Fysisk aktivitet til børn med ADHD ved inklusion i den alm. folkeskole

Transkript

1 Fysisk aktivitet til børn med ADHD ved inklusion i den alm. folkeskole - Et kvalitativt studie Udarbejdet af: Maria Lyngsø- Petersen og Christine Helene Jebach 1

2 Fysisk aktivitet til børn med ADHD ved inklusion i den alm. folkeskole - Et kvalitativt studie om fysioterapeuters oplevelser og erfaringer omkring fysisk aktivitet til børn med ADHD, samt deres medvirken ved inklusion af denne gruppe børn i den alm. folkeskole Antal anslag: Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Maria Lyngsø- Petersen fn11s019 Christine Helene Jebach fn11s014 Vejleder: Liselotte Jensen, Lektor, Fysioterapeut, Master i Rehabilitering University College Sjælland Campus Roskilde Professionsbachelor Januar 2015 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, fysioterapeutuddannelsen, Roskilde, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

3 Forord: I forbindelse med udarbejdelsen af dette studie, vil vi gerne benytte lejligheden til at takke; De 5 deltagende fysioterapeuter for deres bidragende deltagelse samt deres tid og engagement. Derudover også en speciel tak til vores vejleder Liselotte Jensen, for engageret vejledning og kritisk stillingtagen, som vi ikke ville have været foruden. Et kæmpe tak til Erik Lyngsø- Petersen for kritiske kommentarer og korrekturlæsning, som har været til kæmpe hjælp undervejs. Tak til Klaus Bang og Grete Holle for korrekturlæsning af dette studie. 3

4 Fordeling af projektet Baggrund Forforståelse Formål Problemformulering Begrebsafklaring Teori Patologi ADHD Fysisk aktivitet Inklusion Læringsmiljø Bourdieu Albert Bandura Metode: Studiets design Litteratursøgning Valg og fravalg Materialer Etik Dataindsamling Databearbejdning: Transskription Systematisk tekstkondensering og fænomenologisk analyse Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Analyse: Fysioterapeuternes oplevelser og erfaringer med fysisk aktivitet hos børn med ADHD samt tiltaget bevægelse i folkeskolen Deltagernes syn på læringsmiljøet i skolerne og inklusion af børn med ADHD Deltagernes vurdering af fysioterapeuters medvirke i en alm. Folkeskole Diskussion: Fysisk aktivitet, læringsmiljø og inklusion Fysioterapeuternes rolle i folkeskolerne i fremtiden Intern validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Referencer Bilag Christine og Maria Maria og Christine Christine og Maria Maria og Christine Christine og Maria Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria Christine Christine og Maria Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria Christine Maria og Christine Christine og Maria Maria og Christine Christine og Maria 4

5 Abstrakt - Dansk Fysisk aktivitet til ADHD- børn ved inklusion i alm. folkeskole - Et kvalitativt studie Af: Christine Helene Jebach og Maria Lyngsø- Petersen Vejleder: Liselotte Jensen, Lektor, Fysioterapeut, Master i Rehabilitering Baggrund: I Danmark er 2-3 % af befolkningen diagnosticeret med ADHD. Ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer indgår fysisk aktivitet ikke som et led i behandlingen til børn med ADHD. Dog viser flere videnskabelige artikler at fysisk aktivitet har en positiv effekt på denne gruppe børn. Regeringen har som mål at 96 % af alle børn med særlige behov, skal være inkluderet i en alm. folkeskole inden udgangen af Det er derfor interessant hvorledes fysioterapeuter kan inddrage den kropslige tilgang som et bidrag til at udvikle inkluderende processer i folkeskolen. Formål: At undersøge gennem fysioterapeuters oplevelser og erfaringer, hvorledes børn med ADHD inkluderes i en alm. folkeskole via fysioterapeuters medvirke, og hvorledes fysisk aktivitet kan medvirke hertil. Materiale og metode: Fem deltagere, alle med erfaring i børn med ADHD, deltog i undersøgelsen. En af deltagerne blev benyttet som pilotstudie, hvorfor kun fire af deltagerne er medtaget i den endelige analyse. Materialet er indsamlet via semistrukturerede enkeltmandsinterview med deltagerne og analysemetoden er bearbejdet ud fra Malteruds modificerede systematiske tekstkondensering. Diskussion: Indholdsbeskrivelserne fra analysen danner det overordnede grundlag for diskussionen. Den eksterne validitet er opdelt i to diskussionsemner: Fysisk aktivitet, læringsmiljø og inklusion og Fysioterapeuternes rolle i folkeskolerne i fremtiden. Disse blev holdt op imod eksisterende teori og andre lignende projekter. Selvom der ikke er meget litteratur om inklusion og fysisk aktivitet til børn med ADHD, har det for deltagerne været vigtigt at børnene opnår en meningsfuld inklusion ved at være en del af fællesskabet, herunder fagligt, motorisk og socialt. 5

6 Konklusion: Det er fundet at fysioterapeuter kan have en positiv medvirkende rolle ved inklusion af børn med ADHD, ved at indgå i et tværfagligt samarbejde med lærere og pædagoger. Samtidig er der fundet at fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning ved inklusion på børn med ADHD, hvis den tilpasses således at børnenes forudsætninger tilgodeses. Nøgleord: Fysioterapeuter, børn med ADHD, fysisk aktivitet, inklusion, læringsmiljø, fysioterapeuters medvirken ved inklusion. 6

7 Abstract - English Physical activity and children with ADHD with the focus on inclusion in the Danish school system - A qualitative study By: Christine Helene Jebach and Maria Lyngsø- Petersen Supervisor: Liselotte Jensen, Lector, physical therapist, Master in Rehabilitation Background: In Denmark the prevalence for the diagnosis ADHD is 2-3%. According to the clinical guidelines by Sundhedsstyrelsen, physical activity is not included in the treatment for children with ADHD. Though do multiple scientific articles show that physical activity has a positive effect on theses children. For the Government the goal is that 96% of children with special needs have to be included in the regular Danish school within It is therefore interesting to study if physical therapists, can help with the including process in the Danish school system. Objective: To study, based on the experience of physical therapists, how children with ADHD can be included and how physical therapist can have a cooperative role of children with ADHD in the regular Danish school through physical activity. Method: 5 participants, that all had experience with children with ADHD, were included in this study. On of the participants was used as a pilot study, therefore only 4 of the participants are included in the final analysis. The method for the interviews was all semi- structured interviews with all participants individually. Discussion: The themes from the analysis are the groundwork for the discussion. These themes were compared against existing theory and similar projects. Even though there is not much literature found on inclusion and physical activity to children with ADHD, the importance for the participants have been to achieve a meaningful inclusion for these children by being apart of the community in the school by mastering technical, social and motor skills. 7

8 Conclusion: it has been found that physical therapists can be a positive important role in the inclusion process of children with ADHD, by being included in the multidisciplinary cooperation with teachers and educators. Meanwhile it is found that physical activity also can have a positive impact if the precondition of these children is being met. Keywords: Physical therapist, children with ADHD, physical activity, inclusion, environment of learning, physical therapists role on the inclusion process. 8

9 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION BAGGRUND FORFORSTÅELSE FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING TEORI PATOLOGI ADHD FYSISK AKTIVITET INKLUSION LÆRINGSMILJØ BOURDIEU ALBERT BANDURA METODE STUDIETS DESIGN LITTERATURSØGNING VALG OG FRAVALG: MATERIALER: ETIK METODE Dataindsamling Databearbejdning Transskription Systematisk tekstkondensering og fænomenologisk analyse Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildrede til temaer Trin 2: Meningsbærende enheder - Fra temaer til koder Trin 3: Kondensering - fra kode til mening Trin 4: sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber ANALYSE

10 4.1 FYSIOTERAPEUTERNES OPLEVELSER OG ERFARINGER MED FYSISK AKTIVITET HOS BØRN MED ADHD SAMT TILTAGET BEVÆGELSE I FOLKESKOLEN DELTAGERNES SYN PÅ LÆRINGSMILJØET I SKOLERNE OG INKLUSION AF BØRN MED ADHD DELTAGERNES VURDERING AF FYSIOTERAPEUTERS MEDVIRKE I EN ALM. FOLKESKOLE DISKUSSION EKSTERN VALIDITET Fysisk aktivitet, læringsmiljø og inklusion Fysioterapeuternes rolle i folkeskolerne i fremtiden INTERN VALIDITET RELIABILITET KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAG 1: SØGEHISTORIK PUBMED BILAG 2: SØGEHISTORIK PEDRO BILAG 3: INFORMATIONSBREV BILAG 4: SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5: INTERVIEWGUIDE

11 1. Introduktion 1.1 Baggrund Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) er en neuropsykiatrisk lidelse der viser sig ved koncentrationsbesvær, opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Prævalensen i Danmark estimeres til, at være på 2-3 % af befolkningen. Årsagerne til udvikling af ADHD menes primært at være arv, men der forskes i risikoen for, at miljøfaktorer kan medvirke, idet flere børn diagnosticeres (1, 2). Developmental Coordination disorder (DCD) forekommer hyppigt i kombination med ADHD, hvilket har den betydning at børnene kan have motoriske vanskeligheder i større eller mindre grad (3). Behandlingen til børn og unge med diagnosen ADHD, ifølge Sundhedsstyrelsen kliniske retningslinjer, består af; farmakologiske interventioner dvs. medicinering og ikke farmakologiske interventioner som indebærer diæter, computerbaseret kognitiv træning, social færdighedstræning og forældretræning (4). I de kliniske retningslinjer indgår fysisk aktivitet ikke som et led i behandlingen, dog anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn generelt skal dyrke fysisk aktivitet (5). Når spørgsmålet om netop ADHD diagnosticerede børns fysiske aktivitet er interessant at undersøge, skyldes det, at fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Effekten på hjertet, kredsløb og muskler har i mange år været kendt. Motions indflydelse har samtidig en positiv virkning på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet (6). Flere videnskabelige studier viser samtidig, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på børn med ADHD(7, 8, 9, 10, 11, 12), og her skal fremhæves 3 eksempler: I et RCT- studie af Yu- Kai Chang og Yuan- Hung Lee fra 2011 (8), blev 40 ADHD- børn rekrutteret til forsøget, og randomiseret i enten at deltage i en træningsgruppe eller en kontrolgruppe. Den første gruppe gennemgik fysiske øvelser á 30 min. Kontrolgruppen skulle observere en træningsvideo. Studiet viste, at træningen havde en positiv effekt på den eksekutive funktion hos børn med ADHD. Endvidere blev der observeret en forøget dopaminproduktion, så børnenes arousalniveau, emotionelle- og kognitive funktioner blev forbedret. Det skal bemærkes, at studiet havde en velafgrænset og klinisk 11

12 klar problemstilling. Desuden var studiet dobbelt- blindet, og det fremgår præcis, hvilke inklusions- og eksklusionskriterier der er benyttet, hvilket er med til at reducere risikoen for bias. Derfor vurderes studiet til 1b på evidenshierarkiet (13). I et andet studie, et prospektivt RCT- studie gennemført af Kang, Choi og Han fra 2011 (9), blev 15 ADHD- børn randomiseret i en gruppe til at udføre fysisk aktivitet og 13 børn blev placeret i en adfærds gruppe. Studiet havde til formål at vurdere effekten af fysisk aktivitet i forhold til effekten af behandling med adfærdskontrol og løb over seks uger med to sessioner om ugen. Resultaterne viste, at fysisk aktivitet gav den bedste effekt både hvad angår forbedring af koncentration, kognitive funktion og sociale færdigheder. Studiet vurderes ligeledes til 1b på evidenshierarkiet (13). I studiet blev der beskrevet inklusions- og eksklusionskriterier, der blev angivet en god sikkerhedsværdi, i form af P- værdi på 0,05 % og alle deltagerne var rekrutteret fra samme sted. Dog var der mulige bias, idet studiet kun var enkelt- blindet og fordi, der var relativt få deltagere og interventionsperioden kun var seks uger. Hos børn med ADHD opleves ofte forringede kropslig funktioner og forringet emotionel- og adfærdsmæssig selvregulering. Det vides dog, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både børnenes fysiologiske og psykologiske funktioner. Fysisk aktivitet har i flere tilfælde vist sig at bidrage til dæmpning af symptomerne af ADHD, formentlig fordi den fysiologiske effekt heraf har samme positive indflydelse på signalstofferne dopamin og noradrenalin, som stimulerende ADHD medicin har. Dette dokumenteres i en metaanalyse fra 2013 (10) vedrørende fysisk aktivitets påvirkning af hjernen hos børn med ADHD, som gennemgår et større antal RCT- studier af høj kvalitet og vurderes derfor højest på evidenshierarkiet (13). Når disse resultater har særlig relevans netop nu, skyldes det, at regeringen har sat sig som mål, at 96 % af alle børn skal være inkluderet i den almindelige folkeskole inden udgangen af 2015(14). Det er således hensigten at øge andelen af børn med særlige behov, der indgår i den almindelige undervisning og at tilstræbe, at disse børn opnår samme faglige niveau, som de øvrige børn (15). Intentionen med dette tiltag er, at børn med specifikke fysiologiske og psykologiske udfordringer på længere sigt vil profitere af inklusionen, idet det vil skabe bedre uddannelsesmuligheder og indpasse disse børn i fællesskabet (16). 12

13 Samtidig oplever flere lærere og forældre imidlertid, at inklusionen forhindrer, at børn med særlige behov, får de særlige undervisningstilbud, som netop de har brug for, samt at de inkluderede børn har en negativ betydning for læringsmiljøet i klassen (17, 18, 19). Der er desuden mange overvejelser om, hvorvidt lærere og pædagoger har ressourcer nok til at håndtere børn med særlige behov, idet mange af lærerne og pædagogerne ikke kan antages at have den fornødne uddannelse til at kunne undervise og inkludere disse børn (20). Samtidig med initiativet om inklusion af børn med særlige behov vedtog regeringen en skolereform, som trådte i kraft august I reformen indgår bl.a. at der på alle folkeskolens klassetrin, skal gennemføres motion og bevægelse i et omfang af 45 minutter dagligt. Derudover skal motion og bevægelse foregå i den understøttende undervisning, eller som en integreret del af fagundervisningen. Baggrunden for dette nye tiltag, forklares ved, at motion og bevægelse styrker elevernes læring, motivation og sundhed (21). På baggrund af erkendelsen om, at bevægelse og fysisk aktivitet øger elevers læringsmæssige udbytte, vil det være interessant at undersøge, hvorledes fysioterapeuter og deres kompetencer kan implementeres i folkeskolen. Fysioterapeuter har en generel viden om bevægelse, motorisk- og sansemotorisk udvikling hos børn og om virkningen af fysisk aktivitet generelt. De vil derfor kunne bidrage med en kropslig tilgang til børns udvikling samt en ergonomisk viden om bedre fysiske betingelser for et godt læringsmiljø. Der vides generelt for lidt om, hvorledes elever med særlige behov, herunder børn med ADHD, reagerer under fysisk aktivitet i samspil med normale børn. Det er derfor relevant at undersøge, om det er muligt, og i givet fald hvorledes, fysioterapeuter kan inddrage den kropslige tilgang som et bidrag til at udvikle inkluderende processer i folkeskolen. 1.2 Forforståelse Under uddannelsen som fysioterapeutstuderende er det erfaret, hvilke positive indvirkninger fysisk aktivitet har på menneskets konstitution og psyke. Det er derfor nærliggende at antage, at struktureret fysisk aktivitet til børn med ADHD, kunne være et af de tiltag, der indgår i behandlingen, idet det er dokumenteret, at fysisk aktivitet bidrager positivt til at udvikle disse børns koncentrations- og indlæringsevne. De tiltag i den nye skolereform, der indebærer at mange børn fra specialskoler skal 13

14 inkluderes i de almindelige folkeskoleklasser, opleves på forhånd som særdeles risikobetonet. Når man ved hvor svært, børn med ADHD kan have ved at fungere i samværet med andre børn, er der en forestilling om, at lærere og pædagoger vil blive stillet overfor en række nye pædagogiske udfordringer som mange af dem ikke er kompetente nok til at kunne håndtere. Risikoen er derfor, at børnene med særlige behov vil blive tabt i systemet efter gennemførelse af skolereformen. Når børn med ADHD inkluderes i den almindelige folkeskole, er der risiko for, at det enkelte barns individuelle behov i større eller mindre grad vil blive tilsidesat på grund af manglende ressourcer og manglende forståelse herfor, og alene af den grund, vil disse børn forårsage uro i klassen og forstyrre undervisningen. Denne nye situation vil derfor kunne resultere i manglende indlæring. I specialskolerne har der været fysioterapeuter tilknyttet, som har erfaring med denne gruppe børn og med at tilrettelægge fysiske aktiviteter, der er tilpasset det enkelte barns særlige forudsætninger. Dette vil ikke kunne ske i den almindelige folkeskole på grund af manglende ressourcepersoner i tilknytning til lærere og pædagoger. Men ligesom der må ske en tilpasning af de pædagogiske metoder på andre områder i den nye inkluderende skole, bør det også være muligt at tilpasse børnenes fysiske øvelser, så de i videst muligt omfang samtidig tilgodeser behovene hos både normale børn og børn med særlige udfordringer ved at inddrage fysioterapeuternes særlige forudsætninger og erfaringer i undervisningen. Samtidig vil børn, der ikke har disse vanskeligheder, i øvrigt kunne få gavn af de kompetencer og færdigheder omkring fysisk aktivitet, fysioterapeuterne kan tilbyde. 1.3 Formål Formålet med dette projekt er, at få et indblik i, hvorledes fysioterapeuter arbejder med børn med ADHD, samt hvilke erfaringer de har gjort sig omkring, hvordan disse børn oplever at dyrke fysisk aktivitet og deres reaktioner på forskellige former herfor. Samtidig skal projektet give en forståelse af, hvordan fysisk aktivitet påvirker børn med ADHD og hvordan fysioterapeuternes kompetencer inden for motoriske færdigheder kan have en indvirkning på denne gruppe børn. Undersøgelserne i projektet skal ses på baggrund af den nye skolereforms ønsker om videst mulig inklusion af børn med ADHD i de almindelige skoleklasser. Projektet skal derfor søge at afdække de tanker, fysioterapeuterne har gjort sig om inklusionen af ADHD- børn, og herunder hvilke generelle betingelser, der bør være tilstede for bedst muligt at sikre 14

15 inklusionen. Endelig skal det beskrives, hvorledes fysioterapeuter kan have en medvirkende rolle generelt i folkeskolen efter reformen til gavn for børn med særlige behov. 1.4 Problemformulering Hvordan kan vi gennem fysioterapeuters oplevelser og erfaring i arbejdet med børn med ADHD, få et indblik i, hvorledes denne gruppe børn, kan inkluderes i folkeskolen via fysioterapeuters medvirke, og hvorledes fysisk aktivitet kan medvirke hertil? 1.5 Begrebsafklaring Oplevelse og erfaring: Hvordan forholder studiets deltager sig til oplevelsen af børn med ADHD, samt hvilke erfaringer de har gjort sig i arbejdet med, at få børn med ADHD til, at dyrke fysisk aktivitet. ADHD, eller børn med lignede ADHD symptomer. Inklusion: I projektet tages der udgangspunkt i at inklusion defineres således: Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. (22) Fysisk aktivitet: Kravene til fysisk aktivitet defineres af Sundhedsstyrelsen som, at børn fra 5-17 år dagligt skal være fysisk aktive i min. 60 minutter á mindst 10 min. interval. Derudover skal børn mindst tre gange ugentligt dyrke fysisk aktivitet med høj intensitet á min. 30 minutters varighed, for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken (6). ADHD: Betegnelsen ADHD defineres i dette projekt som børn der har fået stillet diagnosen 15

16 2. Teori I dette afsnit præsenteres mekanismerne ved ADHD, betydningen af fysisk aktivitet til børn med ADHD, tilrettelæggelse af et godt læringsmiljø, samt hvordan man opnår den bedste inklusion. Derudover fremlægges Bourdieus sociologiske teorier og Albert Banduras sociale kognitive teori; Self- efficacy, som studiet tager teoretisk baggrund i. Figur 1: Oversigt over den anvendte teori 16

17 2.1 Patologi ADHD De vanskeligheder der ofte opleves hos børn med ADHD er kernesymptomerne opmærksomheds- og koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet (23) Disse vanskeligheder kan bl.a. give børnene udfordringer med at skabe overblik samt gennemføre og planlægge aktiviteter (1). Dette kan ofte komme til udtryk i forskellige situationer i skolen, hjemmet og i sociale sammenhænge, hvorfor de kan have udfordringer i at skabe stabile relationer til de jævnaldrende (24). Det er endnu ikke blevet kortlagt i detaljer, hvilke forandringer der sker i hjernen ved symptomerne hos ADHD diagnosticerede (1). Det tyder dog på, at en neurologisk forklaring på diagnosen ADHD er at hjernen ses mindre og at der er mindre blodgennemstrømning til frontallappen, hvilket kan være et tegn på en sen modning af hjernen (25). Signalstofferne dopamin og noradrenalin påvirker vores motoriske kropskontrol, motivationen samt den eksekutive kropsfunktion. Dette vurderes, at have en påvirkning på den kognitive funktion samt adfærdskontrol og disse signalstoffer har en direkte forbindelse til frontallappen og funktionerne kan derfor være nedsatte hos personer med ADHD (10). Børn med ADHD har en lavere mængde dopamin i hjernen end andre. Dopamin har den vigtige funktion at den bruges til, at transportere beskeder til de dele af hjernen som kontrollerer vores bevægelser, regulerer opmærksomheden og påvirker motivationen. Nogle af de personer med ADHD har lavere værdier af det enzym, der producerer dopamin og dermed kan der opleves motoriske udfordringer hos barnet. Andre med ADHD producerer for mange signalstoffer som nedbryder dopaminet, så snart det bliver produceret i hjernen (26). Vores eksekutive funktioner styrer og regulerer vores adfærd. Nogle af de centrale funktioner er evnen til at målrette sin adfærd, her inkluderes planlægning, arbejdshukommelse og opmærksomhedsstyring. Dvs. at man besidder evnen til at holde fokus i længere tid og har en tidsfornemmelse samt en selvkontrol, hvor der styres impulsreaktionerne og kan kontrollere emotionelle følelser. Det opleves, at børn med ADHD kan have vanskeligheder ved de eksekutive funktioner, herunder specielt den målrettede adfærd og opmærksomhedsstyring (23). 2.2 Fysisk aktivitet Børn med ADHD har opmærksomhedsforstyrrelser (23) som kan 17

18 gøre det svært for dem at indgå i en længerevarende undervisningstime, idet de hurtigt mister koncentrationen og derfor kan virke forstyrrende for lærere, pædagoger og de øvrige elever i undervisningen. Den manglende opmærksomhedsstyring skyldes en reducering af signalstoffet dopamin og det er bevist, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på udskillelse af dopamin og noradrenalin (27). Børn vil, ved at dyrke fysisk aktivitet, i højere grad udskille mere dopamin og dette vil på længere sigt kunne forbedre deres opmærksomhedsstyring og deres koncentration vil derfor blive optimeret (27). Ifølge Sundhedsstyrelsen medfører fysisk aktivitet også en række socialpsykologiske gevinster som udtrykker sig ved livsglæde, social trivsel, handlekompetencer samt selvtillid. Det er samtidig også bevist, at der findes en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter at der sker en læring hos børn (28). Idet fysisk aktivitet har en positiv effekt på ens livsglæde og sociale trivsel, kan dette gavne børn med ADHD, da det ofte opleves hos denne gruppe børn, at de har manglende sociale færdigheder og motivation (28). Børn med ADHD har ofte både motoriske- og psykiske udfordringer (1). Det er dog vist at, ved længerevarende fysisk aktivitet opleves der en øgning af endorfiner, som kan påvirke menneskers livsglæde. Dette vil for børn med ADHD kunne gøre en hverdag nemmere både i hjemmet men også i sociale sammenhænge. Under fysisk aktivitet stiger niveauet af hormonerne noradrenalin og adrenalin i blodet. Disse signalstoffer påvirker vores motoriske kropskontrol, som børn med ADHD, når de er fysisk aktive, fordelagtigt vil kunne profitere af (27). Det vides, at børn med ADHD har mindsket produktion af noradrenalin i blodet som gør at de har svært ved at holde koncentrationen i længere perioder (10) Det vurderes derudover også, at dette hormon stiger akut ved fysisk aktivitet og der kan derfor være mulighed for, at børnene ville profitere af den fysiske aktivitet, hvis dette implementeres i undervisningen (27). 2.3 Inklusion I 2012 vedtog regeringen en lovændring omkring en mere inkluderende folkeskole, dvs. at flere elever med særlige behov skal være en del af undervisningen i den alm. folkeskole samtidig med at alle elevers faglige resultater skal forbedres (29). For at dette opnås, er det nødvendigt at lærere og pædagoger er uddannede med de rette faglige kompetencer og viden, som det kræver at skulle undervise elever med særlige behov. 18

19 For at dette kan muliggøres, skal de have adgang til ressourcepersoner der kan støtte og vejlede dem (22). I tiltaget lægges der stor vægt på, at inklusion kan bidrage til at minimere og eliminere de største eksklusionsfaktorer for børn og unge. For at opnå den bedste inklusion, skal nogle inkluderende processer være til stede, de indebærer (30): Det er fællesskabets ansvar at sikre den enkeltes ret til deltagelse Både fællesskabet og barnet stilles overfor krav om forandring, men processen starter i fællesskabet Der sættes noget i værk i fællesskabet for at etablere nye betingelser for barnets muligheder for deltagelse Derfor kræves det at være en del af fællesskabet med de forskellige forudsætninger man har. Dette omhandler bl.a. fysiske aktiviteter, dvs. at barnet skal kunne deltage aktivt og ligeværdigt i læringsaktiviteter og øvrige aktiviteter, hvor leg indgår (31). Det er vigtigt at aktiviteterne i undervisningen ikke bliver for udfordrende for denne gruppe børn, da dette kan medføre, at barnet ikke længere kan deltage i aktiviteten og dermed kan blive ekskluderet (32). Det er fra regeringens side ikke ønskværdigt at børn med særlige behov oplever eksklusion, da dette kan medføre at det forringer børnenes udvikling- og læringsbetingelser (32). 2.4 Læringsmiljø DCUM, som er et videnscenter der skal medvirke til at sikre og udvikle et godt læringsmiljø, beskriver at læringsmiljøet i skolerne skal være med til at fremme elevers trivsel, sundhed, udvikling og læring (33). Læringsmiljøet skal bidrage til at undervisning og læring foregår på optimale betingelser herunder fysisk og psykisk. Tilrettelæggelse af et meningsfuldt læringsmiljø handler om at der mellem skolens personale og eleverne bliver taget højde for værdier, holdninger, læringssyn, organisering og prioriteringer (33). Samtidig er et godt læringsmiljø afhængigt af, hvordan undervisningen kobles sammen med fysiske rammer, indretning af klasselokale, tilrettelæggelse af undervisningen og kommunikationen lærere og elever imellem (33). De efterfølgende teorier er fremkommet på baggrund af analysen fra interviewene. 2.5 Bourdieu Som tidligere nævnt ses det ofte hos børn med ADHD, at de har manglende sociale færdigheder og at de kan have svært ved at indgå i fællesskab med andre mennesker. Pierre Bourdieu beskriver, hvordan hans åbne 19

20 begreber kan bruges til produktion af sociologisk viden (34). Bourdieus sociologi kan anvendes til at analysere relationer mellem individer og grupper og deres forhold til kroppen og sundhed. Kapitalerne er et af hans åbne begreber som skal definere personens ressourcer. De deles op i økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Kulturel kapital: Når Bourdieu omtaler kulturel kapital, refererer han til summen af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske dispositioner hos det enkelte individ. Den kulturelle kapital kan have tre forskellige udtryk: et kropsligt, et objektiveret og et institutionaliseret. Social kapital: Bourdieu beskriver den sociale kapital således: Social kapital er summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppen har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser, hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk. Her menes, at den sociale kapital vedrører slægtskabsrelationer, forbindelser og andre former for sociale netværk, der kan have betydning for et menneskes placering og magtposition (35). I en folkeskole er det vigtigt for børnene, at skabe sig en høj social og kulturel kapital. Dette viser sig ved, at de kan interagere med hinanden og indgå i fællesskabet. For børn med ADHD kan dette være svært at skabe. Hvis de på baggrund af dette har en lavere social og kulturel kapital, kan dette medføre eksklusion i fællesskabet og endvidere i samfundet. En høj kulturel kapital bevidner om en lang og højtstillet uddannelse. Formår børn med ADHD ikke at opnå en høj kulturel kapital, fordi skolesystemet ikke får inkluderet dem i undervisningen, vil det på længere sigt være svært for dem at finde sin plads i det samfundsmæssige sociale fællesskab. 2.6 Albert Bandura Albert Bandura var en canadisk- amerikansk psykolog, som beskæftigede sig med moderne psykologi på tre områder. Den ene er den sociale kognitive teori self- efficacy som omhandler troen på ens evner i specifikke situationer. Bandura har beskrevet 4 principper for at udvikle og styrke self- efficacy hos individet, hvilket figur 2 afspejler (36). Teorien udspringer i, at personens egne erfaringer opleves som kontrol over en given situation, som fremmer ens self- efficacy. Dernæst beskriver teorien, at individets self- efficacy kan styrkes ved at observere andre og deres færdigheder kropsligt og socialt. Tredje princip for teorien er, at individet gennem coaching og feedback evt. fra 20

21 fysioterapeut eller anden sundhedsfagligprofesionel, opnår self- efficacy, som fremmer individets evner. Sidste princip beskriver, hvorledes self- efficacy afspejler den fysiologisk og psykologisk reaktion fra individet under en given situation (36). Hvorledes individet opnår disse 4 principper, vurderes ud fra deres kropslige og sociale færdigheder og reflekterer individets adfærd. Det kan være svært for børn med ADHD at opnå disse 4 principper, da det kan være udfordrende for dem, at indgå i sociale sammenhænge samt at mestre de motoriske færdigheder. Dette kommer til udtryk ved, at de kan have vanskeligheder ved, at overføre de kropslige og sociale observationer de andre børn mestre til egne erfaringer og udførelse. På baggrund af deres egne erfaringer kræver det, at man gennem små sejre kan sætte et større og mere ambitiøst mål for en given situation. Dette kan for børn med ADHD være en udfordring, da de kan have vanskeligheder med at se deres egne manglende færdigheder ved fysiologisk og psykologisk interaktion. Dette kan derfor betyde, at børn med ADHD ikke opfylder Banduras 4 principper til fulde og kan muligvis være en medvirkende faktor til deres udadreagerende adfærd (36) Figur 2: Principperne for "self- efficacy" 21

22 3. Metode I dette afsnit præsenteres valg af studiets metoder. Der redegøres for projektets design, med afsæt i den videnskabsteoretiske baggrund, litteratursøgning, materialeindhold samt etiske overvejelser. Dernæst er der anvendt dataindsamling med afsæt i Kvale s 7 stadier samt databearbejdning analyseret med udgangspunkt i Malteruds modificerede tekstkondensering. 3.1 Studiets design Dette kvalitative studie har taget udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition, idet der gennem en fænomenologisk tilgang har været fokus på det menneskelige subjekt i erfaringen (37). Det er blevet forsøgt at opnå forståelse af fysioterapeuteres oplevelser og erfaringer med børn med ADHD og deres oplevelse af hvilken rolle fysioterapeuter kan have når børn med ADHD skal inkluderes i en almindelig folkeskole. Studiet har derfor bygget på den forstående forskningstype, hvor det overordnede formål har været at forstå de sammenhænge, der gør sig gældende i fysioterapeuternes oplevelser og erfaringer (37). Der blevet forsøgt en dybere forståelse og meningssammenhæng i, hvordan fysioterapeuterne har oplevet situationer på forskellige måder ud fra deres livsverden (37). I studiet er der benyttet en induktiv begrundelsesform, hvor man bevæger sig fra det specifikke til det generelle (38). Der er derfor blevet taget udgangspunkt i enkeltmandsinterview, hvor baggrunden for resultaterne var deltagernes oplevelser og erfaringer. På den måde er det enkeltstående fra interviewene blevet brugt til at beskrive det på et alment niveau (38). Via en fænomenologisk tilgang er det blevet forsøgt, ud fra Giorgis metoderegler, at finde de fremtrædende fænomener i interviewene, uden at deltagerne blev påvirket af forskerens forforståelse og fordomme (39). De tre vigtigste metoderegler er: parantesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen. Parantesreglen siger, at man til at starte med, skal betragte feltet med åben nysgerrighed. Forforståelsen blev derfor nedskrevet i begyndelsen og sat til side under selve interviewene. Dernæst blev beskrivelserne af interviewene nedskrevet, uden at der fortolkes på det, hvilket beskrivelsesreglen påpeger er vigtigt. Ligeværdighedsreglen beskriver, at forskeren skal lade data tale for sig og data skal være ligeværdig. Hvorfor deltagernes oplevelser og erfaringer afgjorde hvilke temaer, der har ligget til grund for analysen (39). 22

23 Den kvalitative undersøgelse blev foretaget ved semistruktureret interviews af fem fysioterapeuter med erfaring i børn med ADHD (40). Analysedelen tog afsæt i deltagernes oplevelser og erfaringer, hvor en grundig bearbejdning af data senere dannede grundlag for de emner, der blev brugt i tekstkondenseringen. Først til sidst i diskussionsafsnittet blev fysioterapeuternes udsagn holdt op mod teorierne. 3.2 Litteratursøgning I forbindelse med studiet blev der foretaget litteratursøgning i perioden juni til december I begyndelsen har der været anvendt en generel søgning på Google, for at danne et overblik over, hvor udbredt fysisk aktivitet anvendt til børn med ADHD var i form af diverse artikler, medier m.m. Derefter blev søgestrategien mere systematisk og der blev derfor opstillet en søgematrix (PICO), som kunne bruges i følgende databaser: PubMed, Cinahl og Pedro. I søgematrixen blev alle relevante synonymer kodet sammen i enten MeSH termer eller som enkelte ord. Den primære litteratur er blevet fundet i PubMed og Pedro. Sekundær litteratur er blevet fundet i diverse fagbøger og medier, med henblik på at kunne forstå teorier relateret til problemstillingen, baggrunden og teoriafsnittet. Nedenfor ses et eksempel på en af studiets søgematrix. Søgematrix : P P I C O Søgeord ADHD Children OR Pupils OR Kid OR Youth MeSH Attention Deficit Disorder with Child Hyperactivity Physical activity OR Exercise OR Physiotherapy Motor activity OR Exercise Effect OR Improvement OR Placebo effect 23

24 3.3 Valg og fravalg: Den første søgning i PubMed var med brug af alle keywords fra søgematrixen kombineret med OR mellem synonymerne og AND mellem kategorierne. Denne søgning resulterede i 78 artikler, dog beskrev artiklerne ikke noget om, hvilken effekt fysisk aktivitet har på børn med ADHD, de indeholdt blot et af de keywords fra søgematrixen. Der skulle derfor en bredere søgning til. Her blev attention deficit disorder with hyperactivity og exercise sammensat med AND. Dette gav 156 artikler. Disse artikler blev gennemgået, men eftersom studiet har taget udgangspunkt i børn med ADHD, og denne søgning generelt var personer med ADHD, blev der foretaget endnu en søgning. Her blev der søgt på attention deficit disorder with hyperactivity, exercise og child med AND mellem søgeordene. Dette resulterede i 90 artikler. Bilag 1 viser søgehistorien. I Pedro var søgestrategien anderledes, da en systematisk avanceret søgning ikke fandt relevante artikler i forhold til problemstillingen. Derfor blev der i Pedro søgt i simpel søgning, hvor fokus var lagt på keywords ADHD and exercise. Her kom der 4 artikler frem. Alle 4 artikler, der blev fundet på Pedro, var linket tilbage til PubMed, og derfor blev der primært fokuseret på, at finde artikler til vurdering via PubMed. Bilag 2 viser søgeresultaterne efter simpel søgning. Af de 90 artikler, fundet på PubMed, blev der gennemlæst overskrifter og de artikler, hvori enten patientgruppen, outcome eller selve interventionsprocessen ikke kunne relateres til problemstillingen, blev forkastet. Af de 13 mest relevante artikler, ud fra overskrifterne, der var tilbage, blev alle abstrakter læst grundigt igennem. Nogle af de artikler indeholdt ikke en klinisk relevant problemstilling eller studiet var ikke velbeskrevet, hvilket gjorde, at disse også blev forkastet. Til sidst var der 6 artikler, som var brugbare i forhold til, hvilken effekt fysisk aktivitet har på børn med ADHD, og disse artikler blev brugt til at underbygge problemstillingen. Ved søgning af baggrund og teori blev der benyttet hjemmesider som sundhedsstyrelsen.dk, ADHD- foreningen.dk, socialstyrelsen.dk og andre sundhedsrelevante hjemmesider. På hjemmesiderne blev der søgt på keywords som: ADHD, fysisk aktivitet, inklusion, Bourdieu, Bandura self- efficacy. Der blev benyttet hjemmesider som 24

25 ucviden.dk og fysio.dk til at finde lignende projekter der understøttede dette studie. Derudover blev der brugt fagbøger til at understøtte teorien. 3.4 Materialer: Deltagerne i dette studie var alle fysioterapeuter, som i deres jobbeskrivelse havde med børn med vanskeligheder, at gøre. Herunder var det nødvendigt, at de havde gjort sig erfaring med børn, som havde fået stillet diagnosen ADHD. Tabel 1 viser en oversigt over deltagerne. Kontakten blev foretaget ved skriftlig henvendelse til diverse folkeskoler, specialskoler og kommuner, for specifikt at etablere kontakt til relevante fysioterapeuter. Heraf blev kontakt til fem fysioterapeuter, på henholdsvis ét konsulent- team, én specialskole samt tre deltagere fra to forskellige kommuner i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), oprettet. Årsagen til kontakten til de to fysioterapeuter i samme PPR, var på det grundlag, at den ene fysioterapeut havde stort kendskab til inklusion i folkeskolerne fra et tidligere projekt, hvor den anden fysioterapeut havde mange års erfaring med specialbørn, og specifikt børn med ADHD. Deltagerne fik pr. e- mail tilsendt informationsbrev samt samtykkeerklæring, som alle blev gennemlæst samt underskrevet til enkeltmandsinterview, som de var blevet inviteret til at deltage i. Herefter blev alle fem interview, én pr. telefon og fire face- to- face interview, foretaget. Første interview blev udført som et pilotinterview, hvorfor kun fire af deltagerne er medtaget i den endelige analyse. Tabel 1: Oversigt over deltagerne Deltagere: Deltager 1: Deltager 2: Deltager 3: Deltager 4: Køn: K K K K Profession: Fysioterapeut Fysioterapeut Fysioterapeut Fysioterapeut Arbejdsplads: PPR PPR PPR Specialskole Specialisering: Special pædagogik Inklusion Special pædagogik Erfaring: 25 år 28 år 25 år 17 år 25

26 3.5 Etik Ved dette humanistiske projekt, forholdes der til etik. Der er blevet taget hensyn til deltagernes sikkerhed og rettigheder, ved afklaring af etiske principper ud fra Helsinki- deklarationen (38). Der er mange overvejelser, der er nødvendige at reflektere over, inden projektet går i gang. Da studiet har udgangspunkt i den humanistiske tilgang, og formålet er at få deltagernes beretninger om deres oplevelser og erfaringer, er det vigtigt at skabe et miljø, hvori deltagerne føler sig trygge, da det er fortrolige og sensitive fænomener, berettes om. De overvejelser, der blev foretaget på baggrund af at få interviewene så fyldestgørende som muligt, var at etablere en optimal nærhed og tillid, så deltagerne ikke følte sig pressede i situationen. Derfor var beslutningen om stedet for foretagelsen af interviewene tildelt deltagerne selv. Deltagerne besluttede også dato og tidspunkt for interviewene, så det ikke påvirkede deres respektive arbejde. Deltagerne havde på forhånd modtaget et informationsbrev, hvori en beskrivelse af projektet var udformet. Ud fra Videnskabsetisk Komite er dette vigtigt, da deltagerne ikke stilles uvidende overfor for projektet, og dermed elimineres latterliggørelsen af deltagerne. Der blev i informationsbrevet klarlagt anonymitet, og det blev fastlagt, at deltagerne havde mulighed for at trække sig fra projektet, hvis de ikke længere havde et ønske om at deltage. Anonymiteten blev fastholdt ved en samtykkeerklæring, som blev sendt pr. e- mail til deltagerne inden interviewene (41). Informationsbrev og samtykkeerklæring ses i bilag 3 og 4. Deltagerne blev gjort opmærksomme på, at optagelsen af interviewet foregik på bånd, og ved projektets afslutning ville optagelsen blive destrueret. Alt indsamlet materiale ville samtidig blive behandlet med fortrolighed, samt at detaljer, hvor der kunne være risiko for at bringe deltagernes anonymitet frem, blev elimineret. Ved udarbejdelse af interviewguiden, blev der gjort flere overvejelser om, at udformning af spørgsmålene var åbne, således at der var mulighed for dialog, samt at mindske risikoen for at sætte deltageren i dårligt lys. Der er blevet gjort nogle etiske refleksioner omkring formidlingen af selve opgaven. Det har været betydningsfuldt, at deltagernes beretninger blev holdt så oprigtige som muligt, samt at projektet blev formidlet 26

27 således, at en læser ikke ville få følelsen af, at blive antastet og forulempet. med interviewpersonerne, samt at opnå en fortrolighed til deltagerne (40). 3.6 Metode Dataindsamling I projektet blev dataindsamlingsprocessen opbygget med udgangspunkt i Kvale s 7 stadier af en interviewundersøgelse (40). Der var et ønske om at opnå en god interviewpraksis, hvorfor der blev taget udgangspunkt i Kvales kvalitetskriterier for et interview (40). For at udforme en kvalificeret interviewguide blev der foretaget et pilotstudie, og relevante temaer fra dette interview blev brugt til udarbejdning af den endelige interviewguide (se bilag 5). Der blev under hvert tema udformet spørgsmål, hvor forforståelsen, så vidt det var muligt, var elimineret. Der blev foretaget semistrukturerede interviews, for at give interviewpersonen de bedst mulige forudsætninger for at kunne udtrykke sig åbent og svare fyldestgørende på spørgsmålene. Dette gav også mulighed for, at interviewet kunne åbne sig for nye spørgsmål undervejs. På baggrund af valget af semistruktureret interview, blev det vurderet, at enkeltmandsinterview var den bedste anvendelse, da målet var at få en tæt dialog Hvert interview blev afholdt på deltagernes arbejdsplads. Interviewene havde en varighed á min. og blev foretaget fra september til oktober. Interviewet startede med en indledende briefing, hvor formålet med interviewet blev udredt, samt samtykkeerklæringen blev underskrevet af begge parter (40). Der blev gjort brug af optagelse på en mobiltelefon, som undervejs i interviewet blev kontrolleret om optagelsens fortsættelse. Afslutningsvis blev der fulgt op med en debriefing, som bestod af afrunding og tak for deltagelse (40) Databearbejdning Transskription Efter dataindsamlingen blev der foretaget transskription af alle interviewene til skriftlige data. Transskriptionen fra mundtlig til skriftlig form strukturerer interviewsamtalerne, der egner sig til nærmere analyse, og udgør i sig selv en analytisk proces (40), idet man allerede gennem nedskrivningen får dannet sig et overblik over materialet og hvilke gennemgående temaer der fremkommer. Processen af transskriptionerne blev udført samtidig efter alle interviewene var endt. De 27

28 blev alle udført af undersøgerne selv, for at sikre en høj validitet. Selve transskriptionen blev bearbejdet over et forløb af tre dage. Det blev vurderet, at for at opnå det bedste resultatet og undgå tab af vigtig data, blev alt nedskrevet så ordret, som det var muligt, samt uden fortolkning (38). Der vil i analyseafsnittet blive refereret til citater fra interviewpersonerne, som vil blive brugt til at underbygge analysen. For at tilstræbe, at det bliver en ordret skriftliggørelse af en samtale, blev tekststykket, under analysen, redigeret efter slightly modified verbatim mode (38) for at opnå den bedst mulige forståelse Systematisk tekstkondensering og fænomenologisk analyse I det følgende afsnit beskrives, hvorledes data er analyseret. Der arbejdes ud fra Malteruds modificerede systematiske tekstkondensering, som er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse. Giorgi beskriver, at man med den fænomenologiske analyse får indblik i informanternes erfaringer samt livsverden indenfor et bestemt felt (38). Dette blev fundet yderst relevant i forhold til dette projekt, da ønsket var at der skulle ske en formidling af deltagernes oplevelser og erfaringer og ikke en fortolkning. Analysen gennemføres i 4 trin: Helhedsindtryk, Meningsbærende enheder, Kondensering og Sammenfatning som udgør hovedstrukturen af analysemetoden systematisk tekstkondensering (38) Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildrede til temaer For at opnå et helhedsbillede af alle transskriptionerne, blev interviewene gennemlæst hver for sig, op til flere gange, for at fremdrage de gennemgående temaer. Dernæst mødtes undersøgerne og fandt sammen de gennemgående temaer. Forudsætningen for at være åben for de indtryk, som materialet kan formidle, blev forforståelsen og den teoretiske referenceramme tilsidesat. Databearbejdningen blev udført ved, at temaerne var relevante i forhold til at kunne belyse problemstillingen. Der blev i alt fremfundet 9 temaer, som blev videreført til næste analysetrin Trin 2: Meningsbærende enheder - Fra temaer til koder For at organisere den del af materialet, som skulle studeres nærmere, blev en systematisk gennemgang af materialet udført, for at identificere meningsbærende enheder. Det blev vurderet, hvilke meningsbærende enheder der var relevante i forhold til at 28

29 belyse problemstillingen, og som kunne kodes under temaerne. Dette blev systematiseret i et kodningsskema for hver deltager. Der blev nedskrevet 23 koder som hver blev kategoriseret under en af de 9 temaer. Her blev linjenumrene på de meningsbærende enheder, som underbyggede koderne, indsat i kodningsskemaet. Eksempel på kodningsskemaet ses i tabel 2. Tabel 2: Eksempel på kodningsskema 29

30 3.6.7 Trin 3: Kondensering - fra kode til mening I tredje trin blev materialet fra trin to, som blev indsamlet fra de fire interview, kondenserede. Kondenseringsprocessen startede ved, at de meningsbærende enheder blev sammenfattet. Efter gennemlæsning af materialet, blev alt overflødigt tekst frasorteret såvel som lignede koder fra kodningsskemaet. Her blev den nuværende tekst dekontekstualiseret. Endnu en gennemgang af det nye anvendte materiale resulterede i kunstige citater. De kunstige citater blev et arbejdsnotat, som skulle bruges til resultat præsentationen i næste trin. Kodningsskemaet blev revideret fra de 23 meningsbærende enheder fra trin to, til 11 nyfundne koder, som nærmede sig en besvarelse af problemformuleringen Trin 4: sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber I analysens fjerde trin var formålet, at tekststykkerne igen skulle sammensættes, dette kaldes en rekontekstualisering. De kondenserede koder i trin tre blev derfor sammensat til en indholdsbeskrivelse, der fra interviewene, indeholdt essentielt materiale. På trods af sammenlægningen blev det forsøgt, at være tro mod deltagernes udsagn. For at opnå samhørighed af materialet, blev indholdsbeskrivelserne sammenlignet med den oprindelige tekst. Ved udarbejdelsen blev det fundet, at det materiale der ikke kunne repræsenteres tilstrækkeligt, blev frasorteret. I analyseafsnittet blev der i alt medtaget tre indholdsbeskrivelser, der kunne give en besvarelse af problemformuleringen. I figur 3 ses en tabel over analysens fire trin. 30

31 Figur 3: Figur over trin i analysen 31

32 4. Analyse I dette afsnit vil de indholdsbeskrivelser, der kommer frem ved den systematiske analyse af interviewene blive gennemgået. Disse indholdsbeskrivelser belyser problemstillingen og underbygges af deltagernes egne citater og udsagn. Fysioterapeuternes oplevelser og erfaringer med fysisk aktivitet hos børn med ADHD samt tiltaget bevægelse i folkeskolen Deltagernes syn på læringsmiljøet i skolerne og inklusion af børn med ADHD Deltagernes vurdering af fysioterapeuters medvirke i en alm. folkeskole 4.1 Fysioterapeuternes oplevelser og erfaringer med fysisk aktivitet hos børn med ADHD samt tiltaget bevægelse i folkeskolen Alle fysioterapeuterne er opmærksomme på, at der i dag er flere og flere børn der får stillet diagnosen ADHD. Dette antages delvis at være en følge af, at samfundets mulighed for at hjælpe disse børn er bygget således op, at det kræver en objektiv diagnose fra en fagperson som dokumentation, for at få den retmæssige hjælp. En af deltagerne vurderer, at en diagnose vil kunne afhjælpe omgivelserne for barnet, da barnet kan betragtes som umuligt. Dette indebærer at det kan blive en stigmatiserende faktor for børnene at kategoriseret således, da hun mener, at børnene er opmærksomme på at de agere anderledes end andre børn. Specielt under fysiske aktiviteter oplever deltagerne at børnene kan føle sig anderledes, hvilket har betydning for deres motivation for deltagelse af de aktiviteter der foregår i og udenfor undervisningen. Der er bred enighed om, at fysisk aktivitet er nødvendigt for børn og specielt for børn med ADHD. En af deltagerne oplever, at når børn med ADHD har dyrket fysisk aktivitet kan de efterfølgende deltage øvrigt i undervisningen. En anden fysioterapeut oplever dog, at der ikke er en overordnet sammenhæng mellem fysisk aktivitet og det, at børnene så efterfølgende sidder mere stille på stolen i undervisningen. Fysisk aktivitet hvor børnene får lov til at bruge kroppen i en kombination med deres læring, vil være fremmende for, at også disse børn kan opfylde folkeskolens mål med undervisningen. Altså jeg ved ikke, om man kan se, at der sker en forskel, men jeg synes, at børnene har et 32