Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche"

Transkript

1 Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007

2 Indhold Forord Bedriften Næringsstoffer Besætning Halm Markbrug Forslag og valg af løsning Forslag og bemærkninger fra gruppen Udvalgt løsning Beregnede ændringer Halm Gødning Foder Det økonomiske resultat... 7 Bilag Generelle forudsætninger... 9 Forord Denne rapport er udarbejdet i projektet Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, som Økologisk Landsforening har kørt i Formålet med projektet er at belyse muligheder og konsekvenser for økologisk landbrug i Danmark, hvis der udelukkende må anvendes økologisk gødning og halm. Projektet supplerer et projekt, som foreningen kørte i 2005, hvor udfordringen blev belyst ud fra en beskrivelse af det samlede forbrug af konventionel gødning og halm baseret på sammenlignelige registreringer i landbruget i Den anvendte metode giver et alt andet lige og gennemsnitligt resultat. Der var behov for at se nærmere på de regionale forskelle, samt de irrationelle beslutninger, som knytter sig til driftslederen, der skal fungere under de nye vilkår. Gårdrapporten er derfor baseret på et besøg på en bedrift, der er udvalgt til at repræsentere en specifik produktion i en given egn. Den ansvarlige driftsleder har udvalgt et forslag til, hvordan den pågældende virksomhed skal køre, hvis der kun må anvendes økologisk gødning og halm. Forinden har en kreds af inviterede landmænd præsenteret værten for deres forslag til, hvilke tilpasninger, de ville overveje, hvis de stod for driften på virksomheden. Niels Tvedegaard fra Københavns Universitet, Life Fødevareøkonomisk Institut har regnet på forskellen på det økonomiske resultat mellem nudriften og de udvalgte tilpasninger. Forskellen er præsenteret som et samlet tab eller tab/hektar. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 2

3 Der er som udgangspunkt kun regnet på ét forslag til en tilpasning. I nogen tilfælde er der stillet et alternativt scenarie op, hvis der var et oplagt alternativ, som ville give et væsentlig anderledes økonomisk resultat. Beregningerne er gennemført med it-redskabet Ø-plan og baserer sig i øvrigt på en række generelle forudsætninger, som der er redegjort for i bilaget generelle forudsætninger i denne rapport. Der er aflagt besøg på 10 forskellige bedrifter, der hver for sig skal være repræsentative for forskellige landbrugsproduktioner i forskellige egne af landet. Rapporten er således én af 10 gårdrapporter omfattende fire malkebedrifter, to i Nordjylland, én i Vestjylland, én i Sønderjylland, tre planteavlsbrug, ét i Sønderjylland, ét på Sjælland og ét i Østjylland, to grøntsagsbedrifter én i Østjylland med pakkeri, én i Vestjylland med jord på et økologisk kvægbrug og endelig et væksthusgartneri på Fyn. 1. Bedriften Det er en mælkebedrift beliggende i Nordjylland, som drives af Torsten Wetche. I området var der i 2004 en økologisk belægningsgrad på 0, DE/ha. Det samlede økologiske areal i området er på mere end ha (Indberetninger til Plantedirektoratet 2004). Området er defineret som kommunegrænsen før de nuværende storkommuner blev dannet i Næringsstoffer Besætning 120 malkekøer af stor race. Tyrekalve fedes op som stude. Den samlede besætning er på 210 DE. Alle dyr er i dybstrøelse. Belægningsgraden er 0,85 DE pr hektar. Derudover importeres slagtesvinegylle svarende til 100 DE. Der produceres i alt tons kvæggylle. Kvæggyllen på ejendommen indeholder meget vand. Indholdet pr tons er: N-total: 1,7 kg P: 0,25 kg K: 1,4 kg Dybstrøelsen indeholder: N-total: 7,7 kg P: 1,2 kg K: 8,9 kg Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 3

4 Inklusiv den importerede svinegylle er der kg total-n til fordeling. 1.2 Halm Det årlige halmforbrug er på 500 tons. Der anvendes 50 tons til stråfoder. Dette hentes fra bedriftens frøgræsproduktion. Derudover anvendes i alt 450 tons pr år (1.500 rundballer) halm til strøelse, heraf er 150 tons eget økologisk halm. Den resterende halm er konventionel og købes til 10 øre pr kg, i alt kr. 1.3 Markbrug Samlet areal i markplanen er på 246,88 hektar inkl. 100 ha udmark 3 km væk. Indmarken består af 120 hektar omdriftsareal og 30 hektar vedvarende græs Gylle og dybstrøelse fordeles på i alt 160,2 hektar med i gennemsnit ca. 147 kg total N pr. hektar Markplanen er alsidig. Der dyrkes grovfoder på i alt 50% af arealet, heraf kløvergræs 41%, helsæd 8% lucerne 1%. De øvrige afgrøder er kartofler til chips, korn til modenhed og frøgræs samt et mindre areal med juletræer og energipil Afgrøde % Grovfoder 50 Korn til modenhed 20 Frøgræs 9 Kartofler til chips 8 Vedvarende græs 12 Energipil, juletræer 1 Jorden består af JB Forslag og valg af løsning Torsten præsenterede sin bedrift med følgende kommentarer: I 2006 blev der bygget en halmlade med bund af grus for i alt ,- Det var den samme pris, som det omtrent ville koste at bygge dybstrøelsesstalden om til sengebåse på daværende tidspunkt. Fortrækker dybstrøelse og valgte derfor dette system. Kan godt lide en alsidig bedrift både køer planteavl (kartofler) stude m.m. Der bruges ikke kraftfoder på bedriften. Køber ikke korn hjem men producerer selv det nødvendige foderkorn. I 2007 produceres havre til gryn. Frøgræs har været omtrent kr. bedre pr hektar end korn. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 4

5 Kartoflerne avles til produktion af chips. Kartofler til chips er økonomisk langt den bedste afgrøde på ejendommen. Kartofler skal altid dyrkes efter et eller to år med korn og de skal kunne vandes, hvilket kun er muligt på indmarken Forslag og bemærkninger fra gruppen Byg ny stald (halmlade) til 200 køer og lav om til sengebåse Flere køer er muligt med 150 hektar indmark Fravælg kartoflerne Find alternative strømidler elefantgræs Mangel på kali medfører problemer for kløver Der er mindre velfærd i sengebåse For dyrt at udvide besætningen nu pga. pris for mælkekvote (skal afskrives over 5 år) Flis i stedet for strøelse Flyt frøgræsmarken i stedet for gødningen (for at bibeholde frøgræsset i markplanen Samme arbejdsbehov med sengebåse som med dybstrøelse Samme omkostninger med sengebåse som med dybstrøelse Kan måske beholde nuværende afgrødefordeling ved ombygning til gyllesystem Drop studene medfører nok halm til køerne? Strøværdi: - 1 kg byg = 2 kg havre - 1 kg byg = 1,5 kg rug Sælg kun P og K hvis den samme mængde returneres Import af kvælstof kan godt undværes Dyrk lucerne (dog problem med kali) 2.2 Udvalgt løsning Fortsætter med dybstrøelse Hører op med frøgræs Fortsætter med kartoflerne, da det er den økonomisk bedste afgrøde på bedriften køber det nødvendige øko-halm Vurderer at der alt andet lige kan spares 20 pct. halm ved bedre driftsledelse Vil udelukkende dyrke korn efter kløvergræs Vil aftage halm fra planteavlere i bytte med dybstrøelse (K balancen skal gå lige op) Vil beholde studene måske stude i sengebåsestald måske stude mere ude Sædskiftet efter udfasning kunne se ud som nedenstående Indmark i omdrift, i alt 120 ha: 1. Vinterhvede til grønkorn med udlæg af kløvergræs 2. 1 års kløvergræs års kløvergræs 4. havre med efterafgrøde 5. Vårtriticale 6. Kartofler Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 5

6 Udmark i omdrift i alt 100 hektar 1. Vårbyg med udlæg/bygært til helsæd års kløvergræs års kløvergræs 4. Italiensk rajgræs/tredje års kløvergræs Beregnede ændringer Uden gødningstilførsel til kløvergræsset falder udbyttet med i gennemsnit 418 FE pr ha. (gennemsnit for alt græs i markplanen). For at kunne dyrke samme antal FE som før udfasning, må der afsættes ca. 12 hektar ekstra til grovfoder. Dvs. arealet med kløvergræs og vedvarende græs stiger fra 144,2 ha til 156, 2 ha Halm Torsten Wetche mener, at det er muligt at spare i omegnen af pct. halm. Til gengæld skal der strøes med en del havrehalm, som har dårligere sugeevne. Det antages derfor, at forbruget vil være uændret svarende til i alt 500 tons halm. Indkøbet vil stige fra 300 tons til 360 tons som følge af mindre areal med korn. Efter udfasning antages det, at bedriften selv producerer 140 tons halm. Den resterende mængde halm indkøbes fra samarbejdende øko-planteavler i et kali bytteforhold 1:1, halm for dybstrøelse. 1 tons halm indeholder 10 kg Kali. 360 tons halm indeholder kg. kali 1 tons dybstrøelse indeholder 8,9 kg kali kg kali svarer til 404 tons dybstrøelse. Det antages, at transporten af halm og gødning skal flyttes i gennemsnit 25 km. hver vej. Det aftales med planteavleren, at Torsten Wetche betaler transportomkostninger for både dybstrøelse og halm. Planteavleren betaler selv for udbringning af dybstrøelsen på marken. Prisen for flytningen pr. tons sættes til 68 kr. Der flyttes i alt 764 tons halm og dybstrøelse og den samlede omkostning til transport er ca kr Gødning Kartoflerne er den absolut vigtigste afgrøde på ejendommen. Kartoflerne aftager den samlede mængde kvæggylle, der er til rådighed. Efter at der er afgivet dybstrøelse (i bytte for halm), er der 836 tons tilbage. De 836 tons dybstrøelse tildeles udmarken i henholdsvis vårbyg og vårbyg-ært. Det svarer til, at udmarken tildeles ca. 30 tons dybstrøelse hvert 4. år. Før blev markerne tildelt husdyrgødning fra i alt 240 DE plus afsætning ved afgræsning. Efter udfasning tildeles markerne husdyrgødning fra ca. 105 DE plus afsætning ved afgræsning. Ved afgræsning afsættes gødning svarende til ca. 70 DE. Der har tidligere været tildelt en del husdyrgødning til kløvergræs. Dette har været muligt, da bedriften har rådet over en stor mængde husdyrgødning. Med den lave respons på 5,5 FE pr foder- Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 6

7 enhed er den økonomiske betydning begrænset ved at stoppe gødningstilførslen Foder Det nødvendige grovfoder kan avles på bedriften. Der anvendes ca FE i korn til fodring af køerne. Vintersæden erstattes af vårsæd, der er mindre N krævende og holder bedre på kvælstoffet. Det forudsættes alt andet lige at: -Vintertriticalen giver 500 kg mere pr hektar end vårtriticale -Vinterhveden giver 500 kg mere pr hektar end vårhveden Der er dog fortsat et overskud af korn også efter udfasningen. Oversigt over ændringer på bedriften: DE i besætningen Udbragt Kg tot-n i gns./ ha Kg tot-n til fordeling Halmbehov/indkøb tons Kornandel i sædskiftet, % Kvælstoffikserende afgrøder % før efter Afgrødefordeling før og efter udfasning Før Efter Ha pct. Ha pct. Kartofler 21 8,6 21 8,6 Frøgræs 20,5 8,4 - Vinterhvede 9,9 4,1 - Kløvergræs slæt+afg.. 102,3 42,1 107,3 44,2 Vedv. græs 30 12, ,4 Vintertriticale 13,1 5,4 - Vinterhvede helsæd 6,7 2,8 21 8,6 Bygært til helsæd 12,8 5,3 6,3 2,6 Vårhavre 23,9 9,8 21 8,6 Vårhvede 3 1,2 - Vårtriticale ,6 Vårbyg - 15,5 6,4 I alt Det økonomiske resultat Med import af konventionelt gødning er dækningsbidraget beregnet til kr. pr hektar efter arbejds- og maskinomkostninger. Dækningsbidraget trækkes op af en stor omsætning fra avlen af kartofler, som bruges til produktion af chips. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 7

8 Uden konventionel gødning beregnes dækningsbidraget til kr. pr hektar. Et fald på kr. pr hektar. For bedriften er tabet på i alt kr. om året. Hertil skal lægges øgede transportomkostninger til flytning af halm og dybstrøelse på kr. Det samlede tab er herefter på kr. Ejendommen har let jord og vil formentlig hurtig reagere på mangel af kali. Denne del er ikke belyst. Det antages dog, som det fremgår af de generelle forudsætninger, at det fortsat er muligt at købe råkali, hvis kalitallene på jorden dokumenterer et behov. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 8

9 Generelle forudsætninger Bilag Oversigt Resultatmål Som resultatmål tages der udgangspunkt i dækningsbidraget pr hektar. Dækningsbidraget som angives er inkl. enkeltbetaling og tilskud til miljøbetinget drift; i alt kr. pr hektar. Ligeledes indgår arbejds- og maskinomkostninger ved beregning af dækningsbidraget. Respons Kernerespons (FE) pr kg total-n i husdyrgødning (blandet kvæg og svinegylle) Sandjord: 17 Lerjord: 13 I kløvergræs er responsen sat til 5,5 FE. Det antages, at responsen i fast møg og for gylle er den samme. Udbytter og tilgængelighed af kvælstof Tabet af udbytte beregnes marginalt. Først er det beregnet hvor meget kvælstof der p.t. er til rådighed på bedriften. Dernæst beregnes den tilgængelige mængde kvælstof efter udfasning. Heraf beregnes forskellen i det økonomiske resultat. Forskellige forfrugters kvælstofværdi (kg pr ha) omregnet til værdi af N-total i husdyrgødning: Vinterraps: 39 Ærter: 27 Lupiner: 27 Blandsæd: 13 Frøgræs: 14 Kløvergræs: 124 Lucerne: 124 Rent græs 27 Efterafgrøde: 20 Priser Kornprisen er fastsat til 2,00 kr. pr kg Prisen på blandsæd er fastsat til 1,90 kr. pr kg. Prisen på bælgsæd er den samme som kornprisen: 2,00 kr. pr kg. Grovfoderprisen er fastsat til 1,40 kr. pr FE. Prisen på frøgræs før udfasning er fastsat således at det økonomiske resultat er kr. bedre end ved dyrkning af korn Prisen på foder- og brødkorn er ikke gradueret. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 9

10 Maskinomkostninger Der anvendes maskinstationstakster for alle maskinoperationer (økologikalkuler 2007). Prisen for at udføre maskinoperationerne på de enkelte bedrifter holdes således uafhængig af aktuel mekaniseringsstrategi. Hvidkløver og rødkløver til frø Især på planteavlsbedrifterne havde man lyst til at opstarte dyrkning af kløver til frø. På landsbasis er behovet for kløverfrø dog meget begrænset (ca hektar). Omsætningen i marker med kløverfrø er derfor sat relativt lavt (5.600 kr. pr hektar) ud fra en betragtning om at markedet ødelægges hvis mange pludselig vil i gang med produktionen. Dyrkning af kløver til frø er således antaget at være lidt dårligere end dyrkning af korn. Halm Halmudbyttet er sat i forhold til kerneudbyttet i kornarterne. Når der avles 1 kg kerne opnås der følgende mængder halm, kg: Byg: 0,55 Hvede: 0,55 Havre: 0,60 Triticale: 0,80 Rug: 0,80 Forudsætninger ved bytte af husdyrgødning for halm og grovfoder 100 FE kløvergræs indeholder ca. 3 kg K 100 FE majs indeholder ca. 1,8 kg K 100 FE korn indeholder ca. 0,4 kg K 100 kg halm indeholder ca. 1 kg K Det antages at der byttes kali i forholdet 1:1 mellem husdyrproducent og planteavler når der handles grovfoder og halm. Indholdet af Kali i dybstrøelse fra malkekvæg og halm er omtrent det samme. Der byttes således normalt 1 tons dybstrøelse for 1 tons halm. Ved bytte af halm for gødning forudsættes det, at omkostningerne til transport betales af husdyrbruger men at planteavleren betaler for udbringning på marken. Med denne model antages det, at der ikke betales penge for halmen og dybstrøelsen. Fosfor og kali Det er antaget, at det er muligt at tilvejebringe den nødvendige mængde fosfor og kali. Det er i dag tilladt, at indkøb både råkali og råfosfat, hvis jordbundsanalyser dokumenterer, at der er behov for dette. Eventuelle omkostninger til at købe mineralsk kali og fosfor er ikke indregnet i konsekvensberegningerne. Generelle usikkerheder På bedrifterne tages der udgangspunkt i dyrkningsåret 2006/2007 som kan være afvigende i forhold til normal praksis set over tid. Der kan derfor være risiko for, at der i nogle cases sammenlignes en ikke optimeret situation før udfasning med en mere optimeret situation efter udfasning. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 10

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

GØDNING OG HALM I ØKOLOGISK JORDBRUG FOKUSOMRÅDE 2004 2005, ØKOLOGISK LANDSFORENING

GØDNING OG HALM I ØKOLOGISK JORDBRUG FOKUSOMRÅDE 2004 2005, ØKOLOGISK LANDSFORENING GØDNING OG HALM I ØKOLOGISK JORDBRUG FOKUSOMRÅDE 2004 2005, ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologisk Landsforening Danmarks JordbrugsForskning Fødevareøkonomisk Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord 1. Bedriften...

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard Omlægning til økologisk planteavl -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter Niels Tvedegaard SJFI Working Paper no. 2/2000 - 3 - )RURUG Dette Working Paper har til formål,

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere