Foredrag holdt 1. mars 2011 i kollokviet Ved Observatoriet, Nasjonalbiblioteket i Oslo.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag holdt 1. mars 2011 i kollokviet Ved Observatoriet, Nasjonalbiblioteket i Oslo."

Transkript

1 Elin Strøm Peter F. Suhm og kampen mot eneveldet. Foredrag holdt 1. mars 2011 i kollokviet Ved Observatoriet, Nasjonalbiblioteket i Oslo. Jeg brukte PowerPoint, og en del av bildene derifra er lagt inn i foredragsteksten. Maaskee han frygtede for, at jeg ved den Lejlighed skulde indføre republikanske Principer. Suhm om Ove Høegh Guldberg i 1772 Peter Frederik Suhm historiker, forfatter og mesen, kammerherre og kongelig historiograf, fri intellektuell. Her malt med pennen i hånden og med papiret klart til å motta hans tanker. 1

2 Han skrev i mange sjangere, idyller, fabler, essays, og utga tunge historiske dokumentsamlinger. Han støttet utgivelsen av en rekke vitenskapelige verk, også flere islandske sagaer; og åpnet sin store boksamling for offentligheten i København. Suhm krevde politiske reformer - trykkefrihet var en forutsetning for å kunne tenke fritt - frigjøring av den danske bonden, en nødvendighet for økonomisk framgang. Og det sårbare eneveldet måtte erstattes med en mer robust statsform. Han hevdet Danmark, Norge og Islands rett til medbestemmelse - og også borgernes rett til å delta i styret av helstaten. Da den københavnske reformbevegelsen kulminerte i 1790-årene, ble Suhm bevegelsens ideologiske bannerfører. Det er derfor merkelig at han nærmest har glidd helt ut av dansk historie. Han er knapt nevnt i oversiktsverkene. I Trondheim har har fått et hus oppkalt etter seg, men heller ikke i norsk historie har han fått den oppmerksomheten han burde ha. 1 1 Bruun, Christian, Peter Frederik Suhm, en Levnetsbeskrivelse. Kbh Berge, Kjell Lars, "Å argumentere som en profet. Om P.F.Suhms skrift "Til Kongen"" i Leve mångfalden!: tjugo uppsatser om språk tillägnade Barbro Søderberg. Sth Horstbøll, Henrik, "Enevælde, opinion og opposition", Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 17 (1987). Wagner, Peter, Oeders beretninger om befolkningstilvækst og landbrug. Utrykt mauskript. 2

3 Peter Frederik Suhm ble født i København i 1728, under det oldenburgske eneveldet og, for å bruke et moderne uttrykk, i en totalitær stat. Han var av adelsslekt og ble allerede som 22-åring, utnevnt til etatsråd. Han kunne ha klatret høyt innenfor embetsverket, men ønsket seg en fri og uavhengig tilværelse som forfatter og historiker. Han benyttet derfor sin høye rang til å inngå ekteskap med Karen Angel, arving etter den rike kjøpmann Lorenz Angel i Trondheim. Sommeren 1751 reiste så Peter Suhm til Trondheim for å fri til den nittenårige Karen Angel, og giftemålet fant sted året etter. Ektepakten innholdt en klausul om at de unge måtte bo i Trondheim så lenge moren levde. Men Peter Suhm ble boende i Trondheim i mange år etter at Sara Angel var død. 3

4 Årsaken var nok Suhms gode venn, Gerhard Schøning, rektor ved latinskolen. Suhm forteller at de arbeidet sammen et par dager i uken. De lærte seg engelsk og italiensk og Schøning underviste Suhm i det norrøne språk. Schøning, som brukte all sin ledige tid på studiet av Norges eldre historie, fikk Suhm interessert i den gamle danske historien. Ett resultat var boken Forsøg til Forbedringer i den gamle Danske og Norske Historie, ved P.F. Suhm og G.Schøning. Kbh Danmark og Norge hadde en gang vært styrt av sine egne danske og norske konger, men var nå underlagt det oldenborgske monarkis enevelde. I 1448 hadde danskene valgte den tyske grev Christian av Oldenborg til konge og gitt ham navnet Christian 1. To år senere ble han kronet til Norges konge. 4

5 Og på riksmøtet i 1660 gjorde Frederik 3 seg eneveldig. Men det var ikke den oldenborgske kongeslekten som opptok Suhm og Schøning. Tvert imot! De ville trekke fram dansk og norsk storhetstid, og i boka har de gått tilbake til middelalderen og skildrer blant andre Knut den store og Harald Hardråde. Og nå beslutter Suhm at han vil skrive Danmarks historie fra de aller eldste tider og fram til Christian 1, d.v.s. inntil slekten Oldenborg, satte seg på den danske tronen. Han arbeidet med dette resten av livet, og det ble en danmarkshistorie på 24 bind. I 1758 ble Johan Ernst Gunnerus utnevnt til biskop i Trondheim stift. Han kom til Trondheim med det klare forsett " med nogle Velynderes og Venners Hjelp" " at oprette et Dansk Selskab, som skulde føre Navn af de smukke Videnskabers." Men møtet med Schøning og Suhm fikk Gunnerus til å forstå at temaet måtte være Norge, og at skriftene måtte innholde vitenskap om "Fedrenelandet". I 1760 dannet de tre Det Trondhiemske Selskab. Samtidig med Gunnerus kom den tyske lege og statsøkonom Georg Christian Oeder til Trondheim på sin store Norgesreise. Og han overbeviste de andre om nødvendigheten av også å studere norsk naturvitenskap i sin fulle bredde. 5

6 I fjor feiret man 250-års jubileet for Det Trondhiemske Selskab, senere omdøpt til Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Det har forbauset meg at man ikke da fremhevet at Det Trondhiemske Selskab var et nasjonalt prosjekt. Det er som om man har stirret seg blind på den oppfatning at det nasjonale er noe som først kommer med romantikken på 1800-tallet, mens alle følelser for fellesskap på 1700-tallet skal betraktes som patriotiske. Patriotisme betyr troskap mot staten, mens den nasjonale følelse retter seg mot fedrelandet. Jeg mener at Det Trondhiemske Selskab var et rent nasjonalt foretakende. Selvfølgelig hadde det støtte i København; grev Moltke må ha gitt sin aksept, antakelig fordi det tjente hans ønske om å utvikle Norge økonomisk. Selskapets skrifter fikk dermed lov til å utkomme som et privat foretakende i en utpost av helstaten. For meg er sammenlikningen med Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin oppsiktsvekkende. Første bind av Det Trondhiemske Selskabs Skrifter er helt uten henvisning til statsmakten; verken kongen eller høye embetsmenn er priset, takket eller overhodet nevnt. Dette er påfallende når en ser hyllesten av grev Moltke i første bind av Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin, utkommet 4 år tidligere. Men tilbake til skriftene. 6

7 I dette første bindet har Gunnerus en avhandling om Sielens Udødelighed, men også noen mindre artikler om naturvitenskap. Schønings bidrag er om uår og misvekst og om nytten av kornmagasiner. Befolkningsstatistikken er antakelig levert av Oeder. Suhms avhandlinger dreier seg derimot om estetikk og historie. De hadde ikke Norge som tema, for Suhms meninger om Norge kunne ikke seile fram under betegnelsen vitenskap. Derfor startet han samme år tidsskriftet Trondhiemske Samlinger under pseudonymet Philalethus, som betyr sannhetselsker. Og her tok han straks et kraftig nasjonalt grep. 7

8 Allerede i første bind, i en artikkel "Om Videnskaber" beklager han at Norge ikke har sitt eget universitet. " intet Land i Europa er i slettere Omstændigheder i Henseende til Videnskabers Fremvæxt og Udbredelse, end vort, da vi ei engang have et Universitæt;" 2 Og i neste bind har han en stor artikkel med tittel "Norskes Fortienester i Henseende til Videnskaber". Men viktigst i min sammenheng er den store artikkelen Om Oeconomien. Suhm skriver: "siden jeg paa nærværende Tid opholder mig i Norge," har jeg "Aarsag til at ansee dette Land for mit andet Fæderneland," 3 På tollboden hadde han studert protokollene og oppdaget at i 1758 hadde verdien av importen fra Danmark vært seks ganger så stor som eksporten til Danmark. Og, skriver han, dermed vandt Danmark alt for meget over "Trondhiem" "hvilket kommer deraf at der ei tages vore Vare;" 4 Årsaken til denne ubalansen var selvfølgelig den store importen av korn fra Danmark. Det var derfor viktig at Norge økte sin jordbruksproduksjon, og Suhm vil vise hvor vanskelig det er. Utgangspunktet er hans egen gård, en "Avls-Gaard" som ligger omtrent een halv Miil fra Tronhiem og tæt ved Søen, med 13 store Creature, 3 Heste og 7 Faar. 5 Han legger fram et detaljert regnskap over inntekter og utgifter i årene fra Suhm, Peter Friderich, Trondhiemske Samlinger, b. 1, Kbh. 1761, s Ibid b. 2, Kbh. 1762, s Ibid b. 3, s Ibid b. 2, s. 176f. 8

9 Han oppgir hvor mange lass gjødsel han hvert år fikk kjørt fra byen og hvor mange lass tang han fikk kjørt fra stranden. Like omhyggelig har han telt opp hva han hvert år har sådd av høy, bygg, rug og havre og hva han har fått for avlingen. Og konklusjonen er klar: Enhver ser heraf, at Gaarden har i de sidste Aar ei forbedret sig". 6 Erfaringen som gårdeier fikk ham til å mene at gårdene i Norge burde deles. For hvis de ble mindre, ville bøndene dyrke dem mer intensivt, og det ville bli mer nydyrking. Men dette måtte ikke skje ved tvang; for ved det minste skinn av tvang, skriver Suhm, ville "de Norske" ikke gjøre noe i det hele tatt. Nei, nydyrkingen måtte fritas for de vanlige skattene, for selv om det gode utretter mer enn det onde i alle land, "saa giør den det i Særdeleshed hos de Norske, der elske Frihed" 7. I 1765 flyttet Suhm med sin familie til København. Han hadde bodd 14 år i Trondheim, og byen hadde formet ham for resten av livet. Den frihet han hadde følt her, langt fra København, langt fra sentralmakten, langt fra hoffet, hadde gitt ham en sikkerhet som aldri forlot ham. Suhm visste hva han mente, og han skulle også våge å stå ved sine meninger; - om Norges rett til større selvstendighet - om den danske bondes rett til frihet 6 Ibid b. 2. s Ibid b. 2 s

10 Samme år som Suhm vendte tilbake til København, ble Christian 7. konge. Dermed ble all makt i riket samlet i en syk person, og alt stod og falt med de mennesker som hadde innflytelse over ham. Med full kontroll over den syke kongen gjorde Struensee, kongens livlege, seg til rikets enehersker. Han ville modernisere statsforvaltningen, og gjennomførte et vell av reformer i de 1 ½ år han fikk til sin rådighet. Noe av det første han gjorde var å fjerne sensuren. Og Suhm hyllet skrivefriheten med disse ordene: Endelig er den forønskede Dag fremkommet, den Tid jeg saa meget haver længtes efter, at enhver kan skrive hvad han tænker, at Baand og Lænker ei mer ligge paa Forstanden". 8 Samme år trykket Suhm et essay i Tyskland der han gir seg ut for å være engelskmann. Det er skrevet på fransk, og oversatt lyder tittelen: 8 Suhm. Peter F. Samlede Skrifter, 6. Deel, s

11 Essay om den nåværende tilstand for litteraturen og de skjønne kunster i Danmark og i Norge av en engelskmann. 9 Suhm skriver at Norge er helt uten midler til opplysning, er uten akademi, uten universitet og uten offentlig bibliotek; og at årsaken til det er danskenes sjalusi. Han kritiserer regjeringsformen i helstaten og hevder at "Frihed opløfter Sjælen, men at den "nedtrykkes og bliver forkuet ved Slaverie". 10 Struensees reformer var til dels både nødvendige og fornuftige. Men natten til 17. januar 1772 ble han styrtet i en hoffrevolusjon ledet av enkedronning Juliane Marie og hennes sønn, arveprins Frederik. Suhm var ikke innblandet i statskuppet, men han visste om forberedelsene, og han skal ha blitt oppfordret til å skrive en plan for hvordan kongens makt kunne begrenses. Og allerede kupp-dagen leverte han sitt forslag til en ny konstitusjon til geheimråd Høegh Guldberg, den nye regjeringens sterke mann. Her er noen utdrag fra forslaget. 9 Essay sur l'etat present des sciences des belles lettres et des beaux arts dans le Danmarc et dans la Norvegué, par un Anglois, a Friborg Suhm, Samlede Skrifter, 15. Deel, Kbh. 1798, s.54f. 11

12 Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej kan rokkes, Ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oeconomie og indvortes Bestyrelse uden dem." Regjeringen skulle bestå av åtte personer, ingen av dem skulle tilhøre kongens hoff. De skulde conferere med Kongen og tilligemed Parlementet i at afggjøre Landets almindelige Sager. Intet maatte deri besluttes uden Kongen og Parlementet vare enige. Parlamentet [Stænderforsamlingen] skulle bestå av 48 personer valgt fra Danmark, Norge, Island og Hertugdømmene. Norge skulle deles i 6 valgdistrikt som hvert skulle levere 3 representanter, deriblant også borgere og bønder ved siden av adelige, geistlige og andre embetsmenn. 11 Og hvordan ble så denne planen mottatt? 11 Fragment af et Udkast til en ny Regjeringsform 1772 i Sumiana, Kbh. 1799, s Gjengitt i appendiks. 12

13 Suhm skriver: Jeg leverede Guldberg min Plan om Regieringens Forandring, men den blev forkasted af ham som [er]vant til Slaveri. Det var på tale at Suhm skulle med i regjeringen, etter ønske fra Juliane Marie, men Guldberg satte seg vel imot. "Maaskee han frygtede for, at jeg ved den Lejlighed skulde indføre republikanske Principer. Kort tid etter ga Suhm ut et lite skrift med tittel Til Kongen. Det åpner slik: Længe nok have Religion og Dyd været hos os traadde under Fødder; Retsindighed, Ærbarhed alt for længe forviste fra vore Grændser. Dog er Du o Konge uskyldig herudi. og her noen utdrag: En skammelig Sammenrottelse af nedrige Folk havde bemestret sig Din Person; giort Adgangen til Dig umuelig for alle Retskafne; Velsignet være Juliane! Ophøyet være Prinds Friderich! Takket være alle de Patrioter, Som har hævnet Dig og Riget; som have vovet deres Liv for vor Frelse; som have igien givet Dig Din rette og væsentlige Magt. Indskrænk de bekostelige Lystigheder; Lad Norge, det troe og tappre Norge, 13

14 faae sin Mønt igien; afskaf de haarde Skatter, i det mindste uddeel dem ligere; Da skal Enevolds-Magtens Land være Friheds, Glædes, Overfødigheds, Trygheds Land, 12 Brevet til kongen ble en sensasjon. Det ble delt ut gratis og i løpet av en uke, trykt i tre av Københavns aviser. I Norge kom det i fire utgaver, og også her ble det delt ut gratis. Det kom fem tyske, to franske og en latinsk oversettelse. Hva ville så Suhm med det han skrev? Noen har ment at han ønsket å renvaske seg i forhold til Struensee-regimet. Han hadde jo gledet seg over og takket for skrivefriheten. Men jeg ser brevet som en kraftig politisk markering, etter at Suhm har oppdaget at han ikke fikk bli med i den nye regjeringen. Men hvorfor ble det så populært? Jeg tror først og fremst det skyldtes at Suhm snakket til den eneveldige kongen som til en uskikkelig elev. Dessuten minner han jo om de harde skattene, om ydmykelsen av Norge, og kanskje viktigst: han hevder at det var patriotene som hadde sikret kongemakten. Kongemakten hvilte på folkets lojalitet. Kjell Lars Berge har vist hvordan Suhm tar på seg rollen som profet, ja simpelthen taler på Guds vegne. Hvor hentet Suhm selvtilliten fra? 12 Til Kongen 1772 i Suhmiana, Kbh. s

15 Han hentet den nok i sin oppfatning av - at over alle dødelige fyrster - stod de udødelige vise menn. I skriftet Tids-Regning til Ungdommens Nytte, skriver han om de berømmeligste Lærde som have giort ligesaa megen Gavn, som mange Regentere Ugavn. 13 Det var nok som formidler av de vises lærdom at Suhm tok bladet fra munnen overfor den eneveldige kongemakten. I samme Tids-Regning til Ungdommens Nytte, noterer Suhm for året 1772 bare dette: En Revolution skeer i Danmark. 14 Men året etter, i 1773, gjorde det nye styret slutt på skrivefriheten og innførte en beinhard etterhåndssensur. Suhm var dypt sjokkert over regjeringens trykkepolitikk, men var samtidig redd for å bli anklaget av politimesteren i København for brudd på trykkeforordningen. Suhm må ha hatt stort behov for å hevne seg, ikke minst på Høegh Guldberg som fremstod langt mer forbenet konservativ, enn han hadde regnet med. Hevnen kom i form av fabelen: Euphron. 15 Den handler om et sydhavsrige der det blir revolusjon som følge av kongens umoral og ministrenes feighet. Og folket innsetter vismannen Euphron som statsoverhode. Men monarkiet blir reddet ved at Euphron overgir sin makt til kongen, mot løfte om at han skal styre til folkets beste. Euphron gir kongen en liste med 42 punkter, og han sier at dersom ikke kongen følger disse, vil det bli en ny revolusjon. Her er noen av de viktigste punktene: Lad enhver nyde ubehindret Religions Frihed, Enhver have Frihed at tænke, tale og skrive, som han vil; Hold Jævnvægt imellem Stænderne; 13 Suhm, Peter Frederik, Tids-Regning til Ungdommens Nytte. Kbh. 1773, s Ibid s Suhm, Peter Frederik, Samlede Skrifter, 3. Deel, s

16 brug Adelen fornemmeligst til Krigs- og Hof-Betieninger. Middelstanden til alle borgerlige og juridiske Æmbeder, men und dem alle Frihed. Denne Frihed bør og Bonden nyde, Frihed bestaaer i at dyrke sin egen Jord, i at ey kunne dømmes uden efter Lovene, og i at have ubundne Hænder i at kunne nedsætte sig hvor man vil i Landet. Opret en Høyskole i dit andet Rige begge Riger bør have eens Rettigheder, og det er din Ære og Fordeel at herske over et oplyst Folk. 16 Å gi ut Euphron i en fullstendig form i 1774, var for farlig. Suhm lot den derfor komme i to versjoner. Den ene versjonen, som var til salgs, var uten de 42 reglene. Men så lot han trykke en versjon der reglene var tatt med. Denne ble sendt til venner og bekjente som han kunne stole på. F. eks. til Georg Christian Oeder som nå var landfogd i Oldenborg. Suhm skriver: Vi ere og blive desværre dog et Folk af Slaver, og næppe haver vi været større Slaver end nu. Hvortil mon alt dette vil falde du? Gud faar at styre". "Denne Politimester vil ikke [ud] af mit Hoved; og Bønderne skriger paa den anden Side i mine Ører. Etter dette vendte Suhm seg bort fra politikken og konsentrerte seg om sitt historiske arbeid. Eller kanskje han slett ikke vendte seg bort fra politikken, men bare drev den på en annen måte. For i 1775 under det reaksjonære styret til Høegh Guldberg, er det at Suhm åpner sitt store bibliotek for byens befolkning. 17 Her kunne de komme alle med leselyst, fra alle stender, også kvinner og ungdom, og låne med seg hjem de bøker de ønsket. 16 Ibid s De 42 reglene er gjengitt i appendiks. 17 Bruun, Christian, Peter Frederik Suhm, en Levnetsbeskrivelse. Kbh. 1898, s

17 Og biblioteket var rikholdig på all slags litteratur, for etter Suhms mening var kunnskap det viktigste mennesker kunne tilegne seg. Filosofen Henrik Steffens skriver om hvordan han full av engstelse fant fram til Suhms bibliotek. " Jeg vidste næppe hvad jeg gjorde, da jeg traadte hen til [Bibliothekaren] og forlangte Linnés Systema naturæ. Han bragte mig de tre Dele, - om de Vanskeligheder, jeg hadde drømt mig, var der ikke engang tale." 18 Og Steffens var da bare 16 år. Litteraten Knut Lyne Rahbek forteller hvordan han som ung i Suhms "rige Bibliothek" fant nettopp de bøkene trengte. Biblioteket kom til slutt til å innholde bind, og med den radikale filologen Rasmus Nyerup som bibliotekar, må Suhms bibliotek ha utviklet seg til å bli det viktigste stedet i byen for politiske meningsutvekslinger. Selv var nok Suhm på denne tiden taus utad, men i kretser med meningsfeller, har han nok ikke lagt bånd på seg. Reformvennene, den radiakale intelligensiaen i København, visste godt hva Suhm mente og hva han stod for. Men til tross for at Suhm hadde gitt seg selv politisk skriveforbud, tok han i 1776 imot en oppfordring fra Høeg Guldberg om å skrive en historiebok for ungdommen. Historien af Danmark, Norge og Holsten udi tvende Udtog til den studerende Ungdoms Bedste. Før han lot den gå i trykken, sendte han den til Guldberg for gjennomsyn, antakelig av frykt for politimesteren. Guldberg foretok en del strykninger i manuskriptet. Og disse strykningene ble etter Suhms død offentliggjort av Rasmus Nyerup. Her er noen eksempler på hva Høegh Guldberg ikke kunne tollerere. Suhm hadde skrevet at verken bøndene eller representanter for Norge var blitt innkalt til riksdagen i 1660 der Frederik 3 tok enevoldsmakt. Her er Høegh Guldbergs correctioner av denne oppfatningen: Lad dog, kjære Ven! Norge her ude. Det er jo engang sagt, at Norge ikke kom til Rigsdagerne. Og med al Respect for Norge, 18 Bruun, s

18 var det dog Danmark allene, som den Gang havde lidt og denne Gang ene reddet Danmark. Maa ikke og den Anmærkning om Bønderne gaae ud? Jeg troer, at da den vist nok i 500 Aar aldrig har havd Sted, kan det skee. Thi de Bondones, som vare ved de gamle Rigsdage, vare andre Mennesker end de nu værende Bønder. Ingen Nordmand er til. Alle ere vi Borgere af den danske Stat. Min uthevelse! 19 Og Suhm strøk, både disse partiene og andre der han fremhever Norges og de danske bønders sterke stilling i tidligere tider. Bedre enn noe illustrere Correctionerne den dype politiske motsetningen som hersket mellom Suhm og Høegh Guldberg. I 1784 foretok den unge kronprins Frederik og grev Andreas Peter Bernstorff et statskupp, Det ble innledning til en 15 år lang reformperiode, med bl.a. større skrivefrihet. Og nå ble Suhms navn holdt fram som et symbol på reformbevegelsens mål. Da Niels Lyne Rahbek og Christen Pram etablerte tidsskriftet Minerva i 1785, dediserte de det blant andre til Suhm. Da noen brøt ut av Drejers Klub, fikk de Suhm til å stå i spissen for Den nye Klub 20. Og Suhm var blant grunnleggerne av "Naturhistorie-Selskabet", et privat akademi for 21 naturvitenskap, og han stod som preses fram til sin død. Endelig i 1788 kom lovene som frigjorde bøndene fra stavnsbåndet, som hadde bundet dem til å være arbeidskraft for godseierne. Og hva var mer selvfølgelig enn å reise et minnesmerke over bøndenes frigjøring, som en evig takk til Kongen? 19 Bidrag til Censurens Historie i Danmark, i Suhmiana, Kbh. 1799, s , Suhm var aldri medlem av Drejers Kub. 21 Strøm, Elin, Naturhistorie-Selskabet i København Historisk institutt, Universitetet i Oslo PDF-fil på 18

19 Maleren Nicolai Abildgaard leverte utkast til et monument, og Suhm stod i spissen for den storstilte innsamlingen. Men Frihedsstøtten ble nok noe annet enn kronprins Frederik hadde tenkt seg da han godkjente planen. Det ble ikke bare en takk for bøndenes frihet, men en sterk oppfordring til Kongen om å innrømme sine undersåtter generelle borgerettigheter. For se hva Suhm fikk inn på Frihedsstøtten! Kongen kiendte at Borgerfrihed bestemt ved retfærdig Lov give Kierlighed til Fædreland Mod til dets Værn Lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held 19

20 Peter Suhm døde i 1798 Han la pennen ned samme år som Jens Juel malte dette portrettet. Og om han for tiden har forsvunnet ut av den danske historien - - så står hans tekst fremdeles hugget i bornholmsk sandstein på Frihedsstøtten ved Hovedbanegården i København. 20

21 Appendiks. Udkast til en ny Regjeringsform. Et Fragment. 22 Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej kan rokkes, og heller intet Indreb gjøres i Undersaatternes Velfærd. Til den Ende bør alle Gratialia blive i Kongens Magt, men Ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oeconomie og indvortes Bestyrelse uden dem. Et Parlament af 48 Personer, samlet i Kjøbenhavn, som efter tre Aars Forløb skulde fornyes, og de samme Personer ej igjen vælges førend efter ni Aar, skulde forestille Stænderne. Danmark skulde inddeles i sex Portioner; Kjøbenhavn være den ene, Sjelland den anden, Fyen den tredie, hertil regnes Langeland; Øerne Lolland, Falster, Møen, Bornholm ec. den fjerde; Aarhuus og Aalborg den femte; Ribe og Viborg den sjette. Fyrstendømmene deles i tre Portioner, Slesvig i to, Holsten og Oldenborg i een, saaledes at een Person af de tre skulde altid være fra det Oldenborgske eller Delmenhorstiske. Norge skulde inddeles i sex. Christiania Stift i to; Christiansand i een; Bergens i een; Trondhjems i to, saaledes at Trondhjems og Romedals Amter skulde bestaa af een, og Nordlandene og Finmarken af een. Island skulle have een. Hver Portion skulde bestaa af tre Personer. Hertil maatte vælges Adelige og Uadelige, saa og Geistlige, dog ingen uden Bisper eller Præster. Ingen maatte vælges paa Landet, uden at have faste Ejendele, og ingen i Byerne uden han var en anseelig Embedsmand. I hver Portion maatte i det mindste een være fra Landet, og ligeledes een fra Byerne. Vælgerne skulde være i det Geistlige alle Præster i hver Portion. For Byerne to Deputerede af Magistraten fra hver Bye, og to Borgere af de anseligste Byer, men af de smaa Byfogden og een Borger. Paa Landet Fogderne, Sorenskriverne, og een Bonde af hvert 22 Suhmiana : Eftersamling af Peter Friderich Suhms for en Del tilforn utrykte Smaaskrifter : Udgiven efter hans Død, som Tillæg tilhans i 15 Bind samlede Skrifter ved Rasmus Nyerup. Kbh. 1799, s Påført av Nyerup: Det har ikke før været trykt, men leveres her efter et temmelig ulæseligt Haandskrift, som Autor et Aars Tid før sin Død overleverede til Udgiveren. Det afgiver et ikke uvigtigt Bidrag til sal. Suhms politiske Meningers Historie. 21

22 Fogderi. Christiania Stift skulde inddeles saaledes, at Byerne udgjorde den ene Portion og Landet den anden. Ligeledes skulde Slesvig inddeles. Paa Island skulde vælges af Sysselmændene, Amtmændene, Fogderne, Bisperne, Præsterne og een Bonde af hvert Syssel. Alting skulde gaa efter de fleste Stemmer. I Dannemark og Fyrstendømmene skulde vælges ligesom i Norge, undtagen at paa Landet skulde være een Herremand af hvert Amt iblant Vælgerne, og i hele Kjøbenhavn den hele Magistrat, og de 32 Mænd, som igjen burde indsættes. Udi Parlementet burde i alle almindelige Ting gaa efter de fleste Stemmer og ligeledes i alle vedkommende hver Province, hver Stand for sig. De skulle alle bestaae af Bystanden, Landstanden og Geistligheden. Kom Tvist imellem Portionerne, da skulle alle Provincer i Dannemark efter de fleste Stemmer afgjøre Sagen, og ligeledes i Norge ec. Kom Tvist imellem Stænderne i hvert Rige, skulle alle tre Riger, hvorunder jeg forstaaer Fyrstedømmene, afgjøre den efter de fleste Stemmer. Kom Tvist imellem Rigerne, som Gud forbyde, da skulle det tredie Riges Stemme give Udslaget. Samlingen skulde holdes paa Kongens Palais. Hver Deputeret skulle aarlig have 500 Rdlr., at udrede af hver Portion. De fra Island og Nordlandene skulle salderes af hele Landets Cassa. Naar Nogen blev tiltalet paa sit Embede, da skulde Parlementet træde sammen med Højeste-Ret og dømme tilhobe uden Appel. I Parlementet maatte Ingen sættes, som hadde Betjening til Hove, eller var i Conseillet. Og blev det befundet, at Nogen af Parlementet tog Salarium af Hoffet, da maatte hans Vælgere i hvert Rige strax kunne votere ham ud. Kongen har Magt at afsætte sine egne Hofbetjentere efter eget Behag. Conseillet skulle bestaa af otte Personer. Derudi maatte ingen sidde, som havde Forestilling. De skulde conferere med Kongen og tilligemed Parlementet i at afggjøre Landets almindelige Sager. Intet maatte deri besluttes uden Kongen og Parlementet vare enige. Alle Ting, som ej vedkomme det Hele og Store, lader Kongen expedere ved Conseillet og Collegierne. Hver Conseils-Minister skulde have 3000 Rdlr. Thott og Schak skulde sættes deri. Ministeren af de udenlandske Affairer er den eneste af dem der har Forestilling, som bør være deri. 22

23 De Artikler om Successionen og den augsborgske Confession staa ved Magt. Dette bør Kongen nu strax besværge, og siden hver Konge ved Tiltrædelse. Prinds Friderich bør være den første i Conseillet og Stadtholder i Dannemark, ligesom Prindsen af Hessen i Fyrstendømmene, og Benzon, der igjen bør indsættes, i Norge. Magistraten i Byerne og Borgernes Formænd komme sammen; og ved Kugler udvælge den ene Repræsentant. De Geistlige i den Portion, som skal indbegribe al Søkysten indtil møder og i Christiania 16 i Tallet, til ligemed Bispen og Rector, og udvælge den geistlige Representant. Den Del af Stiftet, som ligger inde i Landet, samles paa Hedemarken, og handler paa samme Maade, undtagen at Bispen maa og være der tilstede i den geistlige Forsamling. Ligeledes handles i Dannemark. Valget kan i Dannemark skee i Juni Maaned. I Norge i Februarii og Martii. Repræsentanterne bør være samlede i København til Mikkelsdag. Alle valg skee ved Kugler. Befindes nogen at have søgt ved Penge eller anden Fordel at kiøbe sig Stemmer til, være for evig udeladt fra at komme paa noget Valg. Kongen udgiver strax en Declaration, at han, for at sætte Souverainiteten paa en fast Fod, og bevise den Kjærlighed, han bær for sine Undersaatter, har besluttet at kalde Stænderne sammen. Dette underskrives ogsaa af Prinds Friderich, at han samtykker dette. Siden udgives en nærmere Declaration, hvorudi Stændernes Rettigheder fastsættes, efter Dette og Mer, som efter videre Overlæg kan tillægges fratages og forandres. Denne Declaration underskrives ogsaa af Kongen og Prindsen for dem og deres Arvinge, og bliver en Grundlov. Naar Stænderne ere samlede, aflægge alle Embædsmænd Borgere og Militien en ny Ed, at de ville vedligeholde Souverainiteten og Regjeringsformen paa den Maade, som er fastsat i Grundloven, navnlig at Kongen og alle Friderik den 3dies Desendentere vedblive, efter den Orden, som er fastsat i Kongeloven, at regjere Riget, og det med en Enevolds-Magt overdraget dem af Stænderne, og fastsat paa den Maaden, som der nu er bestemt i den sidste Grundlov, navnlig at ingen Skatter maa paalægges, ingen Formering eller Forandring skee i Krigshæren til Lands og til Vands, ingen Betjent afsættes, uden Stændernes og Kongens overenstemmende Vilie, og at disse Stænder forestilles ved en Samling af 48 Personer, som stændig opholder sig i Kjøbenhavn, og hvilke 48 Personer sidde i 3 Aar, da de afløses ved andre 48, og saa videre, som kan sees af Grundloven. 23

24 En Province eller Portion maa ej udvælge andre end dem, som bo og stadig opholde sig i deres egen Province. Naar Parlementet skal støde til Højeste-Ret, da udvælger det ved Kugler 12 eller 16 af sine Lemmer, at det ei skal hindres i sine øvrige Forretninger. Kongen lader een eller to af Conseillet proponere i Parlementet. Ingen Statformering eller forandring af Milicen eller andre saadanne vigtige Ting maa gjælde, inden derom er bleven voteret tre Gange efter hinanden paa adskilte Dage i Parlementet, og Tingene da alle tre Gange haver faaet de fleste stemmer. Men har den kun een eller to Gange havt det, da maa den ej igjen proponeres førend efter et Fjerding Aar. Bliver den rent tre Gange efter hinanden afslaaet, da maa den ej proponeres førend efter et Aar. Ingen Parlementsmedlem kan udstødes eller fængles, uden han overbevises om Bestikkelse. Skulde han forsee sig med usømmelige Ord mod Kongen eller det kongelige Hus, da kan han af Parlementet forenet med Højeste-Ret, dømmes i Bøder, afsættes fra sit andet Embede etc. Skulde, som Gud forbyde, enten Kongen eller Parlementet gjøre Indgreb i hverandres Rettigheder, da viser Grundloven hvo der haver forurettet hinanden, og da ere alle Collegier, Militaire etc. forpligtede til, efter deres Eed, at holde Grundloven med Magt. Ingen Undersaat maa fængsles eller skee nogen Ulempe, uden efter Lov og Dom. Skeer det enten af Kongen eller Parlementet, da har den ene af dem Magt at søge dette rettet paa en god Maade. 24

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, 24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr.

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. EN KRØNIKE Fra år 1940 til år 1959 Thorbjørn og familierne Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. Berger ( Bergen 1943 ) Far Thomas Thorbjørn Mor Asta 2 Forord Skæbnen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Erasmus Montanus. Ludvig Holberg. Hoved-Personerne i Comœdien. Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus

Erasmus Montanus. Ludvig Holberg. Hoved-Personerne i Comœdien. Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Teksten følger førsteutgaven fra 1731 og er basert på xml-fil mottatt fra prosjekt Ludvig Holbergs Skrifter. For tekstkritisk

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere