Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d
|
|
- Erling Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d Tidlig skrift i Æblehaven v. Annika Wiwe Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring
2 Program: Præsentation Den teoretiske ramme Projektet Del 1 Del 2 Afdækninger Opsamling og evaluering Projektet som sprogarbejde
3 Præsentation: Lektor v. pædagoguddannelsen i Holstebro Undervisning på grunduddannelse og efteruddannelsesforløb for pædagoger Kurser, oplæg, temadage o.l. Koordinator og programmedarbejder v. Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, læsning og læring. Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse ( ) Tidlig skrift i daginstitutioner ( ) Tidlig skrift i Æblehaven ( ) Sprogpædagogisk arbejde i daginstitutioner ( ) Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring
4 Projekt Tidlig skrift i Æblehaven Projektet er et udviklingsprojekt finansieret af BUPL og FoUcenter for Sprog, Læsning og Læring i VIA forløbet fra marts 2012-maj 2013 Samarbejdsparterne: Æblehaven (vuggestue og børnehave i Holstebro) 2 FoU-centermedarbejdere: Irene Salling Kristensen og Annika Wiwe Mål: At udvikle, undersøge og afprøve en dansk måde at arbejde med Tidlig skrift i institutionen, både i vuggestuen og børnehaven
5 Afsluttes med en udgivelse: Fysisk + på:
6 Den teoretiske ramme
7 Hvorfor overhovedet arbejde med skriftsprog i dagtilbud? Skrift indgår naturligt i børns liv allerede mens, de går i dagtilbud. Beskæftigelse med skriftsprog giver et øget sprogligt fokus generelt Tilegnelse af talesprog og skriftsprog kan gensidigt støtte hinanden. Arbejdet med tidlig skrift i dagtilbud kan måske lette overgangen til skolen. Bekendtgørelsen til læreplanstemaet om sprog indeholder den skriftsproglige verden Ca. 15 % af eleverne forlader Folkeskolen uden funktionelle læseevner, hvilket betyder, de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare et arbejde (jf. Pisaundersøgelse).
8 Emergent Literacy Vores arbejde bygger på Emergent Literacy- traditionen (Marie Clay, 1966). Traditionen hviler på en forestilling om, at børn tilegner sig skriftsproglige kompetencer: løbende og meget tidligere end skolestarten. i hverdagslivets uformelle møder med det og i samspil med andre børn og voksne, som ikke behøver være læsesagkyndige som fx. lærere.
9 Vores skriftsprogspædagogik Vores fokus i skriftsprogspædagogikken har været at den skal foregå på barnets præmisser, og tage udgangspunkt i barnets: Erfaringer og interesser ( det nære og det kære, populærkultur, jeg-forankret skrift) Udviklingstrin (NUZ, Hagtvets udviklingstrin) Måde at lære på (sanseligt, bro-bygnings-samtaler til konkrete ting og oplevelser) samt at Hverdag (skriftsprogsarbejdet skal integreres meningsfuldt i hverdagen, skriften skal bære kommunikation)
10 PROJEKTETS PRAKTISKE UDFØRELSE
11 Projektets 2 dele: 1. Hvordan kan vi bringe skriften ind i børnenes hverdag på en meningsfuld måde? 2. Hvordan kan vi sikre at alle børn i daginstitutionen får skriftsproglige erfaringer? (Forebyggelsesperspektiv)
12 PROJEKTETS 1. DEL: SKRIFTEN IND I BØRNENES HVERDAG
13 Projektets del 1: Vi arbejdede ud fra 3 konkrete tiltag med at inddrage skriften meningsfuldt i børnenes hverdag: Tiltag 1: Børn skal have erfaringer med skrift Tiltag 2: Børn skal have øje for skrift Tiltag 3: Børn skal have lov til at lege med og sanse skrift
14 Tiltag 1: At se skriftens betydning Børn skal have erfaringer med skrift
15 Skriftsproglige rollemodeller Voksne der viser skrift - vuggestuen
16 Voksne der taler om skrift Observation: Der kommer en pakke til Æblehaven. En pædagog noterer sig at afsenderen/posten har glemt Æ et og der derfor står Ble-haven på pakken. Det viser og fortæller hun børnene. De griner og morer sig over det. (Børnehaven)
17 - Inddragelse af børnene i dagligdagens skriftlige situationer
18 Komme og gå-tavlen vuggestue og børnehave
19 Totte bager - vuggestue
20 Dække rulleborde børnehave
21 Den daglige dokumentation - børnehave
22 - Skriftsproglige aktiviteter
23 Temaer i børnehave
24 Kobling af konkret/sansning skrift- og talesprog vuggestue
25 Tiltag 2: At få øje på skrift
26 Synlig skrift i børnehøjde + skrift der kommunikerer
27 Adgang til skrift og skriftsprogsmaterialer, fx bøger og skriveredskaber
28 Tiltag 3:At gøre skriften sanselig Børn skal have lov til at lege med og sanse skrift
29 Sanselig skrift: Små børns liv tager afsæt i sansning! Hvordan kan vi give skriften materialitet? Gøre den sanselig, tilgængelig - tilpasset vuggestueog børnehavebarnets interesse og udvikling?
30 Sansning
31 Sansning
32 Leg med skrift: Ved at man opfordrer børnene til at inddrage skriften i de lege, de leger Ved at lege og eksperimentere med skriften Ved at arbejde æstetisk med skrift Ved at lege med lyden
33 Inddrage skrift i leg - vuggestue
34 Inddrage skrift i leg - børnehave
35 PROJEKTETS 2. DEL: FOREBYGGELSEN
36 Projektets mål 2 Det forebyggende skriftsprogsarbejde Hvordan kan vi sikre at alle børn i daginstitutionen får skriftsproglige erfaringer?
37 Forebyggende skriftsprogsarbejde Relevans (jf. tidligere): Ca. 15 % af eleverne forlader Folkeskolen uden funktionelle læseevner, hvilket betyder, de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få et arbejde. Forskningsundersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem børns tale- og skriftsproglige kompetencer før skolestart og deres senere læsefærdigheder i skolen (jf. kap. 5 i Elbro 2006).
38 Forebyggende skriftsprogsarbejde I denne sammenhæng spiller børnenes tidlige kendskab til bogstaver og deres lydlige opmærksomhed den største rolle. Lydlig opmærksomhed: Evnen til at identificere lyde generelt og til at identificere lyde i ord (og koble dem til de rette bogstaver). Evnen er afhængig af barnets alder og udviklingstrin.
39 Forebyggelses-arbejde i Æblehaven Forebyggelsesdelen rummer: Systematik: - Viden om alle børns tilgang til skriften: Afdækning af børnenes lyst og kompetencer - Skriftsproget ind i alle børns hverdag Opfølgende handling: - Fokuseret opmærksomhed og indsats overfor nogle børn
40 Afdækning af børnenes skriftlige interesser og kompetencer (NUZ) Aktiviteter (ordjuletræ, årstidstræ) Observationer (ca. hver 3. måned) afkrydsningsskema (kan barnet finde sin skammel med navn (vuggestue), genkender barnet bogstaver, er barnet motiveret for skrift, dvs. både interesse og kompetence (børnehave))
41 Skriften forekommer systematisk i dagligdagen for alle børn Komme/gå-skilte (vuggestue og børnehave) Sangkuffert (vuggestue) Forskellige skriftsprogsaktiviteter ved frugtmåltidet fx forbogstav i navn, rim og ordkort (børnehave)
42 Opfølgende indsats - vuggestue: Den fokuserede indsats som opfølgning på afdækningen: Vuggestuen: Gør barnet opmærksom på skriften (fx på barnevognen og kassen med tøj) Inddrager skriften i lege med barnet
43 Opfølgende indsats - børnehave: Børnehaven: Spille spil der omfatter tal, bogstaver, mængder og rim. Tegne flotte bogstaver, der ligner dyr. Hænge dem op ved barnets plads og snakke om dem jævnligt. Inddrage bogstavernes lyde i snakken.
44 Forebyggende skriftsprogsarbejde Vigtig pointe: Det fokuserede skriftsprogsarbejde skal være meningsfuldt for barnet og indgå naturligt i dets hverdag.
45 OPSAMLING OG EVALUERING
46 Afdækninger og evaluering Vi afdækkede udvalgte børn før og efter projektet (april 2012 og april 2013). Vores afdækningsmetoder forsøger at indfange både børnenes viden om skrift i social praksis og deres skriftsproglige kompetencer
47 Opsamling: Børnegruppen samlet set udvikler sig meget gennem projekt-året, skriftsproget fylder naturlig meget i børnenes liv. Mange børn udvikler specifikke skriftsproglige kompetencer, særlig bogstavkendskab, men med forskellige tilgange til skriftsproget. Der må tænkes i supplerende tiltag for nogle børn systematisk arbejde.
48 Evaluering: At arbejde med skriftsprog i hverdagen (som i dette udviklingsprojekt) giver en større skriftsproglig viden og generel større sproglig opmærksomhed i den samlede børnegruppe. At alle børnene har lyst til at inddrage skriften. De kan selv og vil selv hvis de får lov. Skriftsprogs- og talesprogsudvikling følges ikke nødvendigvis ad: Vi ser børn der er meget skriftsprogligt stærke uden et særligt veludviklet talesprog.
49 Institutionens evaluering: Det er let at integrere skrift i de aktiviteter der i forvejen er. Det er ikke ressourcetungt, hverken i tid eller materialer. Vigtigt at udvikle egne materialer, så det giver mening ind i institutionens praksis, for både børn og voksne. Børnene har udvist et stort engagement og har udviklet deres skriftsprogskompetencer gennem projektet. Alle børn har lyst til at arbejde med skrift, men med forskellige indgangsvinkler.
50 Opmærksomhedspunkter: Vigtigt at finde en balance i lydarbejdet så det altid bliver meningsfuldt for barnet Vigtigt at tænke i forskellige læringsrum: også gå ved siden af og bagved børnene, ikke kun foran. Vigtigt at være bevidst om det enkelte barns interesse og indgang til skriften samt barnets Nærmeste UdviklingsZone inden for den skriftsproglige udvikling Vigtigt både at arbejde med børnenes lyst og motivation og deres skriftlige kompetencer.
51 Evaluering af projektets metode : Introduktion af skriftsprog er særdeles meningsfuldt for børn og pædagoger i pædagogisk praksis 1-6 år. De 3 tiltag fungerer og kan forholdsvis nemt integreres i en daglig praksis i hverdagen. Pædagogerne er glade for tiltagene og er glade for selv at kunne give tiltagene liv og udfoldelse i den specifikke institutions hverdag og kontekst.
52 NYT? Teoretisk og forskningsmæssig baseret og operationaliseret Skriftsprog i vuggestuen Større inddragelse af sansning/æstetik i skriftsprogarbejde Hverdagen anvendes (skriftsprog i social praksis, meningsfuldhed) Systematisk og fokuseret arbejde Systematiske afdækninger og evalueringer Ikke ressourcetungt
53 PROJEKTET SOM SPROGARBEJDE
54 Projektet arbejder med skrift i hele barnets sproglige miljø: Det fysiske rum Rutinesituationer Professionelle voksne Spontane og planlagte aktiviteter Kilde: Kristensen og Wiwe, Pædagogisk Ekstrakt, 2013.
55 Teoretisk inspiration: Emergent Literacy-begrebet (Marie Clay) Skriftens meningsfulde og naturlige sammenhæng (Kjeld Kjertmann) Den synlige skrift, de nære og kære ord (Ragnhild Söderbergh) Populær-kulturens rolle (Carina Fast) Jeg-forankringen, skriftsprogudviklingens faser (Bente Eriksen Hagvet) Barnets nærmeste udviklingszone (Lev Vygotsky) Førskole-barnets sanselige tilgang til verden (Hansjörg Hohr)
56 Litteratur Bennyé Austring m.fl. (2006): Æstetik og læring. København: Hans Reitzels Forlag Bekendtgørelse 764 af 26. august 2003 om temaer og mål i pædagogiske læreplaner Line Møller Daugaard m.fl.: Må jeg tegne et bogstav når børnehaveklassebørn skriver lige, hvad de vil og Arabisk er en båd, kinesisk er musik når børnehaveklassebørn udforsker tegn og skrift på tværs af sprog begge fra: Helle Pia Laursen (red.): Tegn på sprog, Forlaget UCC, 2010 Carsten Elbro (2006): Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. Carina Fast (2009): Literacy i familie, børnehave og skole. Århus: Klim. Bente Eriksen Hagvet (2004): Sprogstimulering Tale og skrift i førskolealderen. København: Alinea. Anders Skriver Jensen og Stig Broström (2012): Sproghistorier. Frederikshavn: Dafolo Kjeld Kjertmann (2002): Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. København: Alinea. Irene Salling Kristensen og Annika Wiwe (2013): Skriftsprog i børnehøjde, Fra: Vera no. 62, marts. Irene Salling Kristensen og Annika Wiwe (2013): Hvad er et godt sprogmiljø? I: Pædagogisk Extrakt nr. 4,
57 Skolens opgave: At lære børn at skrive og læse. Vuggestuens opgave: At gøre børnene fortrolige med skriften i deres omgivelser, lade skriften understøtte talesproget og børnenes konkrete/sanselige erfaringer samt vise dem at skriften har en funktion. Børnehavens opgave: At fortsætte vuggestuens arbejde samt at motivere børnene til selv at bruge skriften aktivt og at vise dem, hvad skrift kan tilbyde i forhold til talesproget. Kilde: Kristensen og Wiwe: VERA nr. 62, marts 2013.
58 Tidlig skrift Tidlig skrift (vores eget begreb): Begrebet udspringer af Emergent Literacy-traditionen og rummer de skriftsprogskompetencer, der ligger forud for konventionel skrift. Tidlig skrift inkluderer ikke kun børns skriftsproglige færdigheder såsom at kunne skrive navn på en tegning, kunne alfabetet eller kunne koble lyd og bogstav. Begrebet indeholder i lige så høj grad børnenes forståelse af, hvad skrift kan og deres lyst til at beskæftige sig med skriftsprog på mange forskellige måder og niveauer, som fx. ved at lytte til højtlæsning, lege med rim og remser eller ved at tegne historier. Dette brede skriftsprogssyn er inspireret af Anders Skriver Jensens arbejde med sproghistorier og skriftsprogsindikatorer i børnehave og børnehaveklasse (Jensen og Broström 2012).
59 De 4 skriftsprogsfaser 1. Præfonetisk skrivning/legeskrivning: Barnet skriver noget der ligner eller ikke ligner bogstaver, kobler ikke lyd og bogstav 2. Semifonetisk skrivning: Barnet skriver bogstaver med begyndende men ufuldkommen kobling af lyd og bogstav 3. Fonetisk skrivning: Barnet skriver bogstaver og kobler lyd med bogstav, skriver lydret 4. Konventionel skrivning: Barnet skriver og staver korrekt Hagtvet, 2004.
60 Barnets nærmeste udviklingszone (NUZ) Kan = Barnets aktuelle niveau Kan ikke = Barnets potentielle niveau Kan næsten/nuz= Det barnet kan med støtte fra en mere kompetent person/en voksen. Barnet kan gøre det alene i morgen, som det i dag kan gøre i samarbejde med andre.
Tidlig skrift Forbudt for børn?
Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSammenhæng mellem - eller blot overgang til?
Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereSamarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole
Læs mereTidlig literacy et indskolingsprojekt med pædagoger og lærere på Frederiksberg
29. oktober 2014 Tidlig literacy et indskolingsprojekt med pædagoger og lærere på Frederiksberg (Skolenavne), Frederiksberg Kommunes skoleafdeling samt Nationalt Videncenter for Læsning er gået sammen
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mere2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36
Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereSTESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER
STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereOpdagende skrivning. Bondegårdsbesøg. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. DKK prøve Prøvenummer:
Opdagende skrivning Bondegårdsbesøg University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse DKK prøve Prøvenummer: Vejleder: Rikke Finnerup Helen Arvard Clemmesen Antal tegn: 22000 Indholdsfortegnelse
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs merePædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.
1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereDokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:
Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste
Læs mereTilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34
Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34 Hvordan er normeringen på institutionen? Antal uddannet personale: 4 pædagoger Kirsten, daglig leder 37t Ann 37t Signe 33t Vinni 30t
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mere