Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december 2009 In Memoriam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni 1923-1. december 2009 In Memoriam"

Transkript

1 Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december 2009 In Memoriam Knud Ellitsgaard-Rasmussen var som Grønlands Geologiske Undersøgelses første direktør en af hovedkræfterne i den indsats, som i de første tiår efter afslutningen af Anden Verdenskrig bragte dansk geologi på højde med niveauet i landene omkring os. Knud og jeg var de eneste, som begyndte at studere geologi i 1944 og fulgtes derfor ad gennem det meste af studiet. Det udvikledes til en venskabelig samarbejdsform, som vi havde glæde og nytte af igennem hele livet, og som er grundlaget for de efterfølgende mindeords portræt af Knud indrammet af et rids af dansk geologis historie i hans tid. De supplerer Niels Henriksens og Christopher R. Pulvertafts indlevede og fyldestgørende beskrivelse af Grønlands Geologiske Undersøgelses udvikling i Ellitsgaards direktørtid og betydningen af hans virke som direktør (Henriksen og Pulvertaft 2010). Den unge Knud Knud og jeg mødtes første gang i august 1944 i Blovstrød på det ruskursus for nye studerende, som Studenterrådet arrangerede i de arkitektstuderendes hytte dér (som i parentes bemærket blev schalburgteret nogle måneder senere). Hovedparten af deltagerne valgte at læse til den naturvidenskabelige skoleembedseksamen, nogle få, deriblandt Knud og jeg, valgte magisterkonferencen. Den bestod af nogle skemalagte støttefag og en overbygning, der i hovedsagen foregik som et selvstudium. Det gennemførte Knud og jeg sammen ved at give hinanden lektier for, eksaminere hinanden, diskutere og læse supplerende litteratur. Når en tepause ikke var nok til at klare vore hjerner, fandt vi på narrestreger, som fx begge at tale på samme måde som detektiverne Hansen og Hansen i Tintintegneserien. Vi opklarede så et par uopklarlige forbrydelser, men som gentlemandetektiver overlod vi æren til Politiet og genoptog læsningen. Eller vi udnævnte os selv til præsidenter, se boksen. Når vi var kørt fast, opsøgte vi vores lærer og vejleder, professor Arne Noe- Nygaard, i daglig tale Noe. Det skete også, at denne kom med en bog eller artikel, som vi sammen diskuterede. Han inviterede på te i professorboligen, når udenlandske geologer var på besøg. Mange har nok fået det indtryk, at direktør Ellitsgaard var en alvorlig, måske lidt kantet person. Det var han ikke, når han var præsident eller Hansen eller deltog i de geologistuderendes klub Stenos fester, hvad tydeligt kan ses på det ledsagende fotografi. I 1954 Knud Ellitsgaard-Rasmussen Kort CV Knud Ellitsgaard-Rasmussen blev født i Gilleleje den 23. juni Hans forældre drev et mindre landbrug i Udsholt Strand ved Græsted. Han blev uddannet som tømrer, men ville videre og blev student fra et aftenkursus i Begyndte samme år på geologistudiet ved Københavns Universitet , deltog i Dansk Peary Land ekspeditionen Gift 30. september 1950 med Else, født Halkjær 1951 Københavns Universitets guldmedalje 1952 mag. scient. i geologi og ansat som videnskabelig assistent på Københavns Universitets Geologiske Institut og Museum, 1961 afdelingsleder og lektor i økonomisk geologi samme sted Udnævnt til fungerende leder af Grønlands Geologiske Undersøgelse, 1966 direktør for samme redaktør af Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, formand for samme. Medlem af Nationalkomiteen for geologi , formand , af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland , af Grønlands Hjemmestyres Nationalparkråd , Akademiet for de Tekniske Videnskaber , Atomenergikommissionen , det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1974-, Scientific Committee on Oceanographic Research , formand , Inter Union Commission on Geodynamics , formand , corresponding member af Arctic Institute of North America, honnorary fellow af Geological Society of London, æresdoktor University of Exeter Hans Egede Medaljen Geologisk Tidsskrift 2010

2 viste han på et Stenomøde et lysbilledshow med scener i Kaj Boysens abes tilværelse, hvor den gyngede, fløj i ballon, sejlede og arbejdede med mange forskellige redskaber, alt sammen i nøjagtige miniatureudgaver, som fingernemme Knud havde fremstillet (se senere). Den første rejse til Grønland I foråret 1946 spurgte Noe, om Knud og jeg havde lyst til at deltage i de geologiske undersøgelser i Grønland i den kommende sommer. Vi sagde naturligvis ja tak. Knud kom med Sydholdet, som under Noes og den Præsidentiel note om Hansen og Hansen. Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

3 norske geolog Hans Rambergs ledelse indledte den geologiske kortlægning af Vestgrønlands grundfjeld med base i Holsteinsborg, nu Sisimiut. Jeg kom med Kryolitselskabets chefgeolog Richard Bøgvad til Ivigtut, nu Ivittuut. Sidst på sommeren besøgte Noe og Knud sammen med Bøgvad og mig Ilímaussaq-komplekset ved Narsaq, der er kendt Jorden over pga. af dets mineralrigdom og spektakulære geologi. Det var en stor geologisk oplevelse for os to studenter, og viste det sig senere, også et meget nyttigt besøg. Det var en ikke mindre oplevelse at høre de to seniorer, der var gode venner, fortælle alle mulige historier, og især fra deres overvintring i Østgrønland, når vi om aftenen i teltet sad omkring primussen og spiste ørred fanget i elven og skyllede ned med fra Ivittuut medbragte drikkevarer. Den første morgen hørte vi fra Noes og Bøgvads telt sidstnævnte med høj røst sige godmorgen Knudsen. Noe vrissede: kan du ikke lade mig være i fred. Sagde du måske ikke godmorgen, råbte Bøgvad. Nej, gud gjorde jeg ej lød svaret. Tak spids tænkte vi i studenterteltet, den er rivende gal. Ved morgenmaden kom forklaringen, de genopførte det morgenlige ritual, som en pelsjæger, der hed Knudsen, og en anden pelsjæger, som boede sammen i en hytte på Grønlands østkyst, og som ikke kunne udstå hinanden, opførte morgen efter morgen. En ganske speciel oplevelse var hjemrejsen til Danmark det år om bord på den tremastede skonnert Godthaab bygget i 1892 og med dampmaskine af samme årgang og fuld sejlføring. Det var en rejse, der varede næsten tre uger med mange mærkværdige hændelser. Her skal kun nævnes, at Knud, der i Grønland havde beskadiget en fod, på det meste af rejsen enten lå i sin køje eller sad på dækket med foden i vejret. Der var en utæthed i dækket lige over Knuds køje. Når bølgerne slog ind over skibet i dårligt vejr, dryppede vandet ned i hovedet på ham. Han arrangerede et system af tråde, der opfangede vandet og ledte det ned i hovedet på manden i underkøjen. Stort postyr og megen latter. Feltarbejde i Grønland i 1948 I sommeren 1948 var Knud og jeg sammen i Grønland. Han havde i 1946 og 1947 deltaget i undersøgelsen af Vestgrønlands grundfjeld og skulle samle materiale til sin specialeafhandling. Jeg havde disse to somre arbejdet i kryolitminen og ville gerne lære noget om grundfjeldet og finde et specialeemne dér. Det blev så arrangeret, at jeg tog med Knud, dels for at hjælpe Præsidenterne Ved et kedsommeligt møde i Dansk Naturhistorisk Forening i 1950 sad tre ældre geologistuderende på bageste række og fandt pludselig ud af, at de dannede en særlig sektion, som bestod af tre præsidenter, nemlig dem selv: Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Jørgen Espersen (den første geofysiker uddannet i Danmark) og Henning Sørensen. En endnu ældre studerende, Hans Pauly, sad på rækken foran og blev udnævnt til formand og var dermed ude af billedet. Sektionens formål var at bekæmpe titelsnobberiet, hvilket skete med forskellige metoder, der alle var nøje fastlagt i Sektionens uskrevne love. Da Asger Berthelsen kom ind i billedet, var de tre præsidenter enige om, at han var præsidentiel. Lovene blev gransket, og man fandt en passus om, at der i exceptionelle tilfælde kunne udnævnes én og kun én juniorpræsident. Asger blev indvalgt men måtte som juniorpræsident tiltale præsidenter med hr. Så skete det, at også Jan Bondam var tydeligt præsidentiel, men det var der ingen løsning på i de uskrevne love. Så opfandt de tre præsidenter titlen kontrapræsident og ophævede Asger i den, hvorefter den ledige juniorpræsidenttitel blev tillagt Jan Bondam. Det reagerede de uskrevne love voldsomt på og lukkede for yderligere indvalg. Årene gik, Jan døde og Asger forblev kontrapræsident, hvilket tydeligt trykkede ham. Da hans firsårsdag blev fejret i april 2008, undersøgte de herboende to præsidenter, om anledningen kunne benyttes til at ophøje Asger til den længe eftertragtede præsidenttitel. Lovene blev igen studeret og i en hidtil overset paragraf fandt de to præsidenter, at præsidenter, som havde opholdt sig uden for landets grænser i mere end halvtreds år, kunne overføres til gruppen korresponderende præsidenter. Det viste sig, at Jørgen Espersen, der også havde titlen magnetgeneral, havde boet i Sverige i en sådan lang årrække. Asger blev derfor ophævet til præsident. De tre præsidenter var i øvrigt enige om, at dette var Sektionens sidste officielle handling. Man kan grine ad præsidentskabet, men jeg opfatter det som en branding eller en tilkendegivelse af, at vi præsidenter af forskellige grader havde et særligt indbyrdes forhold, fagligt og personligt, i studietiden og som kolleger. 28 Geologisk Tidsskrift 2010

4 Abe i sne, fra bogen Eventyret om ABE, Nyt Nordisk Forlag (foto: Knud Ellitsgaard-Rasmussen). nærmest ukendte geologiske opbygning af Vestgrønland. Det foregik ved, at vi i joller med påhængsmotor sejlede så tæt på kysten som muligt og systematisk registrerede og kortlagde kysternes geologi og gik i land, når der skulle indsamles prøver eller foretages mere detaljerede undersøgelser. Ussing var imidlertid lige før vores ankomst stødt på et skær og var blevet så beskadiget, at den skulle på værft i Sisimiut. Skipperen var også kommet til skade, og der ville gå en måned, før skipper og skib var klar. Vi lejede to små grønlandske kuttere - Havlit til Hans og Marie Louise og Marius til Knud og mig - og fulgtes ad i nogle dage for at få et indtryk af geologien i den sydlige del af Diskobugten og koordinere indsatsen, før vi skiltes for at arbejde hver for sig. Knud fandt en velafgrænset specialeopgave på nogle små øer nord for Egedesminde (Aasiaat) med smukt foldede lavmetamorfe bjergarter, og han foretog også en grundig undersøgelse af en doleritdyke med en meget særpræget kugleopsprækning. Knud var let at arbejde sammen med. Vores kahyt i forstavnen af Marius var nogenlunde af størrelse som et lille tomandstelt. Der var en smal bænk i hver side og mellem dem akkurat plads til en GGU-kasse, der blev brugt som bord. Det var ikke gået for ovenomham, dels for sammen med ham og Hans og Marie- Louise Ramberg med kutteren N.V. Ussing som base at fortsætte den geologiske kortlægning. Formålet var hurtigst muligt at skabe overblik over den dengang Knud morer sig på Stenomøde i Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

5 talte Knudsen og hans makker, men Knud og jeg indrettede os efter mulighederne og havde en god tid på Marius. Et af flere ritualer var at læse morgenavisen, mens vi spise morgenmad. Vi havde flere kasser med aviser til indpakning af stenprøver. Det var restoplaget af dagbladet Information fra nogle få dage, dvs. at alle Ilímaussaq-komplekset den 31. august Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Henning Sørensen og Arne Noe-Nygaard på toppen af det 910 m høje fjeld Ivianguisaq. Knud er iført den højtelskede tøjhat. (Foto: Richard Bøgvad). Knud Ellitsgaard-Rasmussen til redningsøvelse og med hævet skadet fod. Hjemrejsen 1946 på skonnerten Godthaab. (ukendt fotograf). 30 Geologisk Tidsskrift 2010

6 aviser i en kasse kunne være fra samme dato. Vi opnåede stor virtuositet i at udfordre hinandens fantasi og kløgt, når vi morgen efter morgen hver tog en avis i bunken og kommenterede de samme gamle nyheder, men udlagt på en ny måde. Den sidste del af feltsæsonen tilbragte vi på Ussing sammen med Hans og Marie-Louise, idet vi arbejdede os sydover. Det var lange, kolde og ofte våde arbejdsdage tilbragt i jollerne, men når vi om aftenen højt oppe i fjeldsiden ved ankerpladsen fik øje på en eller flere store sten, som det ville være en sport at skubbe løs og en stor oplevelse at se nærmest hoppe ned ad fjeldsiden og lande i vandet med et stort plask, ja så var trætheden glemt, og inden vi fik set os om, var vi på vej op til stenen. Stenrulning var dengang en anerkendt sport, når den blev dyrket på steder, hvor der ikke kunne ske ulykker. Knud var glad for stenrulning. Fra hjemrejsen med Godthaab i Øverst tv: Knud og Henning Sørensen lige før ankomsten til København. På rejsen kunne hver passager i kabyssen få udleveret et krus vand pr dag, resten måtte klares med havvand halet ind over rælingen i en spand. Fotoet viser den første mulighed for at blive vasket i tre uger. Øverst th: Maagens Maag, Knud og Henning på dækket i dårligt vejr. Skibets salon kunne kun benytttes af passagererne under måltiderne. Nederst: Ankomsten til København, Knud ses længst til venstre (ukendt fotograf). Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

7 Oprejsen med det helt nye skib G. C. Amdrup i Forreste række fra venstre: statsgeolog Helge Gry, DGU, lærerinde Sonja Hansen, professor Alfred Rosenkrantz, stud. mag. Maggie Rasmussen og stud. mag. Henning Sørensen. Bageste række: gymnasielektor A. Kiilerich, Viggo Münther, DGU, stud. mag. Knud Ellitsgaard-Rasmussen, gymnasielærer Knud Storgaard, overlærer R.P. Sørensen og stud. mag. Joannes Rasmussen. (ukendt fotograf) Afslutningen af studiet Arne Noe-Nygaards vision Vores studiesamarbejde blev afbrudt af Knuds deltagelse i Dansk Peary Land Ekspedition fra 1949 til 1950 (se senere), men blev genoptaget efter hans hjemkomst, hvor vi gik i gang med eksamensforberedelsen. I magisterstudiet var der kun én eksamen i geologi, den afsluttende, som bestod af en specialeafhandling, tre små skriftlige opgaver, en stor mundtlig prøve og en forelæsning. Det var en stor mundfuld. Det var karakteristisk for universitetsgeologien, at de specialestuderende blev betragtet som juniorforskere. Vi havde hver et kontor, og vi holdt foredrag i Dansk Geologisk Forening (DGF) og andre videnskabelige foreninger og fik trykt afhandlinger inden afslutningen af studiet. Knud og jeg indleverede besvarelser af Universitetets prisopgave i 1950, som begge blev belønnet med Universitetets guldmedalje ved årsfesten i november I 1944 var geologi et lille og i den brede offentlighed ukendt fag. Københavns Universitets Geologisk Institut og Museum havde til huse i den ene halvdel af Øster Voldgade 5-7 komplekset, kemikerne havde den anden halvdel, og professorerne i de to fag havde tjenestebolig i de to mindre palæer foran bygningen. Den geologiske stab bestod af professor Arne Noe- Nygaard og seks fastansatte medarbejdere, en praktisk taget statisk tilstand gennem årtier. Danmarks Geologisk Undersøgelse havde ca. femten fastansatte, den Polytekniske Læreanstalt havde én professor og én fastansat, og der var én privatansat geolog, ovennævnte Richard Bøgvad. Alle fotos fra feltarbejde i Grønland i Øverst tv: m/b Marius (foto: Marie-Louise Ramberg). Øverst th: Knud studerer den kugleopsprækkede dyke fra Marius. (foto: Henning Sørensen). Midten tv: Vi morede os godt sammen, her om bord på Ussing. (foto: Hans Ramberg). Midten th: Hyggeaften på Ussing. Fra venstre til højre: Marie-Louise Ramberg, fanger Seth Olsen, matros på Marius, Henning Sørensen, skipper Christian Pedersen og fanger og skipper Siverth Nathansen, Marius. I køjen ker. (foto: Hans Ramberg). Nederst tv: Kik ned i kahytten på Marius. Knuds arm ses øverst til højre (foto: Henning Sørensen). Nederst th: Knud ser ud over sine små øer (foto: Henning Sørensen). 32 Geologisk Tidsskrift 2010

8 Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

9 Noes vision var at bringe dansk geologi på internationalt niveau. Igangsætningen af arbejdet i Grønland var et af de første udspil. I 1961 publicerede Noe- Nygaard og Ramberg det sammentegnede kort over kysternes geologi i den del af Vestgrønland, som bl.a. Knud og jeg havde medvirket til at kortlægge i årene 1946 til Et andet udspil var at uddanne specialister på geologiens hovedområder til at dække det store spektrum af geologiske opgaver, der ventede på at blive løst i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Han benyttede det Nordiske Geologmøde i København i maj 1951 til at vise de nordiske kolleger, at vi nu havde geologisk ekspertise inden for grundfjeldsgeologien, som fjeldlandene Finland, Norge og Sverige var stærke i. Noe ville selv indlede. Derefter skulle Knud, Asger Berthelsen, som nu også var med, og jeg præsentere resultater fra vores specialeopgaver. Intet blev overladt til tilfældigheder, der blev holdt læseprøver og generalprøver, og heldigvis gik alt godt. Foredragene blev fulgt af en livlig og interesseret diskussion. Noe var tydeligt både glad og stolt. Et tredje led i Noes vision var at opbygge den nødvendige laboratoriekapacitet. Der var i 1946 blevet indrettet et kemisk laboratorium i Museet, og Marie- Louise Mouritzen (Me) var blevet ansat til at drive det. Kemisk analyse af mineraler og bjergarter var dengang en krævende sag. Det skete ved såkaldt våd kemi, dvs. at mineralet eller bjergarten først skulle opløses, hvilket kunne være vanskeligt og farligt, ikke mindst når det var nødvendigt at bruge flussyre. Derefter udfældede og vejede man stof efter stof. En analyse for de almindeligste grundstoffer Si, Al, Fe 2+ og Fe 3+, Mn, Mg, Ca, Na, K, evt. P, F, Cl, samt vand var to ugers hårdt arbejde per prøve, men spændende kan jeg berette, idet jeg selv analyserede både mineraler og bjergarter på Kryolitselskabets for den tid veludstyrede kemiske laboratorium. Det var også en tilfredsstillelse at se og veje et bundfald eller se et farveskifte i en væske, for det viste direkte, at det pågældende stof var der. I modsætning til nu, hvor man trykker på en knap og får spyttet stimer af tal ud i hovedet. Det er en del af forklaringen på, at den tids afhandlinger har meget få kemiske analyser og oftest kun af hovedgrundstofferne. I 1949 anskaffedes en glas/kvarts spektrograf, den første mulighed for at danske geologer kunne få analyser af en stor del af de grundstoffer, som den vådkemiske analyse ikke kunne klare. Knud og jeg indgik i Noes visioner, Knud skulle være geokemiker og drive spektrografen, og jeg skulle stå for grundfjeldspetrologien. I efteråret 1951 stod det klart, at der det følgende år, hvor vi ville afslutte studiet, kun blev bevilget én ny videnskabelig assistentstilling til Geologisk Institut og Museum. Det var også klart, at den skulle gå til Knud, som var i gang med at installere spektrografen og havde stiftet familie. Han var blevet gift med Else, født Halkjær, i september 1950 efter hjemkomsten fra Peary Land. Jeg, der var uden forpligtelser, søgte (på opfordring) en stilling som assistent for professor Tom W. Barth på Geologisk Museum i Oslo. Han var en af den tids førende petrologer. Geologen Knud Knud Ellitsgaard-Rasmussens karriere som aktiv feltgeolog og forsker var kort. Han fik kun gennemført tre projekter. Det første, der blev afsluttet i 1951 og publiceret i Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, var en detaljerede beskrivelse og diskussion af den kugleopsprækkede dyke, som vi havde fundet i Afhandlingen er karakteristisk for den tids petrologi, der var baseret på feltiagttagelser og på petrografiske laboratorieundersøgelser ved hjælp af polarisationsmikroskopet, universaldrejebordet og lysbrydningsvædsker, laboratoriemetoder som nu stort set er glemt, fordi det er meget hurtigere at bruge elektronmikrosonden. Men Knud brugte drejebordet til bl.a. at vise, at bjergartens plagioklas havde højtemperaturoptik. Artiklen indeholder en god beskrivelse af kuglernes petrografi og deres ydre lag af vulkansk glas samt en interessant diskussion af årsagen til kugleopsprækningen. Guldmedalje- og specialeprojektet om de lavmetamorfe bjergarter på øer nord for Aasiaat blev præsenteret i et foredrag i Den Mineralogisk-Petrografiske Klub i december 1948 og på det ovennævnte nordiske geologmøde i maj Manuskriptet var færdigt i 1951, men artiklen udkom først i 1954, hvilket han beklager i et efterskrift. I artiklen gøres på udmærket og klar måde rede for øernes geologiske opbygning, bjergarternes petrografi, foldningen og den lave metamorfosegrad i en lille, velafgrænset del af et område domineret af højmetamorfe bjergarter. Nogle af bjergarterne blev analyseret på Kryolitselskabet Øresund A/S s kemiske laboratorium og blev brugt til vurdering af metamorfosegraden ved hjælp af bl.a. ACF diagrammer. I 1954 udkom en lille notits om forekomsten af anorthosit nær mundingen af Søndre Strømfjord forfattet sammen med ovennævnte Me Mouritzen. Det var den første publikation om de store forekomster af bjergarten anorthosit, som findes i et stort område i Sydvestgrønland. I en anden notits fra dette år gøres opmærksom på, at forekomsten af mange ringstrukturer observeret fra fly i området mellem Hagen Fjord og Independence Fjord i Nordøstgrønland, eventuelt kunne være dannet af en byge af meteoritter. Hans tredje projekt var deltagelsen i Dansk Peary Land Ekspeditionen, hvor hans hovedopgave var at 34 Geologisk Tidsskrift 2010

10 undersøge den nordgrønlandske foldekæde i bl.a. Independence Fjord og J. P. Koch Fjord. Den 8. marts 1950 indledte Knud og den grønlandske hundefører Tobias Samuelsen en to måneder lang hundeslædeekspedition. Det var akkurat lyst nok til at man kunne arbejde, men den tidlige start var nødvendig for at sikre, at ekspeditionen kunne gennemføres, mens fjordisen var stabil. Det meste af tiden var temperaturen lavere end - 30º C (minimum -47º C). Der var mange snestorme, hvilket reducerede antallet af arbejdsdage til 15. Det var en meget flot præstation, både fysisk og geologisk. Store dele af fjeldene var dækket af sne, og kulden gjorde det vanskeligt at skrive, samle prøver og ikke mindst at fotografere. Leicaen og film måtte bæres inde under tøjet og kunne kun være ude i korte øjeblikke, fordi lukkermekanismen ikke fungerede ved de lave temperaturer. Det lykkedes for Knud at beskrive og illustrere hovedtrækkene af foldekædens opbygning. I den sidste del af opholdet undersøgte han intrusive bjergarter flere steder i området, og det var planlagt at arbejde videre med de intrusive bjergarter. I 1950 publiceredes en foreløbig rapport om foldekæden, den afsluttende afhandling kom i Det er patetisk, at det dengang var nødvendigt at overvintre, fordi hundeslædekørsel på fjordenes is var den eneste mulighed for at komme rundt i området, og at Knud måtte gennemleve strabadser og farer for at indsamle viden, som med den nu tilgængelige teknologi kan tilvejebringes på få dage eller timer og i meget bedre kvalitet. Jeg husker Knud som en omhyggelig og interesseret forsker. Vi fulgte jo med i hinandens arbejde og diskuterede dagligt, hvad vi så i mikroskoperne, og hvordan man kunne løse opståede problemer. Det er min erindring, at han af pligtfølelse arbejdede videre med magmabjergarterne fra Peary Land, men at det ikke førte nogen steder hen, nok mest på grund af, at det ikke havde været muligt at foretage en systematisk kortlægning og indsamling. Hans arbejde på at udvikle spektrograflaboratoriet til højeste internationale standard medførte studieophold i Stockholm i 1948 og 1951, i Oxford og Aberdeen i 1956, og i Canada og USA i 1957, men det gik trægt. Knud tog meget aktivt del i forberedelsen af ekspeditionerne og i den grad, at han i 1946 sejlede til Grønland på det fragtskib, der transporterede ekspeditionens udrustning og proviant. Han havde således grønlandserfaring, både som feltgeolog og som organisator. Det var derfor rigtigt set af Noe, at Knud ville være den rigtige leder af de geologiske undersøgelser i Grønland, da det midt i 1950 erne var klart, at universitetsgeologerne ikke havde kapacitet til fortsat at varetage grønlandsarbejdet sideløbende med det øgede undervisningsudbud og den museale virksomhed. Knud (i det følgende omtalt om KE-R, hans signatur på interne noter) blev per 1. april 1956 udnævnt til statsgeolog og fungerende leder af Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU). Asger Berthelsen og Jan Bondam, der lige som Knud og jeg var ansat som amanuenser på universitetet, blev udnævnt til afdelingsgeologer og overført til GGU. Anker Weidick overtog glaciologien. De udgjorde sammen med sekretær Inger Smed, materielmester H. V. Nielsen samt geologkutternes skippere det faste personale. Samtidig opløstes det udvalg, der havde ledet arbejdet siden dets begyndelse i Det havde professorerne Arne Noe-Nygaard (Københavns Universitet) og Alfred Rosenkrantz (Den Polytekniske Læreanstalt) samt direktør Hilmar Ødum (Danmarks Geologiske Undersøgelse, DGU) som de drivende kræfter (Noe- Nygaard 1986). I 1955 og de følgende år skete der imidlertid noget, som KE-R i rapporten En stjerne fødes betegner som meget afgørende sider af GGU skabelseshistorie, noget der gav den nyudnævnte leder mange problemer, men som viste sig at blive af stor betydning for GGU s udvikling; det var Atomenergikommissionens initiativer. Kvanefjeld, GGU og AEK I juni 1955 meddelte Statsministeriet, at eftersøgning af uran straks skulle indledes i Grønland. På geologernes anbefaling besluttedes det at begynde i det ovennævnte Ilímaussaq-kompleks ved Narsaq i Sydgrønland. Den sommer ledede jeg den sidste kortlægningsekspedition i universitetsregi, som med tre kuttere og ca. 30 deltagere var en ganske stor indsats. Vi havde base i Ivituut, der ligger en dags sejlads fra Narsaq. Jeg påtog mig derfor at hjælpe uraneftersøgningen, der skulle foretages af militært personel, i gang. Uraneftersøgningen sluttede i 1956, hvor Kvanefjeld uranforekomsten blev fundet (ATV, 1981, Nielsen 1981; Sørensen 2008). Det var indledningen til trakasserier, som i de følgende år skabte store problemer for KE-R, der nu ledede det geologiske arbejde i Grønland, og for geologerne i det hele taget. Et af flere problemer var, at den nyudnævnte Atomenergikommission (AEK) og diverse teknikere og embedsmænd gennemtrumfede, at der skulle gennemføres et større boreprogram på Kvanefjeld i 1958, idet man ignorerede geologernes påvisning af, at dette ikke kunne gøres forsvarligt på det foreliggende grundlag, og ikke tog hensyn til det detaljerede oplæg til et undersøgelsesprogram, som et geologudvalg med KE-R som formand havde udarbejdet. Vi blev sat på plads, som var vi en flok skolebørn. Der blev fundet en praktisk løsning på AEK s præmisser. Boreprogrammet blev gennemført, og i den for- Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

11 bindelse opførtes en barakby ved Dyrnæs, der ligger nogle kilometer nord for Narsaq. GGU fik stillet den til rådighed som base for kortlægningen af denne del af Grønland i 1959 og de følgende år. I 1962 gennemførte AEK et nyt boreprogram under ledelse af to AEK kemikere, og 200 ton uranmalm blev udsprængt og sendt til Risø, hvor der blev arbejdet intenst på at udvinde uran af malmen. Det skete uden medvirken af geologer og bidrog ikke til at mildne KE-R s syn på AEK. Jeg havde den sommer afsluttet nogle undersøgelser i området og måtte tilbringe et par uger i Dyrnæs, før min hjemrejse kunne begynde. Det gav mig mulighed for at undersøge Kvanefjeldsforekomsten, der ligger nogle få kilometer fra Dyrnæs, og at drøfte situationen med de to AEK kemikere. GGU var lige ved at afslutte kortlægningen i det sydligste Grønland og ville flytte lejren nordover til det næste kortlægningsområde. På mit spørgsmål om GGUs forhold til de videre undersøgelser i Kvanefjeldsområdet svarede KE-R, at det var GGU uvedkommende, og at GGU definitivt ville standse arbejdet i denne region og koncentrere indsatsen i det næste kortlægningsområde. Jeg havde både videnskabelige og praktiske argumenter for at fortsætte undersøgelserne i Narsaqområdet. Vi behandlede sagen på præsidentplan. Hansen og Hansen analyserede den på sædvanlig skarpsindig måde, og KE-R s konklusion var, at GGU opretholdt beslutningen om at forlade området, men hvis jeg ville lede det fortsatte arbejde, ville det blive støttet af GGU. Det blev til den første aftale, hvor GGU overdrog løsningen af en konkret opgave til et universitetsinstitut. Hvad der kom ud af det kan fx læses i Sørensen (2001, 2008), og det har medvirket til, at mineselskaber nu undersøger mulighederne for at udvinde nogle af de mange sjældne grundstoffer, som findes i Narsaqområdet. KE-R støttede helhjertet undersøgelserne i Kvanefjeldsområdet, som GGU fortsatte, da universitetsprojektet var afsluttet. Forholdet mellem GGU og AEK blev i øvrigt hurtigt normaliseret, bl.a. gennemførte GGU en eftersøgning af uran i hele Grønland med apparatur udviklet på AEK s forskningsstation Risø. Og både KE-R og jeg var medlemmer af Atomenergikommissionen fra 1971 til den blev nedlagt i Men KE-R glemte aldrig den ydmygende behandling, han og geologerne havde været udsat for i 1950 erne. Det fremgår tydeligt Niels Bohr (med seler) neden for Kvanefjeld, juli Knud længst til højre, Jan Bondam til venstre for Niels Bohr og hs over for denne. Mellem Bondam, Henning Sørensen og Eske Brun, chef for grønlandsadministrationen. (foto: Hans Pauly). 36 Geologisk Tidsskrift 2010

12 af rapporten En stjerne fødes (1996), som på grundlag af en gennemgang af alle arkivalier beskriver hele forløbet. De glade 1950 og 1960 er Noe-Nygaards vision gik (næsten) i opfyldelse I årene efter den Anden Verdenskrigs afslutning var der politisk enighed om, at undervisning og forskning skulle styrkes, hvis Danmark skulle kunne følge med i den udvikling, som var i gang i mange lande. Universitetets bevillinger øgedes år for år. Knud og jeg var så heldige at afslutte studierne og indlede vores karrierer i denne vækstperiode. Jeg blev kaldt tilbage til Danmark for at tiltræde en stilling som videnskabelig assistent den 1. januar 1953, og der var bevillinger til at ansætte specialister på nye områder i takt med at behovet opstod pga. stigende studentertal, arbejdet i Grønland, nyt apparatur, osv. En oversigt over udviklingsforløbet findes i Noe-Nygaard (1988). Det var i professorvældets tid. Arne Noe-Nygaard var en suveræn og egenmægtig leder, men han inddrog den voksende stab af unge medarbejdere i planlægningsarbejdet, som også omfattede undersøgelserne i Grønland. Vi skulle dengang ved årets udgang indsende ansøgninger for det kommende finansår, der begyndte 1. april. Udarbejdelsen af ansøgningerne udvikledes til en egentlig langtidsplanlægning på grundlag af analyser og diskussioner, som en stor del af det videnskabelige personale deltog i. Planen var først at udbygge det, man kunne kalde grundfunktionerne, og derefter fagets anvendte funktioner. I 1965 var vi fem professorer, og 50 fastansatte medarbejdere, og Geologisk Institut og Museum blev opdelt i Museet og i fire Institutter for henholdsvis Mineralogi, Petrologi, Historisk Geologi og Palæontologi, samt Almen Geologi. GGU havde da ca. 30 fastansatte medarbejdere. Fra omkring 1970 var der ikke længere grund til at udarbejde ansøgninger. Opgaven var herefter at administrere de årlige nedskæringer af bevillingerne, samtidig med at den nye styrelseslov afskaffede professorvældet. Det skal jeg ikke gå nærmere ind på her, da det ikke medførte større ændringer i forholdet mellem universitetsgeologerne og GGU, som i 1965 var blevet et direktorat under Grønlandsministeriet. Direktørposten blev i 1966 besat med Knud Ellitsgaard-Rasmussen. GGU s oprettelse og tidlige år Asger Berthelsen og Jan Bondam, der sammen med Ellitsgaard og Anker Weidick var grundstammen i GGU, fik andre stillinger, og Stig Bak Jensen og Niels Henriksen blev derefter nøglefigurer i opbygningen af GGU. Grønlandsarbejdet var fortsat en integreret del af universitetsgeologien. Det stigende antal studerende og ansatte og arbejdet i Grønland skabte pladsmangel. Det blev i begyndelsen klaret ved at indrette hidtil ubenyttede dele af Øster Voldgade 7, omfattende loftetagen i , kælder og underkælder i 1950, da de store kedler i to etager blev erstattet af fjernvarme, samt en barak i gården. Dertil kom leje og lån af lokaler flere steder i byen. Situationen var uholdbar men blev lettet, da kemikerne i Øster Voldgade 5 i begyndelsen af 1960 erne flyttede til H.C. Ørsted Instituttet, og deres lokaler og de to professorboliger blev overtaget. Øster Voldgade 5-7 komplekset blev efterhånden udnyttet til sidste kubikcentimeter, og spildtiden ved at have lokaler rundt om i byen blev så stor, at der måtte findes en endelig løsning på lokaleproblemet. En aflastning skete, da GGU og dele af de geologiske institutter i flyttede til midlertidige lokaler i Øster Voldgade 10 komplekset. Adskillige udvalg havde siden 1961 peget på, at Øster Voldgade 10 komplekset var en af mulighederne for at samle universitetsgeologien og Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU), og da GGU var etableret også denne institution, i et geologisk centralinstitut, når Danmarks tekniske Universitet flyttede til Lyngby. Jeg blev som formand for det Naturvidenskabelige Fakultets Planlægnings- og Byggeudvalg medlem af det udvalg, der med rektor Mogens Fog som formand i skulle træffe beslutning om de forskellige fags endelige placering, herunder hvem der skulle overtage Øster Voldgade 10 komplekset. Specielt det Humanistiske Fakultet havde store akutte lokaleproblemer og kunne ikke se, at et fag man dårligt kendte navnet på og en uvedkommende institution som GGU skulle disponere over det store Øster Voldgade 10 kompleks (DGU var ikke med på det tidspunkt). Rent faktisk sluttede et møde i udvalget med en vedtagelse af, at humanisterne skulle have komplekset. For KE-R og mig var den lokalemæssige integration af universitetsgeologien og GGU ikke til diskussion. Vi og hele den geologiske ledelse lagde en slagplan for, hvordan Øster Voldgade10 skulle erobres tilbage. Det lykkedes på udvalgets næste møde, ikke mindst fordi rektor var betænkelig ved at give laboratoriebygninger til humanister, og fordi disse indså, at Øster Voldgade 10 ikke kunne løse deres pladsproblemer, Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

13 hvilket vi allerede havde påvist. Det førte til udflytningen til Amager. Jeg har i Varv 2002(4) beskrevet hovedtrækkene af dette forløb. I samme nummer har Martin Ghisler beskrevet det videre forløb til åbningen af Geocenter København i Den geologiske kortlægning af Grønland En hovedopgave for GGU var hurtigst muligt at dække hele Grønland med geologiske kort. Det krævede et meget stort antal geologårsværk. Det fremskaffedes ved at tilbyde ph.d-studerende ved universiteter i mange lande arbejdsopgaver i Grønland, som dels var bidrag til kortlægningen, dels kunne anvendes i deres ph.d.-projekter. De fik løn og alle udgifter blev betalt under feltarbejdet, men det efterfølgende laboratoriearbejde blev finansieret af de pågældende universiteter. Dvs. man fik meget ud af bevillingerne. En del af de udenlandske forskere fortsatte arbejdet i Grønland. Det gælder fx Brian Upton, nu professor emeritus i Edinburgh, der i 1955 var den første i den lange række af udenlandske ph.d.-studerende, og som stadig er aktiv i Grønland, og ovennævnte Chris Pulvertaft. I de tidlige år brugtes kuttere i kortlægningen af kystområderne, som det er beskrevet ovenfor. De blev i 1958 suppleret med to helikoptere, som gjorde det muligt at kortlægge hele landområdet. Den ene af disse forulykkede (mere herom senere). Stordrift blev mulig, da GGU i 1959 kunne anvende barakbyen i Dyrnæs ved Narsaq som base for ca. 70 deltagere. Basen blev flyttet nordover i takt med at den geologiske kortlægning skred frem. Den i 1967 indledte geologiske kortlægning af Østgrønland havde i de følgende tre år base i et større skib med landingsplatforme til to helikoptere og derefter base i store teltlejre med landingsplads for helikoptere og fastvingefly. Det årlige deltagerantal var på geologer og hjælpepersonale. Arbejdet skred hurtigt frem. Hertil bidrog, at kortlægningen af de vanskeligt tilgængelige områder og i øvrigt over alt, hvor det var muligt, benyttede avanceret fotogeologisk tolkning af luftfotografier, og at der blev opbygget kapacitet til at fremstille kort af høj kvalitet. I 1970 kunne man udgive det første geologiske kort over hele Grønland og i 1971 det første glaciologiske kort, begge i målestoksforholdet 1: I dag er hele Grønland dækket af geologiske kort i målestoksforholdet 1: og ca. 30 % af den store ø s areal af kort i forholdet 1: I 1976 var indsamlet så megen viden om Grønlands geologi, at GGU kunne udgive den af Arthur Escher og W. Stuart Watt redigerede Geology of Greenland, en rigt illustreret bog i kvart format (A -4) og på 603 sider, som behandler næsten alle aspekter af Grønlands geologi. I anmeldelsen af bogen i Nature konkluderede professor John Sutton fra Imperial College London efter at have påpeget, at GGU samarbejdede med mere end 50 universiteter og institutioner i mange lande: It is Danish resources and leadership that have brought the Geological Survey of Greenland to its present eminence. Man havde, da arbejdet begyndte i 1946, erkendt, at hurtig publicering af de opnåede resultater var vigtig, både som dokumentation over for de bevilgende myndigheder, og som markedsføring. Man fik en flyvende start ved at gå i samarbejde med Meddelelser om Grønland, således at afhandlinger publiceret dér også blev udgivet som Grønlands Geologiske Undersøgelse Bulletiner. Fem hundrede ekstratryk af artikler udgivet i andre tidsskrifter blev forsynet med et omslag og et nummer i serien Miscellaneous Papers, der lukkede i 1988 med nr Dvs. der var ingen redaktionelle udgifter, og også her fik man meget for pengene. I 1965 begyndte GGU at udgive sin egen Rapportserie. De deltagende danske og udenlandske studerende og deres lærere leverede kvalificeret arbejde Det har resulteret i mere end 2300 videnskabelige afhandlinger, som har gjort GGU kendt Jorden over. Den hurtigt gennemførte geologiske kortlægning af Grønland og det videnskabelige udbytte af dette arbejde er en på verdensplan enestående indsats, som KE-R har hovedæren for. Han forstod at finde de rette folk og at skabe de bedste arbejdsforhold ved hele tiden at være på højde med situationen og ved at fastholde et højt videnskabeligt niveau. Kortlægningen af landområdet og en del af shelfen omkring Grønland danner grundlaget for eftersøgningen af mineral- og olie-gas forekomster. Knud opgav vel aldrig tanken om at genoptage forskningen. Han havde stor lyst til selv at undersøge den lille intrusion, som han på en helikopterflyvning opdagede ikke langt fra Narsarsuaq, og som fik navnet Klokken. Den viser en usandsynlig flot lagdeling. Det blev imidlertid Ian Parsons (dengang Aberdeen, nu Edinburgh) som fik opgaven, og han fik sin sag for, idet lagene havde de lette mineraler nederst, de tunge mørke mineraler øverst, en hård nød at knække og ikke noget en travl direktør kan løse, når der af og til er et frikvarter. Men jeg forstår godt Knud, jeg har selv set Klokken fra luften, og det er et fantastisk syn, men jeg har også besøgt den sammen med Ian Parsons og kan bekræfte, at det er en hård nød, men den er knækket. 38 Geologisk Tidsskrift 2010

14 Knud som leder Knuds kendte sit fag godt og havde selv arbejdet som feltgeolog i Grønland. Han vidste, hvad det hele gik ud på. Hans styrke var perfektionisme, saglighed, kvalitetssans, retlinethed og ansvarsfølelse, stærke holdninger, som fra tid til anden gjorde livet surt for ham. Den ovenfor refererede diskussion mellem ham og mig, om det geologiske arbejde på Kvanefjeld skulle videreføres eller ej, viser den stivhed, der af og til gav ham problemer, men også, at han kunne skære igennem og løse konflikter på en måde, som alle parter var tilfredse med, og uden at gå på kompromis med sin egen holdning. Han kunne ikke acceptere, at andre og specielt embedsmænd i flere ministerier var uimodtagelige for saglige argumenter. Det gik ham i den grad på, at han i 1996 i rapporten En stjerne fødes på side 41 skriver, at det kan opfattes som tidsspilde at beskæftige sig med hændelser, der udspillede sig for 40 år siden, men hændelsesforløbet dengang afspejler afgørende sider af GGU s skabelseshistorie. Det er de ovenfor beskrevne vanskeligheder med AEK, han ikke kunne glemme, hans første møde med forståelseskløften mellem geologer og centraladministrationen, som ikke blev det sidste. Det gik ham på hver gang og var en medårsag til, at han gik på pension, da han fyldte 60 år i KE-R viste ved flere lejligheder, at han var sig sit ansvar som leder bevidst; jeg husker især hans håndtering af helikopterulykken i 1958, hvor han ikke helmede, før den stærkt forbrændte sydafrikanske geolog John Ferguson og dennes lettere forbrændte assistent Mogens Greve var hentet til Danmark, og den støtte John F fik under de efterfølgende to års hospitalsophold, og da han genoptog arbejdet i Grønland og færdiggjorde det geologiske kort over Ilímaussaq-komplekset. Knud var tynget af ansvaret for de mange deltagere i ekspeditionerne til Grønland, som ikke kunne undgå at komme i farlige situationer. Det nævnte helikopterhavari i 1958, den sporløse forsvinden af en helikopter og dens pilot i 1971 og et dramatisk selvmord i 1972 var de eneste alvorlige hændelser. Det var tre for mange, men et meget lille tal set i lyset af det store antal personer, der arbejdede i Grønland hvert år. Det krævede god ledelse, god planlægning, god udrustning og dygtige medarbejdere. Det sled på ham. Det er også en del af forklaringen på, at han gik på pension, da han fyldte 60 år i Else og Knud i haven i Askeby. Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

15 Den ældre Knud Knud var rigtignok træt og tynget af det ansvar, han havde haft. Men han havde andre grunde til at gå på pension som tresårig. Alle, der besøgte hans kontor kunne se, at det var udstyret med sans for former og farver. Det var villaen på Hummeltoftevej i Sorgenfri, hvor Knud, Else og børnene Trine, Lise og Søren boede i mange år, også. Hus og have var eksemplarisk velholdte, det havde både Else og Knud sans for, men der var også typiske Knud-finurligheder, som fx hvordan man opbevarer et strygebræt, så det aldrig er i vejen men alligevel parat til brug. Eller en vandkunst i haven, hvor vandet på uforklarlig måde foretog de mærkværdigste bevægelser. Og så var der siameserkattene, som havde verdens mest opfindsomt skabte huler, legesager, osv. Nogle år før Knud gik på pension, var han begyndt at arbejde med sølv. GGU s personales afskedsgave var en stor klump sølv, så han kunne komme godt i gang som kunsthåndværker og udfolde sine kreative og håndværksmæssige evner. Han havde af vores kollega Asger Berthelsen, som havde en gård i Askeby på Møn, købt Thule, to små, næsten faldefærdige huse på en stor grund nogle få hundrede meter fra Asgers gård. Straks efter pensioneringen gik han i gang med at restaurere det ene af husene. Da det var beboeligt, flyttede Else til Møn, og huset i Sorgenfri blev solgt. Det kan ikke skjules, at hun var ked af at forlade huset og haven i Sorgenfri. Knud restaurerede det andet hus og konstaterede, at det som det første hus var i så dårlig tilstand, at der var tale om en genopbygning. De to huse blev forbundet med en mellemgang med glasvægge. Hele byggeprocessen varede otte år. Der blev bygget udhuse og et lysthus og anskaffet får, høns, heste og katte. De store brændestabler var formet som perfekte kuber. I værkstedet kreerede Knud små figurer af sølv og andre materialer, én serie viser, hvordan han opfattede personerne i Tolkiens Ringverden. De var udstillet i Nikolaj udstillingsbygning december 88 og januar Sønnen Søren tegnede figurerne og tilrettelagde og trykte udstillingskataloget. Søren tilrettelagde også den fine bog Eventyret om ABE, som udkom på Nyt Nordisk Forlag i Den viser de indledningsvis omtalte episoder i Kay Bojesens abes liv fotograferet af Knud i fantasifulde tableauer skabt af Knud, hvor abe og de andre Bojesen-dyr kommer ud for lidt af hvert. Else og Knud fik nogle gode år sammen i omgivelser, der var lige så perfekte og hyggelige, som de havde været i Sorgenfri. Men Knud havde flere perioder, hvor han på grund af en beskadigelse af hjernehinden var helt hjælpeløs. Det blev nogenlunde rettet op ved indoperation af en ventil, der kunne regulere trykket, og han blev i stand til at gå ved hjælp af stok og rollator. I de sene år engagerede Knud sig i diskussionen om placeringen af oplevelsescentret på Møns Klint. To firsårs fødselsdage Knuds firsårsdag blev fejret den 23. juni 2003 i et kæmpetelt rejst i haven. Min kone og jeg var kommet så tidligt, at vi, inden de mange gratulanter ankom, havde en afslappet stund med Else og Knud i lysthuset, hvor vi straks genfandt omgangstonen. Jeg kendte mange af gratulanterne, men der var endnu flere, jeg ikke kendte. Knud havde evnen til at knytte venskaber. Der var venner fra overvintringen på Peary Land, geologer og et stort antal naboer og andre mønboer. Naboskabet var så stærkt, at naboerne organiserede en vagtordning, der, dag og nat, hjalp Else med at passe Knud, da han var allermest syg. Det var et af mange vidnesbyrd om, at Else og Knud var faldet godt til, og at Knud havde set rigtigt, da han som tresårig besluttede at begynde på et nyt kapitel af sit liv. Det sidste møde med Knud var den 30. april 2008, da Asger Berthelsen fyldte firs og havde kaldt sammen Titelblad af katalog til udstillingen En Ringverden i Nikolaj udstillingsbygning med selvportræt af Knud. 40 Geologisk Tidsskrift 2010

16 til fest på Gentofte Hotel. Knud og Else var kommet sammen med en nabo og havde bestilt den lokale taxi til at hente sig kl. 23. Han måtte hjem til sin egen seng. Men han var i god form, og han og jeg havde aftalt, at vi skulle holde tale sammen, således at jeg indledte og Knud afsluttede. Vi havde besluttet, hvad talen skulle ende med, men ikke noget om, hvordan vi skulle gøre det. Knud gjorde det på den måde, vi kendte så godt: sige noget, afbryde, sige noget, men således, at tilhørerne blev holdt i spænding om, hvad det skal ende med. Det var dejligt at se og høre og at have som den sidste synsoplevelse af Knud. I efteråret 2009 fik sygdommen igen overtaget, efter at en operation var mislykkedes. Trine, der bor i Mexico, nåede hjem til sammen med Else, Lise og Søren at være hos Knud i hans sidste dage. Der fremgår af det foregående, at de mere end tres års venskab og samarbejde med Knud har betydet meget for mig og er noget jeg ser tilbage på med taknemlighed og glæde. Jeg ved, at mange andre har det ligesådan, og at vi har meget at takke Knud og Else, som altid stod ved hans side, for. Nogle afsluttende betragtninger Jeg skal afslutningsvis fremhæve betydningen af Knuds konsekvente insisteren på GGU s integration i Universitetet. GGU opstod i 1946/65 ved knopskydning fra Københavns Universitets geologi, ligesom det var sket med Danmarks Geologiske Undersøgelse i Men modsat sidstnævnte, der hurtigt flyttede under eget tag, var det for Knud en fast politik, at GGU og Geologisk Institut, KU er to selvstændige institutioner, som bor under samme tag og udnytter de muligheder, der er for fælles rationel drift af faciliteter som kantine, bibliotek, værksteder og med koordination af laboratorier, således at man tilsammen dækker et bredere spektrum af laboratorier, end den enkelte institution har mulighed for. Han og jeg var i alle årene enige om dette og om, at sammenlægning af enheder med forskellige opgaver ikke er en forenkling og besparelse, men en komplikation og fordyrelse med risiko for at overblikket og dermed noget af helheden går tabt. Knud var derfor forbeholden over for den sammenlægning af DGU og GGU til GEUS, der skete i DGU havde imidlertid gennemløbet den samme udvikling, som GGU og de andre danske geologiske institutioner, og GEUS var et sektorforskningsinstitut på højere forskningsniveau end sektorforskningsinstitutter flest GEUS s selvstændige status blev opretholdt, da Geocenter København blev indviet i Det husede Universitetets geografi- og geologiinstitutter, Geolo- gisk Museum og GEUS. Denne status blev også respekteret i Geocenter Danmark, da Geologisk Institut i Århus indgik i Centret. GGU blev i KE-R s direktørtid centrum i et internationalt net af forskere, som havde arbejdet i Grønland i GGU-regi. Det gjorde GGU internationalt kendt som et sektorforskningsinstitut på et højt forskningsniveau, og gav ham en høj international status. Han blev i 1984 æresdoktor ved University of Exeter, var æresmedlem af Geological Society London, og medlem af og formand for flere internationale organisationer. Hans modtog Hans Egede medaljen i 1976, og hans virke blev anerkendt i Grønland og Danmark, men næppe på det plan, han fortjener. Det glædede Knud, at GEUS var et af de kun fire sektorforskningsinstitutter, som ikke blev tvangssammenlagt med et universitet, da fusionsbølgen hærgede for få år siden. Det og den kendsgerning, at det i lov af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) stadfæstes, at GEUS er en selvstændig og uafhængig forskningsinstitution, er om noget en anerkendelse af det høje forskningsniveau i GGU og senere GEUS, som kan tilskrives den af Knud skabte samarbejdsform mellem universiteter og sektorforskning. Havde denne måde at arbejde sammen på været mere udbredt, ville den nedbrydning af det danske forskningssystem, som er sket i de seneste ti år, ikke have fået det nuværende omfang. Men det er en samarbejdsform, som vil kunne få overordentlig stor betydning, når systemet skal genoprettes. Æret være Knud Ellitsgaard-Rasmussens minde. Henning Sørensen Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

17 Referencer ATV 1981: Uranefterforskning i Grønland. Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 50 pp. Ellitsgaard-Rasmussen, K. 1996: En stjerne fødes - beretning om GGU s tilblivelse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Rapport 1996/102, 76 pp. Ghisler, M. 2002: Det nye Geocenter fra idé til virkelighed. Realiseringen af Geocentret. Varv 2002, 4, Henriksen, N. og Pulvertaft, C.R Orbituary: Knud Ellitsgaard-Rasmussen. 23 June December Review of Survey Activities GEUS, Nielsen, B.L. 1981: Exploration history of the Kvanefjeld uranium deposit, Ilímaussaq intrusion South Greenland. International Atomic Energy Agency, Wien, Noe-Nygaard, A. 1986: Developments in Greenland geology. Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport nr. 128, Noe-Nygaard, A. 1988: Et geologisk specialmuseum tager form. (Mineralogisk Museum ) III. Geologisk Museum, 63 pp. Noe-Nygaard, A. & Ramberg, H. 1961: Geological reconnaissance map of the country between latitudes 69º N and 63º45 N, West Greenland. Geological Survey of Greenland Geological Map no. 1, 9 pp. (Also Meddelelser om Grønland 123/5). Sutton, J. 1976: Geological Survey of Greenland. Nature 264, side 815. Sørensen, H. 2001: Brief introduction to the geology of the Ilímaussaq alkaline complex, South Greenland. Geology of Greenland Survey Bulletin 190, Sørensen, H. 2002: Det nye Geocenter fra idé til virkelighed. Forhistorien. Varv 2002, 4, Sørensen, H Uran og thorium i Grønland. Tidsskriftet Grønland nr , Knud Ellitsgaard-Rasmussens publikationer [Ellitsgaard-Rasmussen,K.] 1951: Petrografisk beskrivelse af en række småøer i skærgaardsarkipelaget nord for Egedesminde i Vestgrønland. [Review: Festskrift Københavns Universitet, Nov. 1951, ] Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1950: Preliminary report on the geological field work carried out by the Danish Peary Land expedition in the year Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 11, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1951: Træk af den nordgrønlandske foldekædes opbygning. [lecture abstract] Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 12, 163 only. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1951: A West Greenland globule dike. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 12, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1951: Et lav-metamorft kompleks på Vestgrønland (Egedesminde distrikt). Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 12, 153 only. [abstract] Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1954: Meteoric shower in North East Greenland? Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 12, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1954: Nogle træk af geologien i Peary Lands foldekæde. [abstract] Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 12, 523 only. Ellitsgaard-Rasmussen,K. & Mouritzen,M. 1954: An anorthosite occurrence from West Greenland. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd 12, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1954: On the geology of a metamorphic complex in West Greenland. The islands of Anarssuit, Isuamiut, and Eqûtit. Meddelelser om Grønland, Bd 136, Nr.6, 70 pp. Ellitsgaard-Rasmussen,K Anmeldelse af Arne Noe- Nygaard Geologi, Processer og Materialer. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, 13, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1955b: Brosten - verdens ældste organisation. Vor Viden, 1955, 21-27, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1955a: Features of the geology of the folding range of Peary Land North Greenland. Meddelelser om Grønland, Bd 127, Nr.7, 56 pp. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1958: Geologisk undersøgelse og radioaktive råstoffer i Grønland. Ingeniør- og Bygningsvæsen, Årg.53, Nr.6, Geologisk Tidsskrift 2010

18 Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1960:. Anmeldelse af Noe-Nygaard, Arne: Strandsten. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 14, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1961: Store krav til udforskning af Grønlands undergrund. Er der gjort nok i Grønland med hensyn til den geologiske udforskning. Ingeniørens Ugeblad, 1961, nr.10. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1961a: Geological investigation of Greenland: Past and present. In: Raasch,G.O. (ed.) Geology of the Arctic, vol.2, Toronto University Press. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1962: Geologien i Grønland. Grønland, 1962, Nr.2, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1966: General review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.11, 3-7. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1968: Mineralefterforskningens stade i Grønland Grønland, 1968, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1968: General review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.15, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1969: General review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.19, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1970: Mining. In: Hertling,K., Hesselbjerg,E., Elitgaard,S., Munck,E. & Petersen,O. (ed.) Greenland. Past and present, Copenhagen: Edvard Henriksen (private printing) Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1970: Geology. In: Hertling,K., Hesselbjerg,E., Elitgaard,S., Munck,E. & Petersen,O. (ed.) Greenland. Past and present, Copenhagen: Edvard Henriksen (private printing) Bridgwater,D., Rosenkrantz,A., Weidick,A. & Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1970: Den geologiske opbygning. In: Trap,J.P. Danmark. 5th edition. Grønland, Bd 14, København: G.E.C.Gads Forlag Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1970: General review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.28, 5-9. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1971: Den geologiske udforsknings historie i Grønland. In: Nørrevang,A., Meyer,T.J. & Christensen,S. (ed.) Danmarks natur, Bd 10, København: Politikens Forlag Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1971: General review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.35, 5-9. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1972: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.45, Ellitsgaard-Rasmussen,K. & Henriksen,N. 1973: Perspektiver ved fortsat geologisk udforskning af Nordøstgrønland. Grønland, 1973, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1973: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.55, Ellitsgaard-Rasmussen,K Grønlands energiressourcer. Dansk Industri, 1974, Nr.2, 5-8. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1974: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.65, Ellitsgaard-Rasmussen,K., Christiansen,P. & Sørensen,H. 1975: Muligheder for udnyttelse af olie-, kul- og uranforekomster på Grønland. Elekroteknikeren, Aarg.71, Nr.17, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1975: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.75, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1977: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.85, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1978: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.90, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1978: Comments on protection of geological sites in Greenland. Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.90, 11 only. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1979: Geologisk energiforskning i Grønland. Naturens Verden, 1979, Nr.6-7, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1979: Grønlands mineralressourcer. Jernkontorets Annaler, Årg.163, 3/79, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1979: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.95, 5-8. Knud Ellitsgaard-Rasmussen 23. juni december

19 Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1980: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.100, 5-9. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1981: Kulundersøgelserne på Nûgssuaq som energiforskningsprojekt. In: Kul i Vestgrønland, 3-5. København: Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Ellitsgaard-Rasmussen,K & Nisssn, N 2005:: Skandalen på Møn. Politikens kronik 13. september Ellitsgaard-Rasmussen,K & Nissen, N : Farefulde Møns Klint. Møns Tidende 20. og 21. februar Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1981: Den geologiske udforsknings historie i Grønland. In: Nørrevang,A. & Lunde,J. (ed.) Danmarks natur, Bd 11, Grønland, København: Politikens Forlag 3rd edition. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1981: Mineraler, olie, gas og kul. In: Nørrevang,A. & Lunde,J. (ed.) Danmarks natur, Bd 11, Grønland, København: Politikens Forlag 3rd edition Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1981: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.105, 5-8. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1982: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.110, 5-7. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1983: Statslig geologisk udforskning af Grønland. Kalâtdlit-nunãne ujaragsiornermik nâlagauvfiup ingerdlatsinera. Forskning i Grønland / Tusaut, 3/83, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1983: Review of the Survey s activities in Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.115, 5-8. Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1991: Arne Noe-Nygaard. 30/7/1908-3/6/1991. Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse, Nr.152, Ellitsgaard-Rasmussen,K. 1996: En stjerne fødes. Beretning om GGU s tilblivelse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport, 1996/102, 76 pp. Ellitsgaard-Rasmussen,K En ringverden. Et katalog over arbejder i ædelmetal udført af Knud Ellitsgaard, 29 pp. Ellitsgaard-Rasmussen,K Syv ansigter. Fantasiportrætter af syv skikkelser i det oldengelske digt BEOWULF. Katalog. Roskilde Museums Forlag Ellitsgaard-Rasmussen,K Eventyret om ABE. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 44 Geologisk Tidsskrift 2010

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang Klokken er nogle få sekunder før 12:00, så falder kommandoen: Hal flaget ned! Kommandoen: Hal flaget ned! havde

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Grønlands uran og thorium

Grønlands uran og thorium AF henning sørensen Grønlands uran og thorium Boremaskinerne snurrer igen på Kvanefjeld efter en pause på 30 år. I sommeren 2007 indledte et australsk geologisk efterforskningsselskab et omfattende boreprogram

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra:September 2010 Til:Januar 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Psykologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Psykologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: England Periode: Fra:10/1/2012 Til: 29/6/2012

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Fysik Navn på universitet i udlandet: University of Toronto Land: Canada Periode: Fra: 1. september 2010 Til: 22. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Washington.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Washington. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 15. September 2010 Til: 18. Marts 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Juli 2012 Til: November 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011 Page 1 of 7 Adventist Heritage From: Erik Marcussen [em@vejlefjordskolen.dk] Sent: Thu 3/3/2011 2:07 PM To: Adventist Heritage Cc: Subject: Vejlefjordposten marts 2011 Attachments: Vejlefjordskolens nyhedsbrev

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Udlandssemester på The University of Queensland

Udlandssemester på The University of Queensland Udlandssemester på The University of Queensland Info: Alex Amâsa Olsen 23 år Studieretning: Maskin Ingeniør på DTU Bor: Kgs. Lyngby, Danmark ( skrivende stund i praktik I Sydney, Australien) Hvad: Udvekslingssemester

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Æstetik og Kultur. Navn på universitet i udlandet: University of Ottawa.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Æstetik og Kultur. Navn på universitet i udlandet: University of Ottawa. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Æstetik og Kultur Navn på universitet i udlandet: University of Ottawa Land: Canada Periode: Fra: 4/1-13 Til: 21/4-13 Udvekslingsprogram: ITT

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var højst tilfreds på det faglige niveau, men synes ikke det sociale var på toppen.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var højst tilfreds på det faglige niveau, men synes ikke det sociale var på toppen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Dramaturgi Navn på universitet i udlandet: University of Kent, Canterbury Land: England Periode: Fra: 30 September 2013 Til: 20 December 2013

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget! Stor kulturel oplevelse, og et meget højere fagligt udbytte, end jeg havde regnet med

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget! Stor kulturel oplevelse, og et meget højere fagligt udbytte, end jeg havde regnet med US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Ottawa Land: Canada Periode: Fra: September 2010 Til: December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af URBAN SHIELD 2015 En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen Projektet er støttet af Indledning I året 2014 søgte Lasse Gustafson og Søren Knudsen Falcks kompetencefond

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Alicante Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak. Torshavn 6 juni 2007-06-10 Til Nordplus Junior. Tak for jeres tilskud til vores studietur til Uummannaq. Vi er vel tilbage på Færøerne efter en uforglemmelig tur til Uummannaq. Vores kontaktpersoner i

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere