Bacheloruddannelserne

Transkript

1 Evalueringsrapport Oktober 2009 Bacheloruddannelserne Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

2 Indhold Forord... 4 Resumé Metode Metode i forhold til udarbejdelse af spørgeskemaet Pilottest af spørgeskema Distribution af spørgeskema Metode i forhold til analyse og fremstilling af resultaterne Analyser Indeks Metodiske overvejelser i anvendelsen af kommentarerne Førsteåret Scienceåret Førsteårsprojektet Arbejdsbelastning Arbejdsbelastning på første studieår Arbejdsbelastning på andet studieår Arbejdsbelastning på tredje studieår Faglig sammenhæng og progression Læringsmål og eksamen Forsinkelse i studiet Forsinkelse på førsteåret Forsinkelse på andetåret Forsinkelse på tredjeåret Opfyldelse af kompetencemål Studiemiljø Det sociale liv på studiet Ensomhed Diskrimination Læsegrupper/læsemakker Kontakt til undervisere Faglig integration og fremtidsovervejelser De studerendes tidsforbrug og hverdagen på studiet... 46

3 10.1 De studerendes tidsforbrug Hverdagen på studiet Studiet overordnet set Informationen til de studerende Bachelorprojektet... 50

4 Forord Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet iværksatte i 2005 en gennemgribende studiereform, som bl.a. involverede en gradvis indførelse af en kvartalsstruktur på alle uddannelser. Rigsrevisionen påpeger i april 2008 i sin Beretning til statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne, at der stort set ikke gennemføres evalueringer af hele uddannelser, men kun af de enkelte uddannelseselementer. Da de to første halve årgange studerende i foråret 2009 havde gennemført deres bacheloruddannelse efter ny studieordning, besluttede Det Naturvidenskabelige Studienævn derfor at gennemføre en evaluering af bacheloruddannelsen som helhed. Spørgeskemaet blev udsendt, ikke alene til alle endnu aktive studerende på årgang 2005, men også på årgang 2006 og 2007, i alt 436 personer. 299 påbegyndte besvarelse af skemaet og har dermed bidraget med besvarelser, mens 246 gennemførte hele spørgeskemaet. Formålet med undersøgelsen var tredobbelt. Udover den egentlige evaluering af uddannelsen rummede spørgeskemaet en række spørgsmål, der specifikt spurgte ind til opnåelse af kompetencemålene, da dette er et af de kriterier, der anvendes i akkrediteringsprocessen. Endelig blev der stillet nogle spørgsmål, der er identiske med nogle af dem, der blev anvendt i den store undersøgelse af det psykiske Studiemiljø 2007 ved Aarhus Universitet (rapport maj 2008). Herved muliggøres en direkte benchmarking i forhold til et andet af landets andre naturvidenskabelige fakulteter. Undersøgelsen og rapporten er udarbejdet af Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat ved fuldmægtig Caroline Zoffmann Jessen og fuldmægtig Stinne Hørup Hansen samt studieleder Palle Waage Jensen. Vi vil gerne rette en tak til de personer på fakultetssekretariat, studienævn, institutter, Jacob Jensen og Bruno Mølgaard Geertsen fra studiekontoret, som har været behjælpelige i processen. Endelig også en stor tak til de studerende, som brugte tid til seriøst at besvare det lange spørgeskema og tilføje deres personlige kommentarer. Denne rapport omfatter alle undersøgelsens spørgsmål. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor stor detaljeringsgraden er. Ved nogle spørgsmål er der detaljeret redegjort for forskelle mellem de enkelte studieretninger og årgange. I andre tilfælde, hvor der ikke efter vores mening er signifikante forskelle, er resultaterne behandlet mere summarisk. I rapporten er endvidere inkluderet resumeer af kommentarfelterne. Enkelte karakteristiske kommentarer er medtaget i fuld udstrækning. Selv om vi i disse valg har forsøgt at være objektive, må der ifølge sagens natur være tale om et subjektivt valg. Hvis man ønsker at se den komplette undersøgelse fordelt på studieretninger eller årgange, vil den kunne findes på SDUs intranet.

5 Resumé Overordnet set har tilbagemeldingerne fra de studerende været positive. Der er en klar overvægt af svar i kategorierne tilfreds/ meget tilfreds og tilsvarende. Kun et enkelt spørgsmål giver et negativt svar for alle studieretningers vedkommende, mens et mindre antal gør det for enkelte studieretninger. Til det overordnede, centrale spørgsmål: Hvor tilfreds er du med studiet overordnet set svarer 83 tilfreds eller meget tilfreds. Der har i spørgeskemaet været en række kommentarfelter, som de studerende har benyttet i stor udstrækning. En stor del af kommentarerne har været positive, men der har også været en række kritiske kommentarer. I rapporten er de studerendes kommentarer til visse spørgsmål gengivet. At der er medtaget flere kritiske kommentarer end positive, er ikke et udtryk for, at de i alle spørgsmål har været i tilsvarende overtal, men afspejler snarere, at de repræsenterer mere forskelligartede synspunkter end de positive, og at de kritiske kommentarer også, i nogle tilfælde, giver forbedringsforslag. Efterfølgende resumeres for den travle læser undersøgelsens hovedresultater. 1. Førsteåret På alle studieretninger undtagen matematik og fysik mener et flertal, at førsteåret dannede et godt fundament for det senere studieforløb. Kun blandt de studerende i biokemi og molekylær og nanobioscience og på det særlige optagsområde i datalogi er der et flertal, der er enige i, at der er en faglig sammenhæng i undervisningen på tværs af kurserne i løbet af førsteåret. Et markant flertal på alle studieretninger finder, at det overordnet set har været en god oplevelse at lave førsteårsprojektet. Der er også overvejende positive tilbagemeldinger vedrørende de opnåede kompetencer og den opnåede studiemotivation. 2. Arbejdsbelastning Kun et mindretal angiver, at der har været kvartaler på første studieår med for høj arbejdsbelastning. Dog er der tale om et flertal blandt de studerende i og lægemiddelvidenskab. Det er især 2. og 3. kvartal, der er meget belastende, og det skyldes primært et stort pensum. Kun blandt -studerende er der et flertal, der mener, at der har været kvartaler med for stor eksamensbelastning. Det gælder specielt efter 2. kvartal på første år. Et flertal af alle studerende undtagen på studieretningerne datalogi, matematik og fysik finder, at der har været kvartaler på andet studieår med for stor arbejdsbelastning. Også her anføres det store pensum som begrundelse. Kun et mindretal anfører for stor arbejdsbelastning som et problem på tredje studieår. Dog er det et flertal for studieretninger med et betydeligt element af sundhedsvidenskabelige fag: biomedicin og lægemiddelvidenskab samt for studerende i biokemi og molekylær.

6 3. Bachelorprojektet Et stort flertal er tilfredse med de forhold, der spørges om vedrørende bachelorprojektet. 4. Faglig sammenhæng og progression Et stort flertal svarer positivt på spørgsmål vedrørende faglig sammenhæng og progression. 5. Læringsmål og eksamen Der er betydelig variation fra studieretning til studieretning med hensyn til, om man finder læringsmål, krav til prøver og eksamener og vurderingskriterier ved disse klart formulerede og klart kommunikerede. Det er kun på -studiet, at der ikke er et flertal, der mener at undervisningsformerne understøtter læringsarbejdet med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav. 6. Forsinkelse i studiet Der er fra studieretning til studieretning betydelig forskel på, hvor mange der er dumpet i et fag på første studieår flest på og færrest på fysik. På andet studieår er det i særlig grad studerende på datalogi, der har et eller flere fag, de ikke har bestået. På tredje studieår er andelen, der er dumpet til et fag, markant lavere, men igen størst på datalogi. 7. Opfyldelse af kompetencemål Et betydeligt flertal af alle studerende svarer i høj grad eller meget høj grad, når der spørges om de kan opfylde de generelle kompetencemål for de naturvidenskabelige studier. Den laveste score får spørgsmålet vedrørende samarbejde på baggrund af gruppebaseret projektarbejde. Vedrørende spørgsmålet om der var sammenhæng mellem pensum, undervisning og målsætninger, er der et flertal der svarer i høj grad eller i meget høj grad. Dog er det kun et mindretal af de -studerende. En lang række spørgsmål vedrørende de fagspecifikke kompetencemål på de forskellige uddannelser gav overvejende positive svar. Kun følgende spørgsmål gav ikke besvarelser med flertal af i høj grad eller i meget høj grad: : at opøve dig til at strukturere og gennemføre eksperimentelle ske undersøgelser såvel i laboratoriet som i felten : at give dig kendskab til lægemidlers virkning på organsystemer og lægemiddelvidenskab: at opøve dine evner til at kombinere de grundvidenskabelige discipliner med de mere anvendelsesorienterede medicinske og fysik: at give dig kendskab til nyere emner inden for forskningen i dit fag : at give dig grundlæggende kendskab til eksperimentelle og praktiske færdigheder inden for dit fag : at opøve dine evner til at anvende en række laboratorieteknikker : at give dig indsigt i matematikkens historie og dens samfundsmæssige betydning Datalogi: at give dig erfaring med projektarbejde og projektstyring Datalogi: at give dig kendskab til principper for konstruktion af computerhardware og styresystemer.

7 8. Studiemiljø Et stort flertal på alle studier er enige i, at de finder sig rigtig godt tilpas på deres studium. Den laveste andel er på -studiet. Ligeledes er et stort flertal enige i, at de andre studerende generelt er imødekommende. Studerende i datalogi og matematik er meget enige i, at det er nemt at opnå kontakt til ældre studerende, mens det i væsentlig ringere grad gælder for, kemi og lægemiddelvidenskab Studerende i datalogi og matematik er også enige i, at de føler sig som del af et større fællesskab på deres studium, mens det i væsentlig ringere grad gælder for, fysik, kemi og nanobioscience Med hensyn til udbuddet af faglige og sociale arrangementer finder specielt få studerende i fysik og kemi, at udbuddet er godt eller meget godt. Det samme gør sig gældende med hensyn til muligheden for social kontakt med de studerende Kun en meget lille andel af de studerende føler sig ensomme, og da primært i eksamensperioden Et forsvindende mindretal har følt sig diskrimineret på grund af seksuel orientering, etnisk baggrund eller livssyn Flertallet af de studerende har været medlem af en læsegruppe, men en del er stoppet eller har fortsat i en ny Meningerne er stærkt delte med hensyn til, om man automatisk skal inddeles i læsegrupper fra starten. De yngste studerende er mest positive Et stort flertal finder, at de fleste undervisere er lette at få kontakt til og at de generelt virker interesserede i de studerende Kun et mindretal af de -studerende er enige i, at der er klare informationer om, hvad der forlanges af dem som studerende. For de øvrige studieretninger er det over halvdelen Kun på et mindretal af studieretningerne er de studerende enige i, at der er gode muligheder for at få vejledning vedrørende deres faglige præstationer. Dog er der et flertal på matematik, og biokemi og molekylær 9. Faglig integration og fremtidsovervejelser For alle studier gælder, at et meget stort flertal mener, at deres interesse i studiets fagområde er vokset igennem studiet. For alle studier gælder, at der er flere, der er uenige end enige i, at studiet har bidraget til at afklare, hvilket arbejde, de vil have, når de bliver færdige Et mindretal har overvejet at stoppe som studerende, flest på datalogi, og fysik En stor del af de studerende på biomedicin og biokemi og molekylær har overvejet at skifte til et andet studium En del på især fysik og har overvejet til at skifte til samme studium på et andet universitet 10. De studerendes tidsforbrug En gennemsnitlig studerende bruger 19,3 timer på undervisning, 14,6 timer på læsning og forberedelse og 1,8 timer på studenterforeningsarbejde i alt 35,7 timer anvendt på universitetet om ugen

8 En gennemsnitlig studerende bruger 2,1 timer på studierelevant og 3,5 timer på ikke studierelevant erhvervsarbejde og 8 timer på fritidsaktiviteter om ugen 11. Studiet overordnet set 83 er overordnet tilfreds eller meget tilfreds med deres studium 12. Informationen til de studerende Et lille flertal er enige i, at kursus- og eksamensplaner bliver udmeldt i tilstrækkelig god tid. Graden af tilfreds er markant større hos yngre studerende end hos ældre. Omtrent lige store andele er enige og uenige i om praktiske forhold bliver udmeldt i god tid (aflysning af undervisning, lokaleændringer, bøger til anskaffelse, tilmeldingsfrister m.v.) Et stort flertal svarer ved ikke eller hverken enig eller uenig i udsagnet om, at studiepolitiske forhold (studienævnets dagsorden og mødetidspunkter m.v.) bliver meldt ud i god tid.

9 1. Metode 1.1 Metode i forhold til udarbejdelse af spørgeskemaet Spørgeskemaet blev udarbejdet i programmet SurveyXact, som SDU abonnerer på og som er udviklet af Rambøll Management Pilottest af spørgeskema Spørgeskemaet blev efter den indledende udarbejdelse pilottestet af 6 studerende fra årgangene Pilottesten blev udført, da vi ønskede at måle tidsforbruget til udfyldelse af spørgeskema og at have mulighed for at forbedre spørgeskemaet. I det efterfølgende gruppeinterview gav de studerende, som havde testet skemaet udtryk for, at de især ønskede kommentarbokse efter mange af spørgsmålene, så de kunne uddybe deres svar. Dette ønske blev efterkommet i det endelige spørgeskema. Spørgeskemaet med ændringer blev fremlagt for studienævnet, og yderligere rettelser fra studienævnets medlemmer foretaget Distribution af spørgeskema Spørgeskemaet blev distribueret til de studerende via deres studenter . Ved hjælp af spørgeskemaprogrammet udsendtes en distributionsmail, hvori der var et link til spørgeskemaet. Formålet med spørgeskemaet blev forklaret i den medfølgende tekst og samtidig blev der udloddet 10 gavekort til boghandlen på 300,- til de studerende, der besvarede spørgeskemaet. Med en uges mellemrum blev der udsendt en rykkermail til de studerende, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udsendt til studerende på årgang 2005, 2006 og 2007, i alt 436 personer. Den samlede svarprocent er på 68,5. Ser man på svarprocenten opdelt på studieretninger, udmærker kemikerne sig ved at have en svarprocent, der ligger langt over gennemsnittet, mens fysikerne og datalogerne i forhold til gennemsnittet har været knap så flinke til at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet var lavet således, at de studerende ikke behøvede at besvare spørgsmålene for at kunne gå videre i skemaet. Denne metode blev valgt for at sikre flest mulige besvarelser. I det tilfælde hvor man gennemgår hele spørgeskemaet og trykker afslut bliver man registreret som gennemført. Spørgeskemaprogrammet gør det muligt automatisk at tilpasse spørgeskemaet til de studerende afhængig af årgang og studieretning. Det betyder, at det eksempelvis kun er årgang 2005, der har besvaret spørgsmål vedrørende deres bachelorprojekt, og at 2007 årgangen ikke har besvaret spørgsmål omkring andet og tredje studieår. De generelle spørgsmål vedrørende studiemiljøet, herunder kontakt til medstuderende og undervisere samt kvaliteten af vejledning og tilbagemelding i forbindelse med faglige præstationer og faglig integration er identiske med nogle af dem, der blev anvendt i den store undersøgelse af det psykiske Studiemiljø 2007 ved Aarhus Universitet (rapport maj 2008). Herved muliggøres en direkte benchmarking i forhold til et andet af landets store naturvidenskabelige fakulteter. 9 S ide

10 1.2 Metode i forhold til analyse og fremstilling af resultaterne Analyser Der er lavet en række forskellige analyser af respondenternes data. I den første analyse er alle besvarelserne samlet uanset årgang og studieretning. Dernæst er besvarelserne analyseret med opdeling af studieretningerne og endelig er der lavet en analyse med opdeling af årgangene. Alle tre analyser bidrager med resultater til rapporten Indeks Indeks er et vægtet gennemsnit af besvarelserne, hvor ved ikke ikke tæller med. Talværdierne er, i de spørgsmål der drejer sig om enighed i et udsagn: helt uenig: 1, delvist uenig: 2, hverken enig eller uenig: 3, delvist enig: 4 og helt enig: 5. Tilsvarende gælder i de spørgsmål, hvor svarmulighederne er formuleret på anden måde. I alle tilfælde, hvor der er beregnet indeks, er udsagnet positivt værdiladet, således at et højt indeks indikerer en stor grad af tilfredshed. Imidlertid skal man være opmærksom på, at indeks ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng med tabellen som helhed. Et indeks på 3 kan f. eks. såvel dække over en stor spredning i enigheden som over, at flertallet erklærer sig hverken enig eller uenig Metodiske overvejelser i anvendelsen af kommentarerne Der er forholdsvis flere kommentarer fra studerende på og biomedicin, de vil dermed figurere oftere i kommentarerne end studerende fra andre studieretninger. Der er dog i høj grad forsøgt at tilgodese alle studieretninger og tage de typiske og relevante kommentarer med. En stor del af kommentarerne understøtter de tal og tilfredshedsindeks, der er i undersøgelsen, og langt fra alle respondenter har skrevet kommentarer. Der tegner sig dog nogle mønstre i kommentarerne, og disse mønstre er forsøgt gengivet i kommentarfelterne i rapporten. En tilfredshed eller utilfredshed understøttes i mange tilfælde med en kommentar som: fedt, behold det eller dårlig gruppe, dumt projekt. Sådanne bemærkninger er det svært at arbejde konstruktivt videre med og belyser ikke hvad, der er så fedt eller hvilke dele af gruppearbejdet og 1. årsprojektet, der var dårligt. Derfor er kommentarer, som præciserer en tilfredshed eller utilfredshed, eksempelvis det positive i, at man får øvelse i projektarbejde og man virkelig fik indblik i livet som studerende prioriteret i rapportens kommentarfelter. Sådanne bemærkninger giver læseren et mere præcist indtryk af, hvad der fungerer godt, og hvad der kan blive bedre og kan dermed tjene i et fremadrettet arbejde. 10 S ide

11 Datalogi Lægemiddelvidenska b Biokemi og molekylær Eksperimentel DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 2. Førsteåret 2.1 Scienceåret Førsteåret på de naturvidenskabelige uddannelser er et særligt scienceår, der er fælles for uddannelserne på det fælles optag i Naturvidenskab: (kun 2005) Derimod er der separate optagsområder med egne scienceår på optagsområderne (fra 2008 også omfattende eksperimentel ), datalogi og lægemiddelvidenskab (fra 2006). Generelt er 67 af de adspurgte helt eller overvejende enige i udsagnet om, at førsteåret danner et godt fagligt fundament for mit senere studieforløb (tabel 2.1). Blandt de studerende på naturvidenskabsoptaget er der meget stor forskel på studieretningerne, eksempelvis er der blandt studerende inden for matematik og fysik lige så mange, som er uenige, som der er enige. Også blandt biomedicinstuderende er der forholdsvis få enige, mens de studerende på de øvrige studieretninger er mere enige end gennemsnittet. Sammenlignes årgangene 2005, 2006 og 2007, ses det, at der er flere studerende på årgang 2007 (71 ) end på de øvrige årgange, der er enige i udsagnet. Tabel 2.1 De studerendes holdninger til udsagnet: Førsteåret danner et godt fagligt fundament for mit senere studieforløb Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 4,1 3,0 2,3 3,4 2,8 3,9 3,9 3,4 4,9 3,5 4,2 4,0 3,6 11 S ide

12 Der er en del kommentarer fra de studerende på alle studieretninger omkring første studieår. Generelle positive kommentarer om førsteåret er, at den studerende får en god basisviden, der kan bygges videre på, muligheden for at snuse til de naturvidenskabelige fag og træffe et endeligt valg om studieretning på den baggrund. Kommentarer vedrørende det fælles førsteår: Man får snust lidt til det hele, og får bedre mulighed for at vurdere, hvad man vil beskæftige sig med i sit senere studieforløb. Det har også været meget anvendeligt med noget grundviden fra andre faggrene gennem det senere forløb (studerende på biokemi og molekylær, optag 2006). Man har mulighed for at få en smagsprøve på de forskellige fag før man beslutter sin endelige studieretning (studerende på kemi, optag 2006) Jeg kunne godt lidt, at have så mange naturvidenskabelige fag. Jeg synes, at det giver et godt fundament samtidig med, at man får et ekstra år, før man endeligt skal bestemme sig for, hvilken retning man vil (studerende på fysik, optag 2006) Jeg synes, at førsteåret var godt nok. Især fordi vi blev udrustet til at klare os i de senere fag. Jeg fik et overblik over det grundlæggende (studerende på lægemiddelvidenskab, optag 2007) Det (førsteåret) giver en bred forståelse, som er god for studerende, der vil bevæge sig inde for mere end ét område (studerende på nanobioscience, optag 2006) Det gode ved førsteåret er, at man kommer rundt om en række fag, så alle er på samme niveau og at man har en grundlæggende forståelse inden for naturvidenskab. (studerende på, optag 2007) Jeg synes, at der går alt for lang tid inden man kan vælge hvilken retning man vil tage. Hvis man fx kun havde 5 ECTS point på hvert institut inden man skulle vælge retning ville man få en langt bedre uddannelse (studerende på anvendt matematik, optag 2006) Drop det fælles studieår, der er fælles for alle uddannelser på naturvidenskab og lad folk starte (fra starten af) på den uddannelse de nu engang har valgt. (studerende på biomedicin, optag 2005) Gør førsteåret mere individuelt, så biomedicin får flere eksperimentelle fag i stedet for matematik og fysik, som man aldrig bruger til noget bagefter. (studerende på biomedicin, optag 2005) Der er for mange fag, der ikke er så relevante. Det er meget, at der skal gå et helt år, før man rigtig finder ud af, hvad uddannelsen går ud på (studerende på biomedicin, optag 2006) Personligt læser jeg matematik som hovedfag, og føler måske at noget af førsteåret dermed er spildt lidt fagligt, da en del fra førsteåret ikke er anvendeligt i den teoretiske matematik. Da jeg ved studiestart var i tvivl mellem fysik og matematik valgte jeg scienceåret, hvor jeg måske ville have valgt et direkte optage på matematik/fysik hvis muligt (studerende på matematik, optag 2007) Jeg ville ønske, at der var mere valgfrihed på førsteåret. F.eks. du kunne vælge 2-4 linjer, der fokuserede på specifikke fagkombinationer f.eks. mat-fys-bio, kemi-bio-fys og så videre. Derved tror jeg, at man kunne gøre førsteåret mere relevant og gøre de studerende mere motiverede i og med, at de har medbestemmelse og kan vælge fag efter interesse. Hvilket også giver mulighed for bedre at kunne vælge den rette studieretning senere. (studerende på fysik, optag 2006) 12 S ide

13 Datalogi DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Der er også flere positive kommentarer om, at førsteåret er et godt år socialt man lærer mange forskellige typer studerende at kende, og der er en tryghed i at være på samme hold året igennem. Nogle giver også udtryk for, at de savner dette senere i studieforløbet i det holdene på 2. år spredes. Kommentarer vedrørende det sociale aspekt ved førsteåret: Man har samme stamhold og kender derfor dem man har timer med, hvilket er rart. Desuden lærer man folk at kende, der har andre studieretninger end en selv, hvilket jeg sætter pris på (studerende på matematik, optag 2007) Godt man er et hold, som stort set følges ad det giver et større sammenhold og motivation til at læse (studerende på lægemiddelvidenskab, optag 2007) Man er sammen med mange fra de andre uddannelser, og lærer derfor flere mennesker at kende (studerende på biomedicin, optag 2007) På naturvidenskabsoptaget er der et flertal af studerende på nanobioscience og biokemi og molekylær, der mener, at der er en faglig sammenhæng på tværs af kurserne. Specielt kemikere, biologer og studerende på lægemiddelvidenskab er uenige i dette udsagn (se tabel 2.2). Det skal imidlertid bemærkes, at andelen af enige studerende på lægemiddelvidenskabsoptaget fra 2006 til 2007 stiger fra 8 til 40. Blandt de små optagsområder er det kun blandt de datalogistuderende, at et flertal mener, at der er en faglig sammenhæng på tværs af kurserne. Tabel 2.2 De studerendes holdninger til udsagnet: Der er faglig sammenhæng i undervisningen på tværs af kurserne i løbet af førsteåret Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 3,7 3,2 3,0 2,9 3,2 2,9 3,0 2,8 3,9 3,0 3,6 3,3 3,1 13 S ide

14 Datalogi DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Der er kommentarer om, at nogle kurser har respondenterne først kunne se relevansen af, når de som studerende var længere i studieforløbet. Flere giver i kommentarerne udtryk for, at de gerne ville være startet direkte på den ønskede studieretning, og kun haft kurser direkte relateret (i respondenternes optik) til denne studieretning. Nogle kommentarer omhandlede i højere grad, at det kunne være svært at se, hvorfor et bestemt kursus skulle indgå som en del af førsteåret: Kommentarer omkring kurserne på førsteåret: KE501 er langt hen ad vejen ikke spændende for en ny aspirant. Vent med noget af kemien til vi har fået et indblik i, hvorfor kemien hænger indlysende sammen med fysiologien, som jeg har indtryk af, at der er meget mere interesse for. I hvert fald for mit vedkommende. faget var alt for orienteret mod udledninger af formler og alt for lidt praktisk anvendelse (studerende på, årgang 2007) De fleste har nok følt en meget stor arbejdsbelastning pga. de forskellige fag, som ikke alle havde ens interesse. Man spurgte sig ofte: hvad kan jeg bruge det til? F.eks. havde nogle kemistuderende sikkert ønsket sig et eget kemioptag i stedet for et fælles optag med fag som og fysik. Og så pludselig at starte på universitetet er lidt af et chok. Kan man lave en blidere opstart? (studerende på, optag 2006) Det burde fremgå klarere, at de kurser man følger første år er grundlæggende viden. Det kan give visse frustrationer, at man undrer sig over, hvad man dog skal bruge det kursus til. Senere finder man ud af, at det giver en grundlæggende forståelse det ville lette lidt, hvis det bliver gjort klart noget oftere. (studerende på lægemiddelvidenskab, optag 2006) 2.2 Førsteårsprojektet Det fremgår af tabel 2.3, at der er meget stor enighed blandt de studerende om, at det har været en god oplevelse at lave førsteårsprojektet. Dog er der blandt matematikere en forholdsvis stor andel, som angiver hverken/eller og ved ikke. Tabel 2.3 De studerendes holdninger til udsagnet: Det har overordnet set været en god oplevelse at lave førsteårsprojektet Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 4,0 4,1 4,0 4,2 4,3 4,3 4,1 4,8 4,9 4,5 4,3 4,1 4,3 14 S ide

15 81 af alle studerende angiver endvidere, at de er helt eller overvejende enige i, at samarbejdet med vejlederen fungerede godt. 67 fandt også, at samarbejdet i gruppen fungerede godt. 72 var enige i, at førsteårsprojektet gav dem en oplevelse af at anvende deres teoretiske viden og metoder i praksis. Det gjaldt dog i mindre grad for studerende i datalogi, anvendt matematik og matematik end for studerende på de mere eksperimentelle studieretninger. Den samme tendens var der i svarene på spørgsmålet om hvorvidt førsteårsprojektet gav dem kompetencer og erfaringer, de har kunnet bruge i deres uddannelse. 74 af den samlede studenterpopulation er enig i dette udsagn. 70 af alle er enige i, at førsteårsprojektet virker motiverende og giver dem lyst til at studere. Den eneste studieretning med en forholdsvis stor andel studerende, som er uenige i dette, er lægemiddelvidenskab, hvor 21 er overvejende uenige i udsagnet. Hovedparten af kommentarerne omkring førsteårsprojektet NAT501 er positive, de studerende synes at arbejdet er udviklende og motiverende både fagligt og personligt. De kritiske kommentarer er centreret omkring organiseringen af førsteårsprojektet, herunder gruppearbejdet og fordelingen af projekter. Kommentarer omkring førsteårsprojektet: Førsteårsprojektet var en rigtig god måde at få indblik i hvordan arbejde kan forløbe. Det var sjovt at skabe sit eget projekt helt fra bunden. (studerende på, optag 2005) Helt sikkert et element af førsteåret, som bør bibeholdes (studerende på kemi, optag 2005) Det er rigtig godt at komme til at prøve hvordan det virkelig er at arbejde med et projekt og i laboratoriet. Det var en rigtig god øvelse, således at man er mere klar til bacheloropgaven (studerende på biokemi og molekylær, optag 2007). Umiddelbart var det en rigtig god oplevelse at skrive en stor opgave i samarbejde med andre, men det minder overhovedet ikke om hvad der er foregået i de senere år. Gruppearbejde og projekter er ikke det, der er mest af. (studerende på matematik, optag 2006) Helt sikkert det bedste ved førsteåret. Giver et godt indblik i senere arbejde på studiet. (studerende på biomedicin optag 2006) Jeg synes, at førsteårsprojektet er ekstremt godt til at give et indblik i den verden, vi kan risikere at skulle være i resten af vores liv. Det var virkelig godt at se det så tidligt i studiet. (studerende på biomedicin, optag 2006) Et videnskabsteorifag før kurset kunne have været gavnligt, f.eks., hvordan man forholder sig til litteratur, hvordan man skriver en opgave. Og forelæsninger om gruppearbejde kunne ligeledes være godt. Den lille sorte projektbog blev nemlig stort set ikke læst (studerende på, optag 2007) Ideen med 7 prioriteter virker også dårlig, der er ingen, der har lyst til at få sin 7. prioritet alligevel! Grupper skal være på mindst 4. I min tremandsgruppe havde vi en, der kun virkede som påhæng, så vi var reelt kun to personer til hele projektet. Det var alt for hårdt. (studerende på, optag 2007) Generelt er jeg meget positiv over for NAT501, men opstarten var noget juks. Der var for dårlig kommunikation, det materiale der blev udleveret var for ufokuseret. Der var en hel masse information, og det var ikke let at finde frem til de væsentlige bidder (studerende på datalogi, optag 2007). Det var i høj grad muligt at få en ufortjent karakter på bekostning af ekstra arbejde hos andre (studerende på nanobioscience, optag 2005) Umotiverede eller fagligt inkompetente studerende kan være helt destruktive for gruppearbejdet og projekt, det er hårdt at trække dem igennem samtidig med alt det andet, der skal ske (studerende på lægemiddelvidenskab, optag 2007). 15 S ide

16 Andre kommentarer om 1. studieår: Det er lidt træls, at der er frit optag på naturvidenskab, for det medfører at mange dropper ud. Det giver en lidt dårligt stemning og holdånd i klassen, at så mange forsvinder i løbet af især det første år eller to (studerende på biomedicin, optag 2006). Man kunne måske godt få noget mere undervisning i studieteknik, og blive sat til at lave nogle konkrete øvelser heri, så man kan få nogle gode vaner fra starten af (studerende på biokemi og molekylær, optag 2006) Det er vigtigt at være kritisk omkring, hvad der er nødvendigt i de forskellige fag. De har en tendens til at være meget brede og arbejdstunge (obligatoriske opgaver og lab.). Det kan betyde, at der på den korte tid ikke rigtig nås en forståelse for det faglige indhold (studerende på biomedicin, optag 2006) Det kan være rigtig træls at blive fanget på et fag man ikke er så god til når man skal bestå alle 1. årsfag inden 2 år. Det kan godt lidt ødelægge ens videre forløb (studerende på biomedicin, optag 2007) 3. Arbejdsbelastning 3.1 Arbejdsbelastning på første studieår Her er meningerne virkelig delt. 40 svarer ja til spørgsmålet, om der på første studieår har været kvartaler med for høj arbejdsbelastning, mens 45 svarer nej. Særligt biologer (74 ) og studerende på lægemiddelvidenskab og farmaceutisk kemi (60 ), finder at der har været for stor arbejdsbelastning, mens det ikke er tilfældet for de øvrige. Der, hvor arbejdsbelastningen har været særligt stor, er på 2. og 3. kvartal. De studerende blev også spurgt om, hvorfor arbejdsbelastningen har været høj. På en skala, hvor 1 svarer til i meget ringe grad og 5 til i meget høj grad, er der 67 af dem, som har angivet høj arbejdsbelastning, Kommentarer til arbejdsbelastningen på 1. studieår: Den er tilpas. Det gør, at man er forberedt på de andre år, men heller ikke bliver skræmt væk (studerende på lægemiddelvidenskab, optag 2007) Der var så meget drøn på, at man tit bare nåede at lære at regne sig frem eller køre på metoden uden egentlig at ane, hvad det gik ud på (studerende på, optag 2006) Arbejdsbelastningen var meget stor på grund af mange store fag og eksamener, samt mange ugentlige afleveringer og rapporter (kemi og matematik) (studerende på biomedicin, optag 2006) Jeg synes, at arbejdsbelastningen var forholdsvis let på førsteåret, men jeg havde også haft både matematik, kemi og fysik på højniveau i gymnasiet. Jeg synes heller ikke, at det gør noget, at der startes lidt blidt ud, så dem der har haft sabbat år lige vænner sig til at studere igen (studerende på matematik, optag 2006) For mange fag med afleveringer der faldt sammen (studerende på biokemi og molekylær, optag 2007) Det var meget hårdt og tidskrævende i starten, da man skulle vænne sig til en helt ny måde at studere på, men tilvænningen kom dog hurtigt, og så var det ikke et problem (studerende på biokemi og molekylær, optag 2007) Første kvartal er hårdt, da alting er nyt, nye venner, nye fag og nye høje krav. Jeg følte, at jeg blev oversvømmet i informationer og mistede fuldstændig overblikket. Kravene er store og forventningerne høje. Et kursus mindre eller et mindre pensum ville kunne hjælpe på det (studerende på, optag 2007) 16 S ide

17 som svarer 4 eller 5, hvad angår stort pensum og 57, der svarer 4 eller 5, hvad angår højt timetal. Kun et lille mindretal af studentergruppen som helhed svarer ja til, at der har været kvartaler på 1. studieår med stor eksamensbelastning. For studerende er andelen imidlertid helt oppe på 59. Det gælder især belastningen efter 2. kvartal. Ca. halvdelen af dem, der finder eksamensbelastningen høj, angiver at det skyldes korte eksamensperioder. Et stort flertal (81 ) fremhæver her igen det store eksamenspensum. Flere kommentarer omhandler også et ønske om, at ST501 skulle placeres senere på bacheloruddannelsen. Kommentarer omkring ST501: Statistik burde ikke ligge på førsteåret, da man her ikke har indsigt i, hvorfor det er så godt at kunne, så man får langt mindre ud af kurset, end hvis det havde ligge senere på bacheloren (studerende på biomedicin, optag 2005) Jeg synes godt man kunne skubbe statistik nærmere bachelorprojektet, evt. først lægge det på 3. år. Da det er et meget svært fag at forstå, hvis man ikke har nogen som helst idé om, hvad man skal bruge det til og hvornår (studerende på biomedicin, optag 2006) 3.2 Arbejdsbelastning på andet studieår Her angiver hele 57, at der har været kvartaler med for stor arbejdsbelastning. Kun blandt studerende inden for datalogi, matematik og fysik er det et mindretal. Blandt de studerende, der svarer bekræftende, finder flest, at der har været stor arbejdsbelastning efter 2. kvartal, men også de andre kvartaler nævnes af mange. Der er forskelle på de forskellige studieretninger: : 2., 3. og 4. kvartal : 2., 3. og 4. kvartal : 2., 3. og 4. kvartal Datalogi: 3. og 4. kvartal : 3. og 4. kvartal : 1. og 2. kvartal : 2. og 3. kvartal : 1. og 2. kvartal De øvrige studieretninger er ikke medtaget på grund af et lavt antal respondenter. Også for 2. studieårs vedkommende anfører et stort flertal (79 ) det store pensum som begrundelse for den store belastning. Hvad angår eksamensbelastningen, tegner stort set samme billede sig som med arbejdsbelastningen. 51 finder, at der har været kvartaler med stor eksamensbelastning. For datalogi-, fysik- og matematikstuderende er det kun et lille mindretal, der svarer ja til spørgsmålet, mens det for de øvrige studieretninger er et stort flertal. Dog er det bemærkelsesværdigt, at der blandt kemistuderende er en usædvanligt stor gruppe (43 ), der svarer ved ikke til spørgsmålet. Den store eksamensbelastning ligger for de forskellige studieretninger på følgende kvartaler: 17 S ide

18 : 2. og 4. Kvartal : 2. og 4. kvartal : Specielt 2., men også 3. og 4. kvartal : 2. kvartal : 2. kvartal De øvrige studieretninger er ikke medtaget på grund af et lavt antal respondenter. Kommentarer til arbejdsbelastningen på tredje studieår på biomedicin: Den faglige progression er god, men der forekommer ofte overlap, idet det virker som om der ingen kommunikation er mellem det naturvidenskabelige fakultet og det sundhedsvidenskabelige. Som biomedicinere har vi haft flere biokemiske fag inden vi begynder på de sundhedsvidenskabelige, men det virker som om de sundhedsvidenskabelige undervisere ikke ved dette og derfor lægger større vægt på de biokemiske detaljer, som vi er bekendt med og som følge deraf mindre vægt på de sundhedsvidenskabelige, som netop er det nye for os (studerende på biomedicin, optag 2005) Der er et kraftigt kulturskifte på 3. år, hvor fagene på sundhedsvidenskab begynder. Derfor virker det ikke som om, at der er en naturlig udvikling til disse fag, tværtimod lader det ikke til, at der er nogen viden om den faglige baggrund vi typisk kommer med. (studerende på biomedicin, optag 2006) Medicinsk fysiologi har en kæmpestort pensum og det er hårdt at læse op, mens man laver bachelorprojekt. Derudover kører faget simpelthen så dårligt, at SDU skal passe på, at folk ikke begynder at søge væk bare på grund af det fag og de andre sundkurser (studerende på biomedicin, optag 2005). Også for dette års vedkommende fremhæves det store eksamenspensum af mange (83 ). 3.3 Arbejdsbelastning på tredje studieår Kun 39 finder, at der har været kvartaler på tredje studieår med for stor arbejdsbelastning. Kun på de uddannelser, hvor der indgår et betydeligt element af sundhedsvidenskabelige fag, biomedicin (53 ) og lægemiddelvidenskab (77 ) samt for biokemi og molekylær (67 ) er der et flertal, der mener, at det har været tilfældet. På de øvrige studieretninger er det højst en tredjedel. For de studieretninger, hvor et signifikant antal respondenter har svaret positivt på det foregående spørgsmål, er den store arbejdsbelastning fordelt på følgende kvartaler: : specielt 3. og 4. kvartal : 2. og 4. kvartal, men specielt 3. kvartal. 90 af de studerende på ovennævnte uddannelser anfører stort pensum som årsag til belastningen. Udarbejdelsen af bachelorprojektet anføres som begrundelse af 68. Kun 28 anfører, at der på tredje studieår har været kvartaler med stor eksamensbelastning. For biomedicin er det dog 46, og samtlige af disse finder, at belastningen var for stor efter 3. kvartal. De biomedicinstuderende begrunder det i udstrakt grad med stort eksamenspensum og kort eksamensperiode. Særligt for de studerende på biomedicin gælder det, at der i kommentarer for både undervisning og eksamen er stor kritik af de Sundhedsvidenskabelige kurser på 3. år, både indhold, undervisning og 18 S ide

19 Datalogi DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET samarbejdet mellem NAT og SUND. I kommentarerne er en del bemærkninger om overlap fra NAT til SUND kurser, og at det opleves som om SUND ikke ved, hvilke forudsætninger biomedicinerne kommer med. I lyset af kommentarerne kunne man forestille sig, at forventningerne til arbejdet med den sundhedsvidenskabelige del af det biomedicinske i høj grad skuffes. 4. Faglig sammenhæng og progression 85 er helt eller overvejende enige i, at Der er en faglig sammenhæng mellem forelæsninger, eksaminatorier eller/og laboratorieøvelser. Hvad angår udsagnet Der er en faglig progression fra et kursus til det næste kursus er 67 enige eller overvejende enige. Størst andel af respondenter med helt eller overvejende uenig er med 19 og kemi med 12. Generelt er det et spørgsmål, hvor en stor gruppe har erklæret sig hverken enig eller uenig. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af enige stiger fra 58 for årgang 2005 over 63 for årgang 2006 til 74 for Læringsmål og eksamen Det fremgår af tabel 5.1, at der en stor forskel på, i hvilken grad de studerende mener, at læringsmålene er klart formulerede og klart kommunikerede. 53 af alle er helt eller overvejende enige, men medens et stort flertal af de studerende inden for matematik, datalogi, biokemi og molekylær og nanobioscience er enige, er det under halvdelen på biomedicin og og kun godt 1/3 på lægemiddelvidenskab. Andelen af uenige er også høj på disse studier. Der er en større enighed blandt årgang 2007 (59 ) end blandt årgang 2006 (49 ) og 2005 (46 ), ligesom andelen af helt uenige er faldet fra 7 i 2005 til 4 i af alle studerende finder, at det har en høj grad af vigtighed, at læringsmålene er klart formulerede og klart kommunikerede. Tabel 5.1 De studerendes holdninger til udsagnet: Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart formulerede og klart kommunikerede Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 3,7 3,5 3,7 3,1 3,5 3,5 3,1 3,2 3,5 3,3 3,8 3,1 3,4 19 S ide

20 Datalogi Datalogi DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Tabel 5.2 De studerendes holdninger til udsagnet: Kravene til prøver og eksaminer er klart formulerede og klart kommunikerede Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 3,6 3,8 3,0 3,1 3,7 3,4 3,3 3,2 3,4 3,2 3,7 3,1 3,4 Hvad angår enighed i udsagnet: kravene til prøver og eksamener er klart formulerede og klart kommunikerede, finder man også store forskelle fra studieretning til studieretning (Tabel 5.2). 50 af alle studerende er helt eller delvist enige, men det varierer fra 77 på matematik, 73 på fysik og 59 på biokemi og molekylær ned til 39 på, 38 på nanobioscience og 25 på eksperimentel. Andelen af studerende, der er enige i udsagnet, er højest for årgang 2007 (60 ). 92 af alle studerende finder, at det er vigtigt. Tabel 5.3 De studerendes holdninger til udsagnet: Der er klare informationer om hvilke vurderingskriterier der bruges ved eksamen Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 3,3 3,6 4,3 3,2 3,4 3,5 2,9 3,6 3,4 3,3 3,4 3,0 3,3 Kun lidt over halvdelen (46 ) af alle studerende er helt eller delvis enige i, at der er klare informationer om hvilke vurderingskriterier, der bruges ved eksamen (Tabel 5.3). I matematik, fysik, kemi og nanobioscience ligger andelen på omkring 60 og derover, hvorimod det for studier som (39 ), biomedicin (39 ) 20 S ide

21 Datalogi Datalogi DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET og lægemiddelvidenskab (26 ) ligger meget lavere. Der ses ikke nogen signifikant variation fra årgang til årgang. 86 af alle studerende synes, at det er vigtigt. Tabel 5.4 De studerendes holdninger til udsagnet: Der er god overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 3,5 3,4 3,0 3,5 3,6 3,4 3,4 3,6 3,5 3,4 4,0 3,1 3,5 Blandt alle studerende er 55 helt eller delvis enige i, at der er god overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav (Tabel 5.4). Kun blandt studerende inden for biokemi og molekylær er der en betydelig del (21 ), der er helt enige. Hele 71 af disse studerende er helt eller delvist enige i udsagnet. Også fysik (70 ) og kemi (60 ) ligger højt. 88 af de studerende mener, at det er vigtigt. Tabel 5.5 De studerendes holdninger til udsagnet: De valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke Indeks 3,5 3,9 3,3 3,1 3,5 3,4 3,4 3,4 3,1 3,4 3,8 3,6 3,4 21 S ide

22 Datalogi DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 50 af alle studerende er enige i udsagnet: de valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav (Tabel 5.5). Der er en betydelig forskel mellem studieretningerne eftersom 70 af matematikerne og 63 af de studerende inden for biokemi og molekylær er enige, hvorimod kun 39 af biologerne er enige. Årgang 2007 er mere enige i udsagnet end de to foregående årgange. 81 af alle studerende mener, at det er vigtigt. 6. Forsinkelse i studiet 6.1 Forsinkelse på førsteåret Tabel 6.1 viser resultaterne for de studerendes besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt der var kurser på første studieår, som de ikke bestod. Tabel 6.1 De studerendes besvarelse af spørgsmålet: Er der kurser fra første studieår, som du ikke bestod? Ja, hvilke: Nej Ved ikke Det fremgår af tabel 6.1, at der er en betydelig variation fra studieretning til studieretning. Mens det kun er hver 4. eller 5. studerende i matematik, fysik og biokemi og molekylær, der er dumpet i et førsteårsfag, er det for studerende i, lægemiddelvidenskab, nanobioscience og biomedicin omkring halvdelen. Der er flere fra årgang 2007 (63 ), som svarer nej til spørgsmålet, end der er fra de to tidligere årgange. 15 af alle studerende har udskudt et førsteårsfag, flest på lægemiddelvidenskab (27 ) og anvendt matematik (33 ). Andre kommentarer om studiet: Målsætninger kan være gode nok, men hvis eksamen ikke lægger op til at følge disse er det hen i skoven. Alt for mange eksamener lægger op til en masse udenadslære, som ikke har noget at gøre med reel forståelse og faglig indsigt. Det er noget gammeldags fjol (studerende på, optag 2007) Der kunne måske godt være projekter, hvor de studerende selv skulle udarbejde en måde at gribe en problemstilling an på, i stedet for altid bare at få udleveret en øvelsesvejledning (studerende på kemi, optag 2005) Jeg synes, at der er meget lidt tværfaglighed, og jeg har ikke opnået i ønsket grad at kunne kombinere de grundvidenskabelige discipliner med de mere anvendelsesorienterede medicinske discipliner (studerende på biomedicin, optag 2005) 22 S ide

23 6.2 Forsinkelse på andetåret 35 af alle svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt der er fag på andet studieår, som de ikke bestod. Der er en stor variation fra datalogi (70 ) ned til matematik,, kemi og biokemi og molekylær, der alle ligger mellem 20 og af alle studerende angiver at have udskudt et andetårsfag, flest på (60 ), datalogi (46 )og fysik (44 ) og færrest på matematik (8 ). 6.2 Forsinkelse på tredjeåret 17 af alle svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt der er fag på tredje studieår, som de ikke bestod. Der er flest dataloger (47 ). På studieretningerne matematik, lægemiddelvidenskab og nanobioscience er der ingen, der svarer bekræftende. Det skal bemærkes, at man hvad angår 3. års kurser i sagens natur primært har respondenter, som følger studieplanen. 24 har udskudt tredjeårskurser, flest på fysik (38 ), datalogi (29 ) og biomedicin (31 ). 23 S ide

24 7. Opfyldelse af kompetencemål Den næste del af spørgeskemaundersøgelsen spørger ind til i hvilken grad, de studerende mener at have opnået de generelle kompetencer, der er nævnt i den generelle studieordning for de naturvidenskabelige studier ved Syddansk Universitet og efterfølgende til de specifikke kompetencer, der er nævnt i studieordningen for det enkelte studium. Spørgsmålene er kun blevet rettet til årgang Spørgsmålene er formuleret som: I hvilken grad mener du, at du kan. Svarene er angivet på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget ringe grad og 5 er meget høj grad. Tabel 7.1 Kompetencemål. De studerende har forholdt sig til udsagnet: I hvilken grad mener du, at du kan I hvilken grad mener du, at du kan Ved ikke Anvende et eller flere fagområders teorier og metoder ,0 Tilegne dig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kan anvende denne ,1 viden reflekterende Forstå hvorledes naturvidenskabelig viden opnås ved at samspil mellem teori og ,0 eksperiment Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode og forholde sig kritisk til ,8 videnskabelige teorier og modeller Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger ,8 Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring ,8 Indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på ,6 baggrund af erfaring med gruppebaseret projektarbejde Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng ,9 Indeks Det fremgår af tabel 7.1, at for alle kompetencers vedkommende svarer mindst halvdelen i høj grad eller i meget høj grad, og for mange kompetencers vedkommende er andelen tæt på tre fjerdedele. De studerende på alle tre årgange blev spurgt om i hvilken grad, de mente, at pensum, undervisning og målsætning var tilpasset hinanden på deres uddannelse. I tabel 7.2 ses resultatet opgjort på studieretninger. Desuden blev der stillet en række spørgsmål, der specifikt spurgte ind til de fagspecifikke kompetencer, der er opført i de enkelte studieretninger, hvoraf resultaterne fremgår af de følgende tabeller. Da der er meget få respondenter inden for anvendt matematik og farmaceutisk kemi, er disse studieretninger ikke medtaget. 24 S ide