Bilag X: Høringssvar til Frederiksberg Kommunes udkast til vandhandleplan for perioden

Transkript

1 Bilag X: Høringssvar til Frederiksberg Kommunes udkast til vandhandleplan for perioden Høringssvar fra Patriotisk Selskab. Modtaget d. 10. juli 2012 Side 1 af 8

2 Side 2 af 8

3 Høringssvar fra Region Hovedstaden. Modtaget d.23. juli 2012 Side 3 af 8

4 Høringssvar fra Dansk Møllerforening. Modtaget d.16. august 2012 Kommuner i Region Hovedstaden Den 15. august 2012 Høringssvar vedrørende kommunens vandhandleplan om beskyttelse af kulturhistoriske vandmøllers vandtekniske anlæg og sikring af funktionalitet På vegne af Dansk Møllerforening indgives dette høringssvar med den hensigt at rette opmærksomheden på beskyttelse af vores sidste historiske vandmøller og de aktuelle udfordringer der forestår, ved de enkelte kommuners implementering af vandrammedirektivet. Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. For at nå målsætningen skal der i perioden blandt andet skabes op til ha vådområder. Herudover er der i Statens vandplaner planlagt fjernelse af 1524 fysiske spærringer i Danmark. Opstemninger ved vandmøller indgår i planerne som fysiske spærringer. I 1950erne registrerede Nationalmuseet danske vandmøllesteder. Dette antal er reduceret betydeligt i de mellemliggende år. I dag er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Ud af denne beskedne gruppe er det kun 56 vandmøller som er i en tilstand, så de er fredede. Heraf er det under 20, hvor den lokale fredning udover bygninger er udvidet til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal vandmøller, som er bevaret og i funktion. Dansk Møllerforening peger hermed på, at det begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion der er tilbage i Danmark, bør bevares som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til fortsat bevaring. Se i øvrigt Dansk Møllerforenings liste over danske vandmøller vedhæftet dette brev. Listen må ikke betragtes som fuldstændig, i der kan være flere mølleanlæg. I betragtning af Danmarks fortid som landbrugsland er det en meget lille møllebestand, der er bevaret. Til sammenligning med de 56 fredede vandmøller kan nævnes, at der er fredet 330 herregårdsanlæg omfattende fredede bygninger. Her skal derfor lyde en klar opfordring til det fortsatte arbejde med vandhandleplanerne; lad de sidste fungerende vandmøller beholde vandføring, så de kan bevares som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold. Børkop Mølle i Fredericia Kommune bør fremhæves som et godt eksempel. Der er en stor vandføring ved denne mølle, men det er her lykkedes at lave en løsning hvor der er vand til vandmøllen og vand til faunapassagen. Vandmængden til vandmøllen er reduceret væsentligt, men ikke mere end at der kan køres med møllen og males mel og gryn i et par timer hver dag. Og det er man godt tilfredse med, selvom man tidligere havde en mølle som kunne være i drift stort set hele dagen. Dårlige eksempler er der desværre også mange eksempler på. Side 4 af 8

5 Vandmøller må have en plan for deres omgivelser og deres vandtilførsel. Et fornuftigt udgangspunkt er at der skal være tilstrækkelig vandføring til vandmøllen, så der hele året også i sommertiden er vand til to timers daglig drift. Hver vandmølles vandbehov varierer, men et eksempel kunne være at der skal bruges 200 l/vand pr. sekund til et vandhjul i drift. Det giver er vandbehov på lidt under 1500 m3 vand til drift i de to daglige timer. Det er den vandmængde der skal kunne opstemmes og være til rådighed hver dag. Hvorfor skal en vandmølle kunne fungere for at kunne bevares? Ofte kommer indvendinger, fra personer uden kendskab til vandmøller, som ikke rigtigt kan forstå hvorfor det er nødvendigt at vandmøller skal kunne være i drift. Der peges især på, at det det er helt urimeligt, hvis man ønsker at vandmølledriften skal være kommerciel. Det må da være nok, at man bare kan demonstrere princippet i møllens funktion så et evt. vandhjul blot kan dreje lidt rundt. Svaret fra Dansk Møllerforening er, at det ikke er et kommercielt anliggende, det er et spørgsmål om kulturarv. Grunden til at holde en vandmølle i funktion er, at bevare mølleværket som en fungerende enhed. En mølle er ikke bare en bygning, men at sammenligne med en funktionel enhed. Uden funktionen mister den sin værdi. Det gælder både den fysiske tilstand og den kulturhistoriske fortælleværdi. Det med de to timers daglig driftstid, er et minimum for at sikre den nødvendige interesse fra de personer som skal løfte opgaven med at bevare møllernes kulturarv. Sammenlignet med sejlskibe, ville det svare til at ingen historiske sejlskibe måtte sejle i mere end 10 minutter hver dag. Helst skulle de ligge i dok ligesom Fregatten Jylland. Hvordan ville bevaringen af den sejlende kulturarv så se ud? Det er jo svært nok i forvejen at bevare både skibe og møller. I relation til vandmøller vi har kun lidt over 50 fungerende vandmøller tilbage, så kunne vi ikke få vist lidt velvilje overfor denne lille rest af vores kulturarv, som fortæller levende historie om både fødevarer og industrialisering. Anlægsarbejdet omkring vandmølleanlæg risikerer at ødelægge og fjerne vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Derfor bør der tages store hensyn ved alle vandmølleanlæg, både dem der stadig fungere som vandmølle og de mange steder hvor der tidligere har været en vandmølle. Denne type kulturspor bør ikke bortgraves, idet det vil fjerne flere hundredes års historie. Dansk Møllerforening foreslår at der anlægges følgende prioriteringsbetragtninger: De fredede vandmøller hvor Kulturstyrelsen har udvidet den eksisterende bygningsfredning til også at gælde omgivelser, bør ydes den største beskyttelse. Her bør ingen forandringer ske, hverken med hensyn til ændringer i vandføring og terrænændringer. Disse møller rummer de væsentligste kulturarvselementer og bør ikke berøres af vandplanarbejdet. Fredede og fungerende vandmøller bør beskyttes mod forandringer, både ved at vandføring opretholdes og at der ikke ske terrænforandringer, idet de rummer store værdier for vandmøllernes kulturarv De ikke- fredede vandmøller som er funktionelle bør også beskyttes mod reduceret vandføring og terrænforandringer, idet de rummer en bevaringsværdig del af kulturarven Side 5 af 8

6 Møllesteder som ikke længere har en vandmølle bør ikke ved terrænforandringer og andre projekter forandres så kulturhistoriske spor og elementer fjernes vandføring er også en væsentlig del af dette. Med vandplanere er der startet et kontinuerligt pres på vandmøllerne, idet vandplanarbejdet er en fortsættende proces. I den første delperiode, som løber frem til og med 2015 er flere spærringer ved vandmøller ikke inddraget. Men det vil de så blive i de kommende seksårlige planperioder; 2. planperiode , 3. planperiode , etc. Det er relevant at stille spørgsmålet om hvad tabet er for en mistet vandmølle? Hidtil har værdien været opgjort i fakta, som f.eks. tabt elproduktion. Men så enkelt er det ikke. Det drejer sig om bevaring af vores fælles kulturarv. I Dansk Møllerforenings blad Møllen har vi redegjort for hvilke faktorer, der bør lægges til grund ved sikring af fortsat funktion af en vandmølle. Artiklen blev bragt i Mølle nov./dec og er indsat sidst i dette brev. Hvis vores henvendelse giver anledning til uddybende spørgsmål hører vi gerne fra jer. Med venlig hilsen Dansk Møllerforening Jens Søndergaard Susanne Jervelund Formand Bestyrelsesmedlem Knudsvej 14, Grubbemøllegyden 8, 4623 Ll. Skensved 5600 Faaborg Tlf: Tlf: Mail: jensmsj@mail.dk Mail: jervelund@gmail.com Side 6 af 8

7 Høringssvar fra Naturstyrelsen. Modtaget d.23. august 2012 Side 7 af 8

8 Side 8 af 8