Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Transkript

1 Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse på arbejdsmarkedet Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Beregning af den økonomiske konsekvens af, at en person på h.h.v. kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller i fleksjob kommer i varig, ordinær beskæftigelse De nye refusionstakster gør det endnu mere økonomisk attraktivt for kommunerne via ISU-aftale modellen at bringe kontanthjælpsmodtagere i varig beskæftigelse. ISU-aftale model kan ligeledes med stor økonomisk fordel anvendes på personer på sygedagpenge og ledighedsydelse. Sidstnævnte gruppe er for landet som helhed steget med 33% i de seneste 2 år. Denne gruppe vil med stor effektivitet kunne bringe en del af ledighedsydelsesmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, som alternativ til fleksjob. Nedenfor er gjort nogle overvejelser om de ændrede økonomiske vilkår. Det er vigtigt at pointere, at enhver indsats, der kan bringe mennesker frem til selvforsørgelse, medvirker til at hæve livskvaliteten for mennesker via højere selvværd og evne til selvforsørgelse. Og det er jo det, social- og arbejdsmarkedspolitik handler om sammen med, at det har en gavnlig samfundsøkonomisk effekt. 1

2 Dette område kan ved en god kvalitativ indsats skabe en win-win situation med stor social og samfundsøkonomisk effekt Tabel 1. Satser for Kontanthjælp Bemærkn. Periode Takst hjemmeboende u. 25 år udeboende u. 25 år fyldt 25 fyldt 25 eller forsørger pr. måned 3123 pr. måned 6472 pr. måned pr. måned Sygedagpenge højeste takst pr. uge 3830 Ledighedsydelse pr. uge 3485 Fleksydelse højeste ydelse pr. år I forbindelse med udarbejdelsen af finanslov for 2011 er indgået et delforlig, der ændrer refusionstaksterne på arbejdsmarkedsområdet, således at det økonomiske incitament til tilbud på virksomhed øges via en højere refusion end til anden aktivering eller ingen aktivering. Refusionssatserne ændres også, så der fremover gives 50% eller 30% i refusion mod tidligere 65% og 35%. Tabel 2. Nye refusionstakster. Statsrefusion Kontanthjælp aktiv - virksomhed 50% aktiv - anden 30% passiv 30% Sygedagpenge aktiv- 50% 2

3 virksomhed delvis raskmelding 50% aktiv - anden 30% passiv 30% under 18 Ledighedsydelse måneder 65% over 18 måneder 0% Fleksydelse 65% Nedenstående regneeksempler inkluderer ikke afledte økonomiske konsekvenser, f.eks. skat, men alene en beregning af den direkte kommunale nettobesparelse, såfremt en person i den nævnte ydelseskategori overfor til selvforsørgelse. Der er således ikke medtaget tilbagefald eller overgang til anden offentlig forsørgelse. Regneeksempler 1 hjemmeboende kontanthjælpsmodtager under 25 år En hjemmeboende kontanthjælpsmodtager modtager i alt (12*3123 kr.) kr.årligt Aktiveres borgeren i virksomhedspraktik er den kommunale nettoudgift (12*3123*0,5) kr. årligt. Aktiveres borgeren i anden aktivering eller aktiveres ikke (passiv) er den kommunale nettoudgift pr. borger (12*3123*0,7) kr. årligt. Via ISU aftalemodel flyttes 25 borgere fra passiv via virksomhedspraktik til selvforsørgelse (borgeren bliver selvforsørgende efter ½-12 mdr.). Besparelse: Regneeksempel 2 udeboende kontanthjælpsmodtager under 25 år Fra passiv til virksomhedspraktik: kr. pr. år. for kommunen (25*( kr.)) Fra En virksomhedspraktik udeboende kontanthjælpsmodtager til selvforsørgelse: modtager kr. pr. i alt år (12*6351 for kommunen kr.) (25* kr. årligt kr.) Fra passiv til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Aktiveres borgeren i virksomhedspraktik er den kommunale nettoudgift (12*6472*0,5) kr. årligt. Aktiveres borgeren i anden aktivering eller aktiveres ikke (passiv) er den kommunale nettoudgift pr. borger (12*6472*0,7) kr. årligt. 3

4 Via ISU aftalemodel flyttes 25 borgere fra passiv via virksomhedspraktik til selvforsørgelse (borgeren bliver selvforsørgende efter ½-12 mdr.). Besparelse: Fra passiv til virksomhedspraktik: kr. pr. år. for kommunen (25*( kr.)) Fra virksomhedspraktik til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Fra passiv til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Regneeksempel 3 enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år En enlig kontanthjælpsmodtager modtager, der fyldt 25 år, modtager i alt (12*10044 kr.) kr. årligt. Aktiveres borgeren i virksomhedspraktik er den kommunale nettoudgift (12*10044*0,5) kr. årligt. Aktiveres borgeren i anden aktivering eller aktiveres ikke (passiv) er den kommunale nettoudgift pr. borger (12*10044*0,7) kr. årligt. Via ISU aftalemodel flyttes 25 borgere fra passiv via virksomhedspraktik til selvforsørgelse (borgeren bliver selvforsørgende efter ½-12 mdr.). Besparelse: Fra passiv til virksomhedspraktik: kr. pr. år. for kommunen (25*( kr.)) Fra virksomhedspraktik til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Fra passiv til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Regneeksempel 4 kontanthjælpsmodtager over 25 år og forsørger En kontanthjælpsmodtager, som er over 25 år og forsørger, modtager i alt (12* kr.) kr. årligt 4

5 Aktiveres borgeren i virksomhedspraktik er den kommunale nettoudgift (12*13.345*0,5) kr. årligt. Aktiveres borgeren i anden aktivering eller aktiveres ikke (passiv) er den kommunale nettoudgift pr. borger (12*13.345*0,7) kr. årligt. Via ISU aftalemodel flyttes 25 borgere fra passiv via virksomhedspraktik til selvforsørgelse (borgeren bliver selvforsørgende efter ½-12 mdr.). Besparelse: Fra passiv til virksomhedspraktik: kr. pr. år. for kommunen (25*( kr.)) Fra virksomhedspraktik til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Fra passiv til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Regneeksempel 5 fuldtids sygedagpengemodtager En sygedagpengemodtager på fuld til modtager i alt (52*3830 kr.) kr. årligt Aktiveres borgeren i virksomhedspraktik er den kommunale nettoudgift (52*3830*0,5) kr. årligt. Aktiveres borgeren i anden aktivering eller aktiveres ikke (passiv) er den kommunale nettoudgift pr. borger (52*3830*0,7) kr. årligt. Via ISU aftalemodel flyttes 25 borgere fra passiv via virksomhedspraktik til selvforsørgelse (borgeren bliver selvforsørgende efter ½-12 mdr.). Besparelse: Fra passiv til virksomhedspraktik: kr. pr. år. for kommunen (25*( kr.)) Fra virksomhedspraktik til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Fra passiv til selvforsørgelse: kr. pr. år for kommunen (25* kr.) Regneeksempel 6 fuldtids ledighedsydelsesmodtager Kommunen giver maksimalt (52*3485 kr.) kr. årligt i tilskud til en person i fleksjob. 5

6 Den kommunale nettoudgift er for ledighedsydelsesmodtagere, der har modtaget ledighedsydelse under 18 måneder pr. år ( *0,35) kr. Den kommunale nettoudgift er for ledighedsydelsesmodtagere, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder ( *1, da der ikke er refusion) kr. Via ISU aftalemodel flyttes 10 borgere fra ledighedsydelse til fleksjob med maximalt tilskud (under 18 måneder) Besparelse: 0 kr. pr. år. for kommunen, da kommunens nettoudgift er den samme til ledighedsydelse under 18 måneder og tilskud til fleksjob Via ISU aftalemodel flyttes 10 borgere fra ledighedsydelse til fleksjob med maximalt tilskud (over 18 måneder) Besparelse: kr. pr. år. for kommunen (10*( *1)-( *0,35)) Anden aktivering Det nye refusionssystem prioriterer virksomhedsaktivering, hvilket er naturligt, da virksomhedspraktik har vist sig at være den bedste vej til en varig placering på det ordinære arbejdsmarked. En del kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 og i endnu højere grad 3 magter imidlertid ikke at gå fra passiv til virksomhedspraktik. En stor del af denne persongruppe har brug for tiltag/foranstaltninger (anden aktivering) for at kunne gøre sig håb om at kunne klare en virksomhedspraktik og senere varig beskæftigelse. For kommunerne bliver den forberedende indsats frem til virksomhedspraktik dyrere for kommunerne. Kommunerne skal derfor tænke mere i helheder og prioriterede indsatser. For selvom det måske er økonomisk dyrere at forberede en virksomhedspraktik samt sikre, at virksomhedspraktikken bliver succesfuld. Nedenfor er lavet en beregning, hvori er inkluderet en nødvendig indsats som forberedelse til virksomhedspraktik og videre til varig beskæftigelse. 6

7 Eksemplet vedrører en konkret ung kontanthjælpsmodtager, som har et entydigt arbejdsmarkedsperspektiv, dvs. både vilje og evne til at komme i permanent arbejde eller uddannelse. Navnet er opdigtet Eksemplet er repræsentativt for en stor gruppe af unge. Eksempel 1- Poul 23 år, kontanthjælpsmodtager i 5 år, social fobi i de seneste ca. 7 år, kan ikke bruge offentlige transportmidler, har ikke haft arbejde. Er velbegavet, social omgængelig i trygge, kendte rammer og sammen med personer, han kender godt og er tryg ved. Er ked af sin situation, ønsker uddannelse, har potentialet, har ambitioner. Hjemmeboende. Tabel A. Kommunal nettoudgift. 2 år. Anden aktivering/virksomhedspraktik/uddannelse Periode Kommunal udgift Supplerende ydelser Passiv 1 måned Virksomhedspraktik 2-11 måneder Uddannelse efter 1 år Udgift Samlet udgift Den kommunale nettoudgift inklusiv mentorstøtte (50%s refusion) i hele perioden. Udgiften er opgjort for 2 år, dvs. 1 måned til at finde en virksomhedspraktik, 11 måneder i virksomhedspraktik (sandsynligvis kun nødvendigt med færre måneder) og derefter de første 12 måneder af Pouls uddannelse. Han vil gerne arbejde med grafisk, it-baseret design. Den samlede nettoudgift er knap kr. Det lave beløb skyldes især at han er hjemmeboende på lav kontanthjælp. Tabel B. Kommunal nettoudgift ved fortsat passiv kontanthjælp Passiv 12 måneder Passiv 24 måneder

8 Fortsatte Poul på kontanthjælp som de forrige år, så ville den kommunale udgift i to år være ca kr. En smule højere end, hvis kommunen laver en indsats i forhold til Poul. For det første år er den kommunale udgift ved en indsats kr. netto, mens den uden indsats vil være godt kr. Altså en merudgift på kr. for det første år. ISU Maj