Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Transkript

1 Håndtering af problemskabende adfærd hos unge & børn med særlige udfordringer. Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog

2 Børn og unge med særlige udfordringer: Børn og unge med psykiske handicaps, som har behov for en særlig pædagogisk, indlæringsmæssig og behandlingsmæssig indsats. Fx Børn og unge med Autisme, ADHD, Tourette, Angst, OCD, Udviklingshæmning, Depression, Personlighedsforstyrrelse, Spiseforstyrrelse,etc.

3 Low Arousal hoveddele Pædagogens forestillinger om verden og børnene Tilpasset kravniveau Konfliktundvigelse gennem mindsket konfrontation Løbende evaluering/supervision i personalegruppen/aktiv og en ansvarlig ledelse Kort sigt lang sigt

4 Principper for Low Arousal (Inspireret af Bo Hejlskov Elvén) Som inspiration til at håndtere udfordrende og problematisk adfærd på en måde så adfærden ikke kommer til at stå i vejen for det, der skal udvikles. Så vi kan blive langt mere handlekraftige og kompetente. Til at udfordre og i-tale-sætte egne forestillinger om barnet og den unge Baseret på forskning i håndtering af adfærdsproblemer.

5 Personalets muligheder Håndtere egne forestillinger om børnene Det lange seje træk de opbyggende faktorer Det korte perspektiv tilpasset kravniveau Konfliktundvigelse og udvikling gennem mindsket konfrontation Low Arousal

6 1 Find altid ud af, hvem der har et problem. Vi oplever situationer problemer løsninger forskelligt!

7 Find altid ud af, hvem der har et problem Hvis personalets problem faktisk er den unges løsning, så er barnets motivation til at ændre sin adfærd minimal. De voksnes motivation kan og bør være større, pga. større ansvar.

8 Find altid ud af, hvem der har et problem Low-arousal tilgangen handler om, hvad vi som fagpersoner kan gøre, for at løse de problemer, vi støder på - ikke hvad barnet kan gøre, for at løse vores problemer.

9 2 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross Greene Det eksplosive barn Børns forudsætninger er forskellige. Bag hver konfliktfyldt eller problemskabende adfærd ses: manglende færdigheder behov for at kunne anvende disse færdigheder behov for selvkontrol l

10 Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det Man leder efter og skaber forståelse for, hvad det er, barnet ikke kan og hvordan barnet oplever verden: Har barnet og den unge de nødvendige forudsætninger til at leve op til de krav, der stilles?

11 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det I det pædagogiske arbejde betyder det: Ikke se på, hvad den unge burde havde gjort, men lede efter de årsager og reelle hændelser, der reelt lå bag adfærden. Se på egne forventninger til og egen adfærd overfor den unge og stille dem op over for den unges faktiske evner. Al adfærd foregår i en samspil med omgivelserne.

12 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Vi bør overveje, om vi har for store krav og forventninger til barnets: Evne til at beregne årsag og virkning Forestillingsevne Evne til at planlægge og vide, hvornår opgaven begynder og slutter Evne til at huske, mens man tænker Evne til at tilbageholde impulser Udholdenhed Fleksibilitet At sige ja Evne til at bevare roen og køle ned - affektreguleringsevne

13 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Vi bør overveje, om vi har for store krav og forventninger til barnets: Stressfølsomhed Sociale kompetencer

14 Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen Genveje til meningsfuldhed: Fysisk struktur gør det nemt at gøre det rigtige Samhørighed Øge oplevelse af medbestemmelse Overveje hvilke regler opholdsstedet har

15 3 Den, der tager ansvar, kan påvirke Hvis andre skal løse en situation, mister vi muligheden for at tage ansvar og påvirke situationen, og vi oplever en større grad af magtesløshed. Når man vil påvirke barnets adfærd og tager ansvar, undgår man at bruge straf, konsekvenser, irettesættelser.

16 Den, der tager ansvar kan påvirke Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold til mange børn og barnet: Konsekvens kræver, at man kan skabe overblik. Konsekvens kræver, at man kan udvise fleksibilitet. Konsekvens kræver, at man kan regulere sig selv. Konsekvens kræver, at man selv kan finde og forestille sig andre muligheder.

17 Straf Konsekvensen bliver derfor ofte en straf, som barnet ikke oplever at have mulighed for at undgå: barnet føler sig uretfærdigt behandlet eller kan retfærdiggøre sin adfærd. barnets tillid til personalet mindskes. muligheden for at opbygge et samarbejde mindskes barnet må stole på personalet for at følge dem.

18 Metodeløft Vi tager ansvar, når vi har en god metode. Når vi får brug for at placere ansvaret andetsteds, så er det ofte, fordi vi mangler gode metoder.

19 4 Børn og unge med vanskeligheder lærer ingenting af at mislykkedes De fleste voksne lærer noget, hver gang de mislykkedes. Derfor begår mange kun den samme fejl nogle få gange. Børn kan dog mislykkedes på samme måde igen og igen, uden at de synes, det er et problem. De lærer noget, når de lykkes i stedet. Derfor kan vi ikke bruge metoder som irettesættelser og straf, men hellere anerkendelse, når barnet lykkedes.

20 5 Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde Vi kommunikerer bedst med hinanden, når vi er rolige. Hvis barnet skal gøre, som pædagoger og lærer siger, er han/hun nødt til at have fuld selvkontrol. At gøre, som nogen siger, er at aflevere kontrol og for at kunne gøre det, er man nødt til at have den.

21 Affekt

22 Affektintensitet Affektregulering Bo Hejlskov Elvén Kaos Ingen kontrol Affektudløser Selvkontrol Tid

23 Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen Hvis vi mister kontrollen, bliver vi angste, så vi gør alt for ikke at miste selvkontrol Alle mennesker uanset funktionsniveau forsøger at skabe selvkontrol

24 Kontrol og strategier Effektive og gode strategier til at bevare selvkontrollen, som omgivelserne modtager som positive: At gå lidt til side i en besværlig situation, så man får lidt ro på. At afskærme sig, så man nedbringer stress, mens man bliver i situationen. At beslutte sig, at det nok skal gå alt sammen og koncentrere sig om det. At foretage sig noget, man er vant til, så man føler sig tryg. At søge støtte hos en pædagog eller lærer.

25 Kontrol og strategier Andre strategier til at bevare kontrollen, som ikke modtages positivt: At nægte - nej At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige/råbe Trusler At bruge skældsord At snakke hurtigt

26 Personalet En stor del af den adfærd, der er kontrolbevarende for den enkelte, er det som opleves som stressende for personalet. Når man modarbejder barnets strategier, resulterer det ofte i alvorligere problemadfærd.

27 Affekt smitter

28 Affekt smitter Vi påvirkes af hinandens følelser. Vi bør derfor ændre på vores kropssprog for at mindske konflikter: Undgå øjenkontakt Træd tilbage Bevar kropslig ro, sid ned Afled og flyt barnets fokus Ikke gribe fat i barnet med spændte muskler Langsomt er hurtigt

29 6 Konflikter består af løsninger Når vi løser problemer, kan der opstå problemer for andre. Vi må søge at finde løsninger, der medtænker de andre. Børn og unge løser sommetider problemerne, så det giver problemer for andre men det gør vi voksne også.

30 Kommunikation og dialog Fra tale til handling er meget langt. Betydning for praksis: afstemme forståelse - vær konkret at i-tale-sætte et problem eller påpege fejl er ikke det samme som at løse det. Der er en grund til at problemet ikke er løst så gå bag om problemet.

31 7 Pædagogisk arbejde er at stille krav på en måde, der virker Pædagogisk håndværk: At stille krav til børnene, som de ikke ville have stillet til sig selv og på en måde, som indebærer, at børnene/barnet kan leve op til dem. => Hvordan stiller vi kravene.

32 Ansvar og krav Det er ALTID personalets ansvar at håndtere en given adfærd hos et barn med særlige behov. Adfærd er ALTID et signal Krav skal ALTID tilpasses barnets funktionsniveau og aktuelle dagsform.

33 Nærmeste zone for udvikling Aktuelt udviklingspotentiale Aktuelt udviklingspotentiale Hvad man kan Hvad man kan

34 Tilpasset kravniveau Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af de professionelle (Steven von Tetchner) Forbered på skift og krav Infleksibiliteten øges, hvis den udfordres Hellere flere påmindelser end hårde krav At komme op om morgenen At afslutte en aktivitet HUSK: Det er aldrig for sent at give op!

35 Afslutning Det var vist det Spørgsmål.? Og tak for i dag fortsat god konference som både giver jer mulighed for refleksion, faglig sparring, netværke og have det sjovt Leif Grieffelde

36 Litteratur Elve n Hejlskov, Bo: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning (2011) Problemer i skolen. (2013) Adfærdsproblemer i Psykiatrien (2015) Dansk Psykologisk Forlag Greene, R. W. (2007). Det Eksplosive Barn. Sønderborg: Forlaget Pressto. Høgsbro, K., Eskelinen, L., Fallov Arp, M., Mejlvig, K., & Berger Permin, N. (2012). Når grænser udfordres. AKF rapport. København: AKF Forlag. McDonnell, Andrew (2010) Managing Aggressive Behaviour in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches in the management of challenging behaviours. England, BILD. Servicestyrelsen. (2011). Samarbejde med pårørende - forbyggelse og håndtering af konflikter. Odense: Servicestyrelsen.