AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI"

Transkript

1 AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt, BNP, steg 5,1 pct., mens forbrugerpriserne faldt,6 pct. Fremgangen i det nominelle BNP var drevet af fiskeeksporten, der steg som følge af øgede fangster af makrel og sild samt høje priser på laks. Den private efterspørgsel er også på vej frem efter nogle år, hvor husholdningerne har været tilbageholdende. Beskæftigelsen er svagt stigende, og ledigheden er lav og faldende. EU ophævede i august 14 handelssanktionerne over for Færøerne, som EU iværksatte i slutningen af august 1, efter politisk forståelse Fakta om Færøerne Folketal (primo 14) heraf i Tórshavn kommune heraf år 9.67 Antal lønmodtagere (fuldtid, årsgns., 1).7 Ledighed (fuldtid, årsgns., 1) 1.14 Bruttonationalprodukt, BNP (mio. kr., 1) BNP pr. indbygger (1. kr., 1) 1 97,8 Disp. bruttonationalindkomst pr. indb. (1. kr., 1) 18,6 1. Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark.9 kr. i 1. mellem de to parter om sildefangsterne. Desuden er der indgået en 5-årig aftale med de øvrige kyststater i Nordatlanten om makrelkvoterne. Det mindsker usikkerheden i fiskeriet og kan øge indtjeningen. Den økonomiske fremgang og øgede indtægter fra ressourceafgifter mindsker landskasseunderskuddet. Der er således tale om en cyklisk forbedring, og holdbarheden af de offentlige finanser er ikke forbedret trods det lavere underskud. Foranstaltninger, der kan forbedre den underliggende stilling på de offentlige finanser, udestår dermed fortsat. NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Det nominelle BNP steg 5,1 pct. i 1 efter en vækst på pct. året før, jf. tabel 1. Fremgangen i den færøske økonomi har de senere år været drevet af eksporten af fisk, mens den indenlandske efterspørgsel har været afdæmpet. I 1 steg investeringerne imidlertid kraftigt, især i skibe og fly, der i høj grad importeres og derfor ikke umiddelbart påvirker aktiviteten. Fremgangen i fiskeeksporten gjorde, at værdien af eksporten ekskl. skibe og fly steg knap 15 pct. i 1, jf. tabel. Importen ekskl. skibe og fly voksede knap pct., primært som følge af øget import af køretøjer samt varer til husholdningerne og byggeriet. De foreløbige opgørelser for 1. halvår 14 viser, at både eksport og import ekskl. skibe og fly ligger højere end i samme periode året før. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14 1

2 Nationalregnskab, nominelle vækstrater Tabel 1 Pct., år-år Andel af BNP i 1, pct Privat forbrug 55, 8, 5,8 -, -1,4-1,6 9,6 1, n.a. Offentligt forbrug,9, 8, 1,5 1,8,7 1,9,9 n.a. Bruttoinvesteringer i alt 8,9 4,1 8,4-4,6-17,4,7 -, 61,1 n.a. Eksport af varer og tjenester 48,7 11, 6,5 7,8-11, 15, 1,9, n.a. Endelig anvendelse lig samlet tilgang 16,7 1,5 1, -, -5,7 6,8 7, 8,6 n.a. Import af varer og tjenester 6,7 11,9 18,7-6,8-1, 6,6 17, 18,8 n.a. Bruttonationalprodukt 1, 1,9 5,9 -,8-1,7 7,,4, 5,1 Disp. bruttonationalindkomst 111,7 1, 7, -5,1 -, 11, 5,, n.a. Memo: Forbrugerpriser 1,5,6 6, -1,,4,, -,6 Anm.: Disponibel bruttonationalindkomst er BNP tillagt løn- og formueindkomst, netto, og overførsler fra udland, netto. Handels- og betalingsbalance Tabel Mio. kr Eksport Eksport ekskl. skibe og fly Import Import ekskl. skibe og fly Handelsbalance Handelsbalance, ekskl. skibe og fly Betalingsbalancens løbende poster n.a. Betalingsbalancens løbende poster er endnu ikke opgjort for 1. Underskuddet på handelsbalancen var 186 mio. kr., svarende til 1, pct. af BNP, og vil blive mere end opvejet af lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet. Overskuddet på betalingsbalancen i 1 ventes at blive omkring 5 mio. kr. SENESTE KONJUNKTURTENDENSER Antallet af lønmodtagere er steget svagt siden foråret 1 efter at have ligget stort set fladt i det foregående år, jf. figur 1. 1 Beskæftigelsen er dog fortsat betydeligt lavere end før den kraftige stigning i 6-8. Den seneste tids stigning i antallet af lønmodtagere afspejles også i de samlede lønudbetalinger, som i juli 14 var øget med 5, pct. år til år efter i nogle år kun at være steget lidt mere end forbrugerpriserne. Stigningen i beskæftigelsen har bl.a. fundet sted inden for byggeriet, jf. figur (venstre). Det skyldes i høj grad, at det offentlige har sat store anlægsprojekter i gang, men også at enkelte virksomheder har bygget nye fabrikker eller kontorer. Beskæftigelsen i byggeriet ligger på samme niveau som i, dvs. før højkonjunkturen med kraftigt stigende boligpriser satte ind på Færøerne. De private tjenesteerhverv har i 1 og begyndelsen af 14 øget antallet af lønmodtagere beskedent. Det følger efter et par år med stilstand efter en betydelig tilpasning i 9-1. Fremgangen er bl.a. sket i virksomheder inden for handel 1 En konjunkturvurdering af færøsk økonomi er udfordret af, at det statistiske materiale er begrænset. Fx opgøres BNP kun nominelt, årligt og med betydelig forsinkelse. I stedet må andre mål anvendes, fx lønudbetalingerne og antal lønmodtagere, som opgøres med relativt kort forsinkelse og normalt giver en udmærket indikation af udviklingen i færøsk økonomi. 14 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14

3 Tusinde Lønudbetalinger og antal lønmodtagere Figur 1 Mio. kr Lønudbetalinger Antal lønmodtagere (højre akse) 1. personer Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata. måneders glidende gennemsnit for lønudbetalinger. Seneste observation er maj 14 for antal lønmodtagere og juli 14 for lønudbetalinger. og vedligeholdelse samt transport, især søtransport. Også hoteller og restauranter har fået flere ansatte, hvilket skal ses i sammenhæng med, at turismen er begyndt at gå frem. Den finansielle sektor har derimod fortsat mindsket antallet af medarbejdere, ligesom beskæftigelsen inden for kommunikation også er faldet. Trods fremgangen i fiskeriet er beskæftigelsen faldet, jf. figur (højre). Beskæftigelsen i fiskeindustrien er også faldet trods de øgede fangster Tusinde Det skyldes, at langt størstedelen eksporteres uforarbejdet. Der er dog de seneste par år blevet investeret i nye fabrikker til forarbejdning og frysning af fisk, men det har ikke kunnet opveje den generelle beskæftigelsestilbagegang i branchen. Fiskeopdræt, som har klaret sig særdeles godt de senere år, har haft stigende beskæftigelse. Produktionen kræver imidlertid meget lidt arbejdskraft, så det har kun begrænset effekt på den samlede beskæftigelse. Både virksomhederne og forbrugerne ser ganske positivt på den økonomiske situation ifølge de halvårlige konjunkturbarometre. Således lå begge barometre i klart positivt territorium og på samme pæne niveauer som i 7, før det økonomiske tilbageslag. Sammenlignet med de tidligere målinger vurderer husholdningerne deres egen og landets økonomi til at være bedre end for et år siden, ligesom de nu har mere positive forventninger til fremtiden. Det kan tyde på, at det private forbrug vil stige efter flere års stilstand, hvor husholdningerne har konsolideret sig. At det private forbrug er ved at løfte sig understøttes af, at momsindbetalinger og import af forbrugsvarer er steget i 1. halvår 14, ligesom importen af personbiler også har været i klar fremgang. Boligmarkedet understøttes af rentefald, ligesom pengeinstitutterne det seneste år har mindsket deres rentemarginaler. Handelsaktiviteten er opadgående og ligger nu på omtrent samme niveau som i midten af erne. I Tórshavn er der Ændring i antal lønmodtagere i udvalgte brancher Figur Pct. 9 Pct Off. sektor mv. (4 pct.) Byggeri (7 pct.) Priv. tj.erhverv (1 pct.) Fiskeri (6 pct.) Fiskeindustri (6 pct.) Fiskeopdræt ( pct.) Anm.: Tal for 14 viser ændringen for perioden januar-juni 14 i forhold til samme periode i 1. Tal i parentes i figurforklaringen angiver sektorens andel af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i 1. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14 15

4 Stigninger i forbrugerpriserne og bidrag fra underkomponenter Figur Procentpoint Pct., år-år Mad, drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Husleje, renter og vedligehold Brændsel, el, gas og varme Boligudstyr og husholdningstj. Transport Fritid og kultur Øvrige, inkl. afrunding Forbrugerpriser (højre akse) Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. tegn på, at prisen på de handlede boliger stiger, mens udviklingen på Færøerne som helhed synes at være stort set flad. Boligejernes renteudgifter indgår i indekset for forbrugerpriserne. De lavere renteudgifter for et lån til ejerboliger trækker indekset ned, og forbrugerpriserne er faldet siden foråret 1, jf. figur. I. kvartal 14 lå forbrugerpriserne 1, pct. lavere end i samme kvartal året før, men hvis man ser bort fra renteudgifter til ejerboliger, var inflationen,4 pct. De lave forbrugerprisstigninger understøtter husholdningernes realindkomst og derigennem det private forbrug. Lønudbetalingerne i de første syv måneder af 14 steg nominelt med knap 4 pct. ARBEJDSMARKED Ledigheden er faldet jævnt siden begyndelsen af 11 og udgjorde i juli 14 sæsonkorrigeret,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 4 (venstre). Det er samme niveau som i 4-5. Niveauet er svært at sammenligne med andre landes, da befolkningen på Færøerne er meget mobil og reagerer på en høj ledighed. Således skyldes kun en mindre del af ledighedsfaldet, at beskæftigelsen er øget. I stedet har der været nettoudvandring, hvilket følger de tidligere års tendens, når ledigheden er relativt høj, jf. figur 4 (højre). Nettoudvandringen har i 9-1 overskygget, at demografien umiddelbart indebærer en lille stigning i både befolkningstallet og antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Desuden har stadig flere personer med bopæl på Færøerne fået arbejde i udlandet, for størstedelens vedkommende inden for skibsfart, fiskeri, offshore-aktiviteter og byggeri. At et stort antal færinger arbejder i udlandet vidner om en velkvalificeret og meget mobil arbejdsstyrke. Det er positivt, men øger samtidig risikoen for, at der nemmere opstår mangel på arbejdskraft på Færøerne. Det er aktuelt et problem inden for byggeriet, hvor en del håndværkere, især elektrikere, har fundet arbejde i Norge, hvor lønnen er højere, især efter skat. Der er således tegn på flaskehalse på Færøerne, og det har medført ny lovgivning, som siden juli 14 har gjort det nemmere at bruge udenlandsk arbejdskraft inden for byggeriet. Det er særlig vigtigt, da der er planlagt flere store anlægsprojekter i de kommende år. 16 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14

5 Ledighed og nettoindvandring Figur 4 Pct Ledighedsprocent Personer Nettoindvandring Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata for ledighedsprocenten. FISKERI OG HAVBRUG Fisk har de seneste år udgjort knap en sjettedel af den samlede bruttoværditilvækst på Færøerne og ca. 95 pct. af vareeksporten ekskl. skibe og fly. Færøsk økonomi er dermed meget afhængig af udviklingen i fangstmængderne og fiskepriserne. Begge svinger en del over tid, men for de forskellige fiskearter ikke nødvendigvis i samme retning. Da indtjeningen i de senere år i stigende grad har fordelt sig på flere forskellige slags fisk, jf. figur 5, mindsker det sårbarheden i økonomien som helhed. Værdi af fiskeeksport Figur 5 Mia. kr Bundfisk Pelagisk Havbrug Andet Anm.: Pelagiske fisk lever i de åbne vandmasser og ikke på bunden eller i kystfarvande. Det er bl.a. makrel, sild, hvilling, lodde og brisling. Bundfisk dækker bl.a. torsk, sej og kuller. Havbrug inkluderer laks og ørred. Andet indeholder bl.a. skaldyr. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14 17

6 I de senere år er indtjeningen fra fisk steget betydeligt. Fremgangen er sket i havbrugene og det pelagiske fiskeri ved Færøerne, især sild og makrel. Omvendt har det traditionelle lokale bundfiskeri, som består af torsk, sej og kuller, været økonomisk svagt. Havbrugene fortsatte i 1 med at øge indtægterne og stod for 44 pct. af den samlede fiskeeksport. De opdrætter altovervejende laks, som de senere år har været begunstiget af høje priser. Færøerne har fortsat adgang til det russiske marked efter Ruslands handelsembargo vedrørende visse fødevarer fra EU. Det giver mulighed for at afsætte laks til det russiske marked til høje priser, mens priserne omvendt er faldet betydeligt på det europæiske marked. Den samlede effekt for færøsk økonomi er derfor ikke entydig. Omfanget af havbrug er højt og tæt på kapacitetsgrænsen, hvis sygdomsepidemier med store omkostninger til følge skal undgås. Indtjeningen i det pelagiske fiskeri er også steget betragteligt de senere år. Det skyldes primært øgede fangster, hvilket bl.a. afspejler, at Færøerne i 1-1 fastsatte sin egen kvote for makrel efter resultatløse forhandlinger med EU, Norge og Island om en anden fordeling af den samlede kvote. I 1 fastsatte Færøerne også sin egen kvote for nordhavssild. Kvoten for makrel var 158. tons og for nordhavssild 15. tons. Havde man overholdt de gamle aftaler, havde kvoten været ca.. tons for hver af de to fiskearter. I marts 14 indgik Færøerne, Norge og EU en 5-årig aftale om makrelkvoterne, som i år gør det muligt, at fangsten af makrel bliver på omtrent samme niveau som sidste år. I juni 14 indgik Færøerne og EU en politisk aftale om at afslutte uenighederne om sildefiskeriet. På den baggrund har Færøerne fastsat en sildekvote på 4. tons i år, og EU ophævede i august 14 sine handelssanktioner over for Færøerne. De blev indført i august 1 som reaktion på, at de færøske sildekvoter fastsat for 1 ikke vurderedes biologisk bæredygtige. Sanktionerne indebar bl.a. et import- og transitforbud i EU for sild og makrel fra Færøerne, men de blev indført på et tidspunkt, hvor størstedelen af fangsten og salget af makrel og sild allerede havde fundet sted. Enigheden om makrelkvoterne har også haft betydning for andre dele af fiskeriet, da det dermed atter blev muligt at indgå bilaterale aftaler med Norge og EU om andre fiskearter. Færøske skibe må nu igen fiske i Barentshavet, som er vigtig for bundfiskeriet, især efter torsk og kuller. Det er specielt vigtigt, da fangsterne i færøsk farvand af de to slags fisk er meget lave, og udsigterne ifølge Færøernes Fiskeriundersøgelser ikke er gode de kommende år. OFFENTLIGE FINANSER Der har været underskud på de offentlige finanser siden 8, men det er faldende. Det afspejler bl.a., at udbetalingerne fra den obligatoriske arbejdsløshedskasse er faldet som følge af den faldende ledighed og stramningerne i 1. Kommunerne har set under ét været i økonomisk balance de senere år, mens pensionskasserne, som er i opbygningsfasen, har kørt med overskud. Størstedelen af underskuddet på de offentlige finanser kan derfor henføres til landskassen, som i 1 havde et underskud på 41 mio. kr., svarende til,9 pct. af BNP, jf. tabel. Vurderet ud fra landskassens indtægter i 1. halvår 14 bliver underskuddet mindre end budgetteret i finansloven for 14. Landsstyret har aftalt, at landskassen skal have overskud fra 16. Med fremgang i konjunk- Landskassens hovedposter Tabel Mio. kr Skatter og afgifter m.m Andre indtægter Bloktilskud Indtægter i alt Driftsudgifter Anlægsinvesteringer Renteudgifter, netto Udgifter i alt Saldo Landskassens bruttogæld, ultimo n.a. Kilde: Rigsombudsmanden på Færøerne. 1. Tal for 14 er fra finanslov 14, mens tal for de øvrige år er regnskabstal. 18 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14

7 turerne og mulighed for betydelige indtægter fra ressourceafgifterne, kan det ikke afvises, at målet kan nås. Indtægterne fra ressourceafgifterne er imidlertid knyttet til, hvor godt det går i fiskeriet, og de kan derfor svinge meget over tid. Aktuelt går det usædvanligt godt for både det pelagiske fiskeri og havbrugene, så de offentlige indtægter er større end normalt. Hvis der er overskud i 16, vil det dermed ikke afspejle den underliggende stilling på de offentlige finanser. Der bør derfor foretages yderligere tiltag, som strukturelt kan styrke landskassens finanser. Det gælder især, da landsstyret fra 1 har ændret beskatningen af pensioner, så de beskattes ved indbetaling i stedet for ved udbetaling. Det øger indtægterne i disse år, men mindsker dem senere. Underskuddet er derfor lavere nu, uden at holdbarheden af de offentlige finanser er forbedret. Det understreger, at det er vigtigt at tage højde for den strukturelle saldo, når finanspolitikken planlægges. ØKONOMISKE UDSIGTER Udsigterne for færøsk økonomi er tæt knyttet til udviklingen i fiskeriet og havbrugene; både mængderne og priserne kan svinge betydeligt over tid. Det er et grundvilkår i en økonomi, som er så afhængig af fisk, men det øger robustheden, at fiskeeksporten er spredt på flere forskellige slags fisk. Enigheden med de andre parter om makrel og sild bevirker, at færøske fiskere ikke længere kun må fange fiskene i den periode, hvor de er i færøsk farvand. I stedet kan de fange dem, når kvaliteten er bedst, og den højeste pris kan opnås. Fiskerikapaciteten kan også bedre udnyttes. Det giver et betydeligt potentiale for øget indtjening i det pelagiske fiskeri, ligesom ophøret af EU s handelssanktioner atter giver adgang til det lukrative europæiske marked. Usikkerheden i fiskeriet er mindsket efter, at der er opnået enighed om makrel og sild. Ifølge erhvervet giver det dog fortsat betydelig usikkerhed, at alle fiskelicenser på Færøerne i 18 i princippet bliver inddraget og derefter politisk kan blive reallokeret. Det gør det mindre attraktivt at investere, da det ikke er sikkert, hvilke kvoteadgange, der er efter 18. Ekstern finansiering bliver af samme grund også sværere. Den indenlandske efterspørgsel vil formentligt løfte sig. Husholdningerne har således i de senere år konsolideret sig, hvilket sammen med de lave renter giver et godt afsæt for øget privat forbrug, som ifølge de nyeste opgørelser tyder på at stige efter en årrække med stilstand. Byggeriet er også på vej op efter nogle svage år og understøttes bl.a. af, at der er planlagt store anlægsprojekter de kommende år. Fremgangen i økonomien forbedrer de offentlige finanser. Det øger risikoen for, at landsstyret ikke gennemfører de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre holdbare offentlige finanser. Det gælder især, da Færøerne ligesom de øvrige vestlige økonomier står over for en aldrende befolkning, hvilket øger udgiftspresset. En uholdbar finanspolitik kan risikere at føre til lavere kreditværdighed og højere renter. Et betydeligt antal færinger har bopæl på Færøerne, men arbejder i udlandet. I takt med at den økonomiske aktivitet bedres på Færøerne, kan der hurtigt opstå mangel på arbejdskraft, specielt hvis antallet med arbejde i udlandet stiger. Udviklingen kan blive svær at vende, bl.a. fordi færinger kan opnå højere løn ved at arbejde i udlandet. Landsstyret kan dog mindske de skattefordele, som er knyttet hertil. Ud over at mindske risikoen for overophedning vil det også øge skatteindtægterne, hvilket kan bidrage til, at den underliggende stilling på de offentlige finanser forbedres. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL, 14 19

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999

DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999 DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING OM DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...3 1. KONJUNKTURUDVIKLINGEN...3 2.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Indberetning nr. 1 / 2014

Indberetning nr. 1 / 2014 Færøudvalget 2013-14 FÆU Alm.del Bilag 10 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 15. januar 2014 J.nr. 323-1 - dmk Indberetning nr. 1 / 2014 Emner: Lagmandens nytårstale, der var uden særlige

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere