Budgetprocedure for budgetåret Samt budgetoverslagsårene

Transkript

1 Budgetprocedure for budgetåret 2015 Samt budgetoverslagsårene

2 Budgetprocedure for Rebild Kommune - Budget Indledning Politiske temamøder og budgetseminar Fælles temadrøftelser:... 4 Politikker og kontrakter... 4 Fagudvalgenes rolle:... 4 Eksempler på temaer... 5 Budgetseminarer Tidsplan Forudsætninger i basisbudget Rammer for budgetlægningen i Særligt om de eksterne udsigter i Særlige udfordringer for økonomien i i Rebild Kommune Tilvejebringelse af økonomisk råderum/budgetbalance i Pris og Lønregulering Budgetforberedelsesfasen Budgetforhandlingsfasen Høring og inddragelse Opfølgnings- og informationsfasen Løn og prisfremskrivning opdateres løbende

3 1. Indledning. Der er i forbindelse med planlægningen af Rebild Kommunes budget 2015 samt overslagsårene udarbejdet et sæt retningslinjer for budgetlægningen i form af nærværende budgetprocedure. Forvaltningen har udarbejdet oplæg til budgetproces for med udgangspunkt i seneste års proces og erfaringerne herfra. Der er således indarbejdet en politisk proces før sommerferien, der blandt andet indebærer at Byråd og fagudvalg kan få større kendskab til budgetgrundlaget og samtidig få større mulighed for indflydelse og en mere rammesættende rolle for indholdet i basisbudgettet. Det kan endvidere betyde, at der fremkommer et mere politisk bearbejdet høringsmateriale til høringen mellem 1. og 2. behandlingen. Hovedformålene med budgetproceduren kan opdeles i følgende 4 hovedformål: Budgetproceduren skal give overblik over budgetprocessen og sikre indsigt, gennemskuelighed og stort informationsniveau. Budgetproceduren skal medvirke til at skabe ejerskab til budgettet. Budgetproceduren udgør en samlet vejledning over hvilket budgetmateriale, der skal anvendes samt hvornår og hvordan dette materiale tilvejebringes. Budgetprocessen kan opdeles i 2 overordnede spor. Det teknisk/administrative spor Administrationen udarbejder et basisbudget ud fra retningslinjerne i denne budgetprocedure i perioden marts august I basisbudgettet foretages tekniske reguleringer, som fremskrivning af budgettet, beregning af demografi for de normtalsbudgetterede områder, indarbejdelse af politiske beslutninger med virkning for , herunder eventuel regulering for engangs- og flerårsbevillinger fra tidligere budgetår m.v., samt øvrige politiske beslutninger. Det politiske spor I marts 2014 fastlægges sporet for budgetarbejdet gennem vedtagelsen af budgetproceduren. Budgetproceduren indeholder de overordnede rammer for den kommende budgetproces, samtidig med at de overordnede rammer for udarbejdelse af basisbudget fastlægges. Samtidig skal der tages stilling til eventuelle mål for råderum, reduktioner og lignende. I foråret starter budgetdrøftelserne i fagudvalgene indenfor de kendte økonomiske rammer i eksisterende budgetter. Der er i tidsplanen indlagt mulighed for opsamling af drøftelserne i fagudvalgene, på henholdsvis Økonomiudvalget og Byrådet i maj/juni. Medio juni 2014 modtages de første meldinger på de økonomiske rammer for Rebild Kommune i forlængelse af, at regeringsaftalen forventes vedtaget medio juni Regeringsaftalen samt de første signaler vedrørende budgettet for 2015 præsenteres for Byrådet på temamøde i juni måned, sammen med opfølgning på udvalgenes budgetdrøftelser i foråret. 3

4 I august afholdes budgetseminar for Byrådet, hvor basisbudgettet og udfordringer for bliver præsenteret og drøftet. Herefter bliver den følgende budgetproces primært politisk. 2. Politiske temamøder og budgetseminar. Fælles temadrøftelser: I budgetprocessen i foråret lægges der op til, at Økonomiudvalget/Byrådet på forhånd kan udvælge temaer, som kan have et større tværgående politisk fokus, og hvor eventuel tilførsel af ressourcer er et fælles anliggende. Der vil være mulighed for, at den strategiske ledergruppe, i samarbejde med lederforum, udarbejder forslag til tværgående budgettemaer, som kan drøftes i budgetprocessen i foråret. Umiddelbart er der ikke en entydig beslutning på, hvad et tema skal og kan omfatte/- indeholde. Det kan være temaer af strategisk betydning for kommunens udvikling, f.eks. Rebild Kommune i 2020, planstrategien, fremtidens ældrepleje, digitalisering m.m. Det kan også være mere konkrete temaer som mellemkommunale samarbejde, folkeskolereform, kontanthjælpsreform, effektivisering, m.m. Nyt Byråd Det kunne overvejes, at et gennemgående tema kunne være en gennemgang af de enkelte fagudvalgs budgetrammer og udgangspunkt, set ud fra, at det er første år i en ny byrådsperiode med mange nye byrådsmedlemmer. Det kunne eksempelvis være en præsentation af budgetgrundlaget i form af de politisk gældende tildelingsmodeller, rammebudgetter, modellerne for budget på de konjunkturfølsomme områder, på sundhedsområdet m.v. Politikker og kontrakter Der er i en tidlig budgetproces også mulighed for, at evaluere og drøfte eksisterende politikker i Byrådet, mens fagudvalgene kan drøfte overordnede mål for kontraktstyringen på deres ressort områder (eksempelvis i relation til ny skolereform) Dette kan iværksættes via diskussionsoplæg fra centrene (Direktørerne) med fokus på politiske indsatsområder for det kommende år. Fagudvalgenes rolle: Fagudvalgenes rolle før sommerferien er en del af budgetforberedelsesfasen, hvor selve behandlingen af de økonomiske rammer, afventer finansieringsgrundlaget og derfor er planlagt efter budgetseminaret i august måned. Fagudvalgenes budgetarbejde får således større koncentration i perioden fra april og frem til juni måned, hvor der kan drøftes serviceniveauer, nuværende politikker og kontrakter m.v. Det bør samtidig iagttages jf. ovenfor, at der er tale om nye poliske udvalg og nye byrådspolitikere, hvorfor en mere generel præsentation af nuværende budgetgrundlag, indenfor udvalget, kan være et meget relevant emne. Dette indebærer, at fagudvalgene får et nærmere og 4

5 mere detaljeret kendskab til budgetrammerne og derved bliver mere bevidste og skarpe på indholdet og de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Den tidlige opstart betyder mere tid til drøftelser i fagudvalgene og mere tid til bearbejdning af budgettet og herunder lejlighed til, at drøfte eventuelle forslag til prioriteringer indenfor eget udvalgsområde. Dette vil, alt andet lige, skabe større ejerskab til budgettet for såvel det politiske som det administrative niveau, fagligt i form af, at centerchefer (og direktører) får lejlighed til tidligt, at vurdere, om der er styrings og/eller udviklingsmæssige forhold (økonomiske såvel som faglige), der med fordel kan drøftes politisk i foråret. I budgetprocessen er der samtidig lagt op til, at Byrådet på årets visionsseminar kan drøfte temaer, som kan have et tværgående politisk fokus, hvilket kan involvere flere fagudvalg. Hovedtemaer til Byrådets visionsseminar er Servicetjek af den eksisterende vision samt Bosætning og erhvervsudvikling. Sideløbende hermed kan der løbende foregå temadrøftelser i fagudvalgs regi, hvor eventuelle økonomiske konsekvenser forudsættes prioriteret inden for udvalgets ramme. Samtidig med fagudvalgenes løbende drøftelser omkring det indholdsmæssige, skal fagudvalgene, som hidtil, løbende foretage nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. Udvalgene fokus vil derfor være at arbejde med fagspecifikke oplæg indenfor egne budgetområder, mens større og tværgående tiltag fortsat skal forankres i Byrådet. Fagudvalgene kan forelægge ideer til principiel drøftelse i det samlede byråd via økonomiudvalget på møder i henholdsvis maj og juni måned, samt eventuelt på temadrøftelse på Byrådets seminar i juni måned. Det kunne eksemplificeres ved, eksempelvis Børne- og Ungdomsudvalgets drøftelser om ny skolereform, fremtidens dagtilbud og lignende. Nedenfor skitseres en række eksempler på temaer og områder som fagudvalgene kunne drøfte i foråret udover en mere generel gennemgang af udvalgenes budgetgrundlag. Eksempler på temaer Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Reformer eksempelvis beskæftigelsesområdet, førtidspension og fleksjob. Carsten Kock udvalgets rapport m.v. Tildelingsmodeller, kvalitetsstandarder, Skolereform, fremtidens dagtilbud, de specialiserede områder for børn og unge samt specialundervisning, inklusion m.v. Harmonisering af tilskudsområder, kulturelle fyrtårne, fremtidens klubtilbud, kommunale haller m.v. Tildelingsmodeller, kvalitetsstandarder, fremtidens ældrepleje, det specialiserede social område for voksne, botilbud, sundhedsområdet m.v. Affaldsområdet, kommunale ejendomme, veje, grøn energi, kollektiv trafik m.v. Digitaliseringsstrategi, bosætnings- og erhvervspolitik, demografisk udvikling, anlæg, fremtidens styreformer m.v. 5

6 Budgetseminarer Visionsseminar - marts 2014 Tema: Drøftes og fastlægges på Økonomiudvalget primo året og er for 2014 fastlagt jf. nedenfor Servicetjek af den eksisterende vision Den nuværende vision har fireårs fødselsdag i år. Emner byrådet kan vende i den forbindelse kunne være: 1. Indholdet er formuleret at det tidligere byråd, men er det også udtryk for det nye byråds vision for Rebild Kommune? 2. Er den implementeret tilfredsstillende i organisationen eller vil vi gøre det anderledes? 3. Er formen som den skal være? Bosætning og erhvervsudvikling Rebild Kommune vil gerne have flere nye borgere og flere arbejdspladser. Hvordan skal denne opgave gribes an? Er der en målsætning og hvor højt prioriteret er opgaven? Hvilke ressourcer ønsker byrådet at afsætte og hvilke konkrete ideer er der til, hvordan vi bedst når vore mål? 1. budgettemamøde afholdes medio/ultimo juni 2014 Tema: Opsamling og prioritering af fagudvalgenes budgetdrøftelser Orientering om økonomiaftalen. Oplæg: Fagudvalgene/fagudvalgsformændene præsenterer deres budgetoplæg og evt. hvilke drøftelser fagudvalget har lagt til grund for prioriteringen Kort præsentation af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Drøftelse/prioritering af anlægsniveau 1. budgetseminar afholdes august 2014 Tema: Basisbudget Oplæg: Status på økonomien (ØKV2/halvårsregnskab) Præsentation af basisbudgettet for kommende år 3. Tidsplan. Der er udarbejdet en tidsplan for budgetprocessen. Tidsplanen er udtryk for den proces, der er ønskværdig dels set fra administrationens side og dels medvirkende til, at den demokratiske proces med dertilhørende høringer og medinddragelse af brugere, borgere og ansatte kan for- 6

7 løbe tilfredsstillende. Der er tale om en tidsmæssig stram proces omkring høringsfaser, grundet de lovgivningsmæssige rammer for den politiske behandling af budgettet med 1. og 2. behandlingen. Dato/periode Aktivitet hvem Budgetforberedelse og drøftelser 19. marts Behandling af forudsætninger for kommende års budgetproces Økonomiudvalg 6-7. marts Visionsseminar Byråd m.v. 19. marts Dialogmøde bl.a. med Hovedudvalget ØK + HU 8. april Regionalt møde mellem kommuner og KL om forventninger og krav til økonomiforhandlingerne Mødet afholdes i på Comwell Rebild kl april Sidste frist for indberetning af de første prognosetal for regnskab april K-98 møde. Forberedelse af borgmestermøde den 13. maj. 13. maj Borgmestermøde. Sammenfatning af drøftelserne på de April juni 14. Maj og/eller 18. juni regionale møder, samt drøftelse af prognosen for regnskab Indledende gennemgang og drøftelse af udvalgenes nuværende budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer. Herunder gennemgang af ressourcetildelingsmodeller m.v. Der vil endvidere være mulighed for at drøfte eventuelle temaer Eventuel opfølgning fra fagudvalgenes budgetdrøftelser behandles og drøftes i Økonomiudvalg Besluttede medlemmer af Økonomiudvalg Økonomi Kommunaldirektør Borgmester Fagudvalg Økonomiudvalg Før byrådsmøde Primo august Medio juni Orienteringsmøde om regeringsaftalen KL Økonomiudvalg 26. juni Budgettemamøde: opsamling på fagudvalgenes bud- Økonomiud- getdrøftelser i foråret, samt orientering om økonomiaftalen. Fællescenter Økonomi ansøger om lånedispensationer ud fra foreløbig anlægsprogram/investeringsoversigt for 2015 valg/byråd Økonomi Budgetbehandling 19. august Budgetseminar. Præsentation af basisbudget og udvalgte Byråd kl temaer m.v. (heldags) 20. august Frist for 1. prognose indberetning af budget 2015, samt Økonomi 2. prognose for regnskab 2014 til KL 27. august K-98 møde forberedelse af borgmestermøde, samt Kommunaldirektør drøftelse af landsprognosen vedrørende budget 2015 og regnskab september Borgmestermøde drøftelse af landsprognosen vedr. budget 2015, samt regnskab september Seneste frist for godkendelse af ½ årsregnskabet for Økonomi september ØK udmelder budgetrammer til fagudvalg og forholder sig til eventuel svar på lånedispensation 1, 2, 3.sept. Budgetdrøftelser i fagudvalg Fagudvalg 10. september Fællesmøde mellem ØK og Hovedudvalget ØK + HU ØK indstiller budgettet til 1. behandling 11. september Sidste frist 2. prognosetal for budget 2015 sendes til KL. Økonomi 7

8 Dato/periode Aktivitet hvem 12. september kl. 10 Orienteringsmøde for institutionsledere + HU med henblik for den kommende høringsfase HU, Kontraktholdere m.v. 16. september K98 møde - forberedelse af Borgmestermøde samt Kommunaldirektør drøftelse af landsprognosen for budget september Borgmestermøde drøftelse af landsprognosen vedr. Borgmester budget september 1. behandling BY Byråd 19. september kl.10 Budgetorientering før høring for institutionsledere + HU HU, Kontraktholdere m. v 19. september Høring. Frist for høringssvar den 29. september kl. Alle 29. september , 23 og 24. Budgetdrøftelser i fagudvalg Fagudvalg sept. 30. september Høringssvar udsendes til BY på mail Økonomi/ centre. 1. oktober Budgetaften behandling af høringssvar Byråd 2. oktober kl. 12 Sidste frist for indlevering af politiske ændringsforslag Byråd 3. oktober Ekstraordinært møde i ØK. Indstilling af budgettet til 2. Byråd behandling 9. oktober 2. behandling i BY Byråd 10. oktober kl.10 Budgetorientering for institutionsledere + HU HU, Kontraktholdere m. v Opfølgnings- og informationsfase 23. oktober Repræsentantskabsmøde KL med budgetresultat og Borgmester forventet regnskab på dagsordnen Oktober Udsendelse af budgetinformation til hhv. medarbejdere, Økonomi brugere, borgere og institutioner 7. november Frist for indberetning af prognosetal for regnskab 2014 Økonomi til KL Nov/December K98-møde drøftelse af status for regnskab 2014 m.m. kommunaldirektør December Budget udsendes og offentliggøres på Økonomi 4. Forudsætninger i basisbudget. Med udgangspunkt i målet om et færdigt basisbudget til budgetseminaret i august er der opstillet følgende retningslinjer. Drift. Til den politiske behandling jf. nedenfor udarbejdes et basisbudget med udgangspunkt i de politisk vedtagne rammer for budgetlægningen, blandt andet omfattende: Basisbudgettet (rammerne) dannes ud fra oprindelig budget Konkrete politiske beslutninger fra Byråd og Økonomiudvalg med konsekvens for budget indarbejdes i basisbudgettet med såvel positive som negative konsekvenser (inklusive eventuelle korrektioner for tidsbegrænsede bevillinger). 8

9 Der indarbejdes desuden ændringer i form af KL s skøn over pris- og lønudviklingen. Det seneste skøn fra KL over stigningen i løn og priser fremgår af bilag 2. En eventuel justering af P/L er beskrevet under afsnittet råderum senere. Konsekvenserne af ny lovgivning, herunder områder omfattet af bloktilskudsregulering, det udvidede totalbalanceprincip (DUT) med indvirkning på budgettet for Rebild Kommune indarbejdes i basisbudgettet, hvis beløbet er over kr. Der laves særlig oversigt over de indarbejdede DUT-sager til orientering. Særlige temaer i regeringsaftalen, hvor der afsættes konkrete puljer, som ikke indgår i (DUT) budgetteres med Rebild Kommunes andel heraf. Eksempler herpå fra de seneste år er pulje til folkeskolereformen og sundhedsområdet. For de normbudgetterede områder (skoler, børneinstitutioner og ældrecentre) er der politiske vedtagne tildelingsmodeller, som indarbejdes i basisbudgettet. Dette indebærer, at den demografiske udvikling for disse områder indarbejdes i basis. o For folkeskoleområdet tager budgetteringen udgangspunkt i elevtallet pr. juni 2014 (senest kendte elevtal). Budgettet for skoleåret 2014/15 laves med udgangspunkt i den senest vedtagne ressourcetildelingsmodel, der er udarbejdet i forbindelse med den nye skolereform og finansieringen heraf. o For SFO-området tages der udgangspunkt i den seneste vedtagne ressourcetildelingsmodel, der er udarbejdet i forbindelse med den nye skolereform og finansieringen heraf, samt forvaltningens aktuelle skøn over det forventede børnetal o For daginstitutionsområdet tages der ligeledes udgangspunkt i den vedtagne ressourcetildelingsmodel og forvaltningens aktuelle skøn over det forventede børnetal. o For ældreområdet tages der udgangspunkt i den vedtagne ressourcetildelingsmodel og det senest opgjorte befolkningsgrundlag pr. 1. januar o For det specialiserede socialområde tages der udgangspunkt i den budgettildelingsmodel, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget Modellen tager udgangspunkt i den konkrete aktivitet, som er kendt fra afrapporteringen af den løbende disponering. Bidrag til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet budgetteres med udgangspunkt i niveauet i budget 2014, korrigeret i forhold til KL s skøn over de enkelte kommuners finansieringsandel. For de lovbundne/konjunkturafhængige områder (bistandsydelser, sikringsydelser, flygtninge og beskæftigelse mv.) udarbejdes basisbudgettet på baggrund af niveauet i budget 2014, dog således at de områder, der er omfattet af budgetgarantien, vurderes i forhold til Rebild Kommunes andel af landsudviklingen ud fra KL s beregnede skøn over udviklingen jævnfør regeringsaftalen. Der udarbejdes særskilt oversigt over konsekvenserne heraf. 9

10 For renovation m.v. tages der udgangspunkt i niveauet i budget Er der eventuelle tvivlstilfælde omkring hvad der kan og ikke kan indarbejdes i basisbudgettet skal dette i budgetprocessen frem til basisbudgettet drøftes med kommunaldirektøren og /eller Økonomichefen. Særligt om budgetønsker. Da de økonomiske rammer i budgetlægningen vurderes, at være yderst begrænsede, forudsættes det som udgangspunkt, at eventuelle budgetønsker holdes indenfor de enkelte udvalgs rammer. Eventuelle ønsker indgår, som udgangspunkt, i de politiske drøftelser i fagudvalgene indenfor de eksisterende rammer. Anlæg. Forslag til investeringsoversigt til basisbudget behandles indledende på ØK inden sommerferien. Finansiering Skatter, tilskud og udligning Udgangspunktet for basisbudgettet vil være regeringens udmelding om statsgaranteret udskrivningsgrundlag, dog således at der laves konkrete beregninger på de økonomiske konsekvenser af selvbudgettering i forhold til statsgaranti. Lån. I basisbudgettet forudsættes der en låneoptagelse i i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser og Rebild Kommunes økonomiske politik. Dette betyder, at der som udgangspunkt budgetteres med en låneoptagelse svarende til kommunens mulige låneramme inklusive eventuelle vurderede lånedispensationer. 5. Rammer for budgetlægningen i 2015 Særligt om de eksterne udsigter i 2015 I arbejdet med budgettet for vil der være række udfordringer, som er mere eller mindre nye i forhold til tidligere års budgetarbejde. I behandlingen og prioriteringen vil der være en række udefra kommende vilkår, som vil påvirke budgetgrundlaget for Rebild Kommune. Signalerne om den kommunale økonomi forventes i bedste fald en nulvækst i de kommunale budgetter, samtidig med, at der vil være et demografisk pres på særlige områder. Der er en særlig knast om det ekstraordinære finansieringstilskud i 2013 og 2014 på 3 mia. kr., som ikke er en del af den nuværende finansieringsaftale for Det forventes således, i lighed med de seneste år, at kommunerne vil være underlagt en meget stram økonomisk politik med stigende krav til prioritering og effektivisering og en begrænsning i de kommunale indtægtsmuligheder. 10

11 KL har i 2014 stadig fokus på en tæt medlemskontakt på det økonomiske område. Der er udarbejdet en procesplan for budget- og regnskabssamarbejdet i Procesplanen indeholder bl.a. regionale møder i april, hvor forventninger og krav til økonomiforhandlingerne vil blive drøftet, samt løbende borgmestermøder og K98 møder med dialog om såvel budget 2015, samt forventninger til regnskab Særlige udfordringer for økonomien i i Rebild Kommune For nærværende er kun medtaget de væsentligste udfordringer pt. Nye reformer (jobcenterområdet, beredskabsområdet, digitalisering, ny skolereform m.v.) Budgetoverslagsår i budget I budgetoverslagsår 2015, i det vedtagne budget for , er der et budgetteret likviditetsmæssigt overskud på kun 3,1 mio. kr. mod 33 mio. kr. i Demografisk udvikling I hovedtal ses det af nedenstående figur over udvikling i Rebild Kommune, at den ældste del af befolkningen stiger betydeligt i de kommende år og rent økonomisk vil stigningen i ældre være større end faldet i børn og unge, hvilket vil give udfordringer i forhold til nulvækst. De demografiske udsigter vil udfordre økonomien og budgetlægningen i Rebild Kommune, særligt i forhold til forventningerne om, at de økonomiske rammer i bedste fald vil svare til 0- vækst på landsplan. 11

12 Der vil derfor være et fortsat og øget krav til prioritering og effektivisering. En anden udfordring i denne sammenhæng er de lokale ønsker til opprioriteringer af bestemte områder eksempelvis veje, bygninger serviceniveauer m.v. I nedenstående tabel er der vist udvalgte overordnede nøgletal for budget Det bemærkes at det ikke er budget 2013, da disse tal ikke er tilgængelige endnu. Udvalgte overordnede nøgletal 12

13 RESSOURCEFORBRUGET PÅ HOVEDKONTONIVEAU 4.20 Rebild Smnl. Region Hele Kommune gruppen Nordjyll. landet BRUTTODRIFTSUDGIFTER BUDGET 2013 Alle tal er beregnet i kroner pr. indb. Alle nøgletal er korrigeret for "sælg-og-lej-tilbage". DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 0. Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse (ekskl Ældreboliger, bortset fra grp 001, 005 og 006) Fællesudgifter og administration (ekskl , grp 001 og 002) Skattefinansierede bruttodriftsudgifter i alt kr. pr. indb Ældreboliger (ekskl. grp 001, 005 og 006) kr. pr. indb DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder mv. i alt grp : udbetaling af tj.mandspension vedr. kommunale forsyningsvirksomheder Brugerfinansieret område i alt kr. pr. indb BRUTTODRIFTSUDGIFTER I ALT KR. PR. INDB (Korrigeret for "Sælg-og-lej-tilbage" i alt) Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Rebild er: 6 ---> 1.99 Gruppen omfatter kommuner med under indb. Ressourcepresset er højt KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Tilvejebringelse af økonomisk råderum/budgetbalance i

14 Det vurderes nødvendigt med et vist råderum, som kan og skal fungere, som en nødvendig finansiel buffer, samt være med til at sikre Byrådet et vist rum til omprioriteringer, i en situation, hvor der må forventes snævre økonomiske rammer for den kommunale opgavevaretagelse Såfremt der skal tilvejebringes et råderum kunne det eksempelvis være via; Reduktion af fremskrivning på løn og priser Der kan laves en generel reduktion af alle driftsbudgetter via lavere fremskrivning på løn og drift, som indarbejdes i basisbudgettet. Det vil naturligvis give den udfordring, at selve besparelsen skal udmøntes lokalt, gennem effektiviseringer, omlægninger og servicereduktioner. En rammereduktion på driftsrammen på 1 % vil betyde et potentiale på knap 14,9 mio. kr., som nedenfor er vist fordelt udvalgsvis i forhold til netto overslagsår I mio. kr. Overslagsår 2015 netto 1 % rammereduktion Rebild Kommune ,9 Arbejdsmarkedsudvalg 285 2,8 Børn og Ungdomsudvalg 471 4,7 Kultur og Fritidsudvalg 46 0,5 Sundhedsudvalg 420 4,2 Teknik og Miljøudvalg 58 0,6 Økonomiudvalg 207 2,1 Målrettede reduktioner og effektiviseringer Her kunne der eventuelt tages udgangspunkt i en tilsvarende reduktion på 1 % målrettet konkrete områder. Det kunne være fra tidligere års sparekataloger/forslag, strukturforslag, servicereduktioner, fastfrysning af tildelingsmodeller eller helt nye forslag og ideer. En sådan beslutning vil typisk indebære, at konkrete udmøntninger heraf behandles og besluttes i budgetbehandlingsfasen efter budgetseminaret i august måned på baggrund af mere detaljerede forslag. 6. Pris og Lønregulering Der tages udgangspunkt i KL s skøn over pris og lønudviklingen Det overordnede skøn for 2015 er ikke opdateret/beregnet af KL endnu, men de første skøn forventes at være tilgængelige i løbet af marts Udgangspunktet for vil endvidere blive korrigeret for ændringer i forhold til tidligere år. 7. Budgetforberedelsesfasen. I budgetforberedelsesfasen før sommerferien foretages såvel den administrative som politiske budgetforberedelse, hvor der arbejdes ud fra de givne rammer med henblik på præsentation af et basisbudget på budgetseminaret i august måned. 14

15 Driftsbudget: Driftsbudgettet opdeles først efter udvalg og derefter i sektorer (kapitalmidler). Budgetændringer skal ske under hensyntagen til den overordnede målsætning på området og indenfor de givne bevillingsniveauer. Ønskes en budgetomplacering mellem to aktivitetsområder eller en tillægsbevilling, skal det fremgå og være en tydelig del af beslutningsgrundlaget som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse. Anlægsbudgettet: Der udarbejdes en anlægsoversigt til støtte for budgetprocessen med udgangspunkt i den vedtagne investeringsoversigt i budget Budget 2018 vil i basis 2018 sættes lig de rammer der er på de enkelte udvalg i Budgetforhandlingsfasen. Denne fase starter efter Byrådets budgetseminar i august måned Økonomiudvalgets budgetbehandling: Med baggrund i basisbudgettet samt fagudvalgenes budgetbidrag behandler Økonomudvalget basisrammerne inden disse fremsendes til fagudvalgene. Økonomiudvalget træffer beslutning om at indarbejde tekniske korrektioner m.v. Økonomiudvalget beslutter på dette tidspunkt, hvorvidt der sammen med basisbudgetterne også skal udmeldes konkrete effektiviserings og/eller sparekrav indenfor det enkelte udvalgs ramme. Fagudvalgenes behandling: Fagudvalgenes behandling af basisbudgettet begynder i september måned på baggrund af basisbudgettet, samt drøftelserne på budgetseminaret i august og udmeldingerne fra ØK. Fagudvalgene behandler basisbudgettet og angiver eventuelle ændringer i henhold til den vedtagne procedure i budgetprocessen, samt opsamlinger fra de tidlige budgetdrøftelser i foråret, samt angiver eventuelle analyser, der ønskes udarbejdet til brug for den videre budgetproces. Ligeledes kan der i denne fase, indenfor rammerne, fremsættes konkrete ændringsforslag til budgettet. Udvalgenes budgetbidrag skal som udgangspunkt overholde udvalgets egen økonomiske driftsramme, som er udmeldt i forbindelse med basisbudgettet. Udvalgenes ændringer har form af ændringer til det eksisterende basisbudget. Aktivitetsudvidelser, der ikke kan finansieres indenfor den eksisterende ramme, indarbejdes ikke i budgetbidraget, men fremsendes til Økonomiudvalget til behandling d. 11. september. Byrådets budgetbehandling: Det reviderede budget (budgetforslag) anvendes i forbindelse med byrådets 1. behandling af budgettet d. 18. september og den efterfølgende vedtagelse den 9. oktober

16 Sidste frist for indlevering af politiske ændringsforslag til budgettet er d. 2. oktober 2014 kl. 12. Ændringsforslagene udsendes til byrådets medlemmer elektronisk og behandles på Økonomiudvalgets møde d. 3. oktober Der er endvidere indarbejdet budgetaften d. 1. oktober 2014, hvor blandt andet høringssvarene behandles. Fristen for høringssvar er fastsat til den 29. september kl. 10. og udsendes til Byrådet den 30. september i elektronisk form (mail). 9. Høring og inddragelse. Der ønskes så stor åbenhed om budgetfasen, som muligt. Høringen af budgettet placeret mellem 1. og 2. behandling af budgettet, da det forventes, at det er på dette tidspunkt, indholdsmæssigt, er et grundlag for de høringsberettigede. Derudover kan der vælges en række andre former for inddragelse af borgere og brugere i budgetprocessen i form af bl.a.: Der afholdes dialogmøder mellem Byrådet og bl.a. Hovedudvalget ØK samt forældrebestyrelser, skolebestyrelser, interesseorganisationer mv. Det kan overvejes, om der skal afholdes borgermøder / temamøder. Der kan som alternativ lægges op til dialogmøder indenfor afgrænsede emner. Høringsmaterialet udsendes ultimo uge 38 med mulighed for drøftelser i uge Opfølgnings- og informationsfasen. Efter vedtagelse af budgettet foretages den efterfølgende budgetinformation til medarbejdere, brugere, institutioner og borgere i Rebild Kommune. Der udarbejdes materiale til: Pressen. Denne (lovpligtige) information er rettet imod borgere i kommunen og vil indeholde budgettets hovedtal. Internettet: Anvendes til bred informationsdeling. Her offentliggøres budgettets hovedtal, kommunale takster samt budgettets bemærkninger. Det trykte budget offentliggøres for politikere, forvaltninger og medarbejdere mv. Det trykte budget udsendes ultimo december. Der vil endvidere blive afholdt informationsmøde om budgettet for lederforum og HU den 19. september (før høring) og den 10. oktober (efter budget vedtagelsen). Fællescenter Økonomi forestår at udarbejde, mangfoldiggøre og udsende ovenstående information i samarbejde med øvrige forvaltninger. Dertil kommer indberetning af det vedtagne budget til Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik m.v. 16

17 Bilag Løn og prisfremskrivning opdateres løbende 17