DANSK ØKONOMI FEBRUAR Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i Oktober kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DET ØKONOMISKE Formandskabet RÅD DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb STATENS København, februar 1974 TRYKNINGSKONTOR

4

5 TIL REGERINGEN. I redegørelsen "Dansk Økonomi, efteråret 1973", der blev afgivet i december, kunne den ændring af udsigterne for produktion og beskæftigelse, prisudvikling og betalingsbalance, som oliekrisen indebærer, kun gøres til genstand for foreløbige betragtninger. Der foreligger nu en vis afklaring af oliesituationen og dermed af de ydre vilkår for dansk økonomi: afsvækkelsen af den udenlandske konjunktur og en markant forringelse af bytteforholdet i udenrigshandelen. På denne baggrund blev der holdt nyt møde i Det økonomiske Råd den 5. d.m. Nærværende redegørelse indeholder side 5 ff- en uændret gengivelse af det diskussionsoplæg, der blev udarbejdet til mødet, og side 31 ff. et resume af drøftelserne på mødet. Professor J. Vibe-Pedersen har på grund af sygdom ikke kunnet deltage i udarbejdelsen af redegørelsen. København, den 8. februar 197^ Bent Rold Andersen Anders Ølgaard

6

7 FORMANDSKABETS OPLÆG TIL RÅDSMØDET den 5- februar 197^

8

9 7 Indledning 1. Baggrunden for, at man så hurtigt efter det sidste rådsmøde har ønsket at holde nyt møde i Det økonomiske Råd, er, at der nu foreligger en vis afklaring med hensyn til oliekrisens virkninger for dansk økonomi. Selv om der fortsat er tale om brist i tilførslerne - tilsyneladende også forholdsmæssigt sfcørre brist end i de fleste andre lande - synes olieforsyningssituationen at være undergået en sådan ændring, at den ikke længere truer med at gribe direkte ind i produktionen og beskæftigelsen. Problemstillingen i forbindelse med olieimporten er nu først og fremmest af udearigsøkonomisk karakter og dermed fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt mindre direkte. Alligevel vil beskæftigelsesvirkningerne blive vidtrækkende nok endda. "Omkastningen" i de udenrigsøkonomiske vilkår som følge af olieprisforhøjelserne er så betydelig, både for de vesteuropæiske lande som helhed og for Danmark i særdeleshed, at et tilbageslag i beskæftigelsen næppe vil kunne undgås under nogen omstændigheder, heller ikke selv om oliepriserne senere skulle komme til at give noget efter. For at gøre dette tilbageslag så begrænset som overhovedet muligt vil det være af afgørende betydning, at der kan føres en økonomisk politik, der i alle sine elementer - derunder i høj grad de indkomstpolitiske - er afstemt efter den foreliggende udenrigsøkonomiske situation.

10 Den internationale konjunktursituation efter olieprisforhøjeiserne 2. Det stærkt forhøjede olieprisniveau antages i almindelighed at føre til et omslag på OECD-landenes samlede betalingsbalance over for de olieeksporterende lande på omkring 50 milliarder dollars. Selv om det som nævnt er muligt, at olieprisniveauet ikke kan holde, vil der under alle omstændigheder blive tale om en meget stærk betalingsbalanceforringelse for de olieimporterende lande. Dette føjer et kraftigt depressivt element ind i konjunkturudviklingen i bl.a. Vesteuropa på et tidspunkt, hvor den tidligere rådende konjunkturopgang i forvejen var aftagende" 1 "^. Set ud fra et økonomisk velfærdssynspunkt ville det i denne situation være hensigtsmæssigt, om de vestlige lande i samarbejde søgte at opretholde den økonomiske vækst og høje beskæftigelsesgrad gennem en efterspørgselsstimulerende økonomisk politik. For landene under ét ville dette ikke i nævneværdig grad forøge betalingsbalanceunderskuddet. Et stort betalingsbalanceunderskud over for de olieeksporterende lande kan industrinationerne ikke undgå under 2) nogen omstændigheder Imidlertid er der i øjeblikket ikke mange tegn på, at der kan opnås international enighed om en sådan politik. I visse lande er der snarere en tendens til, at man søger at løse de af olieprisstigningerne forårsagede betalingsbalanceproblemer på måder, der skaber øgede vanskeligheder for andre lande^. I øvrigt spiller det en rolle for den tilbageholdenhed, man generelt kan konstatere i den økonomiske politik, at der hersker en betydelig usikkerhed om de valutariske konsekvenser af.olieprisforhøjelserne. De valutariske problemer forstærkes af, at de systemer, der internationalt er op- 1) Man kan som gjort af OECD også anskue dette på den måde, at der sker en kraftig indkomstomfordeling til fordel for oliestaterne, der for fleres vedkommende er lande med lav udgiftstilbøjelighed på grund af manglende muligheder for rent fysisk at absorbere den af olien flydende indkomststrøm. Indkomstomfordelingen mellem landene vil derfor totalt set resultere i et væsentligt efterspørgselsbortfald med ledsagende multiplikatorvirkninger for international økonomi. 2) Til gengæld kan man håbe på, at de olieeksporterende lande vil være villige til at yde langfristede lån til de olieimporterende lande. 3) Den franske og den japanske devaluering er de vigtigste eksempler, men også de bilaterale oliekontrakter, der er indgået eller forhandles med olielandene i den senere tid, rummer eksempler herpå.

11 bygget til udligning af betalingsuligevægte, i særlig grad tager sigte på uligevægte imellem de vestlige lande indbyrdes og kun i ringe grad på finansiering af et så omfattende underskuds/overskuds forhold som det, der nu foreligger mellem de olieimporterende og de olieeksporterende lande. På denne baggrund må man foreløbig regne med, at de depressive virk ninger der udgår fra olieprisforhøjelsen 1^ kommer til at slå igennem i den internationale konjunkturudvikling. Den heraf følgende afdæmpning må desuden antages at blive forstærket gennem større til bageholdenhed i de private investeringer og det private forbrug. Hertil kommer som nævnt, at den politik, som visse af de olieimporterende lande er slået ind på, skærper problematikken for andre lande. For de vesteuropæiske lande under ét skønner OECD, at væksten i bruttonationalproduktet i 197^ vil blive på omkring 2J pet, hvad der betegner et kraftigt tilbageslag, især naturligvis i forhold til 1973, men også i forhold til væksten i tidligere år. Erfaringsmæssigt vil en så lav vækstrate være ledsaget af stigende ledighed, uudnyttet produktionskapacitet og skærpet konkurrenceklima. Virkninger for dansk økonomi: indledende oversigt 3. Afsvækkelsen af den internationale højkonjunktur er kun en side af den forringelse, der er indtrådt i de udenrigsøkonomiske vilkår. Den medfører, at der nu må regnes med væsentligt forringede afsætningsvilkår for den danske industrieksport. En anden afgørende ændring i de udenrigsøkonomiske vilkår ligger i udviklingen i bytteforholdet i udenrigshandelen. Med et olieprisniveau, der - også som følge af dollarkursudviklingen - i øjeblikket svarer til 2J'gange niveauet før den første store 1) At olieprisforhøjelsen i sig selv har sådanne depressive virkninger kan også illustreres ved, at prisstigningen kan sammenlignes med en kraftig afgiftsforhøjelse.

12 10 forhøjelse i oktober 1973, og med prisstigninger for importen over et bredt felt i øvrigt 1 udsættes Danmark for en kraftig bytteforholdsforringelse, selv om der modstykkevist også vil blive tale om væsentlige eksportprisforhøjelser. Fastholdes oliepriserne på det nuværende niveau, må der som anført i Det økonomiske Sekretariats nyligt offentliggjorte oversigt imødeses en bytteforholdsforringelse på pet. En bytteforholdsforringelse af denne størrelse svarer nogenlunde til ét års normal produktivitets- og reallønsfremgang for dansk 2) økonomi som helhed. Sagens helt afgørende pointe er imidlertid, at den tilpasning der må finde sted, hvis mere langvarige beskæftigelsesproblemer skal undgås, må ske gennem en gradvis overførsel af ressourcer til betalingsbalanceerhvervene. Den eneste mulighed for at producere sig ud af byrden ved de forhøjede oliepriser ligger i en ekspansion af netop disse erhverv. Ved de nuværende priskonstellationer er de omstillingskrav, det hidtil har vist sig meget vanskeligt at løse med den fulde beskæftigelse i behold, stort set fordoblet i forhold til, hvad man hidtil har påregnet. Samtidig forstærkes problemerne ved at producere sig ud af krisen ikke blot af, at denne som nævnt har forringet det almindelige internationalt konjunkturklima og dermed afsætningsvilkårene for den danske produktion, men også i høj grad af, at ingen af de lande, Danmark konkurrencemæssigt har tættest inde på livet (England måske undtaget) synes at have udsigt til en så kraftig inflation, som det er tilfældet i Danmark, såfremt der ikke kan gennemføres en afbøjning af den indenlandske bestemte omkostnings- og prisudvikling. 1) Råvarepriserne kan senere på året blive undtagelsen fra den almindelige tendens i importprisudviklingen. 2) I 1973 var bruttofaktorindkomsten godt 160 milliarder krj en produktivitetsstigning på 3*3 pet. heraf svarer altså til godt 5 milliarder kr. Med en samlet eksport af varer og tjenester i 1973 på godt 50 milliarder kr, vil en bytteforholdsforringelse på godt 10 pet. formindske de dertil svarende importmuligheder med godt 5 milliarder kr.

13 11 Udgangspunkter for de efterfølgende forsøg på kvantificering 4. Omend der synes at foreligge rimelig afklaring med hensyn til de generelle udsigter for dansk økonomi efter de stød, udviklingen omkring olieimporten har udsat alle vestlige økonomier for, kan det med fuld ret hævdes, at det er overordentlig usikkert at give en talmæssig bedømmelse af den økonomiske udvikling i 197^* herunder en vurdering af de økonomiske virkninger af alternative økonomiske indgreb. Heroverfor står, at en sådan talmæssig bedømmelse og belysning synes at være den eneste mulighed for bl.a. at få en mere præcis fornemmelse af, hvorledes beskæftigelsesforholdene vil komme til at udvikle sig under alternative forudsætninger om den økonomiske politik. Eventuelt kan en kvantificering af de foretagne vurderinger også være medvirkende til at give en mere præcis fornemmelse af, hvor kraftige indgreb der er behov for, og hvilke indgreb, der er mest egnede til at påvirke den økonomiske udvikling i den ønskede retning. 5. Med de usikkerhedsmomenter, der gør sig gældende, kan det imidlertid være hensigtsmæssigt at basere analysen på relativt optimistiske forudsætninger om de ydre økonomiske vilkår. Rækkevidden af de problemer, dansk økonomi er stillet overfor, illustreres formentlig klarere, hvis de forudsætninger, der gøres om oliepriser og internationale konjunkturer, ikke kan kritiseres for at være for pessimistiske. Som grundlag for analysen er det antaget, at olipriserne som reaktion på den af prisstigningerne fremkaldte efterspørgselsreduktion kommer til at give så meget efter i årets løb, at den gennemsnitlige prisstigning for året som helhed reduceres til 100 pet. i forhold til ^ Sammenhængende hermed antages det, at væksten i Vesteuropa bliver noget større end i øjeblikket antaget af OECD. Der er regnet med en vækst på 3 pet. fra 1973 til 197*+ 1) En sådan antagelse forudsætter et prisfald for den olieimport, der sker gennem de normale kanaler, på pet. allerede i den nærmest kommende tid.

14 12 I det følgende bringes dog samtidig et alternativt skøn, baseret på mere pessimistiske forudsætninger, jvfr. punkt 8. Hvad angår de øvrige importvarer er der regnet med, at prisniveauet i gennemsnit vil ligge ca. 8 pet. over niveauet for For eksportpriserne er der ligeledes regnet med en stigning på 8 pet. Sammen med den gjorte forudsætning om oliepriserne indebærer dette en bytteforholds forringelse på ca. 9 pet. Ved sammenligning med de tidligere nævnte pet. skal endnu en gang mindes om, at der her ikke er tale om prognoser, men kun om beregningsmæssige forudsætninger for analysen af de problemer, dansk økonomi er stillet overfor. 6. Som endnu et udgangspunkt for analysen skal henvises til oversigten i tabel 1 over lønudviklingen i en række lande frem til efteråret Tallene er anført før og efter korrektion for valutakursændringer. Som vist har lønstigningerne i Danmark navnlig i 1973 været kraftigere end hos vore vigtigste handelspartnere. Som nævnt må det forventes, at tendensen bliver markant kraftigere i indeværende år. Ved udgangen af 19må omkostningsniveauet, målt ved lønudviklingen, med fastholdt kronekurspolitik og lønudviklingen overladt til sig selv forventes at ligge op mod 50 pet. over niveauet i begyndelsen af ^. Det er klart, at omkostningsstigninger af en sådan styrke gør det vanskeligere at opretholde ekspansionen i industrieksporten og ligeledes kan gøre det vanskeligere for industrien at opretholde sin stilling på hjemmemarkedet i konkurrence med importen. 1) Forudsætningerne for dette skøn er de aftalte overenskomstmæssige lønstigninger, udløsning af tre dyrtidsportioner efter både januar- og juli-pristallet samt en lønglidning på omkring tre procent gennem 1974.

15 13 Tabel 1. Indeks for industriarbejderes gennemsnitlige timefortjeneste Danmark 1^ Norge Sverige V.tyskland England Frankrig Holland USA Før korrektion for kursændringer = kv ,.kv ,.kv ,.kv ,.kv kv ,.kv kv ,.kv ,.kv ,.kv ) Efter korrektion for kursændringer : kv ,.kv ,, kv kv kv ,kv kv kv kv kv kv Kilde: Danmarks Statistiks kvartalsvise konjunkturoversigter, tabel 51. 1) Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge indgår først fra april 1973 i den anvendte kilde. Da formålet er at vise udviklingen i lønomkostningerne, er ovenstående indeksserie derfor korrigeret, således at arbejdsgivernes omkostninger til sygedagpenge er medregnet i hele perioden. 2) I forhold til den danske krone medio kvartalet. Kursændringerne er beregnet med kurserne pr. 15. februar 1971 lig 100. Anmærkning: Lønindeks afspejler forskellene i omkostningsudviklingen landene imellem, hvis produktivitetsudviklingen og udviklingen i kapitalintensiteten forløber parallelt. Konkurrenceevnen er herudover, foruden af valutakursændringer, bestemt af forholdene i udgangssituationen. Over en så kort årrække er der ikke grund til at antage, at produktivitetsudvikling og udviklingen i kapitalintensitet ændres drastisk landene imellem.

16 Udgangsskøn når der ikke sker indgreb 7. Den i tabel 2 viste forsyningsbalance for * kan groft taget siges at give udtryk for de revisioner i forhold til efterårsrapportens vurderinger, der følger af den forringede internationale konjunktursituation, det forringede bytteforhold i udenrigshandelen og udsigterne til en forstærket inflation. Hertil kommer revisioner som følge af finanslovforslagetog finansplanen af 14. januar. Der er imidlertid ikke i denne indledende forsyningsbalance taget hensyn til de af regeringen fremsatte besparelsesforslag, forslaget om at erstatte 3 dyrtidsportioner med et skattefrit statstilskud til lønmodtagerne eller andre af de i forbindelse hermed fremkomne forslag (eksempelvis forslaget om at undlade skattetræk af dyrtidsportionerne eller tankerne om tvungen opsparing). Med det forbehold, at forudsætningerne om oliepriserne og konjunkturudviklingen i Vesteuropa måske er relativt optimistiske, skulle tallene således illustrere den situation, hvor der ikke foretages korrigerende økonomiske indgreb. I konjunkturbedømmelsen fra november blev det antaget, at der trods et kraftigt fald i boligbyggeriet og afdæmpningen i den offentlige sektors ekspansion ville kunne opretholdes en nogenlunde sædvanlig vækst i den samlede produktion og dermed en høj beskæftigelsesgrad i kraft af fortsat ekspansion i de øvrige sektorer. Det blev dog understreget, at opretholdelsen af en beskæftigelsesgrad af nogenlunde samme størrelse som hidtil ville stille store krav til arbejdskraftens bevægelighed. Med de ændrede udenrigsøkonomiske vilkår lader antagelsen om en nogenlunde normal økonomisk vækst og kun begrænset stigning i ledigheden sig ikke længere opretholde. Afdæmpningen i de udenlandske konjunkturer kan næppe undgå at afsvække industrieksportens stigning, og i samme retning trækker den forringelse af konkurrenceevnen der synes uundgåelig ved den her forudsatte lønstigning på godt 20 pet. Ved udnyttelse af erfaringsmæssige sammenhænge har man skønnet at den mængdemæssige stigning i industrieksporten under de her gjorte forudsætninger kun vil komme til at andrage omkring 5 pet.

17 15 Tabel 2. Hovedposter på forsyningsbalancen uden indgreb"^ Nationalregnskabstal Real- Prisstigning stigning Mia.kr. Pet. Pet Privat forbrug /4 l X /2 9V4 12 Boligbyggeri Erhvervsinvesteringer incl. reparation og vedligeholdelse X /2 l 3 / Offentligt køb af varer og tjenester ^2 4V Lager- og besætningsændringer Indenlandsk efterspørgsel 187, X /2 9V2 13 X /2 Vareeksport 38, /2 4 X /2 15 X /4 7 3 /4 Heraf: Industrivarer Landbrugsvarer og konserves 2) Andre varer 23, /2 6 5V V2 8 Vareimport (cif) Varebalance -7.,2-9.6 Tj enestebalance Bruttonationalprodukt /* ll 1 /4 Afgifter i subsidier Bruttofaktorindkomst Saldo på vare- og tjenestebalance (Færøerne og Grønland = udland) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (Færøerne og Grønland = indland) ) 1974-skønnet er for statsfinansernes vedkommende baseret på finansplanen af 14. januar excl. de af regeringen foreslåede besparelser på 2.9 mia.kr. Jvfr. i øvrigt teksten. 2) Incl. eksportstøtte fra FEOGA: 1973: godt 1.6 mia.kr, 1974-skøn: godt 2 mia.kr. 3) I subsidierne er medregnet FEOGA-tilskud til skummetmælk (foderbrug) og frøavl. Anmærkning: Forsyningsbalancen er opstillet for Danmark excl. Færøerne og Grønland. Ved overgangen til saldoen på betalingsbalancens løbende poster incl. Færøerne og Grønland (officiel betalingsbalancesaldo) skal der dels korrigeres for Færøernes og Grønlands samhandel med Danmark og den øvrige verden, dels tages hensyn til nettorenteudgifter og andre nettoindkomstoverførsler til udlandet. Ved procentberegninger er anvendt foregående års vægte fremfor 1955-vægte

18 16 Den mængdemæssige stigning i landbrugseksporten og den øvrige eksport må forventes at ligge lidt lavere. Med anslåede prisstigninger på ca. 8 pet. skønnes den samlede værdi af den danske vareeksport at stige med omkring 12 pet. i 197^. Med de ændrede udsigter for både inden- og udenlandsk afsætning og for konkurrenceevnen må der også ventes at ske en kraftig afdæmpning af stigningen i de erhvervsmæssige investeringer. Der er i det her omtalte indledende forsyningsbalanceskøn kun regnet med en realstigning på knap 2 pet. Det private forbrug vil være under påvirkning af modsat rettede tendenser. De reale forbrugsmuligheder, dvs. de disponible realindkomster, kan trods de kraftige pengeindkomststigninger ikke forventes at stige noget videre, idet prisstigninger og skattestigning vil lægge beslag på så godt som hele pengeindkomststigningen. Inflationen og beskatningen vil på den anden side animere til nedsparing snarere end opsparing, og dette kunne tale for, at det reale forbrug alligevel kommer til at vise nogen stigning. Heroverfor står, at usikkerheden om fremtidige indkomst- og beskæftigelsesmuligheder kan føre til større tilbageholdenhed i forbruget. Der er i udgangsskønnet regnet med, at det samlede resultat af disse modgående tendenser vil blive en mængdemæssig stigning på højst én a to procent. Det offentliges køb af varer og tjenester skulle under de her gjorte forudsætninger - der foreløbig ikke tager besparelsesforslagene i betragtning - vise en stigning på fire a fem procent, målt realt. For den samlede indenlandske efterspørgsel betyder de gjorte antagelser en real vækst på mellem en halv og én procent eller en omtrentlig stagnation 1, i væsentlig grad betinget af nedgangen i boligbyggeriet. Med udsigterne til stærkt afsvækket eksportstigning kan det herefter ikke påregnes, at den totale produktion i situationen uden indgreb kommer til at stige mere end et par procent. Man må på denne baggrund regne med, at ledigheden som årsgennemsnit vil stige til omkring 5 procent.

19 17 Dette dækker imidlertid over et uensartet forløb gennem året. Aktiviteten vil i de nærmeste måneder være præget af, at der ved indgangen til året var ret omfattende investeringer, derunder et omfattende boligbyggeri igang. I andet halvår er der grund til at forvente en nedgang i de erhvervsmæssige investeringer og for boligbyggeriets vedkommende må der forudses en drastisk tilbagegang i andet halvår. Tilsvarende vil der antagelig gå nogle måneder før eksportafdæmpningen bliver meget udtalt, og for det private forbrug kan der ligeledes være grund til at regne med forskydninger i årets løb: i første halvår måske et forbrug på linie med forbruget i slutningen af 1973 og derefter en vigende tendens. I de nærmeste måneder skulle der således være grund til fortsat at regne med stigende produktion og høj beskæftigelse, afløst af stagnerende produktion og faldende beskæftigelse i løbet af andet halvår. Beskæftigelsesmæssigt kan vurderingen under de her gjorte forudsætninger (forløb uden indgreb og med optimistiske antagelser med hensyn til oliepriser og udlandskonjunktur) præciseres derhen, at der for andet halvår 1974 og første halvår 1975 må befrygtes et ledighedsniveau på 6-7 pet. på årsbasis. I efterårs- og vintermånederne må den aktuelle ledighed ventes at blive endnu højere på grund af den sæsonbetingede stigning. Konjunkturafdæmpningen vil naturligvis også virke dæmpende på importen. I forsyningsbalancen i tabel 2 er der regnet med, at der efter den meget kraftige vækst i de importerede mængder i 1973 (20 pet.) vil ske et lille fald i 1974 (omkring en pet.). Ved en stigning i importpriserne på i gennemsnit mindst 17 pet. (under den relativt optimistiske forudsætning om et kommende olieprisfald) er der ikke destomindre udsigt til en stigning i importværdien på omkring 7 milliarder kr. og til et samlet betalingsbalanceunderskud under de her gjorte forudsætninger på 4 i milliarder kr. 1^. 1) Der er herved bl.a. regnet med en stigning i de danske nettofragtindtægter og andre tjenesteposter på op imod 1 milliard, i væsentlig grad som følge af vendingen i dollarkursen.

20 18 8. Fastholdes oliepriserne på det nuværende niveau, der svarer til ca. 2\ gange niveauet for 1973, må der som nævnt imødeses en bytteforholdsforringelse på pet. Lægges dette skøn til grund for analysen og antages det i overensstemmelse hermed at vækstraten i OECD-Europa bliver noget mindre, eksempelvis 2,5 pet. som anslået af OECD, skærpes både beskæftigelses- og betalingsbalanceproblemerne. Arbejdsløsheden må frygtes at stige til 6 pet. som årsgennemsnit, men med en sæsonudjævnet arbejdsløshed i sidste halvår på 7-8 pet. Betalingsbalanceunderskuddet skønnes i denne situation at blive på ca. 6 milliarder kroner. Principielt om indgrebsmulighederne 9. Der har i diskussionen om indgreb over for disse udsigter til både en stigning i ledigheden og et stærkt forøget betalingsbalanceunderskud været en tendens til at anskue finans- og pengepolitiske indgreb på den ene side og indkomstpolitiske indgreb på den anden side som foranstaltninger, der mere eller mindre kunne erstatte hinanden, jvfr. eksempelvis tankerne om at sætte en tvungen opsparing i stedet for dyrtidsindgrebene. Der er derfor anledning til at fremhæve, at både tvungen opsparing, egentlige skatteforhøjelser og besparelser med hensyn til de offentlige udgifter i sig selv virker yderligere dæmpende på økonomien og derved umiddelbart vil øge ledighedsproblemerne, medens man næppe herved vil opnå nogen umiddelbar reduktion af omkostningsniveauet. Derimod vil der umiddelbart ske en vis reduktion af betalingsbalanceunderskuddet som resultat af en sådan politik. Som fremhævet i efterårsrapporten kan man under forudsætning af en tilstrækkelig udenlandsk efterspørgsel og en tilstrækkelig høj grad af indenlandsk mobilitet regne med, at denne betalingsbalancevirkning på lidt længere sigt bliver ret betydelig, samtidig med at de negative følger for produktion og beskæftigelse formindskes. Er de nævnte betingelser imidlertid ikke opfyldt, vil finanspolitiske ind greb til påvirkning af betalingsbalancen - såfremt sådanne indgreb står alene - i en situation som den nu foreliggende først og frem-

21 19 mest virke ved en nedpresning af produktion og beskæftigelse. Ved siden af valutakurspolitik, som i situationen er et temmelig dubiøst og tilsyneladende heller ikke noget politisk accepteret middel, er indkomstpolitik det eneste middel som umiddelbart forbedrer både beskæftigelsen og betalingsbalancen. I det følgende stilles der ikke selvstændige forslag til indgreb over for de truende udsigter. Derimod analyseres beskæftigelsesog betalingsbalancevirkningerne af nogle af de forslag, der er fremsat politisk. Besparelsesforslagene 10. Regeringens forslag tilsigter besparelser på statsbudgettet på knap 3 mlrd. kr. i finansåret «Heraf må det dog skønnes, at kun ca. 2/3 vil have umiddelbare aktivitetsvirkninger. Med henblik på en vurdering heraf er der foretaget følgende gruppering 1^ af den del af forslagene, der på kort sigt kan antages at have sådanne aktivitetsvirkninger: Ændring i mia.kr. (prisniveau april 1973) Offentligt varekøb 0,9 Offentligt ansatte 0,3 Skattefri transfereringer 0,6 "Afgiftsforhøjelse" 0,1 I alt 1,9 Det er således forudsat at besparelserne på 2,9 mia.kr. på statsbudgettet kun svarer til indgreb med aktivitetsvirkning på i alt 1) Grupperingen er foretaget på basis af de i efterårsrapporten kapitel IV nævnte hovedtyper af finanspolitiske instrumenter.

22 20 1,9 mia.kr. på de samlede offentlige budgetter. Den største usikkerhed i denne vurdering ligger i kommunernes og de tilskudsberettigede institutioners reaktion på nedsættelsen af refusioner og tilskud. Det er her antaget, at kommunerne selv vil bære 3/4 af de bortfaldne statstilskud, således at besparelsen på de samlede offentlige budgetter kun andrager 1/4 af denne type statslige besparelser. Dette skøn er begrundet i kommunernes forholdsvis gode likviditetssituation og vanskeligheder ved at gennemføre yderligere besparelser på kort sigt. Besparelsen på udlån til almennyttigt byggeri er i aktivitetsmæssig henseende sidestillet med en afgiftsforhøjelse. Udover visse mindre udlån og omlægningen af studielånene, der ikke kan forudsættes at have aktivitetsvirkninger, kan det nævnes, at forslaget indeholder nedsættelse af u-landsbistand m.v. på godt 0,1 mia. kr, som heller ikke har indenlandske aktivitetsvirkninger, men indebærer en forbedring af betalingsbalancen. 11. I tabel 3 er herefter vist en oversigt over beregnede eller i visse tilfælde skønnede virkninger af regeringens forslag til besparelser på statsbudgettet. Oversigten skal forstås således at den viser de ændringer i forhold til udgangsskønnet i tabel 2, der må forventes, såfremt spareforslagene gennemføres, uden at der sker andre ændringer i forhold til udgangsskønnet. En vurdering af spareforslagenes aktivitetsvirkninger fører under anvendelse af de i efterårsrapporten beregnede étårsmultiplikatorer til, at den indenlandske efterspørgsel bliver begrænset med omkring 2,5 milliarder kroner i faste priser, svarende til en reduktion på 1,3 pet, jvfr. tabel 3- Den samlede produktion vil blive reduceret med knap 1 pet. og det ovenfor skønnede ledighedsniveau på 6-7 pet. som årsrate i sidste halvdel af 1974 og første halvdel af 1975 må ventes forøget til 7-8 pet, hvortil kommer den rent sæsonbetingede ledighed. Som modstykke hertil skulle det ved udgangsskønnet beregnede betalingsbalanceunderskud blive reduceret med omkring en milliard.

23 21 Tabel 3. Etårsvirkningen af regeringens spareforslag på 2.9 milliarder kroner Pris- ændring Realændring Ændring i - pet Privat forbrug Indenlandsk efterspørgsel Bruttonationalprodukt Beskæftigelsen^ -Ih pet. Betalingsbalancens løbende poster + 1 mia.kr. 1) Ændring i (her: forøgelse af) arbejdsløshedsprocent, årsrate. Om virkningerne af udgiftsbegrænsningerne henvises i øvrigt til punkt 3, hvor det er fremhævet, at de forringede udenrigsøkonomiske forhold har gjort en overflytning af produktionsressourcer til konkurrenceerhvervene endnu mere påkrævet. Desuden henvises til punkt 9, hvor det er fremhævet, at betalingsbalancevirkningen på længere sigt bliver større, samtidig med at der vil være en tendens til, at de negative.følger for produktion og beskæftigelse formindskes. Tvungen opsparing, respektive momsforhøjelse 12. I diskussionen om den økonomiske politik i den foreliggende situation har også tanken om tvungen opsparing været stærkt fremme Da der imidlertid ikke foreligger noget specificeret forslag, er det ikke muligt at opstille et skøn over virkningerne af et sådant indgreb. Selv om forslaget specificeres er det formentlig vanskeligt at angive størrelsesordenen af et sådant forslags virkninger, idet det beror på,hvorledes den tvungne opsparing påvirker den øvrige private opsparing. Men det er givet, at virkningerne vil svare til skatteforhøjelsers - omend i modificeret form - og der-

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET

DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN SEPTE MBER 1975 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiskpolitiske afgørelser.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS T R Y K N I N G S K O N T O R KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

FOLKETINGETS BIBLIOTEK

FOLKETINGETS BIBLIOTEK let økonomiske Råd. formandskabet. ItécTégørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiske-politiske afgørelser- 1962. ' va l/\ FOLKETINGETS BIBLIOTEK BET

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987

Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter 1962-1987 Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987,

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980.

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. DET

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere