Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
|
|
- Adam Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 3 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på KISportalen. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. Det er vigtigt, at skoleledelsen i dette dokument forsøger at give en sammenfattende kvalitetsvurdering af skolen, hvor både skolens succeser og udfordringer beskrives. Kvalitetsvurderingen bør tage afsæt i KIS fakta/indikatorer og KIS dokumenter. Der kan inddrages andet relevant materiale i vurderingen. Har skolen både en almendel og en specialdel, skal kvalitetsvurderingen indeholde en vurdering af både almendelen og specialdelen. NB! Skolebestyrelsen skal inden den 1/3 kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering, og denne kommentar skal indsættes sidst i dokumentet. Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: Ledelsens samlede Vurdering kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer. C. Andersen Skolen har en velbeskreven evalueringskultur, hvor følgende elementer er formuleret: Fælles værdier Fælles teorier Beskrivelse af den interne og den eksterne evaluering som hinandens aspekt En organiseringsform, der støtter den professionelle didaktikers reflekterede valg / fravalg i eget arbejde og teamsamarbejdet Samarbejdsstruktur med indbyggede refleksions- og samarbejdsfora, hvor medarbejderne i bl.a. videncentre kan pudse de faglige læreplaner af i forhold til didaktik, metodik og progression Amøbeorganisering, der udelukker automatik Et feedforwardsystem / feedbacksystem med forstyrrelsen sat i system Udviklingssamtaler, der binder organisationsplanen sammen med tilpas forstyrrelse med henblik på at dele refleksion af anden orden. Den professionelle dialog / kommunikation Læringsevaluering / løbende evaluering Køreplan / principper for udarbejdelse af læreplan med mål før handling, elevplaner, udviklingsplaner Testbatteri med diagnostiske tests sat i system, portfolio / logbog til opsamling og dokumentation af det indlærte Der er således udviklet modeller og redskaber til at fremme arbejdet med målformulering og evaluering. I de tre undervisningsforløb viser medarbejderne i deres
2 Side 2 af 3 arbejdskultur i teamet, at de såvel i processen som afslutningsvist kan anvende disse til at finde ud af, om undervisningen bliver til den forventede læring. Alle teammedlemmer lever op til de opsatte kriterier og kan efterbehandle undervisningen med henblik på kvalitetsforøgelse. Og der er fokus på læring! Men der er også et eksplicit fokus på elevens aktie i læringen. Der er en fælles forståelse af begreberne, systematik og skriftlighed. De pædagogiske medarbejdere gør målene tydelige for eleverne. De er i løbende dialog med eleverne, så de stimuleres til at arbejde selvstændigt m.h.p at øge deres bevidsthed om egne måder at lære på. Arbejdet med udviklingen af den interne og den eksterne evaluering som hinandens aspekt fortsætter i skoleåret og , hvor et større organisationsteoretisk uddannelsesprojekt pågår. Den eksterne evaluerings præmisser er et af de fokusområder, der ligger i dette projekt. Rammer H. C. Andersen Skolens personale kan karakteriseres ved stor teoretisk indsigt og et grundlæggende udviklingsønske. Personalet er optaget af kvaliteten i undervisningen og sætter fokus på elevernes læring. De reflekterer systematisk over egen praksis med det formål at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for eleverne. De arbejder professionelt i et feedbacksystem og arbejder på at blive proaktive og foregribende gennem opbygningen af et feedforwardsystem. De er relationskompetente, har et positivt og anerkendende børnesyn, og så er de glade! og man kunne måske tilføje: PÅ TRODS AF DE STORE UDFORDRINGER. På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentationsværktøj i den eksisterende portfolio og et refleksionsværktøj, som forholder sig til indlæringsmetode, arbejdsredskaber og organiseringsform i arbejdet. Forud for skolehjemsamtaler udvælger eleverne en præsentationsportfolio, som sammen med elevplanen danner grundlag for skolehjemudviklingssamtalen mellem elev, forældre og medarbejdere. For de pædagogiske medarbejdere er evalueringsrammen sat i form af de førnævnte refleksions- og dialogfora samt udviklingsfora, hvor forstyrrelsen er sat i system. Man skal kunne blive ramt af eftertænksomhed. De pædagogiske medarbejdere har endvidere indvilliget i at arbejde inden for et arbejdstidssystem, der er fleksibelt og derfor reelt kan
3 Side 3 af 3 håndtere lærings- og procesevaluering. (heldigvis nu støttet af den nye læreroverenskomst) De fysiske rammer understøtter arbejdet med at skabe optimale læringsmiljøer, og personalet anvender dem til fulde. De økonomiske rammer er uhåndterbare, idet pengene følger barnet, og det gør personalet (heldigvis) ikke. Til gengæld kan vi konstatere, at elevtallet ser ud til at forblive konstant ikke mindst takket være en udskoling, der formår at fastholde deres elever gennem hele udskolingsforløbet i to spor FLOT, og givetvis et udtryk for, at udskolingen på H. C. Andersen Skolen har noget helt særligt at tilbyde distriktets elever. Processer Det bør dog nævnes, at moderniseringen af den offentlige sektor med privatisering af offentlige ydelser herunder også skolevirksomhed kan komme til at betyde skrumpende markeder for især skolerne i Vollsmose. Der bør i lyset heraf ses på integrationsbestræbelsernes vilkår i fremtidens skole. Læreplanens tilblivelsesproces sker i et teamsamarbejde. Dette sikrer en bedre håndtering af de komplekse vilkår i undervisningen, og vi betragter teamsamarbejdet som et kvalitetssikringselement. Ikke blot sikrer de komplementære kompetencer i et team flere nuancer på elever og undervisning, den øgede mængde optikker udfinder også flere blinde pletter, end den enkelte medarbejder gennem egenrefleksion ville kunne. Udviklingssamtalerne er et kvalitetssikringssystem, idet de sikrer tilpas forstyrrelse af såvel søndags- som praksisteori. Udviklingssamtalerne understøtter arbejdet med at dele refleksioner med henblik på at skabe 2. ordens læring i organisationen. Vi betragter udviklingssamtalerne som italesættelser af refleksionerne i organisationen. Læringsevaluering / løbende evaluering: *er en integreret del af undervisningsopgaven * omfatter både lærerens og elevens vurdering af elevens udbytte * indeholder også elevplanen, som udarbejdes to gange årligt * gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation * danner det naturlige grundlag for elev- og forældresamtaler. *understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Resultater Vi har opbygget et feedbacksystem, som sikrer den tilpasse forstyrrelse i form af dialog og refleksion i alle faser af arbejdet. Feedbacksystemet sikrer, at vi hele tiden arbejder med at se, om det, vi gør, virker. Hvis vi ønsker at blive proaktive i stedet for reaktive, er det nødvendigt at skabe et feedforwardsystem, som kan hjælpe os med at forudse begivenheder og resultater.
4 Side 4 af 3 Dette forestiller vi os kun kan nås, hvis der er opbygget en stærk evalueringskultur, der benytter sig af såvel systematiske målinger på undervisningens effekt på det enkelte barn som på læringsevaluering, som involverer elev og forældre i evalueringen og anvendelsen af den. Vi opfatter også den tilpasse forstyrrelse på alle niveauer som særdeles værdifuld for videreudviklingen af den refleksive tænkning og villigheden til at være skeptisk over for egen praksis og måske endda invitere til andres observationer og sparring. En sådan evalueringskultur, mener vi giver det overblik, der er nødvendigt for at skabe det proaktive læringsmiljø. Et mangfoldigt læringsmiljø, som kan håndtere den omgivende kompleksitet. Resultaterne af de tre KIS-forløb viser en god progression for den langt overvejende del af eleverne. Det er ledelsens vurdering, at resultaterne alene er opnået gennem en særdeles velkvalificeret tilrettelæggelse og afvikling af underisningen i de tre team. Det giver ikke mening at sammenligne resultaterne med resultater fra skoler med helt andre vilkår for at drive skole. Ikke desto mindre er det det, der sker i SAS-portalen, hvor H. C. Andersen Skolen placerer sig absolut nederst i skalaen. En operationalisering af de kvantitative indikatorer, så de kan måle progression, vil for alvor kunne påvise den reelle undervisningskvalitet. Man kunne også forestille sig, at indikatoren ville omsætte resultatet i forhold til fx skolens inklusionsrate og socioøkonomiske faktorer. H. C. Andersen Skolen arbejder til stadighed på at udvikle proaktiv, foregribende og professionel adfærd i det pædagogiske personale. Da personaleomsætningen er relativt høj, forbliver dette arbejde et løbende udviklingsfelt i det kommende år. Samlet vurdering H. C. Andersen Skolen arbejder til stadighed på at udvikle proaktiv, foregribende og professionel adfærd i det pædagogiske personale. Da personaleomsætningen er relativt høj, forbliver dette arbejde et løbende udviklingsfelt i det kommende år. Vi er aldrig i mål, men vi er altid på vej. Grundlagsforståelsen i H. C. Andersen Skolens ledelsestænkning opererer med med- og selvledelse som nøgleord. Der er derfor ikke blot tale om at lægge til rette for processer, som kan bringe os nærmere den fælles vision der er også tale om, at den relation, der eksisterer mellem medarbejdere og ledelse er under konstant konstruktion, ligesom den fælles vision for arbejdet til en hver tid vil være til forhandling. Det er det felt, i hvilket arbejdet med kvalitet skal pågå. Ydermere er der behov for at opskrive medarbejderrollen og sætte fokus på den strategiske konversation i organisationen.
5 Side 5 af 3 Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsen skal nedenfor kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering. Skolebestyrelsen har desuden mulighed for at komme med øvrige kommentarer/synspunkter. Se i øvrigt Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten, der kan findes på: U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsvurdering: Det er Skolebestyrelsens holdning, at der primært med indføringen af KIS-tænkningen i Odense Kommunes skolevæsen, er skabt en nyttig og formel platform for dialog mellem skolens primærinteressenter, centraladministration, politikere og skolen selv. Selve kvalitetsrapporten, som jo er en sammenskrivning af ikke mindre end 40 skolers bidrag, vil i sagens natur være generel og først og fremmest tjene som det afrapporteringsværktøj, den er, til det ministerielle niveau. Internt i kommunen vil kvalitetsrapporten dog også kunne finde anvendelse som et videndelingsværktøj,- et idékatalog og et pejlemærke om den vej, ad hvilken det samlede skolevæsen bevæger sig. Kvalitetsrapporten er således et vidnesbyrd om et målrettet, dygtigt og dedikeret stykke arbejde med til stadighed at forøge kvaliteten i kerneydelsen gennem et systematisk arbejde på de enkelte skoler og en lyst til at udforske nye metoder og værktøjer. På skoleniveau er arbejdet med KIS-tænkningen ikke blot nyttigt som et kvalitetsudviklingsværktøj. KIS-konceptet tilbyder også en platform for dialog internt en kæde af læringsrum med indbyggede feedback- og feedforwardmuligheder. Vi anser det fortløbende arbejde med at udvikle kvaliteten i undervisningen som brændstoffet i de professionelles arbejde, men Skolebestyrelserne har nu en bedre mulighed for at følge med på sidelinjen og dele refleksioner med de fagprofessionelle om, hvad kvalitet er for en størrelse. Definitionen vil være vidt forskellig fra skole til skole, og dialogen omkring kvalitetsbegrebet må derfor også tages på de enkelte skoler og kan næppe fællesgøres. Ved gennemlæsning af evalueringsnotatet for undervisning kan vi med glæde konstatere, at både medarbejdere og ledelse til stadighed arbejder for og forfølger videreudviklingen af kvaliteten i undervisningen.
6 Side 6 af 3 Set med vore forældreøjne er opmærksomheden på det enkelte barns trivsel og uddannelse af afgørende vigtighed for vores vurdering af kvaliteten i undervisningen som særdeles tilfredsstillende. At barnet udfordres i forlængelse af dets kompetencer iagttager og anerkender barnet for det, det er, i stedet for at se på barnets manglende læring og det eventuelle gab mellem barnet og nationalt niveau. Læringsevaluering giver os som forældre en central plads i vores barns uddannelse, og vi tager med glæde dette medansvar på os. Sidst men ikke mindst hilser vi de mangfoldige tilgange til elevernes læring, som de tre undervisningsforløb præsenterer, meget velkommen. Undervisningens kraft ligger netop i det positive møde med det enkelte barn, så det kan finde sig godt tilrette i skolelivet, og vi kan få glade børn hjem hver dag! Skolebestyrelsens øvrige kommentarer/synspunkter: Som ovenfor bemærket, er kvalitet en subjektiv størrelse, som defineres på den enkelte skole med afsæt i skolens eget værdisæt og grundlæggende vilkår. Vi mener for sig vidt, at det samme gælder snorhøjderne i talmaterialet. Konteksten, hvori tallene skal ses, vil for de 40 skoler være vidt forskellig. Nogle skoler scorer højt på elever, de tiltrækker fra eget distrikt, mens andre scorer lavt; men tallene siger for så vidt intet om den indsats, den enkelte skole yder for at fastholde sine elever. Nogle skoler vil forfølge et højt karaktergennemsnit, mens succeskriteriet på andre primært vil være at hæve den procentvise andel af deres elever, som kommer videre i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En kæmpeopgave visse steder i Odense, som kræver en kæmpeindsats af de ansatte, men som dette arbejde til trods vil figurere som værende under snorhøjde. Vi mener ligeledes, at indikatoren for den procentvise andel af lærere med en specialpædagogisk uddannelse, som varetager undervisningen i specialundervisning, afspejler et forældet syn på den specialpædagogiske bistand. Vi vil derfor atter i år bede Skoleafdelingen medtænke de forskelle, der er i de 40 skolers vilkår, når snorhøjder sættes og indikatorer udvælges. En anerkendelse af de meget forskellige vilkår, hvorunder der drives skole, ville kunne tilvejebringes gennem fx en kontekstualisering af snorhøjder, opdatering af de eksisterende kvantitative snorhøjder ELLER indførelse af nye kvalitative snorhøjder.
7 Side 7 af 3 Som skolebestyrelse på en skole, hvor der er mange elever med særlige behov, har vi sat fokus på forhold som elevernes aktive fremmøde, skolen skal være meningsfuld for alle og ALLE I UNGDOMSUDDANNELSE, - temaer som heldigvis også har både centraladministrations og politikernes bevågenhed
Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 7 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereEVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning
2005 25. oktober EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning H. C. ANDERSEN SKOLEN Billeder på en Evalueringskultur God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C.
Læs mereEVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater
2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereT R Ø R Ø D S K O L E N Gl. Holtevej 2, 2950 Vedbæk, tlf
Skole og Familie Att. Hanne Dencker 20. februar 2018 Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleårene 2015-2017 Trørødskolens bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 20. februar 2018 behandlet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mereVærdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereS A M M ENLIGNET MED 200 7
S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSkolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget
Vallerødskolen 30. januar 2017 1) ns resultater bestyrelsen ser med glæde, at der er gode resultater i både Hørsholm kommune og på Vallerødskolen. Bestyrelsen glædes særligt over, at Vallerødskolen har
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereHøring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret
Skole og Familie Att. Hanne Dencker 9. februar 2016 Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2014-15 Trørødskolens bestyrelse har på et særskilt møde den 4. februar 2016 behandlet kvalitetsrapporten
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring
Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mere