Udspil til SKP reform

Transkript

1 Udspil til SKP reform 16. marts 2016 #SKPreform

2 Introduktion Dette er Erhvervsskolernes ElevOrganisations udspil til ændringer i skolepraktikken og området omkring skolepraktikken. Vi så selvfølgelig helst, at læreplads-problemet var løst, så skolepraktikken ikke var nødvendig for at kunne uddanne den næste generation af faglige i Danmark. Men vi ser desværre, at skolepraktikken kan blive brugt som en undskyldning til ikke at oprette det optimale antal lærepladser. Så længe, der mangler flere og flere lærepladser, og korte aftaler bliver mere og mere populært blandt arbejdsgiverne, vil vi i EEO mene, at det er på sin plads med en reform, der gør skolepraktikken til et sted, der uddanner faglærte på et ordentligt niveau og med en håndværkerkultur, vi, som land, kan være bekendt overfor vores børn, børnebørn og nuværende unge mennesker. Dette reformudspil er vores bud på nogle løsninger, som vil kunne forbedre skolepraktikken og hjælpe med at opbygge nogle flere lærepladser. Det er også vores bud på, hvordan man kan gøre op med nogle af de grundlæggende uretfærdigheder, vi ser i uddannelsessystemet og de omkringliggende strukturer, i alt fra transport til barsel. Ved yderligere spørgsmål til reformudspillet vil man kunne rette henvendelse til: Morten Egede Formand Tel Mail Formand@eeo.dk Det handler ikke kun om dem, der er i gang, det handler også om, at vi, som samfund, står og mangler håndværkere samtidig med, at vi paradoksalt nok bruger frivillig tvang til at få folk til at stoppe deres uddannelser gennem uigennemtænkte strukturer og dårlige prioriteter i forhold til, hvad man skal, ikke skal og kan og ikke kan. Morten Egede, formand 2

3 En bedre SKP Vi skal have et opgør med skolepraktikkens indhold, hvis den nogensinde skal blive et ordentlig alternativ til en ordinær læreplads. I dag er et af de helt store problemer i skolepraktikken, at man mister sin faglige stolthed, når det, man laver, er så langt fra virkeligheden, som det er. Når man eksempelvis smider sine produkter ud, når dagen slutter, så bliver ens arbejde nytteløst, og man mister motivationen og sin faglige stolthed. En historie fra virkeligheden Søren Kjeldsen Kristensen er elektrikerlærling i skolepraktik i Sønderborg: En dag, da jeg mødte ind på det praktikcenter, jeg er tilknyttet, fik jeg at vide, at de ikke lige havde noget relevant arbejde i forhold til min uddannelse. I stedet satte de mig til at lave lager og stille ting på plads. Noget jeg ikke har og får behov for at vide, da jeg aldrig nogensinde ville komme til at bruge det i mit fag. Det var sådan nogle ting som modstand, spoler, kondensator og lignende, som er elektronikfagteknikkerens udstyr, som jeg var nødt til at stille på plads. Den dag i dag spørger de mig om, hvor de forskellige ting er, når de ikke kan finde dem. At lave dette her arbejde er som at være lagerarbejder, en uddannelse som ligger temmelig langt fra min uddannelse som elektriker. Det motiverer slet ikke mig som SKP-elev, og jeg bliver nærmest ugidelig og træls, når SKP en absolut intet har med mit fag at gøre, ikke engang tingene jeg skulle lægge på plads er relevante for mit fag. andet gøres ved at køre undervisningen som en reel virksomhed, så lærlingen får erfaringer af at gå i en virksomhedskultur. Lærlingen vil få erfaringen fra at lave nogle større projekter, hvor man kan sammentænke sin faglighed med andres, som mange almindelige lærlinge oplever hver eneste dag ude i de ordinære lærlingeforløb. På samme tid er vi nødt til at få et opgør med den virksomhedsforlagte undervisning (VFU). I dag er det sådan, at en virksomhed kan få en elev ud i op til tre måneder uden omkostninger. Eleven må i de tre måneder ikke indgå i produktionen. Men man ser alt for ofte, at de gør det alligevel, og hvis de ikke indgår i produktionen, så mister de tid fra skolepraktikken, hvor de kunne have lært noget. Derfor mener Erhvervsskolernes ElevOrganisation, at man skal stoppe alt brug af VFU, da eleverne i skolepraktikken ikke skal bruges som billig arbejdskraft. VFU får alt for sjældent elever i et ordinært lærepladsforløb. Vi mener, at eleverne som minimum skal tilbydes en kort aftale, så man som minimum er tilknyttet og får løn i et praktikforløb og et skoleforløb. Det er simpelthen for uholdbart, at man hverken kan indgå i produktionen eller, at skolepraktik-eleven skal finansieres af skolepraktikken. Denne løsning er også den løsning, hvor eleven har mulighed for at lave reelt arbejde, der er mest fleksibel for både virksomheder og eleven. Derfor ønsker Erhvervsskolernes ElevOrganisation, at man i skolepraktik-centrene gør undervisningen mere virkelighedsnær. Det skal blandt 3

4 Aftaleformer De 5 aftaleformer Som lærling, er der 5 forskellige slags uddannelsesaftaler, man kan komme ind under: Fuld aftale : Gælder for hele ens uddannelse, fra slut grundforløb til efter ens svendeprøve Restaftale: Gælder for resten af ens uddannelsesforløb, hvis ikke man har haft en aftale i starten, eller ens aftale er blevet opsagt Brikaftale: Er når flere arbejdsgivere deles om at have en lærling, fordi de af praktiske eller tekniske årsager ikke kan have en elev alene Kortaftaler: Er en uddannelsesaftale, der gælder minimum en praktikperiode og en skoleperiode Delaftaler: Er kun mulig for SKP-elever og kan være helt ned på dagsbasis Det største problem er delaftaler SKP-elever, der havner i delaftaler, er på ingen måder sikret, som almindelige lærlinge er. Mange steder, hvor man bruger delaftaler, bliver det brugt sådan, at virksomhederne ansætter eleven lige efter en skoleperiode, og så bliver eleven fyret igen den dag, hvor de skal på skole igen. EEO synes ikke, at det er fair. Virksomhederne gør dette for at spare penge, da det ikke er gratis at have en lærling på skole, og derudover går lærlingen voldsomt meget ned i løn, hver gang eleven skal på skole. Vi mener simpelthen ikke, at det er holdbart, at man i perioder på mellem 2 og 15 uger skal have en løn på langt under det halve af ens almindelige indkomst, fordi ens skoleperioder lige pludselig skal tages på en SU. Det ses også ofte, at virksomhederne bruger delaftaler som en slags 0 timers kontrakt, hvor man bliver ansat og får løn, når virksomheden har arbejde til en, og bliver fyret i de perioder, hvor man ikke kan finde arbejde nok til lærlingen. Det er ikke noget, som bliver tolereret andre steder på det danske arbejdsmarked, og vi mener heller ikke, det skal tolereres inden for uddannelsesaftaler, da det ikke indeholder forholdsregler som G-dage og opsigelsesperioder. Afskaf delaftaler Vi mener, at der er rig mulighed for fleksibilitet både fra elevens og arbejdsgivernes side i tilfælde af en kortaftale, som er det absolut mindste, en aftale burde vare. Det er svinsk, at man som arbejdsgiver kan snyde eleverne så meget, som det er tilfældet, når man taler om delaftaler. Mulighed for SKP ved gensidigt opsagte uddannelsesaftaler Som det er nu, er der kun mulighed for at komme i skolepraktik, hvis en uddannelsesaftale er ensidigt opsagt fra arbejdsgiverens side af, eller som det er beskrevet i loven at eleven uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. Det betyder i praksis, at hvis en elev kommer til at skrive under på en opsigelse af uvidenhed eller tvang, hvilket ikke er unormalt, har eleven ikke mulighed for at komme i skolepraktik. Det betyder også, at hvis en lærling godt kender reglerne på området, så holder lærlingen med næb og klør fast i sin uddannelsesaftale, indtil arbejdsgiveren ensidigt fra deres side af giver en fyreseddel. Det er problematisk for arbejdsgiverne, da det ikke almindeligvis er muligt at fyre en lærling uden at skulle kompensere lærlinge ved bruddet af uddannelsesaftalen. Vi mener, at man skal kunne starte i skolepraktik i tilfælde af en gensidig opsigelse for at mindske splidet mellem mange arbejdsgivere og lærlinge, hvor det ikke rigtig kører som smurt i olie og swarfega. Derudover er det, det eneste, der er fair 4

5 overfor eleverne. Da mange dygtige og fornuftige elever og lærlinge kommer til at skrive under på at stoppe deres uddannelsesaftale og dermed også deres uddannelse, også selvom de er engagerede og brænder for deres fag og det, de til dagligt beskæftiger sig med. Husk at like vores facebookside Erhvervsskolernes ElevOrganisation 5

6 AUB Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - Hvordan fungerer det? Som det er nu, betaler alle arbejdsgivere, med mere end én ansat, ind til AUB, og de er samtidig fritaget for at betale for hver ansat nr. 50,100 osv., samt lærlinge og elever. Pengene, der er i kassen med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, bliver så efterfølgende givet tilbage i form af en refusion som en del af lønnen til deres lærling, mens eleven er på skole, så lærlingen ikke er så stor en udgift for arbejdsgiveren. Dog er det refunderede beløb klart mindre end de faktuelle lønudgifter, da der i nedenstående ikke er medregnet, at arbejdsgiverne ikke bliver refunderet under ferier, helligdage, får refunderet pension og andre omkostninger i forbindelse med en elev. Pengene i puljen bliver også brugt til at betale den omdiskuterede Skolepraktikydelse, så det er reelt arbejdsgiverne, der betaler for deres egen inkompetence og nærighed samt dårlige vaner, når det handler om at tage en lærling. Indbetaling til AUB pr. ansat pr. år. Hvad mener vi i EEO? I EEO mener vi, at man bør lave en omstrukturering i indbetalingerne samt hæve udbetalingerne. Fungerende således at: Indbetalinger: Ansvarsbevidste virksomheder med mere en 10 % lærlinge i virksomheden slipper helt for at indbetale til AUB Andre virksomheder med mindre en 10 % lærlinge skal indbetale et beløb, der skal dække udgifterne for de ansvarsbevidste virksomheder. Samt dække en evt. stigning i skolepraktikydelsen Udbetalinger: Vi i EEO vil anbefale, at man hæver beløbet for udbetalingerne ca. 15 %, så de er mere korrekte i forhold til de faktiske udgifter ved at have en lærling, som ikke tjener penge til virksomheden, mens vedkommende er på skole. Årsagerne til, at vi ønsker denne ændring, er først og fremmest at øge arbejdsgivernes incitament 2.775,00 kr. 6

7 til at tage flere lærlinge, og at de arbejdsgivere, der ikke er med til at rydde op efter festen, skal betale morgenmaden til dem, der fjerner flaskerne fra bordene. Vi ønsker også, at refusionen fra AUB skal være reelt udgiftsdækkende, så særligt de mindre arbejdsgivere ikke skal sætte penge til side, de ikke har, fordi deres lærlinge er på skole. 7

8 SKP på overenskomst I dag kommer man nemt til at føle, at man er mindre værd som elev i skolepraktikken. Man kan ikke selv disponere over sin ferieuger, og man har først for nyligt fået retten til barsel, og man får en skolepraktikydelse, der er langt lavere end sine kammerater, der har været heldige nok til at få en læreplads. Manglen på overenskomstmæssige forhold på skolepraktikken skaber en række problemer, der fjerner mange elevers faglige stolthed og engagement i arbejdet. Den langt lavere løn er et problem, fordi mange har svært ved at betale for transport, husleje og andre leveomkostninger. På samme tidspunkt dropper mange elever ud eller fravælger skolepraktikken, hvis de mister deres lærepladsaftale ved fx virksomheds konkurs, fordi de har fået en række faste udgifter til fx bil for at kunne komme på arbejde, børn, hus osv., som erhvervsskoleelever oftest får tidligere end andre, da de er kommet tidligere på arbejdsmarkedet. Ferien er et problem, fordi det kan være svært at få familielivet og fritiden til at hænge sammen, når man har mindre ferie end andre, der har deres hverdag på en uddannelsesinstitution, men på samme tid ikke selv har mulighed for at disponere over sin ferie, som alle ens kollegaer på arbejdsmarkedet. 8

9 Erhvervsskolernes ElevOrganisation mener, at det er vigtigt, at skolepraktik-eleverne får overenskomstlignende forhold. Uden det vil skolepraktikken aldrig kunne klare de politiske målsætninger om, at det skal være et alternativ for alle de elever, der mister sin læreplads, eller som desværre ikke kan få en af slagsen. 9

10 Emma kriterier EMMA-kriterierne er de kriterier skolepraktik-eleverne skal leve op til for at være berettiget til at være i skolepraktik. Den nuværende lovgivning er som følger: 3.1 Egnethedsvurdering Den faglige egnethed ved optagelse til skolepraktik er dokumenteret i og med, at eleven har opnået grundforløbsbevis med adgang til den pågældende uddannelse, jf. hovedbekendtgørelsens 107. Efter optagelse i skolepraktik skal skolen fortsat foretage egnethedsvurdering som en del af den løbende evaluering af eleven. Denne egnethedsvurdering foretages ud fra skolens samlede kendskab til elevens resultater sammenholdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Afgørelsen beror på skolens samlede skøn, hvorom der ikke kan fastsættes nærmere regler, heller ikke lokalt. I den løbende egnethedsvurdering er de særlige hensyn, der kan tages: Om eleven 10

11 Alt for længe har håndens arbejde været trådt under fode af akademikerne, nu er det på tide at vi finder en løsning på dette problem og igen bliver ligestillet med alle de andre! Mie Hovmark, næstformand for EEO. får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og praktik, og om elevens samlede adfærd lever op til, hvad der forventes i forhold til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, for eksempel elevens evne til at overholde mødetider og aftaler. Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måneder, hvori begge parter kan opsige aftalen uden begrundelse og uden varsel. Skolepraktikelever har ikke en tilsvarende prøvetid og kan på intet tidspunkt udmeldes uden begrundelse. Derimod skal de under hele skolepraktikforløbet opfylde EMMA-kriterierne og kan ikke fortsætte, hvis kravene ikke længere er opfyldt. Eleverne kan fra dag til dag frit udmelde sig af skolepraktikordningen. 3.2 Geografisk mobilitet Elever i skolepraktik skal være geografisk mobile, idet eleven aktivt skal opsøge og acceptere en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, i hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland, jf. hovedbekendtgørelsens 108. En elev kan ikke afvise tilbud om en praktikplads med begrundelse 11

12 om, at denne ligger for langt væk. Hvis en elev ikke søger tilstrækkelig bredt eller afviser et tilbud om en praktikplads, skal eleven udmeldes af skolepraktik. Hvis en elev er nødt til at flytte for at acceptere en praktikplads, vil eleven normalt være berettiget til mobilitetsfremmende ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Skolen skal informere og vejlede eleven om dette. Skolen kan få mere information om disse ydelser hos Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det er også her til, at ansøgningen skal sendes. 3.3 Faglig mobilitet Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal acceptere en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, inden for en anden uddannelse end den primært ønskede, jf. hovedbekendtgørelsens 109. Skolen skal vejlede om, hvilke uddannelser grundforløbet i øvrigt giver adgang til. Eleven kan undtagelsesvist fritages for det faglige mobilitetskrav, såfremt eleven kan dokumentere en konkret og realistisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den primært ønskede uddannelse. 3.4 Aktivt søgende Som udgangspunkt er det elevens eget ansvar at skaffe sig en praktikplads, og eleven skal tage passende initiativer i forbindelse hermed. Eleven skal være registreret på www. praktikpladsen.dk og skal under hele skolepraktikforløbet fortsat være aktiv (synlig) der, jf. hovedbekendtgørelsens 110. Skolerne har til opgave at hjælpe og bistå eleverne ved praktikpladssøgning og skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af det nødvendige antal praktikpladser, jf. hovedbekendtgørelsens kapitel

13 Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i relevant omfang, jf. hovedbekendtgørelsens 101, stk. 5. Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet være registreret som praktikpladssøgende i erhvervsskolernes praktik registreringssystem (EASY-P). 3.5 Elever optaget på grundlag af uforskyldt mistet uddannelsesaftale Elever, der er optaget til skolepraktik som følge af, at eleven uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, skal alene overholde EMMA-kriterierne for så vidt angår kravene om geografisk mobilitet (se punkt 3.2) og aktivitet (se punkt 3.4), jf. hovedbekendtgørelsens 111, stk. 3. Vi vil have EEA kriterier I EEO mener vi, at vi skal udskifte EM- MA-kriterierne med EEA-kriterierne Egnet: Eleven er egnet, hvis vedkommende har bestået grundforløbet. Vi skal droppe at lave egnethedsprøver løbende. Engageret: Eleven skal være engageret og vise interesse i sit fag. Aktivt søgende: Eleven skal aktivt søge muligheden for at komme i en ordinær lærepladsaftale. Begrebet bliver på nuværende tidspunkt opfattet på utrolig mange forskellige måder. Nogle steder skal man, ligesom på Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2015 jobformidlingen, søge x antal lærepladser for at kunne starte i skolepraktikken. Det skal være op til det faglige udvalg at vurdere på det enkelte uddannelsessted, hvad det vil sige at leve op til dette krav. Da de faglige udvalg har en følelse med, hvordan landet omkring uddannelsesstedet ligger, indenfor de pågældende fag. Vi ønsker desuden, at skolepraktikken skal understøtte søgningen af lærepladser og mener, at i tilfælde af at man på forhånd har meldt, at man kommer en time for sent, fordi man skal søge læreplads i et firma, så skal skolen ikke kunne registrere fravær for det. Vi mener dermed, at aktiv søgning af lærepladser er fuldt på linje med at møde i skolepraktikken. Samtidig vil EEO afskaffe de 2 M er: Faglig Mobil: Vi vil afskaffe dette, fordi det er problematisk, at det er muligt at blive tvunget ud i en anden faggruppe, end den man selv har valgt. Hvis elever bliver tvunget ud i andre faggrupper, er det nemt at miste den lyst og den faglige stolthed, der skal til at komme igennem uddannelsen og det, der gør en til den bedst mulige faglærte. Geografisk Mobil: I EEO mener vi, at det er et problem, at det ikke er den enkelte, der selv vælger, hvor langt man er klar til at flytte for en læreplads. Der er en stor aldersspredning hos eleverne, og det er problematisk for alle aldersgrupper. Det er problematisk, at en 16-årig skal kunne tvinges til at tage en læreplads i den anden ende af landet langt væk fra sin familie og sit netværk. Mens det også er et problem, at en familiefar eller mor kan stå mellem valget at flytte med sin familie eller stoppe sin uddannelse på grund af dette krav. Screening af virksomheder I dag er det meget uklart, hvor mange potentielle lærepladser, der er til rådighed 13

14 på landsplan, da det ikke er alle virksomheder, der har søgt om at blive godkendt til at have lærlinge. Der er samtidig mange virksomheder, der har været under en rivende udvikling, siden de fik deres godkendelse. Derfor ønsker vi i EEO en årlig screening af alle virksomheder, så både elever, skoler, staten og andre parter altid har en opdateret oversigt over, hvor der kan søges lærepladser, og hvor det største potentiale for flere lærlinge ligger. Det ville gøre det nemmere at vurdere kravende og målrette aktivt søgende skolepraktik-elevers lærepladssøgning fra skole til skole og fra år til år. Udvidet uddannelsesgaranti Med EUD reformen fik en række uddannelser en uddannelsesgaranti med muligheden for at gennemføre deres uddannelse i skolepraktik på lige fod med de uddannelser, der allerede havde skolepraktikken før reformen. Der er et ligestillingsproblem i, at elever, der er startet inden 1. August 2015, ikke er en del af den nye udvidede uddannelsesgaranti. I EEO ønsker vi, at alle, der er i gang med en uddannelse med mulighed for skolepraktik, skal have muligheden for skolepraktik, hvis de lever op til de gældende krav, uanset hvornår ens uddannelse er startet. Det er at sparke efter elever, der er startet før 1. August 2015, hvis det nyopståede sikkerhedsnet ikke også kan gribe dem. 14

15