ETISK KØDSPISNING. Af: Anna Hoffmann Kierkegaard Studie nr Projektvejleder: Rune Klingenberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETISK KØDSPISNING. Af: Anna Hoffmann Kierkegaard Studie nr. 47038. Projektvejleder: Rune Klingenberg"

Transkript

1

2 ETISK KØDSPISNING Af: Anna Hoffmann Kierkegaard Studie nr Projektvejleder: Rune Klingenberg Forside illustration: Mikkel Westrup Thank you tattoo Projekt nr. 17 Dyreetik Anslag: Udarbejdet til filosofi og videnskabsteori Bedømmes ud for faglige kriterier i filsofi - etik 4. semester Eksamenstermin

3 ABSTRACT The purpose of this assignment is to examine the validation of Roger Crisp s defense of ethical meat eating, which he presents in Utilitarianism and vegetarianism from Crisp argues that we ought to eat meat from animals with overall good lives. I have drawn up Crisps argumentation into six premises, of which I examine the validation of the three critical premises for ethical meat consumption. P4 The utility people gain from meat eating equalizes and exceeds the utility loss of the reared animals. P5 Animals are replaceable. P6 The meat industry increases the amount of animals with overall good lives. P4 is criticized and disproved, especially from the health argument. By eating meat, the risk of severe meatrelated diseases increases tremendously. This causes a decrease in utility for patients and relatives. Also, the utility decreases in the public health sector, as they spend resources on meat-related diseases, which could be used elsewhere to increase the overall level of utility. The argument of replaceability seems intuitively to fail as it transfers to human beings. Peter Singer s debit view and the fact that experiences seem to increase utility, question the validity of P4. Hence, following a discussion of the accumulated future-related desires of the animals and its disvalue. It is not confirmative that the meat industry increases the amount of animals with over all good lives. Based on Matheny and Chan s calculations it seems that the meat industry decreases the amount of animals, which is why P6 is not confirmed. This also stems from a discussion about the quality of wild animal s life compared to the lives of reared animals. Finally, the negative impact the meat industry has on climate and environment is scrutinized, in contrary to Roger Crisps article, where those aspects have not been examined. Pollution of aquatic environments causes suffocation to animals and destroys their habitats. Additionally with the water footprint, the pollution of aquatic environments have major impacts on the lives of human beings and animals. Potable water is a limited resource, and as early as in 2025, 64 % of the world s population are expected to live in water-stressed basins. The climate footprint from meat is bigger than the transport industry. The consequences are, among others, extreme weather conditions, refugee flows and the destruction of ecological systems, properties and infrastructures. All of which are partly derived from and accelerated by human s consumption of meat.

4 RESUMÉ Dette projekt har til opgave at undersøge holdbarheden af Roger Crisps forsvar af etisk vegetarisme i Utilitarianism and vegetarianism fra Crisp argumenterer for at vi øger nytteværdien ved at spise dyr fra kød med gode liv. Jeg har opstillet Crisps argument i 6 præmisser hvoraf jeg undersøger holdbarheden de tre kritiske præmisser for etisk kødspisning: P4 Nytteværdien i menneskets glæde ved kødspisning, udligner og overstiger dyrenes tabte nytteværdi. P5 Dyr der slagtes, kan erstattes af nye dyr. P6 Kødproduktionen øger antallet af dyr med gode liv. P4 kritiseres og afkræftes særligt gennem argumentet sundhed. Kød medfører risici for alvorlige kødrelaterede sygdomme og sundhedssektorens ressourcer kunne anvendes til at øge nytteværden andetsteds. Erstatlighedsprincippet kritiseres dels af at kunne påføres mennesker. Dels af Peter Singers Debit view og af at erfaring kan øge nytteværdien hos et givent væsen. Desuden diskuteres disværdien i slagtedyrs akkumulerede uopfyldte ønsker og behov for fremtiden. Det kan ikke påvises at kødproduktionen øger antallet af dyr med gode liv, med udgangspunkt i Matheny og Chans beregninger synes det snarere at en kødproduktion indskrænker antallet af dyreliv, hvorfor P6 ikke bekræftes. Desuden diskuteres kvaliteten af produktionsdyrs og vilde dyrs livskvalitet. Slutteligt uddybes kødproduktionens negative effekt på klima og miljø, som Roger Crisp har undladt at omtale i sin artikel. Forurening af vandmiljøer forårsager kvælningsdød for dyr, og fjerner deres levesteder. Forureningen af vandmiljøer og sammen med kødproduktionens enorme vandaftryk, har det fatale konsekvenser for både mennesker og dyr. Drikkevand er en begrænset ressource og allerede i 2025 vil 64 % af jordens befolkning ikke have adgang til rent drikkevand. Klimaaftrykket fra kød er større end den samlede transportbranche. Konsekvenserne er blandt andet ekstreme vejrforhold, flygtninge strømme, ødelagte økosystemer, ejendomme og infrastrukterer, alt sammen direkte afledt og fremskyndet af menneskers kødforbrug.

5 Indholdsfortegnelse Problemfelt... 2 Problemformulering... 3 Argumentet for etisk kødspisning... 4 P4 Glæden ved at spise kød... 5 P5 Erstatlighedsprincippet... 9 P6 Kødproduktionen øger antallet af dyr med gode liv Oversete faktorer Klima Miljø Konklusion Litteraturliste

6 Problemfelt Forestil dig en mand, han bor inde i byen i en lille lejlighed. Hver sommer låner han et sommerhus i en måned. På vej til sommerhuset kører han forbi en hundekennel og køber en lille hundehvalp. Hundehvalpen giver ham nærhed og tryghed, han leger med den, går tur med den og de nyder hinandens selskab. Efter sommerferien tager manden hjem til byen igen, men da der ikke er plads til hunden i hans lejlighed, bliver han nødt til at aflive den. Hunden aflives smertefrit hos en dyrelæge, hvorefter manden tager hjem til lejligheden igen. Dette har manden gjort de sidste tyve år, og han har ingen intentioner om at stoppe (Sandøe ). På trods af at der ikke er nogen lidelse knyttet til denne handling, vil de fleste danskere nok intuitivt mene at der er noget forkert i det. Men hvordan adskiller dette eksempel sig egentlig fra kødspisning, af dyr med gode liv? I begge tilfælde skaber mennesket umiddelbart nytteværdi for sig selv, og i begge tilfælde anvender vi dyr som ressource. Da vi spiser omtrent hele dyr i løbet af vores liv (Foer 2009: 151), bliver vi nødt til at være sikre på at det er etisk forsvarligt at gøre. I den danske almene debat omkring kød og dyr, lyder det reflekterede svar ofte, at man bør spise kød fra dyr der har haft gode liv (Lassen, Holm 2012: 84). Det går igen i den politiske diskussion at vi skal øge dyrevelfærden, og Landbrug og Fødevarer (L&F), der repræsenterer mange producenter af kød, forsikrer at landbruget gør en stor indsats for at øge dyrevelfærden (LF ). Dyrenes Beskyttelse har medlemmer i Danmark (Dyrenes Beskyttelse ), der alle bakker op om at øge dyrevelfærden. Selvom der naturligvis er stor forskel på hvornår L&F og Dyrenes Beskyttelse vil vurdere at et dyr har et godt liv, er begge parter indikatorer på at vores samfund stiler efter etisk kødspisning. Rationalerne bag etisk kødspisning kan naturligvis variere, og der behøver ikke at ligge nogle utilitaristiske overvejelser bag. Der kan fx være tale om et antropormofistisk argument, eller hvad vi intuititvt mener er rigtigt. Roger Crisp har imidlertid skrevet et utilitaristisk forsvar af etisk kødspisning, i Utilitarianism and vegetarianism fra Dette argument når frem til at vi skal spise kød fra dyr, der har haft gode liv. Argumentet går på at nytteværdien maksimeres, når mennesket spiser kød fra dyr der har haft gode liv, da dyrene i sig selv skaber nytteværdi og vi får glæde ud af at spise kødet. Opgavens fokus ligger i den vestlige verden, hvor er det fuldkomment muligt at leve af planteføde, uagtet indkomst 1, hvorfor vi kan tale om kødets glæde, og ikke dets nødvendighed. Jeg koncentrerer mig altså ikke om de samfund i verden, hvor overlevelse kan afhænge af kød, som fx stammefolk på savannen eller det arktiske folk. Jeg vil gennem opgaven analysere kødspisning, med afsæt i samme normative etiske perspektiv som Roger Crisp, altså utilitarismen, og med udgangspunkt i Crisps 1 I de tilfælde, hvor der argumenteres for at det er billigere at spise kød, end at leve vegetarisk, vil kødet alligevel ikke stamme fra en produktion med høj dyrevelfærd. Dette hører altså til den del af Crisps argumentation, der hedder at man er forpligtet til ikke at spise kød fra dyr der har haft dårlige liv, og bliver ikke behandlet i denne opgave. 2

7 forsvar af etisk kødspisning. Jeg har analyseret mig frem til at Crisps nytteargument for etisk kødspisning kan opstilles således: P1 Vi er moralsk forpligtede til at øge den samlede nytteværdi. P2 Kødproduktionen er en konsekvens af at vi spiser kød. P3 En kødproduktion hvor dyrene overvejende har gode liv, maksimerer den samlede nytteværdi. P4 Nytteværdien i menneskets glæde ved kødspisning, udligner og overstiger dyrenes tabte nytteværdi. P5 Dyr der slagtes, kan erstattes af nye dyr. P6 Kødproduktionen øger antallet af dyr med gode liv. K Vi er moralsk forpligtede til at spise kød fra dyr med gode liv. Konklusionen følger af P1, P2 og P3. P4, P5 og P6 skal være sande for at P3 er sand. Ovenstående nytteargument synes at være et af de allerstærkeste argumenter for kødspisning. Det er relevant at diskutere, da det stemmer overens med både den politiske, landbrugets og NGO ers holdning til, at vi er forpligtede til at beskytte dyr mod lidelser. Crisp mener dog, modsat L&F, ikke at dyr der opdrættes intensivt på industrifarme, kan gå under definitionen dyr med overvejende gode liv (Crisp 1988: 42-43). Trods at det ikke nødvendigvis er, hvad der afspejler sig i salg og håndhævelse af regler, synes det, at det danske samfund, stræber efter et ideal med høj dyrevelfærd, og mulighed for at spise kød. Det er væsentligt at vi både som samfund og individer forstår hvilken baggrund der er for de idealer vi stræber efter, og altså definerer baggrunden for de givne idealer. Derfor har denne opgave til formål at vurdere nytteargumentets præmissers holdbarhed, og herved være med til en etisk diskussion omkring, hvordan vi bør handle som individ og samfund og kritisere det gældende normative tankegang vi i dag har til kødspisning. Selv om opgaven beskæftiger sig med kød, kan mange af overvejelserne påføres andre industrier hvor vi anvender dyr som ressourcer. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående argument, er det så moralsk forsvarligt, at spise kød fra dyr der har levet gode liv? 3

8 Argumentet for etisk kødspisning Præmisserne P4, P5 og P6 er de kritiske præmisser for det nytteetiske argument for kødspisning, og behandles i hvert sit kapitel. Her præsenteres første del af argumentet P1, P2 samt P3. Der synes at være konsensus omkring at vi er moralsk forpligtede til ikke at købe kød fra dyr, der har haft overvejende dårlige liv. Derfor vil jeg i denne opgave fokusere på den del af Crisps argumentation, der lyder, at vi er moralsk forpligtede til at spise kød fra dyr, med overvejende gode liv. P1 siger at vi er moralsk forpligtede til at øge den samlede nytteværdi, hvilket er sandt da vi beskæftiger os med utilitarismen. P2 siger at kødproduktionen er en konsekvens af at vi spiser kød. Dette synes umiddelbart logisk, men jeg vil dog kort nævne ubetydelighedsargumentet. Det går på at vi som individ, ikke har nogen egentlig effekt på hvad der bliver solgt, og det er baggrunden for the Raymond Frey view, der mener at vi skal udøve modstand mod intensiv opdrætning, men ikke er moralsk forpligtede til at boykotte kød fra en intensiv produktion. Det fører til the problem of collective actions, hvis mange spiser kød fra dyr med dårlige liv, bæres skylden ikke individuelt (Crisp 1988: 44). Denne opgave tager, ligesom Crisp, udgangspunkt i, at vores valg har en mulig indflydelse på produktionen, og at kødproduktionen derfor er en konsekvens af, at vi spiser kød (Crisp 1988: 45). P3 siger at en kødproduktion hvor dyrene overvejende har gode liv, maksimerer den samlede nytteværdi. P3 er sand hvis P4, P5 og P6 er sande. Ifølge Roger Crisp er vi altså ikke kun moralsk forpligtede til at købe kød, men til at spise og nyde kød, da der ved erstatlighedsprincippet både opstår negativ nytteværdi ved de akkumulerede uopfyldte ønsker og behov for de mange erstattede dyr, samt lidelse ved slagtning. Begge dele skal opvejes af menneskets glæde ved kød, og den nytteværdi dyrene indeholder. 4

9 P4 Glæden ved at spise kød I dette afsnit udfordres Roger Crisp argument om at menneskets glæde ved at spise kød af de sundhedsmæssige risici kødspisning indebærer. Et af Roger Crisps stærkeste argumenter for etisk kødspisning, er menneskets glæde ved at spise kød. Dette indebærer smagsoplevelsen, forventningens glæde samt den æstetiske oplevelse. Vores nydelse ved kødspisning opvejer, ifølge Crisp, den smerte en kødindustri nødvendigvis vil påføre dyret, samt de akkumulerede uopfyldte fremtidsrelaterede ønsker og behov, hvilket jeg vil behandle nærmere i P5 (Crisp 1988: 42). Eftersom udgangspunktet for diskussionen er utilitaristisk, må menneskets samlede nytteværdi ved at spise kød analyseres og diskuteres, da det er grundlaget for P4s validitet. Det er hævet over enhver tvivl, at der er mennesker, der nyder at spise kød, men trods P4s umiddelbare lødighed, tager Crisp ikke højde for flere faktorer, der synes at svække præmissens overbevisningskraft. Argumentet om sundhed Det er ikke kun den umiddelbare glæde i kødets smag, der er tilknyttet kødspisning. For at undersøge P4 må de negative sundhedsrisici kød medfører ligeledes indgå i betragtningen. Crisp tager selv højde for sundhedsproblematikken i afsnittet The argument from paternalism hvor han erkender at rødt kød kan være skadeligt (Crisp 1988: 45-46). Crisp argumenterer for at befolkningens autonomi bliver undermineret, hvis en stat forbyder rødt kød, og sidestiller sådan et forbud med et generelt alkohol forbud (Crisp 1988: 46). Med argumentationen at kød ikke bør forbydes, da det bryder med befolkninges autonomitet, affejer Crisp de sundshedsskadelige konsekvenser af kødforbrug. Konsekvenserne er dog stadig tilstedeværende, og eftersom utilitarismen stiler efter at veje samtlige konsekvenser, bør de stadig tælle med i den samlede beregning. Crisp har ret i, at det ikke kun er kød, der er skadeligt for mennesker, og at skadeligheden ved kød i sig selv ikke er værre end den skadelighed der er ved fx slik eller alkohol. Et andet argument lyder på at de risici der knyttes sammen med kød, er et udtryk for en politisk propaganda fra dyrerettighedsforkæmpere (Patton 2002: 52). Ingen af de to udtalelser ændrer dog ved, at der lader til at findes en direkte kobling mellem indtagelse af kød og øget risiko for bl.a. hjertesygdomme, fedme, forhøjet blodtryk, slagtilfælde og knogleskørhed (Garett 2007). Det har desuden vist sig at det ikke kun er fedt og rødt kød i store mængder der er sundhedsskadeligt. Animalsk protein har tilsyneladende i sig selv sundhedsskadelige konsekvenser. En ny undersøgelse tyder eksempelvis på at risikoen for at dø af kræft øges med 40 %, udelukkende ved at kød 5

10 er inkluderet i kosten (Levine, Suarez et al ). På samme måde lader det til at risikoen for både kræft og diabetes øges markant, selv ved indtagelse af moderate mængder animalsk protein (Thorogood, Mann et al. 1994). Derudover er der andre aktuelle sundhedsrisici forbundet ved kød, fx i form af colibakterier og MSRA. Der kan naturligvis også forekomme sundhedsrisici ved en ubalanceret plantebaseret kost, hvis man undlader at indtage essentielle aminosyrer, som kroppen ikke er i stand til selv at danne. Derfor er det vigtigt at indtage fx linser, kikærter, bønner, broccoli eller nødder, der alle har et højt indhold af essentielle aminosyrer (Jensen 2009: 19). Veganere bør også tage B12-vitaminer, da B12 ikke optages i planter, dette er dog ikke nødvendigt for vegetarer. Selv om det måske er vigtigere, er det dog ikke forbeholdt veganere at spise balanceret og varieret. Ved en varieret plantebaseret kost, er der altså ingen sundhedsrisici, så længe kosten indeholder essentielle aminosyrer og suppleres med vitamin B12 (Jensen 2009: 21). Sænket nytteværdi ved risiko Lad os forestille os et menneske med en samlet nytteværdi på 100. Hvis personen bliver ramt af en alvorlig sygdom, giver dette et fald i nytteværdien på 50, for individet selv, og 40 samlet for pårørende. Her er nu x antal sygdomme hvor risiciene øges y antal procent ved kødspisning, og den egentlige ekstra glæde z ved at spise kød fremfor vegetariske alternativer. Eksempelvis: Kødholdig diæt 100 potentiel nytteværdi - 10 sygdomme x 10 % større risiko x (50 tab i egen nytteværdi + 40 tab i pårørendes nytteværdi) + 5 nytteværdi ved kødspisning = 10. Vegetarisk eller plantebaseret diæt 100 potentiel nytteværdi - 10 sygdomme x 0 % større risiko x (50 tab i egen nytteværdi + 40 tab i pårørendes nytteværdi) + 0 nytteværdi ved kødspisning = 100. Ovenstående eksempel er naturligvis tænkt, og isoleret til kødspisning. Der er naturligvis også risici ved at spise andre fødevarer, og mange variabler der ikke er nævnt her. Her vises udelukkende hvordan der altså er en langt større samlet nytteværdi, ved at fravælge en mindre umiddelbar glæde ved kødspisning, fremfor at risikere at kunne påføre sig disse sygdomme, og herved risikoen for at mindske egen og andres nytteværdi. Da vi ikke kan se ind i fremtiden, må utilitaristen estimere sig frem, for at komme frem til de tænkelige konsekvenser af en given handling (Crisp 1988: 45). Den estimerede nytteværdi, der er direkte afledt af kødkonsumering, forekommer mindre end den estimerede glæde, ved at undlade kød i sin diæt (Garett 2007). Da nytteenheder ikke placeres i tid, må både de kortsigtede umiddelbare og de langsigtede 6

11 potentielle konsekvenser af kødspisning medregnes, hvilket Crisp ikke har taget højde for. Herved vil jeg mene at P4 er afkræftet, da risikoen for kødrelaterede sygdomme for kødspiseren, synes større end den umiddelbare glæde. Denne konklusion bunder dog i en kødindustri, hvor dyrene ik ke har gode liv. I Danmark er der ikke særligt mange der reelt spiser kød fra dyr med gode liv, hvilket ses i salget af økologiske varer 2 der for oksekød, svinekød og kødpålæg ligger på hhv. 3,7 %, 1,6 % og 1,5 % (økologisk landsforening 2013: 5). Desuden er risikoen størst ved et højt indhold af kød i kosten. Ved et langt mindre kødindtag, og med en produktion hvor dyrene har gode liv, og eksempelvis ikke bliver gruppe-medicineret, vil de sundhedsmæsige risisici ved kødspisning, nødvendigvis være mindre. Den egentlige glæde Reflekteren over, hvor meget glæde kødet egentlig skaber i forhold til plantebaseret kost og madspild. Hvis vi forestiller os at den negative nytteværdi, altså risikoen for alvorlige negative konsekvenser, i form af sygdom og tidligere død jf. argumentet om sundhed, ikke overstiger den glæde kødspiseren finder ved kødets smag og æstetik, er det stadig usandsynligt at det samme gælder den egentlige glæde selve kødet skaber. Den reelle glæde vi får af at spise kød, er ikke den samlede glæde i måltidet, men den ekstra nydelse ved at kunne konsumere kød, fremfor at spise vegetarisk eller rent plantebaseret kost (Garett 2007). Det er naturligvis ikke forbeholdt kødretter at have æstetisk værdi eller skabe nydelse og tilfredsstillelse hos den spisende. Sidestilles denne egentlige mer-nydelse med den egentlige negative konsekvens, i form af sundhedsrisici, som kødspisning indebærer, er det usandsynligt at kødspisning, i utiliteralistisk perspektiv, er moralsk forsvarligt (Garett: 2007). En voksen dansker spiser i gennemsnit 56,2 kg kød om året og har et madspild på 11,9 kg (Mogensen, Hermansen m. fl. 2011). Det er ca. en femtedel af det producerede kød som der altså ikke er nogen der får glæde af. Der findes mennesker der ikke bryder sig om fisk, men spiser det alligevel, eller børn der bliver tvunget til det af deres forældre. I disse tilfælde er der ikke tale om nydelse for den spisende. Mange har ligeledes prøvet at overspise og fx få ondt i maven af at have spist for meget. Kan det ligefrem være moralsk forkert, at forsøge at spise fisk hvis man ikke kan lide det, eller at have spist for meget og få ondt i maven, hvor selve smertefornemmelsen er moralsk forkert? Ifølge Chrisp må det være sådan, da det fjerner den glæde, der skal være tilknyttet kødet for at opveje de negative konsekvenser, det har for dyret at blive slagtet. Desuden er der meget kød der bliver spist uden større opmærksomhed. Det er et fænomen både 2 Økologi er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at dyr har haft gode liv, eller at de bliver slagtet smertefrit, men økologi rummer dog en højere dyrevelfærd end konventionelt opdrættede dyr. 7

12 nye vegetarer kender til, hvis de pludselig er ved at spise kød af ren vane, på samme måde som mennesker der har været igennem et rygestop, opdager hvor mange cigaretter de egentlig ikke nød eller lagde mærke til at de røg. At det ikke er alt kød der bliver nydt eller sågar spist, mindsker alt andet lige, den nytteværdi der ligger i glæden ved kødets smag og æstetik. Herved stilles P4 svagere. Ressourcer der anvendes på kødrelaterede sygdomme Sundhedssektorens udgifter på kødrelaterede sygdomme kunne øge nytteværdien andetsteds. Ud over det potentielle direkte tab i nytteværdi grundet sundhedsrisici, anvendes der ligeledes ressourcer på kødrelaterede-sygdomme. Et studie baseret på amerikanere over 50 år viste at risikoen for at dø af diabetes femdobles ved et højt indtag af animalsk protein, de årige havde 74 % større dødsrate, og fire gange større risiko for at dø af kræft. For de deltagere der i stedet for animalsk indtog plantebaseret protein, forsvandt risicierne (PCRM set ). I Danmark steg antallet af diabetikere med 48 % fra 2001 til 2006, og i 2006 lå de direkte udgifter på 22 mia. kr (Diabetesforeningen ), dette er blot én udgift, der ville mindskes markant, hvis danskere levede af plantebaseret kost. Det danske sundhedsvæsen har altså store udgifter til disse livsstilssygdomme, der også forårsages af kød, og ved at fjerne den ekstra risiko der er ved at spise kød, er der også potentielt et fald i de ressourcer der bliver brugt på behandling mv. af disse sygdomme. I Danmark kan disse penge bruges direkte inden for sundhedsbranchen, fx ved at mindske ventelister eller øge fokus på andre alvorlige problematikker. Dette er altså endnu en sideeffekt af kødspisning, men det kan igen påføres andre former for usund levestil som fx rygning eller manglende motion. Det stiller dog P4 svagere. Muligvis særligt i Danmark, da det et offentlige sundhedssystem kunne havde anvendt pengene til direkte at skabe nytteværdi andetsteds. 8

13 P5 Erstatlighedsprincippet Ud fra Peter Singers betragtninger diskuteres det om vi er etisk forpligtede til at spise små dyr, og om det giver mening, at bringe et væsen til verden blot for at opfylde dets behov. Desuden diskuteres det hvorvidt der er en etisk relevant forskel på at være et autonomt eller et frit væsen, når man er død, og om erfaring kan have instrumentel værdi for en gris. Pointen i erstatlighedsprincippet, er at det er muligt at tage nytteværdien i et givent væsen, som man kan se som en slags nytteværdibeholder, og flytte nytteværdien over i en ny beholder. Ved at væsenet ses som en beholder, uden anden værdi end nytteværdien, er det for utilitarister moralsk rigtigt eller moralsk neutralt at slå et væsen ihjel, så længe det erstattes af et nyt med tilsvarende eller større nytteværdi. Nytteværdien er her dyrets individuelle positive oplevelser, samt dets opfyldelse af behov og ønsker (Crisp 1988: 42). Helt intuitivt kan det lyde underligt, at man uden videre kan erstatte et væsen med et nyt, så længe begge væsener har gode liv. Jeg vil her henvise til the Rights View, hvor Tom Regan deontologisk gør rede for hvordan et individs iboende værdi, gør at det at tage livet af et sansende væsen per se er forkert og derved afviser erstatlighedsprincippet (Regan 2004: 267). Nu arbejder vi imidlertid inden for Roger Crisps framework, og må derfor tage udgangspunkt i det utilitaristiske univers. Her kan erstatlighedsprincippet være gældende, da det for utilitarister er udfaldet der er den primære faktorer (fx hvor store er de positive konsekvenser af at slå dette dyr ihjel), hvorimod det hos deontologer som Regan, er det rigtige i selve handlingen der er det primære (fx det er forkert at slå dette dyr i hjel, trods de positive konsekvenser) (Jamieson 1993: 477). Crisp antager at dyr ikke har ønsker for fremtiden. Filosoffen Peter Singer argumenterer modsat for at dyr er bevidste om deres egen fremtid, og har ønsker for fremtiden. Fx når en hund begynder at logre med halen når man tager dens snor frem, fordi hunden forstår at den skal luftes. Crisps udelukkelse af dyrs autonomitet 3 og ønsker for fremtiden er ikke et underbygget argument. Crisp behandler udelukkende de behov og ønsker dyr har i fremtiden og ikke for fremtiden, det gør han ikke nødvendigvis gør ret i, hvilket altså kan svække P5. Roger Crisp skriver at erstatlighedsprincippet kan gøre drab moralsk neutrale alt taget i betragtning, men ikke i sig selv. Crisp mener at vegetarismens argumentation om at dyrenes akkumulerede uopfyldte ønsker og behov i fremtiden vil skabe en negativ nytteværdi, bygger på en fejlslutning. Han argumenterer dog for at denne negative nytteværdi, ville kunne opvejes af menneskets glæde ved at spise 3 Crisp udelukker dog ikke, at nogle dyr kan have autonomitet fx chimpanser (Crisp 1988: 43). 9

14 kød, samt den nytteværdi dyrene indeholder. Ligesom det skal opveje den lidelse, dyrene, der anvendes som ressourcer i en kødindustri, givet bliver udsat for (Crisp 1988: 44). Ifølge Roger Crisp, kan dyrenes smerte og fremtidsrelaterede ønsker og behov dels udlignes ved at det nye dyr også har fremtidsrelaterede ønsker (Crisp 1988: 42). Her er det essentielt for Crisps argumentation, at der potentielt er et sidste dyr, der får opfyldt sine fremtidsrelaterede ønsker og behov, såsom at få unger der ikke bliver taget fra dem, og leve et helt liv. Crisp skriver at ønsker og behov der ligger i fremtiden, ikke er mere unikke end mentale stadier i fremtiden, altså er begge dele erstattelige (ibid). Når Crisp skriver at de uopfyldte ønsker videreføres i substitut-dyret, og i sidste ende bliver opfyldt af det sidste væsen i erstatningskæden, vil en fortaler for vegetarisme påpege at den samlede mængde af uopfyldte ønsker og behov, der potentielt kunne være opfyldt, skaber en større negativ nytteværdi pr. dyr. Det tab i nytteværdien mener Crisp bliver opvejet af nytteværdien for dyrene og den positive nytteværdi mennesket finder ved kød (Crisp 1988: 42-43). For at erstatlighedsprincippet gælder i forhold til en kødindustri, må den glæde mennesket får ud af at spise kød samt den nytteværdi der skabes gennem de glade dyr i kødindustrien altså opveje dyrets tab af nytteværdi. Det betyder at holdbarheden af præmis P4 og P6 har en afgørende indflydelse på erstatlighedsprincippet. Eftersom hverken P4 eller P6 kan bekræftes jf. P4 Glæden ved at spise kød samt P6 Kødproduktionen øger antallet af dyr med gode liv, kan erstatlighedsprincippet altså ikke gælde, indenfor en kødindustri. Mange små dyr Det er ikke særlig interessant at diskutere erstatlighedsprincippet med udgangspunkt i at P4 og P6 allerede har ugyldiggjort P5. I dette afsnit antages det derfor at P4, P5 og P6 alle er sande, for at se hvilke følger det har. Da der alt andet lige, skal flere små, end store dyr til for at producere samme mængde kød, må vi være moralsk forpligtede til at spise små dyr fremfor store. Crisp burde altså skrive at det er moralsk rigtigt at spise fx musekød eller hamsterkød og moralsk forkert at spise kød fra større dyr såsom svinekød eller oksekød. Selvom det kan lyde absurd, kan det give mening for en total view utilitarist. Crisp skriver dog selv, at det er de færreste der anerkender the total view (Crisp 1988: 47). En mulig grund til ikke at acceptere total view utilitarisme er, at de vil foretrække en verden V1 med 10 mia mennesker med nytteværdi 2 = 20 mia nytteværdi, frem for en verden V2 med 1 mia mennesker med nytteværdi på 19 = 19 mia, selvom menneskene i V2, har det meget bedre end menneskene i V1. Peter Singer har en kritik i samme retning, som ovenstående, og mener at det følger af substituttankegangen, at vi er moralsk forpligtede til at fylde verden op med en masse små glade dyr. Mindre dyr burde altså i ifølge erstatlighedsprinippet erstatte 10

15 mennesket og andre store dyr, og ved at øge antallet, maksimere nytteværdien (Singer 1999: 122). Det kan derfor ses som et problem for erstatlighedsprincippet at det medfører, at alt og alle kan erstattes, så længe nytteværdien blot maksimeres. Crisp mener dog at der er en etisk relevant forskel på mennesker og ikke menneskelige dyr, nemlig at mennesker er autonome. Dette mener jeg dog ikke helt stemmer overens med Crisps ræsonnement omkring frihed. Frihed og autonomi Her diskuteres hvad den etiske relevante forskel på frihed og autonomi består i, når man er død. Ifølge Crisp er frihed en instrumentel nyttemaksimerende værdi, og det er derfor moralsk forkert at frarøve et væsen sin frihed. Dog mener Crisp at et frit væsen kan erstattes med et nyt. Autonomy requires at least some degree of a global conception of one s life, and this it seems clear animals do not have. Animals can, however, be free. Indeed, the basis of the ethical criticism of our treatment of animals for many people is that we deprive them of liberty. But by killing an animal we do not deprive it of liberty alone. We deprive it of everything. And if my critique of the Argument from Direct Diminution of utility is correct, depriving a being of everything including liberty can be justified by replaceability (Crisp 1988: 43) Crisps Argument from direct diminution går på, at så længe dyrene ikke opdager at andre som de har stærke relationer til bliver slået ihjel, vil det ikke lide overlast. Altså kan man fx slå alle dyrene ihjel samtidig, hver for sig. Vi antager at væsnerne isoleres og slagtes samtidigt og smertefrit. Altså kan Crisps argumentation lyde: P1 Frihed er i sig selv nytteskabende P2 At frarøve et individ frihed mindsker nytteværdien P3 Ved at tage livet af et frit væsen, frarøves dette væsen alting P4 Når et frit væsen frarøves alting, sænkes nytteværdien ikke i den tabte frihed fordi P5 Frihed i et væsen kan erstattes af frihed i et nyt væsen K Det er ikke moralsk forkert at slå et frit væsen i hjel, så længe det erstattes af et nyt frit væsen. Her overser Crisp at væsenet allerede frarøves friheden inden det bliver slået i hjel, da det tvinges i isolation 4. Lad os antage at vi kan lokke væsenet i isolation, hvorefter der vil indtræffe en smertefri død. Forskellen mellem dyr og mennesker er ifølge Crisp at mennesker modsat ikke-menneskelige dyr, har autonomi. Hvis forudsætningerne er, som Crisp gør rede for i The argument from diminution, forudsættes det at ingen andre væsener, med relation til det givne individ der skal slås ihjel, vil opdage det, og at det sker 4 Det kan dog være en del af den frustration, som Crisp anerkender at kødindustrien uundgåeligt skaber f or dyrene i den. 11

16 smertefrit. Med udgangspunkt i ovenstående ræsonnement omkring erstatlighed af frihed, mener jeg at det samme kan påføres autonome væsener, altså mennesker. P1 Autonomi er i sig selv nytteskabende P2 At frarøve autonomitet fra et individ sænker nytteværdien P3 Ved at tage livet af et autonomt væsen, frarøves dette væsen alting P4 Når et autonomt væsen frarøves alting sænkes nytteværdien i den tabte autonomitet ikke fordi P5 Autonomi i et væsen kan erstattes af autonomi i et nyt væsen. K Det er ikke moralsk forkert at frarøve et væsens autonomi, så længe det erstattes af et nyt autonomt væsen. Såfremt det autonome væsen ikke har nogle pårørende, er der altså ifølge erstatlighedsprincippet ikke noget i vejen med at slå det ihjel. Det lader altså ikke til at afhænge af autonomi eller frihed hvorvidt vi kan slå mennesker og dyr ihjel, men snarere hvorvidt der brydes nogle relationer, der kan påvirke andre. Hvis vi går ud fra at Crisp har et ordentligt forsvar til ovenstående kritik, er der et nyt problem der rejses. Den etiske relevante forskel er ifølge Crisp besiddelse af autonomi. Peter Singer har foreslået et tankeeksperiment, som er en kritik af at anvende sansende væsener uden autonomi som fornyelige ressourcer. Tankeeksperimentet omhandler klonede børn, uden veludviklede mentale evner (Singer 2011). Derved mangler børnene autonomi, og de er på samme mentale stadie, som Crisp foreslår at dyr der skal anvendes i en kødindustri er. Det klonede donorbarn Et reductio ad absurdum tankeeksperiment, hvor Peter Singer, ved at henvende sig til vores intuition, viser følgerne af erstatlighedsprincippet. Vi er i en verden, hvor der bliver skabt en donor-klon hver gang et barn bliver født. Klonen får aldrig veludviklede mentale evner, men har et godt liv. Klonen anvendes til at forlænge det klonede barns liv, og det klonede barn betaler for at klonen bliver aflivet. Således kan det nu voksne barn, modtage nye organer og forlænge sit eget liv. Der er nogle buddhister der er modstandere af praksissen, her kommer vi frem til pointen. Det modsvar buddhisterne får, forsvarer nemlig selv samme erstatlighedsprincip, og lyder derfor ligesom Crisps argument: Hvis der er nogen denne praksis er god for, så er det donoren/dyret der bliver 12

17 aflivet/slagtet, for uden denne praksis, havde donoren/dyret aldrig haft sit pågældende gode liv 5, og desuden skabt ekstra glæde for andre mennesker. Dette tankeeksperiment taler til vores intution, og de fleste vil mene at denne praksis ikke er moralsk forsvarlig, men da donor-praksissen er fuldt ud forsvarlig ifølge erstatlighedsprincippet, synes erstatlighedsprincippet at være bygget op omkring nogle forkerte ræssonnementer. Et modsvar kan være at donorbørnene potentielt kunne have haft autonomi, fordi de er mennesker, og den menneskelige art generelt har autonomi. Dette argument mener jeg dog ikke holder, da det vil sige at en særlig egenskab fx autonomi, i nogle tilfælde vil være et udslagsgivende argument for hvorfor en handling er moralsk tilladt, mens samme udslagsgivende egenskab i andre tilfælde (hvor den er potentiel) er irrelevant. Her synes det i større grad at være et spørgsmål om diskrimination. Donoreksemplet (Singer 2011) udpensler absurditeten i Crisp s tredje præmis for erstatlighedsprincippet - nemlig at dyrene aldrig havde eksisteret, hvis ikke det var for at de skulle slagtes. På den måde kan man sige at det at putte nye dyr til verden, kun opfylder behov der ellers ikke havde været til, hvilket Peter Singer kalder The debit view. The debit view At sætte dyr i verden for at opfylde deres behov, er som at gøre sine sokker våde, udelukkende for at skabe et behov for tørre sokker, der kan blive dækket. Meningsløst. Peter Singer mener at en af hovedproblematikkerne ved erstatlighedsprincippet er det han kalder the debit view. Det går ud på, at man ikke blot ved at skabe og efterfølgende tilfredsstille et behov, automatisk øger nytteværdien, da nytteværdien ville have været det samme hvis vi ikke havde haft behovet (Singer 2011). Eksempelvis kan det siges at nytteværdien er ens hvis vi bliver tørstige og så drikker vand for at slukke tørsten, som hvis vi slet ikke var blevet tørstige og ikke havde behov for at drikke vandet (ibid). På samme måde kan man sige, at ved at skabe en ny beholder til nytteværdi, altså et slagtedyr, øges nytteværdien ikke automatisk. Da de behov dyrene har ikke havde eksisteret, hvis dyrene ikke fandtes, og nytteværdien er uændret. Problematikken er her, at alle væsener igennem deres liv får frustreret nogle behov, hvilket medvirker til at det er moralsk forkert at bringe nye væsener til verden (ibid). Jeg synes dog stadig at det er en væsentlig kritik af Roger Crisps argumentation, at vi ikke ved blot at skabe flere behov og opfylde dem, øger nytteværdien. 5 Singer modargumenterer Leslie Stephen, der mener at det pågældende dyr kun kan være taknemlig, for at blive skabt (Singer 2011). Det er dog ikke præcis det samme Crisp mener, for han vil øge den samlede nytteværdi, derfor er pointen her hvor der kan skabes størst nytteværdi hvor man med Leslies argumentation kan forsvare meget dårlig behandling af dyr. 13

18 Henry Salt kritiserede erstatlighedsprincippet i samme genre allerede i 1914, ved at siger at antallet af ufødte uendeligt (Salt 1914). Hvis vi kan være moralsk forpligtede til at sætte et væsen i verden, alene for det væsens potentielle nytteværdi, er der uendeligt mange væsener der burde bringes til verden. Den negative nytteværdi ville i givet fald være uendelig (Salt 1914). Den erfarne gris Hvis livskvaliteten hos dyr kan øges gennem erfaring og hukommelse, kan et dyr ikke være fuldt ud erstatteligt. Forestil dig en grisefarm med 50 grise, det er sommer og grisene køler sig så godt de nu kan. Den ene gris har opdaget at i hjørnet af grisefarmen kan den møve sig ud, og finde en mudderpøl der er meget større og kølende for grisen, end de mudderpøle den deler med de 49 andre grise. Denne gris møver sig ud så ofte den kan og øger altså sin nytteværdi relativt til de andre grise, der bliver i den lunke mudderpøl. Hvis denne gris bliver erstattet af en ny gris, kender den nye gris ikke til den lækre kølige mudderpøl, på den anden side af indhegningen, og kan ikke finde derhen. Der er altså potentiel øgning af nytteværdi i form af erfaring og en bedre forståelse af egne præferencer, som erstatlighedsprincippet ikke tager højde for. 14

19 P6 Kødproduktionen øger antallet af dyr med gode liv I dette kapitel diskuteres hvorvidt P6 er korrekt. Det afhænger a,f om der reelt er flere dyr i en verden med en kødindustri, fremfor en verden uden en kødindustri, samt forskellen i nytteværdi hos vilde og opdrættede dyr. En kødproduktion hvor dyrene har gode liv I dag har dyr i kødindustrien sjældent gode liv, derfor er der stor forskel på hvor meget plads dyrene har og hvordan de bliver fodret i dag og i Crisps utopi. Her reflekteres over hvordan en kødindustri med glade dyr, ville påvirker det vilde dyreliv. Kødproduktionenen har store konsekvenser for det vilde dyreliv. Hvor der kunne være skov er der i stedet dyrkning af foderafgrøder, opmagasinering af dyrene og græsningsarealer. For at kunne diskutere P6 må vi diskutere denne på Crisps præmisser. Det er givet at en kødproduktion, der bygges op omkring dyr med gode liv, vil være markant anderledes end den industrielle produktion vi har i dag. Der er tale om en kødindustri, med fysisk plads til det enkelte dyr. Der vil også være store ændringer i hvad dyrene bliver fodret. I dag fodres danske grise med 68 % majs, 20 % soyaskrå og desuden andre dyr (også andre grise) (Landbrugsavisen ). Dette er medvirkende til at sænke grisens velfærd. Dels da grisens krop ikke har godt af det, og dels fordi grisen mister muligheden, for at finde sin mad på en stimulerende måde (Friland ). Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet i Crisps version af en kødindustri. Her må arealet af græsmarker øges, således at køer har mulighed for græsning, grise har mulighed for at rode i jorden og høns har mulighed for at jordbade etcetera. Disse velfærdsmaksimerende tiltag for dyrene i kødproduktionen tager nødvendigvis mere plads. Dette trænger nogle vilde dyrs levesteder tilbage, da disse ekstensive arealer landbruget nu har brug for, ellers kunne anvendes til skov. Til gengæld vil der ved større græsningsarealer være et langt mindre behov for traditionelt foder. Dette betyder dels at færre mindre vilde dyr i marker, risikerer at miste livet eller komme alvorligt til skade ved høst. Desuden vil kødproduktionen i langt mindre grad være årsag til rydning af regnskoven, hvilket sojaproduktionen nu er en stor del af. Begge dele har en stor positiv konsekvens for dyrelivet i forhold til de reelle konsekvenser, den nuværende kødindustri har. Sidstnævtne i særdeleshed, da koncentrationen af vilde dyr, er større i regnskoven end i andre skove (Klingenberg, Gjerris m.fl. 2012: 66). I Danmark kan større græsningsarealer øge antallet af vilde dyr, hvorimod sojaproduktion i fx Brasilien har en stor negativ effekt på det vilde dyreliv (Gamborg 2012: 260). Kødet ville derudover være betydeligt dyrere, hvilket ville skabe store prisstigninger, og derved mindske efterspørgslen og produktionen (Klingenberg, Gjerris m.fl: 2012: 66). Umiddelbart synes det at en mindre intensiv kødproduktion, med dyr med gode liv, er mindre omkostningsfuldt for dyrelivet, end den produktion vi har i dag. Det ændrer dog ikke P6 der, uanfægtet størrelsen af en kødindustri, mener at en sådan vil tilvejebringe flere dyr med gode liv, end alternativet hvor vi ikke slagter dyr for at spise dem. 15

20 Lad os antage at erstatlighedsprincippet er gyldigt. Hvis vi opdrætter bitte små dyr, der ikke skal spise særlig meget mad, og har behov for et begrænset areal for at have et godt liv, er sandsynligheden for P6 langt større, end hvis det er meget store dyr, der skal leve lange liv og spise meget mad, der opdrættes. Gaverick Matheny og Kai Chan publicerede i 2005 human diets and animal welfare: The illogic of the larder i Journal of Agricultural and Environmental Ethics (Matheny, Chan 2005). De nåede frem til at kun i kyllingeproduktionen, bliver der produceret flere dyr, end der ellers ville have eksisteret i naturen (Matheny, Chan 2005: 586). Pr. 20 kg protein produceret, bringer kyllingeindustrien 10 ekstra år dyreliv til verden, fremfor hvis kyllingeindustrien ikke havde eksisteret. Den nuværende kyllingeindustri, forårsager altså flere kyllinger, end den fortrænger vilde dyr. Det betyder dog ikke at P6 er gældende for slagtekyllinger, for erstatlighedsprincippet gælder ikke intensiv kyllingeproduktion (Crisp 1988: 42-43). Kyllingeproduktionen i dag er så intensiv, og kyllingerne presset så tæt sammen, at pladsbehovet skal forøges markant for opdræt af kyllinger med gode liv. Ved opdræt af høns både til æg og slagtekyllinger, er det meget svært at tage ordentligt hensyn til hønsenes velfærd, da de helst skal gå i mindre flokke (Nyegaard ). Dette rejser også problematikken omkring økologiske æg. Da økologi indikerer dyrevelfærd, kan begrebet risikere at blive udvandet, fordi høns i en produktion, ikke har den velfærd som økologibegrebet gerne vil rumme. Ved produktionen af køer og grise, ligeledes industrielt opdrættet, er antallet af dyreliv pr. 20 kg protein produceret på hhv. -4 og 14 år (Matheny, Chan 2005: 586). Disse data stemmer godt overens med ovenstående ræssonnement omkring, at P6 kan være korrekt for små dyr, men ikke for store. Når der bliver taget hensyn til dyrs velfærd, mister vilde dyr altså deres levesteder og det samlede antal af levende dyr med gode liv mindskes (Matheny 2003: 510). Med udgangspunkt i Chan og Mathenys udregninger, vil jeg ikke mene at P6 kan bekræftes, dog vil regnestykket som uddybet ovenfor være anderledes på Crisps præmisser, forventligt til P6s fordel. Vilde dyr Her beskrives hvordan erstatligheden har konsekvenser for nytteværdien hos de opdrættede dyr. For at kunne tale om flere gode dyreliv, er det nødvendigt at vide hvad et godt dyreliv egentlig er. For en utilitarist må det være et dyr, der har flere positive oplevelser end dårlige, og som opnår de fremtidsrelaterede ønsker og behov det har, og som altså samlet har størst nytteværdi. I en kødproduktion slagtes dyrene længe inden deres naturlige levealder. Grise kan eksempelvis blive ca 25 år gamle, men bliver slagtet ved 7 måneders alderen i økologiske produktioner. Her er der altså utroligt mange fremtidsrelaterede ønsker og behov der ikke bliver opfyldt. Dyr der lever i naturen, har trods mulige større smerter i livet, langt 16

Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning. Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt

Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning. Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt Et standpunkt: Semi-vegetarianisme Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen Formålet med dette kapitel er at præcisere og kritisk diskutere en række

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ETISK VEGETARISME! !!! !!! Moral Vegetarianism! Mads Peter Rommedahl - mpeterr@ruc.dk! Signe Emalia Abildgaard Jensen - seaj@ruc.dk!

ETISK VEGETARISME! !!! !!! Moral Vegetarianism! Mads Peter Rommedahl - mpeterr@ruc.dk! Signe Emalia Abildgaard Jensen - seaj@ruc.dk! ETISK VEGETARISME Moral Vegetarianism Mads Peter Rommedahl - mpeterr@ruc.dk Signe Emalia Abildgaard Jensen - seaj@ruc.dk Vejleder: Rune Klingenberg Hansen - ruklha@ruc.dk 18. december 2013 Gruppe III 5.

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Sygdom, velfærd og etik

Sygdom, velfærd og etik Sygdom, velfærd og etik Mickey Gjerris FØI, SCIENCE, KU Oversigt Etikkens bidrag Hammer eller lygte Sygdom Årsager og virkninger Velfærd Hvornår har dyr det godt? Ideal og kompromis Hvad er vigtigt og

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Etisk Vegetarisme Gruppe 14 Hum-Bach 07.2 Forårssemester 2014

Etisk Vegetarisme Gruppe 14 Hum-Bach 07.2 Forårssemester 2014 Etisk Vegetarisme Gruppe 14 Hum-Bach 07.2 Forårssemester 2014 Amanda Van Bergen Bostrup Garner, Anna Carroll, Anne Gedevad Stemann Larsen, Jesper Michael Hinze Nielsen, Mike Brandt, Nanna Sofie Garnov,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen eller hver dag. Det kan

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES

SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES En informationspjece om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis S. 2 S. 3 Indholdsfortegnelse S.4 Hvor bor verdens sultne mennesker? S.5

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Din guide: Bliv en dyrevenlig turist Your guide to being animal friendly on vacation

Din guide: Bliv en dyrevenlig turist Your guide to being animal friendly on vacation Din guide: Bliv en dyrevenlig turist Your guide to being animal friendly on vacation Planlæg din ferie _ Derfor er det vigtigt at beskytte dyr, når du rejser side 3 _ Din tjekliste inden ferien side 5

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-010696/Dep.sagsnr. 8957 Den 29. november 2011 FVM 961 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

VEGANER SÅDAN KOMMER DU I GANG

VEGANER SÅDAN KOMMER DU I GANG KARIN ELRØD VEGANER SÅDAN KOMMER DU I GANG FOR DYRENE, KLODEN OG SUNDHEDEN 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 HVAD ER EN VEGANER? 11 PLANTEKOST ER UDEN DYR 17 DE ETISKE ARGUMENTER 23 MILJØ OG KLIMA

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar? Hvilken slags vegetar? Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK

BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK Ph.d. studerende Morten Graversgaard, - FOULUM PROGRAM Kvælstof en nødvendig ressource Kvælstof en begrænsende faktor Kvælstof

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere