Kontrol af nationale pligtige efterafgrøder

Transkript

1 Kontrol af nationale pligtige efterafgrøder 2015

2 Kontrol af nationale pligtige efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2015 Foto: Peter Jakobsen og Anne Bach, Center for Kontrol Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf.: Fax: fvm@fvm.dk ISBN

3 Indhold Nyt siden sidst Indledning Retsgrundlag Overordnede oplysninger Procedure og behandling af kontrolsager Kontrollens indhold Faneblade i VAKS DCK (4291EF_15) Instruksens ikrafttrædelse og ajourføring Bilag A: Krydsoverensstemmelseskrav 2015 (KO-krav 1.21) Bilag B: Decimalskala for vækstudvikling i korn

4 Nyt siden sidst Nye tilladte efterafgrøder Honningurt, stauderug og almindelig rug er tilføjet listen over tilladte efterafgrøder. Såfrist For honningurt, stauderug, almindelig rug, vårbyg og korsblomstrede efterafgrøder er senest såfrist ændret til 3. september For alt andet er såfristen fastholdt til 1. august. Fjernelse af efterafgrøder Datoen for hvornår efterafgrøder tidligst må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres er ændret til den 27. oktober Dette gælder dog ikke for efterafgrøder udlagt i majs, hvor 1. marts er fastholdt som tidligste dato. Nyt alternativ Braklagte arealer kan nu også anvendes som alternativ til efterafgrøder. Tidligt såede vinterafgrøder Muligheden gælder nu foruden vinterhvede også for vinterbyg, vinterrug og triticale. 4

5 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med kontrol af nationale pligtige efterafgrøder, og alternativer til efterafgrøder, er at sikre overholdelse af gødningslovgivningens krav, og dermed begrænse udvaskningen af kvælstof. Ved kontrolbesøget skal du vurdere planlægningen og etableringen af lovpligtige efterafgrøder, blandt andet ved hjælp af indberetningen af efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast Selv, samt besigtige markerne. 1.2 Omfang af kontrollen Kontrol af efterafgrøder gennemføres for størstedelen af kontrollerne sammen med en anden kontrolordning, som oftest KO-kontrol eller arealkontrol. KO-populationen udgøres af de KO-kontroller, der i forvejen køres i perioden 1. september til 19. oktober. Ved kontrollen af disse KO-kontroller kontrolleres der dermed også for efterafgrøder, hvis KO-kontrollen foretages indenfor denne periode. Den øvrige population udgøres af de arealkontroller, hvor der i forvejen skal kontrolleres efterafgrøder i forbindelse med kontrol af MFO. 1.3 Kontrolperioden Kontrolbesøgene skal du gennemføre i perioden fra den 15. september til 26. oktober Eventuelt opfølgende kontrolbesøg, f.eks. af græsudlæg i majs, kan du gennemføre senere i efteråret 2015 eller i foråret

6 2. Retsgrundlag Reglerne om plantedække handler om, hvor stor en del af markerne jordbruger skal have tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret, samt hvilke afgrøder, jordbruger skal så. Du skal udføre kontrol af reglerne om etablering af lovpligtige efterafgrøder på baggrund af bestemmelserne i nedennævnte lov og bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen fastlægger de krav, der stilles til en virksomhed om planlægning, gødningsanvendelse og plantedække. Bekendtgørelse nr. 828 af 7. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj Bemærk, at manglende overholdelse af reglerne om efterafgrøder også er en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav Se bilag A for yderligere information om krav Reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder i efteråret 2015 er nærmere beskrevet i NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2015/2016, som du kan finde på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Instruks om kontrol af nationale pligtige efterafgrøder er lagt på intranettet. Jordbrugskontrol vil gennem kontrol-meddelelser orientere om emner vedrørende kontrol af nationale pligtige efterafgrøder, der skulle viser sig at kræve yderligere uddybning. 6

7 3. Overordnede oplysninger 3.1 Information af jordbruger Jordbruger skal altid i forbindelse med kontrollen have retssikkerhedsbrevet enten udleveret ved kontrollens begyndelse eller tilsendt sammen med varslingsbrevet, hvis kontrollen er varslet. Du krydser af i VAKS DCK, at retssikkerhedsbrevet er udleveret. Bemærk, at hvis kontrollen er gennemført sammen med KO-kontrollen, må kontrollen ikke være varslet. 3.2 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter Sikkerhedsforskrifter og veterinærhygiejniske forskrifter for kontrolbesøg finder du i Den generelle kontrolinstruks på NaturErhvervstyrelsens intranet ( 7

8 4 Procedure og behandling af kontrolsager 4.1 Varsling Varslingen af kontrollen følger varslingsreglerne for henholdsvis KO-kontrol eller arealkontrol. Hvis kontrollen er varslet, skal du i DCK huske at udfylde varslingsdatoen i faneblad Hvilket skema skal benyttes? (5050_KO og 4291EF_15) Kontroller gennemført sammen med KO-kontrol Dette er kun relevant for de kontrollører, der kører KO-kontrol i perioden for kontrol af efterafgrøder. Kontroller som du gennemfører sammen med en KO-kontrol bliver oprettet i VAKS DCK under 5050_KO (støvsugeren), og bliver indberettet til Team KO herfra (se KO centralstøvsuger vaks online 2015 ( ). Indberetningen sker ved, at du trykker på knappen Indberet til KO. Data overføres fra 5050_KO til 4291EF_15, og du skal udfylde begge skemaer. Andre Ved national kontrol skal du taste besøgsdata samt eventuelle overtrædelser i skemaet under 4291EF_15. Du skal ved national kontrol ikke oprette et skema under 5050_KO. Hvis det viser sig nødvendigt i den videre sagsbehandling vil Jordbrugskontrol oprette skemaet. 4.3 Oprettelse af KSK-linje (jordbruger udtages til kontrol) Efterafgrødesagerne har aktivitetsnummer 4291_EF og sagerne oprettes under sagsgruppe En del adresser udtrækkes på forhånd og oprettes i VAKS DCK, hvor de fordeles til afdelingerne. Disse adresser er udtrukket for at sikre, at der vil blive fortaget kontroller af alle tænkelige alternativer til efterafgrøder. De øvrige kontroller gennemføres som KO-kontroller, eller sammen med andre kontroller. For disse kontroller skal der oprettes en KSK-linje i VAKS DCK (det er endnu ikke muligt i VAKS online), før felterne kan forudfyldes. Tilknyt virksomhed Start tilknytning Tilknyt til kontrolopgave manuelt Tast F11 Under opgavekode skrives 4291EF_15 (eller 5731KO_15 ved oprettelse af KO-sager, og der tastes Ctrl + F11. Tryk på søg virksomhed Skriv CVR nummeret i feltet Nr. (Ikke under CVR nr, selvom dette ville give mest mening), og tryk ok. Sæt hak ud for virksomheden på listen og tast Ctrl + s og tryk opret skema. 8

9 Skematype sættes til KSK Angiv udtræksårsag, f.eks. TLF1. For KO-sager angives KO-udtræksårsagen. Svarfrist sættes til årets sidste dag, f.eks. d Tryk på opret registeret skema Når skemaet er oprettet forsvinder boksen, tryk derefter på vedligehold skema. Du har nu oprettet linjen til 4291EF_15 i DCK. Herefter kan du tjekke sagen ud, og data til de forudfyldte felter kommer med over i skemaet. 4.4 Nægtet kontrol Det er erfaringen, at langt de fleste jordbrugere frivilligt deltager i kontrollen. Ifølge lovbekendtgørelsens 28 har NaturErhvervstyrelsen mulighed for på stedet at gennemgå virksomhedens regnskaber mv. med henblik på at gennemføre kontrollen. Jordbrugeren har dermed pligt til at modtage kontrolbesøg. Hvis jordbruger nægter dig adgang til sin virksomhed, og medvirken fra afdelingslederen ikke hjælper, skal du hurtigst muligt meddele det til Jordbrugskontrol, der herefter vil tage stilling til, hvordan kontrollen i så fald skal gennemføres. Hvis der er tale om en KO-kontrol skal du følge KO-instruksen. 4.5 Sager uden overtrædelser (ok-sager) Hvis du ved kontrollen ikke konstaterer overtrædelser, det vil sige, at du ved kontrollen finder samme (eller mere) areal med efterafgrøder/alternativer, som ansøger har indberettet, skal du afslutte kontrollen med status FSO og udlevere eller sende ok-brev til jordbruger. Ved national kontrol danner du ok-brevet i 4291EF_15. Ved kontroller gennemført sammen med KO-kontrol danner du kontrolrapporten og indberetter sagen som en ok-sag gennem 5050_KO ved at trykke på indberet til KO. 5050_KO virker kun online. Du skal herefter tjekke sagen ind og lægge kontrolrapporten på sagen i Captia. Du skal i Captia stå som sagsbehandler og sagsstatus skal stå som ok uden høring. Du skal afslutte sagen. Sagen skal ikke overføres til Jordbrugskontrol. 4.6 Sager med overtrædelser (høringssager) Ved overtrædelse menes, at det efterafgrødeareal, du har godkendt ved kontrollen, er mindre end det indberettede areal. Husk at tage billeder, når det er relevant, og at sende dem med ud til jordbruger som bilag til høringsbrevet. Hvis du ved kontrollen konstaterer overtrædelse af efterafgrødereglerne, skal du sende et høringsbrev til jordbruger. Høringsbrevet skal du danne i 4291EF_15 ligegyldigt om der er tale om en KO-sag eller ej. Du skal herefter tjekke sagen ind og lægge brevet på sagen i Captia. Du skal i Captia sætte sagsstatus til HØS (høringssag). 9

10 Hvis jordbruger indsender høringssvar, skal du lægge det på sagen i Captia, også hvis svaret er indsendt efter høringsfristens udløb. Du skal ikke afslutte sagen i Captia efter høringsfristens udløb, men overføre den til Jordbrugskontrol. I ksk et sætter du datoen for overført til Jordbrugskontrol. I Captia skal du slette dig selv som sagsbehandler, men du skal ikke sætte en anden sagsbehandler på. Desuden er det vigtig at du ændrer ansvarlig enhed fra afdelingen til Jordbrugskontrol. Glemmer du det, har Jordbrugskontrol ingen mulighed for at finde sagen og vide, at den er uafsluttet. Kontroller sammen med KO-kontrol: Selvom du har fundet overtrædelse, skal du stadig indberette sagen i KO-støvsugeren som en ok-sag og til jordbruger sende en KO-kontrolrapport med ok ud for krav Når Jordbrugskontrol opgør kravet på baggrund af jordbrugers Fællesskema 2016, vil Jordbrugskontrol sende enten et ok-brev eller, hvis der er en overtrædelse af KO-krav 1.21, et høringsbrev med KO-karaktererne til jordbruger. 4.7 Notatpligt Hvis du mundtligt modtager oplysninger vedrørende den kontrollerede virksomhed, som har betydning for sagens afgørelse, skal du ifølge offentlighedsloven skrive et notat. Notatskabelonen finder du i Captia. Du åbner notatskabelonen, efter du har fundet sagen frem i systemet, herefter fletter du oplysninger om sagsnummer etc., og når du har noteret de oplysninger, du har modtaget, arkiverer du med det samme notatet på sagen. 4.8 Ekstra materiale til sagen Alt materiale, der vedrører kontrollen for eksempel fotos skal du lægge på sagen i Captia. 4.9 Afslutning af kontrolperioden Efter 27. oktober 2015 meddeler afdelingerne til Jordbrugskontrol, om alle bestilte kontroller er gennemført. 10

11 5. Kontrollens indhold 5.1 Generelt om kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder udlagt i efteråret 2015 hører til planperioden 2015/2016. Arealer udlagt med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i efteråret 2015, skal være indberettet elektronisk i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2015/2016, og fristen for indberetning er den 10. september Kontrollen af nationale pligtige efterafgrøde går derfor ud på at kontrollere, om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som der er indberettet i Tast Selv. Alternativerne er: Udlægning af mellemafgrøder Energiafgrøder Braklagte arealer Braklagte arealer langs vandløb og søer Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning Tidligt såede vinterafgrøder Udover de 6 alternativer til efterafgrøder, kan jordbruger også opfylde efterafgrødekravet ved hjælp af opsparing fra tidligere planperioder eller brug af en andens overskud af efterafgrøder. Kun brug af alternativerne er en del af efterafgrødekontrollen Du skal ikke kontrollere om jordbruger overholder efterafgrødekravet, da kravet først kendes, når jordbruger har indsendt sit Fællesskema Den endelige sanktionering for eventuel manglende efterafgrøder vil blive foretaget af Jordbrugskontrol, efter at efterafgrødekravet er opgjort i april Hvis jordbruger ikke har indberettet og udlagt et areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i Tast selv, og det senere viser sig, at jordbruger har et efterafgrødekrav, vil dette automatisk medføre et træk i kvælstofkvoten for planperioden 2015/2016. Det samme gør sig gældende, hvis det indberettede areal med efterafgrøder ikke er stort nok til at dække efterafgrødekravet. 5.2 Hvis jordbruger har indberettet 0 ha eller ikke har indberettet et skema i Tast Selv Hvis jordbruger har indberettet etablering af 0 ha efterafgrøder/alternativer, eller der ikke er indsendt et Gødningskvote og Efterafgrødeskema 2015 i Tast selv, skal der ske én af følgende afhængig af type af kontrol: National kontrol: Kontrollen skal du ikke udføre, og du skal ikke oprette et 4291EF_15 skema. Hvis skemaet allerede er oprettet, skal du annullere skemaet ved at skrive ANN i status i VAKS DCK. 11

12 I Captia skal status stå som ANN, og du skal lukke sagen. Husk at skrive en bemærkning i både VAKS DCK og i Captia om, hvorfor kontrollen er annulleret. Du skal ikke sende brev til jordbruger vedrørende efterafgrødekontrollen. Kontrol gennemført sammen med KO-kontrol KO-kontrolrapporten sender du til jordbruger med OK ud for krav Skemaet 4192EF_15 udfylder du med status ok og kontroldato (som du sætter til samme dato som kontrolrapporten). Fanebladene Markplan og Syn og Skøn skal du ikke udfylde, når der ikke er etableret efterafgrøder på bedriften. Sagsstatus i VAKS DCK skal være FSO. Sagsstatus i Captia skal være OK. 5050KO_15 linjen skal oprettes og udfyldes med OK ud for krav Du skal lave en bemærkning i VAKS DCK og i Captia om, at det er en kontrol som du har kørt sammen med KO-kontrol, og at der kun var indberettet 0 ha. Hvis du ikke udfylder 4291EF_15 og 5731KO_15 skemaerne med kontroldato og status, vil de stå som manglende kontroller. 5.3 Indberetning i Tast Selv På siden Indberetning efterafgrøder 2015/2016 i Tast Selv har jordbruger skulle indberette størrelsen af arealet med etablerede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i efteråret 2015, og fristen for indberetning var den 10. september Data fra Tast Selv overføres automatisk til VAKS DCK (4291EF_15). Hvis jordbruger alligevel ikke etablerede det indberettede efterafgrødeareal, eller efterafgrøden mislykkedes, skal jordbruger sørge for at nedskrive efterafgrødearealet i Tast Selv. Det er ikke tilstrækkeligt for jordbruger at have et opdateret Skema A (gødningsplanlægning) liggende på bedriften. I VAKS DCK under 4061EF_15 kan du se oplysningerne fra de indsendte skemaer, samt dato for indsendelse. Kun indberettede efterafgrødearealer accepteres, men jordbruger må gerne etablere efterafgrøder på en anden mark end indberettet i markplanen i Tast Selv under gødningskvoteberegningen, men det samlede godkendte efterafgrødeareal kan ikke overstige det i Tast Selv indberettede areal. Efterafgrødearealerne skal dog altid fremgå af jordbrugers skema A. Hvis jordbruger ønsker at opskrive efterafgrødearealet, skal jordbruger indberette dette i Tast Selv inden 10. september Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet i CAP Gå ind på CAP klient under programmer og vælg CAP INT. 12

13 I søgefeltet skriver du CVR eller CPR nr. og du taster søg. Du dobbeltklikker på Gødningskvote og Efterafgrøder indberettet i Bemærk, at indberetningerne kan sorteres alfabetisk ved at klikke på Titel eller sorteres efter indberetningsdato ved klik på Oprettelsesdato. Du klikker på Dokumentoversigt i menuen til venstre. 13

14 Du vælger den relevante indberetning (vha. indberetningstidspunktet) ved klik på Goedning2015.pdf, hvorefter skemaet åbnes. På siden Indberetning af efterafgrøder 2015 vil indberetning af efterafgrøder og alternativer for 2015 fremgå. Skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015, siden med indberetning for 2015: 14

15 5.4 Oversigt over frister vedr. efterafgrøder 2015 Den 20. juli 2015: Frist for etablering af mellemafgrøder Den 1. august 2015: Frist for udlæg af græsefterafgrøder Den 3. september 2015: Frist for etablering af efterafgrøder bestående af korsblomsterede, vårbyg, stauderug, almindelig rug og honningurt Den 7. september 2015: Frist for såning af tidlig hvede, hvis dette skal anvendes som alternativ til efterafgrøde. Den 10. september 2015: Frist for indberetning af efterafgrøder udlagt i 2015 samt alternativer. Indberetningen skal ske i Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet 2015 i Tast Selv-service. Den 20. september 2015: Mellemafgrøden må nedvisnes/nedmuldes. Den 27. oktober 2015: Efterafgrøden må nedvisnes/nedmuldes. Den 1. marts 2016: Efterafgrøder udlagt i majs må nedvisnes/nedmuldes. April 2016: Efterafgrødekravet for planperioden 2015/2016 opgøres på baggrund af Fælleskema Arealer med efterafgrøder Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. 15

16 Græsudlæg, der bruges som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. Efterafgrødetyper som kan anvendes som pligtige efterafgrøder Udlæg af rent græs uden kløver Udlæg af korsblomstrede afgrøder Cikorie Honningurt Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug og honningurt sået før eller efter høst, dog senest 3. september Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Arealer med efterafgrøder må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 27. oktober For udlæg af græs/efterafgrøder i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts Arealer med efterafgrøder skal benyttes til en forårssået afgrøde i Jævnt fordelt og veletableret efterafgrøde Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veletableret. Da kontrolperioden typisk strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 19/10 40 % Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder. Særligt for efterafgrøder/græsudlæg i majs Hvis efterafgrøden/græsudlægget i majs er udsået, men ikke dækker arealet tilstrækkeligt (jævnt fordelt og veletableret) skal du markere sagen til genbesøg i Faneblad 1 i KSK et (feltet: der bør foretages et genbesøg ). Særligt for efterafgrøder med såfrist 3. september ( national regel ) Hvis efterafgrøden ikke dækker arealet efter ovenstående trappemodel, og efterafgrøden har såfrist 3. september, skal du ikke underkende arealet, hvis efterafgrøden fremstår jævnt fordelt over hele arealet, dvs. med jævn fremspiring. Som tommelfingerregel kan du regne med planter pr. m 2, hvis der er tale om en blanding af korsblomstrede, mens hvis den ene art eller begge er vårbyg, alm. rug, stauderug eller honningurt skal tallet være højere. 16

17 Hvis der er tale om renbestand skal plantetal for den etablerede efterafgrøde indgå ved vurdering af afgrøden, se nedenstående oversigt. Oversigt over anbefalede plantetal for en række alm. landbrugsafgrøder Afgrøde Plantetal pr. m 2 Afgrøde Plantetal pr. m 2 Vårraps Rødsvingel Vinterraps Rapgræs Vårbyg Engrapgræs Rug Gul sennep Vinterhvede 200 Cikorie Alm. rajgræs Alternativer til efterafgrøder Der er i 2015 følgende seks alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2014/2015 Tidlig såning af vintersæd Braklagte arealer Braklagte arealer langs vandløb og søer Brug af alternativer skal være indberettet i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2015/2016, og fristen for indberetning var 10. september Mellemafgrøder Mellemafgrøder etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike eller gul sennep eller frøgræs, der tidligst må nedvisnes den 20. september. Følgende krav skal være opfyldt ved udlægning af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder: Mellemafgrøden skal være udsået senest den 20. juli 2015 Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september 2015 Ved udlæg af mellemafgrøder skal afgrødekode 972 benyttes 2 ha mellemafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder. Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Hvis en mellemafgrøde er vellykket, godkender du afgrøden. Ellers ser du på, om der er et plantetal på over 50 planter pr m 2 for gul sennep og olieræddike Etablering af flerårige energiafgrøder Jordbruger kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvis ved at udlægge flerårige energiafgrøder. 17

18 Følgende flerårige energiafgrøder kan benyttes: afgrødekode Afgrøde afgrødekode afgrøde 591 Hassel 602 MFO-pil 591 Ask 603 MFO-poppel 592 Pil 604 MFO-el 593 Poppel 605 MFO-hassel 594 El 606 MFO-aks 596 Elefantgræs 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde. Jordbruger skal etablere energiafgrøden på et areal, der forud har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Flerårige energiafgrøder, der etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med afgrøder nævnt i nedenstående oversigt, kan ikke godkendes og anvendes som alternativ til efterafgrøder. Arealer, der ikke er udlagt med afgrøder i omdrift Afgrødekode Afgrøde Afgrødekode Afgrøde 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 251 Permanent græs med lavt udbytte 252 Permanent græs med normalt udbytte 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 255 Permanent græs under 50 pct. Kløver 256 Permanent græs over 50 pct. Kløver 275 Permanent rullegræs 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 277 Permanent kløver til fabrik 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. Lucerne Permanent græs til fabrik MFO-brak 257 Permanent græs uden kløver 310 Udyrket mark 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons 271 Vildtager årig udtagning 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 320 Braklagte randzoner 273 Permanent lucerne til fabrik 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 274 Permanent lucerne med min. 25 pct. græs, til fabrik 350 Miljøgræs med N-kvote For at kunne erstatte pligtige efterafgrøder med flerårige energiafgrøder, må energiafgrøderne tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 på et areal, der forud har været udlagt med landbrugsafgrøder. Desuden skal det samlede areal med energiafgrøder overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009 (referenceår). Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, der kan benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. 18

19 Referenceåret sættes for at sikre, at Miljøeffekten fra arealer udlagt med energiafgrøder før 2009 ikke kan medtages. Bedriftens areal med energiafgrøder i referenceåret udregnes som summen af arealer med følgende afgrøder: Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (591), Ask (591) og Elefantgræs (596). Der er ikke fastsat krav om omdriftstid, høst af energiafgrøderne eller krav om etableringstidspunkt inden for planperioden i forbindelse med anvendelse af energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning En virksomhed kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at separere virksomhedens gylle i henholdsvis en væske- og en fiberfraktion. Efterfølgende skal fiberfraktionen forbrændes. Der skal foreligge dokumentation for, at gyllen er separeret, og at fiberfraktionen er forbrændt på et godkendt forbrændingsanlæg. Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder. Fiberfraktionen skal være afbrændt i planperioden 2014/2015, altså i perioden fra 1. august 2014 til 31. juli Tidlig såning af vintersæd Tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. For at tælle med som alternativ til efterafgrøder skal vintersæden være sået senest den 7. september, og skal være indberettet i Tast Selv inden den 10. september ha tidligt sået vintersæd erstatter 1 ha efterafgrøder. Kontrollen af tidligt sået vintersæd kontrollerer du hovedsagelig i perioden fra 11. september 2015 til 20. september Vintersæd spirer frem på 5-7 dage under normale omstændigheder. Hvis der pga. vejrforholdene ikke er optimale forhold, skal du tage hensyn til dette ved vurderingen af afgrøden (kulde, tørke, dårligt såbed mm). Ved kontrollen spørger du ind til såtidspunktet, og du vurderer, om dette er sandsynligt på baggrund af afgrødens udviklingstrin. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senest ved fristen den 7. september 2015, godkender du afgrøden. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senere end 7. september 2015, skal du ikke godkende afgrøden. Du noterer udviklingstrin for afgrøden (se bilag B), og fotograferer afgrøden/kernerne. Desuden skal du lave en vurdering af såbedets tilstand (tør/våd/kold/knoldet mm.). 19

20 I perioden fra 21. september 2015 til 27. oktober 2015 kontrollerer du også tidlig såning, men det er kun ved velbegrundet mistanke, at du skal sende sagen i høring Braklagte arealer Braklagte arealer kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis Arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2015 Græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 27. oktober 2015 Brakarealerne efterfølges af en forårssået afgrøde eller arealerne bibeholdes som brakarealer Arealerne ikke er omfattet af randzoneloven Arealerne ikke sprøjtes (dog er selektiv bekæmpelse af giftige eller aggressive plantearter tilladt) eller gødskes 1 ha brak erstatter 1 ha efterafgrøde Braklagte arealer langs vandløb og søer Pligtige efterafgrøder kan erstattes helt eller delvist ved at lade de udlagte randzoner, som ikke længere er lovpligtige, overgå til braklagte arealer langs vandløb og søer. Arealet skal ligge i hele planperioden for at kunne gælde som alternativ til efterafgrøder. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal støde op til omdriftsarealer for at kunne erstatte efterafgrøder, og skal have en bredde på 10 meter fra kronekanten. Hvis der på arealet er givet tilsagn til f.eks. miljøvenligt jordbrug eller til økologi, kan arealet ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder. Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2015, kan arealet dog godt tælle med. Tilsagn fremgår af kontrolgrundlaget (kan trækkes fra 5555_15), hvor du også kan se hvilket år tilsagnet udløbet. De fleste tilsagn udløber den 31. august. Der gælder de samme betingelser for braklagte arealer langs vandløb og søer, som for de obligatoriske randzoner. Det vil sige, at arealerne skal være dyrknings-, gødsknings og sprøjtefrie, men arealerne må gerne anvendes til græsning eller slæt. I lighed med de obligatoriske randzoner er det tilladt at udså bivenlige frøblandinger (dog ikke majs og korn). 0,25 ha braklagt areal langs vandløb erstatter 1 ha pligtige efterafgrøder. Inden kontrolbesøget kontrollerer du i KontrolGIS, hvor de lovpligtige randzoner er placeret. Fra jordbruges indberetning i tast selv finder du opgørelsen over tilmeldte braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder. Du skal udskrive et kort med markering af virksomhedens lovpligtige randzoner inden kontrolbesøget. Ved kontrolbesøget skal jordbrugeren kunne udpege de frivilligt braklagte arealer langs vandløb og søer. 20

21 Du skal foretage kontrol af mindst 10 % af disse ved besigtigelse. Hvis der er tvivl om bredden af arealerne, foretager du en kontrolopmåling. Hvis bredden af arealerne ikke er 10 meter, udvider du kontrollen til 50 % af ejendommens arealer med brak langs vandløb og søer. Hvis du underkender en stor del af arealet ved kontrollen, udvider du kontrollen til 100 % af ejendommens arealer med brak langs vandløb og søer. Hvis du ikke godkender et stykke af arealet ved kontrollen, skal du trække arealet fra det samlede areal med brak langs vandløb og søer. 5.8 Hvem er fritaget for reglerne om plantedække? Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om lovpligtige efterafgrøder, jf. lovens 3, undtagen: Virksomheder med en omsætning under kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, også selvom de er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar. Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar. Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkende) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Hvor mange ha efterafgrøder skal jordbruger udlægge i 2015? Kravet til efterafgrøder er, at for virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover, skal arealet med efterafgrøder udgøre mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis der udbringes mindre end 0,8 DE/ha, skal der etableres efterafgrøder svarende til 10 % efterafgrøder. Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar Ejendommens Under 10 ha Over 10 ha efterafgrødegrundareal Større end eller lig Ingen krav 14 pct. pligtige efterafgrøder med 0,8 DE/ha Under 0,8 DE/ha Ingen krav 10 pct. pligtige efterafgrøder 21

22 6. Faneblade i VAKS DCK (4291EF_15) DCK systemet genererer automatisk en lang række oplysninger til DCK-skemaet fra HEMA, Gødningskvote- og efterafgrødeindberetningerne i Tast Selv samt tidligere gødningsregnskaber i DCK. Jordbrugers indberetning af efterafgrøder og markplan importeres automatisk til skemaet, men indberetningen kan du opdatere ved at klikke på Hent markplan på forsiden, hvor skemaet oprettes. Bemærk, at dine eventuelle rettelser i de pågældende felter, så vil blive overskrevet. Faneblad 1 Besøgsdata Her udfyldes de tomme felter. Hvis der er vedlagt billeder fra kontrolbesøget som bilag til høringsbrevet, skal du sætte hak i feltet Fotodokumentation vedlagt høringsbrevet. I så fald vil der i høringsbrevet blive indsat en henvisning til disse billeder under bilag 2. Hvis du skønner, at der kunne blive behov for et genbesøg, for eksempel fordi der er udlæg i majs, sætter du hak i feltet Der bør foretages et genbesøg. Når/hvis du foretager genbesøg, skal du sætte kryds i feltet Dette er et genbesøg. De forhold, du konstaterer ved genbesøget indtaster du i KSK-skemaet og du laver dermed en ny version af skemaet i forhold til første kontrolbesøg. Skemaet fra første kontrolbesøg kan stadig ses i tidligere versioner i VAKS DCK. Feltet Ansøgningsnummer bruges ikke i kontrollen, men bruges som reference til nogle af de bagvedliggende skemaer ved indhentning af data til skemaet. 22

23 Faneblad 2 Efterafgrøder og alternativer Alle felter (på nær felt 2F) på faneblad 2 udfyldes automatisk med det antal efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som jordbruger har indberettet i Tast Selv, at der ville blive etableret i efteråret Afkrydsningsfeltet 2F Er der set dokumentation for afbrændte gyllefibre?, skal du dog afkrydse manuelt, hvis relevant. For at antal efterafgrøder fra afbrændte gyllefibre i felt 2E kan medregnes i felt 5B, skal felt 2F være afkrydset. Afkrydsningen er også vigtig for at antal efterafgrøder i felt 2E kommer med ud i høringsbrevet. Faneblad 3 Markplan Markplanen indlæses automatisk fra Fællesskemaet Markplanen kopieres direkte over i markplanen på faneblad 4 Syn og Skøn. Eventuelle ændringer i markplanen skal du derfor foretage på faneblad 3 Markplan, for at de ikke bliver overskrevet. Med ændringer menes for eksempel opdeling af marker, sletning af marker, ændring af afgrøder med mere. Du kan oprette/slette marker ved at trykke på Ny og Slet ude til højre for markplanen. Hvis du kun kan godkende noget af marken ved kontrollen nedskriver du antallet af efterafgrøder/alternativer i markplanen, så antallet i markplanen passer med antal godkendte efterafgrøder/alternativer ved kontrollen. Markplanen kopieres automatisk over i faneblad 4 Syn og Skøn. Det er dermed ikke længere nødvendigt at opdele marken i 2 marker. 23

24 Husk at skrive en bemærkning ud for marken under Syn og skøn om at kun noget af marken er godkendt (bemærkningen kommer med ud i høringsbrevet), så det fremgår, hvor meget af marken der ikke er godkendt, samt hvorfor. Faneblad 4 Syn og skøn I markplanen på faneblad 4 angiver du de godkendte arealer med henholdsvis efterafgrøder, mellemafgrøder, energiafgrøder, tidligt sået vinterhvede, brakarealer samt braklagte arealer langs vandløb og søer, ved at du angiver arealets størrelse og sætter kryds ved om arealet er godkendt. Hvis du underkender et areal skal du skrive en begrundelse i bemærkningsfeltet ud for den pågældende mark. Denne begrundelse kommer med ud i høringsbrevet under bilag 1. Husk også at skrive, hvis du kun har kasseret en del af en mark, skriv hvor meget du kasserer og godkender samt hvorfor. Derudover udfylder du felterne med såtid samt høsttid for hovedafgrøden, og du angiver de korrekte afgrødekoder: Afgrødekode 968 for pligtige efterafgrøder Afgrødekode 972 for mellemafgrøder Afgrødekode 591, 592, 593, 594 eller 596 for energiafgrøder Afgrødekode 11 eller 13 for tidligt sået vinterhvede Hvis det braklagte areal langs vandløb og søer (tidligere lovpligtig randzone) er anmeldt i Fælleskema 2015 som en del af en eller flere marker, vil arealet have samme afgrødekode som resten af marken. Hvis det braklagte areal langs vandløb og søer (tidligere lovpligtig randzone) er anmeldt som en selvstændig mark, vil arealet have samme afgrødekode som nabomarken, hvis nabomarken er græs. Hvis nabomarken er dyrket/i omdrift, vil arealet have afgrødekode 310 udyrkede landbrugsarealer. 24

25 Husk at krydse af i afkrydsningsfelterne, hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer overtrædelser af forbuddet mod omlægning af fodergræs eller af forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder. Faneblad 5 Resultat efterafgrøder Felt 5A er en opsummering af de indberettede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder på faneblad 2. Det er dette tal, som er jordbrugers efterafgrødekrav ved kontrollen. Felt 5B er en summering af godkendte efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder på faneblad 4. Husk at hvis antal afbrændte gyllefibre omregnet til efterafgrøder i felt 2E skal medregnes i felt 5B, skal der være kryds i felt 2F. Felt 5D er kontrollens resultat, dvs. antal indberettede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i forhold til det ved kontrollen godkendte areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder. Hvis der ikke er etableret tilstrækkeligt med efterafgrøder i forhold til indberetningen i Tast Selv, vil felt 5E angive status som FJL. Der vil ikke stå KO-karakterer, idet det først senere vil blive beregnet, om der er sket en overtrædelse af krav Hvis sagen bliver ok, vil der stå FSO under sagsstatus. 25

26 Faneblad 6 Bemærkninger Eventuelle bemærkninger til kontrollen kan du angive på faneblad 6. Disse bemærkninger kommer med ud i høringsbrevet nederst på første side. Faneblad 7 Sanktioner Dette faneblad udfyldes af Jordbrugskontrol. 26

27 7. Instruksens ikrafttrædelse og ajourføring 7.1 Kontaktpersoner i Jordbrugskontrol Lone Pilegaard Hansen (LOPH) Anders Nemming (ANDN) Thorm Bendtsen (TBE) Anne Bach (ABA) 7.2 Instruksens ikrafttrædelse Denne instruks træder i kraft den 8. september 2015, og dermed ophæves tidligere instrukser på området. 27

28 Bilag A: Krydsoverensstemmelseskrav 2015 (KO-krav 1.21) Krav 1.21 Etablering af plantedække Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, 30-35, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), 27-33, jf og bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække, jf , og 42. SMR 4: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art. 4 og 5, bilag II, B, 8) Kontrol og udtagning til kontrol: NaturErhvervstyrel sen Delkrav 1: Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret i planperiodens begyndelse etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 % af efterafgrødegrundarealet. Virksomheder kan anvende de i bekendtgørelsen seks nævnte alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet. Det er muligt at opfylde efterafgrødekravet ved brug af alternativer, men manglende opfyldelse af krav til alternativer betyder altid, at der sanktioneres for manglende efterafgrøder. Bedømmelse Ved bedømmelse af en overtrædelse er karakteren for kriteriet alvor bestemmende for karaktergivningen af omfang og varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Underkendes alternativer til efterafgrøder, bedømmes virksomheden ud fra, hvor stort et areal efterafgrøder, der mangler. Alvor: Det vurderes, hvor stort et efterafgrødeareal, der mangler. Alvoren afhænger af, hvor mange hektar, der mangler med efterafgrøder. Omfang: Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. 28

29 Varighed: Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Krav 1.21 Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille effekt i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 0,8 ha og mindre end eller lig med 3 ha. Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 3 ha og mindre end eller lig med 8 ha. Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 8 ha. Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 29

30 Bilag B: Decimalskala for vækstudvikling i korn 30

31

32 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tel fvm@fvm.dk