Årsrapport Årsrapport

Transkript

1 Årsrapport 2010

2 Indhold side 2-6 Ledelsesberetning side 7 Ledelsespåtegning og revisionspåtegning side 7 Nøgletal side 8 Resultatopgørelse side 9 Balance side Noter side 13 Anvendt regnskabspraksis side 14 Miljøforhold side 15 Resultatbudget Selskabsoplysninger: CVR-nr Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Nørrekobbel Sønderborg Tlf post@sonderborg-fjernvarme.dk Revision: DELOITTE Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. er et privat, forbrugerejet andelsselskab med det formål at etablere energiproduktionsanlæg samt at distribuere energi til opvarmning og varmt brugsvand. I 2010 blev fremstillet i alt TJ varme. Heraf blev 73 % fremstillet på Sønderborg Kraftvarmeværk, og 27 % blev fremstillet med naturgas eller olie på Sønderborg Fjernvarmes 5 kedelcentraler og transportable centraler samt Solparkens solfangere i Vollerup. 65 % af varmen fra kraftvarmeværket blev fremstillet ved affaldsforbrænding. Regnskab 2010 Vi havde budgetteret med et underskud på 12,1 mio. kr. før henlæggelse, og 12 mio. kr. i henlæggelser. Dette underskud blev i budgettet neutraliseret af en overførsel fra 2009 på 24,2 mio. kr. Dermed blev det budgetterede nettoresultat et overskud på kr. Selvom vi i 2010 har haft en stigning i produktionsomkostningerne på 19 mio. kr., i forhold til budgettet, blev årets nettoresultat kun et underskud på 1,3 mio. kr., som bestyrelsen foreslår overført til næste år. Hovedårsagen til, at underskuddet blev begrænset, er store besparelser på flere driftskonti. Vi har også haft et væsentlig større varmesalg i de kolde vintermåneder, men det opvejer ikke den tilsvarende varmeproduktionspris, fordi omkostningerne ved at fremstille de sidste GJ varme - det vil sige marginalprisen - er højere end den variable varmepris, som forbrugerne betaler. Foto fra venstre: Direktør Steffen B.Moe, Ole Stenderup, Kirsten Bitsch, Gerhard Christensen, Jens Erik Nielsen, H.C.Mortensen, bestyrelsesformand Frede Thuesen og Herman Boysen. Budget 2011 Til og med 2010 gik varmeåret fra den 1. juni til den 31. maj. Dette, selvom regnskabsåret er lig med kalenderåret. I årets budget indgik dermed de nye varmepriser, der var gældende fra den 1. juni i budgetåret til og med den 31. maj i det efterfølgende år. Energitilsynet, som er vores tilsynsmyndighed, har presset på for, at varmeåret skal følge regnskabsåret. 2

3 Det betyder, at varmepriserne skal være gældende fra den 1. januar og om nødvendigt kan fjernvarmeprisen yderligere tilpasses pr. den 1. april Ved generalforsamlingen i marts 2010 kunne vi oplyse, at varmepriserne ville være uændret i det kommende varmeår fra den 1. juni 2010 til den 31. maj Det har vi nu måttet ændre på, således at varme priserne kun var gældende til den 1. januar Herefter træder de nye varmepriser i kraft og er gældende til den 1. januar Den faste betaling er uændret på 20 kr./m 2 opvarmet boligareal (25 kr./m 2 inkl. moms). Den variable varmepris stiger fra 75 kr./gj (93,75 kr. inkl. moms) til 80 kr./ GJ, (100,00 kr. inkl. moms) fordi vi kan forvente øgede driftsomkostninger, hovedsageligt på kraftvarmeværket. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Sønderborg Kraftvarmeværk I/S ejes i forening af Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune. Kontrakten mellem de to parter trådte i kraft den 1. januar 2010, og kraftvarmeværkets driftsomkostninger fordeles således: - Sønderborg Fjernvarme betaler alle nettoomkostninger for drift af gasturbine og dampturbine. Sønderborg Fjernvarme betaler 70 % af driften af affaldsanlægget. Sønderborg Kommune betaler 30% af driften af affaldsanlægget. - Samlet set betyder det, at Sønderborg Fjernvarme betaler 75 % af kraftvarmeværkets totale nettoudgifter, og Sønderborg Kommune betaler 25 %. Produktion og økonomi på kraftvarmeværket Både gasturbinen og dampturbinen har i 2010 gennemgået planlagte hovedreparationer til en samlet pris på ca. 18 mio. kr. Specielt for dampturbinens vedkommende viste det sig, at den var mere slidt end forudset, og adskillige dele måtte udskiftes og repareres hos Siemens i Tyskland. Det kostede ca. 15 mio. kr. Dampturbinens levetid forlænges væsentligt og beløbet afskrives derfor over 9 år. Som nævnt i indledningen blev 73 % af fjernvarmen fremstillet på kraftvarmeværket i Det svarer til 887 Terra joule (TJ). Af disse 887 TJ er 65 % fremstillet ved affaldsforbrænding, og 35 % på gasturbinen. Der er forbrændt tons affald, hovedsageligt fra Sønderborg- og Åbenrå Kommune, og der er fremstillet 132 mio. kilowatt-timer el på kraftvarmeværkets gasturbine og dampturbine. Kraftvarmeværkets samlede driftsomkostninger, inkl. afskrivninger, men uden modregning af elindtægter og andre indtægter, var i 2010 på 215 mio. kr. El-indtægter og andre indtægter var på 69 mio. kr., og dermed var nettoudgifterne, der skal dækkes af Fjernvarmen og kommunen, på 146 mio. kr. Til sammenligning var nettoomkostningerne i 2009 på 84 mio. kr. Af de 146 mio. kr. skal Fjernvarmen betale 110 mio. kr., og affaldssiden, Sønderborg kommune, skal betale 36 mio. kr. I Fjernvarmens regnskab fremgår en pris på 113 mio. kr. Det skyldes, at vi har købt gas til egne spidslastkedler for 20 mio. kr. og herefter modregner tidligere års afskrivninger af investeringen i kraftvarmeværket. Når el-prisen er lav, er det ikke rentabelt at fremstille el på gasturbinen, fordi udgifterne til gas til el-fremstilling bliver højere end indtjeningen på salg af el. Men da vi skal bruge varmen, betyder det, at varmeproduktionen i disse perioder flyttes fra kraftvarmeværkets gasturbine over på kedelcentralerne forskellige steder i byen, hvilket i betydelig grad har været tilfældet i Fjernvarmen og kraftvarmeværket arbejder snævert sammen i det daglige, og Sønderborg Fjernvarme vil hermed sig tak til de ansatte på Sønderborg Kraftvarmeværk med dir. Anders Grum Kjærgaard i spidsen for et konstruktivt samarbejde. Geotermi I begyndelsen af 2007 etablerede Sønderborg Fjernvarme og DONG Energy samarbejdet Sønderborg Geotermi. Hver part skulle dække 50 % af investeringen i projektet, og samarbejdsaftalen var bindende i hele geotermianlæggets levetid. I foråret 2010 besluttede DONG Energy at trække sig ud af geotermibranchen i Danmark. Årsagen var, at geotermi kun udgjorde en meget lille del af DONG Energy s forretningsområde. 3

4 Derfor gik Fjernvarmen og DONG Energy i forhandlinger om at ophæve den bindende samarbejdsaftale, og der blev indgået aftale om, at Sønderborg Fjernvarme kunne overtage hele geotermiprojektet fra den 1. juni Betingelsen var, at Sønderborg Fjernvarme skulle godtgøre de investeringer, som DONG Energy havde foretaget. Hvorfor indgik Sønderborg Fjernvarme så denne aftale? For det første var boringerne på dette tidspunkt afsluttet, og prøvepumpningerne viste, at der var god forekomst af geotermisk varme i undergrunden. Dermed var risikoen for tab ikke længere til stede - et tab som DONG Energy i givet fald skulle dække halvdelen af. For det andet skulle Fjernvarmen forrente DONG Energy s 50 % investering i projektet med en realrente på 8 % i 25 år. Det er en høj forrentning, men det var DONG Energy s betaling for at afdække halvdelen af risikoen. Hvis Sønderborg Fjernvarme blev eneejer af hele geotermiprojektet, kunne vi finansiere det til en fast rente på 3,5 %, svarende til en realrente på 1,4 % i stedet for en realrente på 8 %. Derved sparer forbrugerne ca. 4 mio. kr. hvert år i de næste 25 år. Derfor besluttede vi at overtage hele projektet og selv stå for hele finansieringen. I 2010 var projektarbejdet og forundersøgelserne afsluttet, og der blev udført 2 boringer i Spang. Vi borede til ca. 2 km dybde, hvor geologerne havde vurderet, at her var de bedste forekomster af varmt vand med en temperatur på ca grader. Men det var desværre ikke tilfældet. Der var stort set intet varmt vand i denne dybde. Der var dog konstateret rigeligt med varmt vand i ca. 1,2 km dybde. Her er temperaturen ca. 48 grader. Resultatet blev, at vi kommer til at indvinde geotermisk varme fra en dybde på ca. 1,2 km. Vi forventer at kunne indvinde ca. 10 MW geotermisk energi, hvilket stort set svarer til udgangspunktet, da vi vedtog at udføre projektet. Det varme geotermiske vand fra den ene boring overføres i en varmeveksler til fjernvarmevandet, og det afkølede vand ledes herefter tilbage i undergrunden i den anden boring. I 2011 sker følgende: Der bygges en pumpestation på pladsen i Spang, og der etableres en 4 km lang transmissionsledning ind til en ny bygning, der opføres ved siden af kraftvarmeværket. I den nye bygning placeres store varmepumper, der hæver temperaturen på vandet til ca. 80 grader, inden det sendes ud til forbrugerne. Vi forventer at kunne dække ca. 1/3 af byens varmebehov med geotermisk opvarmet vand, når vi fra januar 2012 påbegynder produktionen. Det senest reviderede anlægsbudget i 2010-priser er på 410 mio. kr. for geotermianlægget, transmissionsledning, overfladeanlæg med varmepumper samt en ny flisfyret kedelcentral. Heraf har vi allerede afholdt 142 mio. kr. til de geotermiske brønde. Vi har tidligere henlagt i alt 16,7 mio. kr. til geotermianlægget og 20,2 mio. kr. til den flisfyrede kedelcentral. Solvarme Solparken er navnet på Fjernvarmens solvarmeanlæg i Vollerup. Her har vi en varmecentral, hvor varmen fremstilles dels af m 2 solfangere og dels på kedler, der fyrer med CO2 neutralt bio-olie. I 2010 har solfangerne fremstillet GJ varme, hvilket svarer til ca. 120 almindelige boligers totale varmebehov, inkl. varmt vand. Vi har yderligere installeret 60 m 2 solceller, der fremstiller elektricitet af solenergi. I 2010 har solcellerne fremstillet kw el, der bruges til at trække pumperne til solfangerne. Lavenergiboliger Nye boliger med et lavt energiforbrug, hænger godt sammen med fjernvarme. Vi hører løbende en diskussion om hvorvidt denne påstand er rigtig, men erfaringen er, at ejerne af de allerfleste nye boliger foretrækker fjernvarme. Vi ved fra adskillige undersøgelser, at det er en samfundsøkonomisk fordel, at lavenergiboliger opvarmes med fjernvarme i stedet for med eksempelvis jordvarme. Men hvorledes er privatøkonomien for ejeren af en lavenergibolig? Jo, vi har dokumenteret adskillige gange, at boligejeres udgifter totalt set er lavere ved fjernvarme end ved eksempelvis jordvarme. Om boligejere ønsker den ene eller den anden form for opvarmning er heldigvis et frit valg, men hvis man vælger fjernvarme, skal man kun investere én gang i et varmeanlæg, og alle driftsomkostninger er indeholdt 4

5 i fjernvarmeprisen. Yderligere er komforten og forsyningssikkerheden høj, hver dag. Vi arbejder fortsat på at effektivisere fjernvarmeløsninger til lavenergiområder og forventer, at forsyningen i de fleste tilfælde kan blive rentabel, således at vi også i fremtiden kan forsyne flest mulige med miljøvenlig fjernvarme til en konkurrencedygtig forbrugerpris. Flere og flere får fjernvarme Også i 2010 har Fjernvarmen udbygget ledningsnettet væsentligt. Vi kan nævne: - Dybbøl Bygade, Palmose, Hørtoftvej, Istedvej, Bustrupvej, Sønderballe, Nørreballe, Østerballe, Femvej, Mælkevejen, Vissingsgade, Dybbølgade, Kærvej, Elholm, Ellegårdvej, Damgade, Blåmose, Sdr. Landevej, Østerbakken m.fl. Af større tilslutninger og projekter kan nævnes: - Müller Gas Equipment i Vollerup, B&C Textiler på Elholm og Sønderborg Forsyning på Ellegårdvej. - Gennemgribende ombygninger af fjernvarmesystemet i SAB s 324 etageboliger i afd. 24. Det centrale, étstrengede fjernvarmesystem er ændret til direkte fjernvarmeforsyning til hver lejlighed. Et godt projekt, der har givet en væsentlig bedre afkøling og dermed store energibe sparelser. Vi har i løbet af 2010 tilsluttet 179 nye forbrugere, som vi hermed byder velkommen. Fleksibel tilslutningsordning for boliger For de private, som er interesseret i at få fjernvarme, har vi tidligere besluttet, at tilslutningsbidraget, evt. sammen med varmtvandsunit, nye radiatorventiler, fjernelse af de gamle installationer, indreguleringer, vvs-arbejdet m.v. kan betales løbende over ca. 10 år som en del af den faste betaling. Mange har allerede benyttet sig af dette tilbud. Tilslutningsbidraget kan naturligvis også betales som hidtil på én gang, når fjernvarme lægges ind i boligen, men kommende fjernvarmeforbrugere har nu et valg. Spørg på Fjernvarmens kontor om, hvorledes økonomien er for dig - evt. når du skal skifte dit gasfyr og har mulighed for at gå over til fjernvarme. Intet tilslutningsbidrag for lagerhaller Fjernvarmen har tidligere besluttet, at virksomheders lagerarealer er fritaget for at betale tilslutningsbidrag. Samtidigt er der loft over, hvor stor en del de faste bidrag må udgøre af virksomhedens totale varmepris. Det har betydet, at flere virksomheder ser fordelen ved at anvende fjernvarme i stedet for naturgas, hvilket bidrager til at styrke fjernvarmen som helhed. Energibesparelser I 2006 besluttede Folketinget, at energiselskaberne skal få forbrugerne til at spare på energien. Det har nu udviklet sig til, at Sønderborg Fjernvarme i 2010 skulle spare ca. 2 % af den normale varmeproduktion. Besparelserne sker blandt andet ved, at fjernvarmen gør en indsats for, at forbrugerne investerer i energibesparelser i boligen. Hvis det ikke lykkes at opnå disse 2% energibesparelse, skal Fjernvarmen købe de manglende energibesparelser hos energiselskaber, der er i besiddelse af flere energibesparelser, end de selv har brug for. Sønderborg Fjernvarme har i 2010 kunnet finde energibesparelser for ca. halvdelen af den kvote, som vi skal opfylde. Derfor har vi skullet købe for ca. 0,8 mio. kr. energibesparelser hos energiselskaber og virksomheder, der har haft nogle i overskud. Vi vil appellere til, at I kontakter os, før I går i gang med energibesparelser, og vi hjælper så med de økonomiske vurderinger. Når energibesparelsen herefter udføres, får Fjernvarmen et vist antal energisparepoint, og forbrugerne sparer dermed penge til køb af manglende energibesparelser. Læs mere om dette på vores hjemmeside. Centraler Ingen af vores 5 kedelcentraler, Sundquistsgade, Kløver marken, Nørrekobbel, Dybbøl / Frydendal og Vollerup er ændret i årets løb, og den samlede kapacitet er uændret 105 MW. Vi anvender også midlertidige små varmecentraler i forbindelse med visse nybygninger af boliger og erhverv. Disse midlertidige centraler placeres i nærheden af nybyggeriet og fjernes igen, når fjernvarmeledninger er udlagt i disse områder. 5

6 Som nævnt på seneste års generalforsamlinger, skal der bygges en ny varmecentral på Vestermark ved siden af kraftvarmeværket. På samme grund vil det geotermiske overfladeanlæg med varmepumper blive placeret. Byrådet har i januar 2010 godkendt, at vi bygger en kedelcentral på Vestermark, der fyrer med biomasse som træflis. Byggeriet er projekteret i 2010 og påbegyndes i løbet af Det seneste reviderede anlægsbudget er på 75 mio. kr. i 2010-priser priser. Heraf har vi, som beskrevet under afsnittet om Geotermi, tidligere henlagt 29,2 mio. kr. Yderligere skal der foretages indvendige tilpasninger af central Nord ved Nørrekobbel. Indkaldelse til generalforsamling Tidligere husstandsomdelte vi årsrapporten og indkald else til generalforsamling i papirudgave. Fra og med 2011 annonceres indkaldelse til generalforsamling i aviser, og årsrapporten kan ses på vores hjemmeside fra slutningen af marts måned. De der ønsker at få årsrapporten tilsendt i papirudgave, er velkommen til at rekvirere den hos Sønderborg Fjernvarme - eller evt. selv kigge forbi og tage en med hjem. Der ligger også eksemplarer af årsrapporten ved indgangen til generalforsamlingen. Varmeregnskab Fra og med i 2011 udsendes de enkelte boligers varmeregnskab med Nets (det tidligere PBS). Forbrugerne vil i fremtiden modtage varmeregnskabet i slutning af februar, og evt. tilbagebetalinger sker i slutningen af marts. På varmeregnskabet står jeres boligs specifikke Pinkode, som skal anvendes, når man klikker ind på Fjernvarmens hjemmeside, hvor blandt andet forbruget kan indtastes. I løbet af 2011 bliver hjemmesiden opdateret med de enkelte boligers aktuelle forbrugsoplysninger, varmeregnskab og styringstabel. A contobetalinger i 2011 bliver i februar, april, juni, august og november. A contobetalinger for 2012 og fremefter bliver i januar, marts, maj, august og november. Det kommende år Der forestår mange og store projekter i Der skal bygges en pumpe- og vekslerstation på geotermipladsen i Spang. Der skal etableres en ca. 4 km lang transmissionsledning fra geotermipladsen i Spang til det kommende varmepumpeanlæg ved kraftvarmeværket. Der skal etableres en bygning ved kraftvarmeværket, som både skal indeholde varmepumper og den nye flisfyrede kedelcentral, der blandt andet skal fremstille drivenergi i form af damp til varmepumperne. Fjernvarmeforsyningen til- og i Høruphav og Kirke Hørup påbegyndes i Kommunen vedtog i 2009 Varmeplan Sønderborg Kommune, en plan der drejer sig om, hvorledes varmeforsyningen i hele storkommunen skal udvikle sig. En spændende og visionær plan, der også passer ind i Projekt Zeros Masterplan om at reducere udledningen af CO2. Hovedelementet i varmeplanen er, at der på sigt etableres en stor fjernvarmeledning fra Sønderborg til Nordborg. Det vil sige, at Sønderborg Fjernvarme, Augustenborg Fjernvarme, Danfoss, Nordborg Fjernvarme og Boligselskabet Danbo i Nordborg - sammen med flest mulig bebyggelser, der endnu ikke har fjernvarme på strækningen mellem Sønderborg og Nordborg, kan forsynes fra dette fælles fjernvarmesystem. Fjernvarmeforsyning mellem Sønderborg og Nordborg skal dog først etableres, når det tilstrækkelige varmegrundlag er tilstede - eksempelvis ved, at der etableres fjernvarme i Guderup, Svenstrup m.v., som i en periode forsynes fra midlertidige fjernvarmecentraler. Hovedsigtet er, at fjernvarme skal udbredes til flest mulige til gavn for helheden. Sønderborg Fjernvarme er, sammen med adskillige andre aktører, gået konstruktivt ind i arbejdet for at underøge, om projektet kan realiseres og hvorledes. Nyt logo Vi har i en årrække anvendt den røde Yo-Yo og de 2 pile som logo, men nu er det tid til et nyt logo. Vi vil i de kommende år anvende det stilistiske logo, der ses på forsiden af denne årsrapport. Logoet symboliserer fjernvarmens fremløb, varmt vand, den røde linje - og returløbet, det afkølede vand, den blå linje samt grøn energi og solvarme. Logoet kan kombineres i mange varianter og vil blive anvendt på papir, plancher, skilte og hjemmesiden. 6

7 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2010 for Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende Sønderborg, den 7. marts 2011 billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat et. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Frede Thuesen Formand, privatforb. Jens Erik Nielsen Næstformand, boligforening H. C. Mortensen Bestyrelsesmedl., privatforb. Gerhard Christensen Bestyrelsesmedl., boligforening Kirsten Bitsch Bestyrelsesmedl., boligforening Ole Stenderup Bestyrelsesmedl., privatforb. Herman Boysen Bestyrelsesmedl., privatforb. Steffen B. Moe Direktør Revisionspåtegning Den uafhængige revisors påtegning. Til andelshaverne i Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Vi har revideret årsregnskabet for Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. for regnskabsåret 1. januar december 2010 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen (side 2-13). Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven. De i regnskabet anførte budgettal er ikke revideret, hvorfor vi ikke udtrykker nogen sikkerhed herom. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Sønderborg, den 7. marts 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte Ole Skovgaard-Simonsen statsautoriseret revisor Lone M. Hansen statsautoriseret revisor Nøgletal Tilsluttede målere Tilsluttede m 2 bolig og erhverv (1.000) Effektbidrag: kr/m 2 bolig/erhverv / Solgt til sygehuset (1.000 GJ) Solgt til andelshavere (1.000 GJ) Energiforbrug i (1.000 GJ) Pris pr. GJ (kr.) /70 70/75 75 Variable bidrag (1.000 kr.) Årets resultat (1.000 kr.)... (12.858) (17.727) (9.193) (25.580) Egenkapital ekskl. henlæggelser (1.000 kr.) Henlæggelser (1.000 kr.) Langfristet gæld (1.000 kr.) Graddage (iflg. Teknologisk Institut)

8 Resultatopgørelse for tiden 1. januar december 2010 Note (1.000 kr.) Resultat Budget Resultat 2010 (ikke revideret) Nettoomsætning Produktionsomkostninger... (96.817) (79.640) (57.195) Bruttoresultat Distributionsomkostninger... (37.809) (35.200) (30.612) 4 Administrationsomkostninger og energibesparelser... (6.120) (8.000) (6.476) Driftsresultat... (16.348) (14.140) Finansielle poster Resultat før henlæggelser og beregnet skat... (13.580) (12.140) Henlæggelser... (12.000) (12.000) 0 Beregnet skat Årets resultat... (25.580) (24.140) Overførsel fra sidste år Til disposition herefter... (1.313) Som af bestyrelsen foreslås overført til næste år. 8

9 Balance pr. 31. december 2010 Pr Pr Note (1.000 kr.) Aktiver 7 Materielle anlægsaktiver Geotermi under opførelse Flisanlæg under opførelse Finansielle anlægsaktiver... Aktier Obligationer Anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg Mellemværende med forbrugere (årets resultat) Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Varebeholdninger Beholdning af brændselsolie Beholdning af materialer Likvide beholdninger... Bankindestående Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver 8 Egenkapital Langfristet gældsforpligtelse Lån Kommunekredit Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Kortfristede gældsforpligtelser Leverandørgæld Forudbetaling fra forbrugere Mellemværende med forbrugere (årets resultat) Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Gældsforpligtelse Passiver i alt Personaleomkostninger 11 Kautions og eventualforpligtelser 9

10 Noter til årsrapporten Note 1 Note 2 Note 3 Note 4 Budget (ikke revideret) (1.000 kr.) Nettoomsætning Abonnementsbidrag Effektbidrag Varmesalg til forbrugere Varmesalg sygehuset Produktionsomkostninger Varmekøb... ( ) (90.000) (64.607) El... (211) (150) (125) Vedligeholdelse... (2.591) (2.100) (2.322) Leje af lokaler... (55) (100) (55) Udlejning af lokaler og skorstene Autodrift... (124) (150) (124) Lokaleomkostninger... (208) (350) (318) Personaleomkostninger... (2.330) (2.240) (2.364) Gevinst ved salg af driftsmidler Afskrivninger... (3.301) (3.250) (3.176) ( ) (97.640) (72.331) Gadeledningstab overført til distributionsomkostning (96.817) (79.640) (57.195) Distributionsomkostninger Overført gadeledningstab... (24.329) (18.000) (15.136) Vedligeholdelse af gadeledninger... (922) (2.000) (2.212) Vedligeholdelse af husmålere... (1.226) (5.000) (5.390) El og vand... (1.983) (1.300) (1.409) Kemikalier og analyser... (139) (100) (152) Autodrift og entreprenørmaskiner... (416) (400) (339) Lokaleomkostninger... (597) (400) (414) Personaleomkostninger... (3.079) (3.000) (2.466) Afskrivninger... (5.135) (5.000) (3.159) Gevinst ved salg af driftsmidler (37.809) (35.200) (30.612) Administrationsomkostninger og energibesparelser... Revision... (118) (117) Regnskabs- og rådgivningsmæssig assistance... (193) (229) It omkostninger... (385) (356) Juridisk rådgivning... (34) (232) Telefon... (32) (36) Porto og fragt... (94) (90) Kontorartikler og småanskaffelser... (65) (52) Rådgivning om energibesparelser... (111) (394) Mødeomkostninger m.v... (27) (91) Kontingenter... (243) (284) Generalforsamling, forbrugerinformation mv... (492) (418) Tab på debitorer... (69) (48) Lokaleomkostninger... (279) (231) Personaleomkostninger... (3.915) (3.846) Afskrivninger... (63) (52) (6.120) (8.000) (6.476) 10

11 Note 5 Note 6 Budget (ikke revideret) (1.000 kr.) Finansielle poster Renter af bankindestående Renter af obligationer Urealiseret kursgevinst på obligationer Realiseret kursgevinst på obligationer Renter og gebyrer vedr. debitorer Gebyr formuepleje og finansiering... (334) (66) Renteudgift lån... (369) 0 Urealiseret kurstab på obligationer... (292) 0 Realiseret kurstab på obligationer... 0 (338) (995) (404) Henlæggelser Hørup, Høruphav og Kirke Hørup etape II... (9.000) Transmissionsledning Spang-Vestermark... (3.000) 0 (12.000) (12.000) 0 Note 7 Materielle anlægsaktiver Grunde og Gade- Maskiner Driftsmidler 2009 bygninger ledninger og kedler Samlet kostpris Tilgang i årets løb Afgang i årets løb (23) (204) (213) Samlet kostpris Samlede af- og nedskrivninger (20.612) (40.438) (6.272) (22.838) (85.116) Årets af- og nedskrivninger... (2.317) (4.233) (877) (1.542) (6.917) Tilbageførsel af afskrivninger ved afgang Samlede af- og nedskrivninger (22.929) (44.671) (7.126) (24.205) (91.820) Bogført værdi Offentlig vurdering Ombygning lejede lokaler Samlet kostpris Tilang i årets løb... 0 Samlet kostpris Samlede af- og nedskrivninger (1.660) Årets af- og nedskrivninger... (74) Samlede af- og nedskrivninger (1.734) Bogført værdi Note 8 Investeringsplan og egenkapital Anlægssum Idriftsættelsesår Henlæggelser Henlæggelser Investeringsplan til og med Geotermianlæg Solvarme etape III Central Vestermark (7.500) Transmissionsledning Spang-Vestermark Elholm, Ellegårdsvej Hørup, Høruphav, Kirke Hørup etape I Hørup, Høruphav, Kirke Hørup etape II Nytilslutninger (7.500) Egenkapital Egenkapital Henlæggelser central, og geotermi Egenkapital

12 Note 9 (1.000 kr.) Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Grund, bygninger og tekniske anlæg Tilgang Anvendte henlæggelser... (63.994) (63.994) Akk.afskrivninger... ( ) ( ) Årets afskrivninger... (18.909) (18.429) Overtagne afskrivninger... ( ) ( ) Reduktion aktiver... (16.463) (16.463) Bogført værdi Likvide beholdninger og tilgodehavender m.v Aktiver ialt Nettoindskud Værdiregulering af swapaftale... (993) 0 Gæld... ( ) ( ) Nettoandel... (90.501) ( ) Selskabet har i årets løb aftaget varme fra Sønderborg Kraftvarmeværk på t.kr Hertil kommer gas brugt på centraler, men købt igennem Sønderborg Kraftvarmeværk I/S på t.kr Note 10 Personaleomkostninger Honorar til bestyrelse... (323) (276) Lønninger... (8.120) (7.530) Overført til gadeledninger Pensionsbidrag... (1.747) (1.669) Andre sociale bidrag... (45) (40) Kursus- og personaleomkostninger... (788) (701) Kørselsudgifter... (34) (33) (9.324) (8.676) og er fordelt således: Produktionsomkostninger... (2.330) (2.364) Distributionsomkostninger... (3.079) (2.466) Administrationsomkostninger... (3.915) (3.846) (9.324) (8.676) Gennemsnitligt antal medarbejdere Note 11. Kautions- og eventualforpligtelser Sønderborg Fjernvarme og ASA hæfter solidarisk for Sønderborg Kraftvarmeværks I/S s forpligtelser 12

13 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabs klasse A samt varmeforsyningsloven. Herudover er der tilvalgt bestemmelser fra regnskabsklasse C af hensyn til årsrapportens informationsværdi. Tilvalg omfatter reglerne omkring ledelsesberetning. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Resultatopgørelsen Indtægter Nettoomsætning ved salg til forbrugere indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang har fundet sted. Varmesalg til forbrugere er opgjort på baggrund af måling korrigeret for statistisk usikkerhed pr Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger omfatter direkte og indirekte omkostninger til produktionsapparatet, der afholdes for at opnå nettoomsætningen. I produktionsomkostninger indreges omkostninger til råvarer, energikøb, el, vedligeholdelse, afskrivninger, leje af lokaler og udlejning af lokaler samt løn til driftspersonale. Under produktionsomkostninger indgår endvidere omkostninger vedrørende varmekøb fra kraftvarme værket. Distributionsomkostninger Distributionsomkostninger omfatter alle omkostninger, som kan henføres til distributionsopgaven. Gadeledningstab betragtes som en distributionsomkostning og beregnes som en forholdsmæssig andel af de samlede produktionsomkostninger. Distributionsomkostninger omfatter reparation og vedligeholdelse af gadeledninger og brønde, samt ved ligeholdelse af målere og unitter, personaleudgifter og afskrivninger på ledningsnettet. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger samt realiserede og urealiserede kurs- gevinster og -tab vedrørende værdipapirer. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændringer af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat. Aktuelle skatteforpligtelser eller tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver. Henlæggelser Henlæggelser foretages efter afskrivningsbekendt gørelse nr. 175 af til Lov om Varmeforsyning. Dette medfører, at der kan henlægges til fremtidige investeringer med op til i alt 75% i op til 5 år før idriftsdriftsættelse af anlægget. Henlæggelserne udgiftsføres i resultatopgørelsen i henlæggelsesåret og modregnes i anlæggets afskrivningsgrundlag i driftssættelsesåret. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger måles til kostpris og for bygningers vedkommende med fradrag af akkumulede af- og nedskrivninger. Gadeledninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Tilslutningsbidrag modregnes i omkostninger for nyanlæg og nettoværdien afskrives. Maskiner, kedler, driftsmidler og ombygning af lejede lokaler på Central Nord måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Solvarmeanlæg år Grunde år Ombygniner og bygninger år Ombygning lejede lokaler år Maskiner og kedler... 9 år Gadeledninger år Driftsmidler... 5 år Aktier og obligationer Værdipapirer indregnet under anlægsaktiver omfatter børsnoterede obligationer og aktier, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Beholdningen af obligationer henstår til dækning af fjernvarmeselskabets andel af kraftvarmeværkets lån. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgræningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efter følgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Mellemværende med forbrugere Årets resultat (over- eller underdækning) skal i henhold til Lov om Varmeforsyning indregnes i taksterne for det kommende år. Årets over- eller underdækning er ind regnet som mellemværende under henholdsvis kortfristede gældsforpligtelser og omsætningsaktiver i balancen. Sønderborg Kraftvarmeværk Andelen af Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er medtaget på grundlag af kraftvarmeværkets årsrapport pr , dog korrigeret for Sønderborg Fjernvarmes regnskabspraksis. Aktiver og gæld i Sønderborg Kraftvarmeværk I/S indregnes i Sønderborg Fjernvarme med 88%. Sønderborg Fjernvarme og ASA hæfter solidarisk for Sønderborg Kraftvarmeværk I/S forpligtelser. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. 13

14 Miljøforhold for tiden 1. januar december Naturgasforbrug Millioner normalkubikmeter... 7,54 2,59 Emissioner i luften Ton CO Ton SO2 (svovl)... 0,0890 0,0310 Ton NOx (kvælstof)... 12,6 4,30 Til sammenligning er SO2 indholdet gange mindre og NOx indholdet 3 gange mindre end ved olieforbrænding Vandforbrug Ton Spædevand El-forbrug MWh... 1,85 1,4 Kemikalieforbrug Ton Hydro-X (til modvirkning af tæring i rør) Kraftvarmeværket Der er ikke redegjort for den del af fjernvarmen, som kommer fra forbrændning af ca ton affald og naturgasproduceret el og varme. Et kraftvarmeværk fremstiller elektricitet og varme samtidigt. Elektricitet fra Sønderborg Kraftvarmeværk erstatter elektricitet fra et kulfyret kraftværk.det reducerer udledning af kultveilte (drivhuseffekt) og svovlforbindelser (sur regn) væsentligt til gavn for miljøet. Teknisk set Cirkulationspumpe Pumpen, der er placeret I Kedelhuset ved Solparken, cirkulerer solfangervæsken rundt i solfangeranlægget. Pumpen kører med variabel hastighed via en frekvensomformer der reguleres efter solindfaldet, således at der opnås en konstant temperatur på væsken. Solindfaldet registreres på vejrstationen der er placeret på toppen af akumulerings- tanken. Høj solindfald = høj hastighed, ringe solindfald = lav hastighed. Fakta - Pumpe : Effekt 22 kw, cirkulerer max 150 m³/h solfangervæske i de 6000 m² solfangere - Pumpens energi behov dækkes af solparkens solcelleanlæg. - Solfangervæske: En glykol/vand opløsning 40/60 %, frostsikker til - 21 C (miljøvenlig propylenglykol) - Energien i solfangervæsken overføres til fjernvarmevandet via en varmeveksler 14

15 Resultatbudget for tiden 1. januar december 2011 (1.000 kr.) Indtægter... Abonnementsbidrag Effektbidrag Variable bidrag Varmesalg sygehuset Produktionsomkostninger Varmekøb... (96.780) El... (150) Vedligeholdelse... (1.480) Leje af lokaler... (100) Udlejning af lokaler og skorstene Autodrift... (150) Lokaleomkostninger... (345) Personaleomkostninger... (2.350) Afskrivninger... (2.940) ( ) Overført til gadeledningstab (81.880) Distributionsomkostninger Overført gadeledningstab... (21.765) Vedligeholdelse af gadeledninger... (200) Vedligeholdelse af husmålere... (1.035) Vand og el... (1.850) Kemikalier og analyser... (120) Autodrift og entreprenørmaskiner... (460) Lokaleomkostninger... (420) Personaleomkostninger... (3.170) Afskrivninger... (10.560) (39.580) Administrationsomkostninger og energibesparelser (6.300) ( ) Resultat før henlæggelser og finansielle poster... (4.955) Finansielle indtægter og -omkostninger netto... (1.225) Årets resultat... (6.180) Henlæggelser... 0 Tilbageførte henlæggelser Overført resultat fra sidste år... (1.313) Årets nettoresultat

16 grafisk arbejde