t..\, e Lokalhist 25. årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "t..\, e Lokalhist 25. årgang"

Transkript

1 t..\, e Lokalhist 25. årgang

2 [ Indhold [ j Forord j Forord De tidligere lokalhistorikere af Hans Chr. Thomsen s. 3 s.4 I år har bladet 25 års jubilæum, og i den anledning har vi lavet dette særnwnmer om Lokall1istorien i Hvidovre. under besættelsen til Rytterskolen og placeringen af statuen En Moder sammesteds. Fra Lokalhistorie til Historiens Hus af Poul Sverrild s. 10 Et lokalhistorisk projekt af Lisbeth Magnussen Et kvart århundrede på tryk af Hans Chr. Thomsen Rytterskolen af Hans Chr. Thomsen Er der fremtid i fortiden af Ole Asbjørn Lokalhistorisk Selskabets bestyrelse Udgiver: H' dovre Lokalhistoriske Selskab Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre Tlf tele.dk WW\\.citccen ter.cl k/ nttcrskotn & His toriens Hus Alarmpla dsen 3,.Ave dørelejten, 2650 H' dovre Tlf s.36 s.43 s.52 s. 60 s.62 Redakrion: Hans Chr. 1110msen ansv.,(r\dresse: Kløve rp risvej 7, tlf: Poul Sverril d,jetterandal-1.und, Per E. Hansen Layout Hans Chr. Thomsen For-og bagsidefoto: Hans Chr. Thomæn Trykt i 500 ekæmplarer Vi lægger ud me d en artikel om to lokal historikere, der beskæftigede sig med Hvidovre før vi kom til. Så er der en artikel om Arkivet, en om et lokalhistorisk beskæftigelsesprojekt, og to om henholdsvis bladet og Rytterskolen. Nummeret run- I-:." des af med nogle tanker om fre mtiden. I de 25 år er der - ud over ca sider i bladet - udkommet en stribe bøger og hæfter --omkring 30 rider, lavet fire film, og levere t små hundrede artikler til Hvidovre Avis. Der er givet bidrag til ændringer af bybilledet - Historien i Gaden, flymingen af mindestenen for modstandens ofre Der har været Rytterskoledage i 1990erne, kæmpearrangementer i andet. le dning af 50-og 60året for befrielsen, festlit,>e dage omkring hangarerne i Avedøre me d flere tusind mennesker, tiltag omkring Vestvold en, egnsspil, og sidst ank omment er projektet med Hvidovre som kultuarvskommune. Det har været flotte og fine 25 år. Så hvis vi er glade i 2007, så er vi selv ude om Som fonnanden, Ole Asbjørn, siger sidst i bladet, så er der fremti d i fortiden-måtte de kom mende 25 år give ham ret ogvise samme høje aktivitetsniveau som de foregående. Redaktionen 2 3

3 De tidligere lokalhistorikere Hans Chr. Thomsen For nu at få også det med her iju bilæumsåret, så blev der faktisk lavet lokalhistorie før Arkivet, Selskabet og Bladet her så dagens lys. Og rigtigt meget endda. Flere forskellige har bidraget, men to giv er su verænt alle andre baghjul - Bent Zinglersen (1927 -ca. 2005) og ErnstAndersen ( ). Bent Zinglersen var journalist og skrev til en lang række blade. Alene til Hvido vre Avis leverede han op ankring 100 artikler om gårde, vejnavne, kirken, præster, sprittere, kriminelle, krigen, Avedørelejren m.m. Sammenlignet hermed var Ernst Andersen en kontrastfigur. Han ind samlede oplysninger m1 kan - munen gennem det mest e af sit liv, men stort set uden nogensinde at få_noget of fentliggjort. Undtagelsen var den smule man kan bese i en publikation som kommunalbestyrelsen udgav til nye borgere i kommunen. Velkommen til Hvidovre" hedder den og Ernst Andersen skrev et par sider i den under titlen "Træk af Hvidcwres historie". Da Lokalhistorisk Selskab blev dannet deltog han ikke i dets aktiviteter. Han hav de nok i sine egne små ar kiv kasser, san han engang sagde til Selskabets første formand, Jens Kristensen. Ernst Andersen var en lukket mand med en lidt knudret håndskrift. Men flittig v ar han - 2 hyldemeter og 18 arkiv kasser står der i dag efter han1 i Hi storiens Hus. Bent Zinglersen Bent Zinglersen voksed e op på Strandbcwej og Hvidcwre Strandvej imellemkrigstiden og døde på plejehjemmet Krog stenshav e lidt inde i dette århundrede. Her imellem boede han forskellige steder i København og skrev som freelance journalist til københavneraviserne og til lokalbladene omkring storbyen -Hvido vre, Valby, Amager, Brøn shiaj-husum - og han leverede også til så forskellige blade som Bilisten, Estatnyt, Estattidende, Skole og Fritid, Dansk Jernraneblad, det argentinske blad Nord og Syd og Jord og Beton - som han også lavede krydsord til i gennem 20 år. Som forfatter udgav han 22 bøger heriblandt mange med lokalhistoriske københavnske em - ner - 'Ve sterbros Passage", Københavns havne", "Københavnske gadenavnes historie", Københavnske monumenter og mindesmærker, "Københavner liv -der blev borte", "Skaal København", "Endnu en skaal København", "Lad os mindes Johannes". Her skal bare gives et par korte smagsprøver på stil og emner i de kortere af hans artikler og så ellers henvise til hans privatarkiv i Historiens Hus. Først et lille ekspressionistisk udpluk fra en artikel til Hvidcwre avis i 197 9, hvor en gåtur benyttes til at beskriv e en lokalitet. Den er baseret på læsningen af proletarforfa tteren Harald Her dals erindringer fra mellem krigstiden. Forfatteren boede ifølge Zinglersen en lang trøstesløs vinter ved Hvidovre Strand i sin ungd an. Herdal hav de en aften mistet orienteringen på Gl. Køge Landevej og Zinglersen skriver: "Han gik og gik -og standsed e nu og da for at prøve at finde ud af mørket, hvor langt han var nået. Ikke et menneske mødte han, ikke 4 5

4 en bil. Sådan henlå Køgevejen an aftenen anno i vinterhalvåretvel at mærke. Han så lidt lysskærfra et hus nu ogda -ja der var lidt bebyggelse ankring ØstergårdsAlle, fortæller et datidens kort, men mangehuse var der ikke mellem Valby og F1ask ekroen." Og Bent Zingler- /..,, l_ I 'I 1 /"/ ' ' I ' sen fortsætter,--1 ' _, r (" / e artiklen ved a t overlade ordet til Herdal selv: "Endelig, endelig drejede jeg opad vejen, nedad den næste, trådte i de store sne- og vandpytter, ligeglad, ligeglad, ligeglad, nåede jeg det lille hus, lukkede mig ind, mærkede ikke kulden, hav de glemt hvordan jeg hav de holdt mig oppe ved tanken på at tænde 01nen, blivevarm,være inde..." Området ved Stranden kendte Zinglersen fra sin opvækst, og mørketvar ham heller ikke ubekendt -hverken det ved stranden eller det i hans liv. Mange af Zinglersens lokalhistoriske artikler blev skrevet under pseodunymetjaco b Danefæ. De var vidt forskellige i om fang og indhold. Det normalevar hans støne ten1 ati- 6)'.'9;?.er "'!.:: :r.!ta.j ske artikler om gårde, vejenavne, krigen, personer m.m. Men han fandt også småhistorier med en lidt eksotisk vinkel, som når han fortalte, hvor - dan sognerådsformand Arno ld Nielsen ( ) i sin tid løste sit transportpro blem frem og tilbage til forbund skontoret i København, ved at anskaffe sig en hest og en lillehe stevogn. Eller når han fyrede en anekdoteagtig artikel af an Storm P. Her et udpluk: "Ude ved Harrestrupåen malede Storm P sit første landskabsbillede, og det mærkelige skete mange år efter, at en tjener på et tilfældigtværtshus på Vester bro fortalte ham, at han ho s en marskandiser havde set et billederned hans signatur. Storm P. fik forretningens adresse og ilede derhen og genså sit kunstværkmed motiv af egnen ved Flaskekroen. Det var synd at sige, atmarskandiseren påskønnede dette sjældne klen o dium, for han havde hæftet en seddel på det, hvorpå der stod: "O liemaleri - håndmalet - kan vaskes, 15 kr." Efter Bent Zinglers død blev hans samling af artikler og udklip overgivet til arkivet i Historiens Hus, hvor de i et to-måneder s forløb blev ordnet og katalogiseret af historiestuderende Randi Romerdal Christensen. 34 arkivkasserfylder hans artikler og diverse udklip. De kan nu samlet studeres eller bruges som springbræt til videre forskning i Hvid01res lokalhistone. Ernst Andersen Ernst Andersen er noget der kunne ligne Hvidovres første lokalhistoriske ar kiv ar. Han ville også gerne haveværet kommunens første historiker. Det blev han ikke. Det vender vi tilbage til. Han er barnefødt i Hvidovre og voksede op i et lille hus i Hvidovregade 3. I 1922 blev han ansat som kommunens første elev, og sognerådets forhandlingsprotokol i mellemkrigstiden blev for en stor del ført af ham. Han sluttede sin kommunale karriere som fuldmægtig i Efter hans død blev hans 6 7

5 efterladte papirer 01erdraget til Hvid01re Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Her blev de ordnet og registreret, og efter et halvt års arbejde forelå de tilgængeligt i 18 systematisk ordnede kasser spækket med oplysninger om gårde, gårdbrande, brandslukninger, om valier, san i dag er forsvundet, og han var et sam tidsvidne. Når hans liv i lokalhistorisk sammenhæng alligevel fik et tragisk forløb hænger det sammen med, at han aldrig fik offentliggjort noget. Undtagelsen er -som nævnt -et par sider i en kommunal publikation, som fal dne soldater, "' " bød nye borgere om storlockouten i 1899, om venskabsbyer, kloakering, fattigkasser, kole- v elkanm en til kommunen. Han var megetomhyggelig og detaljeret, som her: raepedim i, min - "Hvidovre sogn _ desmæ r ker, ol - 1-_,;.,_..;;..;.;--.; omfattede indtil tidsm inder, kulturråd, mælkeforpagtning, skøder, matrikeln umre, p olitikere, sognerådsmedlemmer """----'-----.,,,._,"-'---' 31. december 1900: Valby, Vigerslev, Kongens Enghave, og Damhussøen (med bagsøen) foruden det nuv. osv. osv. Hvid01re. Således lå store dele af Når Ernst Andersens privatarkiv i "Carl sberg", hele Vestre Kirkegård dag udgør en slagsrygrad i Hvidovre Lokalhistoriske Arkiv hænger 1898 betalte de på Gamle og Ny og Skandiagade i Hvid01re sogn. I det ikke bare sammen med dets Carlsberg, san var skattesat under denne adresse, lige ved omfang -der er 190 læg i de 18 kasser. Det skylde s også at han kr. i, hvad vi nu kalder personlig havde adgang til kommunale arki- kommuneskat. Detvar 45 pct. af hele skatten i Valby." At han gerneville anerkendes som historiker er der ingen tvivl om. Han brugte en stor del af sit fritidsliv på studier og omsatte dem også til et manuskript. Meningen var så, at det skulle udgives san Hvid01res historie, og han ansøgte derfor kanmunalbestyrelsen om en bevilling på kr. til projektet. Den daværende borgmester SvendAagesen læste hans arbejde 'in ed interesse", som han skrev til Ernst Andersen, men fandt det alligevel ikke interessant nok. For Ernst Andersen var det en hjertesag, der blev forkastet med det svar, ogi frustration brændte han store dele af sit ar kiv. Om hans manuskript til en bog siger kommunens arkivar, Poul Sverrild, at den med professionelt hjælp og udgivelse kunne have Fomge side: Ernst A11dme11s fø dehjem i Hvidovregade 3. H:eftet til hans 11dhst til Hvidol'Tes historie ses nederst i billedet. Denne side: Ems! Andersens arkiv i Historiens HllS på 18 arkii kasser med merl 190 læg. bragt lokalhistorien en generation længere frem i historieskrivn mg en. 8 9

6 Fra Lokalhistorie til Historiens Hus ge og grundige arbejde, han udførte. For det andet arbejdede Ernst And ersen for et "Hvidovre Bym useum". Med afsæt i protokol- og dokumentmateriale og enkelte genstande etablerede han en lille samling, som skulle være gru ndlaget for opbygningen af et lokal museum. Hvidovre Rytterskole var i en periode omkring 1960 central for etableringen af et museum, og sagen nåede så langt, at kommunalbestyrelsen vedtog at oprette det, og Carlsberg Bryggeri erklærede sig i 1963 parat til en større don a tion til fonnålet, men så gik sagen i sin moder uden, at jeg har h.unnet se, hvad der reelt skete. Men næste gang, Rytterskolen kom i spil i midten af 1960-erne, var det som evenruelt musikbibliotek. steder i landet - fra en gruppe lokalhistorisk sin dede borgere. Det er et godt bill ede på, hvordan forstaden også mentalt adskil ler sig fra andre bytyper. Forestillingen om, at man kunne hore til og have en historie her, kom sent og meget anderledes end andre steder. De tidlige spor Der var imidlertid flere forskellige afsæt for ideen om at beskæftige sig med Hvidovres historie Det en e afsæt var. det lokale historiske. Her havde en en kelt person, Ernst Andersen (se også artiklen først i bladet), som var fuldmægtig på rådhuset og havde været an. sat ved kommlmen siden sin elevtid i begyndelsen af 1920-erne, arbej det me d Hvidovres historie på flere leder. Poul Sverrild Forestillingen om, at Hvido,;re KommLme s1.ulle have et lokalhistorisk ar Hvidovregade, og hans tilskyndelse til Ernst Andersen var født i et lille hus i kiv, opstod i begyndelsen af 1970-erne. at kaste sin interesse på Hvidovres historie lå klart i, at han i sin levetid var Ideen kom i Hvidovre fra bibl iotekets ledelse og ikke - som så mange andre vidne til, at det sarnflmd, han var vokset op i, bukkede helt under for forstadsudviklingen. Det var på to forske llige fronter, Ernst Andersen arbejdede. For det første samlede han kilder og oplysninger til "den store Hvidovre-historie". Det skete gen nem årtier og resulterede i et stort privatarkiv, som også med årene kom til at 1umme kommunale dokumenter, som på den led blev reddet fra kassation. Som lokalhistoriker arbejdede Ernst Andersen alene og uden kontakt til andre lokalhistorisk aktive, og hans arbejde bærer vidnesbyrd om, at det ikke er uproblematisk at arbejde som amatør, når man ikke har forbindelser til andre, som arbejder me d samme emnekreds. Der kom en del vildskud sammen med det i øvrigt meget redel i- Hvidovre R]tlerskole jimge1-ecle e11dn11 som privat bolig.for F1ida B11dtz A1iiller, medens der blev lagt planer 0111 amendelre af skolen til både mmw111 og murikbibliotek 10 11

7 Lokalhistoriske arkiver Lokalhistoriske arkiver trækker rødderne tilbage til 1930-eme, hvor det forste lokalarkiv bl ev gnmdlagt i Svendborg. Ideen bredte sig langsomt ud over landet, men med kommunalreformen i 1970 accelererede udviklingen. Nedlæggelsen af de små landkommtmer førte de fleste steder til, at lo kal befolkningen oprettede lo kalarkiver for at sikre den lokale historie på lokale hænder. I løbet af 1970-erne forte det til, at landet bl ev dækket af et netværk af små arkiver, som ef terhånden nænnede sig et antal på 400. De fleste arkiver var foreningsdrevne, no gle var museumstilknyttede, men en tredje stor gruppe var de biblio tekstilknyttede arkiver. Det skyldtes, at bibli- Hzidovre lv1edborgerlms blev opført som 1!Jlf hovedbib/iote k i pagt med tidens fremmeste idealer om plads til aktive borj!!tj i begyndelsen af 1970-erne. Op frmlsen indvarslede en gylden tid for de kommnnale knlturb11d oteksloven åbnede mulighed for, at lokalarkivaktiviteten blev tilskudsberettiget, når den var en del af bibliotekets tilbuds-vifte. Det var den store mulighed for et lokalhisto risk gennembrud i Hvidovre. Her sto d man overfor at åbne landets største primærkommunebibliotek i 1973, og de fysiske rammer var så sto re, at der var mulighed for at give god plads for et lo kalarkiv i den høje kælder. Hvidovre Kommunes Lokalhistoriske Arkiv bestyrelsen, som ikke -ville bidrage til finansieringen af udgivelsen af hans storværk om Hvidovre. I parentes førte det til, at Ernst Andersen brændte halvdelen af sine samlinger. I vinteren arbejdede en række bo rgergrupper med indsamling af erindringer i form af interviews, der bl ev registæret gamle foto s og der arbejdedes med gamle topografiske ko rt. Arbejdsgruppeme var præget af, at initiativet kom opp efra, så kun en enkel t ko m til at fungere optimalt. Det betød, at den arkivetablering, som biblio teket I 1972 blev der indkaldt interesserede bo rgere til at arbejde med, hvad arkivet sl-.."ulle mmme og arbejde med. l\fan gik til opgaven helt uden om Ernst Andersens tidligere arbejder - hvad der ikke unat urligt medførte en voldsom bitterhed fra hans side. Han var i øvrigt på samme tid blevet sk uftet af kommunal- Af ed arkivar H. O.Nordlt111d i spidse 11 bl ev der!!f1111et7j 1970-eme gort meget fo r at stimulere særligt i11teresse1r:des i11teresse for lokalhistorien if01m af arhejdsgmpper. He r besøg qf landsarkivar Harald Jorge11Se11 i

8 --- havde be sluttet sig for, ikke kom til at ske på folkelige præmisser som så mange andre steder. Bibli oteket besluttede derefter, at arkivet sh.-ulle have en professionel struktur me d en ansat arkivar, og det blev på flere leder afgorende for arkivets fremtidige ud-vikling. teristisk snæversynet, at man ktm ansatte en arkivleder på halv tid samtidig med, at det nye bibli otek blev fyldt med en rækk.e nye afde linger og en hærskare af nyansatte bibli otekarer. Den halvhjertethed overfor lokalarkivs agen, som kan aflæs es i normeringen, kom til at gengæld gi k det godt på arkivet, hvor Nordlund s amm en me d sta ds bibliotekar Eva Ra ae Schultz fik sat gr undlæggende skik på samlinger og inds amling, og ikke mindst fik sørget for en fortrinlig korts amling. Sideløbende begyndte Nordlund arbejdet med at skabe gr und Kultursekrtær Ole Hojft var bagmand for mang: andre ku ltttn'!)s kabe Is er og-aktiiiteter end de lokalhistoriske I 1974 ans atte bibli ote ket den netop præge ho ldningen til det lokal historiske la g for udgivelser om Hvidovre. foto s som p ostkort, en bog om en af pensionerede kontorchef fra Matrikel arbejde i Hvidovre i årti er fremover. Lokalhistorisk J\rkiv blev organi sato kommunens største gårde, Be ringgård, direktoratet, H.O.Nordlund, som arkivar i en halvtids stilling. Beslutningen De forste år risk pla ceret i Kontaktafdelingen, hvis dynamiske leder, Ole Høfft, i di sse år en bog om vej navne i komm unen og en 0111 hi storien bag de ko benhavnske kan tolke s på flere le der, på den en side sikrede en udvi.klings orienteret ramme indlemme lser af Valby og Vigerslev i var det frems ynet, at der overhove det I kølvandet på den profession elle be omkring arkivets virksom hed blev sat m idler af til professionelt arbej manding af arkivet opløste s den nyor Det blev til den første guldalder for Sideløbende sørgede Ole Hofft for, at de me d den lokale kulturhistorie, men på den anden side var det lige så karak- ganis erede folkelige mobilis ering omkring lokalhistorien lige så stille. Til arkivet, hvor Nordlund i løbet af få år fik lagt en stil med udgivelse af gamle der blev produceret profes sionelle film af både samtidshistorisk og historisk Lokalbistotisk Selskabs arrangementer i A1ødelokale A på AI ed/; org: r lmse t blev hurtigt til tillobsstyk ker med omkring 70 deltag:re som normen. Her et arrang:ment med Bent Zinglemn og Palle Voght og Jens Kn'stBnsen som indleder. Endnu i 1980-erne lignede Hiidovre Lokalhis to n's ke Arkiv prototjpet1 på et lokalhistorisk arkiv i e11 lljttseumsløs kommune. Et1kelte spredte muse11msg:nstand, udstillede arkivalier i montrer, læsesal samm en med maga- - sinet ogplaceret i en kælder L. I --:

9 indhold. Hvidovre Kommunes Lokalhistoriske Arkiv deltog i de år både i rigtig folkelig opbakning gennem stiftelsen af Hvidovre Lokalhistoriske Sel dom og lignende. Under de forhold var det begrænset, hvad der var påkrævet for, at arbejdet med den lokale historie h.unne overleve. den landsdækkende indsamling af foreningsarkiver og i kampagnen for ind skab. Det skete i 1979, hvor Jens Kristensen blev valgt til selskabets første hvad Stinna G. :Madsen kunne tage af nye initiativer, men arkivets basisdrift.lokalhistorisk Projekt samling af gamle fotos. formand. nød godt af at blive varetaget af en le Folkelig optur -Arkivets nedtur Selskabet nåede hurtigt op på flere end 300 medlemmer og stod for nyska ben der med rødder i bi blioteksverdenen. Under de fortsatte nedskæringer i be En ny positiv udvikling i det lokalhistoriske arbejde måtte altså komme udefra de aktiviteter som for eksem pel en lo gyndelsen af 1980-erne blev arkivleder i en situation, hvor biblioteket var mest Den voksende samfund skrise gennem kalhistorisk lørdag på Ivfedborgerhuæt, stillingen først halveæt til en kvart stil optaget af at fastholde de ydelser, væse 1970-erne med tilhørende arbejdsløs hvor mange Hvidovreborgere aktivt ling, og siden overtog stadsbiblioteka net op fattede som sine kærneydelser - hed kom til at berøre lokalarkivet både deltog som workshop-deltagere. ren selv funktionen i en kort periode. og hertil hørte lokalhistorien helt klart positivt og negativt omkring På H.O.Nordlund kunne i 1982 ikke læn Det uholdbare heri var evident for de ikke. Den nye udviklingsmuligl1ed kom positivsiden fik arkivet tilført faglig gere stå for presset fra Bibliotekarfor fleste, som havde blot lidt føling med, fra socialforvaltningen, som i 1984 be- velh.-valificeret arbejdskraft, idet histori bu ndet og sagde ikke uden bitterhed keren Birger Thomsen som projektan sin stilling op. Hvidovre Lokalhistori sat på arkivet i et lille år fik skabt en ske Selskab forægte at blande sig i pro grundig guide til Landsarkivets arkivali blematikken om nybesættelsen af stil er vedrørende Hvidovre. Det blev et lingen som arkivar, men kom aldrig i hjælpemiddel, som ethvert lokalarkiv dialog med biblioteksledelsen, hvis stra dengang kunne misunde Hvidovre. tegi var klar. På negativsiden betød arbejdsløsheden, Biblioteksledelsen besluttede sig for at at bi bliotekarforbtmdet lagde et stadig overfoæ lokalarkivet fra bibliotekets stærkere pres på stadsbibliotekaren, Kontaktafdeling til Oplysningsafdelin som nu hed Dan Heinsen, for, at han gen i for bindelse med, at arkivarstillin skulle skille sig af med den aldænde gen blev besat med bibliotekar Stinna Nordlund og lade han1 erstatte af en G. Madsen fra denne afrleling. bibliotekar, så beskæftigelsen af de an Ulemperne ved at få en arkivleder i en satte bibliotekar er ved Hvidovre Kom delt stilling på bi blioteket viste sig me munes Bi blioteker kwme fastholdes. get hu rtigt, idet arki,funktionen let blev Under denne proces, som strakte sig til buffer i losningen af opgaverne i den over nogle år, fik arkivet endelig en store afrl.eling i forbindelse med syg

10 sluttede at iværksætte et erindringsindsamlingspmj ekt med fokus på Hvido v re i 1920-erne og 1930-erne. Inspirationen kom fra Svendborg. Med biblio tekets kontaktafdeling som mellemled og Lokalhistorisk Selskabs formand som aktiv medvirkende blev soc ialforvaltningens ide til virkelighed. Projektet startede i januar 1984, hvor jeg blev ansat som leder for fem unge arbejdsløse og en voksen projektmedarbejder. Jeg kom fra en uddannelsesstilling på Rigsarkivet, hvor jeg efter afsluttet magisterkonferens i historie havde arbejdet i knap to år. Lokalhistorisk Projekt, som virkso mhedens navn meget præcist bl ev, kom med denne konst ruktion og med sin fysiske plac ering på Sønderkærsko len til at virke helt uden sammenhæng med Lokalhistorisk Arkiv på biblioteket. Projektet lå administrativt og politisk under socialforval tningen og referere de til Arbejdsmarkedssekretariatet, som leve rede projektets arbejdskraft. Det havde på alle leder været det naturlige, at projektet havde været knyttet til arki op, og nu som en akademisk stilling. Med min ansættelse som arkivleder blev der åbnet mulighed for at slå det lokalhistoriske projekt sammen med arkivet, og i 1986 flyttede pmjektet ind i arkivets lokaler. Arkivet fri af biblioteket Prqjektleder Lis beth ivlagmtssen stod i sp idsen fo r et bredt adagt erinrhi11gsindscvnlingsprqjekt om de almellt!)'ttige be!:ryggelrm første år i Hvidovre. Lokalhistmisk Projekts 11Jaterialer har gpmel'ij årene været bef!)'tf.et til forskellige undersø.f!!lser. ==- E e lj -L --.,,[ vet, hvor de indsamlede materialer, intervie-vvs, fotos og arkivalier alligevel skulle ende, men det var vist hverken biblioteket eller Lokalhistorisk Selskab interesseret i. Lokalhistorisk Selskabs formand Jens Kristensen havde - nok mere som lokalpolitiker end som selskabsfo rmand- fået en slags tilsynsrolle med projektet, og det betød, at Lokalhistorisk Selskab og Lo kalhistorisk Projekt kom til at trække på samme hammel. Det stillede Lokalhistorisk Arkiv i en noget akavet situatio n, og Lokalhistorisk Projekts blotte eksistens betød indirekte, at der i en periode ikke va r noget udviklingspotentiale tilbage omkring Lokalhistorisk Arkiv. Det lå efter et par år i luften, at der skulle nyorganiseres på det lokalhistoriske område, og i efteråret 1985 besluttede biblio teket at slå stillingen som arkivleder på halv tid Den nye udvikling blev mulig, da der var kommet ny ledelse på biblio teket i december Stadsbibliotekar :Michael Joen Jacobsen var åben for at lade Lokalhistorisk.t\rkiv udv-i.kle sig i overensstemmelse me d det potentiale, der begyndte at vise sig i en kommune, som aldrig før havde ofret h..-ulturl1istorien no gen særlig opmærksomhed. Efter lidt skærmydsler med bibliotekets tillidsmandsinstitution blev stillingen som arkivleder opnormeret til fuld tid, og derefter blev lo kalarkivet adskilt fra Oplysningsafdelingen på biblioteket, hvor arkivet hele tiden havde været en fremmed fugl. Herefter var Lokalhistorisk Arkiv sin egen afdeling- den mindste på biblioteket - med fuld råderet over eget budget men uden støtte fra de rutiner, som de gamle biblioteksafdelinger naturligvis bel1erskede. Under denne proces bl ev ldkalhistorisk

11 Projekt aflivet af arbejdsmarkedssekre kivets både stigen de og meget eksperi storien kom i spil i en markedsform, og te den gamle indhol dsfor m og genfødte tariatet, som skiftede strategi overfor menteren de forrnidlingsvirksomhed, hvor mange hundrede af Hvidovre s bladet i en forrn, sbm skabte både de unge arbej dsløse. som betød, at et langt større antal hvi borgere oplevede, at l-ulturhistorien bat og respekt. En overgang blev der Et nyt skifæ i biblioteksledelsen og en dovreborgere mødte arkivets personale også spillede en rolle i deres kommune, talt en del om en grundejerforening, strukturændring, som adskilte kultur og produkter udenfor arkivets rammer, var en indlysende succ es. Her mødte som meldte sig ud af Lokalhistorisk forvaltningen fra biblioteket betød, at til udstillinger, foredrag, mø der, radio borgerne ikke blot Hvidovres egen hi Selskab, fordi bla:let tillod sig at be Lokalhistorisk Arkiv blev til en selv udsendelser, egnsspil, filmfore,1snin storie, men også historiske temaer, som skæftige sig med en landsforræder me d stændig kommunal institution med re ger, bogudgivelser osv. ikke var lokalt aktuelle. lokal tilkn ytning, som havde skrevet ference til forvaltningsledelsen. Med Lokalhistorisk Selskabs placering Et foreningsblad blev det også til som sine erindringer! Status omkring 1990 var, at arkivet havde en nonnering på en arkivleder på Rytterskolen efter dennes istandsættelse og ibrugtagning som kulturhisto basis for meddelelsesvirksomheden mellem selskabet og borgerne. Bladet Teater stilling, men derudover var det arbejds risk forenings- og udstillingshus blev "Hvidovre Lokalhistorie" (se også Bla plads for et skiftende antal jobtrænings der udviklet nye initiativer. det i 25 år) startede i selskabets regj og Siden Lokalhistorisk Projekt deltog i personer. }ulige "Rytterskoledage" hvor lokalhi- helt uden om arkivet tilbage i det første egnsspil "Kampen om Udadvendt lokalhistorisk virksomhed Dets eksistens skyldtes lidt af en tilfældighed, idet det var Rigsarkivets forventning til mig som medarbejder, at jeg hav de redaktionsansvar for et eller Arkivets besøgstal på den lille læsesal lå andet fagligt blad. Da det ikke lige var ret stabilt mellem 500 og 700, og afle tilfældet, måtte jeg altså starte et, og det veringernes antal var i reglen mellem blev så "Hvidovre Lokalhistorie". 125 og 150 årligt. Det var helt tilfreds Bladet udkom uregelmæssigt, til der stillende i forhold til de ressourc er, som blev mulighed for at lægge arbe jdet i var sat af, og skal også ses i lyset af ar- Lokalhistorisk Projekt. Her stabilisere Af ed ajholcld.sen cf en række Rytterskoleda.ff i 1990-erne i et.samar/je;de mellem sekkabet og lokalhistorisk arkivjk lokalhistorien ko1'.takt med '!}t brngergrupper. Jens Kristensen på kirhgånl.snmdvisning. Skikken ta.f!s efter en pa!lfe op igen i september de projektleder Lisbeth Magnussen over en periode bladets udgivelse fi:eii:1 til Lokalhistorisk Projekts opløsning. Herefter gled redal<:tionen over til arkivet, hvor Hans Chr. Thomsen, som medarbejder ved Lokalhistorisk Arkiv blev redal<:tør og over et par år spræng

12 Vestvolden" i 1986, har Lokalhistorisk Arkiv været medvirkende til de lokalhi- kulturhistorie sammen i en farverig forestilling i det årh'ust:elt, som Histori Bøger storiske egnsteaterforestillinger. Opgaven er ydermere skrevet ind i den gældende kuln.irpolitik som en samarbejdsopgave mellem Teater Vestvolden og Lokalhistorisk Arkiv. Med et egnsspil hvert tred je år er det efterhånden blevet til en hel serie, hvor centrale aspekter af Hvidovres historie er blevet pmfessionelt dramatiseret og opført til stor begejstring for mange tusinde Hvidovre- borgere. Senest har vi formidlet en egnsteatertilgang, som i forsommeren smeltede cirlus, teater og ens Hus nu også råder over. I et tæt samarvefde med Teater Vestvolden fik arkiæt en vigtig rolle omkring gennmgorelsen af en bel række egnsspil, hvoraf den mest spektakulærr succes var stykket "Rødder Rak og Rrformister", som i 1993 trak omkring begjstrede tilskuln til et drama om ttdskftni11gen i Hvidovre. Omkringplakaten.fra venstre viceborgmster Finn Je nsen, arkivleder Pott! Sverrild og teaterleder Birgit Gad. Den spæde udgivelsestradition, som grundlaget var blevet lagt til i slutningen af 1970-erne blev i midten af erne fulgt op først af Lokalhistorisk Projekts fire bind om livet i Hvidov1-e i 1920-erne og 1930-erne og dernæst af udgivelsen af "Lysthusbeboerne" i l\ied Hans Christian Thomsens ansættelse ved arkivet i 1989 åbnedes der mulighed for en fortsat udvikling af historieskrivningen. Fraværet af ældre udgivelser om Hvidovres historie var OMKRING HOLMEGAARDEN 11\.'-:.C. IJLll O\f\.f.' altid oplevet som et pmblem, som medførte et indtryk af, at Hvidovre ikke havde en historie. På den anden side viste fraværet sig som en sty rke nu, hvor udgivelserne skulle komme. Strandvang t"' J1l'Undrjerfurt:ninn n d ll hjo<otc Str"nd Den jomfruelige jord gav: rig mulighed l>.,... _t,,_ "'!I for, at Hans Chr. Thomsen med afsæt i arkivet kunne arbej de med nye tilgange til historien. Med bogen "Avedøre på Skillevejen" tog Lokalhistorisk Arkiv for første gang fat på en enkeltudgivelse om Hvidovres nye bydel, Avedøre, som var kom met til i Bogens ra mme er foreningshisldrie, men den benytter foreningerne til at fortælle den W\'\l)Q\:lll 11.("l"'U'l(lS Lt J.l.tll'_ ld!.l'l, centrale historie om Avedøres udvik

13 Jing i forste halvdel af Det tyvende Ar-, Thomsen og jeg i 1997 bogen "52 hi se var Lokalhistorisk Arkiv initiativta Thomsen lavede portræt.filmen "I Jens hundrede. Senere er det blevet til yder storier fra Hvidovre", hvor vi samlede ger til flytningen af monumentet for tid" om Jens Krisænsen. Filmen tema ligere to foreningshistorier, hvor Hans op på de mange historier, som den lo Hvidovres faldne fra modstandskam tiserer den engagerede tilflytær, som Christian Thomsen har raffineret til kale his1drie er så rig på, og som er så pen fra den oversete placering nord for uden formelle komp eæncer som ad gangen, men holdt fast ved den "lille" formidlingsegnede. Bogprojektet var på Medborgerhuset til hjørnet af Hvi dov gangskort ender me d at præge kommu histories potentiale som forståelsesram flere leder en forudsætning for det se revej og Præstemosen. nens ud vikling på en række områder me for den "store" historie. nere formidlingsprojekt "Historien i Tidens fokus på besættelsestidens hi gennem lokalp olitisk virksomhed. Hans Christian Thomsens arbejde med periodens historie kulminerede me d Gaden". storie bidrog Hans Christian Thomsen til ved produktionen af en film om den Nye ressourcer nye opgaver "Klondike uden revolvere" fra 2002, Udstillinger lokale modstandsmand Helge Wie se og hvor Hvid ovre s ikke mind st politiske ved udgivelsen af bogen I foråret 1997 fik arkivetnrnlighed for historie i de D..lmultariske år i 1920-erne.Arkivets deltagelse i den store kuld..lrhi "Hvidovrekompagniet". at få tilført længe efterspurgte persona blev skrevet. storiske udstillingssatsning i KulD..lrby Filmvejen havde arkivet i øvrigt all ere leressourcer, og Birte Gerd es påtog sig Som fællesproj ekt skrev Hans Christian 96: "Rejse mod lys og luft", som blev de til trådt tidligere, da Hans Christian i årene herefter stadig flere af arkivets til i et samarbejde mellem museer og V ,(" :. ) udvalgte arkiver i Københavns Amt kom i den forbindelse til at blive en murbrækker i forholdet til am tets museer, ikke mindst Søllerød Museum og Amtsmuseumsrådet, som drev en slags museum med basis i Albertslund. I øvrigt J...-unne arhvet kun gennemføre ovennævnte udstilling og en række andre udstillinger ikke mindst på Rytterskolen, hvor gruppen af frivillige medarbejdere "kulturisterne" var en nødvendig hj ælp til både etablering og drift. Besættelsen!...,...;.L Omkring 50-året for Danmarks Befriel

14 læsesalsfunktioner ved siden af re gistreringsopgaver og løbende administrative opgaver. Nom1eringen af en stilling som arkivasistent frigj orde kræfter til at tage fat på en række udadvendte opgaver, som pressede sig på. ]\fest markant var arkivets rolle i forbindelse med udarbejdelsen af et Ko m muneatlas for Hvidovre Kommune, som udkom i år Heri skulle kommunens h.-ult:urhistorisk værdifulde enkeltbygninger og helheder re gistreres, og det fo rudsatte naturligvis arkivets medvirken. Det samarbej de, som ud- :vrdovre Kommuneatlasi Byi:r og bygning r 21HH vikledes med Te knisk Forvaltnings Planlægningsafdeling i forbindelse med processen, kom til at bane vej en for mere formaliserede forbindelser mellem arkivet og afdelingen, så arkivets mangeårige interesse for Hvidovres bebyggede miljø kunne endelig komme i frugtbar dialog med kommunens planlægningsm )7Il dighed. Historien i Gaden Omkring 1998 blev "Historien i Gaden" udtænkt på Lokalhistorisk Arkiv i forbindelse med oplæg til en ny kulturpolitik i kommunen. Proj ektet tager afsæt i, at formidlingen af den lokale historie bør foregå så tæt på borgerne og de steder, hvor historierne er foregået, som muligt. Det handlede kort sagt om formidling i det offe ntlige rum. Det var erfaringerne fra et par årtiers formidlingsarbejde, hvor oplevelsen blandt andet var, at behovet for foredrag var helt umætteligt, som førte til konklusionen, at Hvidovres historie skulle fo rsøges formidlet på gadeniveau. Helt i tråd me d denne tænkning var arkivet primus motor ved flytningen af monumentet over Hvidovre s faldne under l'v1odstandskamp en fra dets diskre te placering på stien mellem Rådhus og Medborgerhus til den markante placering ved Ry tterskolen i maj "Historien i Gaden" tik stor opmærksomhed i fagkredse, idet det var helt nyt, at et lokalarkiv gik ud på en måde, som mere lignede museumsvirksomhed, og på en måde, som ingen museer havde vovet. Lige så meget var det selve det, at forstaden blev sat på det historiske landkort. Det blev et projekt, som har givetmange værdiful de erfaringer - både positive og negative. Projektet opleve de massiv medieomtale h.-ulminerende med to fo rsider på dagbladet Politikens 2. sektion indenfor godt et år. Den mest folelsesladede historie, som blev lanceret, var historien om brodrene Schou, som var i ildkan1p med HI PO på Hvidovrevej.11ere iøjnefaldende blev historien på Ave døre Flyveplads, hvor der blev sat et fly op i skala 1:1, og i kølvandet kom etableringen af en godkendt start- og landingsbane på flyvepla:lsen. Det var en historie på gadeplan, som både gjorde borgerne klogere på deres omgivelser, og bidrog til at skabe en ny stor attraktion i Hvidovre. Historien om idrættens betydning for socialiseringen af arbej derforstadens ungdom i efterkrigstiden blev en mere blandet succes. Id een var at markere Hvidovre Stadion som stedet, hvor arbejderungdommen sejrede. Historien om Hvidovres ungdom som sej rende i alle tænkelige idrætsgrene er i dag netop Indvielsen af monumentet over brødlt'ne Schomvs ildkamp mod HIPO på Hvidovrewj varjø!e!sesmcessigt w stor dag. S te11w afs løres af t. v. Jø1gen Scho111v og t. h. k11!turudvafgsforma11d 1Vfi!to11 Greif! Pedn:ren

15 - en historie. Den tids præstationer kommer aldrig igen. Kombinationen af store årgange, Hvidovre som pionerkommune, et fantastisk forældreengagement, en solid foreningskultur og støt økonomisk fremgang bliver næpp e Hvidovre til del igen på samme tid. Thorbjørn Lau stens lyssj..ulptur på opvisningsbanens sydve stlige lysmast er baseret på klubbens farver, men installationens indholdsmæssige betydning er næppe tilstedeværende for ret mange. Her passerede vi helt klart en ab straktionsgrænse med "Historien i Gaden", og det er et af den slags projekter, som forst en sen eftertid vil kunne vurdere objektivt. "Historien i Gad en" har siden arbej det på et mere konkret niveau. Avedørelejren 30 års erfaringer med publikumskontakt og formidling fra Lokalhistorisk Arkiv førte til, at institutionen skiftede navn ved udflytningen til Ave dørelejren i juni måned Ideen bag de lokalhistoriske arkiver var, at lokalhistorisk engagerede skulle benytte samlingerne til at undersøge den lokale historie. Det kan meget vel være, at det var virkeligheden rundt omkring i landkommunerne, men det var ikke virkelighed i Hvidovre. An tallet af klassiske arkivgæster nåede aldrig over omkring 700 om året, og det var etlille mindretal i forhold til dem, som forb rugte lokalarkivets formidlingsydelser. Ko rt sagt var der mere efterspørgsel efter arkivets formidling end efter dets samlinger. Havde vi skrevet 1980, da den erkendelsen opstod, vil.le den have ført til, at det var et moderne mu seum, Hvidovre ville arbejde for. :rvien der havde altid været en lokal politisk dagsorden, sorn hed, at et museum skulle vi i hvert tilfælde ikke have i Hvidovre. Det hang uden tvivl sammen med oplevelsen af lokalmuseer som noget dødt og fortidigt og noget, som havde fobis på den landbohistorie, som oplevedes så fjern i den udbyggede fo rstad. Nu kom så en mulighed for at age re på erkendelsen i 2003, og svaret var at modernisere lokalarkivet i overensstemmelse med de behov erfaringerne havde vist os. I realiteten var skifte t 28 29

16 indledt, da Hvidovre Lokalarkiv som omtalt lancerede formidlingskonceptet "Historien i Gaden". Med udflytningen til Avedørelejren blev det aktuelt at tænke nyt på flere leder. Navneskiftet til "Historiens Hus Hvidovre" skulle symbolise1-e, at lolrnlhistorien havde udviklet sig voldsomt siden 1970-erne. Verden havde også forandret sig, og historien var ikke længere en endegyldig sandhed. I Historiens Hus skulle der være plads til histo- rie i bred forstand, både den folkelige og den professionelle. Derfor åbnede huset med en udsrilling, som for en stor del skyldtes folkeligt arbej de, og som gav plads for et samarbejde mellem Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og det nye Avedoreselskabet. Der skulle også være plads til historierne, så historiefortælling for børn blev der også plads til i Hustoriens Hus første tid. Historiens Hus Hvidovre var i juni 2003 det første Historiens Hu s i Dan- mark. Siden er der kommet Historiens Hus i både l\1i.ddelfart og Ringsted, og flere er på vej. De nye omgivelser og de nye flotte rammer i Avdørelejrens gamle officersmesse satte en ny dagsorden for lokalhistorisk arkiv. Pludselig sh.-ulle der leveres serier af rundvisninger i lejren, og Vestvolden blev også et område, der skulle formidles, ligesom Avedøre Flyveplads havde væi-et det siden Cirkusmuseet I Avedørelejren lå der allerede en h.ulturhistorisk institution i form af Grkusmuseet. Det var placeret i lejrens hovedbygning og rurmnede Nordeuropas største samling af cirkus- og artisthistoriske effekter og billeder. l\foseet var selvej ende i en konstruktion, hvor Københavns Arnt og Hvidovre Kommune betalte for driften. Museet var en spinkel konstruktion med en Historiens Hus bod på t!)e _61s1ske nnt!igbe mr finde tilbud he1: r, og blandt rd" "'"'"' bom Ved sammen/agningen med Cirkusmuseet fik Hvidwre Kommune en ku/turhirtorisk sektor. Sammenlægningen banede vtj foretab/eripll. cif e!..j:eeltfagligt miijø cf en vis størrelse omkn.ng ktdtttrhirtorien

17 minimal bemanding, så da Amtet trak muligheder for driftsgevinster på ledel Kulturhistorisk Enhed Stats anerkendelsesansøgning sig ud efterlod det Grh.-usmuseet i øko se og administration, men en forudsæt nonrisk og driftsmæssigt uføre. I forbindelse med overlevelsesplanerne for ning var, at Cirkusmuseet fik ansat fagligt uddannet personale, hvilket blev en \ Historiens Hus blev nu en afdeling i Kul turhistorisk Enhed, som var fal.les Da den samlede institutions ressourcer slet ikke modsvarer opgaverne, var det museet blev det oplagt at etablere sam realiteti foråre t betegnelsen for den institution, som oplagt at søge yderligere finansiering drift med Historiens Hus, der jo ikke rummede hele Hvidovre Kommrn1es udefra. Med amternes nedlæggel se var bare var nabo, men også en kulrurb.i indsats på det kulturhistoriske område. der h.u n staten tilbage som partner. Der storiskinstirution. Samdrift indebar Hele arbejdet med at gøre Grkusmuse var en eksisterende forestilling om, at Det samlede perso11al.e z1ed K.Jtltur/Jist01isk Enhedr to afd eling:r, Historiens Hus og Cirk1tsmmeet, som det varsammensat zj1t11i Fra z1e;;stre: Po1t! Sve1rild, Erik Randa! Lund, Tamcn a Chrapot, Lisbeth Hol le men, Birte Gerdes, ivfikkel Knudsen, Betina Beck Gal1klint, Rand i Romerd ah A1!}a Olsen, Kitt BodingJensen, Signe Spmrnvohn et til en kommrn1al instirution og med at sikre en acceptab el drift kom i de næste år til at påvirke den lokale kulturhistoriske indsats fra Historiens Hus. Selv om der var blevet ansat to mu se- Cirkusmuseet ville kunne få en statsanerkendelse som kulturl1istorisk museum, men det h.-unne Kulrurarvstyrelsen ved en forespørgsel mege thurtigt afvise. umsinspektører, som i løbet af to år fik museets besøgstal til at vokse fra omkring til , så krævede museets udviklingsplaner flere personalemæssige ressourcer, som måtte gå fra Historiens Hus. lkke nrind st planerne om et oplevelsescenter i tilknytning til museet, som er baseret på ekstern finansiering på 8 nrillioner, stiller store krav. Historiens Hus rummer i dag hele Kulturhistorisk Enheds personale, og opgaverne er organiseret, så de fleste varetager opgaver i begge afdelinger. Men afd elingerne henvender sig til hvert sit publih.um., og samdriften er ikke noget, vi skilter med

18 Derimo d 1-.u nne det ifølge Kultu fire kulturarvskommuner, og Hvidovre ne efterspurgte hørte nærmere hjemme borgere, som har været og er helt cen rarvstyrelsen tænke s, at Historiens Hus blev en af dem! i et1nuseum. tral vor institutionens virke. kunne blive statsanerkendt som etlo Arbejdet med kulturarvskommunepro Lokalhistorisk Arkiv har gennem mere Hvis rej sen fra Hvi dovre Ko rru11unes kalt kulturhistorisk museum på grund j ektet ophører me d udgangen af 2007, end ti år arbejdet med nye formidlings Lokalhistoriske Arkiv til Historiens af sin særlige indsats omkring forstads men resultaterne skulle gerne række fonner, som har bragt institutionen i Hus HvidovTe fortsætter over i museet og byhistorien. På baggmnd af den mange år ud i fremtiden. I korthed nærmere slægtskab med mu seerne end Historiens Huse Hvidovre, så er rejsen melding gi.k Historiens Hus i gang med handler projektet "Kulturarv 2650" om arkiverne, men det skal ikke sløre, at bevis på værdien af det arbejde, som en ansøgning, som i juni 2005 blev godkendt af kommunalbestyrelsen og at udvikle metoder til at arbejde med bevaring af industrisamfundets kultur netop vores store stytke er afsættet i arkivmaterialernes historier frem for et arkivet har været ramme om. Uden arkive t - ingen historier, men for at derpå indsendt til styrelsen. arv. Resultatet skal blive synligt i den traditionelt mu seumsafsæt i genstande. give historierne liv, skal de ud blandt Siden er Historiens Hus blevet evalue kommende Kom1mmeplan 2009, hvor Det har givet os mulighed for at være borgerne, og den opgave løses måske ret af styrelsen, og ansøgningen ligger i det gerne skal være lykkedes at indar mere eksperimenterende og har sikret ikke be dst af et arkiv, men af et Histo skrivende stund i kulturministeriets bejde en ny kulturarvstænkning i hele frie r=er omkring den kulturhistori riens Hus. departement og afventer ministerens den korrununale planlægning. ske tænkning. Ikke mindst har det givet beslutning. Får Historiens Hus statsan mulighed for en kontakt til Hvidovres erkendelsen, betyder det, at Lokalhisto En foreløbig konklusion risk Arkiv endegyldigt ophører som institution, men fortsætter sin virksom At Hvidovre fik et lokalhistorisk arkiv hed i fom1 af et utraditionelt museum. og ikke et museum var ikke klm et tilfælde, men havde også den baggrund, Kulturarvskommune at lokal historie ikke var noget, som fyldte i så ungt et san1fund, som forsta :Mange års indsats på formidlingsområ den Hvidovre var i efterkrigstiden. Vi det og Historien i Gadens nytænkning fik det lokalhistoriske arkiv i begyndel bar frugt, da Kulturarvstyrelsen og fon sen af 1970-erne ligesom så mange an den Rea1dania i feb ruar 2006 udpegede dre kommuner, men de ydelser, borger

19 Et Lokalhistorisk Proj ekt Lis beth M agnussen For et par år siden arrangerede Po ul en havn, an ede jeg det var løgn. Sverrild og jeg en lokal- og kulturhistorisk rund tur i Hvid ovre for Handelshed var det et held for en kultursocio I en tid med stor akademikerarbejdsløshøjskolens Kunstforening. Vi havde log som mi.g at få tilbudt et job. Og det lidt provokatorisk kaldt det "Kan man blev til fire sp=dende og lærerige år, bo i Hvidovre?" og deltagerne var uhyre overraskede, ja nærmest overrumple at beskæftige mig med lokalhistorie og hvor jeg havde det privilegium dagligt de over, hvad de så og hørte. komme rundt i alle hj ørner af kommunen og få en helt ny og anderlede s "Hvidovre bliver aldrig det samme igen" horte jeg flere sige senere, med identitetsfølelse, som næsten - men begej string i stemmen - de havde slet også l-un næsten - kan måle sig med at ikke forestillet sig, at der kunne være så være født og opvokset i Hvidovre. meget interessant i en forstad skommune! historie i de år, gav efterfølgende en Den viden og indsigt jeg fik i den lokale Sådan havde jeg det også selv, da jegi god følelse af forankring og tilhørsforhold, som jeg nodigt ville have undvæ 1985 blev ringet op af Arbejdsformidlingen og sp urgt, om jeg ville have et ret. job på noget der hed Lokalhistorisk I det følgende vil jeg beskrive det projekt, som i ca fem år gav meningsfuldt Projekt i Hvidovre Kommune. Jeg havde på det tidspunkt boet en halv snes år arbejde til unge arbejdsløse og som i kommunens allernordligste del, og jeg samtidig gav en gevaldig sal tvandsindsprøj tning til det lo kal.historiske arbejde mindes ikke nogensinde at have sat mine ben syd for Brostykkevej! Den i Hvidovre. dag en fortalte mig, at Hvidovre havde Lokalhistorisk Projekt Lokalhistorisk Proj ekt var et beskæftigelsesproj ekt for unge arb ej dsløse. I en tid med høj ungdomsarbej dsløshed havde Hvidovre Kommune et helt unikt tilb ud til 1mge, der ikke umid delbart tænd te på mere traditionelle hånd værksprojekter. En del af de unge ledige havde brug for at samle points til en uddannelsesplads eller ventede på en lære-/ praktikplads, og for dem var det fra 1984 en mulighed at blive ansat på et projekt, hvor opgaven var at indsamle, bearb ej de og formidle lokalhistorisk materiale. Der var plads til fem unge, som kunne være ansat i op til ni måneder. Det første projektforløb, der på mange leder havde karakter af et fo rsogsforløb, handlede om Hvidovre i perioden Rammen var bestemt af, at der forelå en lokall1istorisk beskrivelse af lokalsamfundets udvikling frem til 1925, og der var således et oplagt hul at fylde ud. Projektet k i praksis ud på at indsamle dagliglivsdoh.umentation for perioden, og det skete i form af intervie'>vs med ældre medborgere, lån og affotografering af fotos og arkivalier og afsøgning af lokalpressen. Resultatet blev op mod 50 interview s, som i bearbejdet form og sammen med andet relevant mate riale og billeder blev til fire bøger på i alt omkring 400 sider. Bogeme blev anvendt i historieundervisningen i kommunens skoler, og blev også solgt til interesserede borgere. Et nyt hold unge startede i begyndelsen af 1985 med et tema om det sociale boligbyggeri Netop denne type byggeri var den mest markante nyudvikling i ko mmunen i efterkrigstiden, og for no e byggeriers vedkommende var der tale om spændende og nyskabende arkitektur. Foruden at undersøge 50'ernes boligpolitik og arkitektur med etlokalt udgangspunkt, var det hensigten at fol-usete på en mere socialhistorisk beskrivelse af levevilkårene for de familier, der i stort tal flyttede ind i de nye boliger. Kodeordene var således boli iljo og hverdagslivshistorie, sam ti.dig me d, at det blev sat ind i en bredere historisk og san1ftmdsrn æssig ramme, for at perspektivere de lokale udviklingstræk. Det var noget af en udfordring for de unge ufaglærte at blive kastet ud i sådan en op gave! Efter et introduktionsforløb med udvalgte tekster, mundtlige oplæg, lokale fi lm samt bei'øg på Arbejdermu

20 seets 50'er-udstilling, blev der arbejdet Relevante årgange af Hvidovre Avi s såvel te oretisk som praktisk me d fotografering, mørkekammerarbejde, interlet materiale fra bl.a. kommunens blev set igennem, og der blev indsamviewteknik, båndoptagerbetj ening og byggesagskontor, diverse artikler fra lyd-dias-teknik. eksempeh1s arkitektfaglige tid sskrifter Herefter kunne de unge så gå i gang samt boligselskabernes arkiver. Samtlige 17 sociale boligbyggerier blev med at tage kontakt til beboere, der skulle inten1ewes - erindringsindsamlingen omfattede i alt 44 interviews. som var lånt hos arkitekter, beboere gennemfotograferet og ældre fo tos, Lokalhistorisk Projekt var et k1j111malt beskæftigelsesprr!)ektfor unge arbtjdslose, der blev startet i der lo v om jo bskabelse. fait 35--f.O unge mr awut i petioden Fra son1111err:n 1987 ble1 pmjektet integreret i Lokalhistorisk Arkii>, tg i efteråret 1989 l11kkede ko en projektet. Po11I s1 errild og Lisbeth A1agnmsen ses.fra venstre som hmholds1 is 111: 2 og 6. Stephano Gmzalez i midten kom senere på filmskolen. og boligselskaber, blev affo tograferet. Dernæst fulgte en meget intensiv periode med at bearbejde og redigere stoffet, som blev formidlet i artikler, radioudsendelser, et flot lyd-dias-show og en plancheudstilling. Radioudsendelserne blev produceret efter henvendelse fra Hvidovre Nærradio, som kørte en udsendelsesrække med titlen "ældre fortæller". To af de unge fik til opgave at producere fem radioudsendelser a 30 min. under vej ledning af radiomedarbejderen. Der skulle udvælge s egnede intervit:'.vklip, findes tidsty-p isk mu sik og formul eres sp eak, som skulle introducere emnet og interviewpersonerne for lytterne og kæde de enkelte dele af udsendelserne sammen. Den tekniske side af sagen, med sammenklipning og redigering, sh.-ulle de også selv stå for. Som allerede nævnt blev der også produceret etlyd-dias-show, hvis tilblivelse blev en både lærerig og kreativ pmces. Efter et kort pilo tp mjekt (for at blive fortrolig med teknikken og de særlige virkemidler, der kendetegner et lyddias-show), kunne den egentlige produktion begynde. l'vlange billeder, både nye og gamle, skulle vælges ud og sættes i ræl<læ følge, tekstbilleder skulle designes, musik og interviewklip findes frem og billede- og lyd side skulle redigeres, således at den re tte 'filmiske effrkt' kunne opnås. Det var en stor aften, da den færdige lyd-dias-serie endelig kunne vises for en større kreds, og hvor den me st markante arkitekt, Svenn Eske Kristensen (som bl.a. stod for parkbebyggelsen Bredalsparken) var til sæde og h.u nne fortælle om vi sionerne og tankerne bag de almennyttige boliger i Hvidovre. Endnu et resultat af arbej de t med bo- Citat fra ung i projektet:: "Jeg skal holde op nu, fordi jeg har fået en læreplads. Det har hjulp et mig til at kunne stå frem selv, fordi man har været ude at møde en masse mennesker, og når man sidder til en samtale hos den fremmede nye arbejdsgiver, så har man lettere ved at udtrykke sig, fordi det har man altså bare skullet her på proj ektet. Jeg er blevet lidt mere selvst=dig, og så har detgivetmig en masse arbej de med maskinskrivning, som jeg er blevet mere ferm til." 38 39

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Imageløft af udsatte boligområder

Imageløft af udsatte boligområder Imageløft af udsatte boligområder Imageanalyse Imagehandleplan Imageværktøjer Imagekampagne Det dårlige image i udsatte boligområder er med til at fastholde områderne i en negativ udvikling. Men hvad kan

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus Statsforvaltningens afgørelse af 31. maj 2013 til en kommune: 31-05- 2 0 1 3 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Odense Kommune har den 22. maj 2013 anmodet Stat s- forvaltningen Syddanmark, det

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C 09-01- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Statsforvaltningen Midtjylland rejste den

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pkt. 2: Aflæggelse af beretning. Lokalhistorisk Forening for Nordborgområdet. Formandens beretning Generalforsamling 26.2.2014

Pkt. 2: Aflæggelse af beretning. Lokalhistorisk Forening for Nordborgområdet. Formandens beretning Generalforsamling 26.2.2014 Pkt. 2: Aflæggelse af beretning Lokalhistorisk Forening for Nordborgområdet Formandens beretning Generalforsamling 26.2.2014 Bestyrelsen Generalforsamling 26.2.2014 Valg til bestyrelsen Navn På valg Bestyrelsen

Læs mere

LASS kursusprogram for 2015

LASS kursusprogram for 2015 700 Aabenraa, den 16. december 2014 LASS kursusprogram for 2015 Var 2014 det store jubilæumsår for arkiverne i Sønderjylland, så bliver 2015 det helt store kursusår. Arkibas 5 kræver for de fleste en introduktion

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Sager der Samler har nu eksisteret i halvandet år. Dette er bestyrelsens beretning på den første ordinære generalforsamling. Beretningen er en fortælling

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Møde nr. 6 Allan Olsen Anders Aarup Anders Gustav Svendsen Camilla Kjærbo Berg (fravær med afbud) Christian Seidelin

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmødet afholdt den 27. april 2010 i Skovgaardsgade

Referat fra bestyrelsesmødet afholdt den 27. april 2010 i Skovgaardsgade Husejerforeningen ved Øster Farimagsgade Referat fra bestyrelsesmødet afholdt den 27. april 2010 i Skovgaardsgade Der var afbud fra Høyensgade og Wiedeweltsgade. Jørgen Hansen og Ingolf Ibus deltog fra

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Seniorkulturuge 2008 Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Kulturelt Samråd, Solrød Bibliotekerne, Kræftens Bekæmpelse, AOF, Super Brugsen, Lokalhistorisk Forening, Lions, Ældresagen,

Læs mere

Historien om Boldklubben Hellas

Historien om Boldklubben Hellas Historien om Boldklubben Hellas BK Hellas blev stiftet 23. Juni 1926 af Carl Matzen. Carl Matzen, som var vicevært for kommunens ejendom Carl Langesvej, var meget sportsinteresseret og derfor var det for

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

a) Logo Bestyrelsesmøde 23 It- kontoret, Rådhusstræde 2 A- B 11.marts 2013 kl. 9.00-11.00

a) Logo Bestyrelsesmøde 23 It- kontoret, Rådhusstræde 2 A- B 11.marts 2013 kl. 9.00-11.00 Dato: 4. september 2012 Bestyrelsesmøde 23 It- kontoret, Rådhusstræde 2 A- B 11.marts 2013 kl. 9.00-11.00 Dok.nr. XXXXXX Folkekirken.dk Referent: Jacob Rosenkrans Bøgh - JARB Mødedeltagere Inge Lise Pedersen,

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup.

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Deltagere: Arne Jessen (AJ), Else Egholm (EE), Chr. Frederiksen (CF), Carsten Jacobsen (CJ), Frede V Jensen (FJ), Henrik Delf

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyhedsbrev for den 11.02.13. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyheder Ny hjemmeside og nyt nyhedsbrev Vi har langt om længe fået vores nye hjemmeside op at køre. På hjemmesiden er det muligt at læse

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev til en borger 14-12- 2011 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i en mail af 10. december 2010 rettet henvendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum På Historisk Arkiv sørger vi for at gemme alt hvad der kan tænkes, at fortælle eftertiden om fortiden og nutiden.

Læs mere

Gruppe nr. 1: Køge Miniby: Rådhuset, Kirken og Apoteket

Gruppe nr. 1: Køge Miniby: Rådhuset, Kirken og Apoteket Gruppe nr. 1: Køge Miniby: Rådhuset, Kirken og Apoteket Køge Miniby Hvis I vil vide mere om Køge Minibym, så kan I finde oplysninger på: www.koegeminiby.dk Her står alt om projektet, byggeriet osv. Om

Læs mere