t..\, e Lokalhist 25. årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "t..\, e Lokalhist 25. årgang"

Transkript

1 t..\, e Lokalhist 25. årgang

2 [ Indhold [ j Forord j Forord De tidligere lokalhistorikere af Hans Chr. Thomsen s. 3 s.4 I år har bladet 25 års jubilæum, og i den anledning har vi lavet dette særnwnmer om Lokall1istorien i Hvidovre. under besættelsen til Rytterskolen og placeringen af statuen En Moder sammesteds. Fra Lokalhistorie til Historiens Hus af Poul Sverrild s. 10 Et lokalhistorisk projekt af Lisbeth Magnussen Et kvart århundrede på tryk af Hans Chr. Thomsen Rytterskolen af Hans Chr. Thomsen Er der fremtid i fortiden af Ole Asbjørn Lokalhistorisk Selskabets bestyrelse Udgiver: H' dovre Lokalhistoriske Selskab Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre Tlf tele.dk WW\\.citccen ter.cl k/ nttcrskotn & His toriens Hus Alarmpla dsen 3,.Ave dørelejten, 2650 H' dovre Tlf s.36 s.43 s.52 s. 60 s.62 Redakrion: Hans Chr. 1110msen ansv.,(r\dresse: Kløve rp risvej 7, tlf: Poul Sverril d,jetterandal-1.und, Per E. Hansen Layout Hans Chr. Thomsen For-og bagsidefoto: Hans Chr. Thomæn Trykt i 500 ekæmplarer Vi lægger ud me d en artikel om to lokal historikere, der beskæftigede sig med Hvidovre før vi kom til. Så er der en artikel om Arkivet, en om et lokalhistorisk beskæftigelsesprojekt, og to om henholdsvis bladet og Rytterskolen. Nummeret run- I-:." des af med nogle tanker om fre mtiden. I de 25 år er der - ud over ca sider i bladet - udkommet en stribe bøger og hæfter --omkring 30 rider, lavet fire film, og levere t små hundrede artikler til Hvidovre Avis. Der er givet bidrag til ændringer af bybilledet - Historien i Gaden, flymingen af mindestenen for modstandens ofre Der har været Rytterskoledage i 1990erne, kæmpearrangementer i andet. le dning af 50-og 60året for befrielsen, festlit,>e dage omkring hangarerne i Avedøre me d flere tusind mennesker, tiltag omkring Vestvold en, egnsspil, og sidst ank omment er projektet med Hvidovre som kultuarvskommune. Det har været flotte og fine 25 år. Så hvis vi er glade i 2007, så er vi selv ude om Som fonnanden, Ole Asbjørn, siger sidst i bladet, så er der fremti d i fortiden-måtte de kom mende 25 år give ham ret ogvise samme høje aktivitetsniveau som de foregående. Redaktionen 2 3

3 De tidligere lokalhistorikere Hans Chr. Thomsen For nu at få også det med her iju bilæumsåret, så blev der faktisk lavet lokalhistorie før Arkivet, Selskabet og Bladet her så dagens lys. Og rigtigt meget endda. Flere forskellige har bidraget, men to giv er su verænt alle andre baghjul - Bent Zinglersen (1927 -ca. 2005) og ErnstAndersen ( ). Bent Zinglersen var journalist og skrev til en lang række blade. Alene til Hvido vre Avis leverede han op ankring 100 artikler om gårde, vejnavne, kirken, præster, sprittere, kriminelle, krigen, Avedørelejren m.m. Sammenlignet hermed var Ernst Andersen en kontrastfigur. Han ind samlede oplysninger m1 kan - munen gennem det mest e af sit liv, men stort set uden nogensinde at få_noget of fentliggjort. Undtagelsen var den smule man kan bese i en publikation som kommunalbestyrelsen udgav til nye borgere i kommunen. Velkommen til Hvidovre" hedder den og Ernst Andersen skrev et par sider i den under titlen "Træk af Hvidcwres historie". Da Lokalhistorisk Selskab blev dannet deltog han ikke i dets aktiviteter. Han hav de nok i sine egne små ar kiv kasser, san han engang sagde til Selskabets første formand, Jens Kristensen. Ernst Andersen var en lukket mand med en lidt knudret håndskrift. Men flittig v ar han - 2 hyldemeter og 18 arkiv kasser står der i dag efter han1 i Hi storiens Hus. Bent Zinglersen Bent Zinglersen voksed e op på Strandbcwej og Hvidcwre Strandvej imellemkrigstiden og døde på plejehjemmet Krog stenshav e lidt inde i dette århundrede. Her imellem boede han forskellige steder i København og skrev som freelance journalist til københavneraviserne og til lokalbladene omkring storbyen -Hvido vre, Valby, Amager, Brøn shiaj-husum - og han leverede også til så forskellige blade som Bilisten, Estatnyt, Estattidende, Skole og Fritid, Dansk Jernraneblad, det argentinske blad Nord og Syd og Jord og Beton - som han også lavede krydsord til i gennem 20 år. Som forfatter udgav han 22 bøger heriblandt mange med lokalhistoriske københavnske em - ner - 'Ve sterbros Passage", Københavns havne", "Københavnske gadenavnes historie", Københavnske monumenter og mindesmærker, "Københavner liv -der blev borte", "Skaal København", "Endnu en skaal København", "Lad os mindes Johannes". Her skal bare gives et par korte smagsprøver på stil og emner i de kortere af hans artikler og så ellers henvise til hans privatarkiv i Historiens Hus. Først et lille ekspressionistisk udpluk fra en artikel til Hvidcwre avis i 197 9, hvor en gåtur benyttes til at beskriv e en lokalitet. Den er baseret på læsningen af proletarforfa tteren Harald Her dals erindringer fra mellem krigstiden. Forfatteren boede ifølge Zinglersen en lang trøstesløs vinter ved Hvidovre Strand i sin ungd an. Herdal hav de en aften mistet orienteringen på Gl. Køge Landevej og Zinglersen skriver: "Han gik og gik -og standsed e nu og da for at prøve at finde ud af mørket, hvor langt han var nået. Ikke et menneske mødte han, ikke 4 5

4 en bil. Sådan henlå Køgevejen an aftenen anno i vinterhalvåretvel at mærke. Han så lidt lysskærfra et hus nu ogda -ja der var lidt bebyggelse ankring ØstergårdsAlle, fortæller et datidens kort, men mangehuse var der ikke mellem Valby og F1ask ekroen." Og Bent Zingler- /..,, l_ I 'I 1 /"/ ' ' I ' sen fortsætter,--1 ' _, r (" / e artiklen ved a t overlade ordet til Herdal selv: "Endelig, endelig drejede jeg opad vejen, nedad den næste, trådte i de store sne- og vandpytter, ligeglad, ligeglad, ligeglad, nåede jeg det lille hus, lukkede mig ind, mærkede ikke kulden, hav de glemt hvordan jeg hav de holdt mig oppe ved tanken på at tænde 01nen, blivevarm,være inde..." Området ved Stranden kendte Zinglersen fra sin opvækst, og mørketvar ham heller ikke ubekendt -hverken det ved stranden eller det i hans liv. Mange af Zinglersens lokalhistoriske artikler blev skrevet under pseodunymetjaco b Danefæ. De var vidt forskellige i om fang og indhold. Det normalevar hans støne ten1 ati- 6)'.'9;?.er "'!.:: :r.!ta.j ske artikler om gårde, vejenavne, krigen, personer m.m. Men han fandt også småhistorier med en lidt eksotisk vinkel, som når han fortalte, hvor - dan sognerådsformand Arno ld Nielsen ( ) i sin tid løste sit transportpro blem frem og tilbage til forbund skontoret i København, ved at anskaffe sig en hest og en lillehe stevogn. Eller når han fyrede en anekdoteagtig artikel af an Storm P. Her et udpluk: "Ude ved Harrestrupåen malede Storm P sit første landskabsbillede, og det mærkelige skete mange år efter, at en tjener på et tilfældigtværtshus på Vester bro fortalte ham, at han ho s en marskandiser havde set et billederned hans signatur. Storm P. fik forretningens adresse og ilede derhen og genså sit kunstværkmed motiv af egnen ved Flaskekroen. Det var synd at sige, atmarskandiseren påskønnede dette sjældne klen o dium, for han havde hæftet en seddel på det, hvorpå der stod: "O liemaleri - håndmalet - kan vaskes, 15 kr." Efter Bent Zinglers død blev hans samling af artikler og udklip overgivet til arkivet i Historiens Hus, hvor de i et to-måneder s forløb blev ordnet og katalogiseret af historiestuderende Randi Romerdal Christensen. 34 arkivkasserfylder hans artikler og diverse udklip. De kan nu samlet studeres eller bruges som springbræt til videre forskning i Hvid01res lokalhistone. Ernst Andersen Ernst Andersen er noget der kunne ligne Hvidovres første lokalhistoriske ar kiv ar. Han ville også gerne haveværet kommunens første historiker. Det blev han ikke. Det vender vi tilbage til. Han er barnefødt i Hvidovre og voksede op i et lille hus i Hvidovregade 3. I 1922 blev han ansat som kommunens første elev, og sognerådets forhandlingsprotokol i mellemkrigstiden blev for en stor del ført af ham. Han sluttede sin kommunale karriere som fuldmægtig i Efter hans død blev hans 6 7

5 efterladte papirer 01erdraget til Hvid01re Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Her blev de ordnet og registreret, og efter et halvt års arbejde forelå de tilgængeligt i 18 systematisk ordnede kasser spækket med oplysninger om gårde, gårdbrande, brandslukninger, om valier, san i dag er forsvundet, og han var et sam tidsvidne. Når hans liv i lokalhistorisk sammenhæng alligevel fik et tragisk forløb hænger det sammen med, at han aldrig fik offentliggjort noget. Undtagelsen er -som nævnt -et par sider i en kommunal publikation, som fal dne soldater, "' " bød nye borgere om storlockouten i 1899, om venskabsbyer, kloakering, fattigkasser, kole- v elkanm en til kommunen. Han var megetomhyggelig og detaljeret, som her: raepedim i, min - "Hvidovre sogn _ desmæ r ker, ol - 1-_,;.,_..;;..;.;--.; omfattede indtil tidsm inder, kulturråd, mælkeforpagtning, skøder, matrikeln umre, p olitikere, sognerådsmedlemmer """----'-----.,,,._,"-'---' 31. december 1900: Valby, Vigerslev, Kongens Enghave, og Damhussøen (med bagsøen) foruden det nuv. osv. osv. Hvid01re. Således lå store dele af Når Ernst Andersens privatarkiv i "Carl sberg", hele Vestre Kirkegård dag udgør en slagsrygrad i Hvidovre Lokalhistoriske Arkiv hænger 1898 betalte de på Gamle og Ny og Skandiagade i Hvid01re sogn. I det ikke bare sammen med dets Carlsberg, san var skattesat under denne adresse, lige ved omfang -der er 190 læg i de 18 kasser. Det skylde s også at han kr. i, hvad vi nu kalder personlig havde adgang til kommunale arki- kommuneskat. Detvar 45 pct. af hele skatten i Valby." At han gerneville anerkendes som historiker er der ingen tvivl om. Han brugte en stor del af sit fritidsliv på studier og omsatte dem også til et manuskript. Meningen var så, at det skulle udgives san Hvid01res historie, og han ansøgte derfor kanmunalbestyrelsen om en bevilling på kr. til projektet. Den daværende borgmester SvendAagesen læste hans arbejde 'in ed interesse", som han skrev til Ernst Andersen, men fandt det alligevel ikke interessant nok. For Ernst Andersen var det en hjertesag, der blev forkastet med det svar, ogi frustration brændte han store dele af sit ar kiv. Om hans manuskript til en bog siger kommunens arkivar, Poul Sverrild, at den med professionelt hjælp og udgivelse kunne have Fomge side: Ernst A11dme11s fø dehjem i Hvidovregade 3. H:eftet til hans 11dhst til Hvidol'Tes historie ses nederst i billedet. Denne side: Ems! Andersens arkiv i Historiens HllS på 18 arkii kasser med merl 190 læg. bragt lokalhistorien en generation længere frem i historieskrivn mg en. 8 9

6 Fra Lokalhistorie til Historiens Hus ge og grundige arbejde, han udførte. For det andet arbejdede Ernst And ersen for et "Hvidovre Bym useum". Med afsæt i protokol- og dokumentmateriale og enkelte genstande etablerede han en lille samling, som skulle være gru ndlaget for opbygningen af et lokal museum. Hvidovre Rytterskole var i en periode omkring 1960 central for etableringen af et museum, og sagen nåede så langt, at kommunalbestyrelsen vedtog at oprette det, og Carlsberg Bryggeri erklærede sig i 1963 parat til en større don a tion til fonnålet, men så gik sagen i sin moder uden, at jeg har h.unnet se, hvad der reelt skete. Men næste gang, Rytterskolen kom i spil i midten af 1960-erne, var det som evenruelt musikbibliotek. steder i landet - fra en gruppe lokalhistorisk sin dede borgere. Det er et godt bill ede på, hvordan forstaden også mentalt adskil ler sig fra andre bytyper. Forestillingen om, at man kunne hore til og have en historie her, kom sent og meget anderledes end andre steder. De tidlige spor Der var imidlertid flere forskellige afsæt for ideen om at beskæftige sig med Hvidovres historie Det en e afsæt var. det lokale historiske. Her havde en en kelt person, Ernst Andersen (se også artiklen først i bladet), som var fuldmægtig på rådhuset og havde været an. sat ved kommlmen siden sin elevtid i begyndelsen af 1920-erne, arbej det me d Hvidovres historie på flere leder. Poul Sverrild Forestillingen om, at Hvido,;re KommLme s1.ulle have et lokalhistorisk ar Hvidovregade, og hans tilskyndelse til Ernst Andersen var født i et lille hus i kiv, opstod i begyndelsen af 1970-erne. at kaste sin interesse på Hvidovres historie lå klart i, at han i sin levetid var Ideen kom i Hvidovre fra bibl iotekets ledelse og ikke - som så mange andre vidne til, at det sarnflmd, han var vokset op i, bukkede helt under for forstadsudviklingen. Det var på to forske llige fronter, Ernst Andersen arbejdede. For det første samlede han kilder og oplysninger til "den store Hvidovre-historie". Det skete gen nem årtier og resulterede i et stort privatarkiv, som også med årene kom til at 1umme kommunale dokumenter, som på den led blev reddet fra kassation. Som lokalhistoriker arbejdede Ernst Andersen alene og uden kontakt til andre lokalhistorisk aktive, og hans arbejde bærer vidnesbyrd om, at det ikke er uproblematisk at arbejde som amatør, når man ikke har forbindelser til andre, som arbejder me d samme emnekreds. Der kom en del vildskud sammen med det i øvrigt meget redel i- Hvidovre R]tlerskole jimge1-ecle e11dn11 som privat bolig.for F1ida B11dtz A1iiller, medens der blev lagt planer 0111 amendelre af skolen til både mmw111 og murikbibliotek 10 11

7 Lokalhistoriske arkiver Lokalhistoriske arkiver trækker rødderne tilbage til 1930-eme, hvor det forste lokalarkiv bl ev gnmdlagt i Svendborg. Ideen bredte sig langsomt ud over landet, men med kommunalreformen i 1970 accelererede udviklingen. Nedlæggelsen af de små landkommtmer førte de fleste steder til, at lo kal befolkningen oprettede lo kalarkiver for at sikre den lokale historie på lokale hænder. I løbet af 1970-erne forte det til, at landet bl ev dækket af et netværk af små arkiver, som ef terhånden nænnede sig et antal på 400. De fleste arkiver var foreningsdrevne, no gle var museumstilknyttede, men en tredje stor gruppe var de biblio tekstilknyttede arkiver. Det skyldtes, at bibli- Hzidovre lv1edborgerlms blev opført som 1!Jlf hovedbib/iote k i pagt med tidens fremmeste idealer om plads til aktive borj!!tj i begyndelsen af 1970-erne. Op frmlsen indvarslede en gylden tid for de kommnnale knlturb11d oteksloven åbnede mulighed for, at lokalarkivaktiviteten blev tilskudsberettiget, når den var en del af bibliotekets tilbuds-vifte. Det var den store mulighed for et lokalhisto risk gennembrud i Hvidovre. Her sto d man overfor at åbne landets største primærkommunebibliotek i 1973, og de fysiske rammer var så sto re, at der var mulighed for at give god plads for et lo kalarkiv i den høje kælder. Hvidovre Kommunes Lokalhistoriske Arkiv bestyrelsen, som ikke -ville bidrage til finansieringen af udgivelsen af hans storværk om Hvidovre. I parentes førte det til, at Ernst Andersen brændte halvdelen af sine samlinger. I vinteren arbejdede en række bo rgergrupper med indsamling af erindringer i form af interviews, der bl ev registæret gamle foto s og der arbejdedes med gamle topografiske ko rt. Arbejdsgruppeme var præget af, at initiativet kom opp efra, så kun en enkel t ko m til at fungere optimalt. Det betød, at den arkivetablering, som biblio teket I 1972 blev der indkaldt interesserede bo rgere til at arbejde med, hvad arkivet sl-.."ulle mmme og arbejde med. l\fan gik til opgaven helt uden om Ernst Andersens tidligere arbejder - hvad der ikke unat urligt medførte en voldsom bitterhed fra hans side. Han var i øvrigt på samme tid blevet sk uftet af kommunal- Af ed arkivar H. O.Nordlt111d i spidse 11 bl ev der!!f1111et7j 1970-eme gort meget fo r at stimulere særligt i11teresse1r:des i11teresse for lokalhistorien if01m af arhejdsgmpper. He r besøg qf landsarkivar Harald Jorge11Se11 i

8 --- havde be sluttet sig for, ikke kom til at ske på folkelige præmisser som så mange andre steder. Bibli oteket besluttede derefter, at arkivet sh.-ulle have en professionel struktur me d en ansat arkivar, og det blev på flere leder afgorende for arkivets fremtidige ud-vikling. teristisk snæversynet, at man ktm ansatte en arkivleder på halv tid samtidig med, at det nye bibli otek blev fyldt med en rækk.e nye afde linger og en hærskare af nyansatte bibli otekarer. Den halvhjertethed overfor lokalarkivs agen, som kan aflæs es i normeringen, kom til at gengæld gi k det godt på arkivet, hvor Nordlund s amm en me d sta ds bibliotekar Eva Ra ae Schultz fik sat gr undlæggende skik på samlinger og inds amling, og ikke mindst fik sørget for en fortrinlig korts amling. Sideløbende begyndte Nordlund arbejdet med at skabe gr und Kultursekrtær Ole Hojft var bagmand for mang: andre ku ltttn'!)s kabe Is er og-aktiiiteter end de lokalhistoriske I 1974 ans atte bibli ote ket den netop præge ho ldningen til det lokal historiske la g for udgivelser om Hvidovre. foto s som p ostkort, en bog om en af pensionerede kontorchef fra Matrikel arbejde i Hvidovre i årti er fremover. Lokalhistorisk J\rkiv blev organi sato kommunens største gårde, Be ringgård, direktoratet, H.O.Nordlund, som arkivar i en halvtids stilling. Beslutningen De forste år risk pla ceret i Kontaktafdelingen, hvis dynamiske leder, Ole Høfft, i di sse år en bog om vej navne i komm unen og en 0111 hi storien bag de ko benhavnske kan tolke s på flere le der, på den en side sikrede en udvi.klings orienteret ramme indlemme lser af Valby og Vigerslev i var det frems ynet, at der overhove det I kølvandet på den profession elle be omkring arkivets virksom hed blev sat m idler af til professionelt arbej manding af arkivet opløste s den nyor Det blev til den første guldalder for Sideløbende sørgede Ole Hofft for, at de me d den lokale kulturhistorie, men på den anden side var det lige så karak- ganis erede folkelige mobilis ering omkring lokalhistorien lige så stille. Til arkivet, hvor Nordlund i løbet af få år fik lagt en stil med udgivelse af gamle der blev produceret profes sionelle film af både samtidshistorisk og historisk Lokalbistotisk Selskabs arrangementer i A1ødelokale A på AI ed/; org: r lmse t blev hurtigt til tillobsstyk ker med omkring 70 deltag:re som normen. Her et arrang:ment med Bent Zinglemn og Palle Voght og Jens Kn'stBnsen som indleder. Endnu i 1980-erne lignede Hiidovre Lokalhis to n's ke Arkiv prototjpet1 på et lokalhistorisk arkiv i e11 lljttseumsløs kommune. Et1kelte spredte muse11msg:nstand, udstillede arkivalier i montrer, læsesal samm en med maga- - sinet ogplaceret i en kælder L. I --:

9 indhold. Hvidovre Kommunes Lokalhistoriske Arkiv deltog i de år både i rigtig folkelig opbakning gennem stiftelsen af Hvidovre Lokalhistoriske Sel dom og lignende. Under de forhold var det begrænset, hvad der var påkrævet for, at arbejdet med den lokale historie h.unne overleve. den landsdækkende indsamling af foreningsarkiver og i kampagnen for ind skab. Det skete i 1979, hvor Jens Kristensen blev valgt til selskabets første hvad Stinna G. :Madsen kunne tage af nye initiativer, men arkivets basisdrift.lokalhistorisk Projekt samling af gamle fotos. formand. nød godt af at blive varetaget af en le Folkelig optur -Arkivets nedtur Selskabet nåede hurtigt op på flere end 300 medlemmer og stod for nyska ben der med rødder i bi blioteksverdenen. Under de fortsatte nedskæringer i be En ny positiv udvikling i det lokalhistoriske arbejde måtte altså komme udefra de aktiviteter som for eksem pel en lo gyndelsen af 1980-erne blev arkivleder i en situation, hvor biblioteket var mest Den voksende samfund skrise gennem kalhistorisk lørdag på Ivfedborgerhuæt, stillingen først halveæt til en kvart stil optaget af at fastholde de ydelser, væse 1970-erne med tilhørende arbejdsløs hvor mange Hvidovreborgere aktivt ling, og siden overtog stadsbiblioteka net op fattede som sine kærneydelser - hed kom til at berøre lokalarkivet både deltog som workshop-deltagere. ren selv funktionen i en kort periode. og hertil hørte lokalhistorien helt klart positivt og negativt omkring På H.O.Nordlund kunne i 1982 ikke læn Det uholdbare heri var evident for de ikke. Den nye udviklingsmuligl1ed kom positivsiden fik arkivet tilført faglig gere stå for presset fra Bibliotekarfor fleste, som havde blot lidt føling med, fra socialforvaltningen, som i 1984 be- velh.-valificeret arbejdskraft, idet histori bu ndet og sagde ikke uden bitterhed keren Birger Thomsen som projektan sin stilling op. Hvidovre Lokalhistori sat på arkivet i et lille år fik skabt en ske Selskab forægte at blande sig i pro grundig guide til Landsarkivets arkivali blematikken om nybesættelsen af stil er vedrørende Hvidovre. Det blev et lingen som arkivar, men kom aldrig i hjælpemiddel, som ethvert lokalarkiv dialog med biblioteksledelsen, hvis stra dengang kunne misunde Hvidovre. tegi var klar. På negativsiden betød arbejdsløsheden, Biblioteksledelsen besluttede sig for at at bi bliotekarforbtmdet lagde et stadig overfoæ lokalarkivet fra bibliotekets stærkere pres på stadsbibliotekaren, Kontaktafdeling til Oplysningsafdelin som nu hed Dan Heinsen, for, at han gen i for bindelse med, at arkivarstillin skulle skille sig af med den aldænde gen blev besat med bibliotekar Stinna Nordlund og lade han1 erstatte af en G. Madsen fra denne afrleling. bibliotekar, så beskæftigelsen af de an Ulemperne ved at få en arkivleder i en satte bibliotekar er ved Hvidovre Kom delt stilling på bi blioteket viste sig me munes Bi blioteker kwme fastholdes. get hu rtigt, idet arki,funktionen let blev Under denne proces, som strakte sig til buffer i losningen af opgaverne i den over nogle år, fik arkivet endelig en store afrl.eling i forbindelse med syg

10 sluttede at iværksætte et erindringsindsamlingspmj ekt med fokus på Hvido v re i 1920-erne og 1930-erne. Inspirationen kom fra Svendborg. Med biblio tekets kontaktafdeling som mellemled og Lokalhistorisk Selskabs formand som aktiv medvirkende blev soc ialforvaltningens ide til virkelighed. Projektet startede i januar 1984, hvor jeg blev ansat som leder for fem unge arbejdsløse og en voksen projektmedarbejder. Jeg kom fra en uddannelsesstilling på Rigsarkivet, hvor jeg efter afsluttet magisterkonferens i historie havde arbejdet i knap to år. Lokalhistorisk Projekt, som virkso mhedens navn meget præcist bl ev, kom med denne konst ruktion og med sin fysiske plac ering på Sønderkærsko len til at virke helt uden sammenhæng med Lokalhistorisk Arkiv på biblioteket. Projektet lå administrativt og politisk under socialforval tningen og referere de til Arbejdsmarkedssekretariatet, som leve rede projektets arbejdskraft. Det havde på alle leder været det naturlige, at projektet havde været knyttet til arki op, og nu som en akademisk stilling. Med min ansættelse som arkivleder blev der åbnet mulighed for at slå det lokalhistoriske projekt sammen med arkivet, og i 1986 flyttede pmjektet ind i arkivets lokaler. Arkivet fri af biblioteket Prqjektleder Lis beth ivlagmtssen stod i sp idsen fo r et bredt adagt erinrhi11gsindscvnlingsprqjekt om de almellt!)'ttige be!:ryggelrm første år i Hvidovre. Lokalhistmisk Projekts 11Jaterialer har gpmel'ij årene været bef!)'tf.et til forskellige undersø.f!!lser. ==- E e lj -L --.,,[ vet, hvor de indsamlede materialer, intervie-vvs, fotos og arkivalier alligevel skulle ende, men det var vist hverken biblioteket eller Lokalhistorisk Selskab interesseret i. Lokalhistorisk Selskabs formand Jens Kristensen havde - nok mere som lokalpolitiker end som selskabsfo rmand- fået en slags tilsynsrolle med projektet, og det betød, at Lokalhistorisk Selskab og Lo kalhistorisk Projekt kom til at trække på samme hammel. Det stillede Lokalhistorisk Arkiv i en noget akavet situatio n, og Lokalhistorisk Projekts blotte eksistens betød indirekte, at der i en periode ikke va r noget udviklingspotentiale tilbage omkring Lokalhistorisk Arkiv. Det lå efter et par år i luften, at der skulle nyorganiseres på det lokalhistoriske område, og i efteråret 1985 besluttede biblio teket at slå stillingen som arkivleder på halv tid Den nye udvikling blev mulig, da der var kommet ny ledelse på biblio teket i december Stadsbibliotekar :Michael Joen Jacobsen var åben for at lade Lokalhistorisk.t\rkiv udv-i.kle sig i overensstemmelse me d det potentiale, der begyndte at vise sig i en kommune, som aldrig før havde ofret h..-ulturl1istorien no gen særlig opmærksomhed. Efter lidt skærmydsler med bibliotekets tillidsmandsinstitution blev stillingen som arkivleder opnormeret til fuld tid, og derefter blev lo kalarkivet adskilt fra Oplysningsafdelingen på biblioteket, hvor arkivet hele tiden havde været en fremmed fugl. Herefter var Lokalhistorisk Arkiv sin egen afdeling- den mindste på biblioteket - med fuld råderet over eget budget men uden støtte fra de rutiner, som de gamle biblioteksafdelinger naturligvis bel1erskede. Under denne proces bl ev ldkalhistorisk

11 Projekt aflivet af arbejdsmarkedssekre kivets både stigen de og meget eksperi storien kom i spil i en markedsform, og te den gamle indhol dsfor m og genfødte tariatet, som skiftede strategi overfor menteren de forrnidlingsvirksomhed, hvor mange hundrede af Hvidovre s bladet i en forrn, sbm skabte både de unge arbej dsløse. som betød, at et langt større antal hvi borgere oplevede, at l-ulturhistorien bat og respekt. En overgang blev der Et nyt skifæ i biblioteksledelsen og en dovreborgere mødte arkivets personale også spillede en rolle i deres kommune, talt en del om en grundejerforening, strukturændring, som adskilte kultur og produkter udenfor arkivets rammer, var en indlysende succ es. Her mødte som meldte sig ud af Lokalhistorisk forvaltningen fra biblioteket betød, at til udstillinger, foredrag, mø der, radio borgerne ikke blot Hvidovres egen hi Selskab, fordi bla:let tillod sig at be Lokalhistorisk Arkiv blev til en selv udsendelser, egnsspil, filmfore,1snin storie, men også historiske temaer, som skæftige sig med en landsforræder me d stændig kommunal institution med re ger, bogudgivelser osv. ikke var lokalt aktuelle. lokal tilkn ytning, som havde skrevet ference til forvaltningsledelsen. Med Lokalhistorisk Selskabs placering Et foreningsblad blev det også til som sine erindringer! Status omkring 1990 var, at arkivet havde en nonnering på en arkivleder på Rytterskolen efter dennes istandsættelse og ibrugtagning som kulturhisto basis for meddelelsesvirksomheden mellem selskabet og borgerne. Bladet Teater stilling, men derudover var det arbejds risk forenings- og udstillingshus blev "Hvidovre Lokalhistorie" (se også Bla plads for et skiftende antal jobtrænings der udviklet nye initiativer. det i 25 år) startede i selskabets regj og Siden Lokalhistorisk Projekt deltog i personer. }ulige "Rytterskoledage" hvor lokalhi- helt uden om arkivet tilbage i det første egnsspil "Kampen om Udadvendt lokalhistorisk virksomhed Dets eksistens skyldtes lidt af en tilfældighed, idet det var Rigsarkivets forventning til mig som medarbejder, at jeg hav de redaktionsansvar for et eller Arkivets besøgstal på den lille læsesal lå andet fagligt blad. Da det ikke lige var ret stabilt mellem 500 og 700, og afle tilfældet, måtte jeg altså starte et, og det veringernes antal var i reglen mellem blev så "Hvidovre Lokalhistorie". 125 og 150 årligt. Det var helt tilfreds Bladet udkom uregelmæssigt, til der stillende i forhold til de ressourc er, som blev mulighed for at lægge arbe jdet i var sat af, og skal også ses i lyset af ar- Lokalhistorisk Projekt. Her stabilisere Af ed ajholcld.sen cf en række Rytterskoleda.ff i 1990-erne i et.samar/je;de mellem sekkabet og lokalhistorisk arkivjk lokalhistorien ko1'.takt med '!}t brngergrupper. Jens Kristensen på kirhgånl.snmdvisning. Skikken ta.f!s efter en pa!lfe op igen i september de projektleder Lisbeth Magnussen over en periode bladets udgivelse fi:eii:1 til Lokalhistorisk Projekts opløsning. Herefter gled redal<:tionen over til arkivet, hvor Hans Chr. Thomsen, som medarbejder ved Lokalhistorisk Arkiv blev redal<:tør og over et par år spræng

12 Vestvolden" i 1986, har Lokalhistorisk Arkiv været medvirkende til de lokalhi- kulturhistorie sammen i en farverig forestilling i det årh'ust:elt, som Histori Bøger storiske egnsteaterforestillinger. Opgaven er ydermere skrevet ind i den gældende kuln.irpolitik som en samarbejdsopgave mellem Teater Vestvolden og Lokalhistorisk Arkiv. Med et egnsspil hvert tred je år er det efterhånden blevet til en hel serie, hvor centrale aspekter af Hvidovres historie er blevet pmfessionelt dramatiseret og opført til stor begejstring for mange tusinde Hvidovre- borgere. Senest har vi formidlet en egnsteatertilgang, som i forsommeren smeltede cirlus, teater og ens Hus nu også råder over. I et tæt samarvefde med Teater Vestvolden fik arkiæt en vigtig rolle omkring gennmgorelsen af en bel række egnsspil, hvoraf den mest spektakulærr succes var stykket "Rødder Rak og Rrformister", som i 1993 trak omkring begjstrede tilskuln til et drama om ttdskftni11gen i Hvidovre. Omkringplakaten.fra venstre viceborgmster Finn Je nsen, arkivleder Pott! Sverrild og teaterleder Birgit Gad. Den spæde udgivelsestradition, som grundlaget var blevet lagt til i slutningen af 1970-erne blev i midten af erne fulgt op først af Lokalhistorisk Projekts fire bind om livet i Hvidov1-e i 1920-erne og 1930-erne og dernæst af udgivelsen af "Lysthusbeboerne" i l\ied Hans Christian Thomsens ansættelse ved arkivet i 1989 åbnedes der mulighed for en fortsat udvikling af historieskrivningen. Fraværet af ældre udgivelser om Hvidovres historie var OMKRING HOLMEGAARDEN 11\.'-:.C. IJLll O\f\.f.' altid oplevet som et pmblem, som medførte et indtryk af, at Hvidovre ikke havde en historie. På den anden side viste fraværet sig som en sty rke nu, hvor udgivelserne skulle komme. Strandvang t"' J1l'Undrjerfurt:ninn n d ll hjo<otc Str"nd Den jomfruelige jord gav: rig mulighed l>.,... _t,,_ "'!I for, at Hans Chr. Thomsen med afsæt i arkivet kunne arbej de med nye tilgange til historien. Med bogen "Avedøre på Skillevejen" tog Lokalhistorisk Arkiv for første gang fat på en enkeltudgivelse om Hvidovres nye bydel, Avedøre, som var kom met til i Bogens ra mme er foreningshisldrie, men den benytter foreningerne til at fortælle den W\'\l)Q\:lll 11.("l"'U'l(lS Lt J.l.tll'_ ld!.l'l, centrale historie om Avedøres udvik

13 Jing i forste halvdel af Det tyvende Ar-, Thomsen og jeg i 1997 bogen "52 hi se var Lokalhistorisk Arkiv initiativta Thomsen lavede portræt.filmen "I Jens hundrede. Senere er det blevet til yder storier fra Hvidovre", hvor vi samlede ger til flytningen af monumentet for tid" om Jens Krisænsen. Filmen tema ligere to foreningshistorier, hvor Hans op på de mange historier, som den lo Hvidovres faldne fra modstandskam tiserer den engagerede tilflytær, som Christian Thomsen har raffineret til kale his1drie er så rig på, og som er så pen fra den oversete placering nord for uden formelle komp eæncer som ad gangen, men holdt fast ved den "lille" formidlingsegnede. Bogprojektet var på Medborgerhuset til hjørnet af Hvi dov gangskort ender me d at præge kommu histories potentiale som forståelsesram flere leder en forudsætning for det se revej og Præstemosen. nens ud vikling på en række områder me for den "store" historie. nere formidlingsprojekt "Historien i Tidens fokus på besættelsestidens hi gennem lokalp olitisk virksomhed. Hans Christian Thomsens arbejde med periodens historie kulminerede me d Gaden". storie bidrog Hans Christian Thomsen til ved produktionen af en film om den Nye ressourcer nye opgaver "Klondike uden revolvere" fra 2002, Udstillinger lokale modstandsmand Helge Wie se og hvor Hvid ovre s ikke mind st politiske ved udgivelsen af bogen I foråret 1997 fik arkivetnrnlighed for historie i de D..lmultariske år i 1920-erne.Arkivets deltagelse i den store kuld..lrhi "Hvidovrekompagniet". at få tilført længe efterspurgte persona blev skrevet. storiske udstillingssatsning i KulD..lrby Filmvejen havde arkivet i øvrigt all ere leressourcer, og Birte Gerd es påtog sig Som fællesproj ekt skrev Hans Christian 96: "Rejse mod lys og luft", som blev de til trådt tidligere, da Hans Christian i årene herefter stadig flere af arkivets til i et samarbejde mellem museer og V ,(" :. ) udvalgte arkiver i Københavns Amt kom i den forbindelse til at blive en murbrækker i forholdet til am tets museer, ikke mindst Søllerød Museum og Amtsmuseumsrådet, som drev en slags museum med basis i Albertslund. I øvrigt J...-unne arhvet kun gennemføre ovennævnte udstilling og en række andre udstillinger ikke mindst på Rytterskolen, hvor gruppen af frivillige medarbejdere "kulturisterne" var en nødvendig hj ælp til både etablering og drift. Besættelsen!...,...;.L Omkring 50-året for Danmarks Befriel

14 læsesalsfunktioner ved siden af re gistreringsopgaver og løbende administrative opgaver. Nom1eringen af en stilling som arkivasistent frigj orde kræfter til at tage fat på en række udadvendte opgaver, som pressede sig på. ]\fest markant var arkivets rolle i forbindelse med udarbejdelsen af et Ko m muneatlas for Hvidovre Kommune, som udkom i år Heri skulle kommunens h.-ult:urhistorisk værdifulde enkeltbygninger og helheder re gistreres, og det fo rudsatte naturligvis arkivets medvirken. Det samarbej de, som ud- :vrdovre Kommuneatlasi Byi:r og bygning r 21HH vikledes med Te knisk Forvaltnings Planlægningsafdeling i forbindelse med processen, kom til at bane vej en for mere formaliserede forbindelser mellem arkivet og afdelingen, så arkivets mangeårige interesse for Hvidovres bebyggede miljø kunne endelig komme i frugtbar dialog med kommunens planlægningsm )7Il dighed. Historien i Gaden Omkring 1998 blev "Historien i Gaden" udtænkt på Lokalhistorisk Arkiv i forbindelse med oplæg til en ny kulturpolitik i kommunen. Proj ektet tager afsæt i, at formidlingen af den lokale historie bør foregå så tæt på borgerne og de steder, hvor historierne er foregået, som muligt. Det handlede kort sagt om formidling i det offe ntlige rum. Det var erfaringerne fra et par årtiers formidlingsarbejde, hvor oplevelsen blandt andet var, at behovet for foredrag var helt umætteligt, som førte til konklusionen, at Hvidovres historie skulle fo rsøges formidlet på gadeniveau. Helt i tråd me d denne tænkning var arkivet primus motor ved flytningen af monumentet over Hvidovre s faldne under l'v1odstandskamp en fra dets diskre te placering på stien mellem Rådhus og Medborgerhus til den markante placering ved Ry tterskolen i maj "Historien i Gaden" tik stor opmærksomhed i fagkredse, idet det var helt nyt, at et lokalarkiv gik ud på en måde, som mere lignede museumsvirksomhed, og på en måde, som ingen museer havde vovet. Lige så meget var det selve det, at forstaden blev sat på det historiske landkort. Det blev et projekt, som har givetmange værdiful de erfaringer - både positive og negative. Projektet opleve de massiv medieomtale h.-ulminerende med to fo rsider på dagbladet Politikens 2. sektion indenfor godt et år. Den mest folelsesladede historie, som blev lanceret, var historien om brodrene Schou, som var i ildkan1p med HI PO på Hvidovrevej.11ere iøjnefaldende blev historien på Ave døre Flyveplads, hvor der blev sat et fly op i skala 1:1, og i kølvandet kom etableringen af en godkendt start- og landingsbane på flyvepla:lsen. Det var en historie på gadeplan, som både gjorde borgerne klogere på deres omgivelser, og bidrog til at skabe en ny stor attraktion i Hvidovre. Historien om idrættens betydning for socialiseringen af arbej derforstadens ungdom i efterkrigstiden blev en mere blandet succes. Id een var at markere Hvidovre Stadion som stedet, hvor arbejderungdommen sejrede. Historien om Hvidovres ungdom som sej rende i alle tænkelige idrætsgrene er i dag netop Indvielsen af monumentet over brødlt'ne Schomvs ildkamp mod HIPO på Hvidovrewj varjø!e!sesmcessigt w stor dag. S te11w afs løres af t. v. Jø1gen Scho111v og t. h. k11!turudvafgsforma11d 1Vfi!to11 Greif! Pedn:ren

15 - en historie. Den tids præstationer kommer aldrig igen. Kombinationen af store årgange, Hvidovre som pionerkommune, et fantastisk forældreengagement, en solid foreningskultur og støt økonomisk fremgang bliver næpp e Hvidovre til del igen på samme tid. Thorbjørn Lau stens lyssj..ulptur på opvisningsbanens sydve stlige lysmast er baseret på klubbens farver, men installationens indholdsmæssige betydning er næppe tilstedeværende for ret mange. Her passerede vi helt klart en ab straktionsgrænse med "Historien i Gaden", og det er et af den slags projekter, som forst en sen eftertid vil kunne vurdere objektivt. "Historien i Gad en" har siden arbej det på et mere konkret niveau. Avedørelejren 30 års erfaringer med publikumskontakt og formidling fra Lokalhistorisk Arkiv førte til, at institutionen skiftede navn ved udflytningen til Ave dørelejren i juni måned Ideen bag de lokalhistoriske arkiver var, at lokalhistorisk engagerede skulle benytte samlingerne til at undersøge den lokale historie. Det kan meget vel være, at det var virkeligheden rundt omkring i landkommunerne, men det var ikke virkelighed i Hvidovre. An tallet af klassiske arkivgæster nåede aldrig over omkring 700 om året, og det var etlille mindretal i forhold til dem, som forb rugte lokalarkivets formidlingsydelser. Ko rt sagt var der mere efterspørgsel efter arkivets formidling end efter dets samlinger. Havde vi skrevet 1980, da den erkendelsen opstod, vil.le den have ført til, at det var et moderne mu seum, Hvidovre ville arbejde for. :rvien der havde altid været en lokal politisk dagsorden, sorn hed, at et museum skulle vi i hvert tilfælde ikke have i Hvidovre. Det hang uden tvivl sammen med oplevelsen af lokalmuseer som noget dødt og fortidigt og noget, som havde fobis på den landbohistorie, som oplevedes så fjern i den udbyggede fo rstad. Nu kom så en mulighed for at age re på erkendelsen i 2003, og svaret var at modernisere lokalarkivet i overensstemmelse med de behov erfaringerne havde vist os. I realiteten var skifte t 28 29

16 indledt, da Hvidovre Lokalarkiv som omtalt lancerede formidlingskonceptet "Historien i Gaden". Med udflytningen til Avedørelejren blev det aktuelt at tænke nyt på flere leder. Navneskiftet til "Historiens Hus Hvidovre" skulle symbolise1-e, at lolrnlhistorien havde udviklet sig voldsomt siden 1970-erne. Verden havde også forandret sig, og historien var ikke længere en endegyldig sandhed. I Historiens Hus skulle der være plads til histo- rie i bred forstand, både den folkelige og den professionelle. Derfor åbnede huset med en udsrilling, som for en stor del skyldtes folkeligt arbej de, og som gav plads for et samarbejde mellem Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og det nye Avedoreselskabet. Der skulle også være plads til historierne, så historiefortælling for børn blev der også plads til i Hustoriens Hus første tid. Historiens Hus Hvidovre var i juni 2003 det første Historiens Hu s i Dan- mark. Siden er der kommet Historiens Hus i både l\1i.ddelfart og Ringsted, og flere er på vej. De nye omgivelser og de nye flotte rammer i Avdørelejrens gamle officersmesse satte en ny dagsorden for lokalhistorisk arkiv. Pludselig sh.-ulle der leveres serier af rundvisninger i lejren, og Vestvolden blev også et område, der skulle formidles, ligesom Avedøre Flyveplads havde væi-et det siden Cirkusmuseet I Avedørelejren lå der allerede en h.ulturhistorisk institution i form af Grkusmuseet. Det var placeret i lejrens hovedbygning og rurmnede Nordeuropas største samling af cirkus- og artisthistoriske effekter og billeder. l\foseet var selvej ende i en konstruktion, hvor Københavns Arnt og Hvidovre Kommune betalte for driften. Museet var en spinkel konstruktion med en Historiens Hus bod på t!)e _61s1ske nnt!igbe mr finde tilbud he1: r, og blandt rd" "'"'"' bom Ved sammen/agningen med Cirkusmuseet fik Hvidwre Kommune en ku/turhirtorisk sektor. Sammenlægningen banede vtj foretab/eripll. cif e!..j:eeltfagligt miijø cf en vis størrelse omkn.ng ktdtttrhirtorien

17 minimal bemanding, så da Amtet trak muligheder for driftsgevinster på ledel Kulturhistorisk Enhed Stats anerkendelsesansøgning sig ud efterlod det Grh.-usmuseet i øko se og administration, men en forudsæt nonrisk og driftsmæssigt uføre. I forbindelse med overlevelsesplanerne for ning var, at Cirkusmuseet fik ansat fagligt uddannet personale, hvilket blev en \ Historiens Hus blev nu en afdeling i Kul turhistorisk Enhed, som var fal.les Da den samlede institutions ressourcer slet ikke modsvarer opgaverne, var det museet blev det oplagt at etablere sam realiteti foråre t betegnelsen for den institution, som oplagt at søge yderligere finansiering drift med Historiens Hus, der jo ikke rummede hele Hvidovre Kommrn1es udefra. Med amternes nedlæggel se var bare var nabo, men også en kulrurb.i indsats på det kulturhistoriske område. der h.u n staten tilbage som partner. Der storiskinstirution. Samdrift indebar Hele arbejdet med at gøre Grkusmuse var en eksisterende forestilling om, at Det samlede perso11al.e z1ed K.Jtltur/Jist01isk Enhedr to afd eling:r, Historiens Hus og Cirk1tsmmeet, som det varsammensat zj1t11i Fra z1e;;stre: Po1t! Sve1rild, Erik Randa! Lund, Tamcn a Chrapot, Lisbeth Hol le men, Birte Gerdes, ivfikkel Knudsen, Betina Beck Gal1klint, Rand i Romerd ah A1!}a Olsen, Kitt BodingJensen, Signe Spmrnvohn et til en kommrn1al instirution og med at sikre en acceptab el drift kom i de næste år til at påvirke den lokale kulturhistoriske indsats fra Historiens Hus. Selv om der var blevet ansat to mu se- Cirkusmuseet ville kunne få en statsanerkendelse som kulturl1istorisk museum, men det h.-unne Kulrurarvstyrelsen ved en forespørgsel mege thurtigt afvise. umsinspektører, som i løbet af to år fik museets besøgstal til at vokse fra omkring til , så krævede museets udviklingsplaner flere personalemæssige ressourcer, som måtte gå fra Historiens Hus. lkke nrind st planerne om et oplevelsescenter i tilknytning til museet, som er baseret på ekstern finansiering på 8 nrillioner, stiller store krav. Historiens Hus rummer i dag hele Kulturhistorisk Enheds personale, og opgaverne er organiseret, så de fleste varetager opgaver i begge afdelinger. Men afd elingerne henvender sig til hvert sit publih.um., og samdriften er ikke noget, vi skilter med

18 Derimo d 1-.u nne det ifølge Kultu fire kulturarvskommuner, og Hvidovre ne efterspurgte hørte nærmere hjemme borgere, som har været og er helt cen rarvstyrelsen tænke s, at Historiens Hus blev en af dem! i et1nuseum. tral vor institutionens virke. kunne blive statsanerkendt som etlo Arbejdet med kulturarvskommunepro Lokalhistorisk Arkiv har gennem mere Hvis rej sen fra Hvi dovre Ko rru11unes kalt kulturhistorisk museum på grund j ektet ophører me d udgangen af 2007, end ti år arbejdet med nye formidlings Lokalhistoriske Arkiv til Historiens af sin særlige indsats omkring forstads men resultaterne skulle gerne række fonner, som har bragt institutionen i Hus HvidovTe fortsætter over i museet og byhistorien. På baggmnd af den mange år ud i fremtiden. I korthed nærmere slægtskab med mu seerne end Historiens Huse Hvidovre, så er rejsen melding gi.k Historiens Hus i gang med handler projektet "Kulturarv 2650" om arkiverne, men det skal ikke sløre, at bevis på værdien af det arbejde, som en ansøgning, som i juni 2005 blev godkendt af kommunalbestyrelsen og at udvikle metoder til at arbejde med bevaring af industrisamfundets kultur netop vores store stytke er afsættet i arkivmaterialernes historier frem for et arkivet har været ramme om. Uden arkive t - ingen historier, men for at derpå indsendt til styrelsen. arv. Resultatet skal blive synligt i den traditionelt mu seumsafsæt i genstande. give historierne liv, skal de ud blandt Siden er Historiens Hus blevet evalue kommende Kom1mmeplan 2009, hvor Det har givet os mulighed for at være borgerne, og den opgave løses måske ret af styrelsen, og ansøgningen ligger i det gerne skal være lykkedes at indar mere eksperimenterende og har sikret ikke be dst af et arkiv, men af et Histo skrivende stund i kulturministeriets bejde en ny kulturarvstænkning i hele frie r=er omkring den kulturhistori riens Hus. departement og afventer ministerens den korrununale planlægning. ske tænkning. Ikke mindst har det givet beslutning. Får Historiens Hus statsan mulighed for en kontakt til Hvidovres erkendelsen, betyder det, at Lokalhisto En foreløbig konklusion risk Arkiv endegyldigt ophører som institution, men fortsætter sin virksom At Hvidovre fik et lokalhistorisk arkiv hed i fom1 af et utraditionelt museum. og ikke et museum var ikke klm et tilfælde, men havde også den baggrund, Kulturarvskommune at lokal historie ikke var noget, som fyldte i så ungt et san1fund, som forsta :Mange års indsats på formidlingsområ den Hvidovre var i efterkrigstiden. Vi det og Historien i Gadens nytænkning fik det lokalhistoriske arkiv i begyndel bar frugt, da Kulturarvstyrelsen og fon sen af 1970-erne ligesom så mange an den Rea1dania i feb ruar 2006 udpegede dre kommuner, men de ydelser, borger

19 Et Lokalhistorisk Proj ekt Lis beth M agnussen For et par år siden arrangerede Po ul en havn, an ede jeg det var løgn. Sverrild og jeg en lokal- og kulturhistorisk rund tur i Hvid ovre for Handelshed var det et held for en kultursocio I en tid med stor akademikerarbejdsløshøjskolens Kunstforening. Vi havde log som mi.g at få tilbudt et job. Og det lidt provokatorisk kaldt det "Kan man blev til fire sp=dende og lærerige år, bo i Hvidovre?" og deltagerne var uhyre overraskede, ja nærmest overrumple at beskæftige mig med lokalhistorie og hvor jeg havde det privilegium dagligt de over, hvad de så og hørte. komme rundt i alle hj ørner af kommunen og få en helt ny og anderlede s "Hvidovre bliver aldrig det samme igen" horte jeg flere sige senere, med identitetsfølelse, som næsten - men begej string i stemmen - de havde slet også l-un næsten - kan måle sig med at ikke forestillet sig, at der kunne være så være født og opvokset i Hvidovre. meget interessant i en forstad skommune! historie i de år, gav efterfølgende en Den viden og indsigt jeg fik i den lokale Sådan havde jeg det også selv, da jegi god følelse af forankring og tilhørsforhold, som jeg nodigt ville have undvæ 1985 blev ringet op af Arbejdsformidlingen og sp urgt, om jeg ville have et ret. job på noget der hed Lokalhistorisk I det følgende vil jeg beskrive det projekt, som i ca fem år gav meningsfuldt Projekt i Hvidovre Kommune. Jeg havde på det tidspunkt boet en halv snes år arbejde til unge arbejdsløse og som i kommunens allernordligste del, og jeg samtidig gav en gevaldig sal tvandsindsprøj tning til det lo kal.historiske arbejde mindes ikke nogensinde at have sat mine ben syd for Brostykkevej! Den i Hvidovre. dag en fortalte mig, at Hvidovre havde Lokalhistorisk Projekt Lokalhistorisk Proj ekt var et beskæftigelsesproj ekt for unge arb ej dsløse. I en tid med høj ungdomsarbej dsløshed havde Hvidovre Kommune et helt unikt tilb ud til 1mge, der ikke umid delbart tænd te på mere traditionelle hånd værksprojekter. En del af de unge ledige havde brug for at samle points til en uddannelsesplads eller ventede på en lære-/ praktikplads, og for dem var det fra 1984 en mulighed at blive ansat på et projekt, hvor opgaven var at indsamle, bearb ej de og formidle lokalhistorisk materiale. Der var plads til fem unge, som kunne være ansat i op til ni måneder. Det første projektforløb, der på mange leder havde karakter af et fo rsogsforløb, handlede om Hvidovre i perioden Rammen var bestemt af, at der forelå en lokall1istorisk beskrivelse af lokalsamfundets udvikling frem til 1925, og der var således et oplagt hul at fylde ud. Projektet k i praksis ud på at indsamle dagliglivsdoh.umentation for perioden, og det skete i form af intervie'>vs med ældre medborgere, lån og affotografering af fotos og arkivalier og afsøgning af lokalpressen. Resultatet blev op mod 50 interview s, som i bearbejdet form og sammen med andet relevant mate riale og billeder blev til fire bøger på i alt omkring 400 sider. Bogeme blev anvendt i historieundervisningen i kommunens skoler, og blev også solgt til interesserede borgere. Et nyt hold unge startede i begyndelsen af 1985 med et tema om det sociale boligbyggeri Netop denne type byggeri var den mest markante nyudvikling i ko mmunen i efterkrigstiden, og for no e byggeriers vedkommende var der tale om spændende og nyskabende arkitektur. Foruden at undersøge 50'ernes boligpolitik og arkitektur med etlokalt udgangspunkt, var det hensigten at fol-usete på en mere socialhistorisk beskrivelse af levevilkårene for de familier, der i stort tal flyttede ind i de nye boliger. Kodeordene var således boli iljo og hverdagslivshistorie, sam ti.dig me d, at det blev sat ind i en bredere historisk og san1ftmdsrn æssig ramme, for at perspektivere de lokale udviklingstræk. Det var noget af en udfordring for de unge ufaglærte at blive kastet ud i sådan en op gave! Efter et introduktionsforløb med udvalgte tekster, mundtlige oplæg, lokale fi lm samt bei'øg på Arbejdermu

20 seets 50'er-udstilling, blev der arbejdet Relevante årgange af Hvidovre Avi s såvel te oretisk som praktisk me d fotografering, mørkekammerarbejde, interlet materiale fra bl.a. kommunens blev set igennem, og der blev indsamviewteknik, båndoptagerbetj ening og byggesagskontor, diverse artikler fra lyd-dias-teknik. eksempeh1s arkitektfaglige tid sskrifter Herefter kunne de unge så gå i gang samt boligselskabernes arkiver. Samtlige 17 sociale boligbyggerier blev med at tage kontakt til beboere, der skulle inten1ewes - erindringsindsamlingen omfattede i alt 44 interviews. som var lånt hos arkitekter, beboere gennemfotograferet og ældre fo tos, Lokalhistorisk Projekt var et k1j111malt beskæftigelsesprr!)ektfor unge arbtjdslose, der blev startet i der lo v om jo bskabelse. fait 35--f.O unge mr awut i petioden Fra son1111err:n 1987 ble1 pmjektet integreret i Lokalhistorisk Arkii>, tg i efteråret 1989 l11kkede ko en projektet. Po11I s1 errild og Lisbeth A1agnmsen ses.fra venstre som hmholds1 is 111: 2 og 6. Stephano Gmzalez i midten kom senere på filmskolen. og boligselskaber, blev affo tograferet. Dernæst fulgte en meget intensiv periode med at bearbejde og redigere stoffet, som blev formidlet i artikler, radioudsendelser, et flot lyd-dias-show og en plancheudstilling. Radioudsendelserne blev produceret efter henvendelse fra Hvidovre Nærradio, som kørte en udsendelsesrække med titlen "ældre fortæller". To af de unge fik til opgave at producere fem radioudsendelser a 30 min. under vej ledning af radiomedarbejderen. Der skulle udvælge s egnede intervit:'.vklip, findes tidsty-p isk mu sik og formul eres sp eak, som skulle introducere emnet og interviewpersonerne for lytterne og kæde de enkelte dele af udsendelserne sammen. Den tekniske side af sagen, med sammenklipning og redigering, sh.-ulle de også selv stå for. Som allerede nævnt blev der også produceret etlyd-dias-show, hvis tilblivelse blev en både lærerig og kreativ pmces. Efter et kort pilo tp mjekt (for at blive fortrolig med teknikken og de særlige virkemidler, der kendetegner et lyddias-show), kunne den egentlige produktion begynde. l'vlange billeder, både nye og gamle, skulle vælges ud og sættes i ræl<læ følge, tekstbilleder skulle designes, musik og interviewklip findes frem og billede- og lyd side skulle redigeres, således at den re tte 'filmiske effrkt' kunne opnås. Det var en stor aften, da den færdige lyd-dias-serie endelig kunne vises for en større kreds, og hvor den me st markante arkitekt, Svenn Eske Kristensen (som bl.a. stod for parkbebyggelsen Bredalsparken) var til sæde og h.u nne fortælle om vi sionerne og tankerne bag de almennyttige boliger i Hvidovre. Endnu et resultat af arbej de t med bo- Citat fra ung i projektet:: "Jeg skal holde op nu, fordi jeg har fået en læreplads. Det har hjulp et mig til at kunne stå frem selv, fordi man har været ude at møde en masse mennesker, og når man sidder til en samtale hos den fremmede nye arbejdsgiver, så har man lettere ved at udtrykke sig, fordi det har man altså bare skullet her på proj ektet. Jeg er blevet lidt mere selvst=dig, og så har detgivetmig en masse arbej de med maskinskrivning, som jeg er blevet mere ferm til." 38 39

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

L o k a L a r k i v e r n e

L o k a L a r k i v e r n e L o k a l a r k i v e r n e - hvem er vi? 3 Forord - hvorfor dette hæfte? De danske lokalhistoriske arkiver har gennem de sidste mange år op levet en stigende interesse for den lokale historie. Dermed

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HVIDOVRE LOKALHISTORIE

HVIDOVRE LOKALHISTORIE l/ HVIDOVRE KOMMUNES LOKALHISTORISKE ARKIV Medborgerhuset Hvidovrevej 280 2650 Hvidovre HVIDOVRE LOKALHISTORIE =... Q... = Q Q = ----- 6. årgang. nr. 4. dec 1988. Indhold: Til medlemmerne Generalforsamling

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn

Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn AR TI KE L M Ma ÅN j 2 ED 01 E 3 NS Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn Af: Anne Elmer, Kultur- og naturformidler Vi vil gerne have, at du formidler kulturhistorie til dagplejebørnene.

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

HVIDOVRE LOKALHISTORIE

HVIDOVRE LOKALHISTORIE . " HVIDOVRE KOMMUNES LOKALHIS'IDRISKE ARKIV Medborgerhuset Hvidovrevej 280 2650 Hvidovre HVIDOVRE LOKALHISTORIE,.Q = Cll... Q) Cll Q) Cll." "" Q " Cll.".=... = Q Q,) "" g 'CS." = "" '"' ",...,.;; -.--

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d Øverst: Surprise fejring i salen af Karins 60 - års dag torsdag formiddag. Karin blev hyldet af hele skolen for sit fantastisk hjertevarme væsen Til venstre: Karin i Lesotho i forrige uge. Stort til lykke

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården Rudersdal Museer Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014 Mothsgården 23. april 2013 januar 2014 Efterår 2013 9. juni 2013 samt efterår 2013, forår 2014 og efterår 2014 To før sommer 2013, tre efter

Læs mere

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 20.02.2013 Tid 16:00 Sted Rådmandshaven 20, mødelokale 5 Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Svend C. Dahl Søren Drost Broegaard Lindy Nymark Christensen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog Fisets artikler om de overdækkede gange -en scrapbog Introduktion Der er 9 gange i Morbærhaven som skiller sig ud fra de andre, nemlig de 9 "overdækkede" eller "lukkede" gange. Hver af disse gange består

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg

De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg Den Gule Bygning De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg Oversigt: Autografmuseet og de lokalhistoriske arkiver Timring, Skibbild-Nøvling og Vildbjerg fungerer som selvstændige arkiver med hver

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Formandens beretning 2012

Formandens beretning 2012 Formandens beretning 2012 Der var ved sidste års begyndelse store planer for en nyindretning af arkivlokalerne på 1. salen i Bregninge, og ommøbleringen var faktisk påbegyndt med flytningen af nogle store

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Godt Nytår. Godt Nytår til alle!

Godt Nytår. Godt Nytår til alle! Nummer 4, Januar, 2015 Godt Nytår Godt Nytår til alle! Lidt om forside billedet: Der findes ikke noget bedre end en løbetur en frostkold dag, hvor solen står klart over landet. Billedet er taget af Jonatan

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Historik Samfund for Sydøstjylland

Nyhedsbrev fra Historik Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev fra Historik Samfund for Sydøstjylland Oktober 2013 Torsdag 3. oktober. Reception for Lokalhistorisk Årbog 2013 Dovendanken, sølvbægeret og andre gode historier i lokalhistorisk årbog. Hvad

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS 23. Årgang nr. 3 1. marts - 1. april 2013 IS 0906-6519 SKULDERBLADET for Nørre Søby og omegn I lyst og nød Når man i denne tid passerer det gamle plejehjem Humlehaven, bliver man let lidt trist til mode

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

EGNS-AVIS for området V,If,RLØSE-EGNEN 35_09 Værløse u*flt-t'o,o Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-19'iint KAN SKE MAN HAR Da Danmark var...et ELLER ANDET MAN besat og

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930)

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Selv om der ingen dagbog findes, kender vi alligevel navnene på de 14 drenge, der var de føste medlemmer. De fremgår af kontingentindbetalinger og

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER Vellykket loppemarked i Lyset SOS børnebyerne fik overskuddet... Glimt fra sommerfest og loppemarked Renovering af hovedtrappe Valby Kino Indkaldelse til generalforsamling

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 20.06.2013 Tid 17:00 Sted NæstvedArkiverne, Rådmandshaven 20, læsesalen Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Lindy Nymark Christensen Søren Drost Broegaard

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

NR. 136 December 2006

NR. 136 December 2006 NR. 136 December 2006 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe www.sag-teater.dk Revy 2007 Det første tekstmøde er afholdt. Vi var en halv snes stykker, der var mødt op. Både nogle af skuespillerne

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Pkt. 2: Aflæggelse af beretning. Lokalhistorisk Forening for Nordborgområdet. Formandens beretning Generalforsamling 26.2.2014

Pkt. 2: Aflæggelse af beretning. Lokalhistorisk Forening for Nordborgområdet. Formandens beretning Generalforsamling 26.2.2014 Pkt. 2: Aflæggelse af beretning Lokalhistorisk Forening for Nordborgområdet Formandens beretning Generalforsamling 26.2.2014 Bestyrelsen Generalforsamling 26.2.2014 Valg til bestyrelsen Navn På valg Bestyrelsen

Læs mere

Hvorfor privatarkiver?

Hvorfor privatarkiver? Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere