EVALUERINGS RAPPORT FREDERICIA KOMMUNE LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET

Transkript

1 FREDERICIA KOMMUNE EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Projektejer: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarkedsområde Karen Heebøll;Projektleder: Chefkonsulent Anne Kristensen FREDERICIA KOMMUNE, GOTHERSGADE 20, 7000 FREDERICIA

2 I. Indholdsfortegnelse Indhold I. Indholdsfortegnelse...2 II. Resume...2 III. A. Om projektet...2 Plejen som virksomhed...2 Målgruppen...3 Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet)...3 Projektaktiviteter:...3 B. Ændringer i projektet...3 C. Succeskriterier og resultater...3 Succeskriterier:...3 Resultater:...4 D. Erfaringer og bi-effekter...10 Erfaringer...10 Bi-effekter:...10 Projektbeskrivelse...11 Projektbeskrivelse for Længst Muligt i Arbejdslivet (LMiA) Motivation/baggrund for projektet Projektets formål Produkter og succeskriterier Målgruppe Beskrivelse af prototype Motivation for projektdeltagelse rekruttering og kommunikation: Forankring: Tidsramme Projektets organisering Økonomi og effektmåling Dataopsamling og evaluering af projektet A. PROTOTYPE...24 IV. Dataindsamling...28 A. Vurdering af metode til dataindsamling

3 V. Dataanalyse...29 A. Kvantitativ evaluering:...29 B. Kvalitativ evaluering...30 Interviewgruppe Interviewgruppe Interviewgruppe VI. Erfaringsopsamling...32 A. Protokol for LMIA: Arbejdsopgaver og fokus i en...32 VII. Konklusion...36 II. Resume A. Om projektet Med projekt Længst muligt i arbejdslivet (LMIA) er der med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden blevet udviklet en prototype, hvor eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets er brugt til at afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model. En model der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Dette gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Tanken var fra start i projektet, at viste projektet at være en succes skulle den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale - og på sigt private virksomheder - i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Plejen som virksomhed Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske 3

4 livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gjorde Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gjorde, at forbedringer sandsynligvis let lod sig registrere og havde potentiale til at pege på løsninger i forhold til at forebygge sygefravær og følgende udstødning fra arbejdsmarkedet Målgruppen Målgruppen for projektet blev følgelig defineret som i alt 150 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Projektaktiviteter: Kravene til leverancer fra projektet var følgende: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 4. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud 4

5 B. Ændringer i projektet Gennem hele projektforløbet var fokus at trimme og optimere prototypen således at driften og smetoderne var så skarpe og effektive som muligt. Dette resulterede blandt andet i, at projektet var i stand til at køre 180 medarbejdere igennem forløbet frem for de planlagte 150. C. Succeskriterier og resultater Succeskriterier: I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: En reduktion i Plejens sygefravær på 20 % En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype Der måltes på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i en, inkl. typen af en. Registrering af arbejdsevnen ved begyndelsen af en. Registrering af arbejdsevnen ved afslutningen af en. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af en. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af en. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Resultater: Evaluator overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er kommet frem til følgende resultater af projektet: Målgruppevurdering: Det er vigtigt at vurdere hvorvidt de 364 personer, der besvarede screenings spørgeskemaet er repræsentative for hele personalegruppen. Det er undersøgt om der er afgørende forskelle imellem ikke-besvarere og besvarere i forhold til alder, faggruppe og sygefravær det seneste år. 5

6 Repræsentativitet: Ikke-besvarere, N=808 Besvarere N=362 Alder 42, Sosu 77.1% 77.2% Sygepleje 8.8% 7.4% Fraværsdage Kalenderdage De ansatte der valgte at udfylde screeningsspørgeskemaet var i gennemsnit 6 år ældre end dem, der valgte ikke at besvare. Andelen af Sosu er var ens i begge grupper og der var lidt lavere sygefravær i gruppen, der valgte at besvare end dem der ikke gjorde. Samlet konkluderes det at LMiA gruppen er repræsentativ for hele personalegruppen og resultaterne fra undersøgelsen derfor må forventes at kunne appliceres i hele personalegruppen efterfølgende. Dog må alderen tages i betragtning, hvis der skal prioriteres i hvem der skal tilbydes. Som det fremgår nedenfor er der ligeledes aldersforskel i hvem der screenes til og kontrol. Den samlede aldersforskel mellem ikke-besvarere og ister er 7,5 år. Der blev identificeret 203 med sbehov.173 fandtes ikke at have sbehov og fungerer som kontrolgruppe i undersøgelsen. Intervention, N=202 kontrol N=160 Alder Sosu 72.3% 85.6% Sygepleje 9.4% 5.0% Fraværsdage Kalenderdage De ansatte, der havde sbehov var knap tre år ældre og havde lidt flere sygedage i

7 Samlet arbejdsevne 0-10 (10 bedst) Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter P (startslut interventio n) Intervention Kontrol Der ses en forbedring i den samlede arbejdsevne. Forbedringen er på 0.46 point. Dette er statistisk signifikant. Det vides fra tidligere forskning af lignende grupper, at for hver point arbejdsevnen forbedres medfører det en 15% mindre udstødning fra arbejdsmarkedet. Fysisk arbejdsevne 1-5 (1 bedst) Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter P (startslut interventio n) Intervention Kontrol Der ses en forbedring i den fysiske arbejdsevne, der indtræder efter en. Forbedringen er på knap 10 % og er statistisk signifikant. Psykisk arbejdsevne 1-5 (1 bedst) Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter P (startslut interventio n) Intervention Kontrol

8 Der er praktisk talt ingen ændringer i den psykiske arbejdsevne ved sammenligning før og efter en, når der ses på den gennemsnitlige score. Blandt de som har svaret begge gange er der en markant bedring, hvilket p-værdien er et udtryk for. Hvorledes det er gået for ikke-besvarere vides ikke, men man må forvente at de mindst har samme score som før en. Derfor skønnes effekten at være større end hvad gennemsnitsværdierne viser. Selvvurderet helbred 1-5 (1 bedst) Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter P (startslut interventio n) Intervention <0.001 Kontrol Der ses en mindre forbedring af det selvvurderede helbred efter en. Ved interrimsanalyser foretaget undervejs i projektet har ændringerne været lidt større. Dette muligvis fordi ventetiden for de sidste er har været lang. Det bør dog bemærkes at bedringen er statistisk signifikant. Nyligt publiceret studie viser at den fundne forskel må antages at medføre mindsket sygefravær og udstødning. Fysisk funktionsevne (10-30, 30 værende bedst) Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter P (startslut interventio n) Intervention 26,25 25,99 26,98 <0.001 Kontrol 27,69 27,69 Der ses en beskeden bedring i den fysiske funktionsevne. Da alle målingerne ligger meget tæt på det maximale niveau kan det være vanskeligt at opnå egentlige forbedringer ved en. Igen findes effekten af en at være statistisk signifikant, Helbred status sammenlignet med for et år siden for sgruppen (angivet i procent%) 8

9 Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter Meget bedre nu end for et år siden Noget bedre nu end for et år siden Nogenlunde det samme Noget dårligere nu end for et år siden Meget dårligere nu end for et år siden 2,51% 5,07% 12,50% 6,55% 13,77% 25,00% 56,28% 54,35% 51,56% 32,66% 26,81% 7,81% 2,01% 0% 3,12% Der ses en særdeles markant forbedring i den selvrapporterede fornemmelse af helbredsstatus i forhold til for et år siden. Der er en fordobling af personer, der oplever forbedret helbred. Dette er et særdeles vigtigt udfald, da fornemmelse af forbedringer i helbred er vigtig for motivationen for yderligere indsats. Som det fremgår nedenfor er der kun meget små ændringer i kontrolgruppen. Helbreds status sammenlignet med for et år siden for kontrolgruppe (angivet i procent%) Screening Start 3 mdr efter 12 mdr efter Meget bedre nu end for et år siden Noget bedre nu end for et år siden Nogenlunde det samme 6,32% 4,41% 12,65% 17,65% 65,82% 64,71% 9

10 Noget dårligere nu end for et år siden Meget dårligere nu end for et år siden 13,29% 11,77% 1,90% 1,47% Smerter (1-6, 1 værende bedst) Start 3 mdr efter P (start-slut ) Intervention 3,44 2, Kontrol 2,28 Der ses en betragtelig bedring af smertescoren efter en. Dette har været et hovedfokus område ved en og er et særdeles tilfredsstillende resultat og er fin tråd med den Dolorscores, der er målt af s personalet. Fysisk betingede begrænsninger i hverdagen 4-8, 8 bedst Screening Start 3 mdr efter P (start-slut ) Intervention Kontrol Der ses en beskeden positiv effekt på de oplevede fysiske begrænsninger i hverdagen. Det skal dog bemærkes at der er en signifikant forskel ved screening og denne forskel er forsvundet efter en. Negative mentale helbredskomponenter 5-30, 30 er bedst Screening Start 3 mdr efter P (start-slut ) Intervention <0.001 Kontrol Positive mentale helbredskomponenter 4-24, 4 er bedst 10

11 Screening Start 3 mdr efter P (start-slut ) Intervention <0.001 Kontrol Der ses signifikante forbedringer i såvel negative mentale helbredskomponenter tydende på mindre depression/forstemthed og positive mentale helbredskomponenter tydende på at indsatsen har en sundhedsfremmende effekt. Sygefravær Kontrol Intervention Fraværsdage Kalenderfraværsdage Fraværsdage Kalenderfraværsdage Der ses et betydeligt fald i fraværet i såvel s som kontrolgruppen. Hvis der ikke var blevet gennemført en ville man forvente en betydelig stigning i fraværet i sgruppen, der jo netop var udvalgt på baggrund af risiko for såvel sygerfravær som udstødning fra arbejdsmarkedet. Diskussion Samlet findes en at have været vel gennemført og resultaterne er særdeles lovende. Der findes en markant forbedring i målet for samlet arbejdsevne på 0,46 point, en forbedring der synes at stamme fra forbedringer i evnen til at klare de fysiske udfordringer i jobbet. Ændringer på et point i arbejdsevne er tidligere vist at modsvare 15% øget risiko for langtidsfravær og udstødning af arbejdsmarkedet. (Sell et al 2009) Endvidere dækker målet for arbejdsevne over en række helbreds- og funktionsparametre. Da LMiA projektet har haft fokus på såvel individ som arbejdspladsen kan fundet betragtes som særdeles tilfredsstillende og der er opnået en bedre balance mellem krav og ressourcer. At forskellen drives af de fysiske komponenter kan skyldes, at der i udvælgelsen af ansatte til var lagt stor vægt på fysiske symptomer og at flere har fået en indsats på det fysiske område end en indsats over for psykiske problemer. Der findes en signifikant forbedring i den generelle helbredsopfattelse. Dog kunne der have været en større forbedring, hvis der ikke havde været ventetid til en. Dette understøttes af de interrimsanalyser, der blev foretaget i løbet af undersøgelse. Dog er forbedringen af en størrelse, der giver formodning om, at sygefraværet fremadrettet vil være mindre end hvis der ikke havde været gennemført. Et nyligt publiceret hollandsk studie har i et prospektivt design vist at ændringer af den fundne størrelse er associeret til et lavere sygefravær. Generelt helbred er ligesom arbejdsevne et mål, der samler mange forskellige helbredsforhold op. 11

12 Der findes en meget beskeden forbedring i den fysiske funktionsevne. Dette er noget overraskende set i forhold til de øvrige overordnede og fysiske mål og i betragtning af at der har været fokus på de fysiske elementer i en. Den mest sandsynlige forklaring på dette er at gruppen som helhed scorede meget højt, også før en. Ved så høje udgangs scores er det vanskeligt at øge scores og en del af de ansatte scorede maximalt ved start og kunne derfor ikke score højere efter en (ceiling effekt). Det er vist i tidligere studier, at de fysiske komponenter i SF-36 er særligt associeret med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet (Hauskens et al 2014) En særligt markant og vigtigt fund var den store positive ændring som de ansatte i sgruppen oplevede i deres helbred sammenlignet med for et år siden. Ansatte i kontrolgruppen ændrede sig ikke. Dette fund er på mange måder et af undersøgelsens vigtigste. Målet dækker over en forbedret helbredsopfattelse, men kan også indeholde et tilfredshed med at der fra arbejdspladsens side er gjort en indsats for at støtte de ansatte i at få mulighed for et forbedret helbred og bedre balance mellem krav og ressourcer. Tidligere studier har vist at positive mentale helbredsforhold er særligt associeret til ændringer i selvvurderet helbred (Burns et al 2014) Smerter er et kernesymptom i bevægeapparatslidelser og en har gennem træning, psykisk støtte og fokus på ergonomiske forhold forsøgt at reducere smerteoplevelsen i arbejde og fritid. Der fandtes et meget markant fald i den selvvurderede smertescore. Et fald, der ligeledes fandtes når de ansatte blev scores af projektmedarbejderne med Dolorscore. En nedsat smerte vil medføre en forbedret arbejdsevne og forbedret livskvalitet. Endvidere medfører smertereduktion mindre risiko for sygefravær. Den valgte tilgang i en, der baserer sig på den bio-psykosociale referenceramme viste sig altså at være effektiv over for smerter blandt de ansatte. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i Hvidbog om tilbagevenden til arbejde efter muskel-skeletproblemer, NFA Interventionen synes at have en, om end beskeden, effekt på det mentale helbred. Der ses både et fald i negative mentale komponenter samt en øgning i positive mentale komponenter. Dette indikerer at indsatsen har en potentiel sundhedsfremmende effekt, der på sigt må forventes at medføre reduceret sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet., hvilket er i overensstemmelse med fundet i Burns et al 2014 Der fandtes et ganske markant fald i sygefraværet i både kontrol og sgruppen. Hvorvidt det generelle fald i fraværet kan tilskrives det forhold at der blev gennemført en er vanskeligt at svare på givet undersøgelsens design, men en vis afsmittende effekt i kontrol gruppen kan ikke afvises. Men det kan skyldes andre udefrakommende faktorer, da faldet i sygefraværet findes i begge grupper. At der findes et markant fald i fraværet i sgruppen må til gængæld tilskrives en. Gruppen er udvalgt ud fra en række risikofaktorer, der medfører et forventet højt sygefravær i tiden efter screeningen. Dette var ikke tilfældet. Den mest sandsynlige forklaring er at en har været effektiv og forhindret den forventede stigning i sygefraværet. Dette er i modsætning til et nyere dansk studie af ansatte i plejen, hvor der ikke fandtes effekt på sygefraværet (Christensen et al 2013), men i overensstemmelse med resultatet fra en større dansk undersøgelse, hvor en tværfaglig havde effekt på sygefraværet, hvis der var et stram styring af en 12

13 (Aust et al 2013). I LMiA har der været en meget stærk organisation og styring, hvorfor de planlagte tiltag rent faktisk er gennemført. Metodologiske overvejelser Ved planlægningen af LMiA blev Fredericia Kommune anbefalet at gennemføre undersøgelsen som en randomiseret undersøgelse, da dette ville være eneste mulighed for at kunne give konklusive svar på de af kommuinen stillede spørgsmål. Dette fandt man ikke etisk forsvarligt, hvorfor analyserne og konklusionerne heraf skal tolkes med en vis usikkerhed. Dog giver designet mulighed for prospektive analyser, der klart demonstrerer statistisk signifikante forbedring som ovenfor beskrevet. Der er lavet analyser af de, der ikke fandtes at have behov for og disse er benyttet som en reference gruppe, selvom sgruppen og referencegruppen ikke er sammenlignelige. Resultaterne fra reference gruppen tyder på, at der ikke sker lige så store ændringer som i sgruppen. Dette er endnu en indikation på, at resultaterne i sgruppen rent faktisk kan tilskrives en. Samarbejdsmodel: Samarbejdsmodellen som beskrevet i projektbeskrivelsen se senere afsnit er blevet afprøvet og gennemtestet. En central erkendelse er, at det er den tværfaglige, helhedsorienterede indsats, der for alvor gør en forskel: Tværfagligheden er hele fundamentet for arbejdet med medarbejderen. Det ligeværdige møde mellem forebyggelseskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere giver en fælles viden om borgeren, der tilsammen er større end summen af enkeltpersonernes viden. Denne viden kan bruges til at målrette og tviste behandlingsforløbene, så de virker lige der, hvor de skal. Man bliver hurtigt gode til at indkredse, hvad der er den egentlige arbejdshæmmende faktor i medarbejderens liv. Denne er ikke altid sammenfaldende med den formelle. Når man er klar over det, kan man effektivt finde en løsning på både det formelle og uformelle problem og derved skabe den langtidsholdbare løsning. Det tager tid at opbygge en reel tværfaglig kultur således at den bliver til en indprentet fælles-faglighed hos hver enkelt i teamet. Men resultatet er langt bedre, end hvad man kan opnå ad den monofaglige vej. Business case: På baggrund af ovenstående data i Resultatafsnittet er det vurderingen, at der i LMIA er skabt væsentlige resultater, og at der er gode indikationer på at arbejdsmetoden har en effekt. Dette selv på en medarbejdergruppe, der qua deres arbejde ofte vil være helbredsmæssigt udfordrede. 13

14 Ønskes en videreførelse af modellen for LMIA, skal man dog være opmærksom på, at der skal være tale om risikovillig kapital, da der ikke har været tale om et storskala projekt for hele kommunen, men resultater skabt på baggrund af en enkelt fagafdeling. Data taler dog for, at en videreførelse vil kunne føre til: Øget produktivitet Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde og trivsel Hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygdom Som det skrives i resultatafsnittet, er opnået en forbedring på 0.46 point i den samlede arbejdsevne. For hver point arbejdsevnen forbedres, medfører det ifølge forskning en 15 % mindre udstødning fra arbejdsmarkedet og 10 % reduktion i sygefraværet. I runde tal generer modellen altså en reduktion i sygefraværet svarende til 5 % og 7½ % lavere grad af udstødning fra arbejdsmarkedet (og dermed overgang til overførselsindkomst). En investering på 1 mio. kr. svarer værdimæssigt eksempelvis til: Reduktion i sygefravær på 2½ årsværk 2 førtidspensionister mindre Til sammenligning har Voksenservice i Fredericia i dag et sygefravær svarende til 26 årsværk. En reduktion af dette med 10 % er ca. lig 2½ årsværk - eller et fald i fraværet med 1.7 dag pr. medarbejder pr. år. Det er vurderingen, at halvdelen af en investering på eksempelvis 1 mio. kr. vil kunne hentes på sygefraværet og at resten over tid let vil kunne skabes på de øvrige parametre. D. Erfaringer og bi-effekter Erfaringer Med baggrund i erfaringerne i LMIA kan gives følgende anbefalinger: Opsporing: Brug objektive screenings og udvælgelseskriterier Intervention: Brug en individuel, coachende tilgang Virksomme elementer i spakken er: Fysio- og ergoterapeutisk vejledning Psykologisk bistand til udvikling af coping strategier 14

15 Individuel ergoterapeutisk arbejdspladsvurdering og vejledning Bemanding: Bør være et tværfagligt team af fagprofessionelle der mestre tværgående samarbejde i organisationen og tværfagligt internt samarbejde Bi-effekter: Idet projektets deltagere blev udvalgt blandt alle Plejens medarbejdergrupper, blev vi dels via screeningen dels via dialogen med de involverede opmærksomme på, at nogle områder af Plejen havde særlige arbejdsmiljøproblematikker, der krævede yderligere tiltag, som ikke lå indenfor projektets rammer. Dette gjaldt i særdeleshed køkkenområdet. Som følge heraf blev der i andet regi udviklet og gennemført et særligt Køkken-projekt med fokus på individuel arbejdspladsvurdering, indretning og vejledning af de enkelte medarbejdere. III. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse for Længst Muligt i Arbejdslivet (LMiA) 1. Motivation/baggrund for projektet Udfordringer og vision Fredericia står i de kommende år overfor en lang række udfordringer på arbejdsmarkedsområdet. Der ses netop i disse år midt i to modsatrettede strømninger. En strømning skabt af en lavkonjunktur, som har tvunget mange væk fra arbejdsmarkedet med stigende arbejdsløshed til følge. Og en anden strømning, - befolkningens aldersmæssige sammensætning, der bevirker, at mange flere i de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet, end der kommer til. Det vurderes, at dette samlet set vil medføre mangel på arbejdskraft og true muligheden for at tilbyde velfærd på den lange bane. På den baggrund har Byrådet i Fredericia udarbejdet en vision for arbejdsmarkedsområdet, som meget kort fortalt peger på, at indsatserne skal fremtidssikres, så de matcher nye behov, så det nødvendige udbud af arbejdskraft, vækst og udvikling af kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv fastholdes. Visionen har det sigte, at borgerne i Fredericia skal være selvforsørgende og at ingen borgere skal kunne modtage permanent offentlig forsørgelse. Fredericia Kommunes radikale innovationsprojekt Fredericia Former Fremtiden (FFF) skal, med sammenhæng til strategien, bidrage til at anvise de veje, der kan løse de udfordringer, der ligger for fremtidens arbejdsmarked i Fredericia. Et nyt paradigme 15

16 De bærende principper for visionen på arbejdsmarkedsområdet: Grundlæggende vil mennesker gerne klare sig selv Ansvaret for at have et forsørgelsesgrundlag er fundamentalt borgerens eget - de der kan selv, skal selv Alle skal hver på deres måde kunne rummes på arbejdsmarkedet Indsatsen skal bygge på tillid og skal understøtte borgerens handlekraft Etablering af de rigtige incitamentstrukturer Med principperne ønsker kommunen at foretage et paradigmeskifte, hvor borgerne mødes på en ny måde. Fra Hvad kan vi gøre for dig? eller Hvad kan du gøre for dig selv? til et nyt møde, som handler om Hvad kan vi sammen gøre, for at du kan skabe forandring for dig selv? Der er i dag tradition for, at møde borgeren relativt sent i forløbet når borgeren er blevet syg og uarbejdsdygtig, og med fokus på muligheden for at kompensere borgeren for tabte funktioner. Med paradigmeskiftet ønsker kommunen at gøre op med det sene, kompenserende fokus for at erstatte det med et nyt tidligere og rehabiliterende møde. Et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn med borgerens mål up front støttes og koordineres her i en tværfaglig sammenhængende indsats, der skal sætte borgeren i stand til igen hurtigst muligt at agere frit i eget liv. Både fordi det er, hvad borgerne foretrækker, frem et langvarigt afhængigheds forhold til kommunen, og fordi korte kundeforløb også giver god mening i en kommunal virkelighed med færre medarbejdere og økonomiske udfordringer. Med det nye møde følger således også en omlægning af sene, dyre, kompenserende tilbud til tidlige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der skal hjælpe borgerne på fode igen og tilbage til deres eget arbejdsliv. Planlægning af indsatserne skal ske i dialog og samarbejde med virksomhederne fordi, virksomhederne og kommunen har fælles interesser og fordi et godt samarbejde er afgørende for at nå resultatet. Bliv på arbejde Fredericia Kommune er kendetegnet ved en erhvervssammensætning med mange virksomheder i top ti over mest nedslidende brancher (AKF 2011). Brancher der årligt generer mange sygemeldte borgere. Dette er dyrt for kommunekassen. En grundhypotese for projektet er derfor, at man ved at udvikle tidlige og effektive forebyggelsesmetoder for sygemelding, vil kunne måle en positiv effekt på kommunens udgifter til sygedagpenge. Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt 16

17 niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gør Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gør, at forbedringer sandsynligvis let lader sig registrere og har potentiale til at pege på løsninger i forhold til de tre pains, som er defineret for Fredericia Former Fremtiden, nemlig: Kommende mangel på arbejdskraft Borgerne krav og behov Vigende økonomi Udvikling af nye metoder Plejen i Fredericia Kommune opsamler jf. lovgivning på området ikke data, der beskriver årsagen til sygemelding. Nationale undersøgelser af årsager til sygefravær i målgruppen er formentligt repræsentative for Fredericia Kommune. Ca. 50 % af sygefraværet estimeres således at skyldes muskel og skeletbesvær og psykiske lidelser, herunder stress/depression. Undersøgelser viser også, at forekomsten og udviklingen af muskel og skeletbesvær ofte er relateret til forhold i arbejdslivet (Socialforskningsinstituttet, 2008). Udgifterne til sygefravær i plejen i Fredericia Kommune er ca. 15 mio. kr. om året. Heraf estimeres ca. 50 % af udgifterne at skyldes sygefravær afledt af muskel og skeletbesvær samt psykiske lidelser. Besparelsespotentialet for arbejdsgiver er altså ca. 7,5 mio. kr. årligt hertil kommer de besparelser, som kommunen måtte høste ved at færre borgere ender som potentielt langvarige sygedagpengesager. Plejen arbejder i forvejen med at forebygge sygefraværet og tilbyder fx samtale med en forebyggelseskonsulent, samtaler med en coach, omplacering til andet job. Indsatsen har muligvis betydet, at sygefraværet i Plejen ikke er steget, men har ikke knækket koden på sygefraværet. Med projekt Længst muligt i arbejdslivet vil Fredericia Kommune anvende eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets og afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model, der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Udvikling af samarbejdsmodel mellem Kommune og arbejdsgiver Længst Muligt i Arbejdslivet er et Fredericia Former Fremtiden projekt. Projektet er nytænkende på den måde, at der investeres meget tidligt i medarbejderens samlede livssituation, og medarbejderen vil blive støttet i at sætte sig nye meningsfulde mål, som vil resultere i et bedre arbejdsliv samlet set. Længst muligt i arbejdslivet kombinerer nye former for dokumentation og metode og udbyttet er tydeligt for både virksomhed, 17

18 Kommune og samfund. Resultaterne af indsatserne samles systematisk op og bearbejdes. Tanken er, at viser projektet at være en succes skal den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale og private virksomheder i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Kriteriet for optagelse af medarbejdere i projektet er utvetydigt, at medarbejderens arbejdsevne er truet. I projektets opspores medarbejderne med øget risiko for muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale belastende forhold, stress og depression. Som et resultat af en tværfaglig undersøgelse udarbejder et tværfagligt team og medarbejderen en plan for det videre forløb, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders situation og behov. Planen indeholder mål, som medarbejderen ejer og finder meningsfulde og relevante. Målene skal samlet set give medarbejderen støtte til at planlægge en hverdag, som forbedrer mulighederne for at blive på arbejdet. Der følges op på planen ved, at medarbejderen deltager i en eller flere forebyggende og rehabiliterende er, som koordineres i et tværfagligt team. Indsatsen følges og evalueres af ekstern evaluator og specialist indenfor området. For kommunen er den potentielle gevinst en klart reduceret udgift til sygedagpenge og mindsket tilgang til førtidspension. 2. Projektets formål Projektets overordnede formål er: At udvikle en model for tidlig, forebyggende indsats, der reducerer sygefravær og som skaber økonomisk merværdi for både Kommune og arbejdsgiver Dette gøres ved: At udvikle, afprøve og evaluere nye samarbejdsmodeller mellem Kommune (Arbejdsmarkedsafdeling) og arbejdsgivere (Fase 1 og 2 Plejen) At udvikle, afprøve, evaluere og indføre en økonomisk bæredygtig prototype for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i plejen melder sig syge. Modellen skal som minimum være omkostningsneutral for de involverede parter i projektet. For at leve op til projektets overordnede formål skal følgende kriterier for prototypen opfyldes: Tidligt at opspore medarbejderne med øget risiko for muskel og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale belastende forhold, inkl. stress og depression 18

19 At forebygge muskel og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress/depression hos plejens medarbejdere inden medarbejderen melder sig syg At rehabilitere og uddanne medarbejdere med muskel og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression med henblik på at undgå, at den samlede livssituation forværres, og medarbejderen melder sig syg. At øge medarbejdernes, sundhed, trivsel, arbejdsglæde og livskvalitet. At evaluere, hvilke af de eksisterende screeningsredskaber, der egner sig bedst til opsporing og forebyggelse af langvarigt og kronisk muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold. 3. Produkter og succeskriterier I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: 1. Reduktion af Plejens sygefravær med 20 % 2. En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet 3. En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den I udviklingen af prototypen betyder det, at følgende skal være leveret: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet 3. Dokumentation for økonomiske udgifter og besparelser ved anvendelsen af prototypen medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 5. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud Der måles på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i en, inkl. typen af en. Registrering ved 2. Aktør af arbejdsevnen ved begyndelsen af en. Registrering ved 2. Aktør af arbejdsevnen ved afslutningen af en. 19

20 Registrering ved 2. Aktør af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af en. Registrering ved 2. Aktør af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af en. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Interviewets fokus og overordnede tema er arbejdsglæde. Fokusgruppeinterview afholdes 3 gange i projektperioden. Udviklingen af sygefravær i plejen følges i kommunens sygestatistik. Udgift til sygefravær i Plejen Udgift til sygedagpenge i Kommunen 4. Målgruppe I alt 180 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Fase 3: Efterfølgende alle medarbejdere i Fredericia, der viser tegn på, at sygdom er undervejs. 5. Beskrivelse af prototype Udvikling af en model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær i nogle tilfælde kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression - inden medarbejderne melder sig syge er en leverance i projektet. Prototypen opbygges efter følgende skabelon: Opsporing Samtale med tværfagligt team Udformning af plan for forløbet Intervention Afslutning og overlevering For detaljeret beskrivelse af konkret indhold i hvert delelement se Bilag 1. Alle delelementer udvikles løbende undervejs i projektet. 6. Motivation for projektdeltagelse rekruttering og kommunikation: Medarbejderne mødes med en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på den enkeltes behov og muligheder for at få det bedre. Medarbejdere inviteres via den etablerede samarbejdsstruktur til løbende at drøfte dilemmaer i forhold til målgruppens deltagelse. Derudover vil de forebyggende og rehabiliterende indsatser altid blive planlagt 20

21 med udgangspunkt i den plan, som skal afhjælpe den enkelte medarbejders arbejdsrelaterede problematikker. Kommunens hovedsamarbejdsudvalg vil blive løbende orienteret om fremdrift og resultater af projektet. Det samme vil ledere og medarbejdere i Plejen i form af løbende temamøder, hvor der sættes spot på faktorer, som viser sig væsentlige undervejs. 7. Forankring: Forankringen af projektet vil ske i løbet af projektperioden, således at projektet både er implementeret og forankret, når projektperioden udløber. Forankring og fastholdelse af projektets resultater er således indlejret i projektet ved introduktion af nye rutiner (systematik for opsporing, nye indsatser, forløbsplan mv.). Projektet skal have et stærkt ledelsesmæssigt fokus på fastholdelse af projektets resultater, da de gunstige resultater er relateret til kommunens økonomi og rummer potentiale for udbredelse i stor skala. Resultatet gøres offentligt tilgængeligt. 8. Tidsramme Projektet starter den 1.januar 2012 og afsluttes den 1. oktober Projektets overordnede faser: Fase 1: Pilotprojekt i Plejen og planlægning af fase 2 Afsluttet dec Fase 2: LMIA: Prototype til metodeudvikling i Plejen Evaluering Fase 3: Udbredelse til hele Kommunen Primo 2014 For detaljeret tids - og procesplan se Bilag Projektets organisering A. Driftsorganisation for projektet: Som nævnt indledningsvist er LMIA et samarbejdsprojekt mellem på den ene side en arbejdsgiver (Plejen) og Kommunen (Arbejdsmarkedsafdelingen). Arbejdsgiver bliver i projektet assisteret af sin interne HR afdeling. Fordi projektet i sin karakter er defineret som et Fredericia Former Fremtiden (FFF) innovationsprojekt, understøttes projektet i hele projektperioden af FFF sekretariatet, der leverer konsulentbistand og projektledelse ind i projektet. Til at levere sydelserne til de opsporede medarbejdere i projektet entrere arbejdsgiver med Genoptræningscentret, der i denne sammenhæng er at betragte som en 2. Aktør, der indgår i det sundhedsfremmende team. 21

22 Driftsorganisation: FFF-sekretariatet Kommune: Arbejdsgiver: 2. aktør: Plejen Arbejdsmarkedsafdelingen Genoptræningscentret Personale- og uddannelse Aktører: Arbejdsgiver: Plejen Rolle: Som arbejdsgiver at lade opsporede medarbejdere indgå i projektet At medvirke til levering af de produkter og opfyldelse af succeskriterier, der er beskrevet i denne projektbeskrivelse: En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 150 medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og 22

23 skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud HR-afdeling Rolle: Personale- og Uddannelse At understøtte Plejen i sine arbejdsgiverforpligtigelser i projektet. Dette ved at levere HR konsulenter til projektet til deltagelse i arbejdet i det sundhedsfremmende team. Kommune: Arbejdsmarkedsafdelingen Rolle: At sikre vidensopsamling om erfaringer og resultater fra projektet til brug for fase 3 At medvirke til levering af de produkter og opfyldelse af succeskriterier, der er beskrevet i denne projektbeskrivelse. At bidrage med sygedagpengefaglig ekspertise i det sundhedsfremmende team At medvirke til opsporing af medarbejdere i Plejen til projekte 2. aktør: Genoptræningscentret Rolle: At levere de er som beskrives i projektet At medvirke til metodeudvikling i forhold til og opsporing Fredericia Former Fremtiden: FFF-sekretariatet: Rolle: At understøtte projektet i hele projektperioden. At leverer projektledelse og konsulentbistand ind i projektet. 23

24 B. Med rod i projektets driftsorganisation har projektet følgende projektledelsesorganisering: Organisationsdiagram Arbejdsgruppe Udvikling af prototype Projektejere Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Styregruppe Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen, Teamleder Maja Jæger, Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen, Plejechef Marianne Hansen, Personalechef Steen Ravnsbæk, Projektleder Strategisk konsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat), Rehabiliteringschef Louise Thule Christensen (FFF/sekretariat) Projektleder Strategisk konsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat) Arbejdsgruppe Måling: Økonomi Evaluering Arbejdsgruppe Implementering/ Drift? Sundhedsfremme team? Programstyregruppe for Længst Muligt i Arbejde Rolle: Overordnet ansvarlige for det FFF program, som dette projekt refererer til og er en prototype under. Holdes løbende orienteret om fremdriften af projektet og de resultater, innovative opdagelser og spørgsmål, som det skaber. Projektejere: Overordnet.: Underordnet Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Karen Heebøll 1. Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen 2. Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Rolle: Overordnet fagligt ansvarlig for projektudviklingen og de resultater, som det genererer Styregruppe: Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Chef for Pleje og Sundhed Mona Nederby Larsen Rehabiliteringschef Anne-Mette Dalgaard Plejechef Marianne Hansen 24

25 Personalechef Thrine Nørgaard Projektleder Chefkonsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat) Rolle: Styregruppen er det centrale beslutningsorgan i projektet. Alle overordnede beslutninger træffes her. Det betyder at, styregruppen via sin beslutningskraft skal sikre, at der løbende sker fremdrift og initiativer i projektet. Styregruppen er garant for at projektet til stadighed har tilstrækkelig innovationshøjde. Projektleder: Rolle: Chefkonsulent Anne Kristensen (FFF/sekretariat) Leder af projektet med reference til projektejerne. Projektlederen har uddelegeret mandat til at træffe de nødvendige beslutninger i den daglige projektledelse, der sikrer opfyldelsen af projektejernes ønsker og styregruppens overordnede beslutninger. Arbejdsgrupper: Rolle: Med deltagelse af de relevante ledere og medarbejdere i de enkelte grupper grupperne etableres efter behov At give svarene på nødvendige delopgaver og delspørgsmål rejst og nødvendiggjort af projektet Sundhedsfremmende team: Arbejdsgiver: Forebyggelseskonsulenter (med tovholder funktion for teamet) 2. aktør: Leder af Genoptæningscentret Fysioterapeut Ergoterapeut Psykolog Diætist Intern koordinator Rolle: Det sundhedsfremmende team er at betragte som det udførende led i projektet, som dem der har det konkrete møde med medarbejderen og levere den, der fastlægges i rehabiliteringsplanen for medarbejderen. 25

26 Teamet referer i projektsammenhængen til projektlederen - og er sammen med projektlederen ansvarlig for, at der sker en løbende udvikling og optimering af de tiltag og metoder, der benyttes i projektet. Ekstern konsulent: Rolle: Overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Sparringspartner og ekstern evaluator af projektet Økonomiske konsulenter: Fredericia Kommune Ronny Knudsen og Anne-Grethe Eriksen, Rolle: Interne sparringspartnere for projektet samt internt medvirkende til økonomisk og resultatevaluering af projektet. 10. Økonomi og effektmåling Spørgsmål til afklaring i projektet: 1. Hvilke medarbejdergrupper/profil kan indsatsen betale sig for? 2. Hvorledes dokumentere vi, hvilken indsats der er tilstrækkelig til at give en signifikant effekt? 3. Hvorledes dokumenterer vi sammenhængen imellem nedbringelse med sygefravær i Plejen og udgift til sygedagpenge i AMA? a. Altså, hvis vi nedbringer sygefraværet med X % i Plejen hvad betyder det så for udgiften til sygedagpenge? 4. Hvordan dokumenterer vi sammenhængen mellem ændringer i SF36 og ændringer i antal sygedage? Findes der på nuværende tidspunkt forskningsresultater, der viser sammenhængen som en skala eller er det noget, som vi selv skal ud at påvise? 5. Hvor store ændringer i SF36 skal vi kunne måle (mellem område A og D) for at siges at være en succes? 6. Hvor store ændringer i antal sygefraværsdage skal vi kunne måle (mellem område A og D) for at siges at være en succes? 7. Er det muligt at skabe koblingen mellem SF36 og økonomi? 8. Hvordan drifter vi projektet? 11. Dataopsamling og evaluering af projektet. Der er udarbejdet evalueringsplan i samarbejde med ekstern evaluator. Til projektet tilknyttes ekstern konsulentbistand (Overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) til effektevaluering undervejs i projektperioden og ved afslutning af projektet. 26

27 Design af dataopsamling og evaluering 4 områder Plejen deles op i 4 cirka lige store områder: A, B, C og D: A: Othello, D4, Køkkenområdet, Aktivitetscentre og dagcentre. B: Øster Elkjær, Rosenlunden og Madsbyhus, D1 og D7 (aftenteamet). C: Hybyhus, D6, Vikarkorpset og Administrationen. D: Stævnhøj, Ulleruphus, D3, D8 (nat) og sygeplejerskerne på Vejlevej. Fra alle områderne skal der til sammen rekrutteres 150 medarbejdere. Der ydes således at områderne tages ind i forsøget i fortløbende rækkefølge: A, B, C og D. Dette giver ca. 5½ mdr. til at gennemgå hvert enkelt område, idet der er samlet er 22 måneder til rådighed til at indtage medarbejdere til. OVERORDNET PLAN Kampagne Screening Måling: Selvvurderet helbred Arbejdsevne Sygefravær 2 mdr. 6 mdr. 10 mdr. A B C 14 mdr. 18 mdr. 22 mdr. D 26 mdr. Område A Område B Område C Område D Grundet tidsforskydningen kommer forsøgsområde B, C og D til at fungere som kontrolgruppe for de foranliggende Måling på udvikling i: Selvvurderet helbred og arbejdsevne Sygefravær Smerteoplevelse mv. - Dolotest 27

28 Målingen på udvikling i selvvurderet helbred og arbejdsevne gøres samlet op på medarbejderne ved afslutning i hvert område. Målingen sker med baggrund i tydelig forskningsbaseret sammenhæng mellem selvvurderet helbred og arbejdsevne og senere risiko for at ende på sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension. Screening For at sikre en systematik og objektivitet for tilgangen af medarbejdere ind i projektet, screenes de medarbejdere, som har givet positivt tilsagn om at ville deltage i projektet via et spørgeskema for følgende parametre: Muskel-skelet besvær Selvvurderet arbejdsevne Selvvurderet helbred Et afgørende kriterium for optagelse i projektet er, at arbejdsevnen vurderes truet. Alt efter hvordan medarbejderen score i spørgeskemaet, bliver medarbejderen tilbudt deltagelse i projektet eller ej. SCREENINGSPROCEDURE: 1. Medarbejderne udfylder spørgeskemaer med lukkede svarkuverter. Spørgeskema er forsynet med løbenr. i sidehovedet. På s. 1 påføre medarbejderen kun cpr. nr. 2. Medarbejderen lægger sit svar i en aflåst svarboks 3. Svarboksen tømmes af 2. aktør aktør fjerner s. 1 fra hvert spørgeskema og taster løbenr. med tilhørende cpr. Nr. ind i et excell ark. Herefter afsendes skemaerne med post til evaluator (uden cpr.) 8. Medarbejderen indkaldes til visitationssamtale. Samtidig gives besked til pågældendes leder. 7. Forebyggelseskonsulenterne vurdere skemaerne og hvilke medarbejdere der er i målgruppen - og som skal indkaldes til visitationssamtale 6. Evaluator sender skemaer tilbage i elektronisk form 5. Evaluator indtaster sreeningsresultaterne Ved afslutning af det samlede projekt: Ved afslutningen af det samlede projekt vil alle de medarbejdere, som i opsporingsfasen udfyldte et screeningsspørgeskema, blive bedt om at udfylde det samme skema igen. 28

29 Derved får man mulighed for at holde udviklingen for de medarbejdere, som endte med at deltage i forsøget op mod den samlede gruppe, der udfyldte skemaet og bruge den som baggrunds gruppe. A. PROTOTYPE Der anvendes indledningsvist følgende prototypemodel - modellen vil blive løbende tilrettet og udviklet undervejs i hele projektforløbet: Prototype A. Opsporing B. Visitation C. Sundhedsfremme team: Der laves en plan D. Intervention E. Afslutning og overlevering A. Opsporing: Medarbejderne i målgruppen opspores så tidligt som muligt og inden medarbejderen sygemeldes. Opsporingen sker ad flere forskellige kanaler blandt andet ved: Opsporing ved: 1. Medarbejdere der melder sig selv som resultat af projektkampange ved begyndelsen af projektet. 2. Lederne spotter medarbejdere med begyndende vanskeligheder i at mestre jobbet I kampagnen indgår blandt andet happenings med screening af funktionsevne og smerter i bevægeapparatet på arbejdspladsen, spots til personalemøder, uddeling af informationsmateriale, plakater, info-standere mm. Lederne afholder personalemøder, hvor medarbejderne løbende informeres om projektet og om at lederen har et ønske om at komme i dialog med de som har begyndende problemer med sygefravær. Medarbejderne opfordres også til selv at melde sig, hvis de oplever problemer. Screeningsprocedure: 29