Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Grøndalsvængets Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 6 Elevernes præstationer i de nationale test... 7 Kompetencedækning... 9 Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Grøndalsvængets Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 465 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 48 Tosprogsprocent på skolen 55 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 22 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 19,5 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -1,7 % 4

6 Skolens beskrivelse Grøndalsvængets Skole er en velfungerende og velsøgt folkeskole beliggende i grønne omgivelser i Bispebjerg i Københavns Kommune. Skolen har ca. 450 elever og 65 engagerede medarbejdere. Vi har en engageret forældregruppe og en god blanding af dejlige børn fra forskellige miljøer. Grøndalsvængets Skole har pt. en klassekvotient på 19 elever pr klasse. Skolen er opdelt i en indskoling og en udskoling. Det betyder at en klasse vil kunne forvente et lærerskifte efter 5. klasse. Skolen har ligeledes et fritidstilbud i KKFOén Fynshuse. Skolens vision med fokus på det hele menneske, udmøntes i følgende tre værdier: Læring Alle elever bliver så dygtige de kan. Både fagligt og socialt. Fællesskab I et gensidigt forpligtende fællesskab viser vi omsorg, respekt og interesse for hinanden. Engagement I et engagerende og motiverende skole- og fritidsmiljø skaber vi trygge og tydelige rammer med fokus på trivsel, læring og inddragelse. Skolen har igennem en årrække arbejdet målrettet med indsatsområderne målstyret læring, faglig ledelse, elevtrivsel, klasseledelse samt teamsamarbejdet. En styrket faglighed er et fast indsatsområde på Grøndalsvængets Skole. Et væsentligt parameter er en stigning i afgangsklassernes gennemsnitskarakter ved prøvefagene. Vi har på skolen især et øget fokus på de naturfaglige fag. Derfor er vi også glade for vores eget lille grønne eksperimentarium Grøndal. Her er der byhaver, dyrehold og mulighed for at arbejde praktisk orienteret. Skolen har fokus på projekter der imødekommer såvel de fagligt svageste som de dygtigste elever på skolen. Vi har projekter som elev-elev-læring, superfag med dansk samt turbofag med fokus på matematik. I børnehaveklasserne prioriterer vi to uddannede pædagoger pr klasse. Vi laver klassedannelser på baggrund af overleveringer fra børnehaverne samt sociale og faglige observationer. Målet er mere harmoniske klasser hvor faglig svage såvel som faglige stærke elever får den påkrævede opmærksomhed. Alle klasser kommer på hytteture i 2. klasse og i 5. klasse. Vores 8. klasser kommer derudover på lejrskole et sted i Danmark. Fysisk står skolen over for en stor og spændende udbygning og en helhedsrenovering. Projekteringsfasen er veloverstået og byggeriet forventes igangsat ultimo juni Byggeriet vil blive opdelt i etaper med endelig afslutning forår 2018 En del af den nye skole vil blandt andet bestå af en helt ny indskolingsbygning samt en ny tidssvarende idrætsbygning med tilhørende tumlesal og musiklokale. 5

7 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,9 5,8 6,0 6,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 6

8 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,4 5,4 5,7 4,8 Dansk retskrivning 6,0 5,1 5,0 5,6 Dansk skriftlig 5,9 6,3 6,2 6,7 Dansk mundtlig 6,6 7,3 5,4 8,6 Matematiske færdigheder 5,9 4,9 5,5 4,9 Matematisk problemløsning 5,4 4,9 6,1 4,1 Engelsk mundtlig 7,0 7,4 8,3 7,4 Fysik/ kemi 5,1 5,8 5,9 7,2 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,9 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,6 Nej Grøndalsvængets Skole resultater har over de sidste fire år været ret stabile, og der er ved 9.- klasseprøverne i 2015 en svag stigning på 0,1 karakterpoint fra året før, så skolens gennemsnit nu er på 6,1. Ser vi på resultaterne i de enkelte prøvefag er der noget større variation end når man ser på det samlede karaktergennemsnit. Der er således fremgang i halvdelen af fagene, i mundtlig dansk over 3 karakterpoint fra 2014 til 2015, mens der i den anden halvdel er tilbagegang, nogle steder også markant. Ser vi på resultaterne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning har i gennemsnit, ligger resultaterne på Grøndalsvængets Skole over niveauet for de sammenlignelige skoler. Hvor de øvrige skoler med en tilsvarende elevgruppe sammenlagt har et gennemsnit på 5,6, er det samlede gennemsnit over de tre år på 5,9 på Grøndalsvængets Skole. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 7

9 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 8

10 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Ja Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Resultaterne i de nationale test for Grøndalsvængets Skole er hverken entydigt positive eller negative. viser. Skolen har endnu ikke nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere enten godt, rigtig godt eller fremragende i nogen af testene. Der er dog flere andre skoler, hvor dette heller ikke er tilfældet. Ser vi på udviklingen fra år til år, har der i år har været en positiv udvikling i halvdelen af testene, mens skolen har haft en negativ udvikling i de tre øvrige test. Hvad angår målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er dette lykkes i to ud af de seks test i I matematik på 3. klassetrin følgerden positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Når det kommer til målet om at reducere andelen af elever med dårlige resultater, har der i år været en positiv udvikling i tre af de seks test. I læsning på 2. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 61,7 % 91,8 % 89,5 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 9

11 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 93,2 % 2. klasse 83,7 % 3. klasse 89,4 % 4. klasse 74,3 % 5. klasse 91,9 % 6. klasse 93,0 % 7. klasse 92,5 % 8. klasse 96,7 % 9. klasse 93,1 % Kompetencedækningen på Grøndalsvængets Skole er steget markant med lidt under 30 procentpoint i perioden fra 2013 til 2015, og ligger i år, efter en mindre tilbagegang i forhold til 2014, på 89,5 %. Det er, især når man sammenligner med gennemsnittet for alle byens skoler, fint. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Det viser tallene om faglighed Skolen har over de sidste fire år haft ret stabile samlede resultater ved 9.-klasseprøverne, der over perioden har svinget omkring 6. Resultatet ligger i år på 6,1. Selvom der altså i de samlede resultater er stor stabilitet, er der fra år til år ret store udsving i karaktergennemsnittene i de enkelte prøvefag. Fra 2014 til 2015 var der fremgang i halvdelen af fagene og tilbagegang i den anden halvdel. I nogle fag har fremgangen og tilbagegangen været ret markant. Således er der dansk mundtlig en fremgang på over 3 karakterpoint i 2015, mens der tilsvarende i matematisk problemløsning er en tilbagegang på 2 karakterpoint. Skolens resultater ligger i perioden bedre end de gennemsnitlige resultater for skoler med en lignende elevsammensætning. Ser vi på de nationale test er resultaterne hverken entydigt positive eller negative, og det er således vanskeligt at udtale sig om egentlige tendenser i det faglige niveau, når det gælder de mindre klasser. Skolen har endnu ikke nåetdet nationale mål om, at mindst 80 % af en årgang skal præstere godt eller bedre end det i nogen af testene. Men det er også billedet på flere andre skoler. Der har dog været en positiv udvikling hen imod målet i tre af de seks test, ligesom der også har været en positiv i nogle af testene, når det gælder målene om at øge andelen af de dygtigste elever og reducere andelen af elever med dårlige resultater. 10

12 Kompetencedækningen er steget markant over de sidste tre år, og ligger i 2014/15 over bygennemsnittet. Da der nationalt er sat mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kopmpetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til dette mål. Skolens vurdering og indsatser En styrket faglighed er et fast indsatsområde på Grøndalsvængets Skole. Et væsentligt parameter er en stigning i afgangsklassernes gennemsnitskarakter ved prøvefagene. Skolens gennemsnit fra de bundne prøvefag ligger stabilt lige over karakteren 6. Der er på skolen et øget fokus på de naturfaglige fag. Derfor er det positivt at der i både 2014 og 2015 er en tydelig fremgang at spore i fysik og kemi. Skolen har dog stadig en stor udfordring i forhold til matematik. Vi vægter linjefagsuddannede lærere og har som noget nyt opstartet fagteam ligesom skolen er godt i gang med arbejdet omkring tydelige læringsmål for den enkelte elev. Skolen har aftalt principper og strukturer for faglig ledelse. Et arbejde der forventes at starte op januar 2016 Skolen arbejder målrettet ud fra skolens læsehandleplan og har pt tre uddannede læsevejledere. Skolen har i det hele taget øget fokus på læsning. Der afholdes læsekurser i indskolingen og alle elever læsetestes i slutningen af 2. klasse. Målet er, at vores elever scorer højere og mere stabilt i både læsning og matematik. Som skole har vi en flot kompetencedækning. Det lagt sammen med, at vi som skole har valgt at fokusere på færre overgange og mere gennemgående lærere for de enkelte klasser ved at organisere os i en indskoling og en udskoling gør, at vi giver eleverne bedre rammer for at lære. 11

13 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Grøndalsvængets Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 12

14 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 5,8 6,0 6,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,8 2,8 3,1 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 5,8 6,0 6,1 Skolen - tosprogede elever 5,3 5,7 5,9 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 86,0 % 79,1 % 87,5 % 79,6 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Resultaterne for de 20 % fagligt svageste har i lighed med de samlede resultater på Grøndalsvængets Skole været svagt stigende over de seneste 3 år. Med et gennemsnit på 3,1 ligger de 20 % fagligt svageste elever på skolen stort set på niveauet for denne gruppe på byniveau. Selvom karakterstigningen for skolens 20 % fagligt svageste elever fra 2014 til 2015 er en smule større end den samlede stigning, er der fortsat en difference på 3 karakterpoint mellem de fagligt svageste og gennemsnittet for alle skolens afgangselever. Derfor er det fortsat et vigtigt udviklingsområde for skolen både at fastholde og fremme 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 13

15 resultaterne for de fagligt svageste. Resultaterne for skolens gruppe af tosprogede afgangselever har ligeledes været stigende fra 2013 til Da denne elevgruppes karaktermæssige fremgang har været en smule større end skolens samlede over perioden, præsterer de tosprogede elever tilnærmelsesvist på niveau med de etsprogede elever ved folkeskolens 9.-klasseprøver i De ligger desuden noget over det samlede gennemsnit for tosprogede (afgangs)elever i København. Andelen af afgangseleverne der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik har været svingende fra 2012 til I 2015 ligger denne andel på ca. 80 %, hvilket er lavere end byniveauet. Da det har væsentlig betydning for elevernes videre vej i ungdomsuddannelse mv. er det en væsentlig udviklingsopgave for skolen dels at afdække, hvad der ligger bag resultaterne på dette område, dels at arbejde målrettet på, at færre elever kommer til at stå i den situation. Skolens vurdering og indsatser Chanceligheden er bedret på Grøndalsvængets Skole. I perioden 2012 til 2015 er der sket en væsentlig gennemsnitlig bedring af karaktergennemsnittet for skolens 20 % faglig svageste elever. Igen i år har vi oplevet at karaktergennemsnittet både er steget for de 20 % faglig svageste elever samt for det generelle gennemsnit. Skolen har fortsat fokus på projekter der imødekommer såvel de svageste såvel som de dygtigste elever på skolen. Vi har projekter som elev-elev-læring, superfag med dansk samt turbofag med fokus på matematik. Skolen afprøver som noget nyt holddeling i både dansk og matematik på enkelte årgange. Skolen udbyder lektiehjælp og faglig fordybelse. Den enkelte klasse møder i faglig fordybelse som udgangspunkt en af sine egne gennemgående lærere. For indskolingen gælder det, at den faglige fordybelse varetages af skolens fritidsordning. Grøndalsvængets Skole har besluttet, at vi har en lektiefri indskoling. Samtidig sender vi dog et klar signal til skolens forældre om minimum 20 minutters daglig læsning hjemme. Vi arbejder med et fokus på den sproglige dimension i alle fag. Bl.a. ved brug af registermodellen. Vi kan se på resultaterne, at alle elever profiterer af dette. Grøndalsvængets Skole har gennemført en redefinering af skolens ressourcecenter. Tydeligere organisering og klarere procedurer samt bedre koordinering af skolens ressourcer på området har været i fokus gennem de forgangne år. I et tæt samarbejde med skolens skole-socialrådgiver arbejder vi på at udvikle tidlig indsats. Det har medført at vi nu tidligere kan imødekomme de behov de enkelte elever kan have. I børnehaveklasserne prioriterer vi to uddannede pædagoger pr klasse. Vi laver klassedannelser på baggrund af overleveringer fra børnehaverne samt sociale og faglige observationer. Målet er mere harmoniske klasser hvor faglig svage såvel som faglige stærke elever får den påkrævede opmærksomhed. 14

16 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 15

17 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 29,7 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 35,1 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 35,1 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 50,0 % 44,7 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 8,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 50,0 % 53,2 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 47,4 % 21,3 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,6 % 21,3 % I ovenstående tabel indgår i alt 47 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 16

18 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 56,4 % 81,6 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 23,1 % 7,9 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,6 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 79,5 % 92,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 38 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Grøndalsvængets Skole er der 29,7 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Stigningen skyldes, at en større andel elever, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der enstigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. I 2013/14 er der en andel på 92,1 %, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Dette ligger over gennemsnittet for København. Der er sket en markant stigning i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, samtidig med et fald i andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er med 7,9 % af afgangseleverne fra 2013/14 lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Der bliver lavet uddannelsesplan for alle elever på Grøndalsvængets Skole. Som skole har vi et tæt samarbejde med skolens uddannelsesvejleder. Sammen har vi et øget fokus på 8. klassernes uddannelsesparathed. Skolens mål er, at blive bedre til at få målrettet vejledningen til de elever der har et behov. Skolens ledelse har et velorganiseret samarbejde med skolens UU-vejleder samt med de respektive 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 17

19 lærere for 8. og 9. klasserne. Dette fine samarbejde har blandt andet udmøntet sig i, at op mod 92 % af vores elever stadig er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt folkeskole. For skoleåret 2015/2016 kan vi ved uddannelsesparathedsvurderingen af skolens 8. klasser se en positiv udvikling. Således er 19 ud af 34 elever vurderet til at være uddannelsesparate. Dette svarer til 55,9 % mod 29,7 % i 2014 Skolen deltager i de fra erhvervsskolens udbudte tilbud såsom Skills, brobygningsforløb, praktik samt åben skole. 18

20 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 5 % 25 % 71 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 19

21 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,0 % 7,7 % 46,2 % 45,2 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,4 % 11,1 % 58,2 % 29,3 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,8 % 28,8 % 46,6 % 18,8 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,4 % 16,4 % 55,6 % 26,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 20

22 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 15,9 16,4 17,1 Det viser tallene for trivsel Grøndalsvængets Skoles elever ligger, når det kommer til trivsel, overvejende på niveau med byen. Selvom der blandt de yngste elever (0.-3. klasse) er ligeså stor en andel som i byen samlet set, der svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole, så der dog også en noget større andel end i byen samlet set, der svarer decideret nej til dette spørgsmål. På skolen er denne andel på 5 %, mens den på byniveau er på 2 %. De ældste elever (4.-9. klasse) ligger som sagt altovervejende på niveau med resten af byens elever. Det er dog værd at være særligt opmærksom på kategorien støtte og inspiration i undervisningen. Her er der nemlig på skolen såvel som i byen generelt en ret høj andel af eleverne, der placerer sig i den negative andel af svarskalaen. På skolen er det 34,6 %, mens det i byen samlet set er 35 %. Elevfraværet har på Grøndalsvængets Skole været stigende fra skoleåret 2012/13 til skoleåret 2014/15, så det nu ligger på 17,1 dag pr. elev i gennemsnit. Skolens elevfravær er ca. 4 dage længere end det gennemsnitlige fravær for alle skoler i København, og da dette i sig selv er højt i forhold til landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, må elevfraværet på Grøndalsvængets Skole samlet set også betragtes som en væsentlig udfordring. Det bør derfor også være en væsentlig opgave for skolen både at undersøge årsagerne til det høje elevfravær og iværksætte tiltag, der kan nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Skolen har gennem de sidste par år haft øget fokus på elevernes trivsel. Følgende initiativer bliver sat i gang eller skal fortsætte. Legepatrulje, skak-klub, skolekor, kulturcrew, opstart af venskabsklasser samt uddannelse af elev-mæglere. Samtidig har vi opgraderet tilstedeværelsen af voksne i elevernes pauser. Der vil på alle områder være en øget ledelsesmæssig opfølgning. Bl.a. gennem supportsamtaler med de enkelte årgange. Vi har opprioriteret vores hytteture og lejrskoler således at alle klasser er af sted i henholdsvis 2., 5. og 8. klasse. Vi afholder featureuger hvor eleverne er sammen på tværs af aldre og klasser. Vi afholder sociale arrangementer hvor de større elever tager ansvar for de mindre og i det hele taget har vi stor fokus på at skabe et trygt skolemiljø. Skolen har et KESO ligesom vi fastholder at have tre elevråd med udgangspunkt i elevernes aldre. Skolen har ansat en inklusionspædagog og fået uddannet en LKT-lærer. For skoleåret 2016 skal vi yderligere have uddannet en LKT-lærer. 21

23 Vi har et øget fokus på elevsamtaler samt på at sikre et tættere bånd mellem fritids- og skoledelen. Som skole slås vi stadig med et højt elevfravær. Indsatsen over for elevfravær vil være et indsatsområde de kommende år. Der er således allerede nedsat en fraværsgruppe bestående af ledelse, skolesocialrådgiver og inklusionspædagog. Her vil vi også have fokus på om vi registrerer korrekt. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 66,7 % 59,3 % 60,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 13,6 % 18,6 % 10,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 19,8 % 22,1 % 30,0 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 4,1 % 3,4 % 2,3 % Afgang 5,6 % 6,5 % 8,5 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 24

26 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (58 årsværk) Kort sygefravær 6,9 7,8 8,2 Langt sygefravær 2,1 3,8 2,7 Sygefravær i alt 8,9 11,6 11,0 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,9 4,6 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 6,3 5,1 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 5,0 4,0 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,3 5,9 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,1 4,8 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,2 3,7 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet der vælger at lade deres børn starte i børnehaveklasse på Grøndalsvængets Skole, er steget en smule i perioden fra 2014/15 til 2015/16. Seks ud af ti børn fra grunddistriktet starter på skolen i 2015/16, hvilket er på niveau med gennemsnittet for København. 10 % af forældrene vælger en anden offentlig skole, mens 30 % vælger en fri grundskole. Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skoletiden, er afgangen af elever steget med 2 procentpoint fra 2013/14 til 2014/15. Således er afgangen af elever 8,5 % i 2014/15, hvor forældre vælger at flytte deres barn til en anden skole uden, at de samtidig flytter adresse. Grøndalsvængets Skole har altså en 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 udfordring med at fastholde deres elever. Tilgangen til skolen er faldet fra 3,4 % i 2013/14 til 2,3 % i 2014/15, hvilket er lidt under byniveauet på 3,5 %. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, har medarbejdernes trivsel været faldende fra 2013 til Dette er imidlertid tilfældet på langt de fleste af byens skoler, hvilket formodentlig i høj grad skyldes den omstillingsproces, som medarbejderne har befundet sig i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Hvad angår vurderingen af overordnet tilfredshed og motivation ligger skolen i 2015 en smule under byniveau, hvilket også er tilfældet på to af de tre spørgsmål om samarbejde, samarbejdet med nærmeste leder og oplevelsen af feedback på kvaliteten af det arbejde, man udfører. Medarbejdernes sygefravær er faldet en smule fra 2013 til 2014, men faldet er sket på det lange sygefravær, mens det korte sygefravær er steget. I 2014 er sygefraværet på 11 dage i gennemsnit, hvilket er mindre end det gennemsnitlige sygefravær i BUF, der blandt alle skoler er på 13,4 dage. Skolens vurdering og indsatser Skolen oplever en stigning af distriktsbørn som vælger skolen. Dette slår primært igennem i indskolingen. Skolen har været ramt af et meget lille antal skolestartere for skoleåret 2014/2015. Her var således blot 74 potentielle skolestartere. Dette tal ser noget bedre ud for kommende skoleår, hvor tallet pt. er 112 potentielle skolestartere. Skolen har de seneste år arbejdet målrettet på at få en flot indskrivning. Vi har et tæt samarbejde med vores nærmeste børnehaver. De bliver besøgt, ligesom der er forløb, hvor børnehaverne kommer på besøg på skolen. Skolen er en del af Københavnermodellen, ligesom vi er med i udviklingsprojektet fortæl din skole. Som skole er vi overbeviste om, at indflydelse og engagement er nøglerne til at fastholde forældrenes tilknytning til skolen. Der skal derfor udvikles videre på vores tiltag vedr. forældrecafé, forældreråd og trivselsgrupper. Skolen deltager desuden i et projekt under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) om medborgerskab og øget forældreengagement. For at understøtte det gode arbejdsklima på Grøndalsvængets Skole har vi bl.a. nedsat en trivselsgruppe og afsat et trivselsbeløb i skolens budget. Ligeledes har skolens MED og arbejdsmiljøgruppe via drøftelser og inddragelse gået grundigt ind i arbejdet med at udvikle handleplaner for at sikre et godt arbejdsmiljø. Som en del af dette arbejde er der blandt nedsat en arbejdsgruppe under underskriften fælles retning. For indeværende år ser sygefraværet pt. ud til at falde blandt personalet på Grøndalsvængets Skole. 26