Foredrag holdt 1. mars 2011 i kollokviet Ved Observatoriet, Nasjonalbiblioteket i Oslo.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag holdt 1. mars 2011 i kollokviet Ved Observatoriet, Nasjonalbiblioteket i Oslo."

Transkript

1 Elin Strøm Peter F. Suhm og kampen mot eneveldet. Foredrag holdt 1. mars 2011 i kollokviet Ved Observatoriet, Nasjonalbiblioteket i Oslo. Jeg brukte PowerPoint, og en del av bildene derifra er lagt inn i foredragsteksten. Maaskee han frygtede for, at jeg ved den Lejlighed skulde indføre republikanske Principer. Suhm om Ove Høegh Guldberg i 1772 Peter Frederik Suhm historiker, forfatter og mesen, kammerherre og kongelig historiograf, fri intellektuell. Her malt med pennen i hånden og med papiret klart til å motta hans tanker. 1

2 Han skrev i mange sjangere, idyller, fabler, essays, og utga tunge historiske dokumentsamlinger. Han støttet utgivelsen av en rekke vitenskapelige verk, også flere islandske sagaer; og åpnet sin store boksamling for offentligheten i København. Suhm krevde politiske reformer - trykkefrihet var en forutsetning for å kunne tenke fritt - frigjøring av den danske bonden, en nødvendighet for økonomisk framgang. Og det sårbare eneveldet måtte erstattes med en mer robust statsform. Han hevdet Danmark, Norge og Islands rett til medbestemmelse - og også borgernes rett til å delta i styret av helstaten. Da den københavnske reformbevegelsen kulminerte i 1790-årene, ble Suhm bevegelsens ideologiske bannerfører. Det er derfor merkelig at han nærmest har glidd helt ut av dansk historie. Han er knapt nevnt i oversiktsverkene. I Trondheim har har fått et hus oppkalt etter seg, men heller ikke i norsk historie har han fått den oppmerksomheten han burde ha. 1 1 Bruun, Christian, Peter Frederik Suhm, en Levnetsbeskrivelse. Kbh Berge, Kjell Lars, "Å argumentere som en profet. Om P.F.Suhms skrift "Til Kongen"" i Leve mångfalden!: tjugo uppsatser om språk tillägnade Barbro Søderberg. Sth Horstbøll, Henrik, "Enevælde, opinion og opposition", Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 17 (1987). Wagner, Peter, Oeders beretninger om befolkningstilvækst og landbrug. Utrykt mauskript. 2

3 Peter Frederik Suhm ble født i København i 1728, under det oldenburgske eneveldet og, for å bruke et moderne uttrykk, i en totalitær stat. Han var av adelsslekt og ble allerede som 22-åring, utnevnt til etatsråd. Han kunne ha klatret høyt innenfor embetsverket, men ønsket seg en fri og uavhengig tilværelse som forfatter og historiker. Han benyttet derfor sin høye rang til å inngå ekteskap med Karen Angel, arving etter den rike kjøpmann Lorenz Angel i Trondheim. Sommeren 1751 reiste så Peter Suhm til Trondheim for å fri til den nittenårige Karen Angel, og giftemålet fant sted året etter. Ektepakten innholdt en klausul om at de unge måtte bo i Trondheim så lenge moren levde. Men Peter Suhm ble boende i Trondheim i mange år etter at Sara Angel var død. 3

4 Årsaken var nok Suhms gode venn, Gerhard Schøning, rektor ved latinskolen. Suhm forteller at de arbeidet sammen et par dager i uken. De lærte seg engelsk og italiensk og Schøning underviste Suhm i det norrøne språk. Schøning, som brukte all sin ledige tid på studiet av Norges eldre historie, fikk Suhm interessert i den gamle danske historien. Ett resultat var boken Forsøg til Forbedringer i den gamle Danske og Norske Historie, ved P.F. Suhm og G.Schøning. Kbh Danmark og Norge hadde en gang vært styrt av sine egne danske og norske konger, men var nå underlagt det oldenborgske monarkis enevelde. I 1448 hadde danskene valgte den tyske grev Christian av Oldenborg til konge og gitt ham navnet Christian 1. To år senere ble han kronet til Norges konge. 4

5 Og på riksmøtet i 1660 gjorde Frederik 3 seg eneveldig. Men det var ikke den oldenborgske kongeslekten som opptok Suhm og Schøning. Tvert imot! De ville trekke fram dansk og norsk storhetstid, og i boka har de gått tilbake til middelalderen og skildrer blant andre Knut den store og Harald Hardråde. Og nå beslutter Suhm at han vil skrive Danmarks historie fra de aller eldste tider og fram til Christian 1, d.v.s. inntil slekten Oldenborg, satte seg på den danske tronen. Han arbeidet med dette resten av livet, og det ble en danmarkshistorie på 24 bind. I 1758 ble Johan Ernst Gunnerus utnevnt til biskop i Trondheim stift. Han kom til Trondheim med det klare forsett " med nogle Velynderes og Venners Hjelp" " at oprette et Dansk Selskab, som skulde føre Navn af de smukke Videnskabers." Men møtet med Schøning og Suhm fikk Gunnerus til å forstå at temaet måtte være Norge, og at skriftene måtte innholde vitenskap om "Fedrenelandet". I 1760 dannet de tre Det Trondhiemske Selskab. Samtidig med Gunnerus kom den tyske lege og statsøkonom Georg Christian Oeder til Trondheim på sin store Norgesreise. Og han overbeviste de andre om nødvendigheten av også å studere norsk naturvitenskap i sin fulle bredde. 5

6 I fjor feiret man 250-års jubileet for Det Trondhiemske Selskab, senere omdøpt til Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Det har forbauset meg at man ikke da fremhevet at Det Trondhiemske Selskab var et nasjonalt prosjekt. Det er som om man har stirret seg blind på den oppfatning at det nasjonale er noe som først kommer med romantikken på 1800-tallet, mens alle følelser for fellesskap på 1700-tallet skal betraktes som patriotiske. Patriotisme betyr troskap mot staten, mens den nasjonale følelse retter seg mot fedrelandet. Jeg mener at Det Trondhiemske Selskab var et rent nasjonalt foretakende. Selvfølgelig hadde det støtte i København; grev Moltke må ha gitt sin aksept, antakelig fordi det tjente hans ønske om å utvikle Norge økonomisk. Selskapets skrifter fikk dermed lov til å utkomme som et privat foretakende i en utpost av helstaten. For meg er sammenlikningen med Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin oppsiktsvekkende. Første bind av Det Trondhiemske Selskabs Skrifter er helt uten henvisning til statsmakten; verken kongen eller høye embetsmenn er priset, takket eller overhodet nevnt. Dette er påfallende når en ser hyllesten av grev Moltke i første bind av Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin, utkommet 4 år tidligere. Men tilbake til skriftene. 6

7 I dette første bindet har Gunnerus en avhandling om Sielens Udødelighed, men også noen mindre artikler om naturvitenskap. Schønings bidrag er om uår og misvekst og om nytten av kornmagasiner. Befolkningsstatistikken er antakelig levert av Oeder. Suhms avhandlinger dreier seg derimot om estetikk og historie. De hadde ikke Norge som tema, for Suhms meninger om Norge kunne ikke seile fram under betegnelsen vitenskap. Derfor startet han samme år tidsskriftet Trondhiemske Samlinger under pseudonymet Philalethus, som betyr sannhetselsker. Og her tok han straks et kraftig nasjonalt grep. 7

8 Allerede i første bind, i en artikkel "Om Videnskaber" beklager han at Norge ikke har sitt eget universitet. " intet Land i Europa er i slettere Omstændigheder i Henseende til Videnskabers Fremvæxt og Udbredelse, end vort, da vi ei engang have et Universitæt;" 2 Og i neste bind har han en stor artikkel med tittel "Norskes Fortienester i Henseende til Videnskaber". Men viktigst i min sammenheng er den store artikkelen Om Oeconomien. Suhm skriver: "siden jeg paa nærværende Tid opholder mig i Norge," har jeg "Aarsag til at ansee dette Land for mit andet Fæderneland," 3 På tollboden hadde han studert protokollene og oppdaget at i 1758 hadde verdien av importen fra Danmark vært seks ganger så stor som eksporten til Danmark. Og, skriver han, dermed vandt Danmark alt for meget over "Trondhiem" "hvilket kommer deraf at der ei tages vore Vare;" 4 Årsaken til denne ubalansen var selvfølgelig den store importen av korn fra Danmark. Det var derfor viktig at Norge økte sin jordbruksproduksjon, og Suhm vil vise hvor vanskelig det er. Utgangspunktet er hans egen gård, en "Avls-Gaard" som ligger omtrent een halv Miil fra Tronhiem og tæt ved Søen, med 13 store Creature, 3 Heste og 7 Faar. 5 Han legger fram et detaljert regnskap over inntekter og utgifter i årene fra Suhm, Peter Friderich, Trondhiemske Samlinger, b. 1, Kbh. 1761, s Ibid b. 2, Kbh. 1762, s Ibid b. 3, s Ibid b. 2, s. 176f. 8

9 Han oppgir hvor mange lass gjødsel han hvert år fikk kjørt fra byen og hvor mange lass tang han fikk kjørt fra stranden. Like omhyggelig har han telt opp hva han hvert år har sådd av høy, bygg, rug og havre og hva han har fått for avlingen. Og konklusjonen er klar: Enhver ser heraf, at Gaarden har i de sidste Aar ei forbedret sig". 6 Erfaringen som gårdeier fikk ham til å mene at gårdene i Norge burde deles. For hvis de ble mindre, ville bøndene dyrke dem mer intensivt, og det ville bli mer nydyrking. Men dette måtte ikke skje ved tvang; for ved det minste skinn av tvang, skriver Suhm, ville "de Norske" ikke gjøre noe i det hele tatt. Nei, nydyrkingen måtte fritas for de vanlige skattene, for selv om det gode utretter mer enn det onde i alle land, "saa giør den det i Særdeleshed hos de Norske, der elske Frihed" 7. I 1765 flyttet Suhm med sin familie til København. Han hadde bodd 14 år i Trondheim, og byen hadde formet ham for resten av livet. Den frihet han hadde følt her, langt fra København, langt fra sentralmakten, langt fra hoffet, hadde gitt ham en sikkerhet som aldri forlot ham. Suhm visste hva han mente, og han skulle også våge å stå ved sine meninger; - om Norges rett til større selvstendighet - om den danske bondes rett til frihet 6 Ibid b. 2. s Ibid b. 2 s

10 Samme år som Suhm vendte tilbake til København, ble Christian 7. konge. Dermed ble all makt i riket samlet i en syk person, og alt stod og falt med de mennesker som hadde innflytelse over ham. Med full kontroll over den syke kongen gjorde Struensee, kongens livlege, seg til rikets enehersker. Han ville modernisere statsforvaltningen, og gjennomførte et vell av reformer i de 1 ½ år han fikk til sin rådighet. Noe av det første han gjorde var å fjerne sensuren. Og Suhm hyllet skrivefriheten med disse ordene: Endelig er den forønskede Dag fremkommet, den Tid jeg saa meget haver længtes efter, at enhver kan skrive hvad han tænker, at Baand og Lænker ei mer ligge paa Forstanden". 8 Samme år trykket Suhm et essay i Tyskland der han gir seg ut for å være engelskmann. Det er skrevet på fransk, og oversatt lyder tittelen: 8 Suhm. Peter F. Samlede Skrifter, 6. Deel, s

11 Essay om den nåværende tilstand for litteraturen og de skjønne kunster i Danmark og i Norge av en engelskmann. 9 Suhm skriver at Norge er helt uten midler til opplysning, er uten akademi, uten universitet og uten offentlig bibliotek; og at årsaken til det er danskenes sjalusi. Han kritiserer regjeringsformen i helstaten og hevder at "Frihed opløfter Sjælen, men at den "nedtrykkes og bliver forkuet ved Slaverie". 10 Struensees reformer var til dels både nødvendige og fornuftige. Men natten til 17. januar 1772 ble han styrtet i en hoffrevolusjon ledet av enkedronning Juliane Marie og hennes sønn, arveprins Frederik. Suhm var ikke innblandet i statskuppet, men han visste om forberedelsene, og han skal ha blitt oppfordret til å skrive en plan for hvordan kongens makt kunne begrenses. Og allerede kupp-dagen leverte han sitt forslag til en ny konstitusjon til geheimråd Høegh Guldberg, den nye regjeringens sterke mann. Her er noen utdrag fra forslaget. 9 Essay sur l'etat present des sciences des belles lettres et des beaux arts dans le Danmarc et dans la Norvegué, par un Anglois, a Friborg Suhm, Samlede Skrifter, 15. Deel, Kbh. 1798, s.54f. 11

12 Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej kan rokkes, Ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oeconomie og indvortes Bestyrelse uden dem." Regjeringen skulle bestå av åtte personer, ingen av dem skulle tilhøre kongens hoff. De skulde conferere med Kongen og tilligemed Parlementet i at afggjøre Landets almindelige Sager. Intet maatte deri besluttes uden Kongen og Parlementet vare enige. Parlamentet [Stænderforsamlingen] skulle bestå av 48 personer valgt fra Danmark, Norge, Island og Hertugdømmene. Norge skulle deles i 6 valgdistrikt som hvert skulle levere 3 representanter, deriblant også borgere og bønder ved siden av adelige, geistlige og andre embetsmenn. 11 Og hvordan ble så denne planen mottatt? 11 Fragment af et Udkast til en ny Regjeringsform 1772 i Sumiana, Kbh. 1799, s Gjengitt i appendiks. 12

13 Suhm skriver: Jeg leverede Guldberg min Plan om Regieringens Forandring, men den blev forkasted af ham som [er]vant til Slaveri. Det var på tale at Suhm skulle med i regjeringen, etter ønske fra Juliane Marie, men Guldberg satte seg vel imot. "Maaskee han frygtede for, at jeg ved den Lejlighed skulde indføre republikanske Principer. Kort tid etter ga Suhm ut et lite skrift med tittel Til Kongen. Det åpner slik: Længe nok have Religion og Dyd været hos os traadde under Fødder; Retsindighed, Ærbarhed alt for længe forviste fra vore Grændser. Dog er Du o Konge uskyldig herudi. og her noen utdrag: En skammelig Sammenrottelse af nedrige Folk havde bemestret sig Din Person; giort Adgangen til Dig umuelig for alle Retskafne; Velsignet være Juliane! Ophøyet være Prinds Friderich! Takket være alle de Patrioter, Som har hævnet Dig og Riget; som have vovet deres Liv for vor Frelse; som have igien givet Dig Din rette og væsentlige Magt. Indskrænk de bekostelige Lystigheder; Lad Norge, det troe og tappre Norge, 13

14 faae sin Mønt igien; afskaf de haarde Skatter, i det mindste uddeel dem ligere; Da skal Enevolds-Magtens Land være Friheds, Glædes, Overfødigheds, Trygheds Land, 12 Brevet til kongen ble en sensasjon. Det ble delt ut gratis og i løpet av en uke, trykt i tre av Københavns aviser. I Norge kom det i fire utgaver, og også her ble det delt ut gratis. Det kom fem tyske, to franske og en latinsk oversettelse. Hva ville så Suhm med det han skrev? Noen har ment at han ønsket å renvaske seg i forhold til Struensee-regimet. Han hadde jo gledet seg over og takket for skrivefriheten. Men jeg ser brevet som en kraftig politisk markering, etter at Suhm har oppdaget at han ikke fikk bli med i den nye regjeringen. Men hvorfor ble det så populært? Jeg tror først og fremst det skyldtes at Suhm snakket til den eneveldige kongen som til en uskikkelig elev. Dessuten minner han jo om de harde skattene, om ydmykelsen av Norge, og kanskje viktigst: han hevder at det var patriotene som hadde sikret kongemakten. Kongemakten hvilte på folkets lojalitet. Kjell Lars Berge har vist hvordan Suhm tar på seg rollen som profet, ja simpelthen taler på Guds vegne. Hvor hentet Suhm selvtilliten fra? 12 Til Kongen 1772 i Suhmiana, Kbh. s

15 Han hentet den nok i sin oppfatning av - at over alle dødelige fyrster - stod de udødelige vise menn. I skriftet Tids-Regning til Ungdommens Nytte, skriver han om de berømmeligste Lærde som have giort ligesaa megen Gavn, som mange Regentere Ugavn. 13 Det var nok som formidler av de vises lærdom at Suhm tok bladet fra munnen overfor den eneveldige kongemakten. I samme Tids-Regning til Ungdommens Nytte, noterer Suhm for året 1772 bare dette: En Revolution skeer i Danmark. 14 Men året etter, i 1773, gjorde det nye styret slutt på skrivefriheten og innførte en beinhard etterhåndssensur. Suhm var dypt sjokkert over regjeringens trykkepolitikk, men var samtidig redd for å bli anklaget av politimesteren i København for brudd på trykkeforordningen. Suhm må ha hatt stort behov for å hevne seg, ikke minst på Høegh Guldberg som fremstod langt mer forbenet konservativ, enn han hadde regnet med. Hevnen kom i form av fabelen: Euphron. 15 Den handler om et sydhavsrige der det blir revolusjon som følge av kongens umoral og ministrenes feighet. Og folket innsetter vismannen Euphron som statsoverhode. Men monarkiet blir reddet ved at Euphron overgir sin makt til kongen, mot løfte om at han skal styre til folkets beste. Euphron gir kongen en liste med 42 punkter, og han sier at dersom ikke kongen følger disse, vil det bli en ny revolusjon. Her er noen av de viktigste punktene: Lad enhver nyde ubehindret Religions Frihed, Enhver have Frihed at tænke, tale og skrive, som han vil; Hold Jævnvægt imellem Stænderne; 13 Suhm, Peter Frederik, Tids-Regning til Ungdommens Nytte. Kbh. 1773, s Ibid s Suhm, Peter Frederik, Samlede Skrifter, 3. Deel, s

16 brug Adelen fornemmeligst til Krigs- og Hof-Betieninger. Middelstanden til alle borgerlige og juridiske Æmbeder, men und dem alle Frihed. Denne Frihed bør og Bonden nyde, Frihed bestaaer i at dyrke sin egen Jord, i at ey kunne dømmes uden efter Lovene, og i at have ubundne Hænder i at kunne nedsætte sig hvor man vil i Landet. Opret en Høyskole i dit andet Rige begge Riger bør have eens Rettigheder, og det er din Ære og Fordeel at herske over et oplyst Folk. 16 Å gi ut Euphron i en fullstendig form i 1774, var for farlig. Suhm lot den derfor komme i to versjoner. Den ene versjonen, som var til salgs, var uten de 42 reglene. Men så lot han trykke en versjon der reglene var tatt med. Denne ble sendt til venner og bekjente som han kunne stole på. F. eks. til Georg Christian Oeder som nå var landfogd i Oldenborg. Suhm skriver: Vi ere og blive desværre dog et Folk af Slaver, og næppe haver vi været større Slaver end nu. Hvortil mon alt dette vil falde du? Gud faar at styre". "Denne Politimester vil ikke [ud] af mit Hoved; og Bønderne skriger paa den anden Side i mine Ører. Etter dette vendte Suhm seg bort fra politikken og konsentrerte seg om sitt historiske arbeid. Eller kanskje han slett ikke vendte seg bort fra politikken, men bare drev den på en annen måte. For i 1775 under det reaksjonære styret til Høegh Guldberg, er det at Suhm åpner sitt store bibliotek for byens befolkning. 17 Her kunne de komme alle med leselyst, fra alle stender, også kvinner og ungdom, og låne med seg hjem de bøker de ønsket. 16 Ibid s De 42 reglene er gjengitt i appendiks. 17 Bruun, Christian, Peter Frederik Suhm, en Levnetsbeskrivelse. Kbh. 1898, s

17 Og biblioteket var rikholdig på all slags litteratur, for etter Suhms mening var kunnskap det viktigste mennesker kunne tilegne seg. Filosofen Henrik Steffens skriver om hvordan han full av engstelse fant fram til Suhms bibliotek. " Jeg vidste næppe hvad jeg gjorde, da jeg traadte hen til [Bibliothekaren] og forlangte Linnés Systema naturæ. Han bragte mig de tre Dele, - om de Vanskeligheder, jeg hadde drømt mig, var der ikke engang tale." 18 Og Steffens var da bare 16 år. Litteraten Knut Lyne Rahbek forteller hvordan han som ung i Suhms "rige Bibliothek" fant nettopp de bøkene trengte. Biblioteket kom til slutt til å innholde bind, og med den radikale filologen Rasmus Nyerup som bibliotekar, må Suhms bibliotek ha utviklet seg til å bli det viktigste stedet i byen for politiske meningsutvekslinger. Selv var nok Suhm på denne tiden taus utad, men i kretser med meningsfeller, har han nok ikke lagt bånd på seg. Reformvennene, den radiakale intelligensiaen i København, visste godt hva Suhm mente og hva han stod for. Men til tross for at Suhm hadde gitt seg selv politisk skriveforbud, tok han i 1776 imot en oppfordring fra Høeg Guldberg om å skrive en historiebok for ungdommen. Historien af Danmark, Norge og Holsten udi tvende Udtog til den studerende Ungdoms Bedste. Før han lot den gå i trykken, sendte han den til Guldberg for gjennomsyn, antakelig av frykt for politimesteren. Guldberg foretok en del strykninger i manuskriptet. Og disse strykningene ble etter Suhms død offentliggjort av Rasmus Nyerup. Her er noen eksempler på hva Høegh Guldberg ikke kunne tollerere. Suhm hadde skrevet at verken bøndene eller representanter for Norge var blitt innkalt til riksdagen i 1660 der Frederik 3 tok enevoldsmakt. Her er Høegh Guldbergs correctioner av denne oppfatningen: Lad dog, kjære Ven! Norge her ude. Det er jo engang sagt, at Norge ikke kom til Rigsdagerne. Og med al Respect for Norge, 18 Bruun, s

18 var det dog Danmark allene, som den Gang havde lidt og denne Gang ene reddet Danmark. Maa ikke og den Anmærkning om Bønderne gaae ud? Jeg troer, at da den vist nok i 500 Aar aldrig har havd Sted, kan det skee. Thi de Bondones, som vare ved de gamle Rigsdage, vare andre Mennesker end de nu værende Bønder. Ingen Nordmand er til. Alle ere vi Borgere af den danske Stat. Min uthevelse! 19 Og Suhm strøk, både disse partiene og andre der han fremhever Norges og de danske bønders sterke stilling i tidligere tider. Bedre enn noe illustrere Correctionerne den dype politiske motsetningen som hersket mellom Suhm og Høegh Guldberg. I 1784 foretok den unge kronprins Frederik og grev Andreas Peter Bernstorff et statskupp, Det ble innledning til en 15 år lang reformperiode, med bl.a. større skrivefrihet. Og nå ble Suhms navn holdt fram som et symbol på reformbevegelsens mål. Da Niels Lyne Rahbek og Christen Pram etablerte tidsskriftet Minerva i 1785, dediserte de det blant andre til Suhm. Da noen brøt ut av Drejers Klub, fikk de Suhm til å stå i spissen for Den nye Klub 20. Og Suhm var blant grunnleggerne av "Naturhistorie-Selskabet", et privat akademi for 21 naturvitenskap, og han stod som preses fram til sin død. Endelig i 1788 kom lovene som frigjorde bøndene fra stavnsbåndet, som hadde bundet dem til å være arbeidskraft for godseierne. Og hva var mer selvfølgelig enn å reise et minnesmerke over bøndenes frigjøring, som en evig takk til Kongen? 19 Bidrag til Censurens Historie i Danmark, i Suhmiana, Kbh. 1799, s , Suhm var aldri medlem av Drejers Kub. 21 Strøm, Elin, Naturhistorie-Selskabet i København Historisk institutt, Universitetet i Oslo PDF-fil på 18

19 Maleren Nicolai Abildgaard leverte utkast til et monument, og Suhm stod i spissen for den storstilte innsamlingen. Men Frihedsstøtten ble nok noe annet enn kronprins Frederik hadde tenkt seg da han godkjente planen. Det ble ikke bare en takk for bøndenes frihet, men en sterk oppfordring til Kongen om å innrømme sine undersåtter generelle borgerettigheter. For se hva Suhm fikk inn på Frihedsstøtten! Kongen kiendte at Borgerfrihed bestemt ved retfærdig Lov give Kierlighed til Fædreland Mod til dets Værn Lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held 19

20 Peter Suhm døde i 1798 Han la pennen ned samme år som Jens Juel malte dette portrettet. Og om han for tiden har forsvunnet ut av den danske historien - - så står hans tekst fremdeles hugget i bornholmsk sandstein på Frihedsstøtten ved Hovedbanegården i København. 20

21 Appendiks. Udkast til en ny Regjeringsform. Et Fragment. 22 Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej kan rokkes, og heller intet Indreb gjøres i Undersaatternes Velfærd. Til den Ende bør alle Gratialia blive i Kongens Magt, men Ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oeconomie og indvortes Bestyrelse uden dem. Et Parlament af 48 Personer, samlet i Kjøbenhavn, som efter tre Aars Forløb skulde fornyes, og de samme Personer ej igjen vælges førend efter ni Aar, skulde forestille Stænderne. Danmark skulde inddeles i sex Portioner; Kjøbenhavn være den ene, Sjelland den anden, Fyen den tredie, hertil regnes Langeland; Øerne Lolland, Falster, Møen, Bornholm ec. den fjerde; Aarhuus og Aalborg den femte; Ribe og Viborg den sjette. Fyrstendømmene deles i tre Portioner, Slesvig i to, Holsten og Oldenborg i een, saaledes at een Person af de tre skulde altid være fra det Oldenborgske eller Delmenhorstiske. Norge skulde inddeles i sex. Christiania Stift i to; Christiansand i een; Bergens i een; Trondhjems i to, saaledes at Trondhjems og Romedals Amter skulde bestaa af een, og Nordlandene og Finmarken af een. Island skulle have een. Hver Portion skulde bestaa af tre Personer. Hertil maatte vælges Adelige og Uadelige, saa og Geistlige, dog ingen uden Bisper eller Præster. Ingen maatte vælges paa Landet, uden at have faste Ejendele, og ingen i Byerne uden han var en anseelig Embedsmand. I hver Portion maatte i det mindste een være fra Landet, og ligeledes een fra Byerne. Vælgerne skulde være i det Geistlige alle Præster i hver Portion. For Byerne to Deputerede af Magistraten fra hver Bye, og to Borgere af de anseligste Byer, men af de smaa Byfogden og een Borger. Paa Landet Fogderne, Sorenskriverne, og een Bonde af hvert 22 Suhmiana : Eftersamling af Peter Friderich Suhms for en Del tilforn utrykte Smaaskrifter : Udgiven efter hans Død, som Tillæg tilhans i 15 Bind samlede Skrifter ved Rasmus Nyerup. Kbh. 1799, s Påført av Nyerup: Det har ikke før været trykt, men leveres her efter et temmelig ulæseligt Haandskrift, som Autor et Aars Tid før sin Død overleverede til Udgiveren. Det afgiver et ikke uvigtigt Bidrag til sal. Suhms politiske Meningers Historie. 21

22 Fogderi. Christiania Stift skulde inddeles saaledes, at Byerne udgjorde den ene Portion og Landet den anden. Ligeledes skulde Slesvig inddeles. Paa Island skulde vælges af Sysselmændene, Amtmændene, Fogderne, Bisperne, Præsterne og een Bonde af hvert Syssel. Alting skulde gaa efter de fleste Stemmer. I Dannemark og Fyrstendømmene skulde vælges ligesom i Norge, undtagen at paa Landet skulde være een Herremand af hvert Amt iblant Vælgerne, og i hele Kjøbenhavn den hele Magistrat, og de 32 Mænd, som igjen burde indsættes. Udi Parlementet burde i alle almindelige Ting gaa efter de fleste Stemmer og ligeledes i alle vedkommende hver Province, hver Stand for sig. De skulle alle bestaae af Bystanden, Landstanden og Geistligheden. Kom Tvist imellem Portionerne, da skulle alle Provincer i Dannemark efter de fleste Stemmer afgjøre Sagen, og ligeledes i Norge ec. Kom Tvist imellem Stænderne i hvert Rige, skulle alle tre Riger, hvorunder jeg forstaaer Fyrstedømmene, afgjøre den efter de fleste Stemmer. Kom Tvist imellem Rigerne, som Gud forbyde, da skulle det tredie Riges Stemme give Udslaget. Samlingen skulde holdes paa Kongens Palais. Hver Deputeret skulle aarlig have 500 Rdlr., at udrede af hver Portion. De fra Island og Nordlandene skulle salderes af hele Landets Cassa. Naar Nogen blev tiltalet paa sit Embede, da skulde Parlementet træde sammen med Højeste-Ret og dømme tilhobe uden Appel. I Parlementet maatte Ingen sættes, som hadde Betjening til Hove, eller var i Conseillet. Og blev det befundet, at Nogen af Parlementet tog Salarium af Hoffet, da maatte hans Vælgere i hvert Rige strax kunne votere ham ud. Kongen har Magt at afsætte sine egne Hofbetjentere efter eget Behag. Conseillet skulle bestaa af otte Personer. Derudi maatte ingen sidde, som havde Forestilling. De skulde conferere med Kongen og tilligemed Parlementet i at afggjøre Landets almindelige Sager. Intet maatte deri besluttes uden Kongen og Parlementet vare enige. Alle Ting, som ej vedkomme det Hele og Store, lader Kongen expedere ved Conseillet og Collegierne. Hver Conseils-Minister skulde have 3000 Rdlr. Thott og Schak skulde sættes deri. Ministeren af de udenlandske Affairer er den eneste af dem der har Forestilling, som bør være deri. 22

23 De Artikler om Successionen og den augsborgske Confession staa ved Magt. Dette bør Kongen nu strax besværge, og siden hver Konge ved Tiltrædelse. Prinds Friderich bør være den første i Conseillet og Stadtholder i Dannemark, ligesom Prindsen af Hessen i Fyrstendømmene, og Benzon, der igjen bør indsættes, i Norge. Magistraten i Byerne og Borgernes Formænd komme sammen; og ved Kugler udvælge den ene Repræsentant. De Geistlige i den Portion, som skal indbegribe al Søkysten indtil møder og i Christiania 16 i Tallet, til ligemed Bispen og Rector, og udvælge den geistlige Representant. Den Del af Stiftet, som ligger inde i Landet, samles paa Hedemarken, og handler paa samme Maade, undtagen at Bispen maa og være der tilstede i den geistlige Forsamling. Ligeledes handles i Dannemark. Valget kan i Dannemark skee i Juni Maaned. I Norge i Februarii og Martii. Repræsentanterne bør være samlede i København til Mikkelsdag. Alle valg skee ved Kugler. Befindes nogen at have søgt ved Penge eller anden Fordel at kiøbe sig Stemmer til, være for evig udeladt fra at komme paa noget Valg. Kongen udgiver strax en Declaration, at han, for at sætte Souverainiteten paa en fast Fod, og bevise den Kjærlighed, han bær for sine Undersaatter, har besluttet at kalde Stænderne sammen. Dette underskrives ogsaa af Prinds Friderich, at han samtykker dette. Siden udgives en nærmere Declaration, hvorudi Stændernes Rettigheder fastsættes, efter Dette og Mer, som efter videre Overlæg kan tillægges fratages og forandres. Denne Declaration underskrives ogsaa af Kongen og Prindsen for dem og deres Arvinge, og bliver en Grundlov. Naar Stænderne ere samlede, aflægge alle Embædsmænd Borgere og Militien en ny Ed, at de ville vedligeholde Souverainiteten og Regjeringsformen paa den Maade, som er fastsat i Grundloven, navnlig at Kongen og alle Friderik den 3dies Desendentere vedblive, efter den Orden, som er fastsat i Kongeloven, at regjere Riget, og det med en Enevolds-Magt overdraget dem af Stænderne, og fastsat paa den Maaden, som der nu er bestemt i den sidste Grundlov, navnlig at ingen Skatter maa paalægges, ingen Formering eller Forandring skee i Krigshæren til Lands og til Vands, ingen Betjent afsættes, uden Stændernes og Kongens overenstemmende Vilie, og at disse Stænder forestilles ved en Samling af 48 Personer, som stændig opholder sig i Kjøbenhavn, og hvilke 48 Personer sidde i 3 Aar, da de afløses ved andre 48, og saa videre, som kan sees af Grundloven. 23

24 En Province eller Portion maa ej udvælge andre end dem, som bo og stadig opholde sig i deres egen Province. Naar Parlementet skal støde til Højeste-Ret, da udvælger det ved Kugler 12 eller 16 af sine Lemmer, at det ei skal hindres i sine øvrige Forretninger. Kongen lader een eller to af Conseillet proponere i Parlementet. Ingen Statformering eller forandring af Milicen eller andre saadanne vigtige Ting maa gjælde, inden derom er bleven voteret tre Gange efter hinanden paa adskilte Dage i Parlementet, og Tingene da alle tre Gange haver faaet de fleste stemmer. Men har den kun een eller to Gange havt det, da maa den ej igjen proponeres førend efter et Fjerding Aar. Bliver den rent tre Gange efter hinanden afslaaet, da maa den ej proponeres førend efter et Aar. Ingen Parlementsmedlem kan udstødes eller fængles, uden han overbevises om Bestikkelse. Skulde han forsee sig med usømmelige Ord mod Kongen eller det kongelige Hus, da kan han af Parlementet forenet med Højeste-Ret, dømmes i Bøder, afsættes fra sit andet Embede etc. Skulde, som Gud forbyde, enten Kongen eller Parlementet gjøre Indgreb i hverandres Rettigheder, da viser Grundloven hvo der haver forurettet hinanden, og da ere alle Collegier, Militaire etc. forpligtede til, efter deres Eed, at holde Grundloven med Magt. Ingen Undersaat maa fængsles eller skee nogen Ulempe, uden efter Lov og Dom. Skeer det enten af Kongen eller Parlementet, da har den ene af dem Magt at søge dette rettet paa en god Maade. 24

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

15de Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846 5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790 Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Midfaste-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846 5265 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere