Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2016

Transkript

1 Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2016 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Skolen og hjemsted s. 2 Lovgrundlag s. 2 Formål s. 2 Skolens ledelse s. 2 Sammensætning af skolens bestyrelse s. 3 Målsætning s. 3 Værdier s. 3 Målgruppe s. 3 Vejledning s. 4 Kombinationsforløb s. 4 Fællesskab og demokrati s. 4 Skolens værksteder og undervisning s. 5 Almen undervisning s. 5 Valgfag s. 5 Produktionsskolens værksteder o Tekst s. 5 o Foto s. 6 o Grafisk s. 7 o Video s. 8 o Teater s. 8 o Musik s. 8 o Lyd s. 9 o Dans s. 9 o Køkken s. 10 o Tekstil s. 10 o Træ & Håndværk s. 11 Udvikling, mål og handleplan i 2016 s. 12

2 Indledning Produktionsskolen k-u-b-a* tilbyder kombinerede undervisnings-, produktions- og værkstedsforløb til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Undervisningen er holdbaseret og tager udgangspunkt i praktisk arbejde på værkstederne kombineret med relevant teoretisk viden. Der er 11 værksteder på skolen Køkken Træ & Håndværk Grafisk Tekstil Foto Video Musik Lyd Tekst Teater Dans Produktionsskoleforløbet tilrettelægges efter hver enkelt elevs individuelle behov, ønsker og muligheder. Produktionsskolen k-u-b-a* optager elever hele året, såfremt der er ledige pladser. Et forløb varer som hovedregel ét år, men kan for enkelte elever forlænges. Skolen og hjemsted Produktionsskolen k-u-b-a* startede i januar Skolen ligger i en ældre ombygget industribygning på Østerbro midt i København med nem adgang til offentlig transport, hvilket giver et stort optageområde. Produktionsskolen er en selvejende institution, der i sit virke er uafhængig, jf. lov om produktionsskoler, 5 (lovbekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2011). Lovgrundlag Skolen er etableret i overensstemmelse med lov om produktionsskoler 1 og 2: Formål 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. 2. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde. Stk. 2. I tilbuddet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 3. Tilbuddet skal fortrinsvis have relation til fagområder inden for de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Stk. 4. For elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, skal der i forløbet indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløbet skal vare mindst 2 uger og højst 5 uger. Stk. 5. Til deltagere med behov herfor skal tilbydes undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder. Stk. 6. I tilbuddet kan endvidere indgå: 1) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. 2) Ekskursioner og udvekslingsophold. 3) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Stk. 7. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. Stk. 8. Ved afslutningen af et forløb på en produktionsskole udsteder skolen efter drøftelse med deltageren et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis, hvis produktionsskoleforløbet har været kortere end 3 måneder. Produktionsskolens undervisningstilbud tager desuden udgangspunkt i UVM s bekendtgørelse nr. 781 af 15. juni 2015 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud. Skolen refererer direkte til Undervisningsministeriet. Produktionsskolen modtager grundtilskud fra Københavns Kommune. Skolens ledelse Jf. bekendtgørelsen om Lov om produktionsskoler 6 varetages den overordnede ledelse af produktionsskolen af en bestyrelse. Ifølge Produktionsskolens vedtægter 5, varetages den daglige ledelse af skolens leder, som også har det pædagogiske ansvar. Der afholdes som minimum 4 bestyrelsesmøder årligt. 2

3 Sammensætning af skolens bestyrelse Bestyrelsen skal sammensættes af et ulige antal medlemmer på mindst 5 personer, og de lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret, jf. 6, stk. 2 om Lov om produktionsskoler. Ifølge skolens vedtægter 4 sammensættes skolens bestyrelse efter følgende kriterier: 4: Bestyrelsens sammensætning. Bestyrelsen består af 5 medlemmer med stemmeret: 1 medlem udpeget af Dansk Erhverv 1 medlem udpeget af LO Hovedstaden 1 medlem udpeget af Niels Brock, København 1 medlem udpeget af Borgerrepræsentationen 1 medlem valgt af og blandt Produktionsskolen k-u-b-a s medarbejdere Stk. 2: Bestyrelsen skal så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder, jf. 11, stk. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Stk. 3: Deltagerrådet har ret til at udpege en tilforordnet til bestyrelsen uden stemmeret. Stk. 4: Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. lovens 6, stk. 3 og 4. Stk. 5: I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden udpeges eller vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden. Stk. 6: Bestyrelsens medlemmer udpeges for en 4 årig periode som følger Borgerrepræsentationen i Københavns valgperiode. Målsætning Produktionsskolen k-u-b-a*s overordnede mål er at bidrage til, at hver enkelt elev bliver bedre rustet til at kunne vælge uddannelsesvej samt at begynde og gennemføre en uddannelse. Skolens læringsmiljø giver mulighed for at styrke den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling, så elevens muligheder for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller sekundært finde sin plads på arbejdsmarkedet forbedres. Det er vores mål, at eleverne på k-u-b-a* føler, at de hører til er accepterede og anerkendte, som dem de er er velkomne og værdsættes på deres uddannelsessted Vi bestræber os på at skabe en tryg skole, hvor der er lagt vægt på god og respektfuld omgangstone og -form. Vi viser eleverne tillid, og møder dem med positive forventninger. Vi er desuden indstillet på, at nogle unge har behov for ekstra tid og flere chancer. På Produktionsskolen k-u-b-a* har vi en nul-tolerance i forhold til mobning og chikane. Alle skal tale pænt og respektfuldt til og med hinanden og mærke, at alle har lige meget ret til at være på skolen samt til at have en mening. Vi sigter på, at den unge bliver afklaret i forhold til fremtidig uddannelse give de unge baggrund for at skabe sig et godt liv stimulere de unges lyst til at lære og tro på at det nytter styrke de unges tillid til sig selv og andre styrke troen på egne og fællesskabets muligheder træne de unge i hensigtsmæssig og hensyntagende adfærd Produktionsskolen vil desuden bidrage til at udvikle elevernes interesse og evne til at deltage aktivt i det demokratiske samfund samt medvirke til, at eleverne opnår en forståelse af, hvad et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø er. Værdier Ledelse og medarbejdere på k-u-b-a* arbejder ud fra følgende værdier Tillidsvækkende og anerkendende omgangstone og omgangsform Respekt og åbenhed for hinanden Forpligtende produktionsfællesskab Give de udfordringer, som er nødvendige for at sikre udvikling Møde eleverne i øjenhøjde At der er nogle unge, som har brug for mere end én chance Målgruppe Produktionsskolen k-u-b-a*s målgruppe er unge mellem år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har afbrudt en ungdomsuddannelse eller som befinder sig i en situation, hvor de ikke umiddelbart har mulighed eller forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. At den unge ikke er uddannelsesparat eller umiddelbart kan indtræde på arbejdsmarkedet, kan skyldes mange ting. Nogle af årsagerne kan være, at den unge er/har uafklaret omkring valg af uddannelse (ved ikke, hvad han vil) droppet ud af igangværende uddannelse (f.eks. pga. dødsfald, skilsmisse, fravær, mobning) i en livssituation, der vanskeliggør den nødvendige ro og stabilitet til at være i uddannelse manglende støtte, opbakning og socialt netværk psykiske problemer; lavt selvværd, depression, manglende evne til at fokusere og koncentrere sig mangelfulde skolekvalifikationer 3

4 vanskeligheder ved at indgå i sociale sammenhænge i en venteposition til praktikplads, arbejde eller uddannelse skadeligt forbrug af rusmidler Ofte er det en kombination af to eller flere af de årsager, som er beskrevet ovenfor. Der kan ligge mange års mistrivsel bag de unges situation. Det kræver tid at opbygge den tillid, der skal til, for at en ung er klar til at lukke op, tro på fremtiden, se muligheder og efterfølgende ændre adfærd. Vi giver mulighed for, at eleverne kan få støtte og hjælp til at arbejde med barrierer og evt. mistrivsel, mens de går på skolen. Vi har et samarbejde med Forebyggelsescenter Østerbro, der stiller 2 psykologer til rådighed en dag om ugen for eleverne på k-u-b-a*. Der ud over har vi etableret et samarbejde med U-Turn i København, så vi har en misbrugskonsulent samt en socialrådgiver på skolen en dag om ugen, som eleverne løbende kan få samtaler med. Vejledning På Produktionsskolen k-u-b-a* vægter vi vejledningen meget højt. Skolen har 3 vejledere, 1 på fuldtid og 2 på 30 t. til at varetage denne funktion. Vejledningen skal medvirke til at målrette den enkelte elevs forløb på skolen, og sikre at forløbet bliver så udviklende og udbytterigt som muligt, samt at så mange elever som muligt påbegynder en ungdomsuddannelse i forlængelse af produktionsskoleforløbet. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs evner, ressourcer og personlige situation, for gennem dette at styrke eleven til at tage gode og sunde valg i deres liv, samt et realistiske valg af uddannelse eller erhverv. Den personlige/individuelle vejledning sker både i dagligdagen på værkstederne og ved samtaler med vejlederen. Gennem forløbsplaner konkretiseres de faglige, personlige og sociale mål for forløbet på produktionsskolen. Vejledning er et vigtigt omdrejningspunkt på k-u-b-a* i samarbejdet med og omkring eleverne. Al vejledning bygger på tillid, respekt, ligeværdighed og anerkendende dialog. Vejlederen holder en indskrivningssamtale med eleven i løbet af den første uge, de går på skolen, hvor de taler om elevens baggrund og forventninger til forløbet. Igennem hele elevens skoleophold er der opfølgende vejledning minimum hver tredje måned, enten med vejlederen alene eller med vejleder og lærer sammen, hvor elevens deltagelse, mål og kompetencer vurderes og evalueres. Skolens vejledere er løbende i dialog med elevernes UUvejleder, forældre (primært når eleven er under 18 år) og andre relevante personer omkring den unge. Det er muligt at komme i praktik i op til 8 uger i forbindelse med forløbet på skolen. Eleven har desuden mulighed for at deltage i kombinationsforløb efter 3 mdr. på skolen. I forbindelse med praktik, kombinationsforløb og udslusning er der også vejledning. Skolens vejledere og lærere er meget opmærksomme på elevernes fremmøde. Hvis en elev begynder at have et ustabilt fremmøde, får vedkommende i første omgang en mundtlig advarsel, hvis fremmødet herefter ikke forbedres, gives en skriftlig advarsel fulgt af en samtale med hjælp til at forbedre fremmøde. Skolen lægger vægt på, at den unges UU-vejleder adviseres hurtigst muligt om uregelmæssigheder i den unges forløb. I tilfælde af det ender med den unge må udskrives, formidler vejlederen, det kendskab vi har fået til eleven og elevens situation til den relevante UU-vejleder, for at sikre, at eleven får den bedst mulige støtte efter udskrivning. Desuden er der løbende en del samtale og vejledning i forbindelse med andre (ofte personlige) forhold. Vejlederne har bl.a. mulighed for at henvise elever til psykologsamtale og til samtale med en misbrugskonsulent eller socialrådgiver fra U- Turn. Disse samtaler foregår i skoletiden på skolen. Fra august 2012 skal produktionsskoler udstede kompetencebevis til alle elever, når de stopper på skolen. Der arbejdes løbende på at gøre dette til et aktiv for alle. Kombinationsforløb Skolen har, i et samarbejde med regionens erhvervsskoler og produktionsskoler, et tilbud, hvor eleverne kan komme i et kombinationsforløb på en erhvervsskole i 2-5 uger, så det er muligt at prøve en erhvervsuddannelse og miljøet på en erhvervsskole inden de vælger deres uddannelsesvej. Produktionsskolen k-u-b-a* har indgået aftaler om kombinationsforløb med flg. ungdomsuddannelsesinstitutioner: CPH West, Ishøj (Handelsskole + Teknisk Skole) Københavns Tekniske Skole TEC Hotel og Restaurantskolen Niels Brock SOSU C i Brøndby SOPU i København Fællesskab og demokrati Vi arbejder på at fremme elevernes demokratiforståelse på alle niveauer, lige fra forholdene på værkstederne til fælles 4

5 afgørelser for hele skolen og for den demokratiske styreform i det danske samfund. Vi ønsker, at eleverne er med til at præge skolen, og at de deltager aktivt i fællesmøder, både på værkstedet og på skolen. Skolen opretter på elevernes ønske et deltagerråd, hvor der skal være repræsentanter fra alle værksteder. Deltagerrådet er elevernes eget organ, hvor de kan drøfte forskellige forhold som optager dem og rette henvendelse videre, hvis der er forhold de ønsker ændret, belyst og/eller bedret. Deltagerrådet kan også planlægge og afholde forskellige sociale arrangementer i samarbejde med skolen. Desuden kan deltagerrådet benyttes som repræsentation for skolens elever, hvis skolens ledelse eller lærere ønsker at spørge nogle elevrepræsentanter i forbindelse med drøftelse af forhold, der ønskes ændret f.eks. i forbindelse med sundhedspolitik. Deltagerrådet kan også inddrages i forskellige evalueringer og/eller undersøgelser, som skolen inddrages i eksternt. På skolen tilrettelægges forskellige debatskabende arrangementer. I forbindelse med eksempelvis valg (kommunale, folketing) arrangerer skolen dialog- og debatmøder med politikere/debattanter udefra, hvor eleverne i dagene op til mødet drøfter forskellige emner og temaer i forbindelse med valget sat i forhold til deres liv og hverdag, Vi afholder også andre typer debatter f.eks. med fokus på unge og uddannelse, unge og kulturtilbud, unge og integration, unge og sundhed m.m., hvor vi inddrager eleverne i planlægningen. Skolens værksteder og undervisning Værkstedernes fagudbud skal styrke elevernes faglighed, men også udvikle og styrke elevernes personlige og sociale kompetencer. På værkstederne skal eleverne have muligheder for at prøve deres evner og kunnen i kendte og trygge rammer. Fagene er praktiske, ikke-boglige fag med hovedvægt på kommunikation, medie, formidling, kropslighed, bevægelse, kunst, mad/ernæring, håndværk og kultur. Skolen udbyder fag, som er fremherskende i en storby. Fagområder, som er og spiller en vigtig rolle i unges liv og i storbyomgivelsernes erhvervs- og kulturliv. Desuden er det fagområder, hvor der ikke nødvendigvis kræves en længerevarende uddannelse for at finde beskæftigelse. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, med fællesskabet i højsæde, og er hold- og værkstedsbaseret. Vi giver de unge mulighed for at lære på en anden måde, end den de kender fra andre skoleformer. Grundelementet i undervisningen er det praktiske arbejde og produktion. Udgangspunktet er dermed i praksis, i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge sine praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, andre gerne vil købe. Eleverne oplever at deltage i et forpligtende arbejdsfællesskab, der bærer præg af det fagområde, de indgår i, så de får en fornemmelse af hvilke krav, der lægges vægt på i det pågældende fag. Eleven skal kunne mærke og erfare, at nogen (vi) vil dem noget, at deres evner og faglige og sociale kompetencer bliver set og er brugbare. De opgaver eleven præsenteres for, skal være passende i forhold til elevens forudsætninger, så eleverne opnår succes og anspores til at arbejde videre. Kriterier som alle værksteder på skolen skal opfylde: Værkstederne skal opfylde de krav, der sættes til skoleformen ifølge gældende love og bekendtgørelser Værkstederne skal opfylde gældende sikkerhedsbestemmelser, miljø- og arbejdsmiljølovgivning. Der skal være produktion, instruktion og undervisning på værkstederne Almen undervisning På Produktionsskolen k-u-b-a tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk til elever med behov for det. Tilbuddet er frivilligt. Såfremt eleverne ønsker det, kan de afslutte undervisningen med prøve/eksamen svarende til 9. eller 10. klasse. Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med Københavns Kommunale Ungdomsskole, hvis lærere kommer på Produktionsskolen k-u-b-a og afvikler undervisningen. Ligeledes er det Københavns Kommunale Ungdomsskole, der indstiller til, tilrettelægger og afvikler eksamen, hvilket er et samarbejde, der fungerer rigtig godt. Udover denne særskilte boglige undervisning, integreres fagene også i undervisningen på alle skolens værksteder. Valgfag Målet med valgfagene er, dels at give eleverne et bedre og bredere tilbud, og dels at forbedre og styrke sammenholdet og sammenhængskraften på skolen. Der udbydes 4 runder med valgfag henover året. Der tilbydes som regel forskellige fag ad gangen, hvoraf 3-5 af fagene altid er fag med mulighed for fysisk aktivitet. Produktionsskolens værksteder Tekstværksted På Tekstværkstedet produceres tekst indenfor forskellige genrer. Hovedproduktionen på tekstværkstedet er udgivelsen af Produktionsskolebladet p.s. Et ungdomsmagasin, som udgives to gange om året af Produktionsskolen k-u-b-a*, og som 5

6 produktionsskoler over hele landet abonnerer på. Bladet sendes desuden til forskellige samarbejdspartnere. Teksteleverne deltager i hele processen fra idé, til produktion, redigering, korrekturlæsning og udsendelse af det færdige blad. Tekstværkstedet leverer alt stof til p.s. i form af artikler, anmeldelser, features, reportager, portrætter og interviews. Teksteleverne sidder i en redaktionsgruppe sammen med elever fra Grafisk værksted og fra Fotoværkstedet, og produktionen af bladet foregår i tæt samarbejde med de tre værksteder. Endvidere har Tekstværkstedet et fast samarbejde med skolens Teaterværksted, hvor der en til to gange årligt produceres dramatekster, som opføres af teaterværkstedet ved readings, hvor de skabte karakterer får liv og iscenesættes. I løbet af et år producerer teksteleverne også inden for anden fiktionsskrivning, som fx. filmmanuskriptskrivning, sangtekster lyrik, kortprosa, noveller, kortfilmmanuskriptskrivning eller større prosatekstprojekter. En til to gange om året samles elevernes tekster i en antologi, der sælges i forbindelse med skolens Åbent Hus arrangementer. Af andre produktionssamarbejder der foregår løbende med skolens øvrige værksteder, kan nævnes en kogebog i samarbejde med Køkkenværkstedet, Grafisk Værksted og Fotoværkstedet. Postkort og plakatproduktion i samarbejde med Grafisk Værksted. Radiospil i samarbejde med Lydværkstedet. Sangtekster i samarbejde med Musikværkstedet. Poesifilm og julekalender i samarbejde med Videoværkstedet. Seneste julekalender var en online produktion af Tekst- og Videoværkstedet, i tolv afsnit, i samarbejde med Musikværkstedet, Lydværkstedet, Grafisk værksted og Teaterværkstedet. De seneste år har Tekstværkstedet være på hyttetur med Videoværkstedet og andre værksteder, hvor der er blevet produceret en hyttetursfilm. Undervisningen i de forskellige genrer på Tekstværkstedet er øvelsesbaseret og bygger på research og learning by doing. Der lægges også stor vægt på mundtlig formidling, højtlæsning - herunder poetry slam, storytelling, fortælleteknik, interviewteknik, samarbejde og koordinering. For at få glæde af et forløb på Tekstværkstedet, er det en forudsætning at eleven kan lide og har mod på at arbejde med skriftlige opgaver og er indstillet på, at højtlæsning og gruppearbejde er en del af arbejdsprocessen. Teksteleverne er primært psykisk udfordret og bruger deres produktionsskoleophold til at komme på fode igen, få styrket deres selvtillid og blive klar til at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Efter et forløb på Tekstværkstedet søger eleverne hovedsageligt tilbage til en gymnasial uddannelse. Enten som fuldtidsstudie eller enkeltfag HF. En del af eleverne søger ind på en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse eller anden uddannelse. Og en del får erhvervsarbejde efter et forløb på Tekstværkstedet. Fotoværkstedet Pa Fotoværkstedet undervises i de tekniske og de billedmæssige aspekter af det fotografiske medie, og der produceres billedmateriale til anvendelse både internt og eksternt. De eksterne opgaver varierer fra portrætfotografi for private til reportage-betonede opgaver samt billeder til brug i formidlingssammenhænge. En fast og løbende produktionsopgave er fremstilling af redaktionel fotografi til bladet p.s., som skolen udgiver to gange årligt. Desuden sælges fotografier løbende som værker -i form af færdigindrammede billeder. Den tekniske platform er almindelig digital fotografi. Næsten alle elever starter uden at have andre forudsætninger end basal fritidsfotografering -ofte kun pa en mobiltelefon. På værkstedet undervises i fagets tekniske grundbegreber, så eleverne kommer til at beherske den fotografiske teknik pa et niveau, der gør det muligt at løse opgaverne pa værkstedet. Eleverne bliver bl.a. i stand til at betjene et digitalt spejlreflekskamera betjene flash-anlæg og andet lys-udstyr foretage lyssætning til forskellige typer fotoopgaver i studie foretage billedbehandling i Photoshop overskue et større billedmateriale og foretage udvalg til slutbrug færdiggøre billedfiler til tryk eller fotoprint For at give indsigt i fotografiets tekniske rødder undervises også i gammeldags analog sort-hvid teknik, hvor man stifter bekendtskab med fotografiet i dets oprindelige form og lærer at udføre den analoge proces, fra filmen sættes i kameraet til det færdige billede fremkaldes i mørkekammeret. Sideløbende med værkstedets produktioner arbejdes også med projekter og opgaver, hvorigennem eleverne afprøver mange forskellige facetter af faget. Der stilles opgaver indenfor en række genrer fra portrætfotografi til bl.a. arkitektur, reportage, iscenesat fotografi, produktfotografi mv. Både disse opgaver og produktionsopgaverne afsluttes altid med en fælles gennemgang af det færdige billedmateriale. Det giver eleverne en bevidsthed om billeders virkemidler, og derigennem udvikler de også deres fotografiske faglighed. Billedgennemgangene er tilmed vigtige som fælles aktivitet for holdet, hvor eleverne trænes i at turde ytre sig mundtligt i en gruppe samt at tage mod kritik. Vi arbejder både med opgaver der skal løses individuelt og i grupper, hvor eleverne kan udveksle erfaringer i selve arbejdsprocessen, støtte hinanden og ikke mindst lære at arbejde sammen. Alle elever får teknisk undervisning samt 6

7 kommer gennem faste temaer/forløb som gør dem i stand til at beherske faget. Vores løbende optag gør det muligt at inddrage ældre elever til at sidemandsoplære og hjælpe nye elever med indføringen i de nødvendige teknikker. Fotoværkstedets typiske produktionsopgaver er billedjournalistiske opgaver til Produktionsskolebladet p.s., fotodokumentation af koncerter, forestillinger, begivenheder og udstillinger pa skolen. Skolefotoportrætter til skolens elevportrætgalleri. Portrætfotos og andre opgaver for private. Fotos til PR-brug for eksempelvis musikere, bands, foreninger og organisationer. Opgaver for skoler, børneinstitutioner og andre offentlige institutioner i lokalområdet. Salg af fotografier på udstillinger. Afholdelse af fotoudstillinger udenfor k-u-b-a*, f.eks. pa erhvervsskoler. Arbejdet pa værkstedet er med til at give eleverne lyst, motivation, inspiration og færdigheder til at fortsætte videre i en ungdomsuddannelse. Nogle af fotoværkstedets elever fortsætter på fotografuddannelsens grundforløb på Københavns Tekniske Skole, andre på Malmø Mediegymnasium eller fotografilinjerne pa Daghøjskolen Vera, Københavns Film og Fotoskole og Fotoskolen Fatamorgana. Andre fortsætter på en gymnasial ungdomsuddannelse eller vælger en erhvervsuddannelse inden for et andet fagområde. Grafisk værksted På Grafisk værksted arbejdes der med et bredt udvalg af de grafiske discipliner lige fra digital computergrafik til tegning, maling og unikatryk. Når der arbejdes med tegning og maling, lægges der vægt på de grundlæggende tegne- og maleteknikker som proportionstegning, lys og skyggelægning, komposition, perspektivtegning, stregtegning og farvelære. Vi har desuden croquismodeltegning en gang om måneden. Det giver eleverne en god rutine I at kunne skitse hurtigt, og samtidigt forstå menneskekroppens proportioner. Eleverne arbejder også med forskellige malemetoder og materialer, primært indenfor akryl og akvarelmaleri. Inden for unikatryk arbejder vi med høj- og dybtryk. Vi har en kobbertrykspresse på værkstedet. I 2016 får vi også mulighed for at arbejde med serigrafitryk på værkstedet, både på tekstil og på papir. Når vi arbejder med grafisk design, er det primært digitalt og foregår i vores computerrum. Her lærer eleverne de tre grafiske programmer at kende: Indesign, Illustrator og Photoshop på et niveau, så de kan gøre brug af alle programmerne i vores produktioner. En naturlig del af dette er også at scanne fotografier eller andet billedmateriale (gerne egne tegninger/billeder) ind, for derefter at viderebehandle dette i et billedbehandlingsprogram. Tryksagerne kan f.eks. være plakater, postkort, foldere og magasiner. To gange årligt producerer vi produktionsskolebladet p.s. på 36 sider i samarbejde med Tekst- og Fotoværkstedet. Dette arbejde indebærer, udover idéudvikling og layout, også arbejde med typografi og ikke mindst illustrationer, der understøtter teksternes budskaber. Alle elever på værkstedet skal bidrage til bladet. Vi får også bestillingsopgaver fra kunder der f.eks. skal bruge et logo eller en flyer. Et nyt tiltag i 2015 er at alle eleverne skal udføre en digital portefolio løbende. Den færdige portefolio er en pdf fil, hvor de viser eksempler og beskriver alle de opgaver de har været gennem i løbet af deres tid på værkstedet. Pædagogisk mener vi, at det er vigtigt, de visuelt får et samlet overblik over, hvad de har lært på værkstedet. Derudover får de et produkt, de kan bruge, hvis de skal søge videre inden for den grafiske verden. To gange årligt enten lige før eller efter åbent hus bliver elevernes værker udstillet et sted ude af huset. December 2015 har vi en udstilling på Sjællandsgade Bad. Vi har en målsætning om, at eleverne selv skal være med til at finde udstillingsmuligheder, og opsøge steder hvor de selv kommer. Vi deltager fast i den årlige Värsalong på Københavns Rådhus. Det er nordens største censurerede kunstudstilling for børn og unge ml år. Vi har de sidste 5-6 år haft en del værker med på udstillingen, og eleverne er glade for at deltage. En gang om ugen skal en af eleverne på værkstedet fortælle om en kunstner, de synes om. Det består i at de printer billeder ud fra nettet og har forberedt et 5-10 minutters oplæg, hvor de skal beskrive kunstneren og fortælle om teknik og udtryk. De bliver også præsenteret for kunsthistorien fra omkring år 1900 og op til samtidskunsten. De får teoretiske oplæg, men altid også med praktiske opgaver, der gør, at de selv får erfaring med de forskellige stilretninger. På Grafisk værksted er der altså bl.a. produktion af flyers og plakater til skolens arrangementer flyers og plakater til salg til lokale institutioner Produktionsskolebladet p.s. design af logoer og diverse skilte (internt og eksternt) produktion og salg af postkort, a3 print, malerier og andre kunstværker udformning af etiketter til Køkkenværkstedets salg af produkter på glas udstillinger både internt og eksternt De fleste elever fortsætter i uddannelse efter forløbet på Grafisk værksted, nogle søger kvoteplads på de grafiske uddannelser, der kræver elevplads, ved at vise, hvad de har lært på k-u-b-a*. Andre søger videre på en ordinær ungdomsuddannelse, enten en gymnasial eller en erhvervsuddannelse, andre igen søger linjen for visuel kommunikation på Danmarks Designskole eller Professionsbachelor på Mediehøjskolen. 7

8 Videoværkstedet På Videoværkstedet arbejdes med levende billeder. Der laves mange forskellige videoproduktioner; Korte fiktionsfilm, musikvideo, dokumentarfilm, kunstfilm og reklamefilm. Videoværkstedet producerer film for alle skolens værksteder, samt i enkelte tilfælde også produktioner ud af huset. Vi har bl.a. haft et samarbejde med dansk cyklistforbund i Colombia, samt lavet flere produktioner for musikere, især hiphop. Videoværkstedet er et teknisk krævende værksted, hvor der undervises i både lyd og billede. Ud over al håndværket, som indebærer at optage, klippe, redigere m.v., er der på Videoværkstedet også en teoretisk og fortælleteknisk del af undervisningen. Verden i dag er mere end nogensinde præget af video og levende billeder, og vi har løbende samtaler og gruppedrøftelser om mediet i forbindelse med historie, politik, etik, sprog og rettigheder. Videoværkstedet fungerer som et eksperimentarium for levende billeder vi opfordrer eleverne til at inddrage deres personlige interesser og drømme i arbejdet med video alt er muligt når energien er rigtig. Vi har en præsentationsplatform på hvor man kan se vores hidtidige produktioner. Arbejdet på Videoværkstedet kræver koordinering og samarbejde. En stor del af opgaverne skal løses i samarbejde med andre. Eleverne får indblik i, hvordan forskellige roller agerer i et professionelt workflow. Arbejdet på værkstedet giver eleverne mod og lyst til at søge videre uddannelse efter forløbet på Videoværkstedet. Flere elever søger Film og TV uddannelser både i Danmark og i udlandet. Vi har derudover leveret elever til kunstakademiet og andre kunstskoler i udlandet. Videoværkstedets fag og arbejde peger også mod de ordinære ungdomsuddannelser særligt har vi flere der søger en gymnasial ungdomsuddannelse efter k-u-b-a*. Teaterværksted Arbejdet i dette værksted er rettet mod produktion af forskellige former for teaterforestillinger. Centralt for disse produktioner er, at alle elever fra værkstedet er med i alle processer, fra ideer til stykket opstår og udvikles til det endelige stykke opføres. Alle får mulighed for at arbejde med kostumer, manuskript, PR-materiale m.m. Det centrale på teaterværkstedet er, at alle er med til at udforme produktet, at alle indgår i et arbejdende fællesskab og får en forståelse for, at alle funktioner er nødvendige, for at produktionen kan fremstå som et hele hvilket kan overføres til utallige andre arbejdsprocesser. Der vil blive arbejdet med følgende discipliner: Skuespilteknikker med udgangspunkt i Stanislavkij, Method acting, Grotowski og Keith Johnstone, fysisk træning, sang og stemme, manuskriptudformning, improvisation, dans og rytmisk træning, retorik, oplæsningsteknik, instruktion, scenografi, scenelys, lydteknik Andre aktiviteter på værkstedet er typisk: faglige ekskursioner f.eks. teaterudflugter og besøg på diverse uddannelsesinstitutioner. Praktik på og samarbejde med andre skoler og institutioner i forbindelse med temauger. Desuden tager eleverne sammen med andre værksteder på messer, udstillinger og lignende. Produktionerne er som regel baseret på deltagernes ønsker og nuværende problematikker, og de bliver oftest afviklet på k-u-ba* for publikum udefra, for pårørende til elever på k-u-b-a* og for skolens andre værksteder. Teaterværkstedet deltager også i at arrangere og afvikle lokale velgørenheds- og kulturbegivenheder, vi laver desuden events og happenings for at tiltrække opmærksomhed til forskellige begivenheder (ex. Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling og Red Barnet-arrangementer). Eleverne medvirker også i små produktioner for eksempelvis Sex & Samfund, når de laver små film til undervisningsbrug. Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse. Teaterværkstedets fag og arbejde peger mod de ordinære ungdomsuddannelser, skuespilleruddannelsen, afspændingsog fritidspædagoguddannelsen og andre seminarieuddannelser samt arbejde som pædagogmedhjælper, klubmedarbejder og lign. Der er både elever, der efter forløbet på værkstedet, fortsætter på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Musikværksted: Samarbejdet er i centrum på dette værksted. Der stilles krav til den enkelte elev om engageret deltagelse, selvstændighed og respekt over for den gruppe og de mennesker, der samarbejdes med. Der er mange varierede aktiviteter og produktioner på værkstedet og som følge heraf en afvekslende hverdag. Der er fokus på, at den enkelte elev, orkestrene og det samlede værksted fungerer godt, og at samvær og undervisning foregår i en respektfuld og anerkendende tone. 8

9 Omdrejningspunktet på værkstedet er, udover at bliver præsenteret for og arbejde med ny musik, at komme ud og optræde, samt at lave egne værker og musikproduktioner. Musikværkstedet spiller koncerter rettet mod et meget forskelligartet publikum lige fra plejehjemsbeboere, børnehavebørn, andre unge, forældre til udenlandske gæster på k-u-b-a*. På værkstedet arbejdes derfor målrettet med at have repertoire til forskellige typer spillejobs, som passer til de forskellige målgrupper. Eleverne får erfaring med at spille både unplugged (dæmpet akustisk) og med fuld skrald på. Koncertvirksomhed kan ligge uden for normal skoletid. Værkstedet deltager også bl.a. i projekter på tværs af værkstederne på skolen, hvor eleverne aktivt står for at skrive tekst og musik til f.eks. teaterstykker, musicals og små film. Hverdagens primære fokusområde er sammenspil. Når det er sagt, kan hverdagen være meget afvekslende inden for musikkens rammer. Musikværkstedet arbejder bl.a. med fremførelse, lyd, fortolkning/udtryk og kreativitet. Desuden arbejdes der med: rytmelære, musikteori, hørelære, komposition af egne numre, studieindspilninger, liveindspilninger, vokal- og instrumental masterclass, samt tilbud om vejledende prøver (forberedelseskurser, MGK, konservatoriet). Gennem arbejdet på Musikværkstedet motiveres eleverne til at videreuddanne sig, hvilket typisk sker inden for følgende felter: Gymnasiale ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, konservatorieuddannelser, pædagoguddannelser og musikterapeutuddannelsen. Lydværkstedet Her laves lydproduktioner under alle former. På værkstedet arbejdes med mange forskellige indspilningsformer fra analoge indspilninger på 24-spors båndoptager til digitale indspilninger med samplere og computere som arbejdsredskaberne. Produktionsopgaverne er en blanding af interne og eksterne opgaver. Lydværkstedet løser opgaver for de andre værksteder i huset, hvor der kan være behov for små digitale lydspor til hjemmesider, demoproduktioner for musikværkstedet, musik og lyd til teater eller danseforestillinger mv. Derudover tager værkstedet sig også af eksterne kunder, hvor opgaverne typisk kan være indspilning af trommer, vokal eller lignende til videre produktion. Værkstedet tager også ud og laver lyd til Musikværkstedets koncerter. I forbindelse med arbejdet på værkstedet bliver der også arbejdet med den teoretiske del af lydproduktion. Fysik omkring lydbølger og den elektriske del, når lyd skal transformeres til magnetisme på bånd eller binære tal på en computer. At arbejde i et studie kræver en del træning i overblik og administration, og at der arbejdes med at holde orden og overblik i forbindelse med opstilling af instrumenter og mikrofoner, de forskellige effekter, der benyttes, samt at holde styr på, hvad der er på de forskellige bånd og de forskellige spor i en produktion. Produktionsmulighederne er bl.a.: Indspilning af demoproduktion. Indspilning af radiojingler Indspilninger af radio/hørespil Indspilning af lydspor til Websider Livelyd til koncerter og andet. Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for mange helt forskellige fag. Lydværkstedets fag og arbejde peger mod de ordinære ungdomsuddannelser, såsom musiker- og lydtekniker/tonemesteruddannelserne på konservatorierne, DTU, pædagoguddannelsen, lærerseminariet. Desuden som elev hos instrumentmager samt arbejde som pædagogmedhjælper, klubmedarbejder, musiker, lydmand, roadie, ekspedient i musikbutik (engros/detail) og meget andet. Danseværkstedet På værkstedet arbejdes der med at udfordre og udforske kroppens mange muligheder, og med at være nysgerrig i forhold til, hvad kroppen kan, og hvordan det at danse har en positiv virkning og indflydelse på mange forhold i og omkring en. Der arbejdes med forskellige genrer inden for danseteknik for at udvikle en alsidig tilgang til dans. Det er især hip hop, moderne dans, jazz teknik og improvisation, der fokuseres på, men også andre stilarter kan inddrages. Vi har jævnligt gæstelærere, som underviser i deres forskellige specialer. Elevens egen kreativitet kommer også i fokus gennem selv at skabe koreografi. Der laves som udgangspunkt fire større danseforestillinger i løbet af året, hvor vi også samarbejder med skolens andre værksteder om lyd, lys og sceneteknik. For al dans er det vigtigt at arbejde med smidighed og styrke, og fordi rytmetræning og musikforståelse skaber bedre og skarpere dansere, fokuserer vi også på det. Yderligere undervises der i dansehistorie og danseanalyse, så vi får et fælles sprog. Herudover indgår der sundhedsundervisning i bl.a. kost, søvn, og psykisk velfærd for at øge elevens indblik i sammenhængen mellem disse, og give dem relevante redskaber til at få optimeret deres generelle sundhed. Eleverne lærer selv at opbygge en undervisning, og for at opbygge selvtillid prøver de at undervise hinanden. 9

10 Der er meget fokus på både mental og fysisk selvdisciplin, da disse er værktøjer, som eleverne har brug for både i dansesammenhæng og generelt i deres videre uddannelsesforløb og arbejdsliv. Vi snakker løbende, om de processer vi er igennem, for derved at gøre eleverne bevidste om deres egen personlige, sociale og faglige udvikling og læring. For at øge den generelle kulturelle oplysning tager vi også ud af huset og ser forskellige danseforestillinger og performances og deltager i workshops. Fælles for meget af arbejdet på værkstedet er, at der lægges op til nysgerrighed, positiv tilgang og samarbejde. Produktionsmulighederne er bl.a. danseforestillinger i og udenfor huset, undervisning i dans i og udenfor huset og være arrangører/medarrangører til sportsarrangementer. Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse eller arbejde som danser danseinstruktør/underviser fitnessinstruktør sundhedsservicesekretær eventkoordinator Social- og sundhedshjælper/assistent pædagogisk Assistentuddannelsen gymnasiale ungdomsuddannelser Køkkenværksted I køkkenet er undervisningen og det daglige arbejde centreret omkring fremstilling og servering af et dagligt måltid for skolens elever, personalet og eventuelle gæster. Arbejdet med at forberede og fremstille mad indeholder mange vigtige arbejdsgange og læringspotentialer, som kan anvendes og give styrker i mange andre sammenhænge ud over de åbenlyse i forbindelse med madlavning. Der er praksisundervisning i forbindelse med menuplanlægning og indkøb, som eleverne på skift inddrages i/står for. Derudover er den teoretiske undervisning integreret i værkstedets praktiske daglige arbejde, hvor den daglige produktion er meget central. Der gives obligatorisk undervisning i hygiejne, hvilket resulterer i et hygiejnebevis til den enkelte elev. Køkkenværkstedet arbejder ud fra årstidens råvarer og gerne danske råvarer. I produktionen af mad til resten af skolen, tager vi hensyn, til forskellige forhold som fødevareallergier, vegetarer mm. Eleverne på køkkenværkstedet kommer på virksomhedsbesøg hos forskellige leverandører, på høst- og frugtplukningsekskursioner, samt besøg på de undervisningssteder, som er relevante for værkstedets elever. Faste (daglige) produktioner er fremstilling af morgenmadsprodukter og morgenmad til hele skolen hver dag fremstilling af frokost til alle på skolen tirsdag - fredag cateringopgaver for skolen ved besøg og arrangementer cateringopgaver til eksterne kunder fremstilling af produkter til salg ved åbent hus og andre arrangementer Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for erhvervsuddannelserne, primært på indgangen Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser, da de drømmer om at arbejde som kok, cater, konditor, tjener, receptionist og lignende. Tekstil På Tekstilværkstedet arbejdes der med et bredt udvalg af håndarbejdsteknikker og kreative discipliner, lige fra digitale idéoplæg til analog tegning, designprocesser, hånd- og maskinsyning og serigrafitryk, hækling, strik og broderi. Når der arbejdes med de stillede opgaver, bliver der lagt vægt på grundlæggende sy og designteknikker, mønstertegning, proportion og rummelighedsforståelse, materialeforståelse og farvelære. Eleverne arbejder med forskellige designmetoder og materialer, primært med henblik på re-design og bæredygtighed. De digitale design er forlæg for ideer til det færdige tekstilprodukt. Vi arbejder med fonte og quotes til overførsel på stof via transfer. På værkstedet lærer eleverne på begynderniveau Indesign, Illustrator og Photoshop så de kan gøre brug af alle programmerne, når vi producerer vores produkter. Vores ugeplaner veksler mellem produktionsopgaver, hvor eleverne skal lære at beherske teknikker ved at fordybe sig med at lave det samme i længere tid, bl.a. bare at sy lange baner og komme i flow med materialet og maskinen. Modsat kan næste opgave/projekt tage udgangspunkt i et kunstnerisk produkt, der stimulerer proces og idegenerering ud fra elevens egen kompetence, smag og interesse. De kunstneriske projekter kan være re-design af tøj, vi har fundet eller rester fra vores byttemarked. Tekstilprodukter kan f.eks. være T-shirts, broderier med tekst, tasker, boligprodukter á la gardiner og puder. I samarbejde med de andre værksteder arbejdes der to gange årligt med at lave åbent hus på k.u.b.a* Tekstilværkstedet står 10

11 for byttemarked på dagen og dette arbejde indebærer, udover idéudvikling og afvikling, også arbejde med begrebet bæredygtighed og ikke mindst at arbejde for en god sag, der understøtter værkstedets budskaber om genanvendelighed og re-design. Alle elever kommer til at arbejde med forskellige teknikker og arbejdsopgaver, der er på værkstedet, men der er også mulighed for at specialisere sig, hvis eleven har særlig lyst og evner til at arbejde med en eller enkelte af de discipliner, der er på værkstedet. Produktionsmulighederne er bl.a.: produktion af værksteds interiør og tekstile opgaver internt i huset til skolens andre værksteder. produktion af tekstilprodukter til lokale institutioner og andre eksterne samarbejdspartnere produktion og salg af syede og vævede værker til udstillinger og arrangementer produktion af kunstværker til udsmykning af skolen og forskellige institutioner udformning af scenografi og kostumer i samarbejde med teaterværkstedet, videoværkstedet og danseværkstedet mønsterkonstruktion til eks. forklæder, hoodies, puder og andre beklædningsgenstande småreparationer af arbejdstøj til køkkenværkstedets elever og personale. Arbejdet på værkstedet sigter mod at give eleverne følgende færdigheder: en introduktion til forskellige kulturteknikker, tålmodighed, inspiration, lyst, mødestabilitet og motivation og mod til at søge videreuddannelse. Tekstilværkstedets faglighed og arbejde peger særligt på erhvervsuddannelseslinjen for beklædning på CPH West, Danmarks Designskole, KEA eller de gymnasiale ungdomsuddannelser. Træ & Håndværk På værkstedet Træ & Håndværk arbejder vi med træ og helst genbrugstræ. Det er spændende og sjovt at finde genbrugsmaterialer, og omdanne dem til møbler og andre sjove ting. Det er en fordel, hvis eleverne på værkstedet er interesseret i genbrug, og de gerne vil lære at bygge af bl.a. gamle døre og gulvbrædder. Eleverne har mulighed for at komme med idéer til egne projekter undervejs, som kan realiseres i værkstedet. Eleverne får kendskab til træværkstedets forskellige værktøjer og maskiner, og de lærer håndværksmæssige grundprincipper, som de bruger, når de fremstiller de produkter, vi sælger på værkstedet. Undervisningen og opgaverne er baseret på "learning by doing", hvor de lærer, mens de arbejder. Produktionen vil bl.a. omfatte bænke, borde, skamler, hylder, reoler, skærebrædder og flere andre ting. Produktionerne er efterfølgende til salg til skolens åbent hus arrangementer, som er to gange årligt. Såfremt det er muligt, kan værkstedet også levere produktioner og ydelser ud af huset for og til eksterne kunder. I 2016 vil vi udvikle værkstedets profil, så der bliver mere fokus på designdelen, da det er noget, eleverne er meget optagede af. Det vil medføre mere fokus på designprocesser og udvikling af elevernes produkter, og ikke udelukkende fokus på den håndværksmæssige udførelse. Eleverne skal lære at arbejde i 3D-programmet Solidworks, som er et professionelt tegneprogram til opbygning af arbejdstegninger samt modelarbejde, hvor eleverne oparbejder en visuel forestillingsevne og har mulighed for at afprøve ideer inden produktet skal bygges. Et af målene med arbejdet på værkstedet er, at eleverne skal udvikle ansvarlighed, samarbejdsvillighed og respekt over for hinanden og håndværksfagets arbejdsområde. Eleverne vil, i forbindelse med opgaver, blive gjort opmærksom på de forskellige krav, der er til korrekt arbejdsmiljø, så deres bevidsthed herom skærpes. I forbindelse med løsning af de forskellige opgaver vil eleverne inddrages i planlægning af opgaver, samt i hvorledes opgaverne løses på hurtigste og bedste vis. Værkstedets produktioner er bl.a. bænke borde skamler hylder reoler skærebrædder bestillinger fra eksterne kunder elevernes egne projekter scenografiløsninger til Teater- og Danseværkstedet forefaldende praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af kulturarrangementer, koncerter, undervisning og møder med eksterne samarbejdspartnere Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. teknologi, byggeri og transport 11

12 Udvikling, mål og handleplan i Udvikle elevdemokratiet på skolen Hvordan: Vi vil sætte fokus på, hvordan vi kan udvikle elevdemokratiet på skolen, så eleverne bliver mere aktive og får større indflydelse på dagligdagen og udviklingen af skolen. Hvem: Deltagerrådet, lærerne, ledelsen Hvornår: Hele Få etableret den kombinerede ungdomsuddannelse på skolen. Hvordan: Skolen er blevet godkendt til at starte flere KUU hold. Da der ikke har været ret mange KUU elever i Hovedstadsområdet på de to første optag, har vi skudt k-u-b-a*s KUU holds start. I løbet af foråret 2016, skal vi afklare om, der er basis for at starte et hold til august 2016, samt hvilken profil dette hold skal have. Hvem: Ledelsen, bestyrelsen, samarbejdsudvalget, vejlederne, eksterne samarbejdspartnere Hvornår: 1. kvartal 3. Få lagt en plan for udnyttelse af skolens nye tredje sal. Hvordan: Vi skal have afklaret, hvilke behov vi har for lokaler på 3. sal. Er der værksteder, der skal flyttes, skal vi etablere nye værksteder eller udvide eksisterende værksteder og lignende. Derefter skal vi have lavet en plan for etablering af rummene. Hvem: Bestyrelsen, ledelsen, SU, eksterne håndværkere Hvornår: 1. kvartal og frem 4. Skærpe skolens profil markedsføring bl.a. på sociale medier og hjemmesiden mv. Hvordan: Afdække hvad/det vi er gode til på k-u-b-a*, hvad k-u-b-a* ånden er, hvad skal vi udvikle og hvad skal vi passe på at bevare, nu hvor vi er blevet en meget større skole, med ny ledelse og flere nye medarbejdere. Bruge pædagogiske dage og møder til at arbejde med det. Hvem: Alle ansatte, elever og bestyrelse Hvornår: 2. kvartal og frem 5. Få implementeret ny struktur for vejledningen på skolen. Hvordan: 1. januar får skolen et nyt webbaseret elevregistrerings- og opfølgningssystem, Nordplaner, som alle lærere, vejlederne og administrationen skal bruge. Samtidig med Nordplaner kommer ind på skolen, har vi lavet en ny struktur for vejledningen, som sikrer, at elevernes forløbsplaner (mål) er realistiske og bliver løbende evalueret. Hvem: Vejlederne, lærerne og administrationen. Hvornår: 1. kvartal og resten af året. 6. Forbedre og tydeliggøre skolens kommunikationsveje og informationsstrøm til både lærere og elever Hvordan: Der skal skabes rammer for daglig information mellem medarbejderne, ledelsen og medarbejderne, lærer/ledelse og elever. Hvem: Ledelsen, SU, deltagerråd Hvornår: 2. kvartal 7. Få implementeret dele af det satspuljeprojekt Produktionsskolen k-u-b-a* deltager i i dagligdagen på skolen. Hvordan: k-u-b-a* deltager i et stort satspuljeprojekt om unges mentale sundhed, med fokus på angst og depression hos unge. Eleverne bliver undervist værkstedsvis af en ekstern underviser sammen med en intern tovholder for projektet. Projektet har været i gang siden foråret 2015 og fortsætter i Hvem: Skolens tovholder, sundhedsudvalget og eksterne samarbejdspartnere Hvornår: 3. og 4. kvartal 2016 København den 16. december 2015 Sascha Hegner Formand Charlotte Eriksen Winding Forstander 12