Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Erhvervsudvalget kl Dato: Torsdag den 19. juni 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Ø) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Fraværende: Harald Grønlund deltog ikke på mødet fra kl. 17:00 Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget Præsentation af UU-Djursland Samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo maj Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på arbejdsmarkedsudvalgets område Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Tema om Helhedsorienteret kontrol (HOK) Kvalitetsstandard - Forsikrede ledige Kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp Forslag til ny integrationspolitik Godkendelse af ny partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Forslag til program for konferencen om arbejdsmarkedspolitik Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...32 Bilagsoversigt...33 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget A00 14/9272 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder dialogmøde med erhvervsudvalget. Mødet afholdes kl i mødelokale 2 på Rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagorden til mødet: Introduktion til arbejdsmarkedsudvalgets område i korte træk hovedopgaver v. formanden for udvalget Introduktion til erhvervsudvalgets område i korte træk hovedopgaver v. formanden for udvalget Partnerskabsaftaler vedrørende uddannelse og praktikpladser v. arbejdsmarkedsudvalget Socialøkonomiske virksomheder v. arbejdsmarkedsudvalget Forslag til Beskæftigelsesplan 2015 fra erhvervsudvalget. Se dagsordenspunkt nr. 7 i arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden. Erhvervsudvalgets handlingsplan under udarbejdelse v. erhvervsudvalget Eventuelt Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de 54392/14 beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf 2 Åben Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen 67829/14 3 Åben Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf 63025/14 4 Åben LO og DA's fællesudmelding.pdf 67610/14 5 Åben Evaluering partnerskabsaftaler.pdf 76280/14 6 Åben Anbefalingsrapport om socialøkonomi 76419/14 7 Åben Beslutningsprotokol fra arbejdsmarkedsudvalgets møde vedr. forslag til 77551/14 særlige indsatsområdet i Beskæfttigelsesplanen 2015.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Punkterne blev drøftet. Lars Sørensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Præsentation af UU-Djursland G01 14/9293 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Præsentation af UU-Djurslands nye leder Lise-Lotte Kruse. UU-Djurslands leder Lise-Lotte Kruse vil på mødet lave en orientering af UU-Djursland med særlig fokus på, hvilke opgaver UU forventes at løse i fremtiden blandt andet som følge af den nye erhvervsskolereform og kontanthjælpsreformen. Der vil endvidere blive orienteret om, hvordan der arbejdes med justeringer af organisationen for at sikre, at de fremtidige opgaver løses bedst muligt. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orientering tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen blev taget til efterretning. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU G01 14/9563 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2014 blev det besluttet, at det skal undersøges, om antallet af EGU elever kan øges. Med baggrund i den nye reform af erhvervsuddannelser har forvaltningen undersøgt, hvordan det fremtidige behov for EGU elever forventes at blive. UU leder Lise Lotte Kruse vil give en status på undersøgelsen af EGU forløbene og af antallet af EGU elever. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen blev taget til efterretning. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo maj S00 14/3692 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo maj viser, at der forventes et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. ekskl. overførte midler. På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Det forventes, at det overførte beløb forbruges i Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes: Forsikrede ledige: I perioden januar til maj har der været ca. 50 fuldtidspersoner under det forventede gennemsnit. Holder dette for resten af året vil det betyde et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. Integration: forventet øget tilgang og dermed merudgift til forsørgelse og drift på 2,5 mio. kr. Førtidspension: mindreforbrug på 8,0 mio. kr. da forsørgelsesudgiften pr. person forventes at være lavere end budgetteret. Den lavere forsørgelsesudgift hænger sammen med at kun få førtidspensionister i efteråret 2013 valgte at skifte fra gammel 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget til ny førtidspensionsordning. Antallet af personer på førtidspension i 2014 forventes fortsat at udgøre helårspersoner. Ressourceforløb: I de første måneder af 2014 har der været mellem 3 og 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket fortsat er meget lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Det forventes, at antallet af ressourceforløb for resten af året maksimalt vil stige til forløb svarende til et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. Kontant- og uddannelseshjælp: med baggrund i et stigende antal personer på ydelsen forventes merudgifter på 6,0 mio. kr. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Ordningerne indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til en ekstraordinær forsørgelsesydelse samt beskæftigelsesrettede tilbud. Der er i budget 2014 ikke budgetteret med udgifter til uddannelses- og arbejdsmarkedsordningerne, hvorfor der i opfølgningen forventes merudgifter på 6,1 mio. kr. til ydelse og drift. Ledighedsydelse: der forventes færre personer på ledighedsydelse end budgetteret, hvilket skyldes den nye fleksjobordning, som gør det muligt for ledighedsydelsesmodtagere at komme i såkaldte minifleksjobs. Dette skønnes at give mindreudgifter for 3,3 mio. kr. Revalidering: forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til forsørgelse grundet færre personer på ydelsen end forventet. Samtidig forventes på indsatsen en mindreudgift på 3,0 mio. kr., da indtægter fra statsrefusion efter budgetflytning mellem udvalg nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. Sociale formål: der forventes færre udgifter til hjælp i særlige tilfælde på 1,2 mio. kr. i UU-Djursland: videreførelse af Ungepakke II opgaver i UU-centrene i Kommunerne er på nuværende tidspunkt ikke blevet kompenseret for opgavevaretagelsen, hvorfor der i det oprindelige budget 2014 ikke er budgetteret med opgaven. Der forventes en udgift på 0,145 mio. kr. til opgaven. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Seniorjob: efter en stigning i 2013 forventes antallet af personer i seniorjobordningen i Norddjurs Kommune at have stabiliseret sig på 47 helårspersoner. Dette er 9 færre end forudsat i budget 2014, hvilket medfører mindreudgifter for 1,3 mio. kr. Opmærksomhedspunkter: Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler 523,3 511,2-12,1 Overførte driftsmidler 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 524,2 512,1-12,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning pr ultimo maj /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet G01 14/114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder i Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en status på de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Opfølgning sker på baggrund af tal fra jobindsats.dk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er fortsat ingen måling for 2014 på jobindsats.dk. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tallene fra jobindsats.dk viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i perioden maj 2013 til maj 2014 har været 38 personer. Antallet er dermed lavere end målsætningen for 2014 på 57. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes De seneste tal fra jobindsats er fra april 2014, som viser 217 langtidsledige personer. Måltallet for 2014 er 271 langtidsledige personer. Da målsætningen har taget udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der foreligger ingen tal for 2014 i jobindsats.dk. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Tallene for maj og juni 2014 viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger ligger på hhv. 81 og 96 afhængigt af opgørelsesmetode. Opgjort som antal sager ligger antallet på 81 under målsætningen på 85. Opgjort som fuldtidspersoner for januar til maj så ligger tallet på 96 over målsætning for hele 2014 på 90 helårspersoner. Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Opgørelse pr. juni 2014 viser, at der er bevilget eller planlagt rotationsforløb svarende til 44,6 fuldtidsvikarstillinger i Antallet ligger dermed over målsætningen for 2014 på 40,5 fuldtidsstillinger. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Der er ansat yderligere en medarbejder i 2014 til at varetage kontrolindsatsen, hvilket forventes at medføre en kommunal besparelse på 0,950 mio. kr. på udbetalte ydelser. Opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol viser, at der i pr. 31 maj 2014 i alt har været 76 sager, hvoraf 35 er afsluttet. Heraf har 14 sager medført en tilbagebetaling og/eller stop af ydelse svarende til en kommunal besparelse på 0,628 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne har UU-Djursland iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for yderligere EGU-elever. Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsgruppen arbejder på 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget et forslag til én ungdomsorienteret indgang til kommunen. Forslaget skal endelig politisk behandles efter sommerferien. Økonomiske konsekvenser I budget 2014 er indregnet besparelser som følge af de politiske omprioriteringer. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning pr juni 2014 på indsatsområder på AU i /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Opfølgningen taget til efterretning. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på arbejdsmarkedsudvalgets område S00 14/30 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den april 2014 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag/spørgsmål og udvidelses- og/eller reduktionsforslag. Jf. budgetprocedure skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret Økonomidirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører arbejdsmarkedsudvalgets område. Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet i juni få endnu en status på beregningerne vedrørende udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger. På mødet medio august (uge 34) skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan G01 14/129 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2015 er udarbejdet efter skabelon fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og indeholder følgende: Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Lokale mål for beskæftigelsesindsatsen Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministerens mål: Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af drøftelse på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 27. maj 2014 har forvaltningen indarbejdet lokale indsatsområder i vedlagte forslag til Beskæftigelsesplan Det drejer sig om følgende: 1. Flere unge i uddannelse med fokus på o o o Psykiske sårbare unge Unge med faglige udfordringer God vejledning i forbindelse med uddannelsesvalget 2. Bekæmpelse af langtidsledigheden med fokus på unge kvinder 3. Den rigtige uddannede arbejdskraft til de lokale virksomheder med fokus på jobformidling 4. Flere flygtninge og indvandrer integreret på arbejdsmarkedet med fokus på at øge fokus på vejledningen til arbejdsmarkedet Indsatsområderne i punkterne 1 3 er indarbejdet under de relevante ministermål, mens punkt 4 er lavet som selvstændigt lokalt mål i beskæftigelsesplanen. På baggrund af høringssvaret fra Beskæftigelsesregion Midtjylland peges på følgende udviklingsområder: Kommunal koordineret og tværgående indsats for borgere med komplekse problemstillinger Flere unge skal have en uddannelse Samarbejde med virksomhederne skal fortsat styrkes På baggrund af høringssvaret fra LO/FTF peges på følgende udfordringer fremadrettet: 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Fokus på antallet af unge i offentlig forsørgelse med henblik på at opfylde regeringsmålene med at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Fokus på at borgere ikke fastholdes på kontanthjælp, men kommer i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension Fokus på opkvalificering af de ledige som en del af aktiveringsstrategien og effekten heraf Fokus på at den virksomhedsrettede indsats har en beskæftigelsesfremmende effekt På mødet vil de enkelte punker i Beskæftigelsesplanen blive gennemgået. Forslag til Beskæftigelsesplan 2015 sendes til høring i LBR, Beskæftigelsesregion Midtjylland og erhvervsudvalget senest 1. juli 2014, som har høringsfrist til den 31. august Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at Beskæftigelsesplan 2015 drøftes af udvalget og efterfølgende sendes til høring i LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan forslag juni /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Beskæftigelsesplanen 2015 sendes i høring. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Tema om Helhedsorienteret kontrol (HOK) Ø30 14/7750 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Helhedsorienteret Sagsbehandling (HOS) har ændret navn til Helhedsorienteret Kontrol (HOK), da dette navn er mere retvisende i forhold til borgere og samarbejdsparter. Den helhedsorienterede kontrol (HOK) omfatter kontrol med udbetaling af sociale ydelser og har til opgave at medvirke til, at der ikke foregår socialt snyd med offentlige ydelser. Kommunerne har ansvaret for at administrere de fleste af de sociale ydelser, og ansvaret for at ydelserne udbetales på et korrekt grundlag efter retningslinjer fastlagt i lovgivningen. Med baggrund heri er der i Norddjurs Kommune fokus på uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser. Målsætningen er at stoppe for uretmæssige ydelser fra det offentlige, således at borgerne får det de har krav på, hverken mere eller mindre. I Norddjurs Kommune varetages HOK af borgerservicecentret. Der er afsat ressourcer svarende til en fuldtidsmedarbejder til opgaven. I 2013 har 2 medarbejdere delt varetagelsen af opgave. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 er der truffet politisk beslutning om at øge ressourcerne til HOK. Der er pr. 1. februar 2014 ansat en fuldtidsmedarbejder til opgaven: Målsætning: Styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. Status: På baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol foretages kvartalsvis opfølgning på dels HOK-sager i 2014 dels den kommunale besparelse af afsluttede sager i På mødet vil forvaltningen give en orientering om status på indsatsen samt hvorledes der i praksis arbejdes med indsatsen. Økonomiske konsekvenser Indeholdt i budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages efterretning. Bilag: 1 Åben Notat vedr. helhedsorienteret kontrol 2013.pdf 64107/14 2 Åben Artikel - Hvornår er man enlig eller samlevende 78017/14 3 Åben Artikel - Social Bedrageri fra Norddjurs Kommunes hjemmeside 78012/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Kvalitetsstandard - Forsikrede ledige G01 14/9538 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for forsikrede ledige. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede mål og værdier selvforsørgelse, job og borgeren i centrum. Målet for alle forsikrede ledige er de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på job og den korteste vej til job, skal findes. Udgangspunktet er den enkeltes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Forslaget til kvalitetsstandard for forsikrede ledige er i udpræget grad bestemt af den af Loven om arbejdsløshedsforsikring. Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i loven og bekendtgørelserne. Norddjurs kommune har dog mulighed for at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen også, således er det muligt at tage kontakt til de ledige hurtigere og oftere, end det er fastsat via lovgivningen. Dette skyldes at der er evidens for at en tidlig kontakt med den ledige forkorter 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget perioden inden borgeren kommer i beskæftigelse igen. Og med den forkortede dagpenge periode er den tidlige kontakt endnu vigtigere end før. Den tidlige indsats som Norddjurs Kommune hidtil har gennemført i forhold til de forsikrede ledige kan opsummeres således: Den første kontakt med de ledige Norddjurs Kommune vælger at have første kontakt efter 2-3 ugers ledighed. Lovgivningskravene er efter hhv. 4 uger eller 13 uger ledighed alt efter den lediges alder. En kortere periode inden der drøftes og igangsættes aktiveringstilbud Norddjurs Kommune vælger at tale om aktiveringstilbud med den ledige efter 8 ugers ledighed og tilbuddet skal senest begyndes efter 13 ugers ledighed. I lovgivningen er kravet at aktiveringen skal påbegyndes efter hhv. 26 og 39 uger alt efter den ledige alder. Fuldtidsaktivering og længere tidsaktivering Norddjurs Kommune tilbyder fuldtidsaktivering og af minimum 4 ugers varighed. I lovgivningen er kravene ikke fuldtidsaktivering og et tilbud af minimum 2 ugers varighed. Hurtigere tilbud om ny aktivering Norddjurs Kommune vælger at have en samtale med den ledige 4 uger efter sidste aktiveringstilbud og tilbyder ny længere fuldtidsaktivering 13 uger efter sidste tilbud. I lovgivningen er der krav om at den nye aktivering skal påbegyndes efter 6 måneders 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget offentlig forsørgelse, der er ikke krav om fuldtidsaktiering og aktivering skal minimum være af 2 ugers varighed. Den tidlige indsats som beskrevet ovenfor er indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for forsikrede ledige. Forslaget sendes i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 10. september Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune 82101/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt med de foreslåede redaktionelle rettelser og sendt til høring. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp A00 14/10104 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, KB Sagsfremstilling Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget eller kommunalbestyrelsen). Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job, er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Forslaget til kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp er i udpræget grad bestemt af lovene. Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i lovene og bekendtgørelserne. Norddjurs Kommune har dog mulighed for at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen også, således er det muligt at sikre flest muligt unge får den kortest mulig vej til uddannelse eller job. Norddjurs Kommune har hidtil gennemført følgende indsatser som ikke følger direkte af lovgivningen: 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget En aktiv vejledningsindsats ved første henvendelse, som retter sig mod at få overbevist den unge, der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem og at det bedst kan betale sig, at starte på en uddannelse eller tage et job. Det er målsætningen, at opdelingen af unge i den relevante i målgruppe sker allerede efter 2 dage fra henvendelsen i Jobcentret. Efter lovgivningen skal dette ske efter 1 uge. Udover det profileringsredskab som ministeriet har udarbejdet til målgruppeafklaringen af den unge, så inddrager Norddjurs Kommune også UU (ungdommens uddannelsesvejledning) og den viden som de har om den unge. Den hidtidige indsats i Norddjurs Kommune i forhold til at få de unge i gang med uddannelse eller job, er som beskrevet ovenfor indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp. Forslaget sendes i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 10. september Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp 82104/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt med de foreslåede redaktionelle rettelser og sendt til høring. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til ny integrationspolitik P22 13/1711 Åben sag Sagsgang: AU/VPU/BUU, høring, AU/VPU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 21. maj 2013 et kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik. Som grundlag for arbejdet med politikken blev et forslag til vision og strategier samt målgruppeafgrænsning godkendt i arbejdsmarkedsudvalget, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget i september Det er Norddjurs Kommunes vision, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Målgruppen for integrationspolitikken er flygtninge og indvandrere og familiesammenførte udlændinge. Undtaget fra målgruppen er som hovedregel arbejdstagere fra EU-lande og andre vestlige lande samt flygtninge og indvandrere, som allerede er selvforsørgende og velfungerende. Med udgangspunkt i det politisk godkendte grundlag har en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra integrationsrådet, borgerservice og arbejdsmarkedsafdelingen, socialområdet, skole- og dagtilbudsområdet og myndighedsafdelingen udarbejdet et samlet forslag til en ny integrationspolitik. Politikken indeholder en vision, målgruppeafgrænsning og fire hovedstrategier. De fire hovedstrategier er: Den gode modtagelse Øget beskæftigelsesfrekvens Børn og familier som trives 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur De enkelte strategier er beskrevet i politikken, og der er udarbejdet særlige indsatsområder, som der skal sættes fokus på. I arbejdet med at sikre en vellykket integration er det vigtigt, at virksomheder, organisationer og foreninger er aktive medspillere i integrationsindsatsen. Denne indsats er derfor også beskrevet i politikken. Forslaget til ny integrationspolitik har været sendt til høring hos integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, fritidsrådet, LBR og repræsentanter fra samvirke på kultur- og fritidsområdet samt bestyrelser. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslaget til en ny integrationspolitik godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til integrationspolitik 42471/14 2 Åben Høringssvar - Område Auning 76259/14 3 Åben Høringssvar - Område Grenaa 74645/14 4 Åben Høringssvar fra ældrerådet 70165/14 5 Åben Høringssvar fra handicaprådet 67931/14 6 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 69239/14 7 Åben Høringssvar - Toubro Børneby 69232/14 8 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 67743/14 9 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 67735/14 10 Åben Høringssvar fra integrationsrådet 77689/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af ny partnerskabsaftale med Dansk Byggeri G01 14/8953 Åben sag Sagsgang: AU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. april 2012, at Norddjurs Kommune indgik en 2-årig partnerskabsaftale med Dansk Byggeri. Partnerskabsaftalen blev indgået mellem Norddjurs Kommune, Dansk Byggeri, Viden Djurs og UU-Djursland med virkning fra 1. november 2012 frem til 31. juli Hovedformålene med aftalen er, at: fremme udskolingselevernes kendskab til erhvervsuddannelser for at motivere og tilskynde flere elever til at tage en erhvervsfaglig uddannelse fastholde de unge i uddannelserne sikre et øget antal praktikpladser til unge fra Norddjurs Kommune og fremme beskæftigelsen for nyuddannede svende udvikle samarbejdet mellem erhvervsskolerne, UU-Djursland og Jobcentret om virksomhedskontakten udvikle samarbejdet mellem skolerne i Norddjurs Kommune, UU-Djursland og erhvervsskolerne Partnerne er enige om, at formålene stadig er aktuelle, og at en fornyelse af partnerskabsaftalen gør det muligt at fortsætte og udvikle samarbejdet med baggrund i erfaringer fra den første aftaleperiode. Derfor er der udarbejdet vedlagte udkast til en ny partnerskabsaftale gældende fra den 1. august 2014 og indtil parternes øverste ledelse eventuelt vælger at opløse aftalen. I forbindelse med evalueringen af partnerskabsaftalen er der udarbejdet en oversigt over indgåede lærlingeaftaler fra 2003 til

27 Arbejdsmarkedsudvalget Angivet årstal fra Total Bygningsmaler Murer Træfagenes byggeuddannelse Total Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at partnerskabsaftalen godkendes. Bilag: 1 Åben Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri 68032/14 2 Åben Notat til partnerskabsaftale november juli /14 3 Åben Evaluering partnerskabsaftaler 77897/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte partnerskabsaftalen med Dansk Byggeri. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at det undersøges, om der kan laves partnerskabsaftaler med andre organisationer. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til program for konferencen om arbejdsmarkedspolitik P22 14/5478 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 27. maj 2014 kommissoriet for arbejdsmarkedspolitikken efter høringsrunden. Arbejdet med at formulere arbejdsmarkedspolitikken påbegyndes med en konference for politikere, samarbejdspartnere og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. Processen med at udarbejde arbejdsmarkedspolitikken forventes afsluttet inden udgangen af I henhold til kommissoriet skal arbejdsmarkedsudvalget godkende indhold og program for opstartskonferencen. Forslaget til indhold og program for opstartskonferencen er: 1. Velkomst ved Borgmester Jan Petersen 2. Orientering om Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til den kommende beskæftigelsesindsats. 3. Dansk Industris syn på indholdet i Norddjurs Kommunes kommende arbejdsmarkedspolitik 4. LOs syn på indholdet i Norddjurs Kommunes kommende arbejdsmarkedspolitik 5. Den hidtidige arbejdsmarkedsindsats og prioriteringer på arbejdsmarkedsområdet 6. Work-shops om input Norddjurs Kommunes kommende arbejdsplads 7. Afslutning ved Borgmester Jan Petersen 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller at forslaget til indhold og program til opstartskonferencen godkendes. Bilag: 1 Åben Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune 77588/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 14/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2014 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 14/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: jobcamp 2014 i Aalborg november Ændring af lov om aktiv socialpolitik midlertidig husleje Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Skrivelse om ændring af lov om aktiv socialpolitik - midlertidig huslejehjælp 77849/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 14/119 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 20. maj til 10. juni 2014 kommet i alt 9 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 8 sager er stadfæstet 1 sag ændret Arbejdsgiver skal tilbagebetale en måneds sygedagpengerefusion. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget 1. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf (54392/14) 2. Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen (67829/14) 3. Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf (63025/14) 4. LO og DA's fællesudmelding.pdf (67610/14) 5. Evaluering partnerskabsaftaler.pdf (76280/14) 6. Anbefalingsrapport om socialøkonomi (76419/14) 7. Beslutningsprotokol fra arbejdsmarkedsudvalgets møde vedr. forslag til særlige indsatsområdet i Beskæfttigelsesplanen 2015.pdf (77551/14) 4. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo maj AU budgetopfølgning pr ultimo maj 2014 (77761/14) 5. Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Opfølgning pr juni 2014 på indsatsområder på AU i 2014 (77717/14) 7. Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan forslag juni 2014 (78178/14) 8. Tema om Helhedsorienteret kontrol (HOK) 1. Notat vedr. helhedsorienteret kontrol 2013.pdf (64107/14) 2. Artikel - Hvornår er man enlig eller samlevende (78017/14) 3. Artikel - Social Bedrageri fra Norddjurs Kommunes hjemmeside (78012/14) 9. Kvalitetsstandard - Forsikrede ledige 1. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune (82101/14) 10. Kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp 1. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp (82104/14) 11. Forslag til ny integrationspolitik 1. Forslag til integrationspolitik (42471/14) 2. Høringssvar - Område Auning (76259/14) 3. Høringssvar - Område Grenaa (74645/14) 4. Høringssvar fra ældrerådet (70165/14) 5. Høringssvar fra handicaprådet (67931/14) 6. Høringssvar - Børneby Glesborg (69239/14) 7. Høringssvar - Toubro Børneby (69232/14) 8. Høringssvar - Ørsted Børneby (67743/14) 9. Høringssvar - Allingåbro Børneby (67735/14) 10. Høringssvar fra integrationsrådet (77689/14) 12. Godkendelse af ny partnerskabsaftale med Dansk Byggeri 1. Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri (68032/14) 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget Notat til partnerskabsaftale november juli 2014 (77391/14) 3. Evaluering partnerskabsaftaler (77897/14) 13. Forslag til program for konferencen om arbejdsmarkedspolitik 1. Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune (77588/14) 15. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2014 (78142/14) 16. Gensidig orientering 1. Skrivelse om ændring af lov om aktiv socialpolitik - midlertidig huslejehjælp (77849/14) 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Ø) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 34

37 Bilag: 1.1. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54392/14

38

39

40 Bilag: 1.2. Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67829/14

41

42

43

44

45 Bilag: 1.3. Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63025/14

46 2014 Kommunebeskrivelse Norddjurs Kommune

47 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR NORDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS... 5 SVAGT FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 5 HØJERE UDPENDLING END INDPENDLING... 8 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FALDER PÅ SIGT... 9 FALDENDE LEDIGHED... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I NORDDJURS STATUS FOR ÅRIGE I NORDDJURS GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I NORDDJURS VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGET AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I NORDDJURS SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

48 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Norddjurs med faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Norddjurs. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 245 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,8%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget lidt for dem med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for Handel og transport, Industri og Bygge og anlæg. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med personer (-6,8%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet lidt flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Mange beskæftigede pendler ud af kommunen (32%) og samtidig er 22% af arbejdspladserne i Norddjurs besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 6,3% i Norddjurs. Den demografiske udvikling er mere negativ i Norddjurs end i andre dele af Østjylland. Ledigheden er faldet med 14,9% i det seneste år i Norddjurs, svarende til et fald på 161 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er højest for kvinder under 30 år, og det er eneste gruppe med stigende ledighed i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for årige mænd. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. Teknikernes a-kasse og 3F har den højeste ledighed med h.h.v. 10,6% og 8,8% af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste med 0,4%. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 101 ledige. I det seneste år er ledigheden steget 14,8% blandt de ikke-forsikrede. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 709 offentlig forsørgede unge i Norddjurs, hvoraf næsten ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 11,9% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lidt højere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 81% (261 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 19% (63 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

49 Sammenfatning De unge i Norddjurs, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 3% åbenlys uddannelsesparat, 34% uddannelsesparat, 42% aktivitetsparat (uden uddannelse), 4% jobparat, 15% aktivitetsparat (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 47% af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Norddjurs forventes i lidt lavere grad at få en uddannelse end i regionen som helhed. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 91% af få en ungdomsuddannelse, 50% en videregående uddannelse og 18% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Norddjurs er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med forberedende aktiviteter. Kun ca. 2% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 22,5% af de elever, der afsluttede grundskolen i Norddjurs i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 72,1% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Norddjurs er samlet set på 29% og er lavere end i regionen som helhed. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 18% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 11% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er godt personer på offentlig forsørgelse i Norddjurs, svarende til 20,9% af de årige i befolkningen. 49% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (443 personer). 318 personer i Norddjurs har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. 27% er over 60 år, og 1/5-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (45%) og sygedagpengemodtagere (12%). Risikogruppen har været aktiveret 28% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er en del lavere end regionsgennemsnittet, som er på 33%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

50 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en stigning i antal fleksjob. Dog svarer antallet af ressourceforløb endnu ikke til de politiske forventninger. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 239 langtidsledige i Norddjurs. Det svarer til, at 23,4% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er lidt lavere end regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antal langtidsledige faldet med 28%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere flerdoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder under 30 år og højest for kvinder i aldersgruppen år. 30,2% af dagpengemodtagerne i Norddjurs har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 282 personer. Andelen er lidt højere end regionsgennemsnittet (27,8%). Norddjurs har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen år, samt medlemmer af HK, FOA og Metal. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere i Norddjurs er en del højere end regionsgennemsnittet, mens samtaleniveauet er lidt lavere. Aktiveringsgraden varierer markant for forskellige grupper af langtidsledige i Norddjurs, mens samtaleniveauet er mere ensartet. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 44,5% af virksomhederne i Norddjurs et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 40,3% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Norddjurs, og 13,8% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Norddjurs er lidt højere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%). Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Norddjurs steget 0,1%-point. Samarbejdsgraden i Norddjurs er lavest for små virksomheder og størst for de store med ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (48%) og Handel (35%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

51 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR NORDDJURS NORDDJURS MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,8% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,1% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,0% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,3% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,8% ,1% Grundskoleudd ,0% ,7% Gymnasial udd ,4% ,3% Erhvervsudd ,8% ,9% KVU 659 1,2% ,1% MVU ,3% ,6% LVU 584 4,7% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,0% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,9% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 5,4% -1,0% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,8% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,0% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,9% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,5% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,0% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 22,4% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 31,8% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) 709-5,3% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,9% -0,9% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 47% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 17% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 94,6% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 22,5% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 91% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 50% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 18% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 18,0% -2,4% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 11,0% -0,5% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 29,1% -2,9% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,2% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 20,9% -1,0% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 32,9% -1,7% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 10,9% -0,4% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,0% -0,9% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 49,2% 3,0% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 34-64,9% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,0% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,8% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,4% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 23,4% -2,9% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,0% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,3-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 44,5% 0,1% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 40,3% 1,8% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 13,8% -2,2% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

52 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS Stabil udvikling på arbejdsmarkedet i Norddjurs Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Norddjurs af enn relativt stabil udvikling i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog større udsving i beskæftigelsen og ar- bejdsstyrken fra 2006 til 2009, omkring finanskrisen i Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, harr været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Norddjurs. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I NORDDJURS FRAA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Norddjurs viser, att der fra 2012 til 2021 forventes et lille faldd i ar- bejdsstyrken på 1,5% (-2722 personer) ogg en stigning i beskæftigelsen på 1,4% (237 perso- ner). I hele perioden fra 2012 til 2021 forventes udviklingen i Norddjurs dog at være på et lavere niveau end i regionenn som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3%. Fremskrivningen for Norddjurs viser også, at der er risiko for lokal mangel på arbejdskraft på sigt, da beskæftigelsen kan k komme til at overstige arbejdsstyrken n på sigt. Denne ar- bejdskraftmangel kan bl.a. dækkes ved at øge arbejdsstyrken. Både indpendlingen og udpendlingen forventes at stige i Norddjurs i de kommende år. Ind- pendlingen forventes at stige med ca. 14% % og udpendlingen med ca. 32% fra 2012 til Svagt faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Norddjurs er gennem de seneste 3-4 år faldet lidt mere end i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

53 De seneste tal for 4. kvartall 2013 viser, at beskæftigelsen i Norddjurs ligger ca. 1, 8% lavere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på ca. 245 på p et år. Fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen faldet ca. 720 i Norddjurs, ett fald på 5,1% I regionen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,0% i det seneste år å og 1,9% siden 4. kvar- tal FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEE LØNMODTAGERE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL Kilde: Jobindsats. dk Ledigheds- og o jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuel- som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannel- se le end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsenn i Norddjurs fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte f uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 866 personer, svarende til en nedgang på 15,7%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 5877 perso- ner, et fald på 7,2%. For de videregåendee uddannede er beskæftigelsen samlet set faldet lidt dog med en lille stigning for personer med en lang videregående uddannelse. I samme periode er arbejdsstyrken faldett mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget for personer med en videregåendee uddannelse. Samlet set err antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

54 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEB OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRAA 2009 TIL 2013 I NORDDJURS Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Norddjurs i Fra 2012 til 2013 har der været et lille fald på 138 arbejdspladser (-0,9%). Faldet er størst inden for Industri mv. og Bygge og anlæg, menss antallet af arbejdspladser er steget inden for bl.a. Erhvervsservice og Handel og transport. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport, Industri mv. m og Byggee og anlæg tabt flest arbejdspladser med en nedgangg på h.h.v. 387, 379 og 245 arbejdspladser. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I NORDDJURS FORDELT PÅ BRANCHER FRAA 2009 TIL 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservicee Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Norddjurs kommune Antal Procent ,0% ,7% ,0% 1,1% ,8% 0,0% 1,0% 10,9% -0,2% ,3% -4,9% -0,9% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

55 Højere udpendling end indpendling I 2013 var der i Norddjurs udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 32% af de beskæftigede med bopæl i Norddjurs arbejder i en anden kommune. De højeste andele udpendlere findes inden for branchen Information og kommunikation, hvor 53% af de beskæftigede i Norddjurs pendler til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Norddjurs indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Norddjurs. Det svarer til, at 22% af arbejdspladserne i Norddjurs er besat med indpendlere. Der er flere brancher i Norddjurs med relativt mange indpendlere. Ca. 1 ud af 4 arbejdspladser er besat af indpendlere inden for brancherne: Finansiering og forsikring, Erhvervsservice, Offentlig sektor og Information og kommunikation. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I NORDDJURS FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere A ndel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 10% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 33% Bygge og anlæg % 36% Handel og transport mv % 36% Information og kommunikation % 53% Finansiering og forsikring % 31% Ejendomshandel og udlejning % 28% Erhvervsservice % 38% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 30% Kultur, fritid og anden service % 25% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 32% Pendlingen til og fra Norddjurs kendetegnes ved størst pendling mellem Norddjurs og nabokommunerne Syddjurs og Randers, samt Aarhus Disse tre kommuner står for ca. 80% af både indpendlingen og udpendlingen til/fra Norddjurs. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR NORDDJURS A ntal Antal udpendlere Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- fra Rang: til Norddjurs kommune Norddjurs 1. Syddjurs Aarhus Randers 770 Syddjurs Aarhus 656 Randers Favrskov 114 Favrskov Aalborg 43 Skanderborg Skanderborg 38 Viborg Viborg 37 Uden for Danmark Silkeborg 32 Aalborg København 26 København M ariagerfjord 24 M ariagerfjord 48 Kilde: Danmarks Statistik, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

56 Befolkningenn i den erhvervsaktive alder falder på sigt Befolkningstallet i Norddjurss er de seneste otte år faldet 0,8%, svarende til en nedgang på 314 personer. I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at falde i næsten samme omfang med en nedgang på 1,0% %. Nedgangenn forventes især inden for aldersgrup- perne under 50 år, mens antallet af årige kun falder lidt. Gruppen med de 67-årige og ældre forventes derimod at stige markantt med en vækst på 23,9%. Befolkningen i den erhvervsaktive alder ( år) forventes at falde med 6,3% ( per- soner) modsat udviklingen i de seneste otte år, hvor gruppen i den erhvervsaktivee e alder er næsten uændret med et fald på 0,1%. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I NORDDJURS I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FORR 2021 FORDELT PÅ AL- DERSGRUPPER Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent år ,1% -7,2% år ,4% -6,0% år ,5% -2,1% år ,6% -19,3% år ,2% -0,1% år ,4% -1,9% 67+ år ,3% 23,9% år ,1% -6,3% Befolkningen i alt ,8% -1,0% Kilde: Danmarks Statistik, Faldende ledighed I december 2013 var der 921 ledige i Norddjurs, svarende til en ledighed på 5,4% af ar- bejdsstyrken. Antallet af ledige er 161 lavere end i december 2012, et e fald på 14,9% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 5,5%, hvilket er det laveste niveau siden midten af FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I NORDDJURS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden højest for kvinder under 30 år og i aldersgruppen år og lavest for mænd i aldersgruppen n år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

57 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for r de fleste grupper dog ikke for kvinder under 30 år. Ledighedsfaldet har været størst for mænd i aldersgruppen år. FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I NORDDJURS I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN K OG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Norddjurs i december 2013 er medlemmer af 3F med 234 ledige. Teknikernes a-kasse og 3F har den højeste ledighed med h.h.v. 10,6% og 8,8% af de forsikrede. Det største ledighedsfald i det seneste år har været i 3F med en nedgang på 92 ledige på et år, enn nedgang på 28%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I NORDDJURS I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

58 Mange a-kasser i Norddjurss har relativt fåå ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA)) med 0,4%. Gruppen med ikke-forsikrede er på 101 fuldtidsledigee i Norddjurs. I det seneste år er antal- let af ikke-forsikrede ledige steget 14,8%. Kortere forløb for dagpengemodtageree I 2013 var i alt dagpengemodtageree og 408 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Norddjurs. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmod- tagere. Dagpengemodtageree I Norddjurs var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnit g ledige i 16,3 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighedd på 19,9 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden for kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs kortere i For dagpengemodtagere var varigheden den samme som i regio- nen som helhed. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 2,5 uger for dag- pengemodtagere i Norddjurs, mens den er faldet 2,2 uger i regionenn som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed påå ydelsen steget 0,5 uger i Norddjurs mod 1,7 uger i regionen som helhed. FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

59 Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 12,1 uger i NNF til 19,8 uger i Teknikernes a-kasse. Der har været et fald i varigheden i alle a- kasser. Det største fald har været i a-kassen Business Danmark med et fald på 13,3 uger. I Magistrene, Fagligt hus, DLF-A og Byggefagene har varigheden faldet mindst. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I NORDDJURS I 2013 Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

60 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Norddjurs var der 709 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 11,9% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Norddjurs er lidt højere end gennemsnittet for regionen, som er på 10,5%. Ungegruppen i Norddjurs har næsten samme fordeling på ydelsesgrupper som i regionen. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Norddjurs Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 168 2,8% -8,2% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 334 5,6% -0,3% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,9% 2,0% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,3% 15,9% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,4% -58,3% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 3 0,1% -25,0% 0,0% 1,1% Revalidering 7 0,1% -12,5% 0,2% -21,7% Forrevalidering 34 0,6% 0,0% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 66 1,1% -23,3% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 7 0,1% 75,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 11 0,2% -31,3% 0,2% 3,8% Førtidspension 82 1,4% -1,2% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,9% -5,3% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Norddjurs faldet 5,3%. Faldet har antalsmæssigt været størst for sygedagpen- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

61 gemodtagere og dagpengemodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtager er samlet set næsten uændret. Dog er antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 faldet med 35 personer, mens der har været en tilsvarende stigning i matchgruppe 2. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Norddjurs i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (9) o Uddannelsesparate (111) o Aktivitetsparate (137) o Uoplyst (4) o Uddannelseshjælp i alt (261) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (12) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer (50) o Uoplyst (1) o Kontanthjælp under 30 år i alt (63) I Norddjurs er der i alt 324 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs før kontanthjælpsreformen på 334 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Norddjurs og i regionen som helhed i februar Figuren viser, at 81% af gruppen er uden uddannelse og er derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen svarer næsten til regionsgennemsnittet på 84%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

62 I Norddjurs er der relativt færre aktivitetsparate og åbenlyst uddannelsesparate, men flere uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. Samtidig er der lidt flere aktivitetsparate blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 årr senere modtager offentlig forsørgelse, end e blandt øvrige unge. Figuren viser: At de unge i Norddjurs (i( alt 67 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gen- en lidt nemsnit var 47% af tiden på offentlig forsørgelse i Endvidere har gruppen højere andel i job/selvforsørgelse (33%) end i regionen som helhed, men en lavere andel i uddannelse (19%). At de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, i gennemsnit kun var 17% af året på offentlig forsørgelse og i langt større omfang var i job/selvfor- end i re- sørgelse (54% af året). Denne gruppee er i mindre grad i gang med uddannelsee gionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

63 FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Norddjurs Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de d forlader grundskolen. I Norddjurs var der i 2013 i alt 645 elever, der afsluttedee grundskolen (9. og 10. klasse). Fler- tallet i Norddjurs tilmelder sig en gymnasial uddannelsee (72,1%), mens en del færre tilmel- der sig en erhvervsfaglig uddannelse (22,5%). Dvs. i alt 94,6% tilmelder sig en ungdomsud- dannelse efter grundskolen i Norddjurs. Andelen i Norddjurs er lidt højere end gennemsnittet for regionen som helhed (91,8%). De unges uddannelsesmønstre er forskellige for piger og drenge. I Norddjurs N udgør drenge 66% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser,, hvor de udgør 55% af de tilmeldte i Norddjurs. 1 De unge, som forlader grundskolen i Norddjurs, har i lidt højere gradd utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen som helhed. På baggrund af a prøvekarakterer vur- deres, at 4,9% af en 9. klasse årgang i Norddjurs har utilstrækkelige dansk kundskaber og 7,9% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelenn h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkund- skaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, err på 4,3% i Norddjurs mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

64 Status for årige i Norddjurs årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Norddjurs. Figur 10 viser, at hovedparten (94%) af de årige i Norddjurs er i gang med en uddan- nelse. Herunder er 57% i gang med en grundskoleuddannelse, 27% er i gang medd en gym- nasial uddannelse, og 10% er i gang medd en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (4%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0,4%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter Kun ca. 2% (svarende til 29 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæf- tigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR NORDDJURS KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFOV ORPLIGTEL- SEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

65 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Norddjurs er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Grenaa Gymnasium 86% Viden Djurs (Erhvervsuddannelse) 59% Øvrige skoler i nærheden dog uden for kommunen: o Kalø Økologiske Landbrugsskole 35% o Rønde Gymnasium 85% o Tradium 56% o Randers Social og Sundhedsskole 65% o Paderup Gymnasium (Randers) 88% o Randers HF og VUC 84% o Randers Statsskole 89% 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

66 Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelsee i Målsætningenn måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kom- mende 25 år, under forudsætning af at dee aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Norddjurs viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 91% at få mindst en ungdomsuddannelse, 50% en videregående uddannelse og 18% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Norddjurs med de nuværende uddannelsesmønstre ikke vil opfylde den nationale målsætning for FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA NORDDJURS OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Å Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Norddjurs aktiveres de unge på offentligg forsørgelse 29% af tiden. AktiveringsgraA aden er lidt lavere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden er for alle ydelsesgrupper. Aktiveringsgraden i Norddjurs er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 18% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 11% af tiden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

67 FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Norddjurs faldet med 2,9%-point. Ned- gangen er størst for uddannelse/opkvalificering med et fald på 2,4%-point. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I NORDDJURS I 2012 OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentligee ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

68 Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

69 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Norddjurs Ved udgangen af 2013 er der i alt over fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Norddjurs. Det svarer til 20,9% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Norddjurs er en del over gennemsnittet for regionen (18,8%). I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede dog faldet markant mere i Norddjurs med en nedgang på 5,2% mod et fald på 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Norddjurs Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 720 3,1% -27,6% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 64 0,3% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere ,3% 10,3% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,8% 30,0% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,8% 19,3% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,8% -23,4% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 9 0,0% 50,0% 0,0% -19,1% Revalidering 35 0,1% -5,4% 0,3% -8,5% Forrevalidering 34 0,1% 0,0% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 620 2,6% -12,9% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 156 0,7% -17,5% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 4 0,0% - 0,0% - Fleksjob 470 2,0% 11,4% 2,1% 7,3% Førtidspension ,6% -4,2% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,9% -5,2% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

70 De største grupper af offentligt forsørgede i Norddjurs er førtidspensionister (1.794). Heref- ter kommer kontanthjælp (1.020), dagpenge (720) og sygedagpenge e (620). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, sygedagpenge, revalidering, ledig- hedsydelse og førtidspension faldet, mens der har været en stigningg i modtagere af kontant- hjælp og fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitiationssystem, hvorr der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitets- parate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshju jælp i stedet for kontanthjælp. I Norddjurs er 81% af de unge (261 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælpp i februar Det medfører isolerett set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs derfor faldet fra i de- cember 2013 til 756 i februar Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Norddjurs og Midtjylland i februar I Norddjurs er 17% (129 fuldtidspersoner) ) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 79% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 597 fuldtidspersoner, vurderes somm aktivi- tetsparate i Norddjurs. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

71 Varighed for offentligt forsørgede 49% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (1.657 personer) eller kontanthjælps- modtagere (443 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Norddjurs faldet med 0,3%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I NORDDJURS OPDELT PÅÅ VARIGHED OGG FORSØR- GELSE I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Norddjurs er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 54% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 9% er af ikke dansk oprindelse (18% i regionen) 22% er over 60 år (19% i regionen) 8% er under 30 år (8% i regionen) Risikogruppen for at blive langtidsforsørget 318 personer i Norddjurs i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mellemm 2 og 3 år og er dermed i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (45%) og sygedagpengemodtagere (12%). I risiko- gruppen er der også flere kvinder (56%) end mænd og relativt mange over 60 år (27%) og under 30 år (19%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

72 FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I NORDDJURS MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØRGELSE (RISIKOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, E KØN OG ALDER Kilde: DREAM og egne beregninger Figur 16 viser, at risikogruppen i Norddjurs har været aktiveret i 28% % af den tid, hvor de har modtaget offentlige ydelser, hvilket er under niveauet for regionen som helhed. FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i figur 17 opdelt på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen- ge eller ledighedsydelse i december I Norddjurs ses, at aktiveringsgraden stiger lidt for dagpengemodtagere og kontanthjælps- modtagere efter et års varighed på offentlig forsørgelse. For kontanthjælpsmodtagere kom- mer der et mindre dyk i aktiveringsgradenn efter 2 års varighed. For sygedagpenges emodtag- ere ses et svagt fald i aktiveringsgraden, når varigheden på offentlig forsørgelse stiger. For BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

73 personer på ledighedsydelse ligger aktiveringsgraden højest dog med m en faldende ten- dens efter 2 års varighed. Sammenlignet med regionen som helhedd er aktiveringsgraden i Norddjurs lidt lavere for modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge, men højere for modtagere af ledighedsydel- se. FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND Norddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at andelen af aktiveringen, som er virksomhedsrettet, ligger højere i Norddjurs end i regionen dog ikke for modtagere af ledighedsydelse FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND Norddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

74 Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløb er et centralt element i den reform af førtidspensionn og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigel- sesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, att de igangsattee indsatser løbende justeres og koordineres. Figur 19 viser, at der kun err 4 personer i ressourceforløb i Norddjurss i marts Norddjurs er en af de kommuner i regionen med færrest ressourceforløb. FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I NORDDJURS KOMMUNE JANUAR J 2013 TILL MARTS 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 34 personer i Norddjurs. Tilgangen er faldet markant i f.h.t for de fleste grupper dog ikkee for per- soner under 20 år. TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I NORDDJURS december 2013 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang 34-64,9% -47,7% - Under 20 år 5 66,7% 66,7% år ,0% år 4-20,0% -20,0% - Over 40 år 23-70,9% -56,6% - Kvinder 17-64,6% -46,9% - M ænd 17-65,3% -48,5% - Dansk 30-63,0% -48,3% - Vestlig Ikke-vestlig 4-71,4% -42,9% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

75 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

76 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 var der 239 langtidsledige i Norddjurs, hvilket er 28,0% færre end for et år siden. Faldet i langtidsledigheden i Norddjurs er lidt større end i regionen som helhed. Siden udgangen af 2010 har langtidsledigheden i Norddjurs vist en nedadgående n trend, og er faldet fra omkring 390 langtidsledige i december 2010 til under 250 langtidsledige ved udgangen af Udv Udv. seneste årr og andel langtidsledige Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I NORDDJURS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF A LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) De langtidslediges andel af de ledighedsberørte i Norddjurs er lidt under regionsgennemsnit- tet med en andel på 23,4% i Norddjurs mod 25,8% i regionen som helhed. 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

77 Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Norddjurs kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 53,8% %, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere err flerdoblet fra 29 til 99. Den samme udviklingstendens ses i regi- onen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodd dtagere og steget 165,0% for jobklare kontanthjælpsk smodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledigee i Norddjurs ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder under 30 år. Risikoen for langtidsledighed er højest for kvinder i aldersgruppen år. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet mest blandt mænd i aldersgruppen år og år. I det seneste år er langtidsledighedenn kun steget for kvinder under 30 år. Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTALL LANGTIDSLEDIGE I NORDDJURS FORDELT PÅ KØN OG ALDERR FRA DE- CEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGESS ANDEL AF LEDIGHEDSBE- RØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmk modtagere kendetegnes dee langtidsledigee i Nord- djurs ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigendee andel af de langtidsledige. I decem- Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. Antallet af langtidsledigee i Norddjurs er højest blandt kontanthjælpsmodtagere e (99 per- ber 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere 41% af alle langtidsledige i Norddjurs. soner), og i 3F (49) og HK (26). Blandt disse grupper er risikoen for langtidsledighed hø- Andelen er 9,5% i 3F og 28,2% i HK. Antallet af langtidsledigee er faldet inden for alle de store a-kasser i det senestee år - und- jest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 37% af de ledighedsberørte er langtidsledige. taget i BUPL-A, hvor antallet er steget med 1. Faldet har været størst s i 3F medd 52 færre langtidsledige. Antallet af langtidsledigee kontanthjælpsmodtagere er flerdoblet med m en stigning fra 29 til 99 i det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

78 FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE I NORDDJURS FORDELT PÅ A-KASSER OG FOR F KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIG E BLANDT DE LEDIGHEDS- BERØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og i jobcentrene for de perso- ner, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren A-kasserne udsendte brevee til alle ledige i risikogruppen. I Norddjurss modtog 375 dagpen- gemodtagere et akutbrev. I Norddjurs bestod gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akutpakken af: 166 over 50 år svarendee til 44,3% af gruppen (regionen 37,2%) 194 mænd 51,7% (regionen 50,9%) ) 138 fra 3F 36,8% (regionen 30,7%) 43 fra KRIFA 11,5% (regionen 13,1%) 41 fra HK 10,9% (regionen 10,6%) De fremtidigtt udfaldstruede (med overr 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangenn af 2013 var der i alt 930 personer, som modtog dagpenge i Norddjurs. Heraf har 30,2%, svarende til 2822 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at næsten 1 ud af 3 dagpengemodtageree i Norddjurs er udfaldstruede, hvis det ikke lykkes demm at kom- me i beskæftigelse eller uddannelse inden dagpengeperioden ophører. Andelen med udfaldstruedee med over 1 års ledighedslængde er lidt højere i Norddjurs end i regionen som helhed (27,8%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

79 FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGEE DAGPENGEMODTAGERE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Ledighedslængden er målt fraa den første dag i dagpengeperioden Figur 24 viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Norddjurs er lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Norddjurs er der relativt flere i aldersgrupperne over 50 år og mar- kant færre i aldersgrupperne år og år, som er i fare for at a opbruge deres dag- pengeret end i regionen som helhed. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser i Norddjurs er forskellige fra den regionale fordeling. I Norddjurs er derr markant fleree udfaldstruede inden for 3F, og en lidt højere andel udfaldstruede inden for HK, FOA og Metal, mens der er færre inden for bl.a. KRIFA, Aka- demikerne, Magistrene og Civiløkonomer rne mv. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

80 FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND OPDELTT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end måneder. FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I NORDDJURS. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OGG GNS. AN- TAL SAMTALER FOR DE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Norddjurs JC erne i Midtjylland Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. Figur 26 viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Norddjurs er 34,0% og i gennemsnit har målgruppen haft 7,3 samtaler i jobcenteret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen har Norddjurs højere aktiveringsgrad, men et lidt lavere samtaleniveau. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

81 Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Norddjurs varierer mellem de forskellige grupper. Aktiveringsgraden er højest for mænd under 30 år (42,2%) og kvinder under 30 år (38,8%) og lavest for kvinder over 60 år (16,6%). Inden for de 4 største a-kasser varierer aktiveringsgraden fra 32,4% i KRIFA til 38,3% i HK. Det gennemsnitlige antal samtaler er på et relativt stabilt niveau for de fleste grupper. Dog får kvinder over 60 år en del færre samtaler (5,4) end mænd under 30 år (7,8). Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

82 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Norddjurs samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 44,5% af virksomhederne i Norddjurs et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 40,3% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Norddjurs, og 13,8% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Norddjurs selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Norddjurs er steget 0,1%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 1,8%-point, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 2,2%-point. Samarbejdsgraden i Norddjurs er lidt over niveauet i regionen som helhed, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i Udviklingen fra 2012 til 2013 er lidt mere positiv i Norddjurs end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden højere end gennemsnittet dog kun i f.h.t. virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcentre, mens samarbejdsgraden er lidt under gennemsnittet for samarbejde med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

83 FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Norddjurs variererr markant i forhold til virksomhedernes størrelser og brancher 7. FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 21% af virksomhederne med 2 til 9 ansatte til 71% af virksom- hederne med ansatte. I gennemsnit havde 30% af arbejdsstederne i Norddjurs opret- tet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Norddjurs, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

84 Fordelt på brancher blev der i samme periode oprettet flest løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i virksomheder i den offentlige sektor (48%), inden for Handel (35%) og Industri (32%). I hele Midtjylland var andelen af arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i samme periode 27%. Sammenlignet med regionsgennemsnittet havde Norddjurs især et større samarbejde med virksomheder under 100 ansatte og virksomheder inden for den offentlige sektor. Fokusområder Jobcentrene i Midtjylland har styrket fokus på virksomhedskontakten i løbet af 2013 og 2014, og mange har fastlagt en strategi for den virksomhedsrettede indsats. Men det er fortsat centralt at have fokus på: Et beredskab med en professionel og serviceorienteret indsats over for den enkelte virksomhed. o Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente. o Hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedernes henvendelser. Kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov. Viden om de lediges kvalifikationer og jobcentrets redskaber og tilbud. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet ved at afdække og synliggøre ledige job. Samarbejde med flere virksomheder. Samarbejde på tværs af jobcentrene, så virksomhederne sikres et ensartet serviceniveau. Et regionalt service- og paradoksberedskab, der følger udviklingen på arbejdsmarkedet og spotter paradoksproblemer eller mangel på arbejdskraft. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

85 Bilag: 1.4. LO og DA's fællesudmelding.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67610/14

86 LO og DA s fællesudmelding for den lokale beskæftigelsesindsats 2015

87 LO og DA s fælles prioriteringer for de lokale beskæftigelsesplaner 2015 Et fleksibelt arbejdsmarked med en høj jobmobilitet medvirker til et bedre match i mellem virksomhedernes behov for omstilling og lønmodtagernes ønsker til løn, ansvar, arbejdsopgaver m.v. Danmark indtager en international topplacering, når det gælder jobmobilitet. Hvert år er der omkring jobåbninger på det danske arbejdsmarked. En stor andel af lønmodtagere, som skifter job, skifter samtidigt branche og/eller arbejdsfunktion. Det er derfor væsentligt, at der i beskæftigelsesindsatsen er fokus på, at ledige søger job inden for de brancher og arbejdsfunktioner, hvor jobåbningerne er, og som matcher lediges kompetencer. Det gør en forskel, hvordan indsatsen i den enkelte kommune gribes an. Det viser de store forskelle på kommunerens resultater også blandt kommuner, som minder om hinanden. Det er vigtigt, at de lokale beskæftigelsesråd har fokus på relevante prioriteringer og målsætninger i de lokale beskæftigelsesplaner. LO og DA har derfor valgt at sætte fokus på følgende temaer for de lokale beskæftigelsesplaner for 2015: Nytteindsats Virksomhedskontakt Uddannelse i beskæftigelsesindsatsen Nytteindsats Nytteindsats er nytteskabende arbejde på offentlige arbejdspladser hos kommuner, regioner og staten. Nytteindsats skal på den ene side give den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. På den anden side skal nytteindsatsen medvirke til, at den ledige finder det attraktivt, at skifte sin deltagelse i nytteindsats ud med et ordinært job og dermed føre til kortere ledighedsforløb. Målet for nytteindsats er at holde den ledige aktiv i et virksomhedsrettet tilbud, indtil personen kan begynde i job eller uddannelse. Nytteindsats skal sikre, at de ledige ikke fastholdes i offentlig forsørgelse på bekostning af et job eller en tidligere uddannelsesstart. Ved tilrettelæggelse af nytteindsatsen skal jobcentret sikre, at der ikke er konkurrenceforvridning, eller at nytteindsatsen fortrænger ordinære stillinger. Det betyder, at nytteindsatsen ikke skal løse opgaver, som den offentlige institution tidligere selv udførte, eller opgaver, som private leverandører kan løse.

88 Endelig må nytteindsats ikke føre til, at der bliver løst ordinære driftsopgaver og dermed, at den offentlige sektor udvides. Kommunen, region eller staten må ikke stille borgerne en service i udsigt, som betyder, at kommunen f.eks. bliver afhængig af nytteindsats. En kommunal afhængighed af nytteindsatsen kan betyde, at kommunen vil få en interesse i at fastholde ledige i nytteindsatsen i stedet for at understøtte de lediges motivation og muligheder til at søge ordinært arbejde eller uddannelse. Forslag til målsætninger i de lokale beskæftigelsesplaner Kommunens overordnede målsætninger for nytteindsatsen skal indeholde følgende tre hensyn forkorte ledighedsforløb, ikke være konkurrenceforvridende og ikke erstatte driftsarbejde. I tilknytning til nytteindsatsen bør der sættes fokus på, at deltagere i nytteindsats får mulighed for at søge job og relevante uddannelser. Virksomhedskontakt Jobcentrenes virksomhedskontakt skal handle om jobcentrenes services til virksomhederne og muligheden for at sikre det rette match mellem ledige og virksomheder. Mange virksomheder i lokalområdet kender ikke jobcentret og de services, som jobcentret kan tilbyde. Andre virksomheder har måske haft en dårlig erfaring med ukoordineret kontakt fra jobcentrets side og søger derfor ikke yderligere kontakt med jobcentret. Derfor er det vigtigt, at der i LBR er en plan eller strategi for jobcentrets kontakt til forskellige typer af virksomheder (størrelse, branche). De lokale beskæftigelsesråd bør sikre, at jobcentret derfor målretter kontakten til virksomhederne i en strategi, eksempelvis på baggrund af en lokal bearbejdning af de regionale statistikker og analyser. Den regionale overvågning giver et billede af de områder, hvor virksomhederne har stor efterspørgsel efter arbejdskraft og viser, hvor det er svært at finde den rigtige arbejdskraft. Forslag til målsætning i de lokale beskæftigelsesplaner Jobcentret bør udarbejde en servicestrategi over for virksomhederne, der af spejler virksomhedernes forskellige behov, og hvad jobcentret tilbyder over for forskellige typer virksomheder.

89 Uddannelse i beskæftigelsesindsatsen Jobcentrenes brug af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen bør bestå af opkvalificerende forløb rettet mod job. Uddannelsesindsatsen skal primært bruges over for ledige uden uddannelse, med en kort uddannelse eller med en forældet faglig uddannelse samt over for langtidsledige. Skal det lykkes jobcentrene at bruge uddannelse i større omfang i beskæftigelsesindsatsen, er det nødvendigt, at jobcentrene styrker deres evne til at afkode virksomhedernes behov for medarbejdere med bestemte færdigheder på både kort og langt sigt. Viden, som kan bruges, når der skal tages stilling til, hvilke ledige der skal tilbydes uddannelse, og hvilke tilbud de skal have. Viden om efterspørgslen på arbejdsmarkedet modtager jobcentret bl.a statistikker og analyser fra beskæftigelsesregionerne. Forslag til målsætninger i de lokale beskæftigelsesplaner Jobcentret afsætter en økonomisk ramme, som skal anvendes til opkvalificering af ledige inden for de vigtigste konkrete områder, hvor jobcentret har kendskab til, at virksomhederne har brug for medarbejdere her og nu eller på lidt længere sigt. To gange årligt gør jobcentret status for midlernes anvendelse over for LBR. Jobcentret skal lave en plan for, hvilke ledige det vil være relevant at tilbyde en realkompetencevurdering, så grundlaget for en målrettet jobsøgning og valg af konkrete opkvalificeringstilbud styrkes. LANDSORGANISATIONEN I DANMARK Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf lo@lo.dk DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf da@da.dk Marts 2014 Tryk: PRinfoTrekroner

90 Bilag: 1.6. Anbefalingsrapport om socialøkonomi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76419/14

91 Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER September 2013

92 Udgivet af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013 ISBN: (onlineudgave)

93 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resumé 5 Udvalgets vision 9 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 12 Definition af socialøkonomiske virksomheder 12 Socialøkonomiske virksomheders kendetegn 16 Anbefalinger anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis anbefaling: Øget kendskab anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb 47 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 54 Appendiks 56 Appendiks 1: Udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomiske virksomheder Appendiks 2: Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Appendiks 3: Internationale erfaringer om socialøkonomi Appendiks 4: Gældende lovgivning med relevans for socialøkonomiske virksomheder

94 Forord Socialøkonomiske virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen af erhvervsdrift med løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Virksomheder, der har sociale og samfundsgavnlige formål som bærende drivkraft, kan blive en vigtig kilde til nye løsninger, vækst og jobskabelse i fremtiden. Samtidig kan disse virksomheders evne og vilje til at afprøve nye veje, hvor sund forretning og en god sag ikke gensidigt udelukker hinanden, blive en stærk katalysator for social forandring i andre dele af den private såvel som den offentlige sektor. Hvis Danmark skal realisere det store potentiale, socialøkonomiske virksomheder rummer, er det vores overbevisning, at der er behov for en bredt forankret og velkoordineret indsats her i landet. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder fremlægger i nærværende rapport en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan tage de første vigtige skridt i retning af en stærk og mangfoldig dansk socialøkonomisk sektor. Det kræver et langt sejt træk, og Danmark er stadig på et tidligt stadie. Derfor lægger udvalget op til, at udviklingen følges tæt, og at politikken løbende tilpasses for at imødekomme behovene. Udvalgets udgangspunkt har været både social-, beskæftigelses- og erhvervspolitisk. Udvalget har dog haft til opgave primært at fokusere på de erhvervsmæssige barrierer og muligheder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark. En stærk erhvervsfremmeindsats for socialøkonomiske virksomheder skal ses som en styrkelse og må dermed ikke føre til en forringelse af den samlede erhvervsfremmeindsats for alle danske virksomheder. Vi opfordrer til, at indsatsen for socialøkonomiske virksomheder også fremadrettet ses i en tværpolitisk sammenhæng med fokus på den erhvervsmæssige kontekst. Endelig ønsker udvalget at udtrykke en stor tak til sekretariatet for det arbejde, der er lagt i forbindelse med udvalgsbetjeningen. Med ønsket om at regeringen tager godt imod udvalgets anbefalinger. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 4

95 Resumé 5

96 Resumé Vision Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Overordnet har udvalget en vision om, at socialøkonomiske virksomheder fremover skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal der opbygges en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Som led i udvalgets arbejde er der opstillet en definition af socialøkonomiske virksomheder i Danmark: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. Udvalget har også foretaget en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor. Den viser, at sektoren er kendetegnet ved en begrænset størrelse, men også en stor tilgang af nye socialøkonomiske virksomheder. Størstedelen af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af mikrovirksomheder med under 10 årsværk. Geografisk fordeler de sig ligesom almindelige danske virksomheder over hele landet, men med overvægt i hovedstadsområdet. Anbefalinger Det er udvalgets vurdering, at det kræver et langt sejt træk at indfri visionen, og at der er behov for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder. Derfor foreslås det, at regeringen udarbejder en national strategi, som bygger på udvalgets anbefalinger og har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark får flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder: Ny lovgivning og administrativ praksis: Klare juridiske rammer og et minimum af administrative byrder er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder kan holde fokus på deres forretning og ikke skal bruge unødige ressourcer til administration. Derfor anbefaler udvalget, at der introduceres en særlig registreringsmodel, der kan definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Derudover skal der igang- 6

97 sættes en række tiltag for dels at styrke samspillet mellem det offentlige og den socialøkonomiske sektor, dels at koordinere offentlig administrativ praksis i relation til socialøkonomiske virksomheder. Øget kendskab: Udbredt kendskab til den socialøkonomiske sektor er afgørende for at opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og sikre, at de bliver anerkendt. Det er vigtigt for at styrke samspillet med potentielle kunder, investorer og samarbejdspartnere. Derfor anbefaler udvalget, at den brede offentlighed oplyses om, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges mere viden om sektoren. Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling: Tilstedeværelsen af de rette forretningsmæssige og socialfaglige kompetencer er afgørende for, at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Derfor anbefaler udvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudviklingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan socialøkonomiske virksomheder spille en vigtig rolle i forhold til at styrke arbejdsmarkedskompetencer blandt udsatte grupper. Bedre finansieringsmuligheder: Socialøkonomiske virksomheder er ligesom alle andre virksomheder afhængige af kapital og finansiering, når de skal etablere sig og skalere deres forretning. Derfor anbefaler udvalget, at der udvikles et socialt investeringsmarked, hvor nye og eksisterende aktører stiller risikovillig kapital til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Der skal blandt andet etableres en socialøkonomisk finansieringsfond og alternative kapitalmuligheder skal afprøves. Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb: Øget samarbejde med aktører i den private og den offentlige sektor er væsentligt for socialøkonomiske virksomheders mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at øge fokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige samt private kunder. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finanslovsaftalen Rapporten er resultatet af udvalgets arbejde og indeholder en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan bidrage til at fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 7

98 Udvalgets vision 8

99 Udvalgets vision Bag anbefalingerne i rapporten ligger en vision om, at flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet. Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Derfor skal det være lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder på markedsvilkår i Danmark. Virkeliggørelse af visionen kræver opbygning af en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder. En sektor hvor socialt innovative forretningsidéer føres ud i livet i virksomheder, som er bæredygtige i forhold til økonomi, mennesker og miljø. En sektor, som spænder vidt og er en vedvarende kilde til inspiration og social forandring. Særligt i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet og hvordan samfundets udsatte får et værdigt liv, men også i forhold til løsningen af andre sociale og miljømæssige udfordringer samt til forebyggelse af sygdom og kriminalitet. Selvom den samlede sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark er af begrænset størrelse, har eksisterende danske socialøkonomiske virksomheder vist, at det er muligt på en og samme tid at drive virksomhed og bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Udvalget ønsker, at flere vil gå den vej. Derfor skal Danmark i fremtiden være kendt for følgende: Lovgivningen bidrager til at definere, legitimere og regulere sektoren og skabe en klar identitet for socialøkonomiske virksomheder. Det offentlige samarbejder smidigt og effektivt med den socialøkonomiske sektor om at realisere de samfundsgavnlige effekter af virksomhedernes indsats. Kendskabet til den socialøkonomiske sektor er højt; flertallet af danskere ved, hvad socialøkonomiske virksomheder er og anerkender dem for deres indsats. Samtidig skaber valide målinger af samfundsmæssig effekt et bedre grundlag for, at socialøkonomiske virksomheder kan dokumentere deres særlige styrke overfor kunder, investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter. 9

100 Kompetenceniveauet i den socialøkonomiske sektor er højt, og socialt entreprenørskab og forretningsdrift understøttes hos iværksættere og virksomheder. Sektoren besidder således både de forretningsmæssige og de socialfaglige kvalifikationer, der skal til for at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Samtidig bidrager en bred vifte af fleksible og kompetencegivende uddannelsesforløb til større inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Interessen blandt investorer for at stille risikovillig og langsigtet kapital til rådighed er betydelig, og der investeres således bredt og på tidlige udviklingsstadier i socialøkonomiske virksomheder. Samtidig eksisterer der flere typer finansielle aktører, der kan tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Sociale hensyn er et anerkendt og anvendt parameter i offentlige udbud og en grundkerne i mange partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, private virksomheder og det offentlige. Socialøkonomiske virksomheder er således med til at skabe nye løsninger, vækst og arbejdspladser og fungerer samtidig som katalysator for social forandring i såvel private som offentlige sammenhænge. Det er udvalgets vurdering, at Danmark på størstedelen af disse områder er langt fra målet. Derfor foreslår udvalget, at regeringen udarbejder en national strategi, som har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark og at bidrage til at realisere udvalgets vision. Udvalget har udarbejdet en række anbefalinger, som skal gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Nogle anbefalinger kan gennemføres her og nu, mens andre er mere langsigtede. Udvalget foreslår, at regeringens strategi bygger på disse anbefalinger. Til at følge udarbejdelsen og implementeringen af strategien anbefaler udvalget, at der i lighed med Rådet for Samfundsansvar nedsættes et permanent Råd for Socialøkonomiske Virksomheder. Rådet skal desuden følge udviklingen inden for den socialøkonomiske sektor tæt og løbende komme med anbefalinger til regeringen. Det anbefales, at rådet bistår med evalueringen af den lovgivning og de anbefalinger, som udvalget foreslår gennemført. Da der er tale om en dynamisk sektor, er det relevant også at evaluere definitionen af socialøkonomiske virksomheder og selve betegnelsen socialøkonomisk virksomhed for at sikre, at den er tidssvarende, dækkende og følger med udviklingen

101 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 11 11

102 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Socialøkonomiske virksomheder bliver i dag defineret og opfattet meget forskelligt. I afsnittet opstilles først udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder, dernæst beskrives kendetegn ved den socialøkonomiske sektor i Danmark. Definition af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder er en del af det brede socialøkonomiske felt. Feltet omfatter alle de organisationer, foreninger, institutioner og virksomheder, der har samfundsgavnlig karakter, og som har fokus på at forbedre forholdene for en særlig målgruppe eller sag. Det socialøkonomiske felt placeres ofte i spændingsfeltet mellem de tre sektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet (jf. den skraverede del i figur 1). Det skyldes, at det socialøkonomiske felt er præget af mennesker og aktiviteter, der går på tværs og trækker på viden fra de tre sektorer i deres bidrag til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Figur 1: Illustration af det socialøkonomiske felt Der skelnes mellem det brede socialøkonomiske felt og socialøkonomiske virksomheder, som alene udgør en delmængde af det samlede socialøkonomiske felt. Det socialøkonomiske felt er ofte fødested for socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis når der iværksættes initiativer, der udbygger eller supplerer en traditionel social organisation med et erhvervsrettet element. Udvalget definerer socialøkonomiske virksomheder på følgende måde: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål

103 I forlængelse af definitionen skal socialøkonomiske virksomheder forstås som virksomheder, der lever op til følgende fem kriterier: Socialt formål virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængig af det offentlige virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Social overskudshåndtering virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. Spændvidden i socialøkonomiske virksomheder Der er stor variation blandt danske socialøkonomiske virksomheder set ud fra ovenstående definition og kriterier. En variation som typisk skyldes den socialøkonomiske virksomheds oprindelse i krydsfeltet mellem de tre traditionelle sektorer: Den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet. Figur 2 nedenfor illustrerer variationen i forhold til forskel i andelen af erhvervsdrift, sammensætningen af ressourcegrundlaget og i den sociale håndtering af overskuddet. Figuren viser også snitfladen til beslægtede organisationer og virksomheder. Figur 2: Model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder 13 13

104 Sektoren for socialøkonomiske virksomheder er under hastig udvikling i Danmark. Figuren er derfor ikke en statisk model. Derimod illustrerer den en spændvidde, hvor socialøkonomiske virksomheder kan bevæge sig mellem de forskellige kategorier. Modellens forskellige betegnelser er nærmere forklaret i tekstboksen nedenfor. Begrebsforklaring til model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder Formål: Formålet henviser til, hvorvidt virksomhedernes primære formål først og fremmest har social eller finansiel karakter. Et socialt formål kan have enten et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte. Aktiviteter: Aktiviteter beskriver, hvorvidt virksomhedernes virke er baseret på sociale og/eller kommercielle aktiviteter. Socialøkonomiske virksomheder, som driver erhverv for at fremme et socialt formål, vil have en kombination af sociale og kommercielle aktiviteter. Erhvervsdrift: Erhvervsdrift viser, i hvor høj grad virksomhederne er baseret på salg af produkter og serviceydelser. Ressourcegrundlag: Ressourcegrundlag viser, hvorfra virksomhederne får deres ressourcer hvorvidt det er fra støtte i form af medlemsgebyr, frivillig arbejdskraft og velgørende tilskud; eller fra indtægt fra egen erhvervsdrift. Overskud: Overskud henviser til, hvordan virksomhederne håndterer eventuelt overskud. Socialøkonomiske virksomheder har en social håndtering af hele deres overskud, idet de primært reinvesterer overskuddet i eget eller andre sociale formål, eller sekundært foretager begrænset udbetaling af udbytte til investeringer på indskudt kapital. Fravalgte kriterier i definitionen af socialøkonomiske virksomheder Som led i arbejdet med at definere socialøkonomiske virksomheder har udvalget foretaget en række fravalg i forbindelse med formuleringen af definitionen. Disse fravalg refererer til elementer, der er medtaget i andre danske og internationale definitioner og er listet i tekstboksen nedenfor. Fravalgte kriterier til udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder Det socialøkonomiske felt som helhed. Udvalget har valgt, at socialøkonomiske virksomheder alene udgør en del af det samlede socialøkonomiske felt. Som følge heraf vil der være en række traditionelt sociale institutioner, der ikke i sig selv vil kunne kategoriseres som socialøkonomiske virksomheder, fordi de alene har sociale aktiviteter, ikke har væsentlig erhvervsdrift eller har væsentlig tilknytning til det offentlige. At virksomheden skal have én bestemt selskabsform. Udvalget har valgt, at socialøkonomiske virksomheder skal kunne vælge frit imellem flere forskellige selskabsformer. At virksomheden beskæftiger udsatte personer. Udvalget har valgt, at virksomheder, der arbejder for en målgruppe eller en specifik sag, og således ikke nødvendigvis beskæftiger udsatte personer, kan være socialøkonomiske

105 At virksomheden er lokalt forankret. Udvalget har valgt, at en virksomhed, der ikke har forbindelse med det lokalområde, den ligger i, kan være socialøkonomisk. At virksomheden er innovativ. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke nødvendigvis er innovative, kan være socialøkonomiske. At virksomheden er nystartet. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke er drevet af iværksættere, kan være socialøkonomiske. At virksomheden udelukkende har ansatte på særlige vilkår eller frivillige. For og med en målgruppe I Danmark såvel som internationalt skelnes der typisk mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe/sag eller med en målgruppe. Det vil sige, at der sondres mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for at forbedre forholdene for en målgruppe eller sag, og socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe ved at øge deres beskæftigelsesmuligheder på det ordinære arbejdsmarked. Det skal understreges, at grænsen mellem de to grupper er flydende. Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder for en målgruppe eller sag, betyder det, at virksomheden har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for en særlig målgruppe eller fremme en særlig samfundsgavnlig sag. Det kan ske gennem virksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller sociale overskudshåndtering. Eksempelvis kan virksomheden gennemføre oplysningsaktiviteter, producere hjælpemidler, organisere støttearrangementer for udsatte personer eller donere virksomhedens overskud for at fremme et særligt formål. Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder med en målgruppe, betyder det, at virksomheden har et beskæftigelsesmæssigt formål. Virksomheden søger således at involvere udsatte personer direkte i sit virke gennem beskæftigelse og særlige opkvalificerende forløb. Den tilgang betegnes også Work Integration Social Enterprise (WISE) og henviser til socialøkonomiske virksomheder, der søger at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked ved at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling, aktivering og beskæftigelse. Sociale formål I forlængelse af det overordnede skel mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for og med en målgruppe, kan billedet nuanceres yderligere ved at se på virksomhedernes sociale formål. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark fordeler sig generelt indenfor følgende fem overordnede formålskategorier: For en målgruppe eller sag Socialt formål: Eksempelvis støtte til stofmisbrugere, udsatte børn, integration, kriminalitetsforebyggelse og international udvikling. Sundhedsmæssigt formål: Eksempelvis pleje og støtte til grupper med fysiske og psykiske lidelser, patientorganisationer samt sundhedsoplysning til offentligheden. Miljømæssigt formål: Eksempelvis fokus på og oplysning om økologi, klima og genbrug.

106 Kulturelt formål: Eksempelvis fremme af kunst og kultur. Med en målgruppe Beskæftigelsesmæssigt formål: Eksempelvis kompetenceudvikling, uddannelsestiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grupper. De fem formålskategorier har alle samfundsgavnlig karakter, og de rummer alle muligheden for at bidrage til at forbedre generelle forhold og livskvaliteten for særlige målgrupper. Forskellen består i, hvorvidt indsatsen har et bredt samfundsgavnligt fokus, eller hvorvidt den specifikt fokuserer på kompetenceudvikling og beskæftigelse. Figur 3 nedenfor gengiver udvalgets undersøgelse af fordelingen af danske socialøkonomiske virksomheder i forhold til de fem formålskategorier. Figur 3: Socialøkonomiske virksomheders formål i 2013 Figuren viser, at fire ud af ti af danske socialøkonomiske virksomheder arbejder med en målgruppe og således med et beskæftigelsesmæssigt formål, mens seks ud af ti arbejder for en målgruppe eller sag og fordeler sig indenfor de øvrige fire formålskategorier: Socialt, sundhedsmæssigt, miljømæssigt og kulturelt formål. Det kan bemærkes, at de to absolut største grupper af virksomheder er dem, der arbejder med henholdsvist et socialt eller et beskæftigelsesmæssigt formål. Hver især udgør de 39 pct. af den samlede gruppe af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Socialøkonomiske virksomheders kendetegn Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har gennemført en kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i foråret Kortlægningen udgør den første omfangsrige oversigt over socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Kortlægningen viser, at der ud fra udvalgets definition i dag findes lidt under 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Der er tale om et øjebliksbillede, og det er derfor ikke nødvendigvis en udtømmende liste over eksisterende socialøkonomiske virksomheder

107 Sektoren har således stadig en begrænset størrelse, men udvalgets analyser indikerer, at sektoren i disse år oplever en forholdsvis høj tilgang af nyetablerede virksomheder. Undersøgelsen af sektorens udvikling i form af tilgangen af nye virksomheder over tid (figur 4) viser, at 46 pct. af eksisterende socialøkonomiske virksomheder er etableret inden for de sidste seks år. Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 34 pct. Derudover viser seneste tal fra 2012, at socialøkonomiske virksomheder beskæftiger, hvad der svarer til årsværk eller fuldtidsstillinger. Figur 4: Andel af socialøkonomiske virksomheder fordelt på etableringsår sammenlignet med alle virksomheder i Danmark Størstedelen, 79 pct., af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af såkaldte mikrovirksomheder med under 10 årsværk (figur 5). Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 93 pct. Derudover viser figuren, at 14 pct. af de socialøkonomiske virksomheder er små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, mens 7 pct. har over 50 årsværk, og således kan betegnes som mellemstore eller store virksomheder. Opgørelsen medregner kun lønnet arbejdskraft og tæller således ikke frivilligt ansatte

108 Figur 5: Socialøkonomiske virksomheders størrelse sammenlignet med alle virksomheder i Danmark i 2012 Socialøkonomiske virksomheder Alle virksomheder i Danmark Geografisk fordeler socialøkonomiske virksomheders arbejdssteder sig i vid udstrækning som samtlige danske virksomheder i Danmark. Det svarer til, at de fordeler sig over hele landet, men med overvægt af antal virksomheder i hovedstadsområdet (figur 6)

109 Figur 6: Geografisk fordeling af socialøkonomiske arbejdssteder sammenlignet med alle virksomheder i Danmark i 2012 Socialøkonomiske virksomheder Alle virksomheder i Danmark Variation blandt socialøkonomiske virksomheder Der er stor variation i forhold til, hvordan socialøkonomiske virksomheder vælger at opbygge deres forretning og lave koblingen til deres sociale indsats. Figur 7 viser, hvordan danske socialøkonomiske virksomheder i dag fordeler sig i forhold til modellen for variation mellem socialøkonomiske virksomheder (jf. figur 2 på side 13). Heraf fremgår, at gruppen Almennyttig organisation med erhvervsdrift og gruppen Social virksomhed er omtrent lige store, mens gruppen Støttet social virksomhed er betydelig mindre. Siden 2007 er 78 pct. af nystartede socialøkonomiske virksomheder etableret som enten Støttet social virksomhed eller Social virksomhed

110 Figur 7: Variation blandt socialøkonomiske virksomheder i Det skal bemærkes, at figuren viser et øjebliksbillede af den socialøkonomiske sektor i Danmark. Det er således muligt og endda typisk for socialøkonomiske virksomheder, at de gennem deres udvikling og levetid bevæger sig mellem de forskellige kategorier. Den globale udvikling Udviklingen af den socialøkonomiske sektor udgør i dag en væsentlig global trend. Såvel større internationale institutioner som individuelle lande har set potentialet i socialøkonomiske virksomheder og introduceret forskellige tiltag for at fremme sektorens udvikling på både internationalt og nationalt niveau. De internationale erfaringer på området er mangfoldige og strækker sig fra omfattende strategier til mindre initiativer. Eksempelvis har en lang række lande introduceret særlig selskabslovgivning for socialøkonomiske virksomheder, der muliggør en fælles identitet og afgrænsning af sektoren. Italien har en stærk tradition for såkaldte sociale kooperativer, som er en type socialøkonomisk virksomhed, der bidrager til at løfte en række centrale velfærdsopgaver. Og i Storbritannien har der i en årrække været fokus på at udvikle et socialt investeringsmarked og styrke socialøkonomiske virksomheders kompetencer. En anden væsentlig global trend er den voksende betydning af impact investment, hvor kapitalfonde, foreninger mv. investerer for at realisere en samfundsmæssig effekt. I dag er der tal, der viser, at der på verdensplan findes ca. 200 impact investment fonde, og at der i 2011 blev foretaget ca impact investeringer til en samlet værdi af 4,4 milliarder USD (ca. 24,7 mia. DKK). Det er en fordobling i forhold til Flere internationale studier peger derudover på, at markedspotentialet for impact investment på verdensplan i løbet af 10 år vil udvikle sig til at være mellem 400 milliarder og 1 billion USD (ca. 2-7 billioner DKK). Også i EU er der et voksende fokus på den socialøkonomiske sektor, blandt andet som et middel til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i henhold til Europa 2020-strategien. I de seneste år har EU Kommissionen iværksat en række 20 20

111 21 21 tiltag for at styrke sektorens vilkår med udgangspunkt i Initiativ for socialt iværksætteri fra oktober 2011.

112 Anbefalinger 22 22

113 Anbefalinger For at virkeliggøre visionen om at socialøkonomiske virksomheder skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer, skal der sættes ind flere steder. Socialøkonomiske virksomheder skal støttes af lovgivning samt effektiv offentlig administration, og der skal være et højt kendskab til sektoren. Derudover skal socialøkonomiske iværksættere og virksomheders kompetencer styrkes, ligesom deres finansieringsmuligheder skal forbedres. Endelig anbefales øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb. I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger, som foreslås implementeret på henholdsvis kort og langt sigt. Anbefalingerne er skitseret i oversigtsform nedenfor og udfoldes på de følgende sider. 1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis Lov om registrering Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Koordineret offentlig administrativ praksis Det nemme administrative liv Undersøgelse af rimelighedskravet Socialt udsattes ansættelsesvilkår Offentlig betaling Afknopning fra det offentlige 2. anbefaling: Øget kendskab Oplysningskampagner Lokal forankring Måling af samfundsmæssig effekt 3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling Uddannelse af sociale entreprenører Udvikling og tiltrækning af socialøkonomiske forretningsidéer Den gode start for socialøkonomiske iværksættere Styrket forretningsdrift i socialøkonomiske virksomheder Tilpasning af det eksisterende erhvervsfremmesystem Fleksible uddannelsesforløb for udsatte personer 4. anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder Udvikling af et socialt investeringsmarked Socialøkonomisk finansieringsfond Alternative finansieringsmuligheder 5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb Strategiske partnerskaber med private virksomheder Innovationspartnerskaber med det offentlige Sociale hensyn i offentlige indkøb Offentlig prisfastsættelse 23 23

114 1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis Hensigtsmæssig lovgivning og effektiv administrativ praksis i det offentlige er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder kan holde fokus på deres forretning og ikke skal bruge unødige ressourcer til administration. Derfor skal lovgivningen bidrage til at definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en klar identitet for socialøkonomiske virksomheder. Samtidig skal det offentlige samarbejde smidigt og effektivt med den socialøkonomiske sektor om at realisere de samfundsgavnlige effekter af virksomhedernes indsats. For at indfri visionen anbefaler udvalget, at der både introduceres ny lovgivning og igangsættes en række tiltag for at smidiggøre eksisterende systemer og administrativ praksis i det offentlige. Konkret anbefales, at der lanceres en særlig registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder; at der etableres et vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder i centraladministrationen; og at der udvikles en koordineret offentlig administrativ praksis. Derudover anbefaler udvalget, at det administrative liv for socialøkonomiske virksomheder gøres nemmere; at rimelighedskravet samt socialt udsattes ansættelsesvilkår undersøges; at offentlig betaling forbedres; og endelig at afknopning fra det offentlige bliver lettere. Lov om registrering Der lovgives om en særlig registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Udvalgets anbefaling til en særlig og administrativ let registreringsmodel baserer sig på en vurdering af, at fraværet af en egentlig regulering i nogle sammenhænge kan gøre det vanskeligt for socialøkonomiske virksomheder at legitimere deres virksomhed og få en fælles identitet. Udfordringen kommer særligt til udtryk i forhold til markedsføring og i kommunikation med kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og andre interessenter, der ikke har mulighed for at skelne socialøkonomiske virksomheder fra andre virksomheder. Figur 8 nedenfor viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder selskabsretligt er organiseret i dag. Deraf fremgår, at der ikke findes én særlig selskabsform, der definerer og regulerer gruppen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, men at de derimod selskabsretligt er organiseret meget forskelligt

115 Figur 8: Socialøkonomiske virksomheders selskabsretlige fordeling i 2013 Fordelen ved at etablere en registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder er, at den kan favne hele den eksisterende sektor, uden at virksomhederne behøver at ændre selskabsform. Samtidig er de administrative byrder forbundet med registrering typisk mindre, end hvis eksisterende socialøkonomiske virksomheder skal ændre juridisk form for at anvende reguleringen. Endelig giver en registreringsmodel større fleksibilitet til, at virksomhederne løbende kan ændre juridisk form afhængig af deres respektive udviklingsniveau. Dertil er udvalget inspireret af erfaringer fra udlandet, hvor en række lande (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Sverige og USA) har implementeret forskellige selskabsformer og registreringsmodeller for socialøkonomiske virksomheder. På kort sigt anbefaler udvalget, at der introduceres en særlig registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder, der kan bidrage til at definere, legitimere og regulere sektoren. Registreringsmodellen skal være administrativ let for socialøkonomiske virksomheder og oprettes i tilknytning til eksisterende registreringssystemer for virksomheder. En klart defineret sektor vil også efterfølgende kunne fremmes gennem anden lovgivning. I forlængelse deraf anbefaler udvalget, at loven evalueres efter tre år. Udvalget ønsker ikke, at der introduceres en særskilt selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget har i arbejdet set på en række af de allerede eksisterende selskabsformer, som socialøkonomiske virksomheder anvender i dag, og som ofte medfører, at virksomheden underlægges et tilsyn. Udvalget finder imidlertid, at der er behov for, at det undersøges, hvilke fordele og ulemper, der både med udgangspunkt i de aktuelle behov og set i lyset af den forventede vækst i sektoren vil være forbundet med at indføre en særlig tilsynsordning for Socialøkonomiske virksomheder, der ikke gennem deres virksomhedsudøvelse i øvrigt er underlagt et tilsyn. Udvalget har i den forbindelse blandt andet drøftet den situation, der kan opstå, hvis en fond, der har været undergivet et offent

116 ligt/kommunalt tilsyn, og dermed har været undtaget fra fondsmyndighedens tilsyn, kommer i en situation, hvor det hidtidige tilsyn ophører, men hvor dette grundet fondenes begrænsede størrelse ikke erstattes af et fuldt tilsyn efter fondslovene. Undersøgelsen gennemføres af Social- Børne- og Integrationsministeriet med inddragelse af relevante myndigheder herunder Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet, og undersøgelsen skal være gennemført og forelagt for udvalgets medlemmer inden fremsættelsen af lovforslaget om en registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder, således at eventuel særlig tilsynsordning vil kunne indgå i lovforslaget og kobles op på registreringsmodellen. På langt sigt anbefaler udvalget, at behovet for at udvikle en særlig mærkningsordning for socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der kan knytte sig til registreringsmodellen, vurderes. Et socialøkonomisk mærke kan bidrage til at styrke identiteten samt øge genkendeligheden af og afsætningsmulighederne for socialøkonomiske virksomheder. Det er udvalgets vurdering, at det er vigtigt, at sektoren er moden, og markedet er klar til lanceringen af en ny mærkningsordning. Derfor bør udviklingen af mærkningsordningen afvente, hvordan blandt andet registreringsmodellen modtages og udbredes. Samlet vil det bidrage til, at registrerede socialøkonomiske virksomheder i Danmark defineres, legitimeres og reguleres og samtidig får en fælles identitet. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Der etableres en enhed i centraladministrationen for socialøkonomi. Udvalgets anbefaling bygger på en vurdering af, at der i dag ikke findes ét samlet sted, hvor særligt socialøkonomiske virksomheder, men også offentlige institutioner, private virksomheder og andre aktører kan hente information og vejledning om offentlig regulering med relevans for det socialøkonomiske område. Socialøkonomiske virksomheders fokus på såvel social som økonomisk værdiskabelse medfører, at de ofte er underlagt mange forskellige regelsæt, og at virksomhederne ikke altid passer ind i eksisterende offentlige systemer. Socialøkonomiske virksomheder møder ikke blot de krav til dokumentation, kontrol og administration, som andre virksomheder inden for deres respektive branche. Socialøkonomiske virksomheder mødes typisk også af administrative krav relateret til deres sociale formål. Det kan eksempelvis resultere i, at de underlægges ukoordineret regulering eller falder mellem forskellige ressortområder. Samtidig kan det være vanskeligt for både offentlige, private og andre aktører at få adgang til vejledning og viden om samspil med den socialøkonomiske sektor i Danmark. Udvalget har erfaret, at der i udlandet er gode erfaringer med at etablere én indgang til det offentlige for henvendelser vedrørende socialøkonomi. I lande som Australien og Storbritannien er der etableret centrale offentlige enheder, der fungerer som samlingspunkt for viden om socialøkonomi og understøtter det offentliges samspil med socialøkonomiske virksomheder

117 På kort sigt anbefaler udvalget, at der etableres en enhed for socialøkonomi, der kan yde lovgivningsmæssig vejledning på det socialøkonomiske område. Enheden bør placeres i centraladministrationen og indgå i tæt samarbejde med det nye Råd for Socialøkonomiske Virksomheder og knyttes til erhvervsfremmesystemet. Overordnet bør enheden være dét sted, hvor særligt socialøkonomiske virksomheder kan henvende sig for at få hjælp og vejledning til love og regler mm. Samtidig bør enheden bidrage til at styrke samspillet mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder, private virksomheder samt andre aktører. Konkret bør socialøkonomiske virksomheder kunne få vejledning til registreringsmodellen og hjælp vedrørende kontakt til relevante offentlige myndigheder. Mens offentlige myndigheder bør kunne få hjælp i form af overblik over muligheder og rammer for samarbejde med og etablering af socialøkonomiske virksomheder. Endelig bør private virksomheder og andre aktører kunne få information til brug for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder samt vejledning til relevant offentlig regulering. Enheden bør også løbende indsamle viden, som kan formidles til relevante interessenter. Eksempelvis bør enheden kunne henvise til relevante tilbud i erhvervsfremmesystemet, finansieringskilder, partnerskaber mm. samt kunne henvise til relevante aktører på eksempelvis det private rådgivningsmarked. Endelig foreslås, at der i enheden sker en forankring af administrationen af offentlige initiativer målrettet socialøkonomiske virksomheder. Samlet vil det bidrage til at smidiggøre socialøkonomiske virksomheders indgang til og kontakt med det offentlige samt styrke samspillet mellem den socialøkonomiske sektor i Danmark og det øvrige samfund. Koordineret offentlig administrativ praksis Der udvikles en koordineret offentlig administrativ praksis i relation til socialøkonomiske virksomheder. Udvalgets anbefaling er baseret på dybdegående interviews med flere aktører fra den socialøkonomiske sektor og offentlige myndigheder. Det fremhæves, at såvel socialøkonomiske virksomheder som offentlige institutioner oplever udfordringer i forbindelse med samarbejdet. Det skyldes blandt andet, at mange socialøkonomiske virksomheder ikke har fuldt kendskab til offentlige myndigheders organisering og arbejdsgange. Dertil kommer, at der ikke findes nogen vejledninger til offentligt ansatte om, hvordan de kan samarbejde med og inddrage socialøkonomiske virksomheder i løsningen af forskellige samfundsmæssige udfordringer. Det gensidige manglende kendskab medfører risiko for, at synergier mellem eksempelvis kommuner og socialøkonomiske virksomheder ikke udforskes og udnyttes optimalt På kort sigt anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at udvikle en koordineret administrativ praksis hos offentlige myndigheder i relation til socialøkonomiske virksomheder. Det foreslås, at der udarbejdes vejledninger til offentlige myndigheder i staten, regioner og kommuner om socialøkonomiske virksomheder,

118 og at implementeringsprocessen med at koordinere administrativ praksis hos de lokale myndigheder understøttes. Samtidig bør kendskabet til den administrative praksis hos det offentlige styrkes hos socialøkonomiske virksomheder. Samlet skal indsatsen fremme vidensniveauet i det offentlige, understøtte samarbejdet med den socialøkonomiske sektor og samtidig sikre ens administrativ praksis i relation til socialøkonomiske virksomheder. Det vil bidrage til et mere effektivt og smidigt samarbejde mellem den offentlige og den socialøkonomiske sektor. Det nemme administrative liv Der arbejdes for at lette administrative byrder for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget er bevidst om, at alle danske virksomheder herunder socialøkonomiske oplever administrative byrder som følge af offentlig regulering. Der kan være behov for klarere og bedre kommunikation om offentlig regulering og administrative procedurer, der i højere grad er målrettet til specifikke målgrupper. Derfor kan det være relevant at gøre brug af nye og anderledes instrumenter for at nå ud til og understøtte en specifik målgruppes vej til et nemmere administrativt liv. I forlængelse deraf vurderer udvalget, at den socialøkonomiske sektor kan være en oplagt målgruppe for en sådan indsats, der har til formål på sigt at lette det administrative liv for alle danske virksomheder. På kort sigt anbefaler udvalget, at der igangsættes et pilotprojekt for at undersøge måder, hvorpå det administrative liv for socialøkonomiske virksomheder kan lettes. Konkret bør der eksperimenteres med nye og uafprøvede kommunikationskanaler og -teknikker for at nå målgruppen af socialøkonomiske virksomheder. Derudover bør der ses nærmere på administrative byrder på områder som eksempelvis momsbetalingsperiode eller betaling af A-skat. Det er hensigten, at indsatsen på længere sigt kan udbredes til et bredere felt af danske virksomheder og dermed bidrage til at gøre det lettere for virksomheder generelt at håndtere deres administrative forpligtelser i relation til det offentlige. Undersøgelse af rimelighedskravet Det undersøges i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvorvidt rimelighedskravet kan lempes for socialøkonomiske virksomheder. Rimelighedskravet er et generelt krav, der gælder for alle virksomhedsrettede tilbud til ledige personer; det vil sige ordningerne virksomhedspraktik og løntilskud. Kravet skal sikre mod fortrængning af ordinært ansatte, idet det sætter en grænse for, hvor mange ledige der må ansættes i virksomhedspraktik eller løntilskud pr. ordinært ansatte. Rimelighedskravet relaterer sig således til antal ansatte og forholder sig ikke til det antal timer, som den ledige bidrager med. Den sondring kan medføre, at rimelighedskravet fjerner incitamentet for at ansætte udsatte ledige fra de svageste grupper, da disse ofte kan lægge færre arbejdstimer

119 Udvalgets anbefaling bygger på interview og dialog med socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med en målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder, der beskæftiger udsatte ledige i tilbud, oplever, at rimelighedskravet begrænser muligheden for at øge antallet af ansatte på særlige vilkår og således udvide forretningen. I sidste ende kan det spænde ben for evnen til at indfri virksomhedernes sociale formål om at inkludere udsatte på det ordinære arbejdsmarked gennem ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik. På kort sigt anbefaler udvalget, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt rimelighedskravet kan lempes for socialøkonomiske virksomheder i forhold til hensynet med fortrængning af ordinært ansatte. Undersøgelsen bør i første omgang have til formål at afdække omfanget af de udfordringer, rimelighedskravet udgør for socialøkonomiske virksomheder. Derudover bør undersøgelsen blandt andet fokusere på, hvorvidt den undtagelse fra rimelighedskravet, der gælder for førtidspensionister ansat i offentlige virksomheder, kan udvides til at omfatte private socialøkonomiske virksomheder. Endelig bør undersøgelsen se på, hvorvidt det kan øge incitamentet for at ansætte personer fra de svageste grupper, hvis rimelighedskravet relateres til antal timer frem for antal ansættelser. Det er udvalgets vurdering, at fremtidig vækst i socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, vil give mulighed for, at flere udsatte personer inkluderes på det ordinære arbejdsmarked. Socialt udsattes ansættelsesvilkår Der nedsættes en arbejdsgruppe til at undersøge vilkårene for ansættelse af socialt udsatte. Udvalgets anbefaling baserer sig på en vurdering af, at der er behov for mere veldefinerede forhold for ansættelse af socialt udsatte, som er langt fra arbejdsmarkedet. Behovet er særligt stort hos socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med udsatte målgrupper. Det kan eksempelvis gælde hjemløse og førtidspensionister, der ikke er ansat i job med løntilskud. På kort sigt anbefaler udvalget, at det nye Råd for Socialøkonomiske Virksomheder etablerer en arbejdsgruppe sammen med arbejdsmarkedets parter og Rådet for Socialt Udsatte. Arbejdsgruppen bør undersøge behovet for en ansættelsesform for socialt udsatte, der ikke kan ansættes på normale vilkår. Herunder bør arbejdsgruppen undersøge samspillet mellem reglerne på beskæftigelses- og socialområdet i forhold til ansættelse og sikring af disse grupper. Konkret kan arbejdsgruppen eksempelvis undersøge spørgsmål såsom arbejdstid, løn, modregning i sociale ydelser, forsikring, ferie og sygdom, frynsegoder samt arbejdets indhold. Det er udvalgets vurdering, at mere veldefinerede forhold for ansættelse af socialt udsatte kan bidrage til at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked i Danmark

120 Offentlig betaling Det sikres, at offentlige myndigheder ikke belaster socialøkonomiske virksomheders likviditet ved sene betalinger. Udvalgets anbefaling vedrørende offentlig betaling er baseret på interviews med den socialøkonomiske sektor. De viser, at en stor del af de socialøkonomiske virksomheder, som er afhængig af betaling fra det offentlige, oplever, at deres likviditet udfordres af, at offentlige myndigheder betaler sent og nogle gange for sent. Det drejer sig især om socialøkonomiske virksomheder, der leverer serviceydelser som vejlednings- og afklaringsforløb og/eller er afhængig af tilskud til eksempelvis folk i fleksjob, der er ansat før 1. januar Den 1. marts 2013 blev det europæiske late payments-direktiv implementeret i den danske lov om renter ved forsinket betaling. Direktivet sætter en grænse på 30 dage for offentlige myndigheders betalingsfrist, og på samme tid strammes rykkergebyret. Samtidig er reglerne om fleksjob ændret, således at fleksjobansatte, der er ansat efter 1. januar 2013, ikke belaster virksomhedernes likviditet. Det er dog stadig udvalgets vurdering, at der er behov for et fortsat fokus på rettidig betaling fra det offentlige, og at socialøkonomiske virksomheder har fokus på fyldestgørende fakturering. Det skal sikre, at de socialøkonomiske virksomheders ofte sårbare likviditet ikke belastes unødigt. På kort sigt anbefaler udvalget, at der gøres en aktiv indsats for at sikre, at betaling fra offentlige myndigheder til socialøkonomiske virksomheder sker rettidigt, således at virksomhedernes likviditet ikke belastes unødigt. Specifikt bør det sikres, at betalinger fra det offentlige sker inden for en frist på 30 dage. For at facilitere dette foreslås det, at der udarbejdes vejledninger til relevante offentlige myndigheder vedrørende implementering af de nye regler på området. Derudover bør det sikres, at uoverensstemmelser mellem to kommuner ikke forsinker betalingen fra det offentlige og ikke udfordrer socialøkonomiske virksomheders likviditet. Det kan eksempelvis løses ud fra modeller, som er kendt fra forsikringsbranchen, hvor den forsikrede ikke behøver at vente på sin dækning, imens uoverensstemmelser mellem forsikringsselskaber afklares imellem selskaberne. Det er udvalgets vurdering, at det vil bidrage til, at socialøkonomiske virksomheders likviditet ikke belastes unødigt. Afknopning fra det offentlige Der udarbejdes juridisk afklaring af og gives hjælp til, hvordan socialøkonomiske virksomheder lovligt kan afknoppes fra det offentlige. Udvalgets anbefaling er baseret på en undersøgelse af socialøkonomiske virksomheder, som er afknoppet fra det offentlige. Heraf fremgår, at der er uklarhed om den offentlige regulering i relation til afknopning, og at det udgør en væsentlig barriere for at anvende kommunalfuldmagten som hjemmel til at afknoppe socialøkonomiske virksomheder fra det offentlige. I forlængelse deraf peger flere aktører på, at det er et væsentligt problem, at det offentlige ifølge deres tolkning af gældende regler 30 30

121 ikke må støtte en afknoppet virksomhed med startkapital. Udvalget har også hentet inspiration til anbefalingen fra Sverige, hvor størstedelen af alle socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, er virksomheder, som er afknoppet fra offentlige projekter. Da kommunalfuldmagtens rammer er udformet igennem praksis samt en række retsgrundsætninger, er det vanskeligt for individuelle kommuner og regioner at fastslå lovligheden af en given transaktion, hvor der ikke er nogen synlig praksis fra det kommunale tilsyn. Det gør det vanskeligt at bestemme, hvad der kan lade sig gøre og medfører en risiko for forskellig regional tolkning og praksis. På kort sigt anbefaler udvalget, at der foretages en juridisk afklaring af processen med at afknoppe socialøkonomiske virksomheder fra det offentlige, herunder hvordan der sikres mulighed for, at det offentlige kan støtte disse virksomheder med startkapital. I forlængelse deraf bør der udarbejdes retningslinjer til kommuner og regioner om, hvordan socialøkonomiske virksomheder lovligt kan afknoppes. Endelig bør det sikres, at konkrete afknopningsindsatser i kommuner og regioner understøttes. Disse tiltag vil bringe større klarhed omkring afknopningsprocessen og bidrage til, at den offentlige sektor kan være fødested for flere socialøkonomiske virksomheder, der kan bidrage til udviklingen af en mangfoldig sektor

122 2. anbefaling: Øget kendskab Alment kendskab til den socialøkonomiske sektor er centralt i forhold til at opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og understøtte interessen for samarbejde med potentielle kunder, partnere og investorer. Derfor skal kendskabet til den socialøkonomiske sektor være højt, og flertallet af danskere skal vide, hvad socialøkonomiske virksomheder er og anerkende dem for deres indsats. Samtidig skal valide målinger af samfundsmæssig effekt skabe bedre grundlag for, at socialøkonomiske virksomheder kan dokumentere deres særlige styrke overfor kunder, investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter. For at opnå ovenstående anbefaler udvalget, at der sættes ind for, at offentligheden oplyses om, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges og udbredes mere viden om sektoren. Konkret foreslås det, at der gennemføres oplysningskampagner om socialøkonomiske virksomheder; at der sker en lokal forankring af kendskabet til socialøkonomiske virksomheder; og endelig at det bliver lettere at måle og dokumentere den samfundsmæssige effekt af socialøkonomiske virksomheders indsats. Oplysningskampagner Der gennemføres oplysningskampagner om socialøkonomiske virksomheder. Det er udvalgets vurdering, at der er begrænset kendskab til socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Det viser sig blandt andet ved, at der over de seneste år har været en begrænset interesse for og eksponering af dem i medierne, samt at der eksisterer en misforstået opfattelse af, at socialøkonomiske virksomheders produkter og serviceydelser bør være billigere end markedsprisen. Det vurderes, at det begrænsede kendskab blandt andet at skyldes, at der samlet fortsat er tale om en forholdsvis lille gruppe af virksomheder, og at der generelt mangler viden om socialøkonomiske virksomheder. Det lave kendskab udgør en barriere for udviklingen af den socialøkonomiske sektor, idet begrænset viden om og tillid til socialøkonomiske virksomheder kan afholde potentielle kunder fra at købe socialt og investorer fra at stille risikovillig kapital til rådighed. I forlængelse heraf viser internationale erfaringer, at oplysningskampagner og informationsdeling kan have en væsentlig effekt i forhold til at fremme den socialøkonomiske sektor. Eksempelvis har Finland, Storbritannien og Sverige gennemført målrettede oplysningskampagner for at udbrede og styrke kendskabet til socialøkonomiske virksomheder. I Sverige har indsatsen medført en markant stigning i offentlighedens kendskab til sektoren. Samtidig er der i både Canada og Sverige etableret særlige socialøkonomiske informationsportaler. Den svenske hjemmeside Sofisam, har siden lanceringen oplevet stigende interesse. Fra 2010 til 2012 steg antallet af unikke besøgende fra ca til ca På kort sigt anbefaler udvalget, at der gennemføres målrettede oplysningskampagner om socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Det vil bidrage til at sætte fokus på sektoren og øge kendskabet blandt kunder, investorer, private virksomheder og andre interessenter til socialøkonomiske virksomheders særlige værdiskabelse. I 32 32

123 tillæg dertil bør der udvikles en informationsportal for og om socialøkonomiske virksomheder. Det kan enten ske ved at lancere nye eller udvide eksisterende portaler. Det vil lette adgangen til information for potentielle sociale entreprenører, investorer, samarbejdspartnere og andre interesserede. Samlet vil disse tiltag øge kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i Danmark og bidrage til, at flere socialøkonomiske virksomheder etableres, trives og udvikler sig til glæde for borgerne og samfundet. Lokal forankring Der iværksættes en strategisk indsats for at forankre kendskabet til socialøkonomiske virksomheder på lokalt niveau. Udvalget vurderer, at kendskabet til og samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder er forholdsvist beskedent på lokalt niveau. Dermed forspildes muligheder for at skabe sociale synergier ved at inddrage socialøkonomiske virksomheder i løsningen af såvel lokale som regionale og nationale samfundsudfordringer. Kommunernes interesse for socialøkonomiske virksomheder kan med fordel styrkes ved at forankre viden i eksisterende strukturer på beskæftigelses-, social- og erhvervsområdet. Eksempelvis er de lokale beskæftigelsesråd, de lokale jobcentre, de såkaldte MED-udvalg, den lokale erhvervsservice og Væksthusene relevante. De lokale beskæftigelsesråd er særlig relevante for socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, fordi de har til opgave at overvåge resultater og effekter af jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Samtidig er jobcentrene centrale, fordi de står for at formidle den direkte kontakt mellem den ledige og eksempelvis den socialøkonomiske virksomhed. MED-udvalgene er relevante, når kendskabet til socialøkonomiske virksomheder skal forankres bredt blandt offentlige medarbejdere, fordi de blandt andet har til opgave at sikre relevant medarbejder- og kompetenceudvikling hos offentlige ansatte. MED-udvalgene er nedsat efter en rammeaftale mellem Kommunernes Landsforening og KTO (forhandlingsfællesskabet for ansatte i regioner og kommuner) og er udvalg, hvor ledelse og valgte repræsentanter fra alle medarbejdergrupper drøfter arbejdspladsens forhold. Udvalgene har til formål at skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Endelig vil det være relevant at øge kendskabet til og vidensniveauet om socialøkonomiske virksomheder hos den lokale erhvervsservice og i de fem Væksthuse, der som del af erhvervsfremmesystemet har til opgave at vejlede lokale virksomheder På kort sigt anbefaler udvalget, at der gøres en aktiv indsats for at sikre forankring af kendskabet til socialøkonomiske virksomheder og mulighederne for samarbejde med dem hos offentlige myndigheder på lokalt niveau. Eksempelvis bør kommuner, der ønsker en fælles satsning på socialøkonomi, understøttes i processen. Det anbefales, at de lokale beskæftigelsesråd i fællesskab med det lokale erhvervsliv udvikler strategier for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Herudover bør der rettes en særlig indsats imod de lokale jobcentre, så de kan få redskaber til og viden om, hvordan de bedst kan samarbejde med socialøkonomiske virksomheder med

124 henblik på at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet. Endelig bør kendskabet til socialøkonomiske virksomheder og kompetenceniveauet hos offentligt ansatte øges gennem MED-udvalgene og i erhvervsfremmesystemet. Samlet vil disse tiltag bidrage til at øge kendskabet til socialøkonomiske virksomheder blandt offentlige myndigheder på lokalt niveau og dermed bidrage til et mere smidigt og effektivt samarbejde. Måling af samfundsmæssig effekt Der udvikles enkle værktøjer til måling af samfundsmæssig effekt. Der igangsættes arbejde for at styrke måling af samfundsmæssig effekt i forskningsmæssige sammenhænge og som praktisk disciplin. Der videreudvikles fælles nordiske og EU metoder til måling af samfundsmæssig effekt. Socialøkonomiske virksomheder har i dialog med udvalget fremhævet, at de i stigende grad mødes af en efterspørgsel efter at kunne dokumentere deres samfundsmæssige effekt. Den samfundsmæssige effekt af en given indsats er sjældent direkte kvantificerbar og kan derfor være vanskelig at opgøre og værdifastsætte. Der findes ikke én fast defineret og bredt accepteret metode til måling af samfundsmæssig effekt, og de metoder, der er tilgængelige, er typisk meget omfattende og ressourcekrævende. Dertil kommer, at der ligeledes er et fravær af metoder til og praksis for kontinuerligt at kortlægge og måle samfundsmæssig effekt, hvilket vanskeliggør muligheden for bench-marking. Analyser fra udlandet viser samme tendens, og der arbejdes både på landeniveau og i internationale fora for at understøtte udviklingen af hensigtsmæssige måder til at måle socialøkonomiske virksomheders samfundsmæssige effekt. I Storbritannien har regeringen støttet udviklingen af forskellige værktøjer til at måle og dokumentere samfundsmæssig effekt hos britiske socialøkonomiske virksomheder. Og i EU arbejder en undergruppe til ekspertgruppen om socialøkonomiske virksomheder (GECES) med at finde en fælles europæisk metode til måling af samfundsmæssig effekt. Undergruppen forventes at færdiggøre deres rapport i november Udvalget lægger op til, at der bygges videre på det arbejde, der kommer ud af den europæiske indsats. På kort sigt anbefaler udvalget, at der udarbejdes enkle værktøjer til måling af samfundsmæssig effekt. Hensigten er at understøtte socialøkonomiske virksomheders evne til at måle og dokumentere deres samfundsmæssige effekt. Det er udvalgets vurdering, at det vil styrke deres finansierings- og afsætningsmuligheder og derigennem også øge kendskabet til sektoren. Desuden anbefaler udvalget, at der igangsættes en løbende monitorering af den socialøkonomiske sektor, herunder arbejde for at styrke måling af samfundsmæssig effekt i forskningsmæssige sammenhænge og som praktisk disciplin eksempelvis gennem oprettelse af videnskabelige stillinger i socialøkonomi på makroniveau. På langt sigt anbefaler udvalget, at der udvikles fælles nordiske og fælles EUmetoder til samfundsmæssig effektmåling

125 35 35 Samlet vil anbefalingerne bidrage til at øge kendskab og tillid til socialøkonomiske virksomheder blandt kunder, samarbejdspartnere, investorer og andre interessenters, hvilket er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder startes, trives og udvikler sig.

126 3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling Tilstedeværelsen af de rette forretningsmæssige og socialfaglige kvalifikationer er afgørende for, at der kommer flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Derfor skal kompetenceniveauet i den socialøkonomiske sektor være højt. Styrkelse af socialt entreprenørskab og forretningsdrift hos iværksættere og virksomheder skal danne grundlag for, at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan socialøkonomiske virksomheder spille en særlig rolle i forbindelse med at give et kompetenceløft til udsatte grupper. Derfor skal en bred vifte af fleksible og kompetencegivende uddannelsesforløb være tilgængelig for at bidrage til større inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. For at opnå dette anbefaler udvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudviklingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Konkret anbefales det, at uddannelse af sociale entreprenører i uddannelsessystemet fremmes; at der gøres en indsats for at udvikle og tiltrække socialøkonomiske forretningsidéer; at det sikres, at socialøkonomiske iværksættere får en god start; at socialøkonomiske virksomheders kompetencer i forretningsdrift styrkes; samt at det eksisterende erhvervsfremmesystem tilpasses. Derudover anbefaler udvalget, at der etableres fleksible og kompetencegivende uddannelsesforløb til udsatte personer. Uddannelse af sociale entreprenører Der gøres en målrettet indsats for at fremme uddannelse af sociale entreprenører. Udvalgets anbefaling bygger på en vurdering af, at kendskabet til den socialøkonomiske sektor blandt potentielle sociale entreprenører i uddannelsessystemet ikke er ret stort i Danmark. Det er på trods af, at mange unges interesse i social innovation og socialt entreprenørskab vurderes at være stigende. Derfor er det vigtigt at styrke viden om og kompetencer til at etablere socialøkonomiske virksomheder hos potentielle iværksættere og studerende. Undervisning i entreprenørskab i Danmark styrkes allerede i dag igennem en national indsats forankret i Fonden for Entreprenørskab og på mange uddannelsesinstitutioner såsom professionshøjskoler og universiteter. Det er herigennem lykkedes at fremme entreprenørskabsundervisningen på de fleste niveauer i det danske uddannelsessystem. Indsatsen indbefatter dog kun i begrænset omfang socialt entreprenørskab. Anbefalingen tager også udgangspunkt i det voksende internationale fokus på udannelse af sociale entreprenører. Udvalgets analyser viser, at flere og flere uddannelsesinstitutioner tilbyder undervisning eller andre aktiviteter relateret til socialt entreprenørskab. Af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder de mest omfangsrige programmer om socialt entreprenørskab, kan eksempelvis nævnes Roskilde Universitet (RUC), INSEAD, Liege University, Trento University og Oxford Universi

127 ty. Derudover tilbyder en række af verdens førende universiteter og business schools ligeledes undervisning inden for feltet. Eksempelvis kan nævnes Stanford University, Cambridge University og Harvard Business School. På kort sigt anbefaler udvalget, at der i samarbejde med relevante parter gøres en målrettet indsats for at fremme uddannelse af flere sociale entreprenører. Det kan eksempelvis ske i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og uddannelsesinstitutioner såsom professionshøjskoler og universiteter. Konkret bør omfanget af undervisning i socialt entreprenørskab på de danske uddannelsesinstitutioner øges, og motivationen for socialøkonomisk iværksætteri blandt studerende stimuleres. Udvalget ser et særligt potentiale inden for blandt andet de merkantile og socialfaglige uddannelser. Desuden anbefaler udvalget, at socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, får øget adgang til socialfaglig viden og støtte. Derfor skal der iværksættes tiltag, der øger muligheden for, at socialøkonomiske virksomheders medarbejdere, som arbejder med udsatte, kan tilegne sig socialfaglige kompetencer. Det kan være i form af en socialfaglig coach, træning af medarbejdere, et udrykningsteam eller lignende. Disse tiltag vil bidrage til at øge kendskabet til den socialøkonomiske sektor blandt potentielle sociale iværksættere og samtidig styrke og udbrede kompetencerne til at starte nye og innovative socialøkonomiske virksomheder. Udvikling og tiltrækning af socialøkonomiske forretningsidéer Der udvikles en pilotordning til udvikling af innovative forretningsmodeller til social inklusion. Der iværksættes initiativer til at fremme udvikling af nye socialøkonomiske forretningsidéer. Der igangsættes en indsats for at tiltrække udenlandske sociale entreprenører og forretningsmodeller til Danmark. Udvalgets anbefaling baserer sig på en vurdering af, at der er voksende interesse for at kombinere erhvervsdrift med udvikling af nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Et vigtigt element i forhold til at styrke fremvæksten af nye socialøkonomiske virksomheder i Danmark kan derfor være, at styrke kendskabet til det socialøkonomiske forretningskoncept samt ved at fremme gensidig inspiration og idéudvikling blandt potentielle socialøkonomiske iværksættere. Herudover vurderer udvalget, at der bør ses nærmere på, hvordan der kan støttes op om udvikling af nye socialøkonomiske forretningsmodeller og virksomheder med udgangspunkt i henholdsvis den private sektor og civilsamfundet. Eksempelvis ser udvalget et potentiale i, at der støttes aktivt op om private virksomheders muligheder for at udvikle deres forretningsmodel i en mere social og inklusiv retning. Det vil eksempelvis kunne indbefatte ændringer i en virksomhed med henblik på bedre at kunne ansætte socialt udsatte, eller egentlig omlægning eller afknopning til socialøkonomisk virksomhedsdrift

128 Endeligt er det udvalgets vurdering, at den internationale udvikling inden for socialøkonomi bygger på et stort antal af sociale entreprenører og innovative forretningsmodeller, der har potentiale for at bidrage positivt til udviklingen af den socialøkonomiske sektor i Danmark. Udenlandske erfaringer kan inspirere danske virksomheder med innovative forretningsidéer til samfundsgavnlige løsninger. Derfor er det vigtigt at skabe de rette incitamenter for tiltrækning af disse erfaringer til Danmark. På kort sigt anbefaler udvalget, at der udvikles en pilotordning, hvor socialøkonomiske og almindelige virksomheder kan søge om støtte til udvikling af innovative forretningsmodeller til social inklusion. Pilotordningen rettes mod virksomheder med innovative idéer til, hvordan de kan omlægge eller udvide deres forretningsmodel på en måde, der sikrer bedre inklusion af socialt udsatte på det ordinære arbejdsmarked. I forbindelse med pilotordningen skal den støttede virksomhed analysere effekten af inklusionsindsatsen. Derudover anbefaler udvalget, at der igangsættes initiativer, hvor potentielle socialøkonomiske iværksættere i en meget tidlig fase kan få hjælp til at udvikle deres forretningsidé. Det kan eksempelvis være arrangementer, hvor der idéudvikles i fællesskab, eller hvor det er muligt at præsentere og teste en forretningsidé over for et panel af erfarne erhvervsfolk og potentielle kunder. På langt sigt anbefaler udvalget, at der igangsættes en målrettet indsats for at tiltrække udenlandske sociale entreprenører og forretningsmodeller til Danmark. Samlet vil disse tiltag bidrage til at øge tilgangen af nye socialøkonomiske virksomheder i Danmark og samtidig inspirere til innovative løsninger på væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Den gode start for socialøkonomiske iværksættere Der udvikles et virksomhedsprogram og vejledningsmateriale til at understøtte etablering af flere socialøkonomiske virksomheder. Der etableres erfaringsnetværk for nystartede socialøkonomiske virksomheder. Udvalgets anbefalinger bygger på analyser, der viser, at mange socialøkonomiske iværksættere har begrænset erfaring med og viden om forretningsdrift. De brænder typisk for og har omfattende erfaring fra det sociale felt, men mangler forretningsmæssige kompetencer. Det kan vanskeliggøre processen med at etablere en socialøkonomisk virksomhed, hvor en social indsats kobles med en levedygtig forretning. Derfor bør det sikres, at socialøkonomiske iværksættere har adgang til den fornødne hjælp og vejledning i forhold til at udvikle deres forretningsidé og etablere egen virksomhed. Udvalget har også hentet inspiration fra udlandet, hvor der findes forskellige eksempler på målrettede indsatser for at hjælpe socialøkonomiske virksomheder i etableringsfasen. Eksempelvis har den catalanske delstatsregering i Spanien igangsat et særligt program for sociale entreprenører, der blandt andet omfatter et internetbaseret vejledningsværktøj, kompetenceudviklende workshops, netværksaktivi

129 teter samt lånemuligheder. I Canada er der udviklet guides til planlægning og etablering af socialøkonomiske virksomheder. På kort sigt anbefaler udvalget, at der udvikles et virksomhedsprogram for socialøkonomiske iværksættere med særligt innovative forretningsidéer finansieret af private og offentlige midler. Virksomhedsprogrammet vil eksempelvis kunne tilbyde iværksætterne adgang til forskellige former for kompetenceudvikling, vejledning og netværk for derigennem at bidrage til at udvikle idéer til levedygtige forretninger med vækstpotentiale. I tillæg dertil bør der udvikles et vejledningsmateriale, som giver socialøkonomiske iværksættere og virksomheder let adgang til information om etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, herunder de særlige udfordringer og muligheder, der er forbundet med virksomhedens socialøkonomiske karakter. Endelig anbefaler udvalget, at nystartede socialøkonomiske virksomheder tilbydes mulighed for at deltage i erfaringsnetværk med andre nystartede socialøkonomiske virksomheder. I netværkene vil virksomhederne have mulighed for at dele viden og lære af hinandens fejltagelser og succeser. Erfaringsnetværkene vil eksempelvis kunne dannes i takt med, at virksomheder registrerer sig som socialøkonomiske virksomheder og vil bidrage til at styrke nystartede og unge socialøkonomiske virksomheders forretningsevner samt sikre større overlevelse. Samlet vil disse tiltag bidrage til et attraktivt miljø, der kan danne grobund for en spirende sektor for socialøkonomisk virksomheder i Danmark. Styrket forretningsdrift i socialøkonomiske virksomheder Der etableres en klippekortsordning til rådgivning til socialøkonomiske virksomheder. Der etableres mentornetværk for socialøkonomiske virksomheder. Der udarbejdes en guide til skalering af socialøkonomiske virksomheder. Udvalgets anbefalinger baserer sig på erfaringer fra den regionale erhvervsfremmeindsats, hvor der er opnået gode resultater ved at tilbyde personer, som ønsker at udvikle egen virksomhed, mulighed for tilskud til at købe rådgivning på det eksisterende rådgivningsmarked. Rådgivningsmulighederne har en positiv effekt på blandt andet virksomhedernes omsætning og overlevelsesmuligheder. En lignende, men national ordning kunne derfor være relevant for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Det er ligeledes udvalgets vurdering, at adgang til sparring igennem mentornetværk, der er et almindeligt erhvervsfremmeredskab, vil kunne være særligt værdifuldt for socialøkonomiske iværksættere. Det skyldes blandt andet, at socialøkonomiske iværksættere forholdsvis sjældent har en forretningsmæssig baggrund, og derfor heller ikke har samme naturlige adgang til kompetencer og erfaringsdeling, som kan være tilfældet for andre iværksættere Italien har gode erfaringer med at understøtte netværk mellem såkaldte sociale kooperativer, en bestemt form for socialøkonomisk virksomhed. De er ofte organiseret i konsortier med høj grad af videndeling og støttenetværk både internt og

130 eksternt omkring kompetenceopbygning, forretningsmodeller, adgang til startkapital mv. Det er med til at overføre kvalifikationer fra etablerede kooperativer til nystartede. Endeligt vurderer udvalget, at der mangler konkret viden om, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan skalere deres forretning og sociale indsats. Skalering af en socialøkonomisk virksomhed adskiller sig ofte fra kommerciel skalering af en almindelig virksomhed. Det skyldes især, at skalering af socialøkonomiske virksomheder ikke blot handler om at udvide og styrke en forretning, men også og ofte primært om at udvide den sociale indsats og samfundsmæssige effekt. Det kan eksempelvis også ske ved, at andre driver lignende virksomhed. På kort sigt anbefaler udvalget, at der skabes mulighed for, at socialøkonomiske virksomheder kan få rådgivning vedrørende forretningsdrift og skalering. Det kan med fordel ske gennem en klippekortsordning, hvor virksomheden modtager tilskud til at købe relevante ydelser på det eksisterende marked for virksomhedsrådgivning. Derudover anbefaler udvalget, at der etableres mentornetværk, som kan styrke socialøkonomiske virksomheders muligheder for at drage nytte af andre virksomhedslederes viden og kvalifikationer. Netværkene kan eksempelvis være lokalt forankret og bestå af såvel pensionerede som yngre erhvervsfolk fra lokale, større og succesfulde virksomheder i Danmark. I netværkene vil socialøkonomiske virksomheder kunne få et forretningsmæssigt løft gennem sparring på centrale dele af virksomhedsdriften såsom administrative, ledelsesmæssige og konkurrencemæssige udfordringer. Endelig vil netværkene også give mulighed for, at socialøkonomiske virksomheder kan rekruttere erfarne bestyrelsesmedlemmer, mens mentorernes deltagelse i netværkene vil kunne indgå som del af de respektive virksomheders CSR-indsats. Endeligt bør der udarbejdes en guide med beskrivelse af metoder til at skalere en socialøkonomisk virksomhed. Arbejdet bør blandt andet tage udgangspunkt i en undersøgelse af internationale erfaringer med, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan skalere organisatorisk, eksempelvis igennem en franchise-model. Samlet vil disse tiltag bidrage til at styrke socialøkonomiske virksomheders økonomiske robusthed og levedygtighed og i forlængelse deraf deres evne til at sikre størst mulig effekt af virksomhedernes samfundsgavnlige indsats. Tilpasning af det eksisterende erhvervsfremmesystem Erhvervsfremmesystemets vejledningsindsats over for socialøkonomiske virksomheder tilpasses. Udvalgets anbefaling baserer sig på en vurdering af, at de aktuelle vejledningsmuligheder i det danske erhvervsfremmesystem ikke dækker de socialøkonomiske virksomheders behov. Det gælder blandt andet udfordringer i forhold til vejledning om socialøkonomiske forretningsplaner med et økonomisk bæredygtigt produkt og særlige ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer med at drive virksomhed med sociale formål

131 Socialøkonomiske virksomheder kan i dag på lige fod med andre virksomheder få vejledning om forretningsdrift hos den lokale erhvervsservice i kommunerne. Herudover tilbyder Væksthusene specialiseret erhvervsservice til virksomheder med et særligt vækstpotentiale. Hvis de socialøkonomiske virksomheder skal drage fuld nytte af disse tilbud, er det nødvendigt at styrke vejledningsindsatsen særligt hos den lokale erhvervsservice om disse typer af virksomheder. Storbritannien har imødekommet lignende udfordringer ved at udarbejde udførligt vejledningsmateriale om etablering og udvikling af socialøkonomisk virksomheder, herunder særlige forhold knyttet til virksomhedernes sociale formål, finansiering, valg af juridisk struktur, partnerskaber og virksomhedsledelse. På kort sigt anbefaler udvalget, at erhvervsfremmesystemets vejledningsindsats over for socialøkonomiske iværksættere og virksomheder tilpasses. Det kan blandt andet ske ved at stille særlige vejledningsmaterialer og værktøjer til rådighed. På samme måde bør kendskabet til eksisterende tilbud og muligheder i erhvervsfremmesystemet styrkes hos socialøkonomiske virksomheder og iværksættere. Samlet vil det bidrage til at styrke kompetenceudviklingen i den socialøkonomiske sektor og sikre, at flere starter, trives og udvikler deres socialøkonomisk virksomhed. Fleksible uddannelsesforløb for udsatte personer Socialøkonomiske virksomheder medtænkes i regeringens igangværende reformarbejde på uddannelsesområdet herunder i forhold til de fleksible og rummelige uddannelsesforløb. Samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og de nyoprettede praktikcentre styrkes. Udviklingen af undervisningsmetoder og -koncepter målrettet udsatte personer styrkes. Der sikres et bredere og fleksibelt udbud af anerkendte og kompetencegivende uddannelsesforløb tilrettelagt for personer med særlige behov, både hvad angår ungdoms- og voksenuddannelse. Udvalgets anbefaling baserer sig på, at mange socialøkonomiske virksomheder arbejder med at øge personer fra udsatte gruppers mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Det er en målsætning, at målgruppen igennem relevant faglig uddannelse, ansættelse og opkvalificeringsforløb får styrket deres kompetencer og kvalifikationer i forhold til at kunne fungere på en arbejdsplads. Udvalget vurderer, at hvis personer med særlige behov skal indgå på det ordinære arbejdsmarked, er det nødvendigt, at de tilbydes fleksible, rummelige og kompetencegivende uddannelsesforløb, hvorigennem de kan udvikle arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og få anerkendt dokumentation herfor. Udvalget vurderer, at det ikke i tilstrækkelig grad er tilfældet i dag På kort sigt anbefaler udvalget, at socialøkonomiske virksomheder og behovet for fleksible og rummelige uddannelsesforløb for udsatte grupper medtænkes i det igangværende reformarbejde på uddannelsesområdet, herunder særligt arbejdet med at etablere en ny flex-uddannelse, arbejdet med at reformere erhvervsud-

132 dannelserne samt arbejdet med at justere og udvikle den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannels (STU) med et øget fokus på faglig relevant undervisnings- og arbejdsmarkedsorientering. Udvalget anbefaler herudover, at samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og praktikcentre med fordel kan styrkes med henblik på at sikre oprettelsen af flere praktikpladser og bedre uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov. Endelig anbefaler udvalget, at der, blandt andet ved igangsættelse af forsøgs- og udviklingsarbejde, etableres nye og bedre undervisningsmetoder og -koncepter, hvorigennem særligt udsatte personer kan tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante og - anerkendte kompetencer. På langt sigt og med udgangspunkt i det igangværende arbejde omtalt ovenfor anbefaler udvalget, at der sikres et større og mere fleksibelt udbud af anerkendte og kompetencegivende uddannelsesforløb tilrettelagt for personer med særlige behov, således at disse i højere grad kan opnå kompetencer til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Samlet vil disse tiltag bidrage til at flere personer fra udsatte grupper kan komme i beskæftigelse, hvormed rummeligheden på det danske arbejdsmarked øges

133 4. anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder Adgangen til risikovillig kapital er, ligesom kompetenceudvikling, afgørende for udviklingen af den socialøkonomiske sektor i Danmark. Og socialøkonomiske virksomheder er, ligesom alle andre virksomheder, afhængig af kapital og finansiering, når de skal etablere sig og skalere deres forretning. Derfor skal der være en betydelig interesse blandt investorer for at stille risikovillig og langsigtet kapital til rådighed for socialøkonomiske virksomheder, således at der investeres bredt og på tidlige udviklingsstadier i socialøkonomiske virksomheder. Samtidig skal der eksistere flere typer finansielle aktører, der kan tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. For at realisere ovenstående anbefaler udvalget, at en række eksisterende såvel som nye kapitalmuligheder gøres tilgængelige for socialøkonomiske virksomheder. Konkret anbefales, at der udvikles et socialt investeringsmarked; at en socialøkonomisk finansieringsfond etableres; og endelig at alternative kapitalmuligheder følges tæt. Udvikling af et socialt investeringsmarked Interessen for socialøkonomiske virksomheder blandt finansielle aktører understøttes. Eksisterende offentlige finansielle instrumenter tilpasses socialøkonomiske virksomheder. Der nedsættes en fælles nordisk arbejdsgruppe til at udvikle et nordisk investeringsmarked for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget finder, at der i dag kun er begrænsede investeringer i socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Som følge deraf har eksisterende aktører i den finansielle sektor begrænset erfaring med, hvordan disse virksomheder drives, og hvordan forretningsidéerne spiller sammen med det sociale formål. Derudover passer socialøkonomiske virksomheder som følge af kombinationen mellem forretningsdrift og det sociale formål ofte skævt ind i offentlige erhvervspolitiske tiltag og støtteordninger. Erhvervspolitiske ordninger fokuserer i deres tildelingskriterier ofte på vækstpotentiale og omsætningsstørrelse. Det kan være en udfordring for socialøkonomiske virksomheder, da der er en misforstået opfattelse af, at disse ikke skaber overskud. Udvalget har også hentet inspiration fra udlandet, hvor udviklingen af sociale investeringsmarkeder vinder frem. Eksempelvis har impact investment, hvor kapitalfonde, foreninger mv. investerer for at realisere samfundsmæssig effekt, fået voksende betydning. Flere internationale studier peger på, at markedspotentialet for impact investment på verdensplan i løbet af 10 år vil udvikle sig til at være mellem 400 milliarder og 1 billion USD (ca. 2-7 billioner DKK). Derudover blev der i EU i 2013 introduceret en mærkningsordning for sociale iværksætterfonde med det formål at nedbryde barrierer for, at fonde med et socialt sigte kan rejse midler og investere på tværs af medlemslandenes grænser. Endelig er der i G8-regi blevet nedsat en global task force, der skal udarbejde anerkendte internationale standarder for sociale investeringer

134 På kort sigt anbefaler udvalget, at der sættes øget fokus på at understøtte interessen for socialøkonomiske virksomheder blandt danske pengeinstitutter, investorer samt private, erhvervsdrivende og almennyttige fonde, da det antages at ville øge investeringslysten. Derudover er det centralt, at eksisterende offentlige finansielle instrumenter tilpasses, så de bliver lettere tilgængelige for socialøkonomiske virksomheder. Her vil det være særligt relevant at styrke socialøkonomiske virksomheders muligheder for at søge kapital igennem Vækstfonden. Det kan blandt andet ske ved at sikre, at Vækstfonden har større kendskab til socialøkonomiske iværksættere og den socialøkonomiske måde at drive virksomhed på. På langt sigt anbefaler udvalget, at der nedsættes en fælles nordisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra statslige myndigheder, den finansielle sektor herunder den nordiske investeringsbank private fonde mv., der kan understøtte udviklingen af et nordisk investeringsmarked for socialøkonomiske virksomheder. Samlet vil disse tiltag bidrage til udviklingen af et større socialt investeringsmarked i Danmark, der kan understøtte en mangfoldig socialøkonomisk sektor. Socialøkonomisk finansieringsfond Der etableres en socialøkonomisk finansieringsfond. Det er udvalgets vurdering, at socialøkonomiske virksomheders fokus på såvel økonomisk som social værdiskabelse medfører, at disse virksomheder ikke nødvendigvis har lige så store økonomiske overskud som almindelige virksomheder. Det kan udgøre en væsentlig barriere for socialøkonomiske virksomheders adgang til finansiering. I socialøkonomiske virksomheder er der begrænsning på overskudshåndteringen. Derfor kan ejere af disse virksomheder ikke opnå økonomisk gevinst, men derimod højest opnå ikke at tabe penge på etableringen af en socialøkonomisk virksomhed. På den baggrund vurderes det, at pengeinstitutters krav om personlig hæftelse via kaution kan ramme ejere af socialøkonomiske virksomheder særligt hårdt, da de alene bærer en risiko uden mulighed for økonomisk gevinst. Mere konkret er det en udfordring, at der ikke på nuværende tidspunkt findes et bredere udvalg af aktører, der kan eller vil tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Derfor er det nødvendigt at etablere nye finansieringsmuligheder, der kan sikre tilstrækkelig risikovillig og langsigtet kapital til socialøkonomiske virksomheder. En socialøkonomisk finansieringsfond vil netop kunne bidrage til at sikre, at vi i Danmark kan tilbyde den nødvendige risikovillige lånekapital og investeringer i egenkapital, der skal til for, at flere socialøkonomiske virksomheder kan startes, trives og udvikle sig. Flere steder i udlandet er der også etableret forskellige offentlig-private initiativer med det formål at lette adgangen til risikovillig kapital for socialøkonomiske virksomheder. I Storbritannien etablerede regeringen i 2012 Big Society Capital (BSC)

135 BSC er en social investeringsinstitution, der har til opgave at investere i aktører, som derefter kanaliserer midlerne videre ved at investere i og stimulere udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. I USA har man etableret en offentlig social fond, der ligesom den britiske model, kanaliserer kapital til blandt andet socialøkonomiske virksomheder gennem forskellige aktører. På kort sigt anbefaler udvalget, at der etableres en socialøkonomisk finansieringsfond inspireret af erfaringerne fra Storbritannien. Fonden skal baseres på såkaldt matchfunding, hvor risikovillige offentlige midler matcher private midler, eksempelvis fra pengeinstitutter, fonde og pensionskasser. Fonden kan bidrage til at etablere og videreudvikle aktører, der kan stille langsigtet risikovillig kapital til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Fonden bør reservere midler til såvel etablering som skalering af socialøkonomiske virksomheder, således at der både fokuseres på små virksomheder i tidlige udviklingsstadier og større etablerede virksomheder. Etableringen af en socialøkonomisk finansieringsfond vil kunne bidrage til at løse et akut kapitalbehov og på længere sigt understøtte udviklingen af det sociale investeringsmarked i Danmark ved at tiltrække flere sociale investorer. Alternative finansieringsmuligheder Det undersøges løbende hvilke alternative finansieringsmuligheder, der kan være velegnede for socialøkonomiske virksomheder. Udvalgets anbefaling baserer sig på internationale analyser, der viser, at en række alternative finansieringskilder for socialøkonomiske virksomheder vinder frem i udlandet. Det drejer sig blandt andet om: Crowdfunding, Social Impact Bonds og EU s mikrolånsprogram. Derudover kan der med fordel ses nærmere på alternative finansieringsmuligheder relateret til fremtidige offentlige besparelser og særlige skattefordele for sociale investorer. Crowdfunding er en måde, hvorpå projekter eller virksomheder kan tiltrække finansiel støtte gennem sociale medier og hjemmesider. Internationale undersøgelser viser, at der i 2011 eksisterede 452 forskellige crowdfunding-platforme i verden, og at der samme år blev indsamlet ca. 1,5 mia. USD på verdensplan (ca. 8,5 mia. DKK) via crowdfunding. I relation til socialøkonomiske virksomheder vil crowdfunding være en ny mulighed i forhold til at opnå finansiering til forskellige indsatser En anden alternativ finansieringsmulighed er de såkaldte Social Impact Bonds, som udbydes af det offentlige og giver mulighed for, at socialøkonomiske virksomheder kan løse offentlige samfundsmæssige opgaver og få den nødvendige kapital på forhånd. Social Impact Bonds placerer risikoen hos investorerne, mens det offentlige er økonomisk garant for tilbagebetaling samt afkast, såfremt opgaven bliver løst på tilfredsstillende måde. Social Impact Bonds er interessant, fordi den offentlige udbetaling knytter sig direkte til den samfundsgavnlige effekt af en given indsats. Det er anderledes fra, hvordan man gør i Danmark i dag, hvor det offentlige foretager udbetalinger på baggrund af afholdte udgifter og ikke på baggrund af effekten af den konkrete indsats. Udviklingen inden for Social Impact Bonds bør derfor følges med henblik på at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt på sigt at introducere lignende initiativer i Danmark.

136 Endelig er der i EU-regi siden 2010 udbudt finansiering til mikrolån igennem den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress. Progress udlåner ikke selv penge, men stiller garantier til formidlere af mikrolån i de enkelte lande. Det er udvalgets vurdering, at der også i Danmark bør ses nærmere på mulighederne for at gøre det muligt for offentlige aktører at beregne fremtidige besparelser og anvende disse som nutidigt finansieringsgrundlag. Konkret handler det om at forbedre sociale vilkår i fremtiden gennem sociale offentlige investeringer i dag. For at muliggøre det bør der udvikles modeller og værktøjer, hvorigennem offentlige aktører kan indberegne fremtidige besparelser, fx som følge af en reduktion i overførselsindkomster eller sundhedsudgifter, som en del af finansieringsgrundlaget for virksomheder rettet mod inklusion, beskæftigelse, forebyggelse og lignende. Endelig finder udvalget det interessant at følge udviklingen af de særlige skattefordele for sociale investorer, som er blevet introduceret i Storbritannien. Specifikt drejer det sig om privatpersoner, der investerer i såkaldte venture capital trusts, som er børsnoterede investeringsforeninger, der investerer i unoterede selskaber. Der arbejdes nu på at lave en lignende skattefordel i forhold til privatpersoner, der investerer i socialøkonomiske virksomheder. Effekten af initiativet er stadig ukendt, da det først forventes at blive rullet ud i de kommende år. Initiativet bør følges tæt med henblik på at udnytte erfaringerne fra Storbritannien i en dansk kontekst. På langt sigt anbefaler udvalget, at det løbende undersøges, hvilke alternative finansieringskilder og muligheder der kan være velegnede for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Konkret bør der følges aktivt med i udviklingen inden for crowdfunding, Social Impact Bonds og EU s mikrolånsprogram. Derudover bør der også ses nærmere på mulighederne for at udvikle et system, der gør det muligt for offentlige aktører at beregne fremtidige besparelser og anvende disse som finansieringsgrundlag, fx for udviklingsprojekter i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Endelig bør det undersøges, hvordan det er muligt at fremme sociale investeringer i Danmark ved at introducere særlige skattefordele for sociale investorer. Samlet vil disse tiltag bidrage til, at markedet for alternative finansieringsmuligheder følges tæt, således at initiativer, der vurderes at være gangbare i Danmark, kan komme danske socialøkonomiske virksomheder til gode og bidrage til at understøtte en mangfoldig sektor

137 5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb Et øget samarbejde med aktører i den private såvel som den offentlige sektor er væsentligt for socialøkonomiske virksomheders udvikling og mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor skal sociale hensyn være et anerkendt og anvendt parameter i offentlige udbud og en grundkerne i partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, private virksomheder og det offentlige. Socialøkonomiske virksomheder er således med til at skabe nye løsninger, vækst og arbejdspladser. Samtidig fungerer de som katalysator for social forandring i såvel private som offentlige sammenhænge og bidrager dermed til at sætte nye og højere standarder for løsningen af samfundsmæssige udfordringer. For at indfri visionen anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at fremme partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige samt private kunder. Konkret anbefales det, at der etableres strategiske partnerskaber med private virksomheder; at der udvikles innovationspartnerskaber med det offentlige; at sociale hensyn kan bruges strategisk i forbindelse med offentlige indkøb og endelig at den offentlige prisfastsættelse forbedres. Strategiske partnerskaber med private virksomheder Der etableres et partnerskabsprogram for socialøkonomiske virksomheder og store almindelige virksomheder. Udvalgets anbefaling baserer sig på erfaringer fra erhvervsfremmesystemet, hvor partnerskaber mellem små og store virksomheder har bidraget væsentligt til begge parters udvikling. Partnerskaberne opstår ikke altid af sig selv, og det er udvalgets vurdering, at der er en række barrierer forbundet med indgåelse af partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder. Det skyldes dels, at den socialøkonomiske sektor stadig er relativt lille, dels at kendskabet til den værdi, et partnerskab med en socialøkonomisk virksomhed vil kunne tilføre, er begrænset. Samtidig har de socialøkonomiske virksomheder sjældent ressourcer til og indblik i, hvordan et partnerskab etableres og drives, da der ikke findes afprøvede og alment kendte modeller, som kan danne udgangspunkt herfor. Et partnerskabsprogram med proceshjælp til og facilitering af mødet mellem de potentielle partnere vil således bidrage til, at flere gensidige værdiskabende samarbejder indgås mellem den socialøkonomiske og den øvrige private sektor. Den samme problemstilling er kendt i udlandet. I Nederlandene er en række større virksomheder på eget initiativ gået sammen om at donere pro bono hjælp til at understøtte socialøkonomiske virksomheders kompetenceudvikling. I Storbritannien har Deloitte iværksat Deloitte social innovation pioneers programme, som er målrettet mod at finde, modne og kompetenceopbygge socialøkonomiske virksomheder igennem blandt andet partnerskab med andre virksomheder i Deloittes kundeportefølje. Som en sidegevinst bidrager arbejdet til Deloittes egen CSR- og kompetenceprofil

138 På kort sigt anbefaler udvalget, at der etableres et nationalt partnerskabsprogram, som kan facilitere gensidige værdiskabende samarbejder mellem større almindelige virksomheder og socialøkonomiske virksomheder. Partnerskaberne bør karakteriseres ved at være af længerevarende natur og inkludere flere dimensioner, eksempelvis udveksling af viden og ressourcer, fælles branding og forretningsudvikling. Typisk vil der være tale om CSR-baserede partnerskaber, hvor socialøkonomiske virksomheder får pro bono hjælp af de store til at udvikle deres forretning, mens de store kan bruge partnerskabet strategisk i forhold til et udvidet kundegrundlag, øget inklusion mv. Derfor anbefaler udvalget, at Rådet for Samfundsansvar med fordel kan involveres i arbejdet med at tiltrække de store virksomheder. Det er udvalgets vurdering, at flere partnerskaber og bedre samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og store almindelige virksomheder vil bidrage til en styrkelse af de socialøkonomiske virksomheders forretningsudvikling og afsætningsmuligheder i den private sektor. Udover at skabe en større forståelse for virksomhedstypen hos almindelige virksomheder kan partnerskaberne samtidigt fungerer som katalysator for og inspiration til social forandring i hele den private sektor. Innovationspartnerskaber med det offentlige Der udvikles modeller for innovative partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og det offentlige. Udvalgets anbefaling baserer sig på interview og dialog med den socialøkonomiske sektor. Heraf fremgår, at socialøkonomiske virksomheder oplever barrierer i forbindelse med etablering af partnerskaber med det offentlige, der spænder videre end en almindelig købsrelation. De socialøkonomiske virksomheders forretning bygger ofte på en anderledes tilgang til løsningen af samfundsmæssige udfordringer, hvilket kan komme i konflikt med offentlige systemer og strukturer. På kort sigt anbefaler udvalget, at der i samarbejde med relevante offentlige aktører udvikles og afprøves praktisk anvendelige modeller for partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og det offentlige. Modellerne kan fx beskrive, hvordan der bedst muligt opnås synergier på tværs af organisationer inden for en offentlig myndighed såvel som mellem statslige og kommunale myndighedsniveauer. Det er udvalgets vurdering, at etablering af flere gensidigt værdifulde socialøkonomiske partnerskaber med det offentlige, hvor samfundsgavnlige synergier udforskes og udfoldes, kan være en katalysator for forandring i forhold til nye standarder for offentlige velfærdstilbud. Sociale hensyn i offentlige indkøb Der gøres en aktiv indsats for, at skabe større klarhed i forhold til mulighederne for at inddrage sociale hensyn i offentlige indkøb, og at den samfundsmæssige effekt i højere grad indregnes. Det nye EU Udbudsdirektivs muligheder for at tage sociale hensyn, herunder tilgodese socialøkonomiske virksomheder og afknopning fra det offentlige bør vurderes nærmere i regeringens nye udvalg om dansk udbudslovgivning

139 Anbefalingen bygger på interview med socialøkonomiske virksomheder og offentlige indkøbere, der peger på, at der ikke er tradition eller praksis for at tage sociale hensyn i offentlige udbud. Dermed er det eksempelvis ubelyst, hvornår det kan være økonomisk fordelagtigt for det offentlige at tage sociale hensyn. Figur 9: Socialøkonomiske virksomheders salg til det offentlige Udvalgets anbefaling bygger desuden på en analyse, der viser, at ca. 30 pct. af danske socialøkonomiske virksomheder har en forretningsmodel, der involverer salg af produkter og ydelser til det offentlige. Det dækker over alle former for samhandel med det offentlige. I forhold til sociale hensyn er der dog forskel på at sælge fx grafiske ydelser eller catering-service i konkurrence med almindelige virksomheder og at sælge forskellige former for forløb og afklaringsydelser, hvor konkurrencen ligeså vel kan være med det offentliges egne tilbud. Det er generelt en udfordring, at der hersker usikkerhed i det offentlige om regler og muligheder for at inddrage sociale hensyn i forbindelse med indkøb, eksempelvis igennem brug af sociale klausuler i rammeaftaler eller mindre udbud. Der er usikkerhed om, hvordan der mest hensigtsmæssigt tages sociale hensyn ved offentlige indkøb uden at komme i konflikt med EU's udbudsregler eller den danske tilbudslov, fordi det varierer betydeligt fra indkøb til indkøb. I fravær af generelle retningslinjer på området er offentlige indkøbsenheder herunder Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) ofte tilbageholdende med at udnytte de muligheder, der rent faktisk er. Derfor finder udvalget, at det nye EU udbudsdirektiv er relevant, da det netop giver mulighed for at tydeliggøre de lovmæssige muligheder for at tage sociale hensyn i offentlige indkøb. I forlængelse heraf er det udvalgets vurdering, at offentlige indkøbere ofte fokuserer på produktets indkøbspris frem for at anlægge et totaløkonomisk perspektiv ved at medregne de bredere samfundsmæssige effekter af indkøbet. Der er dog en række udfordringer forbundet med at medregne disse effekter i forbindelse med indkøb, herunder eksempelvis at der kun er tale om en forventet effekt, at den præcise værdi kan være svær at værdifastsætte, og at den økonomiske besparelse forbundet med en samfundsmæssig effekt falder under en anden afdeling eller myndigheds budget. Det er således en barriere, at der ikke findes en bredt tilgængelig, anerkendt og 49 49

140 afprøvet praksis for at indregne bredere samfundsmæssige effekter i forbindelse med offentlige indkøb. Endelig baserer udvalgets anbefalinger sig på, at der internationalt er stigende fokus på området. Det nye EU-udbudsdirektiv indeholder blandt andet større mulighed for at indarbejde sociale hensyn i nationale udbudsprocesser og på visse betingelser at reservere udbudsrunder til socialøkonomiske virksomheder. Flere lande har allerede etableret nationale initiativer på området. Nederlandene har igangsat et initiativ for at øge det sociale afkast på offentlige indkøb ved at opfordre private leverandører af ydelser og produkter til det offentlige til at ansætte udsatte borgere. Derudover vedtog Storbritannien i 2012 The Social Value Act, som opfordrer alle offentlige indkøbere til at integrere sociale hensyn i deres indkøb. Til at støtte implementeringen er der etableret et akademi til at udvikle de offentlige indkøberes kompetencer inden for socialt bevidst indkøb. På kort sigt anbefaler udvalget, at der skabes større klarhed i forhold til mulighederne for at inddrage sociale hensyn i offentlige indkøb, og at den samfundsmæssige effekt i højere grad indregnes. Det kan ske ved, at offentlige indkøbere uddannes i inddragelse af sociale hensyn ved offentlige indkøb, og at der stilles relevant vejledning til rådighed for indkøberne. Samtidigt bør kommunerne opfordres til at opdele relevante udbud i mindre udbud. Desuden bør offentlige indkøberes muligheder for at indregne samfundsmæssige effekter i forbindelse med offentlige indkøb styrkes eksempelvis gennem udarbejdelse af let tilgængelige cases og regneeksempler. Endelig anbefaler udvalget, at det nye EU udbudsdirektivs muligheder for at tage sociale hensyn, herunder tilgodese socialøkonomiske virksomheder og afknopning fra det offentlige vurderes nærmere af regeringens udvalg om dansk udbudslovgivning med henblik på at give ordregivere så fleksible muligheder som muligt uden væsentlig konkurrenceforvridning overfor almindelige virksomheder. På langt sigt anbefaler udvalget, at sociale hensyn kan bruges strategisk i forbindelse med offentlige indkøb. Et led i processen kan være at undersøge nærmere, hvordan sociale hensyn kan tænkes ind i udvalgte udbud fra SKI. Samlet vil disse tiltag bidrage til at sikre, at der på sigt bliver mulighed for at tage sociale hensyn i offentlige indkøb, og at flere socialøkonomiske virksomheder dermed får mulighed for at afsætte til og samarbejde med det offentlige om løsningen af samfundsmæssige udfordringer og opgaver. Offentlig prisfastsættelse Offentlige myndigheder sikrer gennemsigtighed i prisfastsættelsen af egne omkostninger. Udvalgets anbefaling vedrørende offentlig prisfastsættelse bygger på en vurdering af, at socialøkonomiske virksomheder ofte oplever, at det kan være vanskeligt at udfordre det offentliges egne tilbud, da prisfastsættelsen herpå ikke er tilstrækkelig gennemsigtig. Det skyldes blandt andet, at den offentlige sektor ikke har tradition for at beregne såkaldte aktivitetsbaserede omkostninger, hvor eksempelvis HR, vedligeholdelsesudgifter, revision og afskrivning indgår

141 På kort sigt anbefaler udvalget, at der gennemføres analyser af, hvordan gennemsigtigheden i det offentliges prisfastsættelse af opgaver kan sikres. Analyserne bør gennemføres i samarbejde med relevante offentlige aktører og bør fokusere på opgaver, der påtænkes at blive sendt udbud. Det skal bidrage til, at offentlige myndigheder generelt har transparente driftsbudgetter på egne aktiviteter og tilbud. Tiltaget vil styrke gennemsigtigheden i den offentlige prisfastsættelse og bidrage til, at socialøkonomiske virksomheder såvel som almindelige virksomheder i højere grad kan konkurrere med offentlige tilbud og afsætte egne serviceydelser og produkter til det offentlige

142 Generel bemærkning I kommissorium for Udvalget for Socialøkonomiske virksomheder fremhæves, at udmøntningen af eventuelle nye offentlige initiativer skal ske inden for ministeriernes eksisterende økonomiske rammer inklusiv de midler, der er afsat ved finanslovsaftalen. Udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet, Social-, Børne- og Integrationsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet må derfor tage forbehold for anbefalinger, hvor udmøntningen ikke vil kunne dækkes inden for dette

143 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 53 53

144 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder Udvalget for socialøkonomiske virksomheder bestod af følgende medlemmer: Formand, Mads Øvlisen, tidl. direktør i Novo Nordisk (udtrådt den 21. august 2013). Anne-Marie Meldgaard, bestyrelsesformand for Huset Venture Danmark Claus Skytt, afdelingsdirektør, Merkur Andelskasse Lars Hulgaard, professor, Roskilde Universitet (RUC) Lars Jannick Johansen, administrerende direktør, Den Sociale Kapitalfond Line Barfod, advokat, Foldschack & Forchhammer Mikkel Holmbäck, administrerende direktør, Glad Fonden Susanne Westhausen, direktør, Kooperationen Dorte Gram Nybroe, chefkonsulent, Dansk Industri (DI) Christian Sølyst, socialpolitisk konsulent, Landsorganisationen i Danmark (LO) Lone Johannsen, chefkonsulent, Kommunernes Landsforening (KL) Jon Thorlacius Krog, branchedirektør, Selveje Danmark og Dansk Erhverv Pernille Harden, kontorchef, Beskæftigelsesministeriet Anders Lynge Madsen, afdelingschef, Social-, Børne- og Integrationsministeriet Lisbet Dyerberg, erhvervsjuridisk direktør, Erhvervs- og Vækstministeriet Udvalgets sekretariat bestod ved rapportens aflevering af: Vicedirektør Anders Hoffmann, kontorchef Andrew Hjuler Crichton og chefkonsulent Sigrid Dahlerup. Specialkonsulent Anna Helene Mollerup, specialkonsulent Kasper Sengeløv fuldmægtig Marie Lehmann, fuldmægtig Ulrik Boe Kjeldsen, fuldmægtig Marie fjordside Lauridsen, fuldmægtig Sofie Østerkjærhuus Ulstrup, fuldmægtig Sophian Drif og fuldmægtig Isak Kornerup Houe. Det tværministerielle sekretariat bestod derudover af: Chefkonsulent Andreas Rahlp Hauptmann, fuldmægtig Jens Mølbjerg Lund Pedersen, fuldmægtig Berit Stengaard Olesen og fuldmægtig Katrine Stenild Petersen

145 Oversigt over appendikser 55 55

146 Appendiks Som tillæg til udvalgets anbefalingsrapport vedlægges følgende fire appendiks: Appendiks 1: Udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomiske virksomheder Udvalgets udkast til forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder Appendiks 2: Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Appendiks 3: Internationale erfaringer om socialøkonomi Internationale erfaringer om socialøkonomi Socialt entreprenørskab på verdens førende uddannelsesinstitutioner Appendiks 4: Gældende lovgivning med relevans for socialøkonomiske virksomheder Aktive tilbud og mentorstøtte i beskæftigelsesindsatsen Beskyttet beskæftigelse Juridiske rammer for afknopning fra det offentlige Udbudsreglerne og sociale hensyn i udbud 56 56

147 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finanslovsaftalen Rapporten er resultatet af udvalgets arbejde og indeholder en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan bidrage til at fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 57

148 Bilag: 1.5. Evaluering partnerskabsaftaler.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76280/14

149 Evaluering af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler om praktikpladser 1

150 Indhold 3 Resume 3 Indledning 4 Hvad er en partnerskabsaftale? 4 Den klassiske partnerskabsaftale 5 Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler 6 Kvalitative resultater 6 Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler 7 Nyt netværk 7 Praktikpladsindsats 9 Unge ledige svende 9 Oplysning og vejledning til folkeskolen 11 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen 11 Kvantitative resultater 12 Konklusion 13 Anbefalinger 14 Bilag 1 14 Bilag 2 2

151 Resume Denne evaluering omhandler de partnerskabsaftaler om praktikpladser, som Dansk Byggeri har indgået med flere kommuner i hele landet. Partnerskabsaftaler om praktikpladser er et frivilligt samarbejde mellem kommunens jobcenter, kommunens skole/børneforvaltning, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og Dansk Byggeri. Alle aktører er enige om, at en samlet indsats og et målrettet fokus på at skaffe flere praktikpladser til kommunens unge er yderst vigtigt, og skaber resultater. Oprettelsen af netværkene med partnerskabsaftalernes lokalt funderede aktører er yderst effektfuld og vurderes til at være den bedste sidegevinst ved praktikpladsarbejdet. Erfaringerne viser, at aktørerne sætter utrolig stor pris på det netværk, der er blevet skabt på tværs af kommunens afdelinger og organisationerne. Flere aktører mener, at det nyoprettede netværk er et decideret kompetenceløft, der giver værdi i deres daglige arbejde med hinanden. Der skabes nye samarbejdsformer på tværs mellem aktører, der i fællesskab følger kommunens unge fra grundskole til ungdomsuddannelse og i arbejde. Evalueringens anbefalinger til optimering af samarbejdet i nuværende og kommende partnerskabsaftaler omhandler bl.a., at der er behov for en projektleder, der kan sikre overblik, og at aftalte tiltag bliver gennemført. Der skal arbejdes på løbende kontakt og videndeling mellem partnerskabsaftalens arbejdsgrupper og styregruppe, ligesom erfaringsudveksling med aktører fra andre partnerskabsaftaler kan skabe grobund for nytænkning af tiltag. Derudover skal kontakten og mulighederne for matchning mellem de praktikpladssøgende og virksomhederne udvikles, så der kan skabes endnu flere praktikpladser. Indledning Dansk Byggeri mener, at partnerskabsaftalerne om praktikpladser er et godt alternativ til sociale klausuler. Partnerskabsaftalerne tager fat i al byggeaktiviteten i kommunen, og ikke kun den kommunalbestyrelsen sætter i gang, ligesom der igangsættes initiativer på hele skoleområdet, og gribes fat i problemstillinger, der går langt ud over de sociale klausulers område. Dansk Byggeri indgår kun partnerskabsaftaler med kommuner, der ikke gør brug af sociale klausuler. I kommuneaftalen for 2014 er partnerskabsaftaler sidestillet med sociale klausuler. Denne evaluering gør rede for de partnerskabsaftaler, der er indgået fra august 2010 til april 2013, og præsenterer resultater både kvalitativt og kvantitativt. Evalueringen beskriver således, hvordan partnerskabsaftalerne er udformet, hvordan parterne arbejder sammen, og hvilke resultater der kommer ud af tiltagene. Evalueringen sluttes af med anbefalinger til, hvordan nuværende og kommende partnerskabsaftaler kan optimeres. I august 2010 blev den første partnerskabsaftale indgået i Herlev Kommune. I de følgende år er der indtil videre indgået 20 partnerskabsaftaler i kommunerne, og stadig flere er på vej (Oversigt over de 20 kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri findes i bilag 1.) 3

152 Hvad er en partnerskabsaftale? En partnerskabsaftale er et frivilligt samarbejde mellem Dansk Byggeri, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskole og kommunen både skoleforvaltning og jobcenter og nogle steder også den lokale 3F-afdeling. Kommunen er ansvarlig for, at kommunens unge kommer i et uddannelsesforløb og senere i arbejde, UU har ansvar for at klæde de unge på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, erhvervsskolerne modtager elever fra kommunen og uddanner dem til arbejdsmarkedet, mens virksomhederne i sidste ende tager elever ind som lærlinge og ansætter svende. Partnerskabets aktører er tilsammen involveret i kommunens unge fra skolegang til arbejdsliv, hvorfor det er oplagt at lade samarbejdet strække sig over flere områder. Partnerskabsaftalens parter forpligter sig til at skabe praktikpladser til grundforløbselever og elever i skolepraktik på bygge- og anlægsindgangen. Langt de fleste partnerskabsaftaler har tre hovedindsatser, hvoraf det ene er praktikpladser, det andet er ledige svende og det tredje er oplysning, kendskab og motivation for erhvervsuddannelserne (målgruppen er skolerne, eleverne, forældrene og lærerne). Derudover prioriterer flere kommuner at gøre en indsats for at mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne, andre fokuserer på ekstra rådgivning om efteruddannelse, løntilskudsordninger og jobrotation, mens andre vægter udvikling af samarbejde og netværk mellem jobcenter, UU og erhvervsskolen højt. Partnerskabsaftalerne begrænser sig således ikke kun til at skaffe flere praktikpladser, men tager afsæt i flere beslægtede problemstillinger i kommunen og adskiller sig her kraftigt fra de sociale klausuler. Dansk Byggeri tror på, at den frivillige vej betaler sig fremfor tunge administrative udbudsbestemmelser på lærlingeområdet, og derfor indgår Dansk Byggeri ikke partnerskabsaftaler med kommuner, der gør brug af sociale klausuler på bygge og anlæg. Den klassiske partnerskabsaftale Den første partnerskabsaftale blev udviklet i samarbejde med Herlev Kommune, og startede i august Aftalen har dannet grundlag for udformningen af de fleste partnerskaber, der er lavet i resten af landet, dog med lokale forskelle i prioritering af indsatsområder og fremgangsmåder. I den klassiske partnerskabsaftale er der defineret følgende indsatsområder, hvortil de relevante aktører tilknyttes og samarbejder: 22 Matchning mellem praktikpladssøgende og virksomhed Metoden for praktikpladsindsatsen er planlagt fra starten, og kampagnens første skridt er et brev fra borgmesteren til alle kommunens bygge- og anlægsvirksomheder og/eller en annonce i den lokale avis, der opfordrer kommunens virksomheder til at tage del i partnerskabet og skaffe flere praktikpladser til kommunens unge. De praktikpladssøgende elever laver CV er med billede og beskrivelse af dem selv og deres interesser. Dansk Byggeri sender CV erne til medlemsvirksomheder i kommunen, og Dansk Byggeris regionsformand sender et brev til medlemsvirksomhederne i kommunen med en opfordring til at tage nogle af de praktiksøgende elever i lære. 2Nyuddannede 2 svende I partnerskabsaftalen aftales det at lave små events ved svendeprøverne, hvor lokale virksomheder kan møde de nyuddannede svende. Det aftales, at jobcentret sikrer relevante tilbud til svendene og rådgiver dem i jobsøgning. Samtidig samarbejder jobcentret og Dansk Byggeri om at skaffe de ledige svende en samtale i en af medlemsvirksomhederne i kommunen. 22 Udvikling af samarbejde på folkeskoleområdet Et nyt samarbejde på folkeskoleområdet skal øge kendskabet til erhvervsuddannelserne primært for grundskoleelever og folkeskolelærere. Der aftales at udvikle et forløb til folkeskolernes 8. klasser i fx matematik, der henlægges til den lokale erhvervsskole. Forløbet er et samarbejde mellem erhvervsskolen og folkeskolen, der sammen planlægger og 4

153 udfører undervisningen. Undervisningsmateriale som Byg Et Hus foreslås som eksempel på et undervisningsforløb. Derudover kan der arbejdes på at lave holdforløb for de skoletrætte elever i 8. og 9. klasse, fx to dage om ugen på erhvervsskolen. 10. klasseseleverne skal have et lignende undervisningstilbud på erhvervsskolen, der evt. kan motivere dem til at starte på en erhvervsuddannelse. 22 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Det udvidede samarbejde mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen skal hjælpe unge mellem år, der henvender sig i jobcentret eller hos UU. I aftalen står der, at UU skal gøre en ekstra indsat for de unge og vejlede dem i deres uddannelsesmuligheder og motivere dem til en uddannelse. UU-vejlederne og jobcentermedarbejdernes kendskab til erhvervsuddannelserne skal derfor øges, så de kan give en kvalificeret vejledning til de unge. Unge, der har bestået et grundforløb på bygge- og anlæg, kan hjælpes videre gennem Dansk Byggeri, og dem der ikke har gennemført et grundforløb, kan motiveres til det. Andre typer partnerskaber og samarbejdsaftaler Dansk Byggeri indgik i 2011 en partnerskabsaftale med BL - Danmarks Almene Boliger, der fokuserer på at skabe dialog mellem boligorganisationer og byggevirksomheder. Byggevirksomheder, der udfører opgaver i de almene boligområder, skal forsøge at oprette og bevare praktikpladser og bruge lokal uudnyttet arbejdskraft på projekterne, bl.a. gennem løntilskud eller virksomhedspraktik. Partnerskabsaftalerne er på nuværende tidspunkt udbredt til 36 byggesager, men det har endnu ikke resulteret i praktikpladser, da byggeprojekterne ikke er igangsat. BL oplever, at deres medlemmer er meget positive overfor et partnerskab om at skabe lokale praktikpladser, og entreprenørerne vil gerne indgå i samarbejdet og uddanne lokale unge og benytte lokal arbejdskraft. På BLs hjemmeside kan boligforeningerne blive rådgivet om udformningen af et partnerskab, relevante samarbejdspartnere og en oversigt over, hvilke boligorganisationer der har indgået partnerskaber. Dansk Byggeri og entreprenørerne på Metrobyggeriet indgik i 2011 en partnerskabsaftale, der skulle sikre, at der blev skabt praktikpladser på byggeriet af Cityringen frem til I aftalen er der sat det mål, at 5-7 % af de timelønnede på metrobyggeriet skal være lærlinge. I maj 2013 var der indgået 10 uddannelsesaftaler, og det forventes, at der i sommeren 2013 bliver underskrevet yderligere 6 uddannelsesaftaler. Partnerskabet har haft mange problemer i op- startsfasen, og det har været tidskrævende at få et tillidsfuldt netværk op at køre mellem CMT, Metroselskabet, alle de udenlandske underentreprenører, en konsulent fra Byggeriets Uddannelser og en konsulent fra Den Regionale Praktikpladsenhed. Netværket er nu etableret, og alle virksomheder får besøg af konsulenterne, der fortæller om de danske erhvervsuddannelsers opbygning og forløb, ligesom de fortæller om muligheder for forskellige typer af uddannelsesaftaler. CMT har sagt god for de to konsulenter og bakker fuldstændig op om partnerskabsaftalen, hvilket gør de udenlandske virksomheder trygge ved at få besøg af de to konsulenter, og alle virksomheder er åbne for en snak om godkendelse til at tage lærlinge i virksomheden. Boring af tunnellerne er endnu ikke påbegyndt, og det er begrænset, hvor mange praktikpladser der kan skabes ved byggepladsklargøring. Mange af de udenlandske firmaer er meget specialiserede, og flere er hyret ind til at løse opgaver med en varighed på 1-2 måneder. I mange tilfælde er det derfor ikke muligt at lave en uddannelsesaftale til en elev, da firmaet er tilknyttet byggeriet i meget kort tid. Når boringerne først begynder, og der skal bygges nye metrostationer, mener den tilknyttede konsulent fra Byggeriets Uddannelser, at der vil være langt bedre vilkår for at ansætte lærlinge hos flere af underentreprenørerne. 5

154 Kvalitative resultater Evalueringens kvalitative del stammer hovedsageligt fra interviews af aktører i seks partnerskabsaftaler, der er vurderet repræsentative for alle de indgåede partnerskabsaftaler. De seks partnerskabsaftaler er: Lyngby-Taarbæk, Herlev, Brøndby, Vejle, Varde og Roskilde. I de seks kommuner er der udført interviews over telefon og via mailkorrespondance. Der er spurgt ind til ansvarsfordeling, samarbejdsformer, tiltag, resultater og forslag til videreudvikling og effektivisering af partnerskabsaftalerne. Se oversigt over interviewede i bilag 2. Samarbejde og arbejdsproces i partnerskabsaftaler Samarbejdet varierer i form og indhold, men alle partnerskabsaftaler består af de samme aktører; Dansk Byggeri, erhvervsskolen, UU og kommunen i form af jobcenter og skoleforvaltning. I nogle kommuner er den lokale 3F-afdeling også en del af aftalen. Der er typisk oprettet en styregruppe, hvori de store linjer i forløbet fastlægges, mens arbejdsgrupper eller projektgrupper fokuserer på et eller flere af partnerskabsaftalens indsatsområder, og holder styregruppen orienteret. Styregruppens sekretariatsfunktion ligger typisk i kommunen, men der er ingen egentlig projektlederrolle, hvilket et par af de interviewede efterspørger. I nogle partnerskaber skrives det ind i aftalen, hvor tit parterne skal mødes, fx hvert kvartal eller to gange om året, mens andre ikke fastsætter mødeaktiviteten. Langt de fleste interviewede parter mener, at opdelingen i arbejdsgrupper er effektiv, mens et par stykker samtidig ytrer ønske om større udveksling af informationer på tværs af arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppernes sammensætning fordeles naturligt efter deres formål, og består typisk af to eller tre parter, der har jævnlig kontakt og arbejder direkte sammen. Nogle af de interviewede mener, at rollefordeling og ansvarsområder er for løst defineret, og de savner en styring af tiltag og processer. De mener, at det er for tidskrævende at være ansvarlig for tiltag, og det tager tid fra andre arbejdsopgaver i det daglige. I nogle kommuner kan det være svært at få fulgt op på de aftalte aktiviteter og opretholde det store overblik. Oplysninger, om hvilke elever der mangler en praktikplads, skal hentes fra både UU, jobcenteret og erhvervsskolen, hvilket er tidskrævende data at indsamle og opdatere i de fleste kommuner. I Høje-Taastrup Kommune er det sat i system således, at UU, jobcenter og erhvervsskole alle indsender deres data en måned før hvert styregruppemøde. På den måde er de sikre på at have oplysninger om alle praktikpladssøgende elever med på styregruppemødet. Stort set alle de interviewede ønsker, at der indsamles data på, hvor mange praktikpladser der skabes gennem partnerskabsaftalerne, men der er stor uenighed om, hvem der skal være ansvarlig for at indsamle data på dette. Det ser ud til, at der ikke er nogen, der har aftalt fra starten, hvem der løfter opgaven, og langt de fleste tror, at Dansk Byggeri eller erhvervsskolen følger elevernes færden. 6

155 Nyt netværk Alle de interviewede udtrykker yderst stor tilfredshed med det netværk, der er skabt gennem partnerskabsaftalerne, og nogle omtaler udbyttet som et decideret kompetenceløft. Større kendskab til hinandens arbejdsområder, fagkundskaber og arbejdsgange skaber grundlag for et værdifuldt netværk, som de interviewede vurderer til at være en af de største gevinster ved partnerskaberne. Parterne taler sammen ud fra deres daglige arbejde og erfaringer, og diskuterer idéer og problemstillinger med mennesker, som de deler berøringsflader med, og det fælles nye læringsrum værdsætter de fleste i meget høj grad. De fleste interviewede siger, at netværkets fordele rækker ud over partnerskabsaftalernes rammer, og kommer dem til gode i deres daglige arbejde, da de personlige relationer gør det langt mindre formelt for parterne at tage kontakt til hinanden på tværs af institutioner, forvaltninger og organisationer. Der er stor enighed om, at det er de relevante parter, der er samlet i partnerskabsaftalen, og at de tilsammen burde kunne løse praktikpladsproblemet. På baggrund af erfaringerne med de indgåede partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri opretter flere kommuner lignende netværk med arbejdsgiverorganisationer og uddannelsesinstitutioner indenfor handel, metal, kontor og sundhed for at brede praktikpladsindsatsen ud og hjælpe endnu flere af kommunens unge videre med uddannelse eller arbejde. Flere af partnerskabet aktører som UU, erhvervsskolen og Dansk Byggeri deltager i mange af de samme møder i forskellige partnerskabskommuner, hvorfor det er foreslået at slå nogle af partnerskaberne sammen. De fleste interviewede synes, at det er en god idé at flere kloge hoveder samles, og praktikpladsmulighederne samtidig øges. Men flere af de interviewede har også betænkeligheder ved, hvordan samarbejdsformen skal være, og hvem der skal være tovholder i en større kreds. Partnerskabsaftalernes forankring i lokalområdet er rigtig vigtig for de interviewede, og derfor er flere bange for, at en sammenlægning af flere partnerskabsaftaler ikke vil kunne kopiere det tætte netværk, der dannes indenfor kommunegrænserne. På den københavnske vestegn arbejder de på at lade UU være tovholder på flere partnerskabsaftaler, så de kan lave arrangementer for flere elever på én gang for flere kommuner med partnerskabsaftaler. Praktikpladsindsats Indsatsen for at skabe flere praktikpladser for elever på grundforløb og elever i skolepraktik gribes forskelligt an, alt efter problemets omfang i kommunen. I flere af de jyske kommuner er det knapt så svært at finde praktikpladser til de unge, og der er tradition for, at erhvervsskolerne selv ringer rundt til de lokale virksomheder og håndværksforeninger, og skaber praktikpladser ad den vej. Der bliver derfor ikke udformet CV er, udsendt brev fra regionsformanden eller lavet matchningarrangementer, da de eksisterende lokale arbejdsgange virker udmærket i forvejen. I kommuner, hvor praktikpladsproblemet hurtigt er løst, bruges kræfterne i stedet på de andre indsatsområder i partnerskabsaftalen. I kommuner, hvor det er svært at skabe praktikpladser, sættes der kraftigere ind med presse og informationsarbejde. Her bruges modellen fra Herlev Kommune, hvor der sendes brev og/eller indrykkes annoncer fra borgmesteren, der sendes brev ud fra Dansk Byggeris regionsformand, og de praktikpladssøgende elever laver CV er i samarbejde med erhvervsskolen og evt. UU, som sendes ud til Dansk Byggeris medlemsvirksomheder. I nogle kommuner bliver CV erne sendt ud til alle medlemsvirksomheder indenfor kommunegrænsen. Men i flere kommuner sendes CV erne målrettet ud til medlemsvirksomheder, der passer til elevernes fag. Erhvervsskolen, UU og jobcenter modtager oplysninger om, 7

156 hvilke elever der er matchet med hvilke virksomheder med henblik på en personlig opfølgning fra eleven. Flere af de interviewede så gerne, at Dansk Byggeri holder styr på, om virksomhederne kontakter eleverne, og om de får åbnet posten og læst CV erne. Resultaterne af de udsendte CV er er tvivlsomme, da der sjældent er nogen, der modtager feedback, efter CV erne er sendt ud til virksomhederne. Selvom flere elever har fået praktikplads i en af de virksomheder, der har modtaget deres CV, er det ikke nødvendigvis på grund af CV et. Det har bl.a. været fordi, eleven tidligere har været i virksomhedspraktik i virksomheden, eller en faglærer på skolen har anbefalet eleven direkte til virksomheden. I de adspurgte medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri siger flere, at CV erne er en god idé, men det er ofte den personlige kontakt, der giver mestrene et indtryk af eleven. Nogle mestre mener, at et CV med fritidsinteresser er ligegyldigt, mens andre synes, at det fortæller noget om den unges selvstændighed og villighed til at lære, når de har erfaring fra et fritidsarbejde. Virksomhederne fortæller, at de ofte kender lærerne på erhvervsskolerne, og tit ringer de til vedkommende, når de mangler lærlinge, og omvendt opsøger erhvervsskolen virksomhederne, når de står med en elev, der mangler praktikplads. I partnerskabet i Brøndby Kommune mener flere, at arbejdet med CV erne er rigtig nyttigt til at gøre eleverne bevidste om deres egne kompetencer og talenter. UU og erhvervsskolen klæder samtidig eleverne på til samtaler med mestre, og hjælper dem til at præsentere sig selv bedst muligt. Flere fra erhvervsskolerne synes, at det er lidt uretfærdigt, at det kun er nogle elever, der modtager den ekstra hjælp, udelukkende fordi de bor på den rigtige side af kommunegrænsen. De synes, at det er ineffektivt at bruge så meget tid på forholdsvis få elever ud af en hel klasse, og kunne godt tænke sig at brede modellen ud til alle skolens praktikpladssøgende elever og/eller pulje eleverne sammen to gange om året, når grundforløbene afsluttes. Flere udtrykker bekymring for, at CV er som henvendelsesform hurtigt kan miste sin nyhedsværdi hos virksomhederne, og der derfor skal tænkes i nye metoder til virksomhedskontakt. Selvom CV erne muligvis ikke skaffer de fleste praktikpladser, så er CV erne en del af den generelle italesættelse af partnerskabsaftalen og personificering af de praktikpladssøgende unge. Præsentationen af den unge gennem tekst og billede på CV et gør praktikpladsproblemet utrolig konkret, lokalt og personligt i forhold til en nøgtern liste med navne på praktikpladsøgende elever. En af de interviewede forslår, at en medarbejder på erhvervsskolen bliver kontaktperson på alle CV erne og modtager al henvendelse, der kommer på baggrund af CV erne. På den måde kan kontaktpersonen holde styr på, hvem der henvender sig og følge op på, om den enkelte elev får en praktikplads. Flere af de interviewede kunne godt tænke sig, at det var dem, som kendte eleverne, der matchede eleverne med virksomhederne, men hvordan det skal gøres, er der ingen forslag til. Udover indsatsen med CV erne er der i flere partnerskabsaftaler afholdt arrangementer, hvor lærlingene har mulighed for at møde de lokale virksomheder. Arrangementerne er lokaliseret på erhvervsskolen, og indeholder et fagligt element, der skal lokke mestrene til. Det er emner som tekniske hjælpemidler eller andet fagligt relevant, der skal danne rammen om et møde mellem mestrene og lærlingene. Nogle af disse arrangementer har ført til uddannelsesaftaler. 8

157 Unge ledige svende Dette indsatsområde er i flere kommuner blevet udskudt, fordi de andre indsatsområder har fået førsteprioritet. I de fleste partnerskabsaftaler er det vedtaget, at der skal udvikles rådgivningsforløb, skaffes samtaler og tilbydes efteruddannelse til de ledige svende, men indsatsområdet ligger stille i mange kommuner. Der er dog enkelte kommuner, fx i Høje-Taastrup og Roskilde, der i samarbejde med Dansk Byggeri har taget fat på indsatsområdet ved at sætte samtaler i stand hos medlemsvirksomheder i lokalområdet og udforme kampagner for svendene blandt de lokale virksomheder. Ved fornyelse af Herlevs partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er de unge ledige svende blevet et opprioriteret indsatsområde i partnerskabsaftalen. Oplysning og vejledning til folkeskolen Størstedelen af de interviewede synes, at samarbejdet mellem UU, erhvervsskole og skoleforvaltningen er utrolig godt, fordi overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse sættes i fokus og vejledning og oplysning til elever, forældre og lærere er topprioritet. Især er kontakten mellem erhvervsskole og folkeskole udbytterig for de unge, men i høj grad også for lærerne på hhv. erhvervsskole og folkeskole. Gennem partnerskabsaftalen i Vejle Kommune er det nu blevet obligatorisk for alle 7. klasser at besøge den lokale erhvervsskole, hvor de bliver vist rundt på skolen og på værkstederne. Elever i 8. klasse får besøg af en lærer fra erhvervsskolen, der fortæller dem om de mange forskellige indgange og muligheder på erhvervsuddannelserne, inden de skal vælge, hvilke ungdomsuddannelser de vil besøge i et obligatorisk introduktionsforløb/brobygning. I Vejle Kommune er der yderligere indgået aftale om, at 12 af kommunens 3. klasser starter på et forløb over fire skoleår kaldet Byg et Hus i samarbejde med erhvervsskolen. Byg et Hus -forløbet er bygget op om fagligt indhold, og gennem undervisningen bliver eleverne og ikke mindst lærerne klogere på byggebranchens uddannelses- og karrieremuligheder. Eleverne skal både lave praktiske byggeopgaver og modtage undervisning i emner indenfor byggebranchen, der tager udgangspunkt i byggeriet af et hus og derigennem i de forskellige faser og de involverede håndværksgrupper. At der er 12 klasser, der følger Byg et Hus, er et direkte resultat af partnerskabsaftalen i Vejle, da vejledningsindsats generelt sjældent bliver igangsat så tidligt i skolegangen. I Roskilde Kommune er motivationsarbejdet i folkeskolen ligeledes bygget op omkring undervisningsmaterialet i Byg et Hus. I Herlev er et lignende initiativ igangsat i en stor og en lille model. I den store model følger en gruppe 8. klasseelever et lokalt byggeprojekt på tæt hold, og inddrager byggeriet i deres undervisning i matematik, samfundsfag og dansk. Derudover samarbejder de med den lokale erhvervsskole om at afprøve praktiske byggeprojekter på erhvervsskolen. Eleverne i folkeskolen møder gennem forløbet eleverne på erhvervsskolen, og får et indblik i deres hverdag og deres forskellige uddannelser. Den store model løber over et helt skoleår. Den lille model er udviklet af Dansk Byggeri, og omfatter fire besøg på et bygge- eller anlægsprojekt, der planlægges af skole og virksomhed i fællesskab. Dansk Byggeri har i partnerskabsaftalen i Herlev udviklet materialet Skolen på byggepladsen til inspiration til forløbet, der handler om bygge- og anlægsbranchen, uddannelses- og karrieremuligheder, byggeprocesser og sikkerhed og arbejdsmiljø. 9

158 I Herlev har de afholdt et seminar på erhvervsskolen for folkeskolelærerne, hvor en direktør fra en medlemsvirksomhed i Dansk Byggeri gav et oplæg om hans egen vej fra ung tømrer til direktør i et stort firma. Gennem de gode fortællinger og gode eksempler får skolelærerne nogle alternative vinkler at sætte på erhvervsuddannelsernes muligheder, og erfarer samtidig, hvilke kompetencer en erhvervsuddannelse indenfor bygge og anlæg kræver. Erhvervsskolen synes, at seminaret var ganske vellykket, og dialogen med skolelærerne var utrolig god og udbytterig. I Lyngby-Taarbæk kommune arbejder de med idéen om at udbrede forløbet, så endnu flere klasser fra flere skoler kan deltage og samles til én stor afsluttende konkurrence. De er klar over, at sådanne forløb bliver nødt til at være lettilgængelige og kræve meget lidt planlægning fra skolelærerens side, før de vil sætte tid af og deltage i et sådan forløb, hvorfor en samlet kommunal indsats måske skal politisk besluttes. Nogle af de interviewede parter vil gerne kopiere idéen og lade eleverne udvikle deres egen uddannelsesmesse om erhvervsuddannelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune blev det besluttet at lave en innovationsuge for 7.klasser fordelt på tre af kommunens skoler. Gennem workshops skulle eleverne lære om de forskellige erhvervsuddannelser, indgange og uddannelsesforløb. Derudover skulle de arbejde med innovation, kampagneudvikling, mediebrug og målgrupper. Elevernes store opgave var at udvikle en kampagne for en erhvervsuddannelse på tre dage til en målgruppe på 7.-9.klasselever. Ugen blev sluttet af med en stor uddannelsesmesse i den lokale sportshal, hvor elevgrupperne præsenterede deres kampagner for hinanden og for dommerpanelet, der bestod af borgmesteren, Dansk Byggeri og lokale erhvervsdrivende. Den vindende gruppe havde lavet en kampagne for den nye eux-uddannelse, der ifølge dem slog to fluer med et smæk. Vindergruppen vandt en tur til DM i Skills 2013 i Aarhus for hele klassen. Både UU og skolerne var rigtig glade for innovationsugen, der gav masser af ny viden til eleverne og til lærerne. De havde gerne set, at elevernes forældre kunne inddrages i arbejdet og få del i elevernes nyerhvervede viden. Partnerskabsaftalerne har fået flere kommuner til at opprioritere deltagelse i folkeskolekonkurrencer og besøg til DM i Skills, da det er en oplagt mulighed for at blive klogere på erhvervsuddannelserne. Gennem partnerskabsaftalen i Brøndby har UU afholdt informationsmøder for klasseelever og for tosprogede elever og deres forældre. For eleverne i klasse blev informationsmødet holdt om eftermiddagen, og eleverne kunne gå rundt mellem boder, hvor der stod lærere fra forskellige ungdomsuddannelser og fortalte om uddannelserne. Mødet for de tosprogede elever og deres forældre startede med at de mødtes på folkeskolen, og blev kørt i bus hen til den lokale erhvervsskole. UU kunne godt forestille sig, at flere af UUs forældremøder blev afholdt på uddannelsesinstitutionerne, da det giver forældrene en mulighed for at se skolerne, og blive oplyst om de forskellige uddannelsesmuligheder. 10

159 Udvidet samarbejde med UU, jobcenteret og erhvervsskolen Flere af de interviewede fra erhvervsskolerne vil meget gerne have UU-vejlederne ud på erhvervsskolerne og gøre dem klogere på, hvilke kompetencer der skal til for at tage en erhvervsuddannelse på bygge- og anlægsindgangen. I Herlev har UU-vejlederne været i praktik på erhvervsskolen, og er blevet klogere på de kompetencer, eleverne har brug for fra folkeskolen, før de begynder på en byggefaglig erhvervsuddannelse. Jobcentrets medarbejdere har også besøgt erhvervsskolen, og er blevet grundigt indført i uddannelsernes indhold og erhvervsuddannelsernes krav til eleverne. Der skal nu udvikles en struktur, der kan videreudvikle samarbejdet mellem UU, jobcenter og erhvervsskole. Kvantitative resultater Som de kvalitative resultater påpeger, er det altså ikke muligt at afgøre om en uddannelsesaftale er indgået som resultat af partnerskabsaftalen eller af andre omstændigheder, eftersom der ikke er nogen, der løbende har fulgt og registreret de praktikpladssøgende elever gennem systemet. Det er aftalt i partnerskaberne, at alle indgåede uddannelsesaftaler tæller med i opgørelsen, hvis de er indgået indenfor partnerskabsperioden. Det har ikke været muligt at hente retvisende tal direkte fra skolernes registreringssystem Easy-P, hvorfor evalueringens tal er trukket fra Undervisningsministeriets Databank. I tabellen vises antal indgåede uddannelsesaftaler for de kommuner, hvor partnerskabsaftalen har været i gang i mindst et år. Det er for usikkert at trække tal på perioder under et år, og derfor er der kun medtaget resultater fra 8 kommuner. Vær opmærksom på, at tidsperioderne er forskellige for kommunerne. Kommune Tidsperiode med partnerskabsaftale Antal uddannelsesaftaler Herlev 3kv2010-2kv Lyngby-Taarbæk 3kv2011-2kv Brøndby 3kv2011-2kv Høje-Taastrup 4kv2011-2kv Roskilde 1kv2012-2kv Vejle 2kv2012-2kv Gentofte 2kv2012-2kv Vejen 2kv2012-2kv Tal for indgåede uddannelsesaftaler er hentet fra Undervisningsministeriets Databank i kvartalsperioder Der er indhentet tal fra uddannelser under følgende faglige udvalg: 22 Det faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukktørfaget 22 Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget 22 Det faglige Fællesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse 22 Snedkerfagets Fællesudvalg 22 Bygningsmaler (del af Malerfagets faglige Fællesudvalg) 11

160 Det er problematisk at lave en sammenlignende analyse af antal indgåede uddannelsesaftaler inden indgåelse af en partnerskabsaftale og antal indgåede uddannelsesaftaler i en periode med en partnerskabsaftale altså en før og efter -analyse, der tager højde for udvikling. Der er flere forhold, der kan påvirke antallet af indgåede uddannelsesaftaler, heriblandt skiftende konjunkturer, byggeaktivitet i lokalområdet, sæson og ophør af praktikpladspræmie, hvorfor det er vanskeligt at måle den præcise effekt af partnerskabsaftalerne på dette. I denne evaluering har det derfor kun været muligt at kortlægge, hvor mange uddannelsesaftaler der er indgået af borgere i kommunen indenfor partnerskabsaftalens varighed. Konklusion I alle de kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, er der skabt praktikpladser. Antallet af nye uddannelsesaftaler varierer og afhænger af mange faktorer, fx hvor mange elever, der søger, og hvor stor byggeaktivitet der er i kommunen. Det er derfor vanskeligt præcist at måle partnerskabsaftalernes effekt på antal indgåede uddannelsesaftaler. Det er ikke muligt at afklare, hvilke tiltag der virker bedst, hvorfor det på nuværende tidspunkt må konkluderes, at det fælles målrettede fokus, italesættelsen af praktikpladsproblemet på tværs og det yderst værdifulde netværk mellem aktørerne tilsammen skaber flere praktikpladser. Samarbejdet mellem UU, erhvervsskoler og grundskoler virker rigtig godt, og i flere af partnerskaberne lykkedes det at skabe arrangementer, der giver grundskoleelever, deres skolelærere og også UU-vejlederne et indblik i bygge- og anlægsbranchens uddannelsesmuligheder det er en klar optimering af uddannelsesvejledningen, der sikrer, at de unge kan tage et velovervejet og kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. 12

161 Anbefalinger De udførte interviews har affødt nogle klare anbefalinger til optimering af proces og tiltag i de kommende og eksisterende partnerskabsaftaler: 22 Da partnerskabsaftalerne dækker over flere indsatsområder, er det en fordel, at der tilknyttes en form for projektleder, der kan sørge for at alle parter holdes til ilden, og de aftalte tiltag bliver igangsat og udført på alle indsatsområder. 22 Indsamling af oplysninger om praktikpladssøgende elever skal systematiseres og koordineres mellem UU, jobcentret og erhvervsskolen så oplysningerne er opdateret. 22 Registrering af resultater er yderst vigtig for at holde styr på, om aftalens målsætninger opfyldes, og hvilken effekt tiltagene har. Det er nødvendigt at beslutte fra aftalens start, hvem der har ansvar for at registrere og dokumentere de forskellige tiltag. 22 Løbende kontakt og møder i både arbejdsgrupper og styregruppe styrker samarbejdet markant. 22 En af de interviewede foreslår større inddragelse af virksomhederne ved at invitere en eller flere virksomhedsrepræsentanter fra lokalområdet med i partnerskabsaftalens styregruppe. 22 CV erne kunne have en kontaktperson, der modtager alle henvendelser, der er genereret af CV erne. Nogle mener, at det giver mulighed for at kontaktpersonen kan følge op på, om eleverne og virksomhederne mødes, og hvilken effekt CV erne har. 22 Flere gør opmærksomme på, at hvis partnerskabsaftalerne skal forblive interessante og fange virksomhedernes interesse, skal virksomhedskontakten ikke kun bestå af elevernes CV er. Både virksomheder og erhvervsskoler mener, at det er den menneskelige kontakt og relation, der giver praktikpladser - så der skal skabes et rum eller en metode for dette. 22 Ønsket om en mere direkte og personlig matchning af elever og virksomheder kan kun løftes af de parter, der kender eleverne. Der kunne være en lærer fra erhvervsskolen, der blev klædt på til at tage ud til virksomheder og forklare om de forskellige typer af uddannelsesaftaler og samtidig få en fornemmelse af, hvilken type elev der kunne passe ind i den pågældende virksomhed og derved skabe det bedste match. 13

162 Bilag 1 Oversigt over kommuner, der har indgået en partnerskabsaftale om praktikpladser med Dansk Byggeri: 22 Brøndby 22 Gentofte 22 Greve 22 Herlev 22 Herning 22 Holstebro 22 Høje-Taastrup 22 Ikast-Brande 22 Ishøj 22 Lyngby-Taarbæk 22 Norddjurs 22 Randers 22 Ringkøbing-Skjern 22 Roskilde 22 Skive 22 Struer 22 Vallensbæk 22 Varde 22 Vejen 22 Vejle Bilag 2 Følgende personer har bidraget til evalueringen gennem telefoninterview og skriftlige input: 22 Anette Fuglkjær, EUC Vest (Telefoninterview) 22 Anne Haarløv, jobcenterchef Roskilde (Telefoninterview) 22 Bent Iversen, Jobcenter Vejle (Telefoninterview) 22 Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef Brøndby (Skriftligt bidrag) 22 Erik Sønderlev, UU:center Syd (Telefoninterview) 22 Helle Top Nielsen, Roskilde Tekniske Skole (Telefoninterview) 22 Henrik Højmand, fra virksomheden Juul og Nielsen A/S (Telefoninterview) 22 Henrik Michael Nielsen, leder UU-Varde (Telefoninterview) 22 Jack Christensen, Børneforvaltningen, Brøndby (Skriftligt bidrag) 22 Kenneth Brandt, ungdomsskoleleder, 10. klassecenter, Lyngby-Taarbæk (Telefoninterview) 22 Klaus Mønster, leder KTS Marielundvej (Telefoninterview) 22 Lisbeth Møller Kristensen, Kultur- og fritidsafdelingen, Herlev (Telefoninterview) 22 Morten Liisberg, virksomhedsejer, Tømrer- og snedkermester (Telefoninterview) 22 Per Sørensen, fra virksomheden NHH A/S (Telefon- interview) 22 Sebastian Jensen, faglærer KTS Tæbyvej (Telefoninterview) 22 Steen Hansen, leder UU-Nord (Telefoninterview) 22 Rikke Lønne, udviklingskonsulent i BL Danmarks Almene Boliger (Telefoninterview) 22 Tue Eskildsen, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser (Telefoninterview) Regionskonsulenter i Dansk Byggeri: 22 Niels Tolstrup, Dansk Byggeri 22 Steen Høygaard, Dansk Byggeri 22 Peter Houmann Wagner, Dansk Byggeri 22 Mads Peter Gede, Dansk Byggeri 22 Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri 14

163 Redaktion: Helene Høj, projektmedarbejder i Dansk Byggeri hhj@danskbyggeri.dk. Opsætning: Ditte Brøndum/Dansk Byggeri. Foto: Marie Holm Mathiasen. September

164 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon , September 2013

165 Bilag: 1.7. Beslutningsprotokol fra arbejdsmarkedsudvalgets møde vedr. forslag til særlige indsatsområdet i Beskæfttigelsesplanen 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77551/14

166

167

168

169 Bilag: 4.1. AU budgetopfølgning pr ultimo maj 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77761/14

170 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 511,2-12,1 Overførte driftsmidler 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 524,2 512,1-12,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 523,2 0,1 523,3 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 0,9 0,9 0,0 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. 1

171 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo maj 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser Jobcenter Norddjurs 505,3 179,8 494,4-10,9 Montagen 1,3 0,6 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,2 0,7 2,2 0,0 Seniorjob 8,6 4,7 7,3-1,3 UU-Djursland 5,0 2,1 5,1 0,1 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,0 0,9 0,0 I alt 523,3 188,0 511,2-12,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,7 0,7 0,0 0,9 0,9 0,0 På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU- Djursland med 0,7 mio. kr. Det forventes, at det overførte beløb forbruges i

172 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af borgere i forsørgelse har ligget på omkring fuldtidspersoner i første kvartal af 2014, men er i april og maj faldet til hhv og fuldtidspersoner. Efterregistrering af sygedagpengemodtagere kan dog betyde, at de seneste tal kan stige lidt. Tallene for 2014 ligger dog fortsat under det forventede gennemsnit for hele 2014 på helårspersoner. 3

173 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. på jobcenter området. Afvigelser* (Mio. kr.) Forsikrede ledige - forsørgelse -4,0 Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 6,1 Kontant- og uddannelseshjælp - forsørgelse 6,0 Integration - forsørgelse 3,1 Førtidspension -8,0 Ressourceforløb - forsørgelse -5,0 Revalidering og forrevalidering - forsørgelse -1,0 Ledighedsydelse - forsørgelse -3,3 Sociale formål -1,2 Øvrig drift og indsats -3,6 Jobcenter området i alt -10, Effekt på 2015 og overslagsår Bemærkning I det følgende beskrives afvigelserne på jobcenter området. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. 4

174 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 92,4 88,4-4,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Budgetforudsætningen ligger på fuldtidspersoner. Gennemsnittet for perioden januar til maj ligger ca. 50 fuldtidspersoner under. Holder dette for resten af året vil det betyde et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. På baggrund af antal personer til og med maj skønnes, at der vil være et lavere antal helårspersoner end budgetteret. Omfanget vil dog afhænge af udviklingen i andet halvår af 2014, hvor det vil være afgørende hvornår og i hvilket omgang, der sker en stigning antallet af forsikrede ledige på dagpenge. 5

175 Ifølge seneste Økonomiske Redegørelse fra maj 2014 så forventer regeringen, at væksten i dansk økonomi vil tage til, og at beskæftigelsesmulighederne vil forbedres. I takt med øget beskæftigelse ventes ledigheden at aftage yderligere gennem 2014 og 2015 og skønnes at udgøre omkring personer i 2015 mod personer i Området for de forsikrede ledige finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning således, at der vil være afløbsudgifter i Ordningen indebærer at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014 som gradvist udfases frem mod sommeren De økonomiske konsekvenser af aftalen har ikke været forhandlet med KL, og der er i 2014 ikke budgettet med udgifter til hhv. uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats viser, at der i 2013 var i alt 52 fuldtidspersoner på uddannelsesydelse. I de tre første måneder af 2014 har været hhv. 72, 56 og 39 fuldtidspersoner på uddannelsesydelse svarende til et gennemsnit på 56 fuldtidspersoner. Der er ingen data for personer på arbejdsmarkedsydelse i jobindsats. Det vurderes, at i takt med at uddannelsesydelsen udfases, så vil der ske en stigning i personer på arbejdsmarkedsydelse. Det skønnes, at der i 2014 vil være omkring 60 helårspersoner fordelt på uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende til en udgift til forsørgelse og drift på ca. 6,1 mio. kr. Da der ikke er budgetteret med udgifter på området kan der forventes en merudgift på 6,1 mio. kr. 6

176 Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 6,1 6,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed, at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 80,6 86,6 6,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

177 Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har i første måneder af 2014 ligget stabilt på mellem og fuldtidspersoner. Antallet ligger fortsat over det forventede gennemsnit for 2014 på 985 fuldtidspersoner. Det forventes, at antal personer på kontant- og uddannelseshjælp vil stige svagt resten af med ca. 85 personer mere end i maj. Skønnet baserer sig på at der på landsplan er en generel stigning af antallet af borgere på kontanthjælp. På baggrund af budgetopfølgningen skønnes et antal på helårspersoner i 2014, hvilket er 105 flere end oprindeligt forudsat svarende til en merudgift på 6,0 mio. kr. Ifølge tal fra jobindsats så var der for hele landet en stigning i helårspersoner på kontanthjælp på 6,9 pct. fra 2012 til Stigningen var i Norddjurs Kommune på 11,5 pct. På baggrund af opfølgningen forventes en fortsat stigning i personer på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune i Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra 2 til 4 LAB-målgrupper. 8

178 I perioden januar til maj 2014 er der registreret i alt fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser den månedlige fordelingen på de 4 nye LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp 500 fuldtidspersoner Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) jan feb mar apr maj Kontanthjælpsreformen medfører en række ændringer i ydelser og satser både for unge under 30 år uden uddannelse og for voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I lovforslaget forventes reformen at medføre mindreudgifter til forsørgelse på 720,4 mio. kr. i 2014, stigende i overslagsårene. 9

179 Integration 100 Integration 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Integration Nettodrift (mio.kr.) korr, budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 3,1 6,2 3,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i de første måneder af 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året på 44 helårspersoner. Udviklingen vil til dels afhænge af den kommunale kvote på området. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammeførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. 10

180 På baggrund af antal fuldtidspersoner i årets første måneder samt stigningen i den kommunale kvote skønnes at 85 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet vil modtage kontanthjælp i Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering 110 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 5,6-1,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer på revalidering og forrevalidering i for januar til maj 2014 ligger lidt under niveauet for 2013 og under det forventede gennemsnit for På den baggrund skønnes i denne opfølgning at antallet af helårspersoner vil udgøre 80 mod 95 forudsat ved budgetlægningen. 11

181 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 155,3 147,3-8,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Tallene for januar til maj 2014 ligger på linje med det periodiserede budget for Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. 12

182 Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. Det forventes i denne opfølgning, at antallet af personer på førtidspension i 2014 vil være uforandret helårspersoner, men at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 1,6-5,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I de første måneder af 2014 har der været mellem 3 og 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket fortsat er meget lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Der kan derfor forventes, 13

183 at antallet af ressourceforløb for resten af året maksimalt vil stige til forløb. Der kan derfor forventes et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder, at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam, hvilket medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. Aktiviteten er opgjort som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i måneden med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunen, der så træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. Der er ikke afholdt møde siden sidste opfølgning jan-maj Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 2 Indstillet til fleksjob 16 8 Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 1 Sager i alt

184 Fleksjob 540 Fleksjob 520 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) Korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 26,6 26,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt På baggrund af den nye fleksjobordning skete der i 2013 en stigning i antallet af personer i fleksjob til et antal på 470 personer i december I 2014 har antallet ligget stabilt på omkring. 470 fuldtidspersoner. Antallet ligger på linje med det forventede gennemsnit for Den nye ordning fra 2013 betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være en yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig 15

185 er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 personer på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 personer på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til april 2014 har der været 130 personer på den nye ordning, mens 339 personer er på den gamle ordning. Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse 250 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 31,9 28,6-3,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning 2013, som flyttede personer fra ledighedsydelse til fleksjob. 16

186 Antallet af personer på ledighedsydelse har i perioden oktober 2013 til maj 2014 ligget stabilt på omkring 130 fuldtidspersoner. Antallet for de første måneder af 2014 ligger fortsat lavere end det forventede gennemsnit for På baggrund af udviklingen skønnes, at der vil være 160 helårspersoner på ledighedsydelse, hvilket er 35 færre end budgetteret. Det nye skøn svarer til en mindreudgift på 3,3 mio. kr. Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger 650 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 67,7 67,7 0 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodt. over 4 uger)

187 Det samlede antal sygedagpengemodtagere ligger i januar og marts 2014 tæt på det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550 fuldtidspersoner. Tallene for april og maj er lidt lavere, men skal tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Beskæftigelsesindsats 20,8 20,8 0 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 1,7 0,5-1,2 Øvrig indsats og drift 3,7 0,1-3,6 I alt 31,6 26,8-4,8 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug til sociale formål på 1,2 mio. kr. Området er i 2014 blevet overført fra voksen- og plejeudvalget, og budgettet er ikke efterfølgende blevet justeret. Det vurderes, at den kommunale udgift i 2014 vil være på niveau med udgiften i 2013, som udgjorde 0,4 mio. kr. Under øvrig indsats og drift forventes en mindreudgift på 0,6 mio. kr. vedrørende integrationsprogrammet. På baggrund af udgiften fra tidligere år forventes det, at en større del af de kommunale udgifter til tilbud efter integrationsloven dækkes af et grundtilskud samt resultattilskud, hvorved den kommunale nettoudgift bliver mindre. Endvidere forventes et mindreforbrug på indsats og drift til revalidender på 3,0 mio. kr. Området er tidligere budgetomplaceret fra voksen- og plejeudvalget og mindreforbruget skyldes, at indtægt fra statsrefusion efter budgetflytningen nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. 18

188 Servicejob 6 Servicejob 5 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Servicejob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,2-0,2 0,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. Det korrigerede budget er i denne opfølgning blevet forhøjet med 0,1 mio. kr. på baggrund af budgetflytning mellem arbejdsmarkedsudvalget og voksen- og plejeudvalget foranlediget af afgang af en servicejobperson ultimo Servicejobordningen er ophørt og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. 19

189 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 150 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 3,3 3,3 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal 2014 og ligger i maj på 138 fuldtidspersoner. Gennemsnitlig har i januar til maj været 138 fuldtidspersoner, hvilket er 17 flere end det forventede gennemsnit for hele Antal personer i løntilskud kan variere henover året, og det er endnu for tidliget at vurdere, hvorvidt tallet for de første måneder af 2014 vil give anledning til merudgifter. 20

190 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 8,6 7,3-1,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i 2014 ligget stabilt på 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. Det vurderes i denne opfølgning, at der i 2014 vil være 47 helårspersoner i seniorjob, hvilket er 9 færre end oprindeligt forudsat. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. 21

191 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område forv. regnskab Nettodrift (mio.kr.) korr budget afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er beskæftigelsesprojekter under velfærdsområdet. UU-Djursland og EGU Afvigelser* (Mio. kr.) 2014 Effekt på 2015 og overslagsår UU-Djursland 0,1 0,0 UU-Djursland området i alt 0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Bemærkning UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 5,7 5,8 0,1 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0,0 UU Djursland i alt 6,6 6,7 0,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU Djurslands korrigerede budget er i denne opfølgning forøget med overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr. UU-centrene har i 2012 og 2013 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II. På forslaget til finanslov for 2014 og i finanslovsaftalen er der ikke sikret finansiering til en videreførelse af disse opgaver. Det betyder, at der fra og med 1. januar 2014 ikke længere er finansiering til indsatserne på trods af, at de lovgivningsmæssige krav til kommunerne er uændrede. Der har i 2014 ikke været budgetteret med en videreførelse af ungepakke II. På den baggrund forventes merudgifter på ca kr. til at løfte opgaven. 22

192 Undervisningsministeren har over for KL tilkendegivet, at der skal være sammenhæng mellem lovgivning og finansiering, og at der i forbindelse med lovforslaget om reformen af erhvervsuddannelserne i løbet af 2014 vil blive taget højde for den manglende finansiering i 2014 af UU-centrenes opgaver. Det forventes, at kommunerne vil blive bekendte med de økonomiske konsekvenser af erhvervsskolereformen i forbindelse med regeringens og KLs aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Opmærksomhedspunkter Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til maj dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. 23

193 Bilag: 5.1. Opfølgning pr juni 2014 på indsatsområder på AU i 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77717/14

194 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. juni 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en beskrivelse af samt status på de enkelte indsatsområder. Politiske indsatsområder i beskæftigelsesplan 2014 Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesplan ministermål 1) Målsætning: At begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december Uddannelsesgraden måler om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som på et tidspunkt har været i et a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb, kommer i uddannelse og om de fastholdes i uddannelse. Indsats: Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Endelig har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Norddjurs Kommune. Der er ingen måling for 2014 på Jobindsats endnu. 1

195 Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Baggrund: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres (Beskæftigelsesplan ministermål 2) Målsætning: at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til den kommunale kvote på 57 personer ved udgangen af december 2014 (rullende år). Dette betyder, at der vil være et fald på 41 procent fra december 2012 til december 2014, svarende til et fald fra 96 førtidspensionister i 2012 til 57 i Indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Status: Tal fra jobindsats viser tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune for det seneste rullende år. mål status maj 2014 Tilgang til førtidspension det seneste rullende år Anm.: Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser således tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: jobindsats Seneste tal fra jobindsats viser, at der i perioden maj 2013 til maj 2014 er blevet tilkendt 38 førtidspensioner. I 2013 blev der tilkendt 34 nye førtidspensioner på baggrund af førtidspensionsreformen. 2

196 Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt (Beskæftigelsesplan ministermål 3) Målsætning: at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Indsats: Fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Suppleret med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser antal langtidsledige personer i Norddjurs Kommune. status mål april 2014 Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer 22,7 Anm.: Antal langtidsledige personer opgøres som antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i perioden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Kilde: jobindsats Seneste tal fra jobindsats er fra april 2014, som viser færre langtidsledige end måltallet for Da målsætningen har udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. 3

197 Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Baggrund: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesplan ministermål 4) Målsætning: Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Mål: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 25 procent, svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Indsats: Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. mål Status jan-dec 2013 Antal virksomheder 1) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Norddjurs Kommune 2) 25,0 44,5 Anm.: Ad 1) Antal virksomheder omfatter virksomheder i Norddjurs Kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned, der indgår i den valgte periode. Ad 2) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder viser andel af virksomheder i Norddjurs Kommune, som har et samarbejde med Jobcenter Norddjurs og/eller andre jobcentre i og uden for kommunen. Kilde: jobindsats Jobindsats er ikke opdateret siden sidst. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger endnu ingen tal for

198 Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Baggrund: Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 5) Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering (Budget 2014) Målsætning: En udvidet indsats for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal ved udgangen af december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. (beskæftigelsesplan 2014) I budget 2014 er vedtaget en besparelse på 3,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget svarende til en reduktion på 20 helårspersoner. I budgettet er således forudsat 90 helårspersoner over 52 uger mod oprindeligt 110 helårspersoner. Indsatsen forventes at kunne løftes ved investering af ét årsværk i sygedagpengeafdelingen svarende til merudgifter for 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den samlede kommunale nettobesparelse udgør dermed 2,6 mio. kr. Indsatsen: Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed er der afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Status: Der foretages opfølgning dels på målet i beskæftigelsesplan 2014 dels i forhold til de forudsætninger, som er indlagt i budget 2014 om en besparelse. Statistik over løbende sager vedrørende sygdom (DP143) viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger. Antal sygedagpengesager over 52 uger mål Status juni Anm.: opgørelsen viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger på opgørelsestidspunktet. Kilde: DP143 Seneste tal viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på opgørelsestidspunktet ligger lidt under målsætningen om 85 sager i december

199 Derudover er der i budget 2014 budgetteret med udgifter til sygedagpengeforløb over 52 uger svarende til 90 helårspersoner. Fuldtidspersoner over 52 uger år-til-dato opgøres på bagrund af KMD nøgletal. Budgetmål Status jan-maj 2014 Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 52 uger (fuldtidspersoner) Besparelse på forsørgelse (opnås fuldt hvis antallet nedbringes fra 110 til 90 helårspers. i 2014) (mio. kr.) 3,1 0,9 Anm.: Der er i budget 2014 indlagt en besparelse på 3,1 mio. kr. svarende til, at antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra oprindeligt forudsat 110 helårspersoner til 90 helårspersoner i Besparelsen svarer til 0,154 mio. kr. pr. helårsperson. Opfølgning på besparelsen viser den beregnede besparelse år-til-dato. Eksempelvis har der i perioden jan-feb været 92 fuldtidspersoner over 52 uger. Dette er 18 fuldtidspersoner færre end oprindeligt forventet, men 2 fuldtidspersoner flere end målsætningen. Besparelsen for perioden jan-feb kan beregnes som (110-92)*0,154*2/12. Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet Seneste opgørelse viser, at antal sygedagpengemodtagere ligger lidt over målsætningen for 2014, og at der i perioden er opnået en besparelse på 0,9 mio. kr. af den indlagte besparelse på 3,1 mio. kr. for hele året. 6

200 Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Baggrund: Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 6) Flere jobrotationsprojekter i kommunen (Budget 2013) Jobrotation på det private arbejdsmarked (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats gennem etablering af flere jobrotationsforløb (med henblik på at nedbringe langtidsledigheden). Mål: Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december I budget 2014 er der forudsat, at Norddjurs Kommune etablerer i alt 40,5 helårspersoner i jobrotation. De 8,5 helårspersoner er forudsat i finansloven, mens de resterende 32 helårspersoner er besluttet i forbindelse med budget 2013 og budget 2014 i Norddjurs Kommune. I tabellen nedenfor vises det forudsatte antal jobrotationsforløb samt den i budget 2014 indlagte besparelse. Helårspers. Besparelse (mio.kr.) Forudsat i finanslov 2014 (Norddjurs andel) 8,5 Ingen Flere af jobrotationsprojekter i kommunen ifm. budget 20,0 2, Jobrotation på det private arbejdsmarked ifm. budget 12,0 1, I alt 40,5 4,480 Besparelsen svarer til 0,140 mio. kr. pr. helårsperson, som overgår til jobrotation. Satsningen forudsætter en ekstraordinær indsats i jobcentret, som vil medføre øgede administrative udgifter på 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den kommunale nettobesparelse udgør herefter 4,0 mio. kr. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til 7

201 planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers. Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker fortsat at støtte jobrotation i Norddjurs Kommune. Der er ikke bevilliget et endeligt beløb for Derudover styrkes indsatsen i Jobcentret med flere ressourcer til en medarbejder i den virksomhedsrettede indsats. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse over antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. (antal fuldtidsvikarstillinger) Bevilget Planlagt I alt Mål Status pr. juni ,9 9,7 40,5 44,6 Såfremt de planlagte rotationsforløb gennemføres, så opfyldes målsætningen for 2014 og dermed også den indlagte besparelse. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Baggrund: Helhedsorienteret sagsbehandling (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. Status: På baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol foretages kvartalsvis opfølgning på dels HOK-sager i 2014 dels den kommunale besparelse af afsluttede sager i

202 HOK-sager i opgjort pr : Igangværende sager primo Tilgang af nye sager år til dato 66 = i alt sager år til dato 76 Afsluttet sager med besparelse 14 Afsluttet sager uden besparelse 21 = i alt afsluttede sager år til dato 35 Igangværende sager 41 Status på HOK-sager er, at der til om med 31. maj 2014 i alt har været 76 sager, hvoraf 35 er afsluttet. Af de afsluttede sager har 14 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse. Tabellen nedenfor viser besparelse på udbetalte ydelser pr 31. maj 2014 som følge af helhedsorienteret kontrol. (mio. kr.) Mål Status pr Kommunens andel af besparelsen 0,950 0,628 Statens andel af besparelsen 0,578 = Samlet offentlig besparelse 1,206 Anm.: Den offentlige besparelse opgøres som den udgift det offentlige ville have haft for hele året såfremt sagen ikke var behandlet. Statens andel af besparelsen udgøres af den statslige refusion på ydelsen. Den kommunale besparelse på udbetalte ydelser var i 2013 på 0,710 mio. kr. En styrket kontrolindsats forventes at give en yderligere kommunal besparelse i 2014 på 0,950 mio. kr. ekskl. merudgifter til administration. Af tabellen fremgår at den kommunale besparelse af afsluttede sager med besparelse pr 31. maj 2014 udgør 0,6 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Baggrund: EGU elever (Budget 2014) Målsætning: I forbindelse med budgetaftalen for 2014 blev det aftalt, at undersøge om antallet af EGU-elever kan øges. Præmissen var, at en forøgelse af EGU-elever samtidig ville nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Mål: Der er fastlagt en politisk målsætning for antallet af EGU-elever på 25 EGUhelårselever, som er forudsat i budgettet for

203 Gennemsnitligt vil der hverken være flere eller færre udgifter forbundet med EGU-forløb i forhold til kontanthjælp. Det forudsættes derfor at en glidning fra kontanthjælp til EGU er udgiftsneutral. Indsats: Forvaltningen udarbejder en sag til behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Status: Der er aftalt ny lovgivning for erhvervsskolerne, heri er indbefattet en fleksuddannelse for næsten samme målgruppe. UU-Djursland har iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for EGU-elever på baggrund af ny lovgivning. Der fastsættes kriterier for visitation til EGU / fleksuddannelsen. Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Baggrund: En indgang til kommunen for unge (Budget 2014) Målsætning: Én ungdomsorienteret indgang til kommunen Indsats: Fremlæggelse af forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Status: Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsgruppen arbejder på et forslag til én ungdomsorienteret indgang til kommunen. Forslaget skal endelig politisk behandles efter sommerferien. 10

204 Bilag: 7.1. Beskæftigelsesplan forslag juni 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78178/14

205 Jobcenter Norddjurs BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

206 Beskæftigelsesplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune - opsummering Beskæftigelsespolitiske udfordringer i MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS...10 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse...10 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats...13 Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes...16 Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder...20 Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger...22 Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder SAMARBEJDE Samarbejde internt og eksternt Det lokale beskæftigelsesråd, LBR BUDGET...28 BILAG...29

207 Beskæftigelsesplan Indledning Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Formålet med planen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal jf. bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12 som minimum indeholde følgende: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 mål for 2015, som Norddjurs Kommune i samarbejde med Beskæftigelsesregion Midtjylland har omsat til kommunale mål for Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet har endvidere fastsat 2 lokale mål i 2014, som også indgår i Beskæftigelsesplan Derudover er politisk vedtaget, at aktiveringsindsatserne skal tage udgangspunkt i en tidlig indsats for alle målgrupper samt en målrettet uddannelses- og virksomhedsrettet indsats. I 2015 vil sygedagpengereformen blive endelig implementeret og det forventes, at der laves aftale om en arbejdsmarkedsreform. Begge dele vil få betydning for det fremtidige arbejde med beskæftigelsesindsatsen. 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Med baggrund i Beskæftigelsesregion Midtjyllands beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, kommunens egne nøgletal og materiale fra jobindsats.dk gives en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune samt de lokale udfordringer. 2.1 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune - opsummering Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune er i løbet af det seneste år stabiliseret i forhold til udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet af faldende ledighed for flere faggrupper. Der er dog samtidig et mindre fald i beskæftigelsen i Norddjurs Kommune. På sigt forventes en lidt mere positiv 1

208 Beskæftigelsesplan 2015 beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune. Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 245 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,8%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget lidt for dem med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt flest arbejdspladsers inden for handel og transport, industri, bygge og anlæg. Arbejdsstyrken er de seneste 4 år faldet med personer, svarende til 6,8 %. Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet lidt flere med en kort eller lang videregående uddannelse i arbejde. Mange af de beskæftigede i Norddjurs Kommune pendler ud af kommunen, dette svarer til 32 % af de beskæftigede og samtidig er 22 % af arbejdspladserne i Norddjurs Kommune besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 6,3 %. Den demografiske udvikling er mere negativ i Norddjurs Kommune end i andre dele af Østjylland. Ledigheden er faldet med 14,9 % i Norddjurs Kommune i det seneste år svarende til et fald på 161 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er højst for kvinder under 30 år, og det er den eneste gruppe der har oplevet stigende ledighed i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for årige mænd. Blandt de forsikrede ledige er medlemmer af 3F den største gruppe. Teknikernes a-kasse og 3F har den højeste ledighed men henholdsvis 10,65 og 8,85 af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste med 0,4%. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 101 ledige. I de seneste år er ledigheden steget 14,8% blandt de ikkeforsikrede. Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Norddjurs og Midtjylland fra (figuren skal opdateres) 2

209 Beskæftigelsesplan Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Prognose Norddjurs (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede. Med baggrund i jobåbninger i de omkringliggende kommuner ( jobåbninger) kan der derfor være muligheder for de ledige, såfremt pendlingsafstanden blev udvidet. Figur 2: Antal jobåbninger i de midtjyske kommuner Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Figur 3: Ledighedens varighed for de enkelte målgrupper (figuren skal opdateres) 3

210 Beskæftigelsesplan % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% ½ år 29% 29% 29% 43 ½-1 år år 30 Over 2 år 43% 25 0-½ år 64% 9 ½-1 år 50% år 22% 2 Over 2 år 49% ½ år 18% 28 ½-1 år 10% 11% år 6 Over 2 år 27% 47 0-½ år 19% 12% 10% A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Sygedagpengemodtagere Øvrige 23 ½-1 år år 51 Over 2 år Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Antallet af personer, der går i job eller uddannelse er angivet inde i søjlerne. Job er beskæftigelse som lønmodtagere (inkl. fleksjob), hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Øvrige inkluderer kontanthjælp match 2 og 3, ledighedsydelse og revalidering/forrevalidering. Opgørelsen af målgruppen viser, at personer ramt af lange sygdomsforløb og personer, der modtager ydelser (ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse og revalidering) har sværest ved at komme i job eller uddannelse. Det betyder, at der skal sættes tidligt ind med en indsats for at modvirke risikoen for langvarig offentlig forsørgelse. 2.2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015 Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og udbudssiden giver jobcentret en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Faldet i arbejdsstyrken og hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald i ledigheden. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og den privat sektor i de kommende år. Det lavere uddannelsesniveau og dermed en mindre kvalificeret arbejdskraft i Norddjurs Kommune set i forhold til resten af Beskæftigelsesregionen kan endvidere vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser i kommunen. På den baggrund vurderer jobcentret, at der skal iværksættes indsatser, som kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken, samtidig med at der arbejdes på at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Jobcentrets strategi vil være, at indsatserne skal rette sig mod unge, sygemeldte, forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder målgrupper med 4

211 Beskæftigelsesplan 2015 ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatser der samlet set skal medvirke til at færrest muligt komme på offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken kan øges og ledigheden reduceres ved bl.a. at have fokus på indsatser som kan bidrage til at: Begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse gennem en tidlig indsats Begrænse antallet af langtidsledige borgere især kvinder Anvende virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedscentre til aktivering Udvikle arbejdskraftreserven til et kommende arbejdsmarked Motivere seniorer til at udsætte deres afgang fra arbejdsmarkedet f.eks. gennem uddannelse og arbejdstidsaftaler Sygefraværet hos alle målgrupper nedsættes gennem bl.a. deltidssygemeldinger og fastholdelse Fastholde ledige, der kommer i arbejde efter lang ledighed Formidle flere job til målgruppen af flygtninge og indvandrer Unge uden uddannelse skal motiveres til at gå i gang med uddannelse tværsektorielt samarbejde omkring vejledning styrkes og nytænkes, så gruppen af unge uden uddannelse mindskes Stigningen i antallet af de svagere ledige mindskes gennem vejledning, motivation, opkvalificering, formidling af job og jobskabelse i virksomhederne Redskaberne personlig assistance og hjælpemidler anvendes til at fastholde alle såvel beskæftigede som ledige med varige fysiske eller psykiske begrænsninger på arbejdsmarkedet Alle virksomheder tilskyndes til at udvise større rummelighed I den kommende periode vil det blive en vigtig udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger eller vil efterspørge i fremtiden. Derudover prioriteres et samarbejde med virksomhederne om initiativer, som på sigt kan øge jobmulighederne for arbejdskraftreserven og de langtidsledige. En del af udfordringen er også at understøtte en fortsat geografisk mobilitet f.eks. til vækstområdet Aarhus. En bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken er en stor fælles udfordring for jobcentret, virksomhederne, a-kasserne, faglige organisationer, andre aktører m.fl. 5

212 Beskæftigelsesplan 2015 Den høje andel af faglærte skal fastholdes og øges. Samtidig skal andelen af borgere med længerevarende uddannelse skal øges. De væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer på det lokale arbejdsmarked i 2015 er derfor: Færre unge flere ældre Fald i arbejdsstyrken Lavt uddannelsesniveau Langtidsledighed, herunder ledige på kanten af arbejdsmarkedet og som er udfaldstruet Fald i antallet af arbejdspladser Indsatsen over for unge, herunder uddannelse og fastholdelse i uddannelse Indsatsen overfor ufaglærte samt personer med forældede uddannelser, der har behov for et kompetenceløft Indsatsen overfor uddannelsesparate og aktiveringsparate unge skal målrettes i forhold til at gennemføre uddannelse, herunder også for unge med problemer ud over ledighed Arbejdsfastholdelse - reduktion af sygefravær Øge mobiliteten i arbejdsstyrken Rummeligt arbejdsmarked skabelse/fastholdelse af fleksjob samt integration Understøtte samspillet mellem beskæftigelses erhvervs- og uddannelsesområdet 3. Mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen For 2015 har beskæftigelsesministeren udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene er en delvis forlængelse af ministermålene for Disse skal suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet. Målene er sat i relation til, at der ikke forventes et større fald i ledigheden i Beskæftigelsesregion Midtjylland forventer, at det nuværende ledighedsniveau vil reduceres i mindre omfang i 2014 og at arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har stabiliseret sig. 3.1 Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse 6

213 Beskæftigelsesplan 2015 Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2013 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en 7

214 Beskæftigelsesplan 2015 målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Oversigt over måltallene indgår i bilag Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommune ønsker fortsat at fastholde en tidlig, aktiv og målrettet linje i beskæftigelses-indsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. Norddjurs Kommune har analyseret de indsatser og redskaber, som kommunen har haft i anvendelse de seneste år, og som har medvirket til, at borgerne hurtigt bliver selvforsørgende, eller er så kort tid som muligt på offentlig forsørgelse. Analysen bygger på talmateriale fra Jobindsats.dk, analyser fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) samt løbende evalueringer af indsatsen i Jobcenter Norddjurs. På den baggrund vil Norddjurs Kommune i 2014 videreføre nogle af de indsatser og redskaber, som virker, og som overordnet vil være gældende for alle målgrupper på offentlig forsørgelse. Derudover tages udgangspunkt i de opnåede resultater i Resultatrevision 2012 og de 8

215 Beskæftigelsesplan 2015 arbejdsmarkedspolitiske udfordringer med justeringer af den forkortede dagpengeperiode, førtidspensions- og fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen. Norddjurs Kommunes har udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2015 samt reformerne på området: Udvikle og implementere en revideret tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge at ledige kommer i permanent offentlig forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Målgrupper I Beskæftigelsesplan 2015 er der særlig opmærksomhed på følgende målgrupper: Unge under 30 år uanset forsørgelsesgrundlag Ledige omfattet af langtidsledighed Arbejdskraftreserven, herunder kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er indsatsparate Borgere på ledighedsydelse Sygedagpengemodtagere Borgere på fleksjob og førtidspension Ledige på kanten af arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap Der sættes derfor fokus på tiltag, der kan medvirke til at mindske antallet af borgere på offentlig forsørgelse, og som kan medvirke til både at mindske stigning i antallet af ledige og nedbringe ledighedsperioden. 3.3 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for 2015 Norddjurs Kommune har udpeget yderlige to lokale beskæftigelsesmål for at styrke beskæftigelsesindsatsen, således at flere kan få afkortet den offentlige forsørgelsesperiode. Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger 9

216 Beskæftigelsesplan 2015 Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. 4. Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2015 være på xx procent, svarende til en stigning på xx procentpoint fra december 2013 til december Målene fastlægges i samarbejde med beskæftigelsesregionen Niveaumål: Status 2013: 18,2 % Mål 2014: xx % Stigning xx % -point Målgruppen: Målgruppen er alle unge i Norddjurs Kommune under 30 år på offentlig forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge ledighedsydelse og fleksjob. Antallet af offentlig forsørgede unge har været nogenlunde stabilt siden 2010, og andelen af unge på offentlig forsørgelse er blandt de laveste i klyngen. I december 2012 var der i alt 749 offentligt forsørgede unge, svarende til 15,7 % af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der 348 ufaglærte unge på kontanthjælp eller dagpenge. Disse 10

217 Beskæftigelsesplan 2015 ufaglærte unge udgør 7,3 % af alle unge i Norddjurs Kommune. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lavere i Norddjurs end i klyngen, og der er forholdsvis færre ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp end i klyngen. Lokal udfordring: Udfordringen for ungeindsatsen i Norddjurs Kommune er, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Dette kendetegnes ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, som må rette sig mod de specifikke behov, de forskellige målgrupper har. I december 2013 er der 709 offentlig forsørgede unge i Norddjurs Kommune, heraf er ca. halvdelen unge på kontanthjælp. Det svarer til, at 11,9 % af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse: Andelen er højere end gennemsnittet i regionen, som er på 10,5%. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 81 %, 261 unge visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse. 19%, 93 unge der modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. Unge visiteret i forhold til kontanthjælpsreformen er fordelt på følgende kategorier: 3 % åbenlys uddannelsesparate 34 % uddannelsesparate 42 % aktivitetsparate uden uddannelse 4 % jobparate 15 % aktivitetsparate med uddannelse og 1% uoplyst En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at færre unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Af de unge som startede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 475 af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17 % af året. En anden udfordring er at flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse, således at de kan sikres en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Norddjurs Kommune påbegynder kun 22,5 % ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp en uddannelse i løbet af et år. 11

218 Beskæftigelsesplan 2015 I Norddjurs Kommune opnås de bedste uddannelsesresultater for de uddannelsesparate unge under 25 år, hvor 34 % starter uddannelse i løbet af et år. Andelen, der starter uddannelse er ligeledes høj for unge over 25 år. De unge aktiveringsparate over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 6 % af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads, har været svingende i Norddjurs de seneste år. Der er i december 2013 indgået 67 praktikaftaler, men der er stadig 64 unge i Norddjurs Kommune, der mangler en praktikplads. Mange unge holder op på deres uddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau er på 55%. Blandt 62 unge i Norddjurs Kommune, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 26 unge frafaldet deres uddannelse inden et år, svarende til 42%. For unge der starter i ordinær uddannelse uden at have været på offentlig forsørgelse er frafaldet på 23%. Strategi og indsats: Alle unge skal så vidt muligt have en uddannelse i Norddjurs Kommune. Det betyder, at alle unge skal have en uddannelse, der som udgangspunkt svarer til deres evner og muligheder. Uddannelse af unge er højt prioriteret i Norddjurs Kommune. På den baggrund har jobcentret, uddannelsesinstitutioner og UU-Djursland etableret en samarbejdsmodel Uddannelseshjulet i den hensigt at samle unge op og fastholde dem i uddannelse. Dette har bidraget til, at der i Norddjurs Kommune er en højere uddannelsesgrad end i klyngen af sammenlignelige kommuner. Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Med den nye kontanthjælpsreform er det sigtet, at alle unge som udgangspunkt skal i uddannelse. Dette vil i høj grad kunne understøtte de initiativer og ønsker, som uddannelsesinstitutionerne og jobcentret har til, at flere unge får en uddannelse. Derudover har Norddjurs Kommune politisk vedtaget en målsætning for at højne uddannelsesraden i kommunen. Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers indgår i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Formålet med Brobygning Kronjylland er at udvikle brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge ydelsesmodtagere bliver i stand til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Brobygning Kronjylland er en del af 12

219 Beskæftigelsesplan 2015 et udviklingsprojekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen og finder sted i perioden august 2013 til slut Norddjurs Kommune skal have 150 unge i forløbet. Det forventes, at omkring 75 af de unge vil blive fastholdt i uddannelse. For at fastholde de unge i uddannelse tilbydes de muligheden for at få tilknyttet en mentor. Derudover er der opmærksomhed på at anvende forberedende voksenundervisning (FVU) for at unge kan påbegynde en uddannelse. Der forventes, at modellen vil fortsættes i 2015 om end i reduceret form. Norddjurs Kommune har stor opmærksomhed på, at der mangler praktikpladser til unge for at de kan gennemføre en uddannelse. På den baggrund har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. I 2015 tilstræbes at udvide antallet af partnerskabsaftaler så flere unge får en praktikplads og kan færdiggøre deres uddannelse. Figur 2: Forsørgelsesstatus i december 2013 for unge 23- og 24-årige der hhv. modtog eller ikke modtog kontanthjælp som 18-årige (i løbet af deres 19. leveår)figuren skal opdateres. 100% Norddjurs Midtjylland 90% 80% 70% 60% 50% 30% 21% 45% 24% 21% 37% Job/ selvforsørgelse Uddannelse 40% 30% 20% 10% 0% 49% Tidlig kth-debut 39% 16% Ej-tidlig debut 55% Tidlig kth-debut 46% 17% Ej-tidlig debut Offentlig forsørgelse Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Bopæl er de unges bopæl som 18-årige. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet 13

220 Beskæftigelsesplan 2015 med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 41 procent fra december 2012 til december Niveaumål: Tilgang 2013: 36 Mål 2014: 57 Mål 2015: XX Målgruppen: Målgruppen er personer med risiko for at overgå til permanent offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune. Aktuelt er godt personer på offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, svarende til 20,9% af de årige. 49 % af de offentlig forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse, i alt 443 personer. 318 personer i Norddjurs Kommune har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. 27 % er over 60 år og en femtedel er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere, 45 % og sygedagpengemodtagere, 12%. Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelse. I 2013 kom nye førtidspensionister således fra ledighedsydelse eller fleksjob. Derudover kom omkring 1/3-del fra sygedagpenge og yderligere 1/3 fra kontanthjælp, mens 6 % ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. I Norddjurs Kommune har en person på ledighedsydelse størst risiko for at tilgå førtidspension. 14

221 Beskæftigelsesplan 2015 Derudover er risikoen for førtidspension ligeledes høj blandt personer med lange sygedagpengeforløb (9 %) og blandt kontanthjælpsmodtagere (6 %). Figur 5: Den årlige tilgang til førtidspension fra jobcentrenes målgrupper i Norddjurs og Midtjylland figuren skal opdateres 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 0% 1% 2% 0% 0% 2 6 4% 6% 21 14% 1% 6 2% 9% 24 12% 1% 1 3% 15% 14% 30 3% 91 4% Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Norddjurs Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger Midtjylland Revalidering Ledighedsydelse Off.forsørgede i alt Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Opgørelse af andelen af pågældende persongruppe som i løbet af et år er tilgået førtidspension. Målt for personer der var i jobcentrenes målgrupper i uge Varigheden af sygedagpenge er talt tilbage fra uge til første uge uden sygedagpenge. Offentlig forsørgede i alt er andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse, der i løbet af et år er tilgået førtidspension Lokal udfordring: Mange i målgruppen til førtidspension har fysiske eller psykiske sygdomme, som er stationære og derfor ikke muligt inden for en kortere tidshorisont at kunne forbedres. I 2015 forventes, at implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen at være på plads. Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en stigning i antallet af fleksjob. Antallet af ressourceforløb er dog ikke iværksat i et omfang der svarer til de politiske forventninger. Antallet af iværksatte ressourceforløb forventes dog at stige i Der etableres nye ressourceforløb, der er velegnede til borgere under og over 40 år med henblik på udvikling af deres ressourcer. Mange borgere under 40 år må forventes kontinuerligt at ville 15

222 Beskæftigelsesplan 2015 være i ressourceforløb. Der skal findes nye typer af indsatser til målgruppen og sikring af en tidlig tværfaglig indsats til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Strategi og indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Der er iværksat initiativer i det tværfaglige samarbejde, således at der kan skabes rammer for en forebyggende indsats. Begrænsningen af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidigt skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen har regeringen iværksat en række lovgivningsmæssige ændringer, som den enkelte kommune skal gennemføre forud for bevilling af en førtidspension. Disse ændringer har bevirket, at der i Norddjurs Kommune er foregået en justering af organisationen og samarbejdsrelationen på tværs af de kommunale forvaltninger og den regionale sundhedssektor. I samarbejdet er der et klart formål om, at borgeren skal have en tværkommunal sagsbehandling, som kan indgå i den aktive beskæftigelsesindsats og dermed befordre, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes. Der vil i 2015 fortsat blive arbejdet på at implementere reformen, som af regeringen forventes endelig implementeret i Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til antal personer xx i december 2015, svarende 16

223 Beskæftigelsesplan 2015 til et fald på xx % fra december 2013 til december Niveaumål: Status 2014: 217 (maj) Mål 2014: 271 Mål 2015: xxx Målgruppen: Målgruppen for indsatsen er alle langtidsledige samt ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er langtidsledigheden i det seneste år faldet med baggrund i den iværksatte indsatsen siden I december 2013 var der 339 langtidsledige i Norddjurs Kommune. Det svarer til, at 23,4 % af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er lidt lavere end i regionen, hvor gennemsnittet er på 25,8 % I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 285. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er flerdoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder under 30 år og højest for kvinder i aldersgruppen år. 30,2 % af dagpengemodtagerne I Norddjurs Kommune har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 282 personer. Andelen i Norddjurs Kommune er lidt højere end regionsgennemsnittet på 27,8 %. Den store stigning i langtidsledigheden blandt kvinder afspejler bl.a. besparelser i den offentlige sektor. Langtidsledigheden er således stigendende inden for en række a-kasser, hvor fagene er rettet mod det offentlige, hvor mange kvinder er beskæftiget. I Norddjurs Kommune er ledigheden stigende for medlemmer af FOA, HK og FTF. Når langtidsledigheden blandt mænd er steget mindre er forklaringen at de genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor. I Norddjurs Kommune udgør langtidsledige 2 % af arbejdsstyrken, hvilket er en højere andel end i hele Midtjylland (1,6 %) 17

224 Beskæftigelsesplan 2015 Lokal udfordring: I Norddjurs Kommune har 445 af dagpengemodtagerne samlet set modtaget dagpenge i over 1 år. Det svarer til 38 % af alle dagpengemodtagere. Kriteriet for at være langtidsledig er, at man har været ledig i minimum 80 % af tiden inden for det seneste år. En person kan derfor godt have brugt mere end et år af sin dagpengeperiode uden at være langtidsledig, hvis vedkommende f.eks. har været beskæftiget i 3 måneder i løbet af et ledighedsforløb. De 445 dagpengemodtagere er derfor ikke nødvendigvis langtidsledige, da mange kan have kortere eller længere jobperioder i løbet af deres dagpengeforløb. Blandt de 217 borgere i Norddjurs Kommune, som aktuelt er langtidsledige, er der et stort antal seniorer over 54 år og ufaglærte kvinder over 29 år Langtidsledigheden er højest blandt ufaglærte kvinder (4,0 %), ufaglærte mænd (2,9 %), faglærte kvinder (2,4 %) og seniorer (2,4 %). De mest udsatte grupper er voksne ufaglærte mænd og kvinder og de voksne faglærte kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet. De ufaglærte unge og de uddannede unge har en relativ høj risiko for ledighed, men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. Figur 6: Risiko for ledighed og risiko for efterfølgende langtidsledighed blandt grupper i Norddjurs- figuren skal opdateres Nyledige i pct. af arbejdsstyrken 16% 14% 12% 10% Højere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Uddannede unge Ufaglærte unge Gns. Norddjurs Faglærte mænd Højere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Ufaglærte kvinder Ufaglærte mænd Faglærte kvinder 8% Seniorer 6% Voksne VU Lavere ledighedsrisiko Lavere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko 4% 5% 7% 9% 11% 13% 15% 17% 19% 21% 23% Andel af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år 18

225 Beskæftigelsesplan 2015 Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken ramt af nyledighed i perioden 1kv2012 til 4kv2012. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller kontanthjælp i match 1 efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. Arbejdsstyrken er opgjort for årige i 2012 (RASU33). X-aksen viser andelen af nyledige i 2011, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Unge er år, voksne kvinder/mænd er år. Seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Strategi og indsats: Med afkortning af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at gennemføre indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigt i job eller uddannelse. For at reducere langtidsledigheden vil Jobcenter Norddjurs i 2015 fortsætte og nytænke den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. I forbindelse med den tidligere indsats vil der blive arbejdet på en model for at screening de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Indsatsen tilrettelægges således, at den ledige får mulighed for at afprøve motivation, mobilitet og kvalifikationer. Ved alle samtaler vil der for alle arbejdsmarkedsparate ledige blive taget udgangspunkt i præsentation af relevante job. Ved hver samtale kan den ledige efter nærmere aftale blive pålagt at søge mindst to konkrete jobs såvel på det lokale som det regionale arbejdsmarked. Udover præsentation af konkret job vil der ved hver samtale være fokus på, at ledige kender og aktivt anvender de øvrige jobrettede muligheder. Som supplement til viften af aktiveringstilbud vil de virksomhedsrettede indsatser blive prioriteret, idet det er erfaringen at de giver effekt f.eks. virksomhedspraktik, voksenlærlinge og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Aktuelt aktiveres de langtidsledige i Norddjurs Kommune i 54 % af tiden, og samtaleintensiteten er ca. 1,3 samtaler i kvartalet. Indsatsen skal nytænkes i forhold til sammensætningen af samtaler og aktiveringen med henblik på, at der kan opnås en højere effekt af indsatsen. Indsatsen vil i 2015 blive understøttet af en fortsættelse af jobrotationsforløb på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Med baggrund i den store andel af ufaglærte langtidsledige kvinder, vil indsatsen have fokus på områder, hvor der kan være jobåbninger og muligheder for brancheskift. 19

226 Beskæftigelsesplan 2015 Sammen med a-kasserne og Beskæftigelsesregion Midt planlægges yderligere tiltag, som kan medvirke til at nedbringe langtidsledigheden, herunder anvendelsen af ny metoder i indsatsen. Udover prioriteringen af de ovennævnte indsatser skal alle opkvalificeringstilbud medvirke til at finde den korteste vej til job for den enkelte samt højne kvalifikationsniveauet generelt. På den baggrund har Jobcenter Norddjurs følgende prioriteringer vedrørende opkvalificering af ledige: Viften af aktiverings-, opkvalificerings- og uddannelsestilbud er målrettet jobåbninger i hele ledighedsperioden og kombineres med virksomhedspraktik. Udover de uddannelsesmæssige tilbud kan der kombineres med ordblindekurser, danskundervisning i forbindelse med FVU, danskundervisning af ledige med anden etnisk baggrund, jobsøgningskurser, kompetencevurdering, arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Ledige med ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse vil blive opfordret til at anvende retten til målrettet opkvalificering. Jobcenter Norddjurs kan understøtte kompetenceudviklingen yderligere ud over de 6 uger. Endvidere prioriteres, at ledige med færrest kvalifikationer får adgang til målrettet opkvalificering. Med baggrund i jobmulighederne vil voksenerhvervsuddannelser være et prioriteret redskab. Der vil i 2015 foregå en evaluering og måling af effekter i indsatserne, således at indsatserne kan tilrettelægges bedst muligt. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2015 (år til dato) være på xx procent, svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2013 til december

227 Beskæftigelsesplan 2015 Niveaumål: Status 2013: 44,5 % Mål 2014: 25 % Mål 2015: XX Målgruppen: Målgruppen er alle virksomheder i Norddjurs Kommune. Der vil dog i særlig grad være fokus på mindre virksomheder, idet det fremgår af Beskæftigelsesregion Midts analyse, at der her er mulighed for at udvide virksomhedskontakten og dermed mulighed for jobåbninger for de ledige. Lokal udfordring: Da det vurderes, at der fortsat er potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne i Norddjurs Kommune, kan samarbejdet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Aktuelt medvirker 74 % af virksomhederne med over 50 ansatte til aktivering, mens kun 22 % af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen. Endvidere vurderes, at der er mulighed for at øge samarbejdet i alle brancher. Det gælder især de private brancher, hvor en mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af ledige end i de offentlige brancher. Figur 7: Andelen af arbejdssteder i Norddjurs der har et samarbejde med jobcentret om virksomhedsrettede pladser til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, skal opdateres 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 74% 69% 54% 43% 22% 18% 61% 51% 40% 37% 33% 30% 25% 21% 23% 21% 15% 11% 33% 29% 2-9 ansatte ansatte Over 50 ansatte Landbrug mv. Industri Norddjurs Byggeri Handel/transport Midtjylland Privat service Offentlig service I alt Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Kun arbejdssteder med minimum 2 ansatte indgår. 21

228 Beskæftigelsesplan 2015 Strategi og indsats: En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra Beskæftigelsesregion Midt og KORA viser, at effekten af en virksomhedsrettet aktivering er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Med baggrund heri vil Jobcenter Norddjurs udarbejde en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Dermed kan virksomhederne på den ene side sikres kvalificeret arbejdskraft, og på den anden side kan de ledige gennem aktivering få muligheder for job ved jobåbninger. Derudover er det vigtig for de ledige og for personer med langvarig ledighed, at jobbene er synlige. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og tage imod personer med funktionsnedsættelse f.eks. i fleksjob. For at sikre virksomhederne har medarbejdere med relevante og nødvendige kvalifikationer, vil jobcentret tilbyde målrettede uddannelsesforløb for ledige, som kan medvirke til at sikre jobmuligheder. Jobcenter Norddjurs vil udbygges samarbejdet med virksomhederne med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forventes på sigt at kunne give flere kompetencer og jobmuligheder for den enkelte unge. Effekten af den virksomhedsrettede indsats skal evalueres i forhold til skabelse af jobmuligheder. Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, skal i december 2015 være maksimalt 85, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb fra december 2012 til december

229 Beskæftigelsesplan 2015 Niveaumål: Mål 2014: 85 forløb Status 2014: xx forløb Mål 2015:XX forløb Målgruppen: Modtagere af sygedagpenge over 52 uger samt sygedagpengemodtager over 26 uger, som er i fare for at blive langtidssygemeldte. Lokal udfordring: Nedbringelse af antallet af sygemeldte over 52 uger er en udfordring, idet jobcentret kan være afhængig af sundhedssektorens undersøgelser og afklaringer for at kunne afgøre om en sygemeldt kan forlænges ud over 52 uger eller ej. Pr. 1. juli 2014 iværksættes første fase af sygedagpengereformen en endelig vurdering på den fortsatte indsats for sygemeldte over 52 uger skal vurderes med baggrund heri. Strategi og indsats: I forlængelse af den nye sygedagpengereform vil følgende indsatser fra 2014 bliver fortsat i 2015 eventuelt med justeringer i forhold til den endelige lovgivning. I forbindelse med at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger skal strategien være tosidig. På den ene side skal antallet af sager over 52 uger nedbringes, og på den anden side skal der iværksættes indsatser, således at en sygedagpengesag ikke får et langvarigt forløb. Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed har jobcentret afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Jobcenter Norddjurs vil i 2014 have følgende indsatser for sygemeldte: Fremskudt indsats: Formålet med indsatsen er at hjælpe den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet via en hurtig opfølgning og vurdering af sagen og screening af risikogrupper. Færre sager over 26 uger: 23

230 Beskæftigelsesplan 2015 Fokus på sager med 26 ugers varighed med henblik på, at sagerne ikke bliver langvarige. Der samarbejdes med læger, a-kasser og virksomheder omkring borgeren. Flere opfølgninger af sagen. Færre sager over 52 uger: Sager over 52 uger kan lovgivningsmæssigt forlænges yderligere, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. For at sikre, at færrest mulige sager forlænges, er der etableret et særligt forlængelsesmøde, hvor alle forlængelsessager fremlægges og vurderes. Specialindsats vedrørende sygemeldte fra A-kasser og selvstændige: I jobcentret sættes særlig fokus på sygemeldte, som raskmeldes til a-kasserne. Da disse udgør en arbejdskraftreserve, vil samarbejdet med a-kasserne blive intensiveret, så overgangen og længden mellem sygedagpenge og dagpenge afkortes. For sygemeldte selvstændige ydes en særlig indsats omkring mulighederne for personlig assistance, hjælpemidler m.v., så varigheden af sygemeldingen nedbringes. Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet: Der iværksættes nye initiativer med private og offentlige virksomheder i hele Norddjurs Kommune med henblik på at nedbringe sygeperioden og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet. F.eks. ved ændringer af arbejdsopgaver. Den specialiserede revalideringsindsats: Den virksomhedsrettede revalidering udvides så sygemeldte kan revalideres til andre arbejdsfunktioner. Virksomhedscentrene anvendes til afklarings- og afprøvning af arbejdsfunktioner og arbejdstid. Derudover anvendes særlig revalideringsbistand fra CBR, Randers. Aktiveringsforløb Forskellige aktiveringsforløb bl.a. med erhvervspsykolog og krisepsykolog skal afklare den sygemeldte yderligere, således at vedkommende kan komme videre på arbejdsmarkedet. Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. 24

231 Beskæftigelsesplan 2015 Antallet af jobrotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal øges i 2015 Niveaumål: Mål 2014: 12 forløb Mål 2015: XX forløb Stigning: X forløb Målgruppen: Målgruppen vil være primært ufaglærte kvinder og faglærte kvinder og mænd især unge. Lokal udfordring: Etablering af rotationsforløb i større virksomhed kan organisatorisk og planlægningsmæssig foregå forholdsvis nemt. Det kræver en større og målrettet indsats, såfremt mindre virksomheder skal kunne medvirke til jobrotation. På den baggrund har der i private virksomheder indtil nu været arbejdet med hovedsagelig enkeltmandsrotationsforløb. Disse skal fremover udvides bl.a. i et samarbejde mellem virksomheder f.eks. indenfor samme brancheområde, de lokale tillidsrepræsentanter og jobcentret. Strategi og indsats: I Norddjurs Kommune er der en klar politisk beslutning om, at antallet af jobrotationsforløb skal øges. Jobrotation er et godt redskab til på den ene side at opkvalificere ansatte og på den anden side at uddanne og ansætte vikarer, som er ledige. Inden for det offentlige arbejdsmarkedet er der således vedtaget, at der på helårsbasis skal gennemføres jobrotationsforløb. En række af disse forløb vil foregå inden for pleje- og omsorgsområdet, skoleområdet og psykiatrien. Disse forløb forventes også at give gode ansættelsesmuligheder for de ufaglærte kvinder, som p.t. er langtidsledige. I samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, Beskæftigelsesregion Midt, de faglige organisationer, LBR og jobcentret vil der foregå seminar og oplysningskampgane for at motivere og inspirere virksomhederne til at komme i gang med jobrotationsforløb. Det opstillede mål er i den forbindelse ambitiøst, men med de foreløbige meldinger fra virksomhederne ser det positivt ud. Der sigtes især på brancher, hvor der kan være jobåbninger: køkken, rengøring, jern og metal, detail samt bygge og anlæg. Jobrotation anses for at være et virksomt redskab til, at ledige kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet og efterfølgende kan få en ansættelse. 25

232 Beskæftigelsesplan Samarbejde 5.1 Samarbejde internt og eksternt Jobcenter Norddjurs kan ikke løse de mange beskæftigelsespolitiske opgaver og udfordringer alene. Jobcentret vil derfor også i 2015 gennemgå og justere alle samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt med henblik på styrelse af de særlige indsatser områder. Ressourcerne prioriteres, således at der er fokus på samarbejdet med borgeren og virksomhederne. Samarbejdet i lokalområdet med virksomheder, faglige organisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, UU-Djursland, LBR, andre fagudvalg m.v. skal løbende vedligeholdes og styrkes i det kommende år for at optimere opgaveløsningen i jobcentret. Fra 2013 har der især været opmærksomhed omkring implementeringen af fleksjob-og førtidspensionsreformen. Reformen har betydet, at det tværkommunale samarbejde med børnog ungeområdet samt voksen- og handicapområdet er blevet styrket og udviklet, således at sagsarbejdet fremover vil foregå tværfagligt med hengik på at give borgeren en forebyggende og helhedsorienteret indsats. Der er udarbejdet et fælles tilbudskatalog til brug for ressourceforløb. Det velfungerende samarbejde i et fælles udvalg bestående af jobcentrene i Syddjurs og Norddjurs Kommuner og alle lokale a-kasser vil fortsat blive udbygget på indsatsområdet i Fokus på job og arbejdsfastholdelse vil være centrale samarbejdsområder i det kommende år. Udover samarbejdet med Syddjurs Kommune har Norddjurs Kommune også samarbejde med Favrskov og Randers Kommune om forskellige indsatser for ledige og sygemeldte, således at muligheder på arbejdsmarkedet udvides for den enkelte ledige eller sygemeldte. Stigende ledighed inden for bestemte brancher og fortsat efterspørgsel inden for andre brancher forudsætter et endnu tættere og meget smidigt samarbejde med lokale og regionale uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal sikre, at såvel virksomhedernes som jobcentrets behov for målrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet kan imødekommes. Samarbejdet med alle faglige organisationer, erhvervsråd m.v. vil blive fortsat i Det er politisk vedtaget i Norddjurs Kommune, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik. 26

233 Beskæftigelsesplan Det lokale beskæftigelsesråd, LBR Det lokale beskæftigelsesråd modtager en årlig bevilling til at understøtte indsatsen og formidlingsaktiviteter overfor de udsatte gruppe på arbejdsmarkedet for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at finde vej til beskæftigelse. Jobcenter Norddjurs vil i samarbejde med LBR løbende drøfte indsatser og mål med henblik på optimering af indsatsen. Det lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Kommune vil prioritere midlernes anvendelse i 2014, således at de kan understøtte og supplere jobcentrets opgaveløsning. LBR s midler skal anvendes til ekstraordinære aktiviteter inden for såvel den borgerrettede som den virksomhedsrettede indsats. Aktiviteterne ligger indenfor den udmeldte ramme for bevillingens anvendelse. Aktiviteterne supplerer og understøtter jobcentrets mål, strategier og indsatsområder: Understøtte aktiviteter for unge, som kræver en særlig indsats for at kunne indgå i uddannelse f.eks. ved hjælp af mentorer Udvikle og etablere fastholdelsesforløb for sygemeldte, som kan dække virksomhederne i Norddjurs Kommune Understøtte aktiviteter for personer på kanten af arbejdsmarkedet Styrke den virksomhedsrettede indsats i virksomhedscentrene 27

234 Beskæftigelsesplan Budget Nedenfor fremgår budget 2015 for Jobcenter Norddjurs: Budget 2015 (1.000 kr.) Kontanthjælp, revalidering, integration Forsikrede ledige Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Ressourceforløb Driftsudgifter til aktivering Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Produktionsskoler Seniorjob Servicejob I alt 0 28

235 Beskæftigelsesplan 2015 Bilag Tillæg nr. 1 til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Norddjurs har i det nedenstående en oversigt over måltal, som skal opfyldes ved udgangen af Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Målet for uddannelsesgraden for unge udarbejdes i samarbejde med beskæftigelsesregionen 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2013 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 29

236 Beskæftigelsesplan 2015 Målet er at forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe at overholde kvoten fra beskæftigelsesministeriet på i alt 57 førtidspensioner. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. Antallet af langtidsledige skal begrænses. Målet udarbejdes i samarbejde med beskæftigelsesregionen. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Samarbejdsgraden skal i december 2015 være højere end i december 2014: det endelig mål udarbejdes sammen med beskæftigelsesregionen. Udover de fastlagt beskæftigelsesmål har Norddjurs Kommune fastlagt nedenstående 2 mål for Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger 30

237 Beskæftigelsesplan 2015 Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger, således at der både foregår en indsats i sager over 52 uger og en indsats i sager mellem uger. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal i december 2015 være på xx sager, svarende til et fald på xx sygedagpengeforløb. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at antallet af rotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal optimeres, idet effekten for ansættelse efterfølgende er stor. Antallet af jobrotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal øges. Det endelige mål fastlægges senere. 31

238 Bilag: 8.1. Notat vedr. helhedsorienteret kontrol 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64107/14

239 Arbejdsmarked og borgerservice April 2014 Helhedsorienteret kontrol i Norddjurs Kommune 2013 Indledningsvist skal gøres opmærksom på, at Helhedsorienteret Sagsbehandling (HOS) har ændret navn til Helhedsorienteret Kontrol (HOK), da dette navn er mere retvisende i forhold til borgere og samarbejdsparter. Efter lovgivningen er det kommunerne, der har ansvaret for at administrere de fleste af de sociale ydelser og ansvaret for, at ydelserne altid udbetales på et korrekt grundlag. Det vil sige på det grundlag og efter de kriterier, som Folketinget har fastlagt i lovgivningen. Hvis forudsætningerne for at udbetale de sociale ydelser ikke længere er til stede, skal kommunerne stoppe ydelserne og eventuelt kræve tilbagebetaling. Det er kommunerne, der træffer afgørelse om, at betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er til stede. I praksis opereres typisk med to former for misbrug af sociale ydelser, nemlig de sager, der knytter sig til fiktiv adresse (enligsager eller udeboende unge) og de sager, der knytter sig til dobbeltforsørgelse (sort arbejde). Sager om fiktiv adresse dækker over det forhold, at en borger opgiver en forkert (fiktiv) adresse alene med det formål, at den pågældende selv eller en eventuel anden part opnår status som enlig, og derved opnår en højere social ydelse. Fiktiv adresse-situationen (dvs. at to personer reelt er samboende) forekommer typisk inden for børnetilskuds -, pensions -, boligstøtte, kontanthjælps-, SU- og daginstitutionsområdet. Altså alle de områder, hvor den sociale ydelse er højere til enlige/udeboende end samlevende, eller hvor begge parters indtægter har betydning for ydelsens størrelse. Det kan eksempelvis være en enlig mor med børn, der modtager ydelser som reelt enlig mor, uden at være det. Her har kommunen mulighed for at skaffe vigtige oplysninger ved at sammenkøre forskellige kommunale og statslige registre. Netop for at modvirke stigningen i antallet af socialbedragerisager har kommunerne i de seneste år fået en række flere redskaber til at kontrollere, at en borger ikke modtager dobbeltforsørgelse. Dobbeltforsørgelse dækker over det forhold, at en borger modtager to ydelser for samme periode til dækning af samme behov. Dobbeltforsørgelsessituationen forekommer typisk i forbindelse med kontanthjælp, hvor en borger undlader at oplyse, at vedkommende har et arbejde, selv om vedkommende modtager kontanthjælp for samme periode til forsørgelse. På sygedagpengeområdet opstår en lignende situation, hvor borgeren genoptager arbejdet og samtidig modtager sygedagpenge, fordi han undlader at foretage den fornødne underretning til socialforvaltningen. Det kan også være borgere, som modtager økonomisk friplads, pension, boligstøtte, sygedagpenge eller kontanthjælp, og som arbejder sort uden at oplyse kommunen om, at de har supplerende indtægter. 1

240 Den helhedsorienterede sagsbehandling i Norddjurs Kommune, HOK-indsatsen, har i perioden 2007 til 2011 været varetaget af en projektleder på fuld tid. I 2011 overgik HOK-indsatsen til Borgerservicecentret og har indtil udgangen af januar 2014 været tilrettelagt således, at der er 2 medarbejdere, der har varetaget opgaven ved siden af deres normale opgaver. I budget 2014 er der bevilliget ressourcer til at ansætte en person yderligere til opgaven. Det er HOK-gruppen, som styrer og koordinerer indsatsen. Der har tidligere været nedsat en HOK-arbejdsgruppe, men den er nedlagt i forbindelse med at Familieydelser, Barselsdagpenge, Boligstøtte og Pension overgik til Udbetaling Danmark. Gruppens tidligere medlemmer fungerer nu som tovholdere i deres respektive områder. Der holdes nu møder efter behov, ligesom de enkelte konkrete sagsbehandlere kontaktes i de konkrete sager. Arbejdet med helhedsorienteret sagsbehandling Sagsbehandlingen i HOK-gruppen for 2013 har primært bestået i at bearbejde anonyme og ikkeanonyme henvendelser fra borgere eller medarbejdere i kommunen, som mener at have kendskab til borgere, der modtager ydelser fra det offentlige, som de ikke er berettiget til. Alle henvendelser vurderes i forhold til, om der er eller ikke er grundlag for at afklare en sag. Såfremt der opstartes en sag, kan denne efterfølgende blive henlagt, hvis grundlaget for at kunne træffe en afgørelse ikke er til stede. Når alle forhold er afklarede, kan der træffes en afgørelse i sagen. Afgørelsen indeholder sagens grundlag, afgørelse, begrundelse, hvad der er lagt vægt på og en klagevejledning. I forhold til retssikkerhedsloven skal en borger, der anklages for socialt bedrageri, have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Hvis borgeren inviteres til et møde, hvor borgeren bliver forelagt anmeldelsen og bliver orienteret om de lovgivningsmæssige bestemmelser for at få en afklaring af anmeldelsen, skal sagens grundlag oplyses til borgeren inden mødet. Der kan foretages observationer, der indgår som en del af sagens afklaring. Mange henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere viser, at HOK-gruppen har en præventiv betydning, men som er svært at måle. Samarbejdspartnere Der er et konstruktivt samarbejde med SKAT Socialt Bedrageri. Det er SKAT, der er initiativtager til aktioner, og som inviterer HOK-gruppen til at deltage. I 2013 har HOK-gruppen deltaget i 2 aktioner sammen med SKAT. Der er nedsat en ERFA arbejdsgruppe i Region Midtjylland omkring HOK-indsatsen med en repræsentant fra hver af regionens kommuner. 2

241 Der er også etableret en mindre gruppe for den østlige del af Regionen, som består af Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs. Endvidere vil Udbetaling Danmark fremover afholde 2 møder om året med regionens kommuner. Erfamøderne handler primært om erfaringsudveksling, lovfortolkning og udveksling af praksis. Resultater HOK-indsatsen bliver opgjort årligt og har økonomisk betydning for flere lovområder. Samlet resultat af HOK-gruppens arbejde i mio. kr.: I alt 3,604 2,126 1,498 Kommunens andel 2,130 1,248 0,711 Statens andel 1,474 0,878 0,787 Det har i 2013 været muligt at afslutte 28 sager, der har betydet en sparet udgift for Norddjurs Kommune på 0,710 mio. kr. Nedgangen i indtægterne skyldes primært, at Udbetaling Danmark 1. oktober 2012 overtog myndighedsansvaret for pension, boligstøtte, børneydelser og barselsdagpenge. Norddjurs Kommune fremsendte 1. oktober uafsluttede kontrolsager, hvor 4 efterfølgende er blevet afgjort af Udbetaling Danmark til en kommunal værdi af 0,136 mio. kr., som kan tillægges ovenstående. Udbetaling Danmark erkender, at de langt fra har levet op til forventningerne, og har så sent som 27. marts 2014 beklaget, at de mangler systemer til at håndtere HOK-sagerne, hvorfor niveauet for sparede udgifter er væsentligt lavere, end da kommunerne havde myndighedsansvaret for opgaven. Den samlede sparede udgift for Norddjurs Kommune udgør inklusive sagerne fra Udbetaling Danmark 0,847 mio. kr. Fremtid Med baggrund i flere ressourcer til HOK-indsatsen vil indsatsen blive intensiveret overfor de ydelsesmodtagere, der ikke opfylder betingelserne for at få fulde ydelser på grund af dobbeltforsørgelse eller forhold vedrørende status som enlige eller udeboende unge. Desuden afventes stadig en afklaring af, hvor meget arbejde Udbetaling Danmark ønsker, at Norddjurs Kommune skal afklare for dem. Det forventes dog, at der vil komme flere sager fra Udbetaling Danmark. Der er stadig usikkerhed om arbejdsbyrden og tidspunktet for starten af opgaven. Norddjurs Kommune har ifølge gældende lov pligt til at afklare og oplyse sagen, så Udbetaling Danmark har et grundlag for at kunne træffe en afgørelse. Der ligger oplysninger om HOK-indsatsen på Norddjurs Kommunes hjemmeside. 3

242 Bilag: 8.2. Artikel - Hvornår er man enlig eller samlevende Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78017/14

243 Fra Socialministeriets hjemmeside: Hvornår er man enlig eller samlevende? Ydelserne til enlige er på nogle områder højere, end de er til gifte/samlevende. Der er ikke faste regler for vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende. Der skal være plads til en konkret individuel vurdering, fordi der kan være tale om mange forskellige samlivsformer. Hvorfor sondres der mellem enlige og samlevende? De offentlige sociale ydelser skal udbetales til de personer, der har det største behov. Hvis man er samlevende, har man de samme økonomiske fordele ved at bo sammen, som man har, hvis man er gift. Derfor er ydelserne til enlige på nogle områder højere, end de er til gifte/samlevende. Folketinget har fx besluttet, at enlige skal have en højere social pension end samlevende og gifte, så enlige har mulighed for at klare sig økonomisk. Derfor er satserne for social pension også højere for enlige end for gifte/samlevende og pensionen bliver nedsat efter parrets samlede indtægter, ligesom retten til helbredstillæg og ældrecheck afgøres ud fra størrelsen af parrets samlede likvide formue. Ydelserne er dermed målrettet de pensionister, der har det største behov. På samme baggrund udbetales det ordinære og ekstra børnetilskud til reelt enlige forsørgere, for at sikre en målrettet hjælp til barnets forsørgelse.

244 Men reglerne for fortsat at blive betragtet som enlig hindrer ikke enlige i at mødes eller overnatte hos hinanden eller at fraskilte forældre kan have et godt samarbejde om deres børn. Man betragtes kun som samlevende, hvis der er tale om et egentligt samlivsforhold, som svarer til et ægteskabslignende forhold, hvor parterne bidrager til den fælles husførelse, har fælles økonomi mv. Det er ikke nok at se på, hvor den enkelte har sin bopælsadresse for at tage stilling til, om en person er enlig eller samlevende. Det skyldes, at der er mange muligheder for at omgå den korrekte bopælsregistrering det viser de mange eksempler med dækadresser hos familie og venner eller i et sommerhus, fædrehoteller mv. Derfor er der ikke faste regler for vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende. Der skal være plads til en konkret individuel vurdering, fordi der kan være tale om mange forskellige samlivsformer. Det har været meget omtalt i medierne, at nogle personer uberettiget har modtaget pension eller børnetilskud som enlige, fordi de har givet myndigheder forkerte oplysninger eller undladt at oplyse myndigheder om ændringer, fx om samlivsforhold. Det er vigtigt, at myndighederne undersøger disse sager og træffer en konkret og individuel afgørelse i den enkelte sag, hvis borgeren reelt er samlevende. Ellers kan det ikke sikres, at ydelserne alene udbetales til dem, som har brug for den særlige hjælp. Borgeren skal naturligvis selv have mulighed for at udtale sig i sagen. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at langt de fleste sager er helt uproblematiske, hvor der ikke er tvivl om, hvorvidt personen er enlig eller samlevende. Desuden er det vigtigt, at myndighedernes adgang til at kontrollere, om modtagere af ydelser som enlige, reelt er enlige, ikke må føre til, at fx pensionister frygter at miste status som reelt enlig ved at have besøg, overnattende gæster eller deltage sammen med andre i sociale aktiviteter. Hvad betyder det for pensionen, om pensionisten er enlig eller samlevende? Førtids- eller folkepensionssatsen er højere for enlige end for samlevende. For enlige bliver pensionen nedsat på baggrund af pensionistens egen supplerende indkomst, mens pensionen for samlevende nedsættes på baggrund af parrets samlede supplerende indkomster. Størrelsen af den enliges likvide formue har betydning for retten til supplerende tillægsydelse (ældrecheck) og helbredstillæg, mens det for samlevende er den samlede likvide formue, der skal lægges til grund. Hvad betyder det for retten til børnetilskud om forsørgeren er enlig eller samlevende? Ordinært og ekstra børnetilskud kan ikke ydes til personer, der lever i et samlivsforhold. Der gælder særlige regler for modtagere af folkepension og førtidspension efter gammel ordning.

245 Hvad skal Udbetaling Danmark lægge vægt på ved vurderingen af, om en pensionist eller modtager af børnetilskud er enlig eller samlevende? Der er en række faktorer, der kan indgå i vurderingen af, om en borger er enlig og dermed berettiget til pension eller børnetilskud som enlig. Det kan være spørgsmål om samme folkeregisteradresse, om der er tale om fælles økonomi, fælles husholding, gensidig hjælp til husholdning, omstændigheder omkring sygdom og en række andre forhold. En pensionist vurderes som enlig, hvis den pågældende bor alene og der ikke er andre på adressen, som bidrager til den fælles husførelse i hjemmet, fx ved at bidrage økonomisk til husholdningen eller ved at arbejde i hjemmet. Hvis der fx er tale om søskende, der har fælles husførelse, vil de begge blive anset som enlige, da samlivet skal kunne føre til ægteskab efter dansk ret, for at man kan blive anset som samlevende. Betingelsen om at samlivet skal kunne føre til ægteskab efter dansk ret gælder tilsvarende for en ugift modtager af børnetilskud. En person, der er gift kan anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelse. For gifte pensionister kan samlivet efter en konkret vurdering anses for ophævet. Det gælder fx hvis den ene ægtefælle får ophold i ældrebolig, herunder plejebolig I nogle tilfælde, kan man blive betragtet som enlig forsørger eller enlig pensionist, selv om man har den samme folkeregisteradresse som en anden person. Det kan være i tilfælde, hvor man har en logerende eller selv er logerende. I disse tilfælde er det dog en betingelse, at der er en klar adskillelse både økonomisk og i forhold til det praktiske arbejde i hjemmet. Man kan også blive betragtet som enlig i tilfælde, hvor man deler bolig og praktisk arbejde i hjemmet med flere personer. Det betyder, at man gerne må bo i kollektiv, så længe man ikke har fælles husførelse med en enkelt af personerne i kollektivet. Det er vigtigt, at parternes egen beskrivelse af forholdet skal indgå i vurderingen. Man vil altid selv få mulighed for at udtale sig og komme med oplysninger, inden Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, hvorvidt en pensionist eller modtager af børnetilskud betragtes som enlig eller samlevende. I vurderingen af om en person er reelt enlig, skal Udbetaling Danmark lægge vægt på afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har i en række princip afgørelser taget stilling til, hvornår en person er berettiget til at modtage ydelser som enlig, og Ankestyrelsen har i afgørelserne præciseret, hvornår det anses for sandsynliggjort, at to personer lever i et ægteskabslignende forhold. Se mere via dette dybe link:

246 Udbetaling Danmark skal vejlede Udbetaling Danmark skal vejlede borgerne om reglerne og praksis for, hvornår person kan anses som enlig eller samlevende. Hvem træffer afgørelse? Udbetaling Danmark træffer afgørelse i sager om folkepension, børnetilskud samt i forbindelse med beregning og udbetaling af førtidspension hvor det er relevant at vurdere om ydelsesmodtageren er reelt enlig. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, hvem der kan medregnes i husstanden ved fastsættelse af boligstøtte. Klagemulighed Afgørelser vedrørende spørgsmål om status som enlig eller samlevende, herunder afgørelser om tilbagebetaling af ydelser truffet af Udbetaling Danmark kan påklages til Ankestyrelsen. SIDST OPDATERET 12/

247 Bilag: 8.3. Artikel - Social Bedrageri fra Norddjurs Kommunes hjemmeside Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78012/14

248 Fra Norddjurs Kommunes hjemmeside: Socialt bedrageri Her kan du anmelde socialt bedrageri Hvis du har mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du anmelde det til kommunen her. Link til borger.dk Hjælp til korrekt udbetaling af sociale ydelser Norddjurs kommune udbetaler de ydelser, som borgerne er berettiget til. Norddjurs Kommune har fokus på, at der ikke udbetales sociale ydelser til borgere, der ikke er berettigede til at modtage ydelserne. Man skal være særlig opmærksom, hvis man er samlevende. Er du i tvivl, om du betragtes som enlig eller samlevende, kan du læse mere på Socialministeriets hjemmeside. Der er også fokus på forhold, hvor der modtages to ydelser for samme periode til dækning af samme behov. Det kunne eksempelvis være sygedagpenge og løn eller kontanthjælp og løn. Norddjurs Kommune har en Kontrolgruppe, der kontrollerer, om der sker snyd med sociale ydelser. Du er velkommen til, at kontakte kommunes Kontrolgruppe på telefon , hvis du har spørgsmål omkring snyd. Udbetaling Danmarks afdeling for kontrol kan kontaktes på telefon , hvis du har spørgsmål i forhold til pension, boligstøtte, børneydelser og barselsdagpenge, der udbetales fra Udbetaling Danmark.

249 Bilag: 9.1. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82101/14

250 Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

251 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job og uddannelse... 3 Kontaktforløb... 3 Jobsamtaler... 3 Jobcenterets tilbud... 4 Vejledning og opkvalificering... 5 Virksomhedspraktik... 5 Ret og pligt til tilbud Jobplaner... 6 Hjælpemidler... 6 Befordringsgodtgørelse... 7 Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud... 7 Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 7 Indsatsen overfor beskæftigede... 8 Klage over jobcentrets afgørelser... 8 Lovgrundlag

252 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede mål og værdier selvforsørgelse, job og borgeren i centrum. Målet for alle forsikrede ledige er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på job og den korteste vej til job, skal findes. Udgangspunktet er den enkeltes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Målgruppen for kvalitetsstandarden er forsikrede ledige, som modtager dagpenge efter Lov om Arbejdsløshedsforsikring. Kvalitetsstandarden omfatter: Tilmelding som jobsøgende Råd og vejledning om job og uddannelse Kontaktforløb Jobsamtaler Afgivelse af tilbud Ret og pligt til tilbud Jobplaner Hjælpemidler Befordringsgodtgørelse Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Indsatsen overfor beskæftigede Klagemuligheder Lovgrundlag Tilmelding som arbejdssøgende Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for og 3 ledighedsdag efter Lov om Arbejdsløshedsforsikring, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende. Tilmelding som arbejdssøgende sker via nem id på 2

253 Ved tilmelding får alle ledige Min side. Her skal jobsøgningen bekræftes ugentligt og her ses al kontakt og kommunikation med jobcentret - eksempelvis indkaldelse til samtale og jobplaner. Tilmelding som jobsøgende kan ske hjemmefra eller i jobcentret. Hjælp til tilmelding som arbejdssøgende kan fås ved telefonisk kontakt eller personlig henvendelse i jobcentret. Forsikrede ledige skal hurtigst muligt og senest efter 3 uger fra tilmeldingen oprette et cv på jobnet. Cv`et skal indeholde fyldestgørende oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, jobønsker m.v. Cv samtale afholdes af arbejdsløshedskassen. Hvis det ønskes, kan jobcenteret yde bistand ved oprettelse og ajourføring af cv. Råd og vejledning om job og uddannelse Jobcentret bistår alle forsikrede ledige med at finde job. Bistanden består i synliggørelse af job på henvisning til jobsamtaler om konkrete job, hjælp til egen søgning af konkrete job og oplysninger om jobåbninger ved jobsamtaler i jobcentret. Jobcentret orienterer generelt om jobmuligheder og uddannelse. Informationerne gives efter den lediges ønske ved telefonisk eller personlig kontakt. Kontaktforløb For forsikrede ledige tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger, samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er muligt, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen kommer tættere på arbejdsmarkedet. I Norddjurs kommune begynder kontaktforløbet ved fælles informationsmøde efterfulgt af individuelle samtaler. Jobsamtaler For forsikrede ledige skal den første jobsamtale afholdes, senest når personen har modtaget dagpenge i sammenlagt a) 1 måned som registret arbejdssøgende såfremt personen er under 30 år eller b) 3 måneder som registret arbejdssøgende, såfremt personen er fyldt 30 år. Efterfølgende skal der holdes jobsamtale senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget dagpenge eller har deltaget i forskellige tilbud. Norddjurs kommune har besluttet, at der skal ydes en tidlig indsats for forsikrede ledige. Den tidlige indsats betyder, at indsatsen ydes tidligere end de lovpligtige krav. I Norddjurs kommune indkaldes alle forsikrede ledige til 1. samtale allerede efter 2 uger uanset alder. Efterfølgende samtale afholdes efter 8 10 ugers ledighed. 3

254 Jobsamtalerne er individuelle og har fokus på konkrete job og jobsøgning. Som minimum indeholder jobsamtalen følgende elementer. Der følges op på personens jobsøgning og den videre jobsøgning aftales. Jobcentret kan pålægge personen at søge relevante konkrete job. Jobcentret skal påse, at personens cv er fyldestgørende udfyldt. Behov og mulighed for afgivelse af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobsøgning, afklaringsforløb og uddannelse drøftes og aftales. Det videre forløb inden næste jobsamtale drøftes og aftales. For forsikrede ledige, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal læse - og skrive testes. Testen skal afklare om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Som led i det individuelle kontaktforløb skal jobcentret vurdere om en forsikret ledig under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentret foretager en konkret vurdering ud fra personens forudsætninger. Vurderer jobcenteret ved jobsamtaler, at uddannelse kan gennemføres pålægges personen at søge optagelse på en eller flere uddannelser. Der aftales frist for optagelse. Under uddannelsen modtages elevløn eller SU (statens uddannelsesstøtte). Jobcenterets tilbud Jobcenteret kan give tilbud om følgende: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Tilbud til forsikrede ledige: kan gives i henhold til en jobplan (se senere afsnit) som sagsbehandleren sammen med borgeren udarbejder skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for brancher eller fagområder, hvor der er behov for arbejdskraft skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud til forsikrede ledige kan ikke række udover den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge. Forsikrede ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende: 4

255 Uddannelser der har hjemmel i lov og som udbydes generelt. Særligt tilrettelagte forløb, herunder danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tilbuddene skal udvikle eller afklare personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Vejledning og opkvalificering For forsikrede ledige kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år. Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er fyldt 60 år. Varighedsbegrænsningen på 6 uger gælder ikke ved tilbud om danskundervisning. Alle tilbud skal have en varighed af minimum 2 uger. Tilbud under 2 uger indgår ikke i opgørelsen af de nævnte 6 uger. Ordblindeundervisning og FVU (forberedende voksen undervisning) gives til alle forsikrede ledige efter behov. Norddjurs kommune har besluttet, at uddannelsestilbud til forsikrede ledige gives til ufaglærte, ledige med kort uddannelsesmæssig baggrund og ledige med forældede uddannelser. Der kan bevilges tilskud til kost og logi under deltagelse i uddannelse såvel ved 6 ugers selvvalgt uddannelse som ved jobplan. Der bevilges tilskud efter regning, enten fra uddannelsesudbyder eller deltager. Der er faste landsdækkende priser på hotelophold og fortæring. Under deltagelse i uddannelse kan endvidere betales for stempelafgifter, certifikater, gebyrer o. lign. Der betales ikke for lægeerklæring. Virksomhedspraktik Forsikrede ledige kan får tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger. Virksomhedspraktik tilbydes ledige, som har behov for afklaring af beskæftigelsesmål. Endvidere til ledige som på grund af manglende kompetencer har svært ved at opnå job på normale løn og arbejdsvilkår. Norddjurs kommune har i forbindelse med budget 2014 besluttet at prioritere tilbud om virksomhedspraktik i private virksomheder. Forsikrede ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af personens kompetencer. Ved ansættelse med løntilskud i private virksomheder skal personen have en sammenlagt ledighed på min. 6 måneder. Ledighedskravet gælder dog ikke for ledige, som ikke har en erhvervsrettet uddannelse, er over 50 år eller er enlig forsørger. Tilbuddet hos private virksomheder kan gives i op til 1 år. 5

256 Norddjurs Kommune har besluttet at prioritere ansættelse med løntilskud i private virksomheder. Ved ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder er der ingen krav om forudgående ledighed. Tilbuddet hos offentlige virksomheder kan gives i op til 6 måneder. Endvidere at den lovbestemte kvote på kommunale løntilskud stilles til rådighed for jobcentret. Kvoten anvendes efter behov. Ret og pligt til tilbud. Forsikrede ledige har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden. Tilbud skal have en varighed af mindst 2 uger. Ledige under 30 år skal påbegynde tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Ledige mellem 30 og 60 skal påbegynde tilbud senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed. Ledige over 60 år skal påbegynde tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Norddjurs kommune har besluttet, at der afgives tilbud af mindst 4 ugers varighed. Ved efterfølgende tilbud skal nyt tilbud være påbegyndt, hver gang personen har haft sammenlagt 6 måneders ledighed. Norddjurs kommune har besluttet, at der ydes en tidlig indsats for forsikrede ledige. Tidlig indsats betyder, at indsatsen ydes tidligere end loven foreskriver. Som hovedregel afgives tilbud til alle forsikrede uanset alder efter 3 måneders ledighed. Efterfølgende tilbud gives som hovedregel ved 3 måneders ledighed fra seneste tilbud. Hvis tilbuddene afgives senere, er det begrundet i udsigt til job, ordinær uddannelse, sygemelding, barsel, efterløn m.v. Jobplaner Jobplanen er en skriftlig aftale mellem den ledige og Jobcentret der skal sikre at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Forsikrede ledige får udarbejdet en jobplan, indeholdende en beskrivelse af hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Jobplanen indeholder: Borgerens beskæftigelsesmål Hvilke tilbud, der gives til borgeren Begrundelse for de valgte indsatser Jobplanen udarbejdes af sagsbehandleren og borgeren kvitterer for læsning af jobplanen inden tilbuddet påbegyndelse Jobplanen fremsendes elektronisk til borgeren og kan læses på Min side. Hjælpemidler Forsikrede ledige kan ved deltagelse i tilbud få tilskud til hjælpemidler. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemid- 6

257 ler kan i stedet for tilskud gives som udlån. Der foretages en konkret vurdering af, om hjælpemidler er en afgørende forudsætning for at deltage i tilbuddet. Befordringsgodtgørelse Forsikrede ledige som deltager i tilbud har ret til befordringsgodtgørelse. Jobcentret orienter om muligheden for befordringsgodtgørelse. Arbejdsløskasserne administrerer reglerne om befordringsgodtgørelse. Forsikrede ledige kan også ansøge jobcentret om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i ansættelsessamtaler ved egen jobsøgning. Norddjurs kommune har besluttet, at reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde anvendes. Der kræves dokumentation for deltagelse i ansættelsessamtale. Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud Forsikrede ledige kan fritages for personligt fremmøde og pligt til deltagelse i tilbud, hvis personen: a) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, overgår til barsel, efterløn, fleksydelse, folkepension eller b) er omfattet af en arbejdsfordeling Kontakten med jobcentret kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller pr. brev. Forsikrede ledige kan under deltagelse i tilbud fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentret foretager en konkret vurdering ud fra personens ansøgning. Jobcentret imødekommer ansøgningen, hvis det skønnes, at tilbuddet kan føre til varig beskæftigelse eksempelvis hvis der allerede er indgået aftale om et ordinært job, når tilbuddet er gennemført. Forsikrede ledige har ikke pligt til at give tilbud, hvis personen har minimum 20 ordinære arbejdstimer pr. uge. Jobcentret skal holdes orienteret om antallet af arbejdstimer pr. uge eller det gennemsnitlige timetal pr. uge henover en måned. Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Forsikrede ledige kan i op til 6 uger efter eget valg deltage i uddannelse. Den valgte uddannelse skal være på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse, erhvervsrettet voksen og efteruddannelse samt videregående uddannelse. Selvvalgt uddannelse kan tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år, og inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed for personer, som ikke er fyldt 25 år. Reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse administreres af arbejdsløshedskasserne. 7

258 Indsatsen overfor beskæftigede Private og offentlige virksomheder kan i forbindelse med ansattes midlertidige fravær til uddannelse få tilskud til ansættelse af vikarer (ledige), dette kaldes Jobrotationsordninger. Dette aftales med Jobcentret. Beskæftigelsesministeriet udarbejder to gange årligt en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud. Virksomheden kan anmode om jobrotationsydelse til at dække udgiften til vikaren. Betingelsen er, at der ansættes en vikar i mindst 10 timer pr. uge og i maximalt 52 uger. Vikaren skal være ledig, arbejdsmarkedsparat og have 3 måneders ledighed. Virksomheden skal udbetale sædvanlig løn til den ansatte og overenskomstmæssig løn til vikaren. Virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har ret til tilskud til den løn, som betales i praktikperioden. Tilskud ydes ikke til elever inden for social og sundhedsområdet eller til den pædagogiske assistentuddannelse. På disse områder udbetales voksenelevløn efter de faglige overenskomster. Det er en betingelse for tilskud, at eleven er fyldt 25 år ved uddannelsens start. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fortager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgrundlag Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats LBR nr. 415 af 24. april 2013 med senere ændringer. Bekendtgørelse om en aktiv Beskæftigelsesindsats BK nr af 27. december 2013 med senere ændringer. 8

259 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 9

260 Bilag: Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82104/14

261 Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

262 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014 Indhold Indledning...2 Processen for visitation af unge...2 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere...5 Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp...5 Uddannelsespålæg...7 Vurderingskriterier...7 Digitale støtteværktøjer...8 Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet Hvornår kan du modtage ydelse? Klage over jobcentrets afgørelser Lovgivning Oversigt over indsatser de første 3 måneder

263 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Kvalitetsstandarden omfatter: Processen for visitation af unge Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Uddannelsespålæg Vurderingskriterier Digitale støtteværktøjer Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Lovgrundlag. Processen for visitation af unge Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Derfor har Norddjurs Kommune nogen år arbejdet med at holde de unge ude af offentligforsørgelse. Dette sker ved en aktiv vejledende indsats både i Jobbutikken og i UU (ungdommens uddannelsesvejledning), samt i de efterfølgende samtaler med sagsbehandlere og evt. jobkonsulenter (virksomhedsservice) rettet mod at få overbevist den unge der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem og at det bedst kan betale sig, at tage et job eller starte på en uddannelse. Vi gør derfor en ekstra stor indsats for at finde bedre alternativer til kontanthjælp unge skal forvente, at vi stiller krav og sammen med dem forsøger vi at finde løsninger. Hovedmålet er at få de unge til at påbegynde uddannelse eller arbejde. Såfremt den løbende indsats for at få de unge i gang med job eller uddannelse med det samme og den pågældende fastholder ønsket om at søge offentlig forsørgelse, regulerer Lov om aktiv 2

264 beskæftigelsesindsats, hvordan Jobcenteret må håndtere unge. Denne regulering sker med afsæt i de unges forskellige forudsætninger. Nedenfor beskrives kort, hvordan den overordnede opdeling af de unge sker ud fra deres forudsætninger processen for den såkaldte visitation til målgrupper. Efterfølgende går vi mere i dybden med visitationsprocessen for de forskellige ydelseskategorier. Nedenstående figur illustrerer på skematiskvis bredden i det arbejde, som Jobcentret varetager i forbindelse med visitationen af de unge under 30 år. Der er overordnet set tale om to forskellige ydelser, som den unge under 30 år kan være berettiget til: Kontanthjælp: Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten skal i job eller gennemføre en række aktiviteter, som sikrer, at de efter et kvalificeringsforløb kan komme i job. Uddannelseshjælp: Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det handler om, at de skal gennemføre en uddannelse så snart som muligt, eller gennemføre et kvalificeringsforløb med en række aktiviteter, som sikrer, at de senere kan tage en relevant uddannelse. For den første gruppe, kontanthjælpsmodtagerne, foregår der en opdeling af borgerne inden for en uge efter den unges henvendelse i jobcenteret. 3

265 De unge placeres (visiteres) i en af de to kategorier: Jobparate eller aktivitetsparate. For modtagerne af uddannelseshjælp foregår visitationen i to tempi, først vurderes om den unge er åbenlyst uddannelsesparat (eller evt. aktivitetsparat), og i de efterfølgende 3 måneder opdeles de øvrige i enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat, som illustreret i nedenstående figur. I Norddjurs Kommune er det målsætningen at samtalerne og dermed opdelingen af de unge på målgrupper sker allerede inden for 2 dage. Visitationsprocesserne tager således sigte på at indplacere den unge i en af følgende 5 målgrupper: Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp 4

266 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Borgernes jobparathed afdækkes af Jobcentrets Ungeteam senest efter en uge, via en visitationssamtale, hvor de unge bliver vurderet som enten jobparate eller aktivitetsparate. De jobparate er dem, der vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. De jobparate skal stå til rådighed for job. De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job m.v. Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparatheden afdækkes via en tidlig og grundig visitationsproces. Processen har flere elementer herunder hyppig opfølgning og aktiv indsats. 5

267 Senest efter en uge fra henvendelse til Jobcentret kommer den unge til den tidlige visitationssamtale. Allerede på dette tidspunkt sætter ungeteamet gang i de relevante indsatser, der skal bidrage til at afklare den unges ressourcer og behov i forhold til uddannelse. Herefter afholdes yderligere mindst to samtaler inden for tre måneder. Ungeteamets medarbejdere vurderer på den baggrund, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. I udgangspunktet mødes alle unge som uddannelsesparate. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Viser testen et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Nogle unge vil være åbenlyst uddannelsesparate. Andre vil have så synlige og omfattende problemer, at de allerede ved den første visitation bliver erklæret aktivitetsparate. De får den samme indsats som andre aktivitetsparate. For aktivitetsparate unge er målet også uddannelse. Men de har større udfordringer end de unge, der er uddannelsesparate, hvad enten der er tale om sociale, sundhedsmæssige eller helt andre problemer. Derfor er det første skridt at gøre netop de unge uddannelsesparate og herefter hjælpe dem i uddannelse. Da målet er uddannelse, får de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate et uddannelsespålæg fra dag ét. Uddannelsespålæg til aktivitetsparate indebærer ikke i første omgang pålæg om at gå i gang med en uddannelse, men omfatter derimod i vid udstrækning pålæg om aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den aktivitetsparate kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate kan have brug for et længerevarende forløb med sådanne aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse. 6

268 Uddannelsespålæg Ungeteamet giver et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Uanset om den unge visiteres som uddannelses- eller aktivitetsparat. Der er tre trin i et uddannelsespålæg: Trin 1 Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2 Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3 Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. Disse tre trin danner rammen om indsatsen for de unge. Allerede ved første visitationssamtale retter ungeteamet indsatsen mod det trin, der er relevant. Og der sættes nogle klare frister for næste trin. De åbenlyst uddannelsesparate skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den. Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1. Pålægget sikrer, at alle unge og Jobcentret uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vurderingskriterier For at kunne foretage en korrekt visitation og målgruppeindplacering af de unge, anvendes forskellige vurderingskriterier som støtteværktøj. Vurderingskriterierne kan anvendes til at vurdere tilstand, fremdrift og egnethed i forhold til uddannelse. Kriterierne er således udtryk for de parametre, der indgår i en samlet vurdering omkring visitationen og målgruppeindplacering af de unge. Dette gælder både ifht. nyledige samt unge, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid. Under alle omstændigheder skal vurderingskriterierne være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre den unge job- eller uddannelsesparat og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for Jobcentrets vurdering. Vurderingskriterierne, altid individuelt skønsbaserede. De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingskriterier er: kompetencer, motivation, udfordringer og timing. 7

269 Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager derfor udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om den unge KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 2) Motivation: Om den unge VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 3) Udfordringer: Om den unge af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, ELLER 4) Timing: Om den unge INDEN FOR TIDSHORISONTEN VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. Målgruppeindplaceringen er ikke en afgørelse, men en vurdering der tilgår Borgerservice, som efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen, som den unge kan modtage fra kommunen. Der skal foretages en ny visitation, såfremt der sker ændringer i den unges forhold. Ligeledes skal der foretages ny visitation, såfremt der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen, ved hver samtale. Digitale støtteværktøjer Hvis alle unge der møder Jobcenter Norddjurs skal behandles godt og ens, er det en fordel at spørgsmålene som man kan udlede af vurderingskriterierne stilles på samme måde og sker - let, hurtigt og effektivt. Derfor er der udviklet en række digitale løsninger, som kan interviewe borgeren via digitale spørgeskema og selvbetjeningspaneler. Heriblandt har Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (herefter STAR) pr. 1. maj 2014 lanceret to samtale-værktøjer til henholdsvis kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområderne. Samtaleværktøjerne består af et spørgeskema kaldet forberedelsesskema med 10 spørgsmål, som den unge udfylder på Jobnet.dk før sin første samtale. Spørgsmålene handler blandt andet om uddannelsesbaggrund, forventninger til jobmuligheder og den unges krav til job eller uddannelse. Når skemaet er udfyldt, vil det være muligt for sagsbehandleren at tilgå besvarelserne. Borgeren kan desuden genfinde sin besvarelse på Min side på Jobnet.dk. 8

270 Værktøjerne har ét hovedformål at bidrage til, at den unge kommer i job eller uddannelse. Og det skal bidrage til refleksion, så den unge gør sig tanker om vejen mod job eller uddannelse allerede inden første samtale i Jobcenteret. Værktøjet er et tilbud til den unge og til kommunen. Målet er, at den ledige og sagsbehandleren har et fælles udgangspunkt allerede ved den første samtale såvel som støtte ved de efterfølgende samtaler. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af evidens (den viden, man har om hvad der virker) fra forskningen og derefter tilpasset på baggrund af tips og anbefalinger fra en følgegruppe af praktikere fra kommuner og a-kasser. Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung med en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 9

271 Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 10

272 Som det fremgår af de to skemaer, er svarene på spørgsmålene udtryk for: Faktuelle forhold: Uddannelsesniveau og karaktergennemsnit Skønsmæssige forhold: Kompetencer/erfaring fra tidligere jobs/uddannelser, den unges netværk (ressourcer) Motivation for at få et job eller tage en uddannelse Timingen og tidshorisonten for at komme videre Udfordringer eller problemer i forhold til at gennemføre uddannelse / få et job 11

273 Således er der sammenhæng mellem reglernes krav til vurdering af de unge, vurderingskriterierne og spørgsmålene. Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Ud over samtaleværktøjet er der også udviklet et profilafklaringsværktøj. Formålet med profilafklaringen er at finde de unge, der ud fra deres karakteristika inden for kort tid har størst sandsynlighed for at komme i uddannelse. Profilafklaringen vil finde sted på baggrund af en statistisk analyse. Værktøjet er koblet på Jobnet, således at den unges mødes med forberedelsesskemaet, jf. ovenfor, når vedkommende tilmelder sig på Jobnet. Hvis den unge udfylder forberedelsesskemaet, indhentes der automatisk nogle få baggrundsoplysninger om alder og kontanthjælpshistorik, som kan yde støtte til sagsbehandlerens vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat. Hvis en ung opfylder alle følgende fire kriterier, indikerer det, at vedkommende er åbenlyst uddannelsesparat: Er under 25 år Har gennemført en gymnasial uddannelse Ikke har søgt kontanthjælp lige efter endt gymnasial uddannelse Ikke tidligere har modtaget kontanthjælp At netop disse fire forhold spiller en stor rolle for evnen til at tage en uddannelse bygger på en statistisk analyse, som er gennemført af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Værktøjet indhenter oplysninger om de relevante forhold hos de unge, så snart de melder sig ledige på Jobnet. Nogle oplysninger (alder og ydelse) hentes fra registerdata, mens andre (fx uddannelse) udfyldes af den unge, når han eller hun udfylder forberedelsesskemaet Profilafklaringen forventes at indikere, at en gruppe på omkring 10 pct. er åbenlyst uddannelsesparate. Det er sagsbehandlernes konkrete individuelle vurdering, der afgør, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat uanset udfaldet af profilafklaringen. Norddjurs Kommune bruger ud over profilafklaringsværktøjet også den viden som kommunen har om de unge f.eks. i UU (ungdommens uddannelsesvejledning) til brug afklaringen af hvilke målgruppe som den unge tilhører. Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet Når borgeren har afsluttet forberedelsesskemaet, sendes det automatisk til Bi.star.dk, hvor sagsbehandleren kan hente resultatet af profilafklaringen. Profilafklaringen indikerer, at nogle er åbenlyst uddannelsesparate, mens andre falder i en anden kategori. Men der er ikke tale om nogen facitliste. Man kan godt være åbenlyst uddannelsesparat, selvom redskabet ikke har fundet, at man umiddelbart hører til i den kategori. Det er sagsbehandleren, der i sidste ende foretager den endelige faglige vurdering. 12

274 Målet er, at profilafklaringen kan hjælpe sagsbehandlerne til let at identificere de åbenlyst uddannelsesparate. Det vil give mere tid til de øvrige unge uddannelseshjælpsmodtagere der har et større behov for at blive hjulpet på vej til uddannelse eller job. Hvornår kan du modtage ydelse? I Norddjurs Kommune vil du modtage ydelse, når kommunen har den nødvendige dokumentation og du er berettiget til en ydelse. Fra den nødvendige dokumentation er modtaget går der 10 arbejdsdage til der er truffet en afgørelse om din kommende ydelse. Første udbetaling kan derfor tidligst ske først kommende månedsskifte, hvis dokumentationen er modtaget og sagsbehandlet. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fortager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgivning Lovgivning som udmønter kontanthjælpsreformen: Lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats Lov nr. 895 Lov om ændring af Lov om aktiv socialpolitik Lov nr. 895 og Lov nr

275 Oversigt over indsatser de første 3 måneder Indsats de første 3 måneder Bemærkninger Åbenlyst uddannelsesparat Nytteindsats straks efter henvendelse i Jobcentret CV og jobsøgning Arbejde for uddannelseshjælpen frem til uddannelsesstart Uddannelsesparat Læse, skrive, regne-test, ugen efter 1. henvendelse Evt. FVU eller ordblindeundervisning (OBU) Brobygningsforløb Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Evt. mentorindsats med henblik på fastholdelse eller indslusning til ordinær uddannelse Aktivitetsparat Læse, skrive, regne-test, ugen efter 1. henvendelse Evt. FVU eller ordblindeundervisning (OBU) Brobygningsforløb Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Mentor som tilbud Tildeling af koordinerende sagsbehandler efter 1. jobsamtale Ydelse Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp + aktivitetstillæg Indsats de første 3 måneder Jobparate kontanthjælpsmodtagere (Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse) CV og Intensiv jobsøgning pålæg om at søge konkrete jobs Hyppige samtale med jobcentret, hvor der følges op på jobsøgning Evt. virksomhedspraktik Evt. korterevarende fagkurser i forbindelse med arbejdsgivererklæring Evt. nytteindsats efter 3 måneders ledighed Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse) CV og jobsøgning Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Mentor som tilbud Bemærkninger Sidestillet med en jobparat over 30 år Tildeling af koordinerende sagsbehandler efter 1. jobsamtale Sidestillet med en aktivitetsparat over 30 år Ydelse Kontanthjælp Kontanthjælp 14

276 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 15

277 Bilag: Forslag til integrationspolitik Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42471/14

278 Integrationspolitik 2014 Dokument nr /14 Emnesag 13/1711 Marts 2014

279 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af indbyggerne udlændinge, som er flygtet, indvandret eller blevet familiesammenførte. Integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune understøttes derudover også af kommunes øvrige politikker, dvs. kommunens sundhedspolitikken, sammenhængende børnepolitik, inklusionspolitikken, ungdomspolitikken, handicappolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, kultur- og fritidspolitikken samt ældrepolitikken. Samtidig er det vigtigt, at virksomheder, organisationer og foreninger er aktive medspillere i integrationsindsatsen. 2. Vision Norddjurs Kommune ønsker, at alle skal kunne bidrage med det, de kan. Det er Norddjurs Kommunes vision: Det betyder, at Norddjurs Kommune: At flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. vil sikre en hurtig introduktion til det danske samfund. finder det vigtigt, at alle unge og voksne flygtninge og indvandrere er selvforsørgende eller har påbegyndt en uddannelse inden for 3 år, regnet fra de er bosiddende i Norddjurs Kommune. vil fremme motivation og vilje til integration og til at indgå i et aktivt medborgerskab. finder det vigtigt, at flygtninge, indvandrere og deres familier bidrager aktivt til samfundets udvikling. finder det vigtigt, at familier trives, og børnene finder sig til rette og drager nytte af tilbuddene i dagtilbud og skoler samt fritidslivet. 3. Målgruppen Målgruppen for integrationspolitikken er flygtninge og indvandrere og familiesammenførte udlændinge. Undtaget fra målgruppen er som hovedregel: arbejdstagere fra EU lande og andre vestlige lande 1. flygtninge og indvandrere, som allerede er selvforsørgende og velfungerende. 1 Ved vestlige lande forstås ifølge Danmarks Statistik Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. 1

280 4. Strategien Integrationspolitikken indeholder de særlige indsatser, som er nødvendige for at understøtte visionen. For at understøtte visionen vil Norddjurs Kommune satse på fire hovedstrategier: 1. Den gode modtagelse 2. Øget beskæftigelsesfrekvens 3. Børn og familier som trives 4. Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur 4.1 Den gode modtagelse Norddjurs Kommune skal tilbyde en sammenhængende og tidlig familieorienteret integrationsindsats. Det skal sikres, at der arbejdes mod et fælles mål for den enkelte og dennes eventuelle familie. I alle sager skal der udarbejdes en integrationsplan, som er koordineret og indeholder en tidlig handlingsorienteret indsats, herunder hurtig opsporing af sundhedsmæssige problemer. Fokus på den gode modtagelse betyder, at der skal gøres en indsats for: at der er en integrationsplan for hver familie. Der skal være en samlet plan for hele familien og de enkelte familiemedlemmer, hvor borgeren kan forstå og se sammenhænge mellem indsatser og målsætninger. at der tilbydes en helbredsmæssig vurdering med det formål at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer hos nyankomne flygtninge og indvandrere. Målet er at sikre relevante oplysninger om helbredsforhold, som kan indgå i planlægningen af integrationsindsatsen og den videre sundhedsmæssige behandling. at der samarbejdes på tværs af sundhedsfaglige, beskæftigelsesmæssige og socialfaglige område i Norddjurs Kommune. at alle familier, der kommer hertil med børn, skal sikres en koordineret og hurtig indsats, hvor relevante aktører udveksler viden og koordinerer indsatser. Der skal derfor være en tværgående kontaktperson for familier med børn, som koordinerer relationer til familierne mellem jobcentret, udbetalingskontoret, skole- og dagtilbudsområdet, sundhedsplejen mv. at mindre børn hurtigst muligt benytter kommunens dagtilbud. at der hurtigst muligt efter ankomsten sker en afklaring og vurdering af den unges eller voksnes kvalifikationer. at modtagelsen og integrationsindsatsen understøttes af frivillige foreninger og værtsfamilier. at flygtninge og indvandrere får viden om rettigheder og pligter, herunder hverdagsliv og omgangstone samt lige rettigheder mellem kvinder og mænd. 4.2 Øget beskæftigelsesgrad Det er helt centralt for integrationsarbejdet i Norddjurs Kommune, at flygtninge og indvandrere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Et arbejde giver både den enkelte selvværd, mulighed for at forsørge sig selv, forbedre sine levevilkår, fungere og skabe en social ramme i samfundet. Den enkelte flygtning og indvandre skal fra modtagelsestidspunktet bidrage og deltage aktivt ud fra de forudsætninger, som denne har. Indsatsen for at blive selvforsørgende skal være tidlig og resultatorienteret, og samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal udvides. 2

281 Den virksomhedsrettede aktivering skal understøttes, og de unge skal rustes til at kunne gennemføre en uddannelse, som er målrettet arbejdsmarkedets behov. Integrationsindsatsen kan med fordel understøttes af de faglige organisationer. Fokus på øget beskæftigelsesgrad betyder, at der skal gøres en indsats for: at integrationsplanen indeholder en målrettet indsats for uddannelse eller beskæftigelse. Den enkelte unge eller voksne skal hurtigst muligt tilbydes danskundervisning og aktivering. at unge under 30 år påbegynder en ordinær uddannelse. at der er differentierede aktiveringstilbud, som kan målrettes den enkelte og arbejdsmarkedets behov. at mentorordning og uddannelsesvejledere benyttes som et aktivt redskab til at øge uddannelsesog beskæftigelsesmuligheden. at afklare, hvordan de faglige organisationer kan understøtte integrationen på arbejdsmarkedet. at unge, som modtager danskundervisning, samtidig får mulighed for at indgå i praktikordninger i forskellige uddannelsesinstitutioner. at der er sammenhæng mellem sprogundervisning og aktivering. at øge beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og indvandrere specielt for indvandrer eller flygtninge fra ikke-vestlige lande, idet beskæftigelsesfrekvensen blandt årige i denne gruppe er lavere end for andre grupper. 4.3 Børn og familier som trives Der skal ydes den nødvendige rådgivning og vejledning til indvandre- og flygtningefamilier. Det betyder blandt andet, at skoler og dagtilbud skal understøtte familien med de nødvendige tiltag, således at børnene hurtigst muligt lærer sproget og kulturen samt værdierne i det danske samfund. Det betyder også, at børnene skal inddrages i fritids- og kulturlivet. Fokus på børn og familier, som trives, betyder at der skal gøres en indsats for: at forældreansvaret og -rollen tydeliggøres og understøttes, hvor det er nødvendigt. Det betyder også, at forældrene deltager i skole/hjem arrangementer. af børn i dagtilbudsalderen trives og udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer. at børn i skolealderen trives og klarer sig godt i folkeskolen. at unge, der ankommer sent i skoleforløbet sikres en god overgang til ungdomsuddannelserne. at forældrene tilskynder børn og unge til at deltage i forenings- og fritidsaktiviteter. at støtte unge, som ikke ved egen drift kommer i gang med en aktivitet, med det formål, at opnå en bedre integration og indhold i hverdagen. 4.4 Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur Sprog og samfundsforståelse har stor betydning for integrationen. Derfor skal målgruppen tilbydes at deltage aktivt i undervisningen i det danske sprog og dansk kultur. Årsagen er, at danske sprogkompetencer forbedrer muligheden for en god uddannelse og at hovedparten af jobbene forudsætter danske sprogkundskaber. Det er vigtigt at kunne kommunikere på dansk, uanset om man indgår i en uddannelse eller er på en arbejdsplads. Forældrenes danskkundskaber har derudover betydning for børnenes integration. Fokus på tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur betyder, at der skal gøres en indsats for: at den enkelte udvikler større viden om og interesse for det danske arbejdsmarked, normer og kultur. 3

282 at den enkelte aktivt arbejder for at efterleve Erklæring om integration og aktivt medborgerskab, som underskrives i forbindelse med ankomsten. at børn, unge og voksne lærer det danske sprog og løbende udvikler kompetencerne til at kunne indgå i et aktivt medborgerskab. at styrke og formidle en differentieret integrations- og uddannelsesindsats for unge. 5. Implementering Integrationspolitikken beskriver de indsatsområder, der skal sættes særlig fokus på, og som skal realiseres. I tilslutning til integrationspolitikken skal der derfor udarbejdes en konkret handleplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Integrationsindsatsen skal forankres bredt i organisationen, hvilket betyder, at alle afdelinger udarbejder en handleplan for implementering af politikken. Myndighedsafdelingen skal understøtte, at der sker en koordinering af handleplanerne. Det er de enkelte afdelingschefer, der har ansvaret for at politikken planlægges og gennemføres. Der skal i foråret 2015 udarbejdes en samlet status på implementering af integrationspolitikken. Myndighedsafdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af statussen ud fra en kort status fra den enkelte afdelingschef. Integrationspolitikken skal indgå i kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne. 4

283 Bilag: Høringssvar - Område Auning Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76259/14

284 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Forslag til ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune Bestyrelsen i Område Auning har gennemgået forslaget til ny integrationspolitik og har ingen yderligere bemærkninger til høringsmaterialet. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard

285 Bilag: Høringssvar - Område Grenaa Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74645/14

286 Grenaa d Høringssvar til integrationspolitikken 2014 fra bestyrelsen i område Grenaa. Overordnet mener vi, at indsatserne der understøtter visionen lyder som gode intentioner. Vores fokus er særligt børn og familier og vi ser derfor, at det er fornuftigt med fokus på, at få børnefamilierne til at trives. Særligt fokus på læring af det danske sprog er en forudsætning for, at børn og unge kan deltage i undervisning, fritidstilbud og knytte netværk. Dermed en hurtig og god integrering i det danske samfund. På vegne af bestyrelsen i områder Grenaa. Bente Have Områdeleder Sanne Møller Milthers Formand for bestyrelsen i område Grenaa. Område Grenaa dagtilbud 0-6 år Skolebakken 20, 8500 Grenaa. Tlf del af Norddjurs

287 Bilag: Høringssvar fra ældrerådet Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70165/14

288

289 Bilag: Høringssvar fra handicaprådet Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67931/14

290 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den Høringssvar Forslag til integrationspolitik Handicaprådet har på ordinært møde den behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog efterfølgende materialet til efterretning, med ønske om at få den beskrevne status der udarbejdes i 2015 til høring i Handicaprådet. Handicaprådet opfordrer til at investere i at få bragt den kommende integrationspolitik i samspil med de øvrige politikker i Norddjurs Kommune. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

291

292 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69239/14

293 Glesborg d. 15. maj 2014 Børneby Glesborg Høringssvar Forslag til ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Forslag til ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg finder høringsmaterialet rigtig godt gennemarbejdet. Bestyrelsen synes, det er en god vision, der står nævnt i høringsmaterialet, og i det hele taget ser bestyrelsen frem til, at forslaget bliver efterfulgt af den konkrete handlingsplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

294 Bilag: Høringssvar - Toubro Børneby Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69232/14

295 Høringssvar Bestyrelse 12. maj 2014 Høringssvar vedrørende ny integrationspolitik Toubro børneby ønsker at udtale følgende: Vi mener, at forslaget til en ny integrationspolitik er et godt og fyldestgørende forslag. Den kommer fint omkring alle de centrale aspekter ved integrationsarbejdet, men vi har dog svært ved at se, hvordan forslaget kan være omkostningsneutralt medmindre den beskrevne indsats allerede er daglig praksis. Svend Janerka Formand Bestyrelsen

296 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67743/14

297 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 16. maj 2014 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til ny integrationspolitik i møder d. 13. maj 2014 og d. 15. maj 2014 og udtaler fælles følgende: Vi finder forslaget positivt og fyldestgørende og har ingen bemærkninger til indholdet På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Stig Vestergaard formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

298 Bilag: Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67735/14

299 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune d. 15. maj 2014 Høringssvar vedr. forslag til Integrationspolitik : Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi tager det gode forslag til efterretning uden yderligere kommentarer. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 og Granbakkevej 28, 8961 Allingåbro.