Københavns Miljøregnskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Miljøregnskab"

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed December Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Trafik Emne: Grøn mobilitet Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Visioner for grøn mobilitet Mobiliteten i København skal effektiviseres og forgrønnes for at stimulere væksten, bidrage til en CO2- neutral by og det gode københavnerliv (Handlingsplan for Grøn Mobilitet, 2012) Antallet af personture i byen med kørende trafik skal være fordelt med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil (Københavns Kommuneplan 2011) Mål for grøn mobilitet 75 % af alle ture i København foregår med gang, cykel eller kollektiv trafik i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Frem mod 2025 skal mindst 2/3 af væksten i det samlede antal personture ske med grønne transportmidler, dvs. gang, cykel og kollektiv trafik (Københavns Kommuneplan 2011) Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015, og samme niveau er målet i 2025 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi ) Handlingsplan for Grøn Mobilitet Handlingsplanen indeholder 25 initiativer omhandlende grøn mobilitet. En opfølgning følger i udgangen af Trafikledelsesplans servicemål, vedtaget Servicemål 2018 (basis 2011) Cykler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede stinet skal reduceres med 10 %, således at den gennemsnitlige hastighed øges fra 15,7 km/t til 17,3 km/t Antallet af stop skal reduceres med 10 % Fodgængere I Indre By skal fodgængerne have tilstrækkelig grøntid i signalerne til at krydse vejene uden at skulle stoppe på midten. Desuden må omløbstiden ikke overstige 80 sek. for at sikre, at fodgængere ikke venter for lang tid på at få lov at krydse vejen Udenfor indre by skal der tages særligt hensyn til fodgængere på strøggader samt ved trafikknudepunkter og særlig fodgængerskabende byrum Busser Den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5-20% i myldretiden afhængig af strækning Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % Biler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik

3 Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) I 2013 har Københavns Kommune fortsat udbygning og udvikling af cyklernes by, bl.a. med det regionale system Supercykelstier. Metroen bliver udbygget med cityringen samt en linje til Nordhavn og Sydhavnen og A- og S-bussernes fremkommelighed øges, bl.a. ved et nyt Plusway koncept og Nørre Campus projektet, hvor busserne kører i eget spor midt på vejen. Der er ligeledes afsat en større økonomisk pulje til nye signalsystemer, hvilket har ledt videre til en Trafikledelsesplan, der blev vedtaget i september 2014 (se også skabelon om biltrafik). Desuden sikres samspillet mellem cykler og kollektiv trafik gennem en ny generation af bycykler ligesom udbygningen af cykelparkering ved stationer fortsætter. Også på initiativer som delebiler, samkørsel og citylogistik er der mindre projekter i gang. I forhold til lokale samarbejder, er der etableret et virksomhedsnetværk på Amager, som arbejder for grønnere transport for medarbejderne. Hvad er opnået?/data (max 500 anslag) Fra 2003 til 2013 er der kommet 12 % flere københavnere og antallet af arbejdspladser i København er steget med 9 % fra 2001 til Samtidig er antallet af cyklede kilometer steget med 30 % fra 2002 til 2012, og antal passagerer i den kollektive trafik er steget med 24 %. Beregning af trafikarbejdet er baseret på de årlige trafiktællinger og dækker alle vejtyper i København. Trafikarbejdet måles i antal millioner km kørt på et hverdagsdøgn. Bil- og cykeltrafikarbejdet fra * 6 mio. km. hverdagsdøgn i København Biltrafikarbejdet Cykeltrafikarbejdet *Fra 2003 kom der også lokalveje med, derfor den store stigning fra Markedsandele

4 Ture til arbejde og udannelse i Københavns Kommune, 2013 Alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune, % 24% 30% 41% Gang Cykel Kollektivtrafik Bil 32% 22% 18% 28% Gang Cykel Kollektiv Bil Det modale split for ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune har en langt højere cykelandel end i 2012 på 36%. Generelt set er cyklens markedsandel steget over de sidste mange år, mens andelen af biltrafik har været faldende siden Den kollektive trafiks andel er faldet med 1 procentpoint siden 2012, men har generelt været stigende siden Gang har svinget mellem 4% og 10% siden 1995, men er i dag nede på 5% hvilket er det laveste målt siden Billedet ser nogenlunde ens ud for alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune. Andelen af cykelture er steget og var i 2012 på 26%. Andelen af bilture er faldet og er i 2013 det laveste målt i flere år. Andelen af kollektive ture er steget med 1 procentpoint siden 2012, men har ligget jævnt mellem 20-22% i flere år, og det samme ses for gang, det er faldet siden 2010, men også generelt ligger mellem %. Hvad er planlagt?/når vi målet? (max 500 anslag) Udviklingen går i den ønskede retning idet den stigende transport i byen i højere grad sker med cykel og kollektiv trafik. Dog går det ikke hurtigt nok, da bl.a. målet om en 50% markedsandel på cykelture til arbejde og uddannelse ikke forventes at nås i Derfor kræves en fortsat vedvarende indsats. Via budget 2014 og 2015 er der afsat midler til aktiviteter, som kan medvirke til at nå målene, som fx diverse cykelprojekter, et nyt bycykelsystem, bedre fremkommelighed via ITS, letbaneundersøgelse af Frederikssundsvej, Amagerbrogade som strøggade, øget tilsyn med vejarbejder mm. Er der cases, der beskiver indsatsen? (max 1500 anslag pr case) Københavns Kommune har sammen med Miljøpunkt Amager under det statsstøttede projekt Formel M etableret et virksomhedsnetværk i Ørestad/Islands Brygge (bestående af 15 virksomheder) med fokus på grøn mobilitet og mobilitetsplanlægning (etableret i 2011 og afsluttet i 2014). Virksomhederne er glade for at blive inspireret af hinanden og udefra til at arbejde med mobilitetsløsninger på virksomhederne, som kan føre til, at flere af deres medarbejdere ændrer adfærd i retning af mere grøn mobilitet. Effekten har været mærkbar. På 6 ud af 9 virksomheder, der har lavet transportvaneundersøgelser, er antallet af bilture mindsket med 21 % i alt, og andelen af bilture i pendlingen faldet fra 41 % til 34 % til fordel for cykel, gang og kollektiv trafik. Frederiksberg og Københavns kommuner og DSB står sammen bag det nye bycykelsystem, der gør det nemt for borgere, turister og pendlere at komme rundt i hovedstaden på to hjul. Den nye bycykel indgår

5 som det fjerde ben i kommunens netværk af offentlige transport. I alt bliver der sat cykler op fordelt på 100 cykelstationer i Frederiksberg og Københavns kommuner. De første 250 cykler blev sat op i oktober 2013, mens samtlige cykler står klar i foråret Cykelstationerne bliver placeret ved trafikknudepunkter og S-togstationer, så pendlere, der skal på arbejde, hurtigt kan få en cykel og komme det sidste stykke vej fra stationen til mål. Alle cyklerne har fået en elmotor, som brugerne selv kan vælge, om de vil aktivere og betale for. Skærmen på cyklen kan bl.a. vise vej, tage mod betaling og oplyse, hvor man afleverer cyklen igen. Det er målet, at bycykelsystemet skal udbredes til andre byer, og at arbejdspladser investerer i bycykler og cykelstationer, så ansatte og gæster kan klare hele eller dele af strækningen fra hjem til job eller møder med pedalkraft. I 1995 var København den første by i verden, der stillede bycykler til rådighed. Nu 19 år efter har adskillige byer verden over fået bycykelsystemer. Mens den første bycykel primært var målrettet turister, er den nye generation af bycykler også målrettet pendlere. Der har været et offentligt-privat innovationssamarbejde indenfor ITS, hvor 15 virksomheder og 2 universiteter brugte Københavns gader som laboratorium i forbindelse med test af 8 nye ITS løsninger. Følgende intelligente trafikløsninger blev testet; Intelligente gadelys Fleksible byrum CITS (Copenhagen Intelligent Transportsystems) der anonymt kortlægger trafikanters ruter gennem byen gennem deres mobiltelefoner En sensorboks, der registrerer trafikanter samt vejr- og miljøforhold Intelligent busprioritering Trafikinformations app, der integrerer bil- og kollektive transportmuligheder, samt realtidsinformationer om trængsel på veje Trafiksignalerne der kan tilpasses store events o.lign., så fx Parken kan tømmes hurtigt for gæster Grøn bølge for cykeltrafikken Forsøget resulterede i et rigtig godt samarbejde og netværk på tværs af kommunen, universiteter og private virksomheder. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, Evt. bemærkninger til redaktørerne

6 Tema: Trafik Emne: Cykeltrafik Visioner for cyklisme København skal være verdens bedste cykelby (Miljømetropolen, 2007) Mål for cyklisme Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi ) Mindst 80 % af københavnske cyklister skal i 2015 føle sig trygge i trafikken, og i 2025 skal andelen være 90 % (Københavns Cykelstrategi ) Andelen af de københavnske cyklister, som oplever cykelstierne som godt vedligeholdte, er 70 % i 2015 og 80 % i 2025 (Københavns Cykelstrategi ) I 2015 har cykelstierne tre baner på 40 % af de mest benyttede strækninger (PLUSnettet) og i 2025 er andelen 80 % (Københavns Cykelstrategi ) Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal i 2015 være mere end halveret i forhold til 2005, og i 2025 skal det være reduceret med 70 % (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste Københavns cykelstrategi ) Hvad er gjort i 2014? Der investeres fortsat i at udvide Københavns PLUSnet med bredere cykelstier, sammenhængende cykelruter og ikke mindst mere fokus på de grønne cykelruter. Væsentlige projekter fra 2014 er: Cykel- og gangbroen over Lyngbyvej ved Rypark Station gør det muligt at komme på tværs af både Lyngbyvej og den nye Nordhavnsvej på den yderste del af Østerbro. Broen forbinder de to grønne cykelruter; Nørrebroruten og Ryvangsruten, og skaber et langt sammenhængende forløb. Ny cykel- og gangsti under Tagensvej ved Bispebjerg station er med til at understøtte den sammenhængen på den grønne cykelrute Nørrebroruten. Udvidelsen af cykelstien til 3 meters bredde på Vesterbrogade - mellem Gasværksvej og Trommesalen - gør det lettere for den daglige strøm af cyklister af passere gennem udvidet kapacitet. Universitetsruten på Amager Fælled. Her er der blevet anlagt 0,5 km asfalteret dobbeltrettet cykelsti og etableret belysning, som gør det muligt at bevæge sig over den naturprægede del af Vestamager. Hvad er opnået?/data Andelen af ture på cykel til arbejde og uddannelse i København er steget markant fra 36 % i 2012 til 45 % i I 2012 blev der i gennemsnit cyklet 1,27 mio. km pr. hverdag, hvorimod der i 2014 blev cyklet 1,34 mio. km. Det høje tryghedsniveau er fastholdt i % af de cyklende københavnere erklærer sig trygge og andelen af alvorligt tilskadekomne på cykel er reduceret til 91 alvorligt tilskadekomne på cykel i København i 2014 fra 102 i Hvad er planlagt?/når vi målet? Målet om, at 90 % af københavnske cyklister i 2025 skal føle sig trygge vurderes at være realistisk, men det

7 kræver en markant indsats. Målet om 50% cykler til arbejde og uddannelse i 2015 forventes ikke nået, men med en markant indsats frem mod 2025 forventes 50% at kunne nås og fastholdes. Bredere og flere cykelstier og mulighed for at cykle afskilt fra biltrafikken er vigtigt for københavnerne, og især mål for bredden på cykelstier på PLUSnet kræver en markant indsats og prioritering. Cases En vigtig opgave for Københavns Kommune er at skabe sammenhæng på tværs af byen, så man gnidningsfrit kan komme omkring. Cykelslangen Cykelslangen blev indviet i juni 2014 og er det sidste led i cykelforbindelsen mellem Vesterbro og Islands Brygge. Før Cykelslangen måtte man syd om indkøbscenteret Fisketorvet eller bære sin cykel op eller ned af trapperne for at komme fra Dybbølsbro til Bryggebroen. Samtidig med at tilbyde en oplevelsesrig genvej på cykel frigiver broen plads til ophold for fodgængere på promenaden foran Fisketorvet. En måling fra 2014 viser, at der foretages godt cykelture over Cykelslangen på en almindelig hverdag, og at der færdes ca fodgængere på promenaden. Trangravsbroen og Proviantbroen København er en havneby, men vandet skal ikke være en hindring for at komme hurtigt frem. I 2015 blev to broer på Christianshavn indviet: Trangravsbroen og Proviantbroen. Broerne gør det lettere og mere sikkert at komme fra Christianshavn og videre mod Holmen. De suppleres af den kommende cykel- og gangbro over Inderhavnen fra Nyhavn til Christianshavn samt Cirkelbroen over Christianshavns Kanal. De eksisterende og kommende broer skaber desuden i samspil med hele havnefronten nye mødesteder for københavnere til fods og på cykel. Supercykelstier - Farumruten Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. I 2013 blev 6 nye supercykelstier finansieret og anlægsarbejdet er på nuværende tidspunkt i fuld gang. I april 2013 blev Farumrutens første etape fra Bellahøj til Farum indviet og i 2014 er der etableret cykelsti på den inderste del at ruten ved Kongens Nytorv. Antallet af cykelpendlere på ruten pr. dag er fra 2012 til 2014 steget med cirka 50%, hvoraf helt nye cykelpendlere udgør 21%. En fjerdedel af disse benyttede tidligere bilen som transportmiddel. Når Farumruten er helt færdig, vil den være 21 km lang og strække sig fra Kongens Nytorv over Gladsaxe til Farum. Nye supercykelstier forventes åbne løbende i perioden Derudover vil de eksisterende Supercykelstier løbende blevet forbedret og vil fortsat blive det frem mod Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anja Larsen, Mobilitet og Byrum,

8 Tema: Trafik Emne: Kollektiv trafik Senest opdateret i 2014 Mål for den kollektive trafik I forhold til 2011 skal der være 2 % flere passagerer i den kollektive trafik i 2015 og 20 % flere i 2025 (Københavns Kommuneplan 2011) Det er visionen på langt sigt, at den kollektive trafik skal stå for mindst en tredjedel af den kørende trafik i kommunen. Frem mod 2025 er det målet at mindst 2/3 af væksten i antal personture skal ske med kollektiv trafik og cykeltrafik samt fodgængere. Udledningen af sundhedsskadelige stoffer (NOx og partikler) fra den kollektive trafik skal i 2025 reduceres med 60% sammenlignet med Ydermere skal den kollektive trafik være CO2-neutral ligeledes i (Ren luft plan, 2013) Hvad er gjort i 2013? Den kvikke vej, der åbnede i 2014 er en højklasset busbane (BRT Bus Rapid Transit), der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busserne har deres egen busbane i midten af vejen, busstoppestederne er blevet opgraderet og busserne prioriteres i de lysregulerede kryds. Alt i alt reduceres rejsetiden og regulariteten øges. Ombygningen af Flintholm Station blev færdig i Ombygningen betyder bedre tilgængelighed og fremkommelighed for busser. Kapaciteten er i den forbindelse øget til 60 busafgange i timen. Derudover er venteforhold for passagerer, wayfinding og trafikinformation væsentligt forbedret. Der er i 2014 indgået aftaler om etablering af Sydhavnsmetro og Nordhavnsmetro for mere end 12 mia. kr. Derudover laves der forundersøgelser for en letbane af Frederikssundsvej, der skal forbinde Nørrebro Station med Letbanen af Ring 3. Movia og Københavns Kommune samarbejder løbende om at reducere udledningerne af CO2 og sundhedsskadelige stoffer fra busdriften. I 2014 er et forsøg med to store elbusser de lades på natten igangsat. Og samtidig er der taget beslutning om et forsøg med elbusser, der lades ved endestationer, igangsættes i Formålet med forsøgene er at give alle busoperatører viden til at reducere miljøeffekterne. Samtidig samarbejder Movia og Københavns Kommune omkring øget miljøfokus i kommende udbud af buskørsel fx på linje 5A, der er i udbud i foråret Regeringen har sammen med Frederiksberg og Københavns kommuner igangsat ren luft til danskerne, der bl.a. skal opgradere de eksisterende københavnske busser, så udledningen af NOx og partikler reduceres. Hermed forventes målsætningen omkring NOx og partikler at blive nået før Hvad er opnået?/data For Hovedstadsområdet (det er svært at separere kollektive trafiktal på tværs af kommeunerne) er antallet af kollektive ture steget med 17% i løbet af de sidste 10 år. I 2013 blev det til 295 mio. kollektive rejser i Hovedstadsområdet.

9 Udledning af CO2, partikler og NOx fra Movias busser i Københavns Kommune 120 Emissioner fra bustrafikken Index = CO 2 NO x Partikler Kilde: Movias miljøregnskab. Hvad er planlagt?/når vi målet? Metro cityringen forventes at åbne i juli 2019, hvilket i sig selv forventes at øge antallet påstigere i den kollektive trafik i hovedstadsområdet med 5-6% i forhold til før åbningen. De planlagte udbygninger til Nordhavn og Sydhavn samt det nye bycykelsystem vil yderligere skabe øget brug af den kollektive trafik. Vi er således godt på vej mod målet om 20% flere passagerer i den kollektive trafik i 2025, men meget mere skal til for at vi når hele vejen. I 2013 benytter 70% af københavnerne cykel, gang eller kollektiv transport til og fra arbejde. Hvis andelen der benytter kollektiv transport skal øges, er det derfor nødvendigt at også nogle af dem der pendler over kommunegrænsen, skifter til kollektiv trafik. Førerløse S-tog, nyt signalsystem på regional- og fjernbanerne samt øget samarbejde over Øresund vil således øge adelen af kollektiv transport også i Københavns Kommunes busser. Målsætningen for CO2-neutral kollektiv transport kan nås, men forudsætter en gunstig udvikling i elbusog biogasmarkederne samt et øget miljøfokus i samarbejdet med de øvrige aktører omkring kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Målsætningerne omkring udledning af sundhedsskadelige stoffer vil med stor sikkerhed blive nået. Er der cases, der beskiver indsatsen? Den kvikke vej I 2014 åbnede den kvikke vej en højklasset busbane, der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busbanen skal reducere rejsetiden med 20%, så det kun tager 12 minutter mellem Ryparken og Nørreport. Ydermere går der ikke mere end 2-3 minutter mellem hver bus, sådan så de mennesker, der dagligt læser eller arbejder på Nørre Campus, kommer hurtigere og lettere frem. Nørre Campus omfatter bl.a. Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol og dele af Københavns Universitet. Udover selve busbanen vil intelligente lyssignaler prioritere busfremkommeligheden på strækningen, og nye store busperroner uden niveauforskel mellem bus og perron vil forbedre komforten for rejsende.

10 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Mikkel Krogsgaard Niss, Center for Byudvikling,

11 Tema: Trafik Emne: Biltrafik Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Kommuneplan 2011 og Handlingsplan for Grøn Mobilitet har som langsigtet vision at biltrafikken højst må udgøre 1/3 af det samlede antal personture med kørende transport. Frem mod 2025 er målet at højst 1/3 af væksten i det samlede antal personture skal ske med bil. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) servicemål for 2018 i (med basis 2011) for både cykler, busser, fodgængere og biler (her er kun nævnt for biltrafik). Biler - Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % - Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik - Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013? Det er besluttet at 150 parkeringspladser skal reserveres til delebiler i grøn, blå og en meget lille andel i rød zone. Det er vedtaget fordi de eksisterende 150 parkeringspladser til delebiler (der blev vedtaget i 2006) ikke er nok til den store andel delebiler der efterhånden er i København. Desuden deltager kommunen i et forsøg med styrkelse af samspillet mellem kollektiv trafik og delebiler, som Region Hovedstaden gennemfører sammen med i alt 5 kommuner. Sammen med bl.a. Gate21 og Vejdirektoratet er der gennemført en analyse af, hvad der skal til for at øge udbredelsen af samkørsel i Hovedstadsregionen samt peget på de næste skridt. Der arbejdes fortsat på udbredelsen af elbiler i København, hvor kommunen i den forbindelse har deltaget i 2 EU projekter i 2013 og 2014, som både har til formål at fremme elbilen og skabe øget kendskab blandt både kommuner, region og virksomheder. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) indeholder servicemål for forskellige transporttyper på udvalgte strækninger. Det betyder, at biler bliver prioriteret på de fire største indfaldsveje til København og på dele af Ring 2. Det skal sikre, at bilisterne oplever en god sammenhæng på det regionale vejnet. Samlet set får bilerne prioritet på otte veje. På størsteparten af vejene vil kommunen sikre uændrede rejsetider pga. den forventede stigning i biltrafikken, mens bilisterne på enkelte ruter vil opleve mindre forbedringer af rejsetiden. Derudover er der i 2013 også særligt fokus på at reducere forstyrrelser fra gravearbejder, og sikre en så glidende afvikling af trafikken som muligt. Denne indsats er fortsat i 2014, et eksempel herpå er da der i 2014 skulle ny belægning på Vasbygade og vejarbejdet blev afviklet uden at det gav trafikale gener.

12 Hertil kommer de tiltag, der er omtalt under Grøn Mobilitet, idet disse i høj grad understøtter brug af andre transportmidler end bilen og derved påvirker til mindre brug af bil og mere plads til de nødvendige ture i bil. Hvad er opnået?/data Der blev kørt 4,7 millioner kilometer i bil på et hverdagsdøgn på det københavnske vejnet i Det er sjette år i træk, at biltrafikarbejdet er faldet. Fra 1993 til og med 2007 steg biltrafikarbejdet hvert år, men så knækkede kurven. Fra 2007 til 2013 er biltrafikarbejdet faldet fra 4,92 til 4,69. I 2013 krydser ca biler kommunegrænsen på en hverdag. Over søsnittet er den faldet med 18% siden I 2013 var der køretøjer, der krydsede søsnittet på en hverdag, hvilket er det næstlaveste siden Kommunegræ Søsnitt Søsnitt 0 Kommunegræ Trafikken over kommunegrænsen og søsnittet. Summen af antal køretøjer eller cykler i begge retninger kl og fra 2009 kl Antallet af cykler og knallerter er vejrkorrigeret fra 1989 til 2007.

13 Det samlede bilejerskab i København er steget med 30% siden 1999, men pga. den sideløbende store befolkningstilvækst er bilejerskabet per 1000 indbygger faldet lige siden I dag er der i alt 230 delebiler udbudt af 7 delebilklubber i København. Heraf er der kun 4 til 6 elbiler. Ifølge klubberne sker der for tiden en øget tilvækst i medlemmer og delebiler. Hvad er planlagt?/når vi målet? Der er i alt sat 19 mio. kr. på i Budget 2015 til en fælles Trafikcentral for København sammen med Vejdirektoratet. Trafikenheden i dag overvåger driften af samtlige signalanlæg i byen, men trafikcentralens opgave er også at overvåge trafikken og gribe aktivt ind ved forstyrrelser. Trafikcentralen vil servicere det prioriterede vejnet fra den yderste motorvejsring (M4) ind mod København. I kommunen omfatter det prioriterede vejnet de vigtigste indfaldsveje for biltrafikken, buslinjerne A og S samt det overordnede cykelnet. Teknik- og miljøforvaltningen flytter otte-ti medarbejdere over i Trafiktårnet og ansætter fem nye. De kommer til at sidde sammen med ca. 50 kollegaer fra Vejdirektoratets TrafikInformationsCentral. Trafikcentralen gør det muligt at nå Trafikledelsesplanens servicemål for Cases Kollektiv trafik & delebiler Projektet har til formål at fremme og kombinere kollektiv trafik og delebiler. I projektet opsættes der delebiler langs en buslinje samtidig med at der udstedes mobility-pass, som giver rabat til både kollektiv trafik og delebil. Projektet gennemføres i samarbejde med Region Hovedstaden, Delebilfonden, Movia, Copenhagen Electric og Ballerup Kommune. Projektet har til formål at reducere transportens miljøeffekter, herunder CO2-udledning, trængsel, støj mv. ved at øge antallet af delebiler og brugere af den kollektive trafik. Projektet gennemføres som et demonstrationsprojekt, der fokuserer på at skabe sammenhæng mellem forskellige transportformer og skabe et mobilitetsalternativ til den privatejede bil, bestående af kollektiv trafik og delebiler. Internationale samarbejde om elbiler Københavns Kommune deltager i en række EU-projekter blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af elbiler på europæisk niveau. Projektet E-mission i Øresundsregionen med partnere fra Danmark og Sverige løb fra 1. januar juni 2014 og havde til formål at fremme udbredelsen af elbiler og stimulere bæredygtig økonomisk vækst i regionen. Målene blev bl.a. søgt nået gennem et årligt elbilrally fra Danmark til Sverige (Oresund Electric Car Rally) i og et politisk møde i nov. 2013, hvor borgmestre og regionsformænd fra Øresundsregionen underskrev en hensigtserklæring om, at arbejde for at øge andelen af elbiler i regionen. Senest lancerede projektet elbilkampagnen Din nye kollega, målrettet flådeejere i virksomheder. Kampagnen skulle anspore virksomheder til at skifte biler i deres flåde ud med elbiler og resulterede i flere konkrete udskiftninger. Formålet med projektet Green emotion er at skabe forudsætningerne for en større udbredelse af elbiler i Europa. Elbilister skal kunne tanke og betale for strøm, selvom de krydser én eller flere landegrænser. Projektet går bl.a. ud på at udvikle og teste brugervenlige og standardiserede tekniske løsninger, indsamle data og udveksle erfaringer for at udpege best practice mellem projektets 42 partnere fra industrien, energibranchen, elbiloperatører, kommuner, universiteter og forskningsinstitutioner.

14 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, i

15 Tema: Trafik Emne: Fodgængere Mål for fodgængere i Metropol for Mennesker 1. I 2015 er forgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag (Metropol for Mennesker, 2009) 2. I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet 3. I 2015 opholder københavnerne sig 20% mere i byens rum end i dag Hvad er gjort i 2014? Københavns Kommune arbejder med mange indsatser, der forbedrer mulighederne for at gå i byen. I 2014 kan etablering af promenade på det sidste af solsiden af Nyhavn samt omlægning af den sidste del af Nørrebrogade og Istedgade alle nævnes som projekter, der har givet og vil give bedre forhold for fodgængere. Eksempelvis bliver fodgængertrafikken prioriteret højt i forbindelse med omdannelsen af trafikarealerne. Det sker gennem udvidede fortovsarealer samt flere krydsningsmuligheder. Dette skal sikre bedre fremkommelighed og tilgængelighed for alle henholdsvis på langs og tværs af gaden. Hvad er opnået?/data 1. målsætningen er allerede nået, og det betyder at københavnere går næsten 60% mere end den gennemsnitlige dansker trods metrobyggeri, stationsrenovering, vejomlægning etc. Københavnerne går i gennemsnit flere ture i hverdagene end i weekenderne, men de går typiske længere i weekenderne end i hverdagene. i 2013 gik københavneren 14,94 minutter om dagen (svarende til 1,35 km om dagen). 2. målsætning 87 % af københavnerne var i 2013 tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. 3. målsætning er næsten nået. I 2013 opholder københavnere sig i gennemsnit om ugen 1 time og 44 minutter på torve, pladser og strøggader. Det er målet, at opholdets varighed i 2015 er 1 time og 45 minutter om ugen (2010: 1 time og 28 minutter om ugen) Hvad er planlagt?/når vi målet? Selv om målet Flere går mere er nået og meget mere end det, vil kommunen fortsat arbejde på at forbedre tilgængeligheden. For eksempel igennem tiltag som etablering af stier i nye og eksisterende byområder, sikre skoleveje, oplevelsesrige facader, renovering af strøggader samt trafiksikkerhedsprojekter, som øger både trygheden og oplevelsesværdien på en gåtur i København. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Sia Kirknæs, Mobilitet og Byrum,

16 Tema: Trafik Emne: Trafiksikkerhed Senest opdateret i 2014 Mål for trafiksikkerhed Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne (i trafikken) skal halveres i perioden med udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede tal for årene (Trafiksikkerhedsplan ) Derved lægger sig Københavns plan op mod samme mål som Færdselssikkerhedskommissionen og Europakommissionen. Handlingsplanen afløser den tidligere trafiksikkerhedsplan som dækkede perioden Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) Kommunens arbejde med at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken foregår på forskellige måder. En af de vigtigste aktiviteter er at ombygge kryds og strækninger hvor politiet har registreret mange trafikuheld med tilskadekomne. I perioden er et antal strækninger blevet ombygget; Emdrupvej, Gl. Kongevej, Kastrupvej, Mimersgade, og også et par kryds, herunder Peder Lykkes vej, Tingvej. Desuden deltager kommunen i Rådet for sikker trafiks landsdækkende kampagner om hastigheder og uopmærksomhed. Hvad er opnået Udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne har ikke været så positiv i perioden Antallet er kun faldet lidt Øvrige Bil Mc Knallert Fodgænger Cykel Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns Kommune

17 Hvad er planlagt Eftersom kommunen har vedtaget en ny handlingsplan fra 2013, så har vi stadigvæk mulighed for at nå målet. Endnu et antal strækninger og kryds vil blive forbedret i og derudover planlægger vi at udføre flere af handlingsplanens initiativer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anne Eriksson, Claus Rosenkilde, Trafik, Links: Se også publikationen Trafikken i København :

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Trafik

Læs mere

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB 2016 INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 Indhold

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.

- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Indhold. Indsatser 2013 og ITS handleplan EU-udbud af intelligente transportløsninger... 4

Indhold. Indsatser 2013 og ITS handleplan EU-udbud af intelligente transportløsninger... 4 Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Status på servicemålene 2015... 2 ITS handleplan 2016 og 2017... 2 Investeringsbehov for ITS 2017-2020... 2 Redegørelse for ITS-initiativer 2013-2015... 3 Budget

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

handlingsplan for grøn mobilitet kort version

handlingsplan for grøn mobilitet kort version handlingsplan for grøn mobilitet kort version Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Nyt Bynet i Bispebjerg

Nyt Bynet i Bispebjerg Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Overborgmesteren 16-11-2016 Sagsnr. 2016-0351802 Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016 Dokumentnr. 2016-0351802-1 Københavns Kommune har d. 19. september modtaget Movias

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig Trafikken i København 2005 Foreløbig 27. januar 2006 1 Forord Trafikken i København 2005 er det andet af sin slags, som vi udgiver i Københavns Kommune. Hæftet har til formål at give alle interesserede

Læs mere

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

AUGUST 2014. Københavns Kommunes administrationsgrundlag for trafikledelse 2014-2018

AUGUST 2014. Københavns Kommunes administrationsgrundlag for trafikledelse 2014-2018 - AUGUST 2014 Københavns Kommunes administrationsgrundlag for trafikledelse 2014-2018 - INDHOLD 1. Indledning 1 2. Udpegede vej- og stinet 3 2.1 Udfordringer og dilemmaer 5 3. Trafiksituation og prioritering

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Handlingsplan for Grøn Mobilitet

Handlingsplan for Grøn Mobilitet Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser, projektleder Grøn Mobilitet Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Hovedpunkter for præsentationen Om København og udfordringer Plan, proces

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Nyt Bynet på Nørrebro

Nyt Bynet på Nørrebro Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens

Læs mere

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere Nu bygger vi letbanen information til virksomheder og medarbejdere 1 Her ses en visualisering af letbanen ved Vallensbæk Station. Hovedstaden får en ny forbindelse Hillerød Holte Hovedstadens Letbane åbner

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016

KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 2016 København er igen i år kåret som verdens bedste cykelby. Åbningen af den rekreative rute Havneringen har rejst verden rundt. Ligesom nyheden om, at der

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

Bilag 2: Beskrivelse af projekter. Sagsnr Dokumentnr. Sagsbehandler Casper Pedersen

Bilag 2: Beskrivelse af projekter. Sagsnr Dokumentnr. Sagsbehandler Casper Pedersen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT Bilag 2: Beskrivelse af projekter Foreslået disponering Udskiftning af gadebelysning (55,0 mio. kr.) - lovpligtig udskiftning

Læs mere

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

(Hedebygadekarréen) Campingpladser - Amager Fælled og Bellahøj Delreperationer af Langebro (delprojekt)

(Hedebygadekarréen) Campingpladser - Amager Fælled og Bellahøj Delreperationer af Langebro (delprojekt) KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 11. september 2018 Bilag 2 Indstilling om styring af anlægsmåltal 2019 Dette bilag indeholder to tabeller med de projekter som tidligere

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Oplevelser på de Grønne Cykelruter

Oplevelser på de Grønne Cykelruter Oplevelser på de Grønne Cykelruter Hvorfor Grønne Cykelruter? Kan man etablere et grønt stinet i København? Hvor langt er vi? Eksempler på ruter Strategi Hvorfor cykelruter i København? Alternativ til

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere