættelser. Endelig skal man dokumentere omfanget af de igangværende arbejder og angive hvilke arbejder, der udføres og med hvilke materialer. Der kan udtages prøver af de oprindelige materialer for dels at anvende dem under arbejdet, dels for at sammenligne dem med materialer fra andre fortidsminder eller bygninger. Når arbejdet er afsluttet, samles hele dokumentationen i en istandsættelsesrapport, som afleveres til Kulturstyrelsen. Planlægning For at sikre, at de fredede fortidsminder og fredede bygninger vedbliver at være en samfundsressource, skal de inddrages i planlægningen på en balanceret måde, så deres autenticitet og integritet i videst muligt omfang respekteres, samtidig med at der tages hensyn til den generelle samfundsudvikling. AFSNIT 3. LOVGIVNING OG KONVENTIONER Bevaringsprincipperne i dette dokument sigter mod at være så overordnede og generelle, at de kan anvendes på både de fredede fortidsminder og de fredede bygninger. Principperne er ikke en endelig drejebog til de mange aspekter af bevaringsarbejdet og i praksis bliver den relevante lovgivning og tilknyttede vejledninger også inddraget i forbindelse med de forvaltningsmæssige beslutninger. Der knytter sig forskellige lovgivninger, konventioner og faglige traditioner til fortidsminder og fredede bygninger. Fortidsminder er bl.a. omfattet af museumsloven, der i 2001 implementerede Maltakonventionens principper Fredede bygninger betragtes forvaltningsmæssigt som arkitektonisk kulturarv og er bl.a. omfattet af bygningsfredningsloven, der i 1987 implementerede Granada-konventionens principper. I begge tilfælde skal man endvidere forholde sig til relevante vejledninger. Visse typer af fortidsminder er automatisk fredet ifølge museumsloven, andre forudsætter en særlig udpegning. En lang række fortidsminder er ikke fredet, men er alligevel beskyttet gennem museumsloven. 12

13 Bygninger fra før 1536 er automatisk fredet, mens andre først fredes, når bestemte krav i bygningsfredningsloven er opfyldt. Et fredet fortidsminde og en fredet bygning kan være sammenbygget, så flere love har virkning. Det ser man f.eks. ofte på borge og slotte, som i mange tilfælde er anlagt på et fredet voldsted. Enhver ændring af de fredede fortidsminder og de fredede bygninger kræver en tilladelse fra Kulturstyrelsen. Istandsættelse af fortidsminder, hvor der sker indgreb i selve fortidsmindet, udføres af Kulturstyrelsen efter delegation fra Kulturministeren. Det er styrelsens opgave at sikre, at der altid forvaltes efter proportionalitetsprincippet, dvs. at der anvendes en passende mængde ressourcer til udredningen af det enkelte monument. Kommer hensynet til beskyttelse af kulturarven i konflikt med andre offentlige interesser, skal beskyttelsen af kulturarven vejes op mod hensynet til almenvellet. ORDLISTE Autenticitet Oprindelighed; ægthed; vedrører både fortidsmindets/bygningens oprindelige og nuværende tilstand. Autenticitet kan både knytte sig til det materielle og det immaterielle. En reparation, en ændring eller en senere tilføjelse vil ofte anses for autentisk, hvis den er udført i samme eller tilsvarende materialer og efter samme håndværksmetode som originalen, men kan også være udført i andre materialer og efter andre metoder. Kravet er, at elementet besidder ægthed; altså ikke udgiver sig for at være originalt eller ældre uden at være det. Alle de transformationer et fortidsminde/bygning har gennemlevet kan bidrage til monumentets autenticitet. Autenticitet kan også knytte sig til fortidsmindets/bygningens funktion og symbolske betydning. Bevaring Alle arbejder på fortidsminder/bygninger, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse og pleje, og som medvirker til at bevare deres autenticitet og integritet. 13

14 Bæredygtighed Forvaltning som sikrer den langsigtede bevaring bedst muligt. Granadakonventionen Granadakonventionen, Convention for the Protection of the Architectural Heritage of Europe, Europarådet, Granada-konventionen omhandler beskyttelse af den arkitektoniske kulturarv. Konventionen definerer de objekter, som skal beskyttes, og udstikker rammerne for den nødvendige nationale lovgivning. Desuden forpligter konventionen deltagerne til at udforme bevaringspolitikker, som skal integrere bevaringen i andre forvaltningsområder samt regulere den nutidige brug af den arkitektoniske kulturarv. Integritet Fuldkommenhed; helhed. Integritet omhandler både fortidsmindet/bygningen og omgivelserne, og er et udtryk for: At en betydelig mængde af alle fortidsmindets/bygningens dele er til stede i en sådan grad, at fortidsmindet/bygningen kan forstås. At en betydelig mængde af alle fortidsmindets/bygningens dele er intakte. At relationerne mellem fortidsmindets/bygningens dele er opretholdt. Maltakonventionen Maltakonventionen (eller Valettakonventionen), European Convention on the Protection of the Archaeological Heritage, Europarådet, Maltakonventionen omhandler beskyttelse af den arkæologiske kulturarv. Konventionen giver en definition af den arkæologiske kulturarv og beskriver dels hvordan denne kulturarv skal bevares, dels hvordan undersøgelse af den skal foregå. Desuden beskæftiger konventionen sig med, hvordan videnskabelig information skal indsamles og tilgængeliggøres, også til offentligheden. Signifikans Fortidsmindets eller bygningens særlige betydning sammenlignet med andre tilsvarende fortidsminder eller bygninger set ud fra deres oprindelighed/ægthed (autenticitet) og deres fuldkommenhed/helhed (integritet). 14

15 EKSEMPLER Eksemplerne er tænkt som en introduktion til metodikken i bevaringsprincipperne. De omhandler ældre sager, og derfor er det ikke de anførte beskrivelser, analyser og vurderinger, som blev lagt til grund for de oprindelige afgørelser. I forbindelse med en konkret sagsbehandling ville man muligvis gå grundigere til værks med hensyn til beskrivelse og analyser samt træffe en afgørelse med mere uddybede begrundelser. De elementer, som behandles i analyserne af autenticitet og integritet i eksemplerne, er blot et udvalg af flere mulige, se afsnit 1. Eksempel 1, Vestvolden Ansøgning om tilladelse til etablering af handicapsti og bænk på voldkronen. Beskrivelse Københavns befæstning med Vestvolden er på verdensplan et af de største og bedst bevarede fæstningsanlæg fra det 19. århundrede. Byggeriet blev påbegyndt i 1886, og det tog mere end 10 år at færdiggøre hele anlægget. I 1909 udvidedes fæstningen med Tunestillingen. Den militære brug afsluttedes først i 2005, da militæret forlod Ejbybunkeren, som havde været kommandocentral for Københavns luftforsvar siden Vedligeholdelsestilstanden for selve anlægget er god, mens plejen på store områder er jævn til slet. Autenticitet 1. Topografi høj 2. Form høj 3. Funktion middel 4. Materialer høj 5. Konstruktion høj Integritet 1. Intakthed høj 2. Relation til omgivelser høj 3. Manglende elementer høj (der mangler meget få elementer) 4. Trusler høj (der er få trusler, da anlægget er fredet) Signifikans 15

16 Signifikansen må betegnes som meget høj. Det betyder, at forvaltningen af Vestvoldens fredning bør være meget restriktiv. Eksempel på afgørelse Københavns befæstning er nu under revitalisering, og der skabes ny opmærksomhed og etableres ny formidling omkring anlægget. Der skal således indrettes besøgscenter i Ejbybunkeren. I denne forbindelse foreslås det, at der etableres en handicapsti til voldkronen og placeres bænke langs stien og på voldkronen. Stien kan godkendes, i det omfang den kan følge de oprindelige ramper, og belægningen kan udføres som oprindeligt. Stien kan føres op til kanondækket, men ikke op på voldkronen, med mindre volden på dette sted i forbindelse med etableringen af Ejbybunkeren er blevet forvansket af anlægsarbejderne. Bænke kan opstilles langs stien, men ikke på voldkronen. Der bør ikke opstilles håndlister langs stien. Der lægges vægt på, at de valgte løsninger er reversible, d.v.s. at de kan fjernes og anlægget kan føres tilbage til sin oprindelige skikkelse. Eksempel 2, Badstuestræde, København Ansøgning om tilladelse til opsætning af kvist. Beskrivelse Opførelsesår: ca Fredningsomfang: Forhus med sidehus Beskrivelse: Tidstypisk, klassicistisk byhus, beboelse med butik, 6-fags byhus, 4 etager med høj kælder og heltag (tegl), grundmuret hus, pudset facade, tilbagelæggende udsmykning, delvist udnyttet loftsetage, 1 kvist mod gade og 2 mod gården, 1 nyere skorsten. Væsentlige ændringer: der mangler en skorsten, der er opsat en kvist, delvist indrettet loftsetage, nyere vinduer i 3 fag i stueetage Autenticitet 1. Topografisk placering høj (som en del af husrækken af samtidige huse) 2. Form høj 3. Funktion høj 16

17 4. Materialer middel 5. Konstruktion høj (uændret konstruktion) Integritet 1. Anlæggets intakthed høj 2. Relation til omgivende landskab høj 3. Manglende elementer høj (der er mange oprindelige elementer) 4. Tilstedeværelse af trusler høj (d.v.s. der er ingen trusler) Signifikans Ejendommen må umiddelbart tillægges en høj signifikans, idet den har stor betydning for facaderækkens helhed. Der kan dog findes begrundelser for at være mindre restriktiv: Tagetagen er udnyttet i forvejen og der er allerede en kvist. Huset er ikke unikt, fordi der er mange andre lignende huse fredet i København. Selv om det i første omgang forekommer at være et hus med meget høj autenticitet, der burde resulterer i en meget restriktiv forvaltning, ender man alligevel med at imødekomme ansøgningen. Grunden hertil er bl.a. en konkret vurdering af, at der allerede er foretaget ændringer i ejendommen, men også, at der er mange lignende huse, som er fredet i København. I et hus, som er 200 år gammelt, kan man ikke regne med en særlig høj autenticitet, da der bl.a. er ændret køkkener og indlagt varme. Der vises hensyn til moderniseringskrav, for at bygningen kan fungere som bolig. Eksempel på afgørelse Styrelsen finder at husets autenticitet svækkes ved opsætning af de to kviste. Dog er tageetagen delvist udnyttet og taget forsynet med en kvist allerede. Da huset er højt og forholdsvist smalt, vil placeringen af kvistene på taget underbygge denne kvalitet og ud fra et arkitektonisk synspunkt styrke det vertikale element. Kulturstyrelsen giver derfor tilladelse til det ansøgte projekt under forudsætning af, at de to kviste ud mod gaden udformes som nøje kopier af den eksisterende kvist. Der skal til styrelsens godkendelse fremsendes detaljeret tegninger af de nye kviste. Kvistene skal placeres mellem spærene så overskæring af spær undgås. Den langsgående bindingsværksvæg skal opretholdes, da den underbygger den oprindelige planløsning og rumstruktur. 17

18 Eksempel 3, Bækkemonumentet en skibssætning fra vikingetid Ansøgning om tilladelse til ændring af fortidsmindet i forhold til museumslovens 29 e. Ændringen består i at erstatte manglende sten med plader i cortenstål udskåret som silhuetter af sten. Formålet er formidling/forståelse af anlægget. Beskrivelse Bækkemonumentet indgår i projektet Danmarks Oldtid i Landskabet. Monumentet anses for unikt i Danmark. Landskabeligt repræsenterer Bækkemonumentet tre perioder: 1) En bronzealderhøj beliggende tæt op mod skibssætningen 2) Skibssætningen (inkluderer runesten) 3) Hærvejen passerer igennem skibssætningen Autenticitet 1. Topografisk placering høj 2. Form middel 3. Funktion høj (symbolfunktion) 4. Materialer middel 5. Konstruktion høj (uændret konstruktion) Integritet 1. Anlæggets intakthed middel 2. Relation til omgivende landskab høj 3. Manglende elementer middel 4. Tilstedeværelse af trusler lav (ingen trusler) Signifikans Fortidsmindet har, i kraft af de gennemsnitligt set høje niveauer af autenticitet og integritet, en høj signifikans. Derfor bør ansøgninger f. eks. i forhold til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 (100 m beskyttelseslinien) behandles meget restriktivt. 18

19 Eksempel på afgørelse Den foreliggende ansøgning kunne dog imødekommes. Ændringen havde til formål at råde bod på den kun middelgode integritet med hensyn til intakthed og manglende elementer. Således gav ændringen de besøgende en nemmere opfattelse af anlæggets form og dermed en bedre forståelse af anlæggets arkitektur og dets sammenhæng med landskabet. Der blev lagt vægt på, at ændringen var reversibel, idet stålpladerne blev funderet så overfladisk, at der ikke er sket skade på de jordlag, som lå under græstørven. 19

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

ANSØGNINGER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY.

ANSØGNINGER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. VEJLEDNING TIL FREDNINGSVÆRDIER SAMT BYGNINGSARBEJDER OG ANVENDELSE AF BYRUM. SENEST OPDATERET JULI 2015 DEN HVIDE KØDBY BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL 2015 Historie

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN Teorikursus Et Aarhus Charter 1 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt

Læs mere

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

Bilag - Bemærkninger og lovgivning

Bilag - Bemærkninger og lovgivning Bilag - Bemærkninger og lovgivning (Jf. Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten og jorddiger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser) Sten- og jorddiger er kulturarv og fortæller historie. Sten-

Læs mere

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Den 15. juni 2012 Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Naturstyrelsen har af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget tilsagn om støtte på 92,5

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år.

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Jannie Schultz Tlf: +4579755605 Mob: e-mail: Byg@Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-34-16 12.5.2016 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse til Udnyttelse af resterende

Læs mere

Landzonetilladelse. Afgørelse: Tilladelse til det ansøgte efter 35, stk. 1, i Lov om Planlægning meddeles hermed, på betingelse af:

Landzonetilladelse. Afgørelse: Tilladelse til det ansøgte efter 35, stk. 1, i Lov om Planlægning meddeles hermed, på betingelse af: TEKNIK OG MILJØ Mikael Damgaard Laugesen Husumer Strasse 3 24941 Flensborg Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 8025 bjgbs@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 02.34.02-P19-126-14

Læs mere

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

VÆRDISÆTNING AF ARKITEKTONISK KULTURARV AFGANGSOPGAVE / FORÅR 2014 SOFIE HVIID

VÆRDISÆTNING AF ARKITEKTONISK KULTURARV AFGANGSOPGAVE / FORÅR 2014 SOFIE HVIID VÆRDISÆTNING AF ARKITEKTONISK KULTURARV AFGANGSOPGAVE / FORÅR 2014 SOFIE HVIID INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 11 1.00.0 INDLEDNING 13 1.01.0 OPGAVENS AFSÆT 13 1.02.0 PROBLEMFELT 13 1.02.1 ET BREDERE SPEKTRUM

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ove Lambert Larsen Mosevej 11 Kyndeløse 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646

Læs mere

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at opføre en fritliggende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Helena og Lars Ehrensvärd. Mailet dd. Adresse Gurrevej 441, 3490 Kvistgård Matr.nr. 1m m.fl. Saunte By, Tikøb Ejendom 251385

Helena og Lars Ehrensvärd. Mailet dd. Adresse Gurrevej 441, 3490 Kvistgård Matr.nr. 1m m.fl. Saunte By, Tikøb Ejendom 251385 Center for Teknik, Miljø og Klima Helena og Lars Ehrensvärd Mailet dd Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/1750 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Arkæolog Tlf. 49 28 25 82

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 14. januar 2015 Jægergårdsgade / Montanagade Den 19. februar 2014 godkendte Aarhus Byråd et kombineret bolig- og butiksprojekt på hjørnet

Læs mere

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde Beslutning om bygningsfornyelse af Svaneapoteket fredet ejendom, Middelgade 2, matrikel 258 a,

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri

Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri Center for Teknik Ådalsparkvej 2, 2970 Bekendtgørelse af nedrivning Dato: 14.06.2016 Sagsnr: 2016-0041-1 Kontakt Bent Andersen Byggesagsbehandler Direkte tlf. 4849 2471 Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler.

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler. Nærværende indsamlings- og dokumentationspolitik danner rammen for det indsamlings- og dokumentationsarbejde, som Østsjællands Museum udfører indenfor rammerne af sin museale virksomhed. Indsamlings- og

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Bilag 2b Vedr. Forslag til lokalplan nr. 853 Bevarende lokalplan for Finnebyen, Århus V

Bilag 2b Vedr. Forslag til lokalplan nr. 853 Bevarende lokalplan for Finnebyen, Århus V Bilag 2b Vedr. Forslag til lokalplan nr. 853 Bevarende lokalplan for Finnebyen, Århus V Teknik og Miljø s kommentarer til Beboergruppens bemærkninger af 12.11.2008 Forslaget til bevarende lokalplan for

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5.

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5. ARKITEKTFIRMAET MERETE LIND MIKKELSEN ApS Store Kongensgade 75B. 5.tv 1264 København K 18-12-2014 Sags id.: 14/630 Sagsbehandler: Lars Kronborg Bak Landzonetilladelse til opførelse af atelier Du har på

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning Notat Til: Vedrørende: Miljø- og Planlægningsudvalget Bilag 3, Juridisk vurdering af mulighederne for at ændre/ophæve en fredning Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning I forbindelse med den påbegyndte

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe om FREDNING AF SELVSTÆNDIGE LANDSKABSARKITEKTONISKE VÆRKER

Rapport fra arbejdsgruppe om FREDNING AF SELVSTÆNDIGE LANDSKABSARKITEKTONISKE VÆRKER Rapport fra arbejdsgruppe om FREDNING AF SELVSTÆNDIGE LANDSKABSARKITEKTONISKE VÆRKER Rapport fra arbejdsgruppe R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E O M F R E D N I N G A F S E L V S T Æ N D I

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 04-11-2015 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale D Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 04-11-2015 17:00 1 (Åben) Det tidligere Danmarks Akvarium.

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning af sommerhus på Læsø, Nordjyllands Amt

Afgørelse i sagen om udskiftning af sommerhus på Læsø, Nordjyllands Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 29. juni 2004 J.nr.: 03-132/800-0008 AGS Afgørelse i sagen om

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen

Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Disposition Bevaring og forandring Teori og holdninger Barrierer, redskaber og metoder Strategi

Læs mere

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere