Forslag fra Socialdemokraternes byrådsgruppe til byrådsbeslutning om aarhusiansk satsning på grønne tage og facader. Punkt nr: 2

Transkript

1 Side: 1 Århus Byråds møde onsdag den 27. april 2011 Forslag fra Socialdemokraternes byrådsgruppe til byrådsbeslutning om aarhusiansk satsning på grønne tage og facader. Punkt nr: 2 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat. Nicolai Wammen: Så vi tager nu fat på sag nr. 2, Forslag fra Socialdemokraternes byrådsgruppe til byrådsbeslutning om aarhusiansk satsning på grønne tage og facader. Og jeg skal bede om markeringer under Kristian Würtz, Socialdemokraternes indlæg. Kristian Würtz: Socialdemokraterne fremlagde sidste år forslag om, at Aarhus Kommune skal satse på at fremme grønne tage og grønne facader. Grønne tage og grønne facader har en lang række fordele, som en vækst by som Aarhus vil nyde godt af. Det skaber en grønnere by, hvilket naturligvis er attraktivt, når vi samtidig vokser og inddrager jord til byudvikling. De grønne tage og grønne facader giver attraktive rekreative muligheder for byens borgere og gæster, ikke mindst i den tætte by, hvor det skorter på grønne åndehuller. Grønne tage og facader giver natur i byen, bl.a. fordi vi får et rigere plante- og fugleliv. Og så er der klare fordele i forhold til regnvandshåndtering, hvor de grønne tage kan slubre omkring 40% af regnvandet i sig. Endelig er der et klimabidrag, som også tæller med, selvom det ikke er overvældende stort. Socialdemokraterne noterer med tilfredshed, at rådmanden er enig i, at der på den måde er en række fordele ved at etablere grønne tage og grønne facader. Og med de fælles synspunkter, der tegner sig, jamen så skulle der da være god grobund for, at vi kan bruge flere grønne tage og flere grønne facader til også visuelt at understrege byens miljømålsætninger og byens målsætning om at blive grøn. Det er jo noget, der umiddelbart er i god samklang med en vision om at være bæredygtig og være verdens

2 Side: 2 vindhovedstad. Og det kommer jo samtidig med, at der faktisk er nogle oplagte anledninger til, at vi som kommune markerer en offensiv tilgang til arbejdet med at fremme grønne tage. Vi skal inden så forfærdeligt længe formentlig vedtage kommunens første arkitekturpolitik; der er varslet en revision af kommunens pjecer om miljøorienteret byggeri; vi skal vedtage en ny spildevandsplan. Og så ikke mindst, hvad der naturligvis er allervigtigst: Der er faktisk udsigt til rigtig stor byggeaktivitet i Aarhus i de år der kommer, og derfor så er det jo også nu, hvor en masse byggerier er i en planlægningsfase, at vi har mulighed for at rykke for alvor. Der er jo også en masse bygherrer, som går foran, rent faktisk, - eller i hvert fald en række. Vi har set offentliggørelsen af en helhedsplan for Viby Syd, der skitserer et kontorbyggeri med grønne facader. Vi har lige for to uger siden behandlet Bryggervej-planen, hvor der er krav om 50% grønne tage og 10% grønne facader, og der har vi så haft Ceres-lokalplanen, hvor der også er skitseret grønne tage. På den måde så er forudsætningerne også lidt anderledes, end da vi i sidste vinter stillede vores forslag. Og der er ikke rigtig længere noget påtrængende behov for, at vi som kommune etablerer et selvstændigt forsøgsprojekt. Teknikken den er kendt, den er brugbar, den er i brug så nu handler det om at udbrede den. Til gengæld så savner vi nok lidt i udtalelsen, at man går lidt mere offensivt til værks i arbejdet med at fremme grønne tage, og derfor så vil vi gerne henvise sagen til behandling i Teknisk Udvalg for at se, om ikke vi i fællesskab kan nå frem til nogle formuleringer på, hvordan vi kunne gøre det. Jan Ravn Christensen: Ja, det notat, vi har fået, - eller den besvarelse, vi har fået, på forslaget fra Socialdemokraterne viser jo tydeligt, at der er nogle fordele forbundet med at etablere grønne tage. Der er både en stor absorption af nedbør, der er også reduktion af energiforbrug i de ejendomme, hvor der er etableret grønne tage, og det er selvfølgelig

3 Side: 3 også med til at skabe en by med mere variation både arkitektonisk og biologisk. På den baggrund så kan jeg godt ærgre mig en lille smule over, at ambitionsniveauet ikke er lidt større i besvarelsen fra rådmanden, selvom det jo er rigtig, som Kristian Würtz også er inde på, at der er forsøg i gang rundt omkring, eller er initiativer i gang i de kommende år. Men jeg synes godt, at ambitionsniveauet kunne være en smule højere. Det kunne bl.a. være i forhold til et demonstrationsprojekt. Nu forstår jeg på Kristian Würtz, han ikke synes, det er så nødvendigt længere, som han har, - som Kristian Würtz har syntes, men jeg synes i hvert fald godt, at vi måske lige kunne vende i udvalget, om det kunne være relevant for kommunen at gå mere foran på det område. Og samtidig synes jeg også, - og det er nok dér, hvor jeg synes, at besvarelsen er lidt svag, det er jo i forhold til kommunens rolle i forhold til at etablere grønne tage på nybyggerier. Som jeg læser den besvarelse, der ligger, så er det eneste, man gør, det er sådan lidt forsigtigt at anbefale de øvrige magistratsafdelinger, at de skal overveje grønne tage. Og det, synes jeg, er et lidt uambitiøst udgangspunkt. Der synes jeg måske, vi skulle sætte os ned og drøfte, om vi ikke skulle have en kommunal målsætning omkring en andel af vores nybyggeri, hvor der er indarbejdet grønne tage. Det er jo et sted, hvor vi har mulighed for at gå foran, hvor vi ikke er afhængige af, at private bygherrer synes, det er en god idé og vi har alle de her problemer med, at vi rent lovmæssigt ikke kan få det ind i en lokalplan, medmindre at der nogle rekreative begrundelser for det. Altså, når vi som kommune bygger, så kan vi jo sådan set stille de krav til os selv, som vi nu engang lyster, og der synes jeg, vi skal være mere offensive, og det synes jeg, vi skal drøfte i Teknisk Udvalg. Så der er god grobund for en god diskussion i Teknisk Udvalg af hele den her sag i hvert fald. Niels Brøchner: Der er da dele af den her indstilling, som vi gerne vil være med til at se positivt på. Men vi har nu den opfattelse, at dem, der bygger huse, og de entreprenører, der er godt i gang med det, det er dem, der skal være med i det her. Vi kan jo risikere, at Aarhus

4 Side: 4 bliver en by, hvor ingen har råd til at bo, fordi man bygger dyrere. Fordi nu nævner jo både Kristian Würtz og til dels Jan Ravn Christensen, alle fordelene, som er beskrevet heri, men ingen af dem nævner de ulemper, der er her, og dem vil vi da gerne trække frem også i forbindelse med behandlingen i Teknisk Udvalg. Der blev heller ikke nævnt noget af det, der står heri, omkring de juridiske spidsfindigheder af, hvad der er lovhjemmel for, og hvad der ikke er lovhjemmel for. Så vi vil da gerne have udbygget de svar, når sagen kommer til Teknisk Udvalg. Og så vil vi også gerne vide, når vi kommer til Teknisk Udvalg, hvordan ser bygherrer og entreprenører på en sag som den her med at få stillet disse krav. Lars Skov: Nej, men første gang, jeg læste det her, da tænkte jeg på, hvad mener de med grønne tage, men de mener jo faktisk planter. Men jeg tænkte på noget andet, da jeg læste det her jeg tænkte faktisk på solenergi; jeg tænkte på solens stråler og ikke på opvarmning, men på omdannelse til el-energi. Der var det jo noget, man havde gjort, tror jeg, på Multimediacentret. Der havde man ofret, - jeg tror, det var 24 mio. kr., som så skulle betales tilbage over en årrække. Rigtig, rigtig mange år. Og de kunne vist ikke tilbagebetales over en overskuelig årrække over en overskuelig tid. Men det kan jo være, at det kan tilbagebetales over en overskuelig tid i fremtiden. Så det kunne være, udvalget skulle kigge på, at i stedet for at lave grønne tage med planter, så laver man grønne tage med solvarme, altså dér, hvor man omdanner solens energi til el-energi. Rabih Azad-Ahmad: Vi synes også, at det forslag, der er kommet fra Socialdemokraterne, er også et rigtig godt forslag. Nu har vi også set på det notat, som er kommet, og vi kan se på både de fordele og ulemper, og der er også kommet, sådan som jeg forstår det, i hvert fald en besvarelse i forhold til, det lå hjemligt i at få det indført i forhold til, om man kan forpligte entreprenører i at bygge eller have grønne tage. Det er noget, som jeg forstår, at

5 Side: 5 ministeren senere vil kigge på, som ikke er helt, - altså på nuværende tidspunkt så giver det ikke lovhjemmel, men at der muligvis kan komme nogle reduktioner, - hvad hedder det, - ændringer, sådan så det bliver muligt. Når man ser på de her fordele, så er der jo en lang række fordele, som, vi mener i Det Radikale Venstre, er rigtig positive, og det er noget, man burde arbejde med. Sådan som det er i dag, så skal bebyggelsen være, - så er det den æstetiske begrundelse, som skal ligge til grund for, at man kan kræve, at det er grønne tage. Men når man sådan ser på, - i forhold til det miljømæssige i det, - der står bl.a., at de grønne tage kan absorbere ca. 40% årets nedbør. Der står også noget med hensyn til støjdæmpende, - at det er mere støjdæmpende end andre tage. Og rent arkitektonisk og biologisk variation giver det naturligvis også. Og man kan også læse af de beregninger, som der er kommet, at det rent økonomisk godt kan hænge sammen på længere sigt i forhold til levetiden sådan af grønne tage. Så rent økonomisk er det faktisk også en fordel. Jeg synes, det vil være fint at få det behandlet i Udvalget for Teknik og Miljø både i forhold til det økonomiske i det, men også, hvad vi egentlig kan gøre. Jeg synes faktisk, det ville være rigtig fint, om vi i Aarhus Kommune kunne have en lokalplan, der handler om, at vi gerne vil have flere grønne tage; at vi tør at komme foran. Altså, nu er det jo sådan set et nærmest nu fænomen i Danmark, at man bygger de her grønne tage, men jeg synes, det handler da også om at se på nogle af de her mange fordele, der ligger i det, og sige, at vi også gerne vil arbejde og have en konkret lokalplan, som giver os grønnere, - som gør Aarhus grønnere og mere miljøvenlig. Kristian Würtz: Ja, det var i første omgang Lars Skovs indlæg, der fik mig til at tage ordet, fordi jeg er egentlig meget enig med Lars Skov i, at det er ikke alle tage, der skal begrønnes med bevoksning. Der kan også være tage, som skal have solceller. Der kan være facader, som skal have solceller. Der kan være facader, som ikke skal have nogen af delene, fordi det er gamle teglfacader i noget bevaringsværdigt byggeri. Men det er relevant, at

6 Side: 6 vi som kommune har en holdning til, hvordan vi vil udvikle vores by. Fordi der ligger jo sådan set nogle ressourcer i de her facader. Det har vi kunnet se, - jeg tror, i næste uge er der første spadestik på ungdomsboligbyggerier nede på havnen, hvor man rent faktisk bruger solenergi, og det er jo en ressource, som er der, og som man kan tage, og det synes jeg, vi skal have en offensiv tilgang til. Så er der spørgsmålet om, hvad hedder det, - kommunens engagement i et demonstrationsprojekt. Det første beslutningspunkt i vores beslutningsforslag det går på, at afdelingen for Teknik og Miljø skal tage initiativ til et demonstrationsprojekt inden udgangen af 2010, og der er jo en grund til, at det ikke rigtig er relevant længere. Men egentlig også fordi at tanken om at have et demonstrationsprojekt, der skal vise, kan det her lade sig gøre, eller kan det ikke lade sig gøre, - den debat den kan ikke været ret meget længere, fordi den kan lade sig gøre, og det fungerer i virkeligheden, og det er der masser af eksempler på også i vores by, og der er en række eksempler på vej i de byggerier, som, vi kan se, er ved at blive projekteret. Så jeg synes, vi skal fokusere på, hvordan kan vi sætte turbo på det her. Jan Ravn Christensen: Jeg vil bare lige sige til Niels Brøchner, at vi i hvert fald fra SF s side og det fornemmer jeg også fra resten af byrådet anerkender, at vi ikke har mulighed for at lave grønne tage, hvor vi har lyst til det; altså at der skal være nogle helt særlige æstetiske eller rekreative begrundelser for, at vi kan etablere de her grønne tage. Altså, jeg tror sådan set ikke, der er nogle af os, der anfægter lovgivningen på den måde. Det kan man så håbe, måske på sigt at man kan få en lovgivning, der ændrer på det faktum, men bare for at sige, at vi sådan set alle sammen er enige omkring det udgangspunkt, der ligger. Og det er så derfor, at jeg i hvert fald har valgt at bruge energi på at se på, jamen hvor kan vi så som kommune så måske være lidt mere aktive. Og der synes jeg altså, at den besvarelse, vi har fået, den halter i høj grad. Så kan det godt være, det ikke skal være et stort demonstrationsprojekt, men jeg synes da, hvis vi har ambitioner for, hvad vi gerne vil have, at private bygherrer de skal gøre og gerne vil stille forslag om dét, så

7 Side: 7 synes jeg også vi skal være med på, at vi som kommune skal leve op til nogle af de samme ambitioner. Så det regner jeg med, at vi kan få et bredt flertal bag efter udvalgsbehandlingen. Laura Hay: Der er ingen tvivl om, at grønne tage det kan være et rigtig positivt bidrage til byen f.eks. i form af rekreative grønne oaser og rigtig god udnyttelse af byrummet. Og derfor er og har jeg også været meget positivt indstillet, også al den stund at det var et element, vi allerede arbejdede med i hvert fald al den tid, jeg har været rådmand. Blandt andet ved at skabe rekreative friarealer. Det er faktisk sådan i hvert den tid, jeg har været rådmand der i hver eneste lokalplan, vi har haft igennem, da har det her været et element, vi har overvejet; om det kan indpasses naturligt efter de lovgivningsmæssige rammer, som jo i øvrigt er. Der er helt bestemt fordele ved grønne tage, men som andre har været inde på, inklusiv forslagsstilleren, så kan der også være ulemper. F.eks. muligheden for i stedet for at placere solceller, som bl.a. Lars Skov var inde på. En anden udfordring det er jo den, som jeg også nævnte allerede ved førstebehandlingen; at det er ikke i alle tilfælde lovligt at stille krav om grønne tage. Det er eksempelvis ikke lovligt at stille krav om grønne tage af miljømæssige hensyn. Det kan være, den mulighed senere opstår, og det er jo også bl.a. svaret til Rabih, som siger, jamen kan det her ikke være et generelt krav, vi skriver ind i lokalplaner. Nej, det kan det ikke, det er simpelthen ikke lovligt vi må, som det er i øjeblikket, primært stille det her krav af hensyn til æstetiske eller rekreative hensyn. Så siger Jan Ravn, kunne ambitionsniveauet ikke være større; det, mener SF, at det burde være. Hmm, tænker jeg, det kommer i hvert fald som en overraskelse for mig, hvis det er SF s holdning. Jeg tror ikke, vi har haft en eneste lokalplaner igennem, hvor Jan Ravn har været uenig i ambitionsniveauet, så jeg går ud fra, at den del er vi enige i. Og når det så vedrører demonstrationsprojekter, så tror jeg måske, det skyldes en

8 Side: 8 forglemmelse af førstedebatten, hvor jeg jo netop nævnte, at vi allerede var i gang med, - at der allerede var gang i at skabe demonstrationsprojekter med grønne tage, og det ville vi ikke sætte i stå, så det er sket i flere eksempler allerede i Så på det forslag, - altså forslaget er allerede opfyldt, men det var det i og for sig allerede inden, det blev stillet. For så vidt angår de øvrige magistratsafdelinger, så er jeg helt enig med Jan Ravn i, at Aarhus Kommune skal walk the talk. Hvis vi vil stille krav til private bygherrer, så må vi selv gå foran, og der har alle rådmænd jo haft rig lejlighed til at implementere grønne tage, når man har bygget, og jeg ser jo ikke eksempelvis ældreboligerne blomstre af grønne tage, så ambitionsniveauet det bør man vel bedømme hver enkelt rådmand på. Jeg synes ikke, der er eksempler på i Teknik og Miljø, at vi har etableret nye projekter, hvor vi har undladt at overveje det element. Men alt i alt så synes jeg, det kan være rigtig fornuftigt at have en drøftelse af det her i Teknisk Udvalg, men hovedoverlæggeren det må være, at grønne tage det bestemt kan være et positivt element, og vi må så tage en drøftelse af i Teknisk Udvalg, hvordan vi kan måske komme nærmere på at formulere det her ønske, der er, tror jeg, fra hele byrådet om i visse tilfælde at etablere grønne tage. Men egentlig har jeg indtryk af, at vi er ret enige i praksis, al den stund at vi jo har været enige om alle de lokalplaner, der har været sendt frem indtil nu. Jan Ravn Christensen: Ja, man må godt nok sige, at det er svært at være almindeligt byrådsmedlem her i kommunen. Jeg er helt sikker på, hvis jeg var kommet her i salen og havde stillet forslag om, at nu skulle vi have grønne tage i den og den lokalplan, så havde jeg fået at vide, jamen du skal afvente den besvarelse, der kommer fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Og det har jeg sådan set gjort, fordi jeg synes, det er fornuftigt, at vi afventer den politik, som nu engang skal vedtages, og de processer, der nu engang er. Så jeg synes, det er lidt underligt at blive klikket i skoene, at man ikke er kommet med nogle ambitioner på nogle områder, fordi at man har vidst, at der var en besvarelse på

9 Side: 9 vej. Så kan det da godt være, at det har taget rigtig, rigtig lang tid at få svaret på den, og at vi så ikke har kunnet nå at tage nogle diskussioner op tidligere i forbindelse med nogle projekter. Men jeg synes, det er lidt ærgerligt at få skudt i skoene, at man rent faktisk har været, - loyalt har afventet en besvarelse fra rådmanden, at man så har sovet, eller hvordan man nu ellers skal udtrykke det. Det, synes jeg ikke, er klædeligt for rådmanden at sige den slags ting. Så vil jeg sige, at jeg kan da også godt forstå, at magistratsafdelingerne ikke har arbejdet videre med det her. De har jo også været opmærksomme på, at der ikke er blevet lavet svar på det her forslag, at det ikke er kommet videre i proces. Det forstår jeg godt, og jeg synes da, det ville være fornuftigt, hvis magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med alle de erfaringer, som rådmanden har ridset op, måske lavet en politik eller en vejledning for området, sådan at magistratsafdelingen kunne komme mere på bane. Det er da helt klart, at man ikke sidder med en masse ekspertise på et område, som er så nyt også i Aarhus Kommune, og derfor burde rådmanden, der sørger for at gå forrest lave en vejledning til, hvordan kan man arbejde med grønne tage rundt omkring i de enkelte magistratsafdelinger. Det ville da klæde rådmanden i stedet for at anklage de magistratsafdelinger for i dag at sove i timen, og at det kun er Teknik og Miljø, der åbenbart kan finde ud af tingene. Så på med handsken. Rabih Azad-Ahmad: Det er til rådmand Laura Hay: Jeg er godt klar over, at det på nuværende tidspunkt ikke er lovligt, - eller at der i hvert fald ikke er lovhjemmel til, at man kan stille krav om grønne tage i lokalplaner. Det står jo også i det notat, som vi har fået udleveret. Der står også, at med mindre der er tale om relevante æstetiske begrundelser, - det har jeg så også fået nævnt. Men der står også, at miljøministeren har oplyst, at der arbejdes på en revision af planloven med henblik på, at kommunerne kan stille flere krav, herunder hensyn til miljømæssige fordele. Og der er ingen tvivl om, at i det her forslag ligger der også en masse, - altså i grønne tage er der en masse miljømæssige hensyn, som er nogle fordele, som man burde se på. Så lad os da håbe, at der kommer turbo på i forhold til, at ministeren går hen og ændrer på den her planlov, sådan så det bliver muligt også for kommunerne også at stille det krav.

10 Side: 10 Laura Hay: For så vidt angår de øvrige magistratsafdelinger, så er det jo sådan, at hver enkelt magistratsafdeling har en byggeafdeling. Og vi har enige om her ved byrådets første behandling, og det bliver endda konkluderet af borgmesteren, at vi skulle ikke sætte stop for projekter med grønne tage, så det går jeg ud fra, at de andre rådmænd har lyttet til og også indrettet sig efter. Og jeg klandrer bestemt ikke Jan Ravn for at sove i timen jeg synes faktisk, han er et af de meget aktive byrådsmedlemmer, så det må stå for hans egen regning. Men jeg konstaterer bare, at vi jo netop i byrådssalen, i konkrete lokalplansindstillinger, konkret har drøftet grønne tage, og der ville jeg da have håbet, at Jan Ravn havde givet udtryk for, hvis han synes, linjen var forkert, så vi kunne få en drøftelse af det, og det, tror jeg sådan set, at vi er enige i, og så er der jo ingen grund til at bygge konfliktniveauet højere, end det faktisk er. Men rent faktisk har vi jo lige præcis drøftet det element i forhold til konkrete lokalplansager, og det synes jeg da ikke, vi skal lægge skjul på. Om vi så i kommunen skal udarbejde en vejledning, det bidrager jeg meget gerne til fra Teknik og Miljø, men jeg håber, at hver enkelt rådmand har lyttet til den klare tilkendegivelse fra byrådet og fra borgmesteren om, at man ikke skulle sætte projektet i stå. Kristian Würtz: Jeg synes, bortset fra de nuancer, som er kommet ind i debatten her i den sidste halvdel, så er der vel egentlig grobund for, at man burde kunne blive enige om ét eller andet her med udsigten til de beslutninger, som jeg nævnte i mit første indlæg, og finde nogle formuleringer om, hvordan vi rent faktisk vil arbejde med det her. Fordi det, der jo også er vigtigt for os som byråd, det er, at sagerne, før de når frem til den her oval, er så stærke som overhovedet muligt. Og derfor er det jo også vigtigt, at vi sender et signal til bygherrer om, at de, inden de overhovedet henvender sig i planlægningen af byggeri, har tænkt over det her; og at vi fra kommunal side er gode til at sende nogle signaler til bygherrer, om hvor det er, vi som by gerne vil have, vi går hen ad.

11 Side: 11 Og så skal man jo have respekt for, at det ikke er alle tage, der skal være grønne, og vi ikke i alle tilfælde kan stille krav. Men der sker jo heldigvis utrolig mange fornuftige ting i en her verden, uden at det sker som direkte konsekvens af et kommunalt krav. Så altså, - det handler også om at lave en kulturændring, og der tror jeg, at hvis vi har en offensiv politik fra Aarhus fra Aarhus Kommunes side, så tror jeg, vi kan være med til at flytte den. Nicolai Wammen: Godt, og dermed er sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.