Skagen kommunale skolevæsen

Transkript

1 Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året

2 Å rsberetning for Skagen kommunalt sk olevasen for ved stadssk oleinspek tør Svend Bisk jar H K F oto: G. M iia s s e n

3 Skolevæsenets tilsyn og ledelse Sk olek ommissionen fra 1. april 1965 Valgt af byrådet: Arbejdsformand Marius Christensen, -j e st :» Fiskeeksportør Hemming Nibe Hansen Distriktschef Carl Winter Valgt af forældrene: Overlæge Randolf Aabye. t nrm i- Fru Ruth Gjøde Sk oleudvalget Distriktschef Carl Winter, formand Fiskeeksportør Hemming Nibe Hansen, næstfc Arbejdsformand Marius Christensen Sk ole væsenets administration Stadsskoleinspektør Svend B iskjær K ontor: Ankermedets skole Sk oleledere (kontortid mandag-fredag ) Stadsskoleinspektør Svend Biskjær, Ankermedets skole telf (privat ) Skoleinspektør V. Stroyer Hansen. KappelborgskoIen telf Sk olepsyk ologen (kontortid som skolelederne) L ærerrådenes formand Fælleslærerrådet: Overlærer A. V. Meldgaard Lærerrådet ved K appelborgskoien: Overlærer A. V. Meldgaard Lærerrådet ved Ankermedets skole: Lærer Erik Ustrup Sk olelægen Knud Jensen, Ankermedets skole, telf Sk oletandlæger K linikchef Poul Bendixen, K appdborgdcolen telf (privat ) K linikleder Niels Peter Schmidt, Ankermedets skole. telf L æreri ær eiserne Ankermedets skole, telf K icpelborgskolen, telf Sk olebetjentene Ankermedets skole: Hans Chr. Bertelsen, telf KappelborgskoIen: Jens Chr. Pedersen, telf

4 MINDEORD om pedel Carl Frederik Oscar Den 5. januar 1969 d :c :: v skakn bed skabet om. at pedel Carl Frederik Oscar var afgaet ved dixiea. Oscar var udlært > :o iiervgger i Middelfart, men gik senere over til fiskeriet. :-g ; 1 II >:orr_ ran til Skagen. Da Ankermedets skole blev bygget i 1955r udr.jevntes han til pedel på denne skole. Han gik med omhu og interesse op i sit arbejde, som han passede på en udmærket måde. Med aldrig svigtende opmærksomhed sørgede han for, at skolen altid var en ren og tiltalende arbejdsplads for lærere og elever. T idlig og sent var han på færde både ude og inde for at se, om alt nu var i orden. Alle, både voksne og børn, mødte den største hjælpsomhed og forståelse hos ham, der altid var villig og positivt indstillet. Ved hans bortgang har vi mistet en dygtig og trofast medarbejder på skolen, og vi vil udtale et: Æret være pedel Carl Frederik Oscars minde. Svend Bisk jær. Ny p ed el p å A nkerm ed et s sk o le. Fra 1. april 1969 er maskinarbejder Hans Chr. Bertelsen antaget som pedel på Ankermedets skole. Vi byder hr. Bertelsen hans familie velkommen til deres fremtidige arbejde på skolen og håber, at de m i befinde sig vel iblandt os, og at vi må få et godt og positivt samaibe ie. D et fo rlø b n e sk o k å r. Så gik skoleåret 1968/69: Det for.ixrtse skokrir har været præget af en ret betydelig aktivitet. På den pæcu rig-ske rrocr kan således nævnes, at vi har revideret bestemmelserne vecrortr.de irsprøver, terminsprøver og karaktergivning og fået dem bragt i : - ere-rsstemmelse med den såkaldte moderne skolestruktur. De skriftlige årsprøver i klasse er afskaffet. Ligeledes har vi forladt den mundtlige årsprøve i I rea: og S klasse, men bibeholdt de skriftlige årsprøver her. 4

5 K araktergivningen i hovedskolen er zr rrsi Der r «cve nx-re standpcrlcsbedommelse i 1: klasse: og cwnfir_z-r if karak^zrrrdr p r asene i 2. n' T. klasse er blevet betydeligt reducerer. Der indføres kontaktbøger fra 1. klasse c c is s e r>a*eer fer skal rene som et forbindelsesled mellem hjem og skote. ge eiie-rerrse op gennem klasserne. Det fra undervisningsministeriet udsendte cirkulere ir I.rr'" I : om lørdagsfrihed i skolerne i sommerhalvåret er r t' t*: : n r - n-rccved antallet af skoledage nedsættes fra 235 til 221 ~ Ligesom sidste år har vi afholdt pædagogåke knofcarsaacr iaden for lærerpersonalet for at drøfte de problemer, der 1 * ^ tidea mc\ V~ sig ja den for skolens meget levende verden. Desværre er det efter et års søgen endnu ikke lykkedes os skaffe er. skolepsykolog og en tale-hørelærer, men vi håber, der snart rr.i vse s:r ansøgere, selv om der over alt i landet er mange ledige stillinger a: den art. For første gang i mange år er der nu en virkelig lysning i den ellers si mørke lærersituation. Denne forbedring har vist sig ved, at der til de ledige stillinger var flere vel kvalificerede ansøgere, end vi måtte ansætte: For det kommende skoleår har vi ansat 15 nye lærere ved skolerne: Vi må håbe, at denne gunstige udvikling i lærersituationen må fortsætte til gavn og glæde for vore elever. Nu da arkitektkonkurrencen om en svømmehal og en idrætshal i Skagen er afsluttet, ser vi med forventning frem til den dag. da disse bygninger er en realitet. Det er trist at matte indrømme, at vi i en by som Skagen, hvis hele liv i væsentlig grad er baseret på fiskeriet, og hvad derind under hører: ikke kan give skolernes elever rationel undervisning i svømning: Den åbne strand egner sig ikke til nogen egentlig svømmeundervisning. Det er mit håb, at byrådet og byens borgere i enighed vil medvirke til, at denne betydningsfulde opgave, som dette projekt er, snarest må blive løst til gavn for hele byen og sidst, men ikke mindst for den kommende og nuværende generation af fiskere, der hver dag med livet som indsats udfører deres farefulde erhverv. Det skal også her nævnes, at vi har arbejdet med planer for den kommende kommunesammenlægning pr. 1. april 1970, hvorved Albæk skole bliver en del af det samlede skolevæsen: Igen i dette skoleår har vi haft elever fra vor venskabsby Holsteinsbocg på G rønland: Der har været 2 elever i 3: klasse pi Ankermedets skole og 1 elev på KappelborgskoIen. Vi håber, at vore grønlandske elever efter a t b n e kert d an d er h jem og skoler at kende, re ser trem med r~ar.ge god e indtryk, oplevelser og minder fra opholdet hernede. Kom m unens sko ler. Skagen kommunale skolevæsen omfatter to skoler: Ankermedets skole fra 1955, udvidet 1957, 1961, 1965 og 196". KappelborgskoIen fra 1900, ombygget 1909, udvidet barak 1948 og udvidet

6 Sko leg an g en. Skolegangen er fra kl til kl: med spisepause og frikvarter fra kl :10: Om lørdagen er skoletiden fra kl uden spisepause. Der ringes: Mandag-fredag Lørdag 1. time time time 9 : time 8: time time time :50 4. time 10:50-11:40 11: spisepause?. time 11:45-12:35 5: time 12: : time time O versig t o ver sko lern es lo k a le r. 1: august 1969 Ankermedets skole K appelborg skolen I alt Antal alm. klasseværelser: Særlok aler: Skolebibliotek med skolelæsestue Gymnastiksal med baderum 2 4 Legesal Fysiklokale B iologilokale G eografilokale Sløjdlokale Skolekøkken Hindgemingslokale Formningslokale 1 3 Sanglokale 1 2 F ilmlokale Maskinskrivningslokale T aleundervisningslokale Motorrum Teorilokale Værkstedslokale Samlede antal lokaler til undervisning: A ndre lok aler: Lærerværelse Kontor Lægeværelse Tandlægeværelse med stol I alt

7 Udskrivning 31. j r f l% t. Fra realklassen Ira M 3*m Tt-i.lt: aa. t. t ft«c_ Fn oi r t t J S ic Ankermedets skole K appelborgskolen I air I alt i j Fra Ankermedets skoles to 9. ki: blev uddrevet p cl ( i ,1 pct:), altså fortsætter 45,5 pct: i 10: kl - F ra de to 8- kl U er o isf aem 20 pct: (i ,3 pct:), altså fortsætter 80 pct. i 9, kl - F n é t tb e 7. kl. blev udskrevet 2,7 pct: (i ,6 pct:), altsa : ' - r r den frivillige skolegang i I real og 8: kl. Fra K appelborgskolens to 9: kl. blev udskrevet 61,5 pa..; _- pct:), altså fortsætter 38,5 pct: i 10. kl. - Fra de to 8. kl. blev udskrevet 13 pct. (i pct.), altså fortsætter 87 pct. i 9- kl. - Fra de fire kl. blev udskrevet 2,0 pct. (i ,2 pct.), altså fortsætter 98,0 pct. den frivillige skolegang i I real og 8. kl. I. Fortsat sko leg an g efter 7. klasse: E levtal i 7. kl. 1/ Heraf oprykkes i I real i 8. klasse til ophor af skolegang Heraf udskrives til fortsat skolegang i andre skoler T il I real oprykkes 48,8 pct., til 8. kl: oprykkes 43,4 pct: Udskrives efter 7. kl. 4,9 pct. Udskrives til andre skoler: 2,9 pct. II. Fortsat sko leg an g efter 8. klasse. E levtal i 8. kl. 1/ Heraf oprykkes. i I real i 9. klasse til ophør af skolegang Heraf udskrives til fortsat skolegang i andre skoler T il 1 real oprykkes 1 pct., di 9. klasse oprykkes 82 pcl Udskrives efter 8. kl. 17 pct. III. Fortsat sko leg ang efter 9. klasse. E levtal i 9. kl. 1/ Heraf oprykkes i realafdelingen i 10. klasse H eiif aiskriies til ophor af s k o le n ^ 1 - arxire skoler T il 10, kl. oprykkes 40,5 pct. Udskrives efter 9. kl pct. 7

8 IV. Re alafd e lin g e n. I real II real III real Elev-tal 15/ Heraf oprykkes i næste klasse Heraf udskrives til ophør l/ Heraf oprykkes i gymnasiet Overført til 9: kl: eller 10 kl Udskrevet til ophør af skolegang i årets løb : T il fortsat skolegang i andre sko ler Fra II real blev 10,6 pd. optager på g/ maasitt, fra III real blev 15,0 pct. optaget i gymnasiet. IL. dr. upl alder p i. i ilt A nkerm edets skole. Elevenes m ul og fordeling siden 1955: i dr. upl. alder pi. i alt o. upl. alder dr. pi: i alt dr: i alt pi: i alt kl: Kap p elb o rg sko Ien. Elevernes antai og fordeling siden u. upl. alder i upl. alder 0. uipi. alder i alt dr. pi. i alt dr. pi. i alt dr. pi- i ak dr. pl i alt kl:

9 Elevt al, klasset al og klosse«*ohne?rrer pr... T A nk ermedets shtdt i yr*t*t & aiem E levtal K lassetal K r x ~ r- :m T t < :c 1: klasse , klasse ,5 1 «4 3- klasse , *(>s 4. klasse , klasse , S 6. klasse ? klasse , i 8. klasse , klasse ,0 59 y B J 10. klasse , U J I real , JD II real , III real , Hjælpeklasse :: 7 1 7, ,8 I alt , ,4 Sko lesø g end e og undervisningsp lig tig e børn i Skag en pr. 1/ Ankermedets skole Fra Skagen kommune Fra andre Under undervisningspligtig alder I undervisningspligtig alder over undervisningspligtig alder kommuner D. p. I ilt D. P. I alt D. P I alt D. P. I alt 00 ra I alt I alt De undervisningspligtige indenbys boende elever (1541) udgjorde 13,1 pct. af byens indbyggertal, der af folkeregistret pr. 1. juli 1969 er opgjort til Samtlige skolesøgende i byen boende elever (2026) udgjorde 17,2 pct. af byens indbyggere: Dertil kommer 6 elever som undervises i Sæby kommune. 1 elev som undervises i Hjørring kommune, 1 elev i Aalborg kommune. 4 elever i Aarhus kommune, 1 elev i Brabrand kommune, 1 elev i Risskov kommune, 117 elever på Frederikshavn gymnasium. 2 de ver p i V 2xxg K atedralskole, 1 elev på Rungsted statsskole: Indskrivning til de nye 1. klasser fo r sk o leåret C. Indskrevet K appelborgskolen Skolemodenhedsprøve Vessr I tkde Drenge Piger I alt

10 Ford eling af 1. klasser. Drenge Piger I alt Klasser Ankermedets skole K appelborgskolen Hjælpeskolen I alt Ankermedets skole.. K appelborgskolen.. Ele vern es fo rsø m m elser i i d ag e og b ereg net efter elevtatlet pr. 1/ Sigåm D o«: Dm* cc-eier , ,45 A nden l*h. grund Dage Dage pr. elev , ,49 Uden lo vi. grund Dage Dage pr. elev 30 0, ,03 Dage I alt Dage pr. elev 8,4 10,97 I alt , , , ,68 Antal hold V a lg f rie fag. E leverne i 7. klasse 1968/69 valgte for det kommende 8: skoleår Antal elever Drenge Piger 4 E ngelsk I E ngelsk II med skr Tvsk I Tvsk II med skr Maskinskrivning Regnskabsføring Fysik, kemi Praktisk arbejde: 1 Træarbejde Metalarbejde Motorlære F aglig tegning Husgerning, hjemmets fysik og kemi Håndarbejde Barnepleje Formning Biologi, herunder førstehjælp Matematik K ulturorientering (f. eks. teater, film, 0 billedkunst o. lign.)

11 O versig t o ver fo lketal, fo d sier o c eågwer Skolen fra hmn Ar Byens folketal Antal Begvndt i I ill A ao i pr, 1. juli focsler 1. Id. i skolen s«b = 2 i -e : r 'r i c. kl * S >^ " ~ IZLC ">Q S* ~ : nr 52 T : MB S < y O M I -tt D i - TC ^ : # l-s-fé % ,4 >4 f : , , , , , , , : , , sr Ind- og ud skrivning. Skoleåret begynder den 1. august og slutter den 31. juli. Børn, der fylder 7 år senest den 31: juli, skal begynde skolegangen efter sommerferien og kan udskrives ved udgangen af det skoleår, i hvilket de fylder 14 år: Børn, der fylder 7 år senest den 31. januar, skal på begæring af hjemmet optages i skolen fra begyndelsen af skoleåret og kan udskrives ved udgangen af det skoleår, i hvilket de fylder 13 år: Indskrivning af et barn kan finde sted ved begyndelsen af det skoleir. i hvilket barnet fylder 6 år. Der tales her om indskrivningshandl i r. gen - ikke om retten til at påbegynde skolegang. Dåbs- og koppeattest skal medbringes ved indskrivningen. Ind- og udskrivningen kan kun foretages af den for barnets ur. i er. inning ansvarlige - enten fader, moder eller værge, og vedkommer, i e mihenvende sig personligt på skolens kontor: Sko leb ø rn s an ve n d else til erhvervsm æ ssig t arb e 'd e. I fe Ige undervisningsministeriets bekendtgørelse af 31- : må inte: skolepligtigt barn anvendes til erhvervsmæssig: im-z zt : x skoletiden pi de dage, det skal gå i skole: Ved erhvervsmæssigt arbejde forstås arbejde mod veierl - _rer. r r barnets hjem: 11

12 Sko lernes fæ lles ord ensreg lem ent. 1: Der må i skolen tilstræbes en god orden og et godt arbejdsklima, således at eleverne kan få det bedst mulige udbytte af skoletiden såvel med hensyn til kundskaber og færdigheder som med hensyn til udvikling af forståelse og ansvarsfølelse over for andre. 2: Skolen er indstillet på et positivt direkte samarbejde med hjemmet, der i henhold ril cirkubere iz 14- -uru 1967 h ir hovedzrstirsc for hårnets opførsel Nirrr en væsentlig indflvdelse på dets indstilling dl arbe-det i skolen. Uden dette samarbejde kan skolen ikke på tilfredsstillende måde løse sin opgave: 3: Bøger og andet skolemateriel, som eleverne får udleveret af skolen som lån, må selvfølgelig behandles med omhu: Bøgerne forsynes med omslag og navn. Beskadigelse af skolens og kammeraternes ejendele kan medføre erstatningspligt. Den: der har forvold: beskadigelse, har pligt til straks at give meddelelse herom til skolen. 4. Cykler, knallerter, medbragte penge og værdigenstande kan skolen ikke påtage sig ansvaret for. Det bør dog altid meddeles skolen, såfremt en elev har mistet noget af værdi på skolens område. 5: T ilsidesætter en elev sine pligter over for skolen, og viser samtaler, irettesættelser eller advarsler sig virkningsløse. kan skolen i overensstemmelse med undervisningsministeriets cirkulære og bekendtgørelse af 14. juni 1967 iværksætte følgende: A. Flytning inden for klassen. Anvisning af mindre ekstraarbejde eller Udelukkelse fra undervisningen i den resterende del af timen. B. E ftersidning efter forudgående meddelelse til hjemmet. E ftersidning kan finde sted såvel før som efter elevens normale skoletid. E ftersidning anvendes ikke over for elever i første skoleår og kun undtagelsesvis for elever i andet skoleår. C. O verflytning til parallelklasse ved samme skole. D. Hel eller delvis udelukkelse fra almindelig undervisning i kortere eller længere tid. E. O verflytning til parallelklasse ved en anden skole, 6. Er der grund til at antage, at en elevs utilfredsstillende opførsel kan være en følge af legemlige eller psykiske lidelser, vil skolen yde støtte gennem samarbejde med f. eks. skolelægen, skolepsykologen, børne- og ungdomsværnet. En sådan støtte vil blive søgt etableret i forståelse og samarbejde med hjemmet. 7. D ette ordensreglement træder i kraft den 1. maj Skagen, den 17. april Sk olek ommissionen. 12

13 Eleverves fanaarnrr^ ser Skolen henstiller indtrsengende tfl hammene. xc 5e ~fvy blider bomsne hemme, uden det er tvingende nødvead: ~ * rr~>- rer ancrrrffe tilfælde, hvor hjemmet mener, at det er absolut r- r: -f sr sie r f.ae tz^es ekstra fridage, bedes man helst nogje digr fm ser~r 5; r :* :rr - it]5e med skolens kontor. Ligeledes anmodes hjemmene om så vidt mu!:~ r. -. af andragende om forlængelse af de ordinære ferir* Når en elev, der har haft ekstra frihed, anlaaamer t i Aaiexi. er faaa eller hun sædvanligvis ikke alene bagefter sine kammcniei; mea kam æ s å blive skyld i. at klassens øvrige elever sinkes, fordi Lererne må fange em i d af tiden til at forklare pågældende elev, hvad de andre elc'. t: 1* : l=r genreragået, medens vedkommende har været borte fra skolen. Hvis en elev ligger syg hjemme eller på sygehus i længere i._ leies hjemmet snarest sætte sig i forbindelse med skolen, så der om fornødent kan etableres sygeundervisning, der betales af skolen. Eftersid ning. T ilsidesætter en elev sin pligt til god orden og opførsel, og viser samtaler, irettesættelser eller advarsler sig virkningsiøse. kan eftersidning anvendes. E ftersidning kan endvidere anvendes over for de elever, der trods påmindelser og advarsler undlader at udføre det arbejde, der pålægges dem. E ftersidning kan ikke anvendes i 1. skoleår. E ftersidning må kun finde sted under stadigt tilsyn, ikke ud over 1 time ad gangen, og kun efter forudgående meddelelse til hjemmet. Eleven får en seddel med hjem til forevisning om eftersidning. Denne seddel har til formål at underrette hjemmet om eftersidningen - altså ingen godkendelse af eftersidningen. Sko leg an g en og de sm itsom m e syg d o m m e. Når der hos et skolebarn eller i en husstand, hvor der findes skolesøgende børn, påvises alvorlige smitsomme sygdomme som tyfus, paratyfus, paradysenteri, difteri, skarlagensfeber, meningitis eller børnelammelse, skal skolen underrettes: og barnet må ikke møde i skolen, før det medbringer attest for, at det ikke kan antages at kmme smilte. SasiisiK lr må t t e gå i skole før et nærmere angivet antal dage efter sjgåammos adbrad Med hensyn til mæslinger og kighoste gad der visse karxntcnebestensd d- ser for den angrebne, men ikke for søskende. For en række mindre alvorlige sygdomme er reglerne i k r 5i strenge: dette gælder røde hunde, skoldkopper og fåresyge. I cii> : Tilfælde m l barnet møde i skolen, når det akutte stadium er oversric* >; ktr.de har ingen fritagelse: En elev. der lider af smitsomme hudsygdomme, herur. irr r rresir rosen. fnat eller skurv, må ikke modtages i skolen, før eleven er helbredt Det kan pilægges elever, der er befængt med utøj. at holde s: 2 bore fra skolen, indtil behørig rensning har fundet sted: 13

14 O p t ag elsesp rø ve til! realklasse D elingen efter 7: kl: gennemførtes uden særlige vanskeligheder: Ved skolerne søgte ialt 108 elever om optagelse i I realklasse: Heraf blev 100 betegnede som egnede, 8 som måske egnede og 0 som uegnet: Der blev begæret prøve for 6 elever, hvoraf ingen bestod amtsprøven. De 100 egnede blev fordelt på i alt 4 I realklasser: 2 af de måske egnede valgte 8. klasse. Latin i II r. I skolernes II realklasse bliver der givet undervisning i latin: Denne undervisning er nødvendig for optagelse i det nysproglige gymnasium: men tilrådes ogsi meget st e det dcm r til den matematisk-naturvidenskabelige lime. Ligeledes Iran vjcxe af betydning for elever, der tænker r i -i---' ~r?. ' ib : rar.ter eller lignende. Undervisningen omfatter 4 ugentlige timer, og eleverne må for at kunne få latin give på 1 ugentlig time i dansk og formning samt 2 i sang. Uodenrisnic^ i latin finder kun sted i II realklasse, men både års- og eksamenskarakteren overføres til realeksamen. Latin er et af de såkaldte valgfrie fag, hvilket vil sige, at det kan medtages eller bortvælges. Skønnes det, at en elev har så vanskeligt ved at klare faget, at det går væsentlig ud over det øvrige skolearbejde, kan vedkommende under forudsætning af skolens samtykke fritages for undervisningen i løbet af skoleårets første halvdel. I alle andre tilfælde må en påbegyndt undervisning betragtes som bindende for hele skoleåret. Fransk i III r. I skr-lemes III reililis.se undervises der i fransk. D enne undervisning er nødvendig for senere at opnå ansættelse i ganske bestemte stillinger, ligesom også adskillige erhvervsvirksomheder sætter pris på en vis kunnen i dette romanske sprog. Undervisningen omfatter 4 ugentlige timer, som lægges naturligt ind i klassens skema. Fransk er til realeksamen et af de såkaldte valgfrie falg. hvilket vil sige, at det kan medtages eller bortvælges, men i skolens undervisningsplan understreges det af undervisningsministeren, at muligheden for bortvalg af fransk bør være undtagelsen. En realeksamen med fransk er selvsagt mere værd end en realeksamen uden fransk, hvorfor vi gerne fra skolens side vil anbefale, at Deres barn får undervisning i dette fag. M askinskrivning i III r. T il elever, der undtagelsesvis bomælger fransk, kan der tilbydes undervisning i maskinskrivning med 4 ugentlige timer. Undervisningen afsluttes med en statskontrolleret prøve. 14

15 S z - * z ' Ifølge undervisningsministeriets i ~ ferczir : 362 oe 12. oktober 1964 kan der under visse forhold t jc* ^ ^ ik t e r i og 10. hovedskoleklasse og realafdelinger Stipendier ydes kun til elever, der ved skolenets heøb Aribe er ode om den undervisningspligtige alder. Det er i øvrigt en forudsætning for tildeling af stxpesksieeb. j t l^ e ab ds økonomi eller andre forhold i særlig grad taler. heraf kan omstændigheder som svgdom i h:ecr.-.r" tallet af hørn under uddannelse tages i betngcoioe. F an S f e ars (fea m - gerens) skattepligtige indtægt og formue må ophies. D er kan fastsættes en bestemt indtægts- og formuegrænse. rier - - kan ydes, men det er en forudsætning, at hjemmi-rs el*:-;- - r. : skønnes at være sådanne, at ydelsen af et stipendium er af ad^rr-.ie ir ritydning for at muliggøre barnets fortsatte skolegang, og at r. ' c r. : : - e er i stand til at bære den fulde udgift herved: Det højeste årlige beløb, der kan ydes som stipendium, er almindeligvis 1200 kr: I sk oleåret 1968/ 69 er der i stipendier uddelt følgende beløb: Ankermedets skole... 21:900 - kr. fordelt på 21 elever K appelborgskolen kr. fordelt på 18 elever Andre skoler kr. fordelt på 1 elev , kr. fordelt på 40 elever Stipendiet til den enkelte elev er blevet udbetalt med 1. halvdel i december 1968 og 2. halvdel i maj Erhvervsvejled ning en. A. Orientering. I alle afgangsklasser er der givet erhvervsorientering: Lærerne har gennemgået det foreliggende erhvervsvejledningsstof. I 9- klasserne har der tillige været etableret erhvervspraktik: E rhvervsvejlederen har aflagt besøg i klasserne og henledt elevernes opmærksomhed på, at der både i og efter skoletiden er mulighed for at få erhvervsvejledningshjælp på arbejdsanvisningskontoret. E fter den nye skoleordning vil erhvervsvej lederen aflægge besøg i skolernes II real og 8. kl: Såfremt man ønsker hans. besøg i 9: eller kl. kan man henvende sig på skolernes kontor. B. V ejledning. På K appelborgskolen træffes erhvervsvejlederen på skolepfd*;: :>gens kontor den anden og fjerde onsdag i hver måned fra kl. 15.?' -1~ : Al bistand er gratis. C. E rhvervsprak tik. For femte gang er der gennemført en erhvervspraktikordrdr.z r* :rved eleverne i 9: klasserne i forhold til deres evner, anlæg ^ ' - r- har - e- ret udstationeret 1 gang af 2 ugers varighed ved forskel 12; e dinr-ier værksteder og virksomheder, hvor de under vejledning af erhvervenes folk har fået indblik i virksomhedernes funktioner, organisation og krav og deltaget i det daglige arbejde i så høj grad, som de har formler 15

16 Under disse erhvervsophold er der givet eleverne mulighed for at komme til klarhed over, hvorvidt deres ønsker, betingelser og muligheder svarer til hinanden: Udstationeringen fandt sted fra 25: noveraber-7. december 1968: Fra Ankermedets skole har 34 elever dekiget og fra KappelborgskoIen 38 elever. Disse 72 elever var fordelt på 58 virksomheder. Denne erhvervspraktik er etabler^: uncer rrset rken af Handelsstandsforeningen, Håndværkerforeningen og F isker:: :et.-ter. Skolerne vil gerne rette en oprigtig tak til disse : r'.r.ge rs repræsentanter - bankdirektør Erik Hansen, murermejrr K i: Dj.. zrd K ristensen og fiskeskipper Søren K nudsen - for ir- ie: : : rliten'ng af eleverne: Ligeledes en tak til alle praktikværter, fordi man sft velvilligt tog imod eleverne: KriauMifiietsforeb ; z-- é-e orientering i sko lerne. I løbet af slmleiabt er J e r ved lrrimimfa«réftpnt K aj Parkholt fra 6: kl. og opefter gnet elew c o fjya å g «n hvilken risiko der er forbundet med i : begi seh< m e die overtrædelser af straffeloven. E leverne har f iet noget at vide om de reaktioner, samfundet anvender ror kriminelle unge. og om de alvorlige følger det at blive registreret som kriminel kan få. Ved gennemgang af eksempler fra tidligere straffesager har man søgt at forklare eleverne, at straffeattestens udseende undertiden kan blive afgørende for valg af livsstilling, opnåelse af adoptionstilladelse, emigrationsvisum o. s. v. Gennem denne orientering om kriminalitetens følger håber man at have givet eleverne en advarsel, der kan forhindre et senere møde med politi og anklagemyndighed, og skolens mål må være, at eleverne - helst inden opnlelsen af den kriminelle lavalder, der indtræder ved det fyldte 15. år - alle, : ide p.ter og drenge, har fået denne advarsel. Idrætsmærker i fri idræt. D recge O z: CO c/3 Piger > 6 = i) ««S 0 V 1! E S S jr 3 O s Ankermedets skole KappelborgskoIen I alt Id ræ t sm æ rker i g ym nastik f o r d ren g e. Bronze Sølv Guld Ialt Ankermedets skole KappelborgskoIen I alt

17 Skolernes lærerper& onc -t p r 3 T j d i ftcåe Stadsskoleinspektør Svend B iskjær... A X 9C 1_~ j I Skoleinspektør V. Strover Hansen... K K*5é l-45~ Viceskoleinspektør A. V. Moltzen... K ly5~ * K nud O vergaard... A 1*44 1, K risten Rasmussen... K L Aa. Mygind Sørensen... A é L 4 3 J O verlærer K lara Han.sen... K 1944 L 6 4 L5.-S L Lydia Jensen... K Aksel Nielsen K nudsen... A L55 L1-3J U K nud Olesen... K 1955 UL55 LI Fritz Leer Pedersen... K L-I Albert V. Meldgaard... K L E lse Grøn Pedersen... K ** L Harry Poulsen... K Niels Poulsen... K : Marna Vedel... A : i Ove Vedel... K : Anne E lse Korn Østergaard... K :8: h s Acdena t n Fast lærer E. K ieldahl Christensen... K : Hardy Christensen A :8: K eld D iget K :8: Børge Dahl-Hansen A N iels Helledie A Hans Aarup Jegindø A K aj Sander Jensen K V: Predbjørn Jensen K K nud Nørr K ristensen A Poul-E rik Nielsen A Per Mouritzen K Poul-Henning Poulsen K E duard Paluszewski A Leif Pedersen A G eorg Saalbach A :4:64 - E rik Senstius K :63 1:6:61 - Jørgen B illeskov Sloth... A :12:60 1: Bent Svendsen A :8: :65 - Carl Jul Sørensen K :1 2 :5 9 1:4:5 8 - Jørgen Thastum A : : E rling T rads K E rik Ustrup A :58 - Flemming Wandborg A : : Poul Østergaard A Harald Aaen A Fast lærerinde K lara Andersen A Ruth Andersen A Judit D ahl-hansen A V ema Dy hr A 1967 LA K irsten D amgaard K nudsen K Ruth Fårup K ,6 1 E dith G ren A B endie K lit H annes K Inaer B. H e-ledie K B odil Solveig Jensen K Hsnne Aagaard Jensen K Annalise Nvmand K Marianne B. Paluszewska K , K aren Olesen A V ivia Overgaard K Inger-Lise Poulsen... K Bente Rasmussen A

18 Fast Ancien Skole Dimit. Til Skigen ansat her nitet _ Martha Sen sti us... K _ K irsten Sloth... A _ Lise Surland... K E lse Marie Lønstrup Svendsen. A Vera Møl Søndergaard... K E lse Mvgind Sørensen... A Inger Juel Sørensen... A Rita Cetty Sørensen... K _ Tove Sørensen... A _ Lisse T rads... A E lisabeth Tram... A B irgit Ustrup... K Merete Hagen Wandborg... A Aspirant Poul Henning Bernth... K Bent Hulgaard... A Mogens Ørsted Rasrry-ssen... K Finn B låb 'ere Se:rr-ser... A Merete X Hodd Chrix2=sen K Ines Kz jise c... A ENSi K Ic^sl5se H c^mjag S* czr:ier. A T im e ijrg «*-' K rsre^er; Tsr.ser. A fers F æ r Sebclm... A inge M. Hovgaard Pedersen... K A fg an g 1968/ Aspirant Merete Windel Christensen den Lærerinde Inge-Lise Poulsen til Rostrup centralskole den 1:11: : Lærer Poul-Henning Poulsen til Hesselager sogneskole den 1: Timelærerinde Verna Margrethe D yhr til G læsborg centralskole den Lærer Hardy Christensen til Hasle skole den Tilg ang 1968/ B irthe Ottesen ansat som aspirant Svend Aage Christensen ansa: som fast lærer Else K rista Lange ansa: som fast lærerinde Svend E rik Floor ansat som aspirant Carsten Hansen ansat som aspirant Torben Sudergaard Pedersen amtf som aspirant E rik Møller Poulsen ansat som asp.:ar.: Inger Hansen ansat som aspirar.: 1,8.1? 9- Jonna Holst Jensen ansat som asp;::.-: I ; Tove K ristensen ansat som aspi:ant 1 '. I. 11. Anni Margrethe Madsen ansat soer a.;r:ran: Lone Patricia Poulsen ansat som asr.rar.: : 13: Mona-Lisa Frandsen ansat som tim rlf frrinrlf : Karen-E va D algård Jensen ar->a: >:<n ri.nr lærerinde Francoise Marie Antoinette Jergen> tr. ar.sar som timelærerinde Jette E delvold ansat som fast vikar Lis Randi Sørensen ansat som fast vikar

19 Ansættelse inden for sranirif THi.49. K nud Olesen: ansat som overlærer - Knud X ørr Kristensen: fast ansat r>- Kaj Sander Jensen: fast ansat &- Vema D yhr, fast ansat 1:8:1969. Leif Pedersen, fast ansat 1:11:1968: Hans Aarup Jegindø, fast ansat 1: : E lisabeth Tram, fast ansat Poul-E rik Nielsen, fast ansat E duard Paluszewski, fast ansat : Marianne Paluszewska, fast ansat Ruth Andersen, fast ansat 1:8:1969. Bente Rasmussen, fast ansat 1.8:1969. Lise Surland, fast ansat 1:8:1969- K eld D iget, fast ansat 1:8:1969: O rlo v 1968/ E dith Grøn fra 1: og afsked fra Læ rerp erso nalets d eltag else i læ n g ere kursus 1968/ 69. Navn Fag Sted Børge Dahl-Hansen O rientering Skarrildhus Børge Dahl-Hansen G ymnastikkursus O lierup E rik Ustrup O rientering Skarrildhus V. Predbjøm Jensen G ruppearbe j dets metodik Frederikshavn V. Predbjørn Jensen Historieundervisningens Hjørring metodik Knud Olesen Skolebiblioteksarbejde Skarrildhus Ove Vedel Georg Saalbach Historieundervisningens metodik A-kursus for ungdomsskoleledere Hjørring Hjørring Verna D yhr Håndarbejde København E rling Trads Gymnastik O lierup E lisabeth Tram Maskinskrivning Aalborg Flemming Wandborg Gymnastik O lierup K nud Nørr K ristensen Dansk litteratur Århus Jarl K. Jensen Feltbiologi Arnus Leif Pedersen Matematik Aalborg E rling Trads Geografi Aalborg D et sk o lep syk o lo g isk e arb e jd e. Fra midten af oktober måned 1968 til skoleårets udgang hix _r_ iertegnede arbejdet som vikar i det ubesatte skolepsykologeir.be: t F»handlinger mellem stadsskoleinspektør S. B iskjær og Hirtshals kommunale skolevæsen, ved hvilket jeg er ansat, gjorde dette muligt: sirrer:: rg indvilgede heri. Trods stort arbejdspres lovede jeg at være beh:æ!pel:z i den udstræk- 19

20 der var mig muligt, hvilket stort set vii sige: at jeg i nævnte periode r-l; forrettet skoiepsykologisk arbejde i Skagen 1 eftermiddag ugentlig: Det siger sig selv, at denne hjælp langtfra er tilstrækkelig, men det er i :z lykkedes at behandle i alt 43 henvisninger i skoleåret 1968/69. De allerfleste henvisninger er sket fra skolen, men i enkelte tilfælde har forældre henvendt sig med ønske om at få deres børn prøvet for om muligt at få konstateret eventuelle årsager til vanskeligheder med skolearbejdet: Der er i alle tilfælde indhentet oplysninger fra skolen og skolelægen, og barnets hjem er underrettet om indstillingen af klasselæreren. Følgende oversigt viser fordelingen drenge/piger samt fra hvilke skoler, de nyundersøgte børn kom: Skole dr. pg. i alt Ankermedets sko le K appelborgskolen I a lt Årsagerne td mnlersøge*serne: Ofte er der flere faktorer, der bevirker, at barnet ønskes undersøgt. Nedenstående oversigt, der ikke kan være udtømmende, giver et indtryk af de væsentligste henvisningsårsager. Det bemærkes, at der ofte er flere årsager. Læse- og stavevanskeligheder... D årligt skolestandpunkt... Regnevanskeligheder... Tilpasningsvanskeligheder... Umodenhed... Talevanskeligheder børn 23 børn 2 børn 5 børn 1 barn 2 børn D ;t lave antal henvisninger på grund af talevanskeligheder skyldes formodentlig de i øjeblikket manglende muligheder for at få disse børn talepædagogisk ndrnagt I de 2 nævnte tilfælde har børnene også andre vanskeligheder. Til den skolepsykologiske undersøge.se hører: 1. Intelligensprøver af såvel sproglig som ikke-sproglig karakter. 2. Stave-, læse- og/eller regneprøver. 3. Iagttagelse af barnet. 4. Lærer- og forældresamtale. På grundlag af de oplysninger, ovennævnte punkter afslører, angives - i samråd med skole og hjem - et hjælpeprogram for barnet. Nedenstående foranstaltninger giver et indtryk af nogle af behandlingsgrupperne: Læsehold... Hjælpeklasse... Regnehold... Oversidning... Vejledning og observation... Udsættelse af skolegang børn 9 børn 6 børn 5 børn 4 børn 1 barn