F Gødskning og kalkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F Gødskning og kalkning"

Transkript

1 F Gødskning og kalkning Af K. Skriver Lller GUdlllg.. og Kalkud... algc! gcnllcmf1n... d!:r h\crl.r d...lort.tllal markror<;og til bcl~.. nlng af de mange \pmg\m:ll omkring ngtlg og rallonel amendt'l..e af handd~godnmg.der...om "'Urrh.'lH:nl de hcgr;cl~'dt' ddlghed!lmængdcf af hu...d} rg''kjnln~ - er cl af landhruget'. \ g[lg~le hja.'lpenlldkr opn~('l~ af en b;:lllfkt.'n:t og rentabel planleproduldloll. F{)rM~gcllc omfatlcr vldercf,m:l<;c ;lf krarigc for...,)g..all gclllagel<..t'1' af nogle afde opga... cr. der har "æret arbejdet med de,ellert: ih, og end\ dac er der p:ibcg~ndl heil nye for...ug..opga\l:r. Rt:"uh.tternc af MelS for..og \ l d('1 folgendc bll\ c omtalt og \ i"t i lahdop,tllhngcr. rnr:dcn\ t'n\..ehforwgenn r...ultatcr lindl,... 1t'lt)l,.'lbllagC! under de tabdllumrc,...om er angl\l'tl parallk... (ncr...11 dl' bcn)tlcdc lek...uahdlcr. Rc... ullalerue af de gennemførtc fof"ng er direkte \ e)ledcndl' for den prakll..."e gexj..."lllllg. Dc... udl'll gl\er de lluhghl'd for kol1lrol med. om de gudnlllg...ma:ngder. der generelt amend6 landbruget. er af en hcn...lgtl,- ma.~...lg u)frci"t...ordcn relation..,hel dyr"mng...,,- koll11l11l om mll)u og pmduklk\allld Kvælstofholdige gødninger Kvælstofmængder K\a:htofer del plalllenænng...of. dl:r u\cr dl:l...lur...te 11dflydel...c på...'hel okonomlen plallleproduklllllll:n "'Olll del (mgl\l1e 11111)0. og..\.dl,tofan\l.'ndel...cn nfrc"> derfor...;crllg opmærk...omhcd l for<.,ng...lrbe)dct. del f"lgend(,' af... ml meddele... forl,l n:...ullateflll' af f()f,,~)g ml'd stigende mængder..væl...lof li.w.....dhge hovedkulturer. Dl"\uden referere-. her enkelie re... ultater af del for..."g...urht:jde. der dl...e ar genncmftln... med...l'rhg henbh" på ud\ikllllg af bedre meloder vurdering af afgroderne... b..c1...<lrhchm ullder de...rkl \unl'rellde djrknlllgs\,lk~lr. der forekolllmer l pral End\ldcrc bchandk... her..\i.cl.. tofgo<.hl..llngen nonll Andre "purg5im31 om all\cndd~leklllk og udbnng l11g..llder for k\æl'ilofgodnmg,cr ldgar l,,-crhgc: for..."g...cfier. der omtale!:. 1 senere af"nn Del..1,'r"lc altai for~og med stigende rna:ngdcr k\~d "lof mlfun~... i afgwderne byg og \'llh:rhv(, <.k. og dl...c for""g foretagt.... hcregnillgcr af "konoml"k optirnul kvæl"lofmællgdc l..amlligc enkdtfor.."g. Rl...u!latenc herafer lll..>ddell tabclbllagcl. h\'()r cllkdlfuf\ugenc: er (lpfnrl Bcreglllllgerne gl\er grundlag fur al bcl)",,><: Jf\\anaOncrnc i "\i.t=lslof\lrknlngen generelt ug nden for de enkelte land..dele. Korn Byg For"(1g ml..'d h)g genncmli.lre-. med 4 1..\ æl"lufm:l.'ngdl r op la kg, pr ha Del betydelige anlal f<.1r..og. der h\crt ar gcnnelllfon:... 1 di...(...ener. gl\cr udt)\er aret.. bæl"lof"lrl..ll1lg lge et godl..latl"ll,k llld l r).. af lldbylcl1\'c,hlel for :lreh bygh~,<.,t. Tabel. SlJgt'flllc mæflj:dt!r J..m.>l.\f()llill~~'g (/25-1!7) 1'~ " Klir for kp«! h~g kerne h~g ~erne For/rugl J..om \nl;tl for"l'g,, 1962",,,, lidhgere år Byg _forfrugl roer O L-~_~_~_.L-_~~_~----' O!'ll 40N 801' '11 160N 401'11 aon 120N 160N Ftg t Vukn ngen al st,gende kvælslofmængder byg " 110 1;?7'7 Grundgodd O " " h.h ," l) " 4 2U.4 lu F()rJru~1 roer,\n!;ll tllr"\'t! b 270 Grulldg{xlcl '1 '.7 7.J ~O,.' " 5 ] L'\!lU 100 " label ler malcnalcl opde efter forfrugl korn og rol'''' og årel.. udbyllcrc...ulltllcr er...arnmcnholdt llh:t.j gellnem<;lhll..' af de fllfl'gtknde 10 <1" for...ug. Re.. ullalerne er lil lige \ i...t fnrm af merudbyltckurvl'r fig Merudbyt1C. hkg kerne pr ha O 5 Byg, lorfrugt korn.- --,,'----~ hdhgcre år 1.17

2 Det fremgar af såvel merudbytletal som kurver figuren. at den gennemsnitlige hælstof\lrkning i byg med forfrugt korn har \ærel megel hoj OgS<\ med forfrugt roer er der store merudbytter for kvælstor. og dette p trods af et us.'wvanhgl hoj grundudbyhe uden kvælstortilforsel. Det resulterer. al udbytterne l 1982 er de største, der nogensinde er målt i denne forsogsscrie. de vble genemsnitsrelullalcr 'ikjulcr der..ig midler lid en slor variation i kvælstofvirkningen fra såvel tir til år som mellem forsøgene llden for det enkelle år. Til belysnng afdisse årsvariulloner er der i tabel 2 \isl de sidste 9 års resultaler af forsag med stigende mængder kvælstof til byg med forfrugt korn. pet. al forsegelle o o 50 Optimal N-mængde til byg beregnet ~ enkellforsøgene Tabel l. Optimole hæls/o/mængder ril byg. 8,. kerne pr. ha Q77 \ o 50 For/rugt korn Anlal r M ! lb.' {lo P! Grdg.. 33,1 28,330, ,329, N ,6 8, J 9,7 10,4 80 N 14, , J 15, WN 17,81~8 ~715,61~81~71~215,81~3 160 N 19, , l.3 15, Optimal -mængde kgpr.ha o o Som tidligere nævnt har der været foretaget beregning af okonomisk optimal kvæl'itofmængdc i samtlige enkeltforsog, og neders i label 2 er der angivct den gennemsnllige optimale k\ ælstofmængde for de enkelte år. Som grundlag for beregnllgerne er der i 1982 am endt en hælstofpris på r. pr. kg og kr pr. hkg byg. For de forudgaende 1.r er anvendl tilwarende aktuelle pri r for kvælstof og byg for del p:\gældende høstar. Af tabel 2 ses. al de gennemsnitlige okononusl.. optimale hælslofmængder \arierer sta:rkt fra år til år. og at behovet for kvælstof til byg i 1982 h~r \ æret ca. 20 kg højere end de 2 nærme.t foreg ende dr. hvor behm'el var ret ens. Afopsl111mgen fremgår del tjl1ige, al den mest hensiglsmæssige kvælstortllfor:.el l de nesle år har ligget ret \ æsentljgt under den hæbtofmængde. der efter tillæggene p. 40 kg N pr. ha ud\"i!>cr det SlorSle udbyle. Det fremgår tillige af de årlige udbytter l tabel 2. at totaludbyttel i forsøgene l 1982 er det hojeme. der er målt byg med forfrugt korn 'iiden den grafiske opstilling i lig. 2 er 1lluMrerct il1lvarialionerne ~mt spredningcn de opjmalc hælstofmængder inden for del cnkelle ar har kun 18 pet. af forsogene været godet optimalt med kvæ!stofmængder under 80 kg ~ pr. ha. 25 pct. har ligget mellem 80 og 120 kg ~. 37 pet. mellem 120 og 160 kg N. og 20 pet. af for'i(lgene har knt:\el kvælstofmængder o\er 160 kg " pr. ha for al \ære opllmalt godet. 25 o o o o o O t t F'9 2 ÅrsvanallOner optimal kvælstofmængde Optimal N mængde 138

3 ')rørxhnj.-om. hl".' "w~/,,,',,,ænlld.,,1'."d, " 111/1(" fjdlgh'd lilf ujjl""' 1/""". ('f r" u~,"j..trh,'df}<1" (lif '/"n PfUJ../U",' J..hduojr.:",bJ..",nl!' \fæ"'(lkl1lf d"f/af til u/d. \forr,,/,, f. lom 1"111 ".md. ~.lor d"f 1..11'/ /luf"'jdt'~,'/j PfO/.:lO, JOf.u, h "l æho.fl!dwl. kll, l"'" l"ed. ul l...ælllu/: /ilfl,,~./" ('l P"'l""'q.',,' "(lll//,'"'' mppje,., t m,d,' maj...' /J,J/!f'AX!:d'tr f'<j bt 1"1... ( l"fd,~ pa jolfj /Jl..f,d,...,'" ll/ndf.r 11' kld ",,) ud,,j,l,,n d/a "r'j<'" 011 plllnl,' llld,''wcd'''''''l" omjj/. f M.u m.jll~ ".f 1')fdl. '",''' fluf. h.. \/t'mmdl, f ti! /lt/hl/d u} 1' '"/r,1/ '16,',//""'(U 111ft/ h/,kf fil m loml l.. l('l 1"llm!!l'ruli\t'fltJ~"1/111m ""r.: "'1 j JtllPllJ..ltf ""fll'<"11 d..n'mit,., i.hl Det l'r en spredlng de opllmale bæl'-lofma:ngdcr. der af, ger...lærkl fra de: 2 forcg1l.ende ~r. mel1 tllige cn førddlllg. "'Om m. bl'1r:tgll:' 'om ret repr..c enlatl' for cn god 'ækstsa.~n mcd pa~ende nedbur forddijlg. "'OU f.d... ar('ne Q74 og 11dels også 1<;178 og -79 luhd J. Oplimul /.. ~'U'ls/Olmællgde byg. Lund.dde " Forjrugt korn \ru...1 \"r..,.jo> hkg. kerne pr. ha Born SJlCl.- Jylland holm Lol....1 F)n Ost Ves' 'ord " ",- ',. Grundgudct ~.~ ~O r-: lu 9.~ KO r-: / N ,4 2U WN 22, l.7 Optlm~d N-mængdc -.g pr ha label J er \ 1St dc genncm':>jlllhge okonollml-. oplll11al('!..\ic\<lofmængder byg med forfrugt -.orn dt: t:llkejtc landl\dde i 1<;182. \h.'d undlagcbe afvc...ln land ligger k\ælstofbeho\ctl de o\nge landsdele C)82 en dd mer OtTe ~r!> gennem... ml med det hojt'ile beho\ 1 ()<;tn land 19 2 mod normalt Ve't- der Nordjylland KvælslOJ-obscnutionsejendomme og k vælslo/prognoser Sid'>t i m'lrt::. 19R2 ulhelldte Land!>konlorcl for Plallll' inl for 5. år i træ!" en rrog.no~e for l-.\'æl~tofbcho\t: den kommendc ht:-.'i~t.";on. Denne progno'><', dcr m deholdl en mllldrc!..orrd,1011 af l'1l forcloblg prog.no..,e Sidst januar. anbefaledc -.,a:!-,lofmængderne q~2 forngd med fra 2 17 kg " pr ha forhold t! Hnormalcnn for de enkelte land..,dde. Denne "rwrmal ' erddinact,om de fort'gj.cldc O år~ genncm..,lllt for okonon\l\l-. optmal hæl'lof:ll\endd...e til byg med forfrugl -.mn. \anerende mellem 1;tll(hdclclle fra 95 til 116 kg N pr. ha. Som dl'1 frelllg~r af resultalerne af l-. v:ch.tonorsog{'n~ l label 2 og 3 hil/" prognosen, :lnhcfallllg af h:ch,wflllfon.lcr mcr del normale t 1<;182 \ær('1 riglg. men nen: landsdele \;tr "ligningen )..\..c1'wfbcho\el dog under \ urderel. pecct 'ord- og ()..,J~lland ~mt på Bornholm. tnor for"'ogs.amalkl dog er hllt'. har dt'1 økonomi,!.. optllllale k\ælstofbchm for...,,~cnt' \..crel U..,..l'd \anhgt U'J 1<;181. Formalel t:d,,/ udsende en )..'ll:blofprogno..,e fm del kommende <'.r er al gi.e dcn pral-.ll<,ke jordbruger Cl! muhghed for al imodegå de..,lore jr<,\:lrauojler t beho\'et for kqcl"'lnrtilfor,el. 'Olll ()ideligt fremg;\r af den lldhg('rc \'1'1(' label 2. K \ æl'lofprogno..('rne udarbejde, pa gruldlag :tf to forhold Del ellc er nedbor'ill1:\hnger de( fofudg<'kmle \lltcrhahar. idel der er fundet ('l 'tall\l'ik glxl,ammen hæng mcllcm nc..-dbot'.llællgden perioden 'ep kmbcr-llarh og del folgcndc hu'la... opllmale hæl..,tofmængde byg. Det andel grundlag er d.-.a!..lc målinger afjorden.., indhold af lltral- og ammolllumk\æl'itofl december måned "<lml unuddelbart fer forårel Baggrund<,malerialet er heggt' llfælde del for..,,,g'projcl-.l der ble\ startel l \q75 og -76. og 'Olll omfattcr ca 100 ob~r"atloll<;('j(,lldommc. hvor der gennemfore~k\'æhloffor,~'g. rledb(lr<,m~ltngcrogjordbull(burl(kr~og('<;cr for kvæblolindhold. Delle proje!..1 modtager en \ærdifuld "konollmk '''Hle fra bl.a HOlc 1c) c'" FlmdH. 1.19

4 Det fo~tnævnleforhold er llustreret figur 3. Her er vist forholdet mellem vurderet beho\ for hæ1...tof p grundlag af nedbørsmængder l september-mar... og konstateret behov ved host kvælstoftorsog byg de 7 landsdele. der arbejd~ maj i prognoo;egrundlagel. forbmdelse med forsogsrcsulatemcs indberetnlllg har der Siden 1975 været foretaget beregning aføkonomisk opllmal kvæl510fmængde p enkeltforsogene. Samme r ble\' der endvidere foretaget tilwarende beregmnger for forsogsmatenalct llbage til Reo;;ultaterne heraf er illustreret ved de u~kra\iered?sojler l figur.l Optimal N-mængde. kg pr ha p, M ØstJYlland p, -!'f o,.. ptlmal N-mængde. kg p ha BornhOlm " p,.'.' _P-, -p " ~ O_o;..'.' p'.',~ - '. o_o. - Vestlylland _R' NordJYlland p, p'- p, ,.. $lorstl0msområdet Fyo p' _", -p, -- '00 -"~l ~ 140 r _., ~ h ' ~J lil",q" 111-' ", ".' -,,,-,..' i--.', - P... Prognose eller nedbør sept-marts :J Gns al årets N-forsøg Udsendt prognose beregnet udfra prdanalyser og nedbør FQ 3 Sammenllgmng al prognoserne for optimal kvælsloftllførsel med målt optimal kvælslotmængde gødnlngslorsøgene 1972 til Der ble\ herefter foretaget regressionsbcregmnger mellem nedborsdata tilbage lil 1971 og det konstaterede kvæbtofbeho\ de forskellige landsdele. På grundlag heraf er der med de skraverede sojler Vist. h\ordan prognosen for kvælstofbehovet Ville ha... e sel ud i årene Den nære sammenhæng og den i,die tilfælde korrekte forudsigelse af. om kvæbtofbchovet ville gå op dier ned i rorhold til tidligere år. var begrundelsen for, al land"kontoret i 1978 udsendte den r0r~te prognose. ho\'ed'iagclig baseret på nedborsmå lingerne. Disse udsendte prognoser er angivet ved P på figuren. K \ ælstorunder~"gd\cmc p. observ3t1onsejendommene antydede fra begyndelsen af en tl1s\arende sammenhæng mellem nedbørsforholdene og jorde"" indhold af mmeralsk kvælslof i det tidlige rorår. Der var midlertid mange problemer omkring pro\"eudtag-

5 1llg"'l'..ll... udlagnlog...d> bete. for-.cndebe...m<"de og.1ht>'-cl11ctcx.h..r. og alle dl"'\{' 'porg.,m.1 har derfor "den \ærel under cn <;tadlg Ud\lkhng. og forbednng mm nedbør. september.marts O Nllral ammoniumkvælstol. kg pr ha cm dybde marts 80 Forskllillgsprojekl det hidlldige forsog-..arbcjdc med obser\ allonscjendommene og l..\æl"lofprogno"oer har der..ull \æret arbejdet ud fra jordem lager af mlllcral,k.. \ :cl'lof fnr \æl.....l...~onell'i <;lart. Dclle er ltlldlertld kke den cnc\te..ilde. der bidrager til plantl'rnol..\ælstoftorlty l1\llg. En anden ug \a:...enthg kdde. der "':lede'i l..l..e har \a:rel ltddragel. er den..\..cl'itofmængde. der frigh'" ved cdbrydlllug af urg'l'1.. '101' jorden i "hd af \'æk..t...t:">oncll. l 191:10 <;tanede Land\l..onlOrcl for Plunteuvl derfor Cl,a:rllgt for<iogsprojel..l. h\or del var planlagt al måle,urlltllgc storrd<;er. "'om Øver lldn~dcl"e p!!. behovet for k\æl'lcjftilforsel. Dette projekl af.. lulft''i med udgangen af og projektet... rc,ul!:ller \'il hlive pllbllcercl i en \<cr<;kil! rapport inden for kvartal af <)R3. Projel..tcl har \ærel okolloml,k ha~rel på en be\'lling fra Staten' jordbrugs- og \ ('ennren lden'ikabellgc For-.k ll111g!lr1ld og gennemfore<i af cand. '>Clcnlerne Hans S. O..tergaard og Ebbe lvdpiund ~arnt landbrug"lel..l..er Dilllll} Ra'ltlU"-.cll Afgrødens kvælslollorsynlng kg pr ha 2'0 20 OL..,!::J::!-.,l;-;!;,J,;L;!--!::-l;-L;l::l:-l:,J-,l,-~LJ.:-::l,J,l:++'..L,U ~6162B061~~el~~al~6061e2~61~808'~ Nord- Ves! øst Fyn Sjæl. Stor Barn- 120 Jylland ylland ylland Jand strøms holm am' Flg 4 Jordens ndhold al kvælstof ldhg forår og nedbør 80 forudgående periode september.marls figur 4 er \ 1St denne -.ammenhæng mellem de gennem~nlthge lcdbor"mængder landsdclene det forudg ende hah år o;eplembcr mart\ og det tolale mdhold af lunerahk.. \.d...tof jorden om foråct de 3 år. h\or urjtaglllngsd> bden har \ æret m mod udllgere 0.5 m Sldcn 197q har dls<;e analyser af jordcn" 1..\ ælstofind hold p ob<.l'n allonscjcndommene i,ligende grad \'æ ret mddragcl t det enkelte lirs prognoser. Afllu..1ralioru:rnc l figur 4 vil man io\'ngt bcmlcrl..e. al \cdbm~rnængocl\ seplember-mart" Q81-82 i nere lalldsdclc ligger læl p1\ llcdb~\rc i..amme periode 2 år tdligere. \97<) 80. Begge lir ligger tillige tæl p1l land.. delene... llorll1alnedbor for en 30!!.r, periode. Denmocj er kv:cl"'lonagerel 1 de ""'lige land~clc i marts 11.)82 mere lig med \ltuatloncn i mart'i 19tH efter det ned hør'ingc h:thar Denne kon",atenng af cl rela 11\lla\1 hælslonager l marts 1982 er baggrunden fnr. at hæh,tofprognoscn anbefalede en rel ",a.~nthg forø g.d~e af..\æl-.lofmængderne nere landsdele troo",...lort...el normale nedborsforhold del forudgåcndl' \ lnlerhah tif 25 pro,eklejendomme 1982 D optima. kvælsloltlllorsel D kll'æ1stoltnglvelse ra Jorden. marts-augus planteldgængehgt kvælstof marts Figur 5. Den samlede kvælslolmængde, som bygal9røden har haft \l rådghed på hver al de 25 projektejen domme i Re\ullatet af del 3-årlge projekt ~kal danne grundlag for en model til forud"lgclsc af optimal kvælsloftilfør 'Cl lil byg efler korn p;l den enkelie mark. Den hidtidige re-.ultatbehandlmg peger på. at der en sådan model skal indgå jorden'i mdhold af kvæbtof i marts. el m for den fonentede mmerah\enng i \'ækst!lo:~ nen og forskellige jordtypccgen!lkabcr som humuspro- cenl. lerprocent. jorden.. \æglf~ de samt roozonekapacllel 141

6 Modellen bli\er samtidg udgang,punktel for det frem dige ud... ikling~rbejde. h\'or det er hensigten at md drage andre afgrøder end byg \amt slaldgodmng..-.an \'cndelsc undersogelserne, ndenfor den kommende 3!lrs periode er det sålede<; hen\igten at udvikle metoder. hvor der pu grundlag afjordanalyser kan udarbejde'> progno~e for optimal kvæbtoftllforsel til den en kelte mark uanset afgrøde og forfrugl. Som el eksempel på de opguyer. der har været arbejdet med i for"kning~projektet. er der 1 figurerne 5 og 6 llustreret nogle foreloblge resuhater Figur 5 viser pr. projektejendom \ummen af hælstofforsynmgen frajorden~ k\æhlonager mans. fra hæl \lofmmeraliseringen 1 vækslpcnoden og fra k\æl~ofgooning. Figuren demonstrerer tillige det princip. \Om er grundlaget for kvælstofpro8no~arbejdet. nemlig at den kvælstoftilf"rm=1. der i del enkelte tilfælde er beho\ for. faslægge-.. ')Om ar...tanden fra de to kilder for jorden~ kvæblof-forsyningsevne til det samlede hæl Molbehov. Del sldstnævnle er nalurllgvi\ tillige udbyttebcslenll. hvorfor sikkerheden ulviv!')omt kan forbed res ved en opdeling efter jord~ypc. d v,s udbyttepotentliile, En Yi\ usikkerhed hidrorende fra kltmaforhold vil der dog altid være tilbage, MAl opljmum 1982 kgnprha o y )( + 36,8 f _ 0.75 ri _ Prognose kg N pr. ha Ftgur 6. Optimal kvælstolmængde på prolektejendomme sammenlgnel med N-prognosen baseret på kvælstollorsynngen fra jofden. Figur 6 \ ser en ~mmenhgnmg mellem malt opllmal hælstofmængde og prognosens angn eber for de enkelte projektejendomme. 1 il udarbejdelse af prognosen er benyttet rc'lultaterne fra de foreg ende års forsøg og undersøgelser omkring hæl\toftorsymngen fra jorden. Der er ved mddragebe af nere af de forhold. der vil indgå i den fremtidige prognosernodel. her opn!let en ganske god ~ikkcrhed i ansæuel<;e af kyælstofbcho 'let på den individuelle mark. Der har...l.k'dcs været en varialion l kvælslolbeho\el mellem projektejendommenc fra 30 til ca 190 l.:g " pr. ha Q82, K\æl\tofprogm.l'>en p enkeltmarker har l.:unnet forud"iige 56 pet af delte meget \arierende beho\. h\llkel må siges at \ære tilfreds"illllende. Kvælslof lil slaldgodel byg de senere år er der genncmfurt et!tllgende antal fof\og mtxi kvælslofmængder tl! byg, der har flel tilført hu'idyrgodning. helt overvejende i form af!tvinegylle. lall har der på fof\kellige jordtyper i 1982 været gennemført 43 for<m8 ra arealer. der har Bet tilført hu~yrgodnlng. Det...ore antal forsøg er fo~ynet med opl)'~ningerom hu\dyrgoonmgens art. form. mængde og udbnng nmgstldspunkl. h\ill.:el gl\cr mulighed for at foretage visse opdelinger lil!xcrlig belysning af godnmgseffekten i hu...dyrgodning, amendt under fol"'\kellige forud 'iætnmgcr. Eksempler på sådalllle opdelinger er vist i tabel 4 Fabe/4. Sflgende mængder hl'æ/ftoltil'ita/dgøder byg. 1118} Go< 'on On Ania!."". ",p. hkg lemc pr. ha Grund k,l\ kas forsøg P' ha gedel S'i'legylle: Eftedr Forår Forar Efl + fodlr : 0.6 K'æ&'U-'//e: Efter:'1r ,7 3, Fon'ir ,3 0,4 Re<,u!laterne tabel -1- \l~r. al hæbtolbehovet er reduceret væsentligt \00 5taldgoonmgsam'endelse til kom. og al yderligere ljlf"rsel af kvælslof i handelsgodnll1g hoj grad bor af~lemme50 bade efter husdyrgoolllnsmnængde og udbringnmgmidspunkt. Ved \urdcring af mcrudb)'ttcrne for tiifort kvælstof i handclsgødning. hvor der har været anvend svinegylle, kan det generelt ko\\lutere... at kvælslofeftcktcn i marken afel"lerårslilførl wincgyjlc høj!tt modsvarer l kg N pr. ton~. medens for r~lilf0rtc mængder har en marhftckt p mindsl 2 kg N pr ons, Denne værdi af hæislofindholdel i s\l1egylle ener lilforselstldspunklel svarer meget noje de fundne resultater i en llsvarende opdeling i fongene Kvæblofindholdet j kvæggylle er generelt kun ca 2/3 af ldholdctl winegylle. og forsøgene udviste da og.' en tl1warende la...ere markeffekl pr, tons hæggylle end fundet s\'inegylle, Dette forhold er imidlertid kke kommel fretll l de få for~øg i 1982, hvor kvæggyllcn har vist en relativ høj markcftekt. De tmorte gyllemængder er ikke nedfældel nogen af enkcltfor-,ogcne, 142

7 ,')l'wpr(j/ua,m ug A/m 1!',Anm.1!. Kv.., en fofl'nak/. me'" J.At' ulowlul problem)" mu,adnft. B.u 1',..,('l,W) >',..nml!."" uf hus.rirr'l:((/nm (,'n ujhanl!.ll( /Jf bijd., 1<"(/ <1/11'''', mll'lt\!d,' 0N udhr"'j:llf1k"/lpunj., dl( /Jlle' /fe' forhll/d mil 1111('" h../nlx/nlnl:..,d gljdnml(l' plllltlll"limng 1'''',/flll/hruX Kl'"'',d hl}: AtUl m"d/ørt' g,'l' Hl'A'1 Ul( lir/lil( C}t'i/'/SfilhtJ)dll(/z". h, "..O'1 d,'i tj...' f{k/',<'fldtx' \'/1,-r, nv.. f,-d, nj.,nt J 1'"]<.(d fil 111m,«...'U'"/(Jl.nnl(,mJ..,. da fl..ljluf '~"lfi, 1 unck,. oy8..>!l'fll /,.æl.. //tl!. ox}.,,.,artdmlll!,_ /10111,,1..,' li,.,l \Cm' /''1''''4('(/ 111'1/ lill/ hjlll, m,'1j 11m/ le'mt' Aun /1..1..,..'l... Af>fJ. d,,., r gut'! t "Jf!. Villlerh.'ede iiret" f()n,\~g med :'tlgclldc Ht.:llgdcr ",...t:!o,wr Ylnterhvedc er..avd grundudb)'ltct "mn lllel udbyttallc for k\:c1sloflllf(lr..d.. tore, og uan..et rorrrugl er der derfor opnået meget UlJe udb) tier de refererede rof'\ng,,~ 5 1 genncm"jllt af for\ogclll' med forfrugl korn har del 1 19K2 'æret rcntahdt ;11 tmore 162 kg " pr. ha eller "'llllc ma.'ngdc..om dl' rorcg:'i.cnde O ~r.. gcnncm.. ll1( Merudbylle. hkg kerne pr ha O, Hvede. lorfrugl korn,,,, 1982,,,, tdligere år Flg 7 Virkningen af stigende kvæjslotmængder hvede -- Hvede. forlrugl olieplanter,,, 1982', l ldljgere å,, SON loon ls0n 200N SON 100N SDN 200N!'ab,,! 5. Sflg!'ll!' mu'lgdt'r J..1 cl.'!hrjjtillm'de (/29) Hvcd~ 1982 lejn 81 Kar ror,,- hks kerne hkg kerne ForjrUf.{l J..OT o\nlat, t"".,~ 1'11' " Urundgmkl O 50.1 J ;..: O 16.J l' O 25.Q l' 30.1 q.j 200 N l ~ ForiJrugr [rogn!'\ Anl.ll t"r... '~ GrultJg~x1ct 52.7 J~.5 50 "'l " " 2 26.b 16." 200 "'J J 27.4 M.O For/ru,!!,l bt.c'li:.plufllt't ;\nl.11 l.,,,,,,!!. J,,, Urundgndcl N N 25,4 11,4 150 N ]J.l 1.9 l()o N 1~.S 11.7 Fvrjrug/ olitplaflrer \nl.ll r\'r",'~." Grundglxkl O 44.6 J '" O 16.~ , O l'...,.. J N 5 J2,0 21,7 " 14,\

8 p kg N. Da varialionen mellem de okonomlsk oplimale kvælslofmængder enkcltforsogene og er mmdre end sædvanhgt. kan de generelt hoje udbyler i årets hvedehøsl ikke alene lillægges anvendeb.c afslore kvælstofmængder. det mindre antal forsøg med frogræs som forfrugt har den gennemsnitlige okonomisk optimale hælslofmængde været 137 kg pr. ha, hvilkel er ca. 20 kg højere end i tidligere år. Med olieplanter som forfrugt har hælstofbchovel værel nøjagtig del samme ~om tidligere års gennemsnit. nemlig 157 kg N pr. ha. 2 af de 4 forsøg med bælgplanler som forfrugt var kulturen konservesærter. Her var kvælstofbeho\'et som sædvanlig hujt. 158 kg N pr. ha. et forsøg efter ærter til modenhed var den rentable hælstofmængde 129 kg Nt og i et andet efter h\idkløver var mængden 116 kg. pr. ha. 13 forwg, der kke er refereret tabe16. har forfrugten været rajgræs til slæt. Her var det ukonomisk opllrnale kvælstofbehov 182 kg N pr. ha. Villlerbyg l vinterbyg er der i 1982 gennemført O forsag med sligende mængder kvælstof, heraf de 5 på arealer med forfrugt vårbyg og 2 med forfrugt hvede. Gennemsmtsresultaterne afdisse 7 forsøg med forfrugt korn er vist i tabel 6. Tabel 6. Stigende mængder kvælsto!tilljinterbyg (30) Vlnlerb}'g kar. f cjt'sæd hk! kerne hkl keme For/rugt korn AlLal r01"'101 Grundgooet N 150 N 200 N For/Tugt olieplanler Ania! forsøg Grundgodet 50 N 100 N 150 N 200 o O O ,8 10, Forsogene er udfurt på jordlyperne og 7. Merudbytteme for kvæbtoftllforsel har \æret meget store i alle forsøg. og trods forfrugten er de opnåede udbytter hoje. De økonomisk optimale kvælstofmæng der har varieret fra 140 til 190 kg N. gennem<"nit 162 kg N pr. ha. l 3 forsøg har forfrugten været henholdsvis konserves ærter, frøgræs og kommen. og de tilsvarende okono misk optimale kvælstofmængder \3r 172, 124 og 67 "'& N pr. ha. R~ultatel efter kon-.en~rtersom forfrugt viser..!km og fundet andre forsog. at der er et O\'erras"'t:llde!ltort kvælstofbeho\ efter denne bælgplanteafgmdc. Vinlerbyggens udbytter efter de tre frøkulturer har varieret fra 76 lil 80 hkg kerne pr. ha. Sammendrag afforsøg med kvælstof til kom tabel 7 er linfart resultaterne afde Sidste O års forsøg med stigende mængder hælstoftl de 5 kornarter. Det store materiale er opdelt efter forfrug!. og da gruppeme med "'om som forfrugl er <;ærlig store. er der i denne tillige foretaget en opdeling i henholdsvis Øerne og Jylland og i lerjord og sandjord. Ved denne opdeling bemærkes for byg og \ interh\oede. der dommcrer matenaiet. at udbyttet af dct grundg0 dede forsogsled er be(ydeligt højere på lerjord end på sandjord, hvilket formentligt ogsa er medvirkende til del højere grundudbytle på Øerne end i Jylland, hvor et forholdsvis større antal af forsøgene er udfort på sandjord. Mell det er både for byg og vinterhvede bemærkel\c\væ:rdigl. at der som gennemsnit for en lang årrække kke er s..-.:rlig Slore forskelle i udslagene for de tilførte hælstofmængder de to land~e1eog på de to JOrdtyper. Del antyder. at det kke er disse faktorer, der er afgørende for del ni\'eau for kvælstofgødsknmg, der skal stræbes efter, men at forhold som forfrugt og dnftsform under iovrigt en<" klima- og nedborsbetlllgel'ier er af Morre belydning. For vintcrbyg er der ligeledes meget stor forskel på udbyllct af del grundgødede forsogsled på lerjord og sandjord. llen l modsætning til de ovrige kornarier er der tillige \tor forskel på merudbyuerne for de tilførte kvælslofmængder. som er megel storre på lerjord end på sandjord Forholdel undcf'ltreger. at Jordtypen er meget afg~,rende for det opnåelige udbytte \'lltcrbyg. vårhvede er matenalet ikke stort, det alle forsøg. der er udført på dynd- og humusjord ikke er medtaget, fordi der fon.ogene for disse jordtyper overhovedet ikke har \lcrc udsbg for lilforsel af kvælstof denne kamart. Bederoer Fodersukkerroer Sp"rg~m let om hvilkc kvælslofmængder. der bor til, føres foderroer. som grundgodes med store mængder "taldgødnlllg. ajlc eller gylle, har \;:eret hl undersøgelse en forsøgssene. der ble\ påbegyndt Baggrunden for opga\en er den stigende koncentration af husdy rhold på nogle ejendomme. som medforer. al der kan være belydelige staldgodmngsmængder til rådighed til Cl ofte begrænset roeareal. Delle øger interessen for en særlig belyslng af kvæbtofbehovet til roer under sådanne dyrkningsforhold. Der har i ll.rcnco; lob været udført ct slort antal forsøg med upgaven. som 1982 er videreført med yderligere 6 forsug. Gennemsnitsresu1talerne er vist i tabel 8 sammen med gennemsnitsroultatcl af 9 An. forsøg. 144

9 Fabc'/ 7. S/gende mængder "''æ/sto! 1/1 kom / Plan Kom Ocrnc J)lland ul)ord SandJOrd Udb) tc' og merudbyllc. hkg kc'rlle pr ha Forfrugl l)'~ '\111,11 fw...",s.,," ;:(JU KlO ~'\/:l 17~ ~q.!;."'" OiC'- Bælg. Klo\C'r- Ro,,, KlrtoflC'r planlcr Frognri plantcr Grundgodel J " q.1 q.o 9.2 V " JA \.0 5A ;00.. J.q q " J.8..., H"cde \rll.!1 f,.,...ul!-.!~.,,- 9" '''' " "" " G ru ndgndel 38, , , ,5 39,8 46, N l.q 10.J ' D , N ,] J.9 J.J , q N J q.o 200 i' 21,2 19, , q Vinte..-bH Anlal fllr'>\)1!- ",,. 10 Grunclgødcl , ,8 4J,6 47,4 50 N J O.J '1. 21:U ,9 J J '1.\3, , q 200 '\ ,5.\ '\ , RUl-: AUH f",rw!t v, ~.! " " Grulldgodcl 26,8 21,1 30,4 22,8 26,8 24, " 12, l 11.0 ila A J KO N q.o q.5 19, K '\ n.2 2-U 24A 21.9 q.j 22,4 D 160 N B J. J 22.3 lu ",.,,. Vårhvede Anl.11 for...te Grundgudel , , N JA J q O.J J.q N q,] OJ 150 N J ,2 2A 11.5 : 0.2 t " {'ahd li. Sfigel/de mæll1;dt'r.. 'æ/sfo/ ril \w/dgode<i(' jodasuåkerrot'r (1311 hlr:.& pr ha Oed~roer 6 ro"og q~2 282 fofwg q74-82 rod "rslof OP rod 101'Slof OP Grundgødel 50Nikas 100 N i...as 150Nlka., O q Af OpY"'lll11gerne tabclbdagel vil det fremgå. al for... ~,. gene l 19R2 er (MOri fra 70 til 135 ton~ gylle pr. ha. l dc forudgående ar-. forsog har roerne,~rel grundgndel med ul",'arendt.' mængder g)le eller fa"'l 'taldgodnmg + ajle AmendcJ'le af,;1... ore mængder huw}rgodmng er ""e ualmllldehg 'ed 1len\l\ husdyrhold. og...om rc...ultalerne "ser. har der under :-.!l.dannc vll":\r ikke: va;rel økonomi i al tilføre selv den mind<,lc mængde kalkammonsalpcler. En opdeling af del store antal fnn!!; gennem q r 4 145

10 omtrenl lige...tore grupper efter ton o; tilfort hu.!>d) rgødnlng viser. al dc J...un har \ærel rcntabelt at lilføre den mindste mængde kalkammonsalpeter den gruppe af forsøg. der har Bet tilført 60 tons eller mmdre. de grupper af forsøg. der blev tilført fra 60 lil 90 tons eller fra 90 til 120 ons og over 120 tons. har merudbytlerne for kvælsloftilforslerne Slort set været em. m~n 1 all~ lilfælde urentnbe wm gennemsnit for gruppen. Fabrikssukkerroer De danske Sukkerfabrikkcr udforer årligt en række forsag med Mgende mængder kvælstof fabnksroer. som bl.a. har det formål at folge årsvarialloncrne hæl~lofbeho\'cl lil denne afgmdc. Forsog~rbcjdel ledes fra fon'g:)o;tall0n ))MariboH. Forsogsplanen frcmgår aftabej 9. Afdenne ses også. al sporgsmålel om værdien af delt hælsloflllfo...d iii fabriksroer er ( belysning i forl)('g...~erien. Delle...kcr ved, al den...1of\le kvælslofmængdc. 160 kg N pr. ha. delc~ i SO N, der som de øvrige kvælslofmængder tilføres i forbll1delse med jordulberednmgen for...:1. ning. saml i SO N lilførl ca. 4- uger efter såmng. Som lvælstofgødnlng anvendcs kalkammonsalpeter. og der er i <JS2 udfort iah <J forsøg med opga.. en Tabel 9. Dell Å~'ælslof lil fabriksroer (JJ2) CXXlpl Flbribroer pr ha v. pcl. hkb pr ha op18.gn uh~r rod!lukk~r 9 forsøg /981 Grundgødc ,3 40 N fof s..1mng 79 17, N føf \ålllng 76 17, N for '>ånmg 75 17, N r ," en. 4 uger <,enere :! forsøg / Grundgoot'l ,2 40 N før 'i llllg 72 17,4 46 8,2 80 N før ~ål1lng N føf Sålllllg SO N f. sån N ca. 4 uger...cn~rt: Plantctallet. \Om har værel hojt l \<JS2. vl~r..om s..-edvanhg nedgang med stigende k\æl\lortilfuf\c1 gennemsll af for;ogene har del ","un \æret rcntabelt al tilføre N pr. ha. 5 afde 9 cnkchforsog har dog ukonoml...k optimum \ed 120 J...g ~. fors.og har uptlmum \'ed 80 J...g ". medens 3 forsøg har opllmum mellem O og 40 kg N pr. ha. Det har i lltel lilfælde værel rentabelt at tllfore 160 kg ;-.J pr. ha. fordeli p' to tllforsler. Jghed med tidligere år er rocrnclj <;aftkvalllcl under!løs voo nnaly'icflng af saftens indhold af natrium. kalium og amidkvælstof. Den samlede skadelige ene!.:t af di!isc urenheder udtrykkes 'ed V-tallet (hnpufil)' Value). Saftens urenheder foroge<.. lal..l med ~ljgcndc kvælstoflllforscl. og den delte gooskmng har kke ændret på delle forhold. Del er end\'iden: karakleri!.ti\k. at kke bien ~flcn~ indhold af amidkvælstof sliger vcd stigende kvælstoftllforsel. men også lld holdet af na rium. ual1~1 at natrium luc tilføres. Forsøgsplanen til belysning affabriksroernes kvælstofbehov har U været anvendl gennem 5 år. hvor der iall er udf~1r1 70 forsøg med spørgsmålet. 46 pet. af forsøgene har den økonomisk oplimale kvælstoftilførscl værel 120 kg N pr. ha. 20 pet. har haft optimum ved 160 kg og undre 20 pet. \'<..'cl SO kg N. 14 pcl. eller O forsøg har \æret optimah godet med 40 kg N eller mmdre pr ha. gennem'-'1ll1 afde 70 for'"g O\er 5 år har bruloudbyt C...;.- kvæblofudgifter "ed 120 kg gl"ct den hojcstc 'lukkerafregnmg på kr pr. ha. beregnet efter A roe pns 1982 og en hælslofpn... på 5.77 kr. All\endel.-.e af 80 kg N pr. ha har givel kr. eller.\1 kr. mindre pr. ha, hvorimod der i gennemsnit af forsøgcne cr tabl ca. 400 kr. vcd at øgc kvælstofmællgdcn kg N pr. ha. Den ejterhanden almindelge anbefaling af. Ol fabriks roer uden anvendelse afhusdyrgodning bør l/føres ca. 120 kg.\ pr. ha. ma solede!> beraglej som en mnelig gener/! rridglvlling. - især nor der" den endeligi! hæl ~tofan.~ællelsesomlidig loges hensyn iilidgere målle aminohælsloj.'ærdier po ejendummen 'Omt foretage.f korrea'ioll ejler de orlige hæl.~fofprognoser. Økonomien ved kvælstofanvendelse Opstlilillgcn label O belyser økononllcn ved anvcndel:o.e af kvælstofgødning til korn og rodfrugt. De oplimale kvælslofmængder. der er anvist her. er over \cjende beregnel på grundlag af forsøgsresultater inden for de senestc 10 år for de afgroder. h\or der har været gennemfon et antagellg1 aof31 forsøg. Ud fra forsøgsresultaterne er beregnet den okonomlsk opllmale godnll1gsm~ngde kg, pr. ha til forskelhge afgroder efter forskellig forfrugl m.\. \ed en hælstof pns på hcnholdsvis og b.oo kr. pr. kg, og nar prisen pr. hkg korn er henholdsvis og kr. Tibvarende t:r beregnet ll\'ilke kvæl!i.lof mængder, der mest fordelagtigl kan anvende, lil foderroer. fabnksroer og kartoner. som kan omsæucs de anferte \ arierende priser. X fn::mgår afde ekol1omi..k oplimale kvælstofmæng~ dcr i labellcn. al der kan..ke rcl..lore udsvl1g i afgrodepnscrne. uden al det forrykkcr Mærkl den opljmale godnll1gsmængde. Der cr i o\'crcnsslemmcl.sc med de falliske prisforhold for b ælstofstor sprednmg i m\eauerne. og som det 'OeS har disse forsk~le en..æ-.enlllg..torre indn)d~h.e pj gool11llgsmrengden. hor labellens an\'i~ninger am'endes som relningsgi~ \'cnde for kvælstotilforscl. hør dlo;~ gennem..mlc;re:'lultatcr naturligvis lillempes lokale forhold. Men har man her kendskab til de optimalc goomngsmængdcr under gvne vilkår gennem praktiske erfaringer eller udrotte markfor:o.øg. anviser tabellen hvilke relative forskelle. der numlult bør være i kvæhloftilddingel1 ved bl.a. fo~kcllig forftugt og staldgødmngsanvcndel-.c. 146

11 Tabel 10. Økonomien ved an"cndelse af hælstofgndning Optmal N'aodnma~Rl~ngde, k, N pr h. MerudbYllt hkg kerne. 3.e. hkg sukker kg N k~ler c~ eller hkg knolde Argrooe '" 2...c." Hr Okr ~ ~c. ~.~~ An\endte goomngsrlll:el1g/kr M. kerne M,.Leme M,. Lerne.E ~~.... "i.-== kg ro. pr. ha.osler kr Losler Lr "O!itu kr ~uu c ~i.!:l ::l "Gu " " 150 " 1'00 mi'lo 140 1'50 1' '50 1' vede. kerne forfrugt korn. 11' ~ l ,4 10, ~ lolo forfrugl ollep' ,1 q.q A ' 150.n J.\J D5 Forfrugl fmgra: b Ul Ll F-orfrugl hælgpl q.o l.?tt lll Forfrugl kim ergr O \ 7.1 S.6 q.l q.2 S.7 R.1 85,l, 7H SO R 7J RUl--:. kerne Forfrugt korn , \..'\ J4 1:\ Ll D Vintcrb) g, kerne forfrug!. -.orn ~.q A 15,4.HU 30, ls l6r ' \(l6 :ll~, kerne Forfrugl korn J~ lad. RO.1 l7.l l4.q 15.b l()<) J05 10R Oerne JO.6 12.l) , OR 'O q2 )J R6 87 S' rorfrugt roer J s.s JO. l H4 R5 18 7'1 Sl Forfrugl khl\ergr 4R ) '1 ~O 60 7! R Bederoer. a.e GrulHJg. Ul. nalllrg 2hl ~ U R 6'1 82 O 4R 6'1 O O 5.1 hkg..uher hl-.g.. ul-.ker hkg wkker kll..tcr -.r ko"lc:r kr -.(}'tcr kr Fabriksrocr. sukker '1 ~.l O. qjs 94 '15 '17 'l n q4 81 HO ' Kartoner. knolde l hl..g knolde l hkg!-holdl' l hkg knolllc ko..lcr kr. ko"ler kr k(v..ter kr [ R.l l7r Grundg, u nawrg. JJ Fors0g med kvælstofformer Forsøg med urea og kalkammonsalpeter til vinterhvede Anudl-.\æl<;;lOf, ure.:.l har en ;\rr,dkl' \;erel bel}dehgt bllhgc:re end ammonium og/dier /ltrilt andre: fa:.te kvæl"lofg,xllllllgcr "ilr fmbrugd af ure;! alllgc\e1 er forhold""'" hllc. er flr:'<lgen u"lkkcthtxlell \ed gool1lngen.. k\æl<;lof\tr(..ll1lg. ".l:r l! afgmdcr. h\or delllkkc kan 1u..-darbeJdc.. jonlcl 'otllll ell forhold..regd mod mullgt ammlllllaktab \('d amldk\..d..lotel\ omdannel,c 111 amnhl1l1um Ældre for.."g har gennem \uncrendc re.. u1lalcr af un:a:. ksæl"loferrc:kl bckrærtcl dc:llnc u... kkerhcd nogle P.i oncnlerende for<.og \ lt:rh\ ede 1q81 \ 1:.ll" ure<l en k.on..ek'ent og \,t:\.entllg nngc:re k"c1"lof\lrk. lmg end k.<lll-.ammnn..alpcter \ed t:ellgang..udbnng nmg ul denne afgrodc Urea'i pn..bllllghed opfordrer llldicrud ell fort..al bd~~111l1g af..pmg..m. tl. og 1<Jl:t2 cr der derfor gennemfart ('11 fo"o()g...cne efter den plan. der frelllg~r af label Ldo\cr "l1gcnde mængder af -.alkammoll "'1.lprtcr og urea gennem en 2-delt llfur..d omfaher planen ulllge en J...ombmall{)n.:.fde O k.\æl..loftormcr med ureil <lmcndt \ro den ldh~ne udbnngnll1g. 147

12 robei. Forsog med urea 111 h~-ede (133) Tabel/l. Placering afflydende ammoniak 11/ byg (l34) htdc hkg kerne: Dn hlg kcm( pr. ha pr ha Anla forsøg, Antalforsøg 13 Grundgodel 43.2 Grundgodel 26, N i kas 1/4 40 N i kas /~ N fl. 3. nedfældel N ikas 1/4-65 Nikas /~ O;:-.lO. a. nedfældel 22, N ikas 1/4-90 N i ka~ /~ ~ i O... nedfældcl N i urea 1/ 4 65 i urca /~ ;:-.l1 fl. a. placeret N i urea 1/4-90 N urea /~ O:-.J O. a. placeret ,8 65 N i urea 1/ 4-65 N i ka." '/~ N i n. a. placerct N i urea 1/ N ikas 1/:\ 40.0 Resultalcrne af de 8 forsøg. der ane er udført på de bedre jordtyper, viser under detle år... forhold kun små og de allerneste tilfælde u"lkrc forskelle mellem godskningsmetoderne. Urea har således ikke i noget tilfælde "isl den svigtende kvælstofvir"'nmg. som for er fundet såvel i forsog som prak"i,-. og i gennemsnit af forsogsserien er der i 1982 opn et heil det samme udbytte "ed ens kvælstoflll\eauer uanset am endl hæl"tofform., 2 forsøg, nr og nr udfort rug. har de am endte kvælstofmængder \ æret for slore. h\orfor resultalerne ikke giver en ilslrækkelig sikker belysiling af forsøgsspørgsmålene. Forsogene med amidhælslof og ammoniummtrdlhol dig godning til vintersæd fortsæler. Udbringningsmåder for kvælstof gødninger Placering al ydende ammoniak til byg Placering af kvælstof eller andre næringsstoffer har hidiii kun været prdkliserct med faste godmngst)'per. På baggrund af den udbredte an\'endelse af nydende ammoniak til byg er del indlysende. at en bes...arelse af sporgsmålet. om der og er en mereffekt... ed at placere denne gødmng. har "æret ønskelig i mange år. Mangelen på egnel forsogsmalenel har imidlertid udelukket en praktisk losning af opgaven indtil hvor del førsle gang lykkedes al fil. gennemfort en række for.cg i byg. FOf'l'egsopgavcn er genopagel N82. og spcrgsmålet om værdien af placering belyse;;, ved!<.ammenhgmng af 3 mængder nydende ammoniak. der dels er nedfældet før byggens såning, deb nedfældel i forbmdclse med saningen med en combi samaskllc. påmonleret bl.a. noofældningsskær til nydende ammoniak i stedt=( for traditionelle gødningsskær til fast g'killing. Opbygnin. gen afs!l.maleriellet er udført afmu:-.kinfabrikkcn Sleg Sled. Tommerup foreligger der resultaler af 13 forsog med opgaven. For'>Cgene er gennemfort pl Veslr)'n samt det <;yd- og midtjyske omr1\de på Jordtyper fra grovsandct jord h\ svær lerjord. Gennemsnlsresultaterne er \ ist label 12 sammen med l års re'iultaterne fm Der har i de flesle af forsøgene værel udbyllcsllgning for kvælstoftilfor:-.el {lp lil 120 kg N pr. ha. og i de af fon.e>gene er der små merudbytter for placering af en eller nerc af de tilforte ammoniakmængder. Di'i'le mcrudbytler er dog "'Ull signifikante i godt 1/3 af tilfældene. gennem~nil af forsøgenc er der el USikkert merudb)ltc på ca. hkg kerne pr. ha ejler lidi mindre end l forsogene h...or der blc\ opnael 1.6 hkg kerne for placenngen af den O)dende ammoniak. Forsøgene forl"-æller Placering af NPK gødning Forsøg i byg årene genncmf"rle~ elslort antal forseg 111 belysning af værdien af dels nedfældning, del~ placering af NPK-godning til byg. Fon;()gene blcv gennem ført med Nordsten Combi Malie såmaskine fra landskontorets ambulante forsogsvirksomhed. og resulla terne visle ecntydlgt. at godningsvirkningen blev mindre afhængig af det enkelte års nedborsforhold, dersom NPK-godning nedbringes for kornsåmng. samt at der uafha:ngigt af vækst\1lkårene kunne opnås en yderligere effekl ved samlidig placenng af godnmgen i forhold del udsåede korn. Fm 1978 blev forsogsopga...en ændrel lil at omfatte 2 NPK mængder tæt på fonentet hælstofoptmum p lokaliteten. men da de anvendte mængder ofte var for hoje og munge re...ultalcr derfor uegnede til at bel)sc Virkningen af den provede godskningstekmk. blev for \Ogsplanen ændrel gen fra 1980 til nu al omfalle 3 NPK.mængder. De 3 mængder udbnngcl> dels o\'en p! jorden umiddelbart for korne..,. ning. dels placeres forbmdelse med såningen. f"r'lc tilfælde køres der... ed forsøgenes anlæg mc.'d loftede goolllngsskær, hvorved gødningen nogen grad bliver udbragt sribevis, idel der er ca. 26 cm mellem goonings5kærene. men samtidig vil gødningen også i nogen grad blive nedbragt i jorden af de ullllddelbarl eflerfolgende såskær for kornsåning. Godningsudbringning og placering samt korns ning..ker nu med lokalt forsogsmateriel, efter at comb, 'iåmaskinerne har flel Slorre udbredcj~. Der er fonsat Slor lteres~ for placeringsproblematk ken. og 1982 er der gennemfort 15 forsog med opga\en. midlertid har de- all\endte hælstofmæng 148

13 der. hg" "'001 1 Q81. mange tllcælde \'æret for ho)t:. ~ lede" ;t,wne mængder end 60 kg N ud<;tmc har medrort udb) t1t:l1ffigang., Den normal! fundne b(dre dtekt af pla('crel glxlnmg har under \ådannc forhold lx'\ rkel )dl'rllgerc udb) ltenedgal1g. og <;eh om forholdet bckra:fler el 'Mre godnlllg..eftdl gelll1l'm rlae~~ nng. cr...5danne fon!;. kke egnede til al illdg3 l el gcllllt:m'lllt... r"'llllal. wbcllj er derfor kun \1"'1 gennem"'lll,re-.ultalel afde Q for"og. der h;lr haft udb)lte'tlgnlllg for tilfm..e1 af og,:,\ de 2 h~))e'le l-.\a:... \(lfmængder. TatJf.'11J. Placering af YPK-godmng til byg f/j5j UY hkg kcrne pr ha fr/ul jijn"g Q \( L'g(xkl " NPK ud..,lr0ct N l NPK lj("troct N NPK ud,tmt.'t N 1 NPK placeret ~.8 90 l '1PK placerel 20.9!J N "PK placerel ~ 16.2 \t1crudb)tterne for godning,plal'enng 1')82 er l de ne..tc llfælde..,må og USikre. og gennem'inll af fof'() gene \anerer de fra 1,4 hkg kerne for placenng afden nund'le mængde td 1.1 hkg for de O h"jt:"le :"-PKmængder. Ved \ urdcnngell af den belydelige for,kellllcl!clll de J lif' re-.uhaler i effekten af godning~pact:nngell bor llddrage... det forhold. al væk'ol\lldircnc \'ar megel mre ell lang penode efter godlllgen... udoring llg og..!\nlllg faldl der denmod ngdigc: lledlxll... ma.:ngder og i 1982 ligelcdc~ tiblru:l>.kcllg nedbor efter glxllllllgcn.. udbringlllllg. 0\'11>.el erfanng... m".,..."gl redu(,:erl.'r beho\et for nedbnngmng d opnå el\e af fuld glxlnlllg~effekl " Placering afnpk-godning /ed co/bi- og l'ingeskærsgmaskine \Oll/l placering af PKgodning red onrende/se afflydende ammoniak ii byg J 1')79 ble\ ~porg~m1l1c g.~)dnlllgsplacerlllg ud\ det td også al omfattc en ';lnmellltglllllg med nydende ammonial>.. nedfa:ldel uafhængg af >.ornsåningeu_ men med PK-godlllllg l d"arendc mængder som "ipk-gødnmg placerel forbllldel..c med korn'i!hllng. Samme år blt:\ der ell,;cf'l>.lh for'log...plan også påbegyndt 'Wmmt:ll1gnlllg af l:olllbl-..åma'ikine med tradlllonelle 'i.;\.. l-.ær mt:d en fim!.. fabnl-.eret combl 'låmu'kine. Tume. der er ud"'lyrel med \llge..:'i\l>.ær...om spreder ud,a:den O'er L t ';band på 5 7 cm'.. brl'1.de. Såmelodcn,kllllc: bl.a lll"clfnre en tællere planleb~lal1d gennem hlljcrc fremspinng...pnx:ellt og storre busknmg. Da forsogene begge Ol'...e ~ncr ma udfores med "pcclalud"lyr \ ed hjælp ;r Cl rej,ehold fru land'ikolho rct, blc\ form)gs'iporg'lmåh:nc am let l r"lgellde for<,ogsplan 'l:.lnlidig llcd. al de tidllgerc anvclldlt: ba:)..,tofmængdcr pil 100 og 120 >.g N pr. ha blc\ rcdul'erc: 50 og 100 >.g pr ha a CgodC:1 b. 50:-;, N'K 2H-O udstr.. combl-..5.ma'iklne. l' 100 r\ l NPK ud<,tr_. combl-..ål1lasklne. d. 100 N, '1PK plae. combl..åmasl>.mc. e 50 N l ~PK plac.. combl-såma..l>.ine f i O. a 375 PK o-~-12 placeret. g. 100 N n. a. 375 PK 0-; 12 ud...lroel. h. 100 ', NPK plm:.. \ llg~kær-<,åmask.. 100;"'; l NPK ud"lr.. \'ingeskær-såma<;k. Resultaterne af 6 genncmfmlt: for..og 1982 er \st l label 14 sammen med genncll1'lnhtc afde lait 24 for:.og ovcr J ~r. Ocr er lue opnået merudb}uer for g'x1ningsplacenngen dis~ f()f\og 19~2. formenilg ford de 100 kg " pr ha har \ ærc:1 for 'or en k\ æbltlfmængde r nere af taht'! 14 Placl'rlllg af "PK- og PK-g"dlllllg fil byg (/16) 0" A",ll!OnlJg,l Ugndcl b. 50'1 l 'PK. ud,troel c. 100 ~ t'pk, uc!-.roct d. 100 '..: l N'K. placeret. e. 50" NPK. placere! f 100 '\ n_.t.. PK placerel g. 100 '" n.1.. PK ud..lroel h 100 N '..:PK. plal'erct \11ge~kær-,,1ma~l>.llle luo N 'ipk. ud..lroct \inge...kær 'limi"l\kjlh: F,~mspi,«t~ pianic, p'_ m; JJ J27 JJ7 hks k~m~ pr. ha , N H.R 2M

14 lokaliteterne. Aret~ r~ultater er derfor heller lue r.,ærlig egnede til \urdenng af effd,len \00 dd.. placering af PK-godning l forbindel..e med nydende ammoniak. dels mulige udb)'lleforskc1le mellem de to l)pcr af..åskær. de foregående års forsøg har \ inge-.ii.. kæret i forbmdclsc med udstroet godning medr'>r Cl hlle merudbytte i forhold til det tradillonelle sås..ær Ligeledes har placenngen afpk-godnlllg forbindd..c med n)dende ammoniak forsogsleddelle f og g ldhgere ar'i for'iog medfon merudb) ler \torreisesordenell til 2 hkg kerne pr. ha. Forsog i raps Med baggrund i de gunstige forsøgsresultater med placering af,"pk-godnmg til "årbyg har der "lden 1980 været gennemfort forsog til bel)..ning af denne godsknlllgsmetodes indo)delse p udb)ltet af'årraps. for\og\planen er anvendt K"PK del.. udc,troet. dels placeret mængder på 100 og 160..g K" pr. ha. Gennemslltsre<iultatet af 4 forseg 1982 er \ ls tabel 15 sammen med gennemsnitsresultatet af nu J ar.. for~øg. Tabel 15. Placering afnpk-godll/lg lij mrrap~ (137) () pel. efter 100 kg " placeret end H-d 160 kg " udstroet..g fro og s.~r kg olle Det Sidste er en felge af det konliehenl faldende oliemdhold med ~tig:ende kvæl <,(oftilforsel. Forsog i jobriksroer kg rr ha k.& pr ha oh< oh~ fm ol", r",.. Grundgodet Spørgsmålet. om der og kan opnås en ehtra godning"i\lirknmg gennem placenng af NPK godning ul bederoer. ble\" gennem en rrække belyst en forsogssene. h\ or roe-..aning og placenng af gødning udforto af et rejsehold fra andskolltoret med en Slanheypnccisionss!lmaskllle. der ha"de ud~lyr til placering af godnlllg række-.ik-de afgmder. Forsogene blev forlrms\is udfort i fodcr~ukkerroer. og resultaterne af 5 år, for\og fra 1977 til 1981 \ ~te. at placering af NPKgodning i gennemsnit medførte merudbytter på ca. 5 hkg roetorstof pr ha indledte Dc danske Sul...erfabriker \ed forsøgs \tation ))Manbo)) et til",arende forsogsarbejde fabnksroer efter ell plan. M>m også omfattede bely:-.ning af godning~\'irknlngenvcd udsttoning efter roesånlng. Ocr blc\ også all\cndl fof\kclligc kvælstofgødninger. men i 1981 blev opgaven ændret til en kol1!olekvenl anvendelse af NPK-godning efter følgende plan: Anlalfor'log,,, b. 60:'\" lpk ud"lro(t for 'iånmg. L '-' c. 60:'\" 'K placeret \led ning. Ugooet d 90 ~ NPK placeret vcd sånmg. 100 N udstroet e. 120 ~ l NPK , udmroet for såning. 160 N udstroet r. 120:--J NPK , placerel ved ~ning. 160 N placeret g. 120 N i NPK ud~lr. lige efter s!lning. 100 N placeret h. 60 N i NPK ud'itr. ca. 3 uger for sånmg 60 ' i PK ca.!o/... de 2 foreg ende års forsøg i \ årrap.. har der l..ke kunnet måles Sikre forskelle pa udstroet og: placeret gødnmg. QS2 har placeringen midlertid medfort merudbytter..ed begge kvælstoflll\eauer og l alle forsøgene er fort.og..planen yderligere udvidet med for \ogsled h med delle tidspunkter for udstronmg. Resul taterne af de 2 åre; forsog er "isl tabel 16. men kun merudbyllel for placenng af den Plantetallet \ed optaglng har været faldende med mind'ile mængde. 100 kg N pr. ha. er ~igllllik:jllt. stigende tllforsel af NPK godning, men tilbagegangen gennmslllt er merudbyllct for placering lif denne er mindst. hvor g~xinillgcll er placeret, eller der er mængde 228 kg fro pr. ha. Dette mt.'dforcr. at der l J af forsøgene og gennemsnit er hll'jtet storre udb}lter TabeJ /6. Placenng afspk godni"g til fabri/.;sroer (/38) Pabriksroer foretaget en delt udstromng, Placeringen har medfort en.."ag udb)'leforogelse. specielt af den mmdstc p. <xx) pi pr. hil\!. pet hkg pr. ha pr. ha\! pet hkg pr. ha optagning $ukkcr rod sukker oplagmnø sukker <od sukk~r Anlal forsøg,,,,,,,, a. Grundgodet 87 g go b. 60 N udl-tr. for sålllng. 83 KA c. 60 1'\ plac. "cd sålllng 86 X d. 90 '" plac.,ed såning e. 120 N udstr. for iling l:l.~ ,2 r. 120 plac. ved nmg 85 1~ g. 120 udslr. eft. sålllng \06 18, UD 21.6 h. 60 for + 60 N er. såning lu

15 NPK-ma:ngde, og det h"jesll' tolaludbylle er J l)ls2 målt ved placenng af den...ur...le mængde NPK god iling. ngen af d r.: fundne fon.kdle er dog signifikante. for,(lgene er der lillige foretaget al1:1)'...c af"aftrenhc den ved de for~kclllge for..."g~hehandlinger. Forurelllngen af <;:lftell. udtrykt ved V-lallet, Cl" slegcl med gudning"ulfor<;lcn. men tenderer i 1982 den storme "'ligning. h\or godnmgen har \-æret placeret. Forsogenc, der af lutle') med delle års r~ultalcr, har led "kkerhed vi!. al placering afgodning ~ul.kerroer oger udbyttet i håde rod og "'lkker. Som en f~,lgc afden hed re gooning..eftekl kan llukkerprm:enten gå en,lllu!c ned og "'~lftkvalitelr.:n forringes. Foreloblg m,i,kr dog tage<- det forbehold ()\ erfor plal"cring af gødnm!:! lil sukkerroer. at del udslyr. der hidlil har,-ærel lil radighed. kke er ~å nojaglig i do...r.:ring,appar:hllrel.,om Jel kunne (m,ke'. Placering af NPK-gødning og urea til byg el del llfælde har b)g kke bcho\ for lilf(lf~el af fo...for og kalium. eller der kan af andre år,ager 'ære ørl',ker om ~a:=r..kilt anvendebe af en ren kvæl'llofgod nlll,g en 'i:idan,iluallon, Hor flydende ammoniak 'dmlidig er ude af billedet. er der inlcre<.'>t: for al al1\ende dcn pri<;bllllge urea. h\ l~ k\ælstofvlrkning. rtudlerlldlg kan \.cre ret afhængig af udbnngnmgsmc lolicl1. Nedfældning:.lr urc", vil medforc cn mere sikker kva::l...tof\ irkning. men del cr mtlllrligl al "'ille... pørgs 11l~1e1, (Jm plal"l~nng yderhgerc kan oge eltekten i ltghoo med 'PK glkljllg. hv(jr der gall\ke \ist placc re... 3 nænngssloltcr ~allll1len fl bcly'ljllg af delle ')porg~m1\.1 blev der i )~O påbegyndl en formlg,,,ene efter fc,lgcl1llc plan: a. Ugødcl. b 50 N "JPK plac. crel 1,:". 100 l,pk plaeere!. d. 100 N i l\:pk udstroel. e. 100 N i urea placere!' 378 'K udslrocl r 100 N l urea PK ud<;lmcl. Rt... ultalcrne af J ar>, for~og er,i"'ll op...ullmgcn label 17. for, urdering af rc'.. uitalerne her,kai der g"re~ tjpmærk...om p1\.. al og<;~ lud.. trorungll afgmjningsker i "amme arbejd~gang såning med kombim.t",kinc. h\'orvt"d godmngen l nogen grad bli, er nedarbcjdt'1 jorden af de efterfolgende såskær. nilkel kan' ære af "-erlig og... orre octydning for urea-guclljllg ("nd for NPK godnmg. label 17. UlK Placering aj NPK-godning og lreil (il byg (9) h~g kl:fnc' pr h. \ An((// jon,w O l a ljgodcl b 50' l PK placerel 15, c l NPK placeret d. 100 N l ;\PK ud"'lmet A e. 100 N i urea placeret f. 100 N i llrea ud<jlrøet " Med en enkelt undtagelse er der i alle forsc~g i 19M2 lldb)lle,llf!,nlllg fra 60 lil 100 kg N pr. ha. og pl.ceringen af den,lønte godning"'lla~ngdehar i hal\'delen af for..ogene gi\-cl.. ignifi~al1lc merudb)lter gennellnllt af alle forsøg er merudhylct for placenng af NPK godnl11g 2 hkg kerne pr. ha. Og,>" placeringen afurea har medf"'"t cl gellncm"'lllligl merudb~lc pil 2 hkg kerne l 19R2:. Forud'ial...amllle udbringnlllg.,teklllk, er udbylterne "W rigt ens. h\ad elllen der er amendl NPK godnlllg cller PK-g\'X!ll11g + urea. F(lr... ()~enc' fortsæt ler. Udbringningstider for kvælstofgødning Delt kvælstof til byg 1')82 er sporg...målel om delt lldbriugnlllg :lf hæl...tof til \'::lrb;s genoptagel i ~ll fælles fon'g~plall. efter at der lxi 11)' er opst"ct lltere<;<;e for t.'mnel. De ~elles(' for"'''g med ~porg.. mltlel ble\ gennemfol'! 6C:rr.:nlt~ og omfattt.'<1c d~lgang b._dc ddt godskn1l1g og ~kaldl -.engooskmng. Re...ultalerne '1'>e. at \rknlllgen af kl,-ælstof b)g frem væblperiodcn \-ar "'ærkt afhængig af nedborsforholdcne og dcrm~d relatv u... ikker. Den fornyedc intere"m' for...purg..målel begrunder ~g de... l. al der i dag al1\endes noget ~orre kvæl'lof~ mængder end ldligere, dds onsker om belysmng af. 11\'0f\ idl der er nsiko for ud\'askning af tli.,se ~orrc kvæl<;tofmocllgder ved lidlig ecngangsldbringll1ng. For...ogellc udf"re.. derfor f(jrlrin~\... på lettcre jordly' per. og l forsogsplanen an\cnde... der 3 k, æblof'jl<cngder, \(lfll dels udbringes ad cen gang fnr ~idstc han ling for \:lning. dels m(.'{ rx:l af mængden på ",amme lid.'punkl for 1'låning og reslen ",ds l llaj. Forsogsplancl fremgår af label 18 med l. år~ re')ulta terne af opgaven. Tabel 18. Dell Åw{>lsloj lil byg (140) Byg 6fiJr.\CJg Grundgodcl 80 r\ kas for...ånillg 120 N i kas for ~ånillg 160 N i ka.. l'or s!\ning. \ 20 ~ i kit... f.,ån.. 40 N i b~ ca :~/~ 80" kas f. 'lån ;\1 i b.. ca. :'1~ 40 N l ka~ f. s.'in. ' 40;\1 i ka, ca. ~'1~ Kar ror hkg kerne lejesæd pr. ha o 22.8 O 20A l O 24.4 O 19.7 For..øgcne Cl' gennemf"rl på jordtyperne 111 l. 3 og 4. og de har allc 'æret opumalt gode! omkring 120 kg j\ pr. ha. For alle for...og allgl\'~ lilhge. al der,-'ur gode fuglighedsforhold ~,"d for <jorn eflcr 2. llforsd "ld'l i maj. rvfo<hut... urderc.. del og..å som udelukkel, al der har \ærel lluligheder for udva\kning af den tidligt udl1raglt' b.dqof i forårel 19R2. 151

16 Enkehforsogene \ser savel merudbytter som mindreudbytter for delt tilførsel af een eller nere af de anvendte mængder, for~kelle, der i Oere tilfælde og~å er signifikante. Del er dog fortrinsvis den S(ør~le kvælstofmængde. der har kvitteret for deling, og i gennem snit af fo~øgene er merudbyttet 1.6 hkg kerne pr. ha. Årsagen er formentlig. at deling af en stor og urentabel kvælstofmængde ikke har bevirket sa gejl en vækst. som tidlig eengangsudbringning af hele mængden. Omkostningerne til en ekslra udbringning ved deling af godningsmængden kan ansættcs til ca hkg kerne. Forsøgene fortsæler. Eftergødskning af byg på let sandjord, gødet med flydende ammoniak Denne forsøgssene gennemfores efter ønsker fra midtog vestjyske konsult=nter. og baggrunden er. at der på leue sandjorder kan opstå situationer med risko for nilratudvaskning af tidlig udbragt bælstof, - også selv om den tilførte kvælstof før korns5ning har været en ren ammoniumgødning som f.eks. nydende ammoniak. Til belysning af spørgsmålet er gennemført 8 forsøg i byg i del midt- og vestjyske område og heraf de 7 forsøg på jordtype J B. t forsøgsplanen. der fremgår af opstillingen over gennemsnitsresultaterne i tabel 19, er an\endt stigende mængder nydende ammoniak. der er udbragt afet rejsehold fra landskontoret den 24. og 25. maris umiddelbart før komets såning. Den supplerende eftergooskning i forsogsled e og f er tilført fra 24. maj til 2. juni. Tobel 19. BH!: E/lergødskl1ing o/ byg godet med flydende ammoniok (141) 8forsog /981 a. Grulldgooel. b. 80 N i n. a. før såning c. 120 N i n. a. før såning d. 160 N i fl. a. før mng e. 120 N fl. a. for :-.åning r N i kas ca. H/~.. 80 N i fl. a. for såning + 40 N kas ca. 2V~. hkg kernt' pr. ha Nedbørsforholdene i foråret 1982 indebar ikkt= :-.((lrre mulighed for kvæjstofudvaskning. April var!ør, og selvom der faldt over normal nedbør i maj, anses muligheden for nedvaskning af nitrat fra omdannel ammonium for udelukket Til gengæld sikrede fugtighedsforholdene sidst i maj og forst i juni. at den udbragte supplering~kvælstofiform afkalkammon~lpeter havde gode muligheder for at virke i En situation. der ikke kan forventes hvert år. De merudbytter. der de neste lilfælde er fundet for eftergødskning. i gennemsnil 1.7 og 0,6 hkg kerne ved kvælstoftrin 120 og 160 N. m derfor mere betragte" som en positiv effekt af delt kvælstoftilfor..el end en kompensation for udvaskel kvæl~tof. Ved vurdering af r~uhaterneskal der tages hensyn lil. al udbringning~omkoslningersamt merpris for kvælstof i 40 kg kalkammonsalper i sledet for flydende ammoniak belober sig lil værdien af ca. hkg byg pr. ha. FOf'iogene fort~tter. Delt kvælstof til vinterhvede Spørgsmål om delt kvælstoftilførsel, som et led i pro duklionssystemcr ved dyrkning af vinterhvede, har været til særskilt belysning i markforsøg under 000 ningsudvalget siden Samtidig er der under Komudvalget (afsnit D) gennemfort forseg. der specielt har taget sigte på vurdering af behovet for besj...yttelses sprøjtninger sam! værdien af disse i kombination med vækstregulenng og delt kvæl"'tofgodskning. BcJyslllngen af den delte b ælstoftilføcscl har siden 1979 været gennemført ved to forsogsplaller. der begge tillige omfatter spørgsmålet om vækst regulering ved anvendelse af Cycocel ekstra. Forsøgene er anlagt med 6 fællcsparcejler og... ækstregujering j hvcranden gentagelse omkring stadium 3-4 (Feekes skala). Der er foretaget sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse efter behov. og som hælstofgooning er am'endt kalkammonsalpeter. l plan sammenlignes ecngangstilførsel af hele kvælstofmængden med en 2-delt kvælstoftilfof!)c1 med 213 af kvælstofmængden relativt tidligt, samt med en 3 delt tilførsel med mængderne delt efter princippet»)so'. lille. ~tof»). plan sammenlignes specielt O fomler for 3-delt hælstoftilforsel ved henhold~\'is )}stor. lille. stof» og >dille. stor, lille» mængde. opstlmgen over resultaterne i tabellerne 20 og 21 er anført de tilstræbte datoer for godningsudbringning i og de aktuelle datoer enkeltforsogene afviger ikke meget herfra. Den sidste udbringning ved stadium 8 9 har ')om i tidligere år været omkring. juni, og vækstreguleringen på ~tadium 3-4 er foretaget om kring 20. maj. forsøgene i plan har der været Slore merudbytter for begge kvælstofmængder i enkeltforsogene forekommer såvel merudbytter som mindreudbytter for den delte lilforsel, - forskelle, som dog kun i enkelte tilfælde er signifikante. gennemsnit af forsøgene er der tendens til. at en 2 delt tilforsel med 213 af kvæl slofmængden relativt tidligt er en smule bedre end ccllgangstilforsej af ~amme 10lalmængde i :-.idste halvdel af april. Anvendelsen af Cycocel i plan har i 1982 givet et 'iignifikant merudbytte på 3, hkg kerne. det større anlal forsog efter plan har der også været store merudbytter. men såvel i enkeltforsogene som i gennemsnit afdette materiale er der kun små og usikre forskelle på kvælstofmængden er udbragt på cen gang, eller om der er foretaget cen afde to former for 3 delt tilf,~~1. 152

17 Tuhe/1O. De/ Å\'æ/uufgod{/.."n;: og l'æj,stregu/erwg hl'ede, Pa" (141) nge Suilængde cm hlg ll.emf' hil 1':182 l':l7q lq7q-82 Anl.llli,,...,,,lt l/dell 'æhlregulalflg Grul\dgodcl 78 RO 40,l 34,4 90 i\' l kit..., (. a 22/ 4 9~ 'l 25, ~O""" ka... ca 22/ Q,2 10,7 90 '. ca 1111 JO N. ca ;.. 60 '. '. X-Q ,. ca 22 1, 2Q,6 20,6 60 "'...tadlum S Q ,5 22,5 \(t'd l"æk\lrl',:ulamg Grund~,xlel 6~ ()() :" ka.., ca ~/l R J.j 180:-': l...a..., ca ~2/4 93 SJ.10,<) lo,s 90 '. ca. 111/, JO N. ca. 1/.. 00 '-:...LV} R9 ~J _~ ,5 120 '\. ca. 22/ '. <.,tadlum 8-Q 9(J 84.12,.1 21, Q Lden \æk<,trcgulcnng % 'l() ,0 Cjl'oceJ ek,tra...ladom 3-4 '4 :-:0.1,1 1.7 Tabel ll. Delt Åm'/slOfgødskl/lllf,f ~ "ækhregult'mjk t n'ede. Plu / (/4J!-lYede Slrllængde l,:m hkg Kt'me pr. ha Am,,1 fpr..ug 11 ~() 11, 1 Udnl "a!å\ lreglllerlll,t.: Grundgodct SO 7' l ka<.,. C'l ~~/4 9.1 'l() ~O 7' l ka" ca 22/ 4 94 'l ,5 90 '\". ca. U/l 30 ca 1/\ 60 '\"...1 R n,l 24,9 40 "'. ca. /l 100 ca ', 40,,\,...1. R q j\({'c/ l'æj..:'lr{'glller"'k Gruldgodet 6.\ l\.' ka~, ca ~2/4 ~.\ RO J l\.' i ka..., ca 22/ 4 85 R.\J,O X. ca.!f/ 1 JO N. ca ', 60 'J e ~ '\. ca V, 100 1'. ca ', 40 ".,. R <) Rl R , edcn \-æhtrc:=gulenng <){J ~~ Cycocel ehtra. 'ltadlum.\ Denmod har der og...} dcnne...ene \æret et :::.ikken mcrlldb~ lte for an\cndcl\c af CY(' (>l:d l 1982 p. gen llcm...nilhg 3,0 hkg kerne pr ha foruden C:= reducerel 'itdjængdc og en lidt bedre 'llr1hlyrkc p~ arcalt=r med tendens cjc'tl."t! "..u Gt'tlllt'm.f an ndcr:,ogl..'l.wr afdel1 hæ/{lofgod{j..11k og ~'æj.. {/rt'gljlerlllj{ i \'lflahn'c/<' er da gel/llemfør! la/ 93 fonog nlt'd opgo't'i. g.'m''''_h,if afdint' erda - med hl!\h'dllt','arwlwlla i rt'mw.-'rtlt' - ap"uel t'l n:llwb{'1 merudbyl1e pa 1,5 "kg kertlt' for (' l-dell tilføn{'/. H'Or SOfSlt'd{'/('f af hæ/~foj"'t('flgde" udbrlflg('\ rl.!la/ll'/ tldhgt. Hu J e/t' hl/g uf k '(t'/\wjinællgdef/ har lwlh" fordt'!l!pwadctl kllll o~wt.j;l'lllt''''\llil\ldbyf/t'l med (J, 9 hkg Åertlt'. hvi/ Ået,kÅl' dæåå'r omao\//inj{er1ll.', t,c (() eåslra dbringlllger. m'l!m/dw uf \"tl'åslrt'glllerlll.': a gel/nem formg\arl!l1e hln'('/ bl.:lult m~'d 1;'1 furugt'l udhy1l' po 1.5 håg J..ertl<' pr. 1m. /Jenl! Åuwllt'r. al ht.-'hljflllllllj{en l noj(t'n grad wodl'ltåt't t'jt'\a:d, og gt'm'll t'flslkker {lraforåorlnms.: t'r!art"gmll('\\gt og\u "l{t'r mt'jt'/tl'nklllngskopocjlt'/t'fj. Delt kvælstof til rug Spmg...m!!.1ct om delt b æl"lof 111 rug hle\ tage! op l en ny for..ng...ene l 1979, hvon og...!!. ndgik \:ck,trcgule nng. med.. tråfmkortlllllg..,llllddd For...ogcne cr. "'om dc 11"'arende linede og \llhcrbyg. anlagl med 6 fælle,parcdjcr. h\or der l \t'randt'1l gt"lltagd...e c:=r forcligct \æl..l,lrcgulenng. h\ llkct rugc:=n.. ker \t.,d ud.. prnjtlllllg af 1.5 lcrp.l1 pa,t:ldlun1 6-7 omknng midten af maj De J'tr.cbtc d<ltocr for k\.c1..wfudbnngmng tabcl 22 har kunnet overholde<..11 c fm...ug UdbnnglUng af hele k\ æhtofmængdcn p!!. cen gang..kete ca, 13. apnl. og de 1l1.uelJe udbnnglllng'>lldcr \cd delt go<bkiling af\ gcr.un 1-2 dage fra de allforte Fabe/ll. Delt hæ/uofg,'d\ålllnt.: og ~'ækstrt'glllerlllg rug fl44) R Anlill fllr\\l~ Udl'l l"/l'k\'lri!~i!rilx Sm\længdC' cm hkg lemc' pr. ha t " ~~ " " GrU!l(lg~Klcl O~ 10~ 25,6 25,8 1:10 N ka... l.::. 1''/ ll.9 lo,6 120 N i b... l.:<!. 1"/ l N 1\..., ca. "'/ ~O N. Cfl, 1/ 4 80 N. ca, 1/ ,0 26,9.~fl'd l'l:kurl!gulerlllg Grundgndd l7.1 l 'l ka... ca ll/ A :">l ka~. ca lu/' , :"J kali, ca H/ 4 ' 10R !W :"J. ca 1/ 4 80!\l. ca /~ O~ Q eden \æk'lrcgulcnng ,9 45,3 1,5 l Terpa!.... tadlufll 7 S R },9.l lq-.;o ~ ~ <:~~,,,.:c1 d,,"[lj \1J.JUl _

18 Såvel i afdelingen uden som med væbtrcgulering har den optimale kvæl~lofanvendelseved udbringning af hele mængden på een gang i de 2/3 af fnrsogene ligget omkring 120 kg N eller mindre pr. ha. Den sidste 113 har været optimalt gødet ved ca. 160 kg N. og en 2-delt tilførsel af denne kvæblofmængde har i de neste tilfælde øget merudbyttet. Anvendelse af Terpal har generelt øget merudbyttet. - i 1982 med 2.9 hkg kerne pr. ha. gennemsnit af 4 år\ fun.ng har anvenddse af 1.5 Tcrpal givct et mcrudb)'lc på.s hkg kerne. Hertil kommer. at ll11dlet har medfart en strmorkortning på ca. 7 cm ~mt en 110get mindre lejesædstilbøjelighed. På grl/lldlag af 4 {jrs forsøg ma det anbefales. at hælstojmængden til rug deles med en første rdbringflink ca.. april og allden tilførsel ca. 4 uger senere. Anvendelse afslrtlforkormingsmiddel har hverl tlr ~'ærel ell god og re1habel hehundling gem/em el øgel /ldbyue. en lid bedre stråstyrke og ('ti smull' mindre halm. Delt kvælslof vlnlerbyg OgsA i vinterbyg er der i 1982 gennemførl et antal forsøg til belysning af værdien af delt hælstoftilførsel saml anvendelse af vækstregulering med Terpal. forsøgene anvendes eengangsudbringning af 2 hælstofmængder samt en 2- eller J-delt tilførsel af den største kvælstofmængde. Resultaterne af 9 forsøg i 1982 er vist i tabel2j sammen med gennemsnittet afde nu 4 åf""; forsøg. Tabel 23. Dell kvælslofgødskning og vækstregulering i vinlerbyg. (145) VinterbY8 Strllæflgde cm hkg kerne ha H2 A na] forsøg l ' Uden vækstreg/llering Grundgooct 60 5J 33,5 30,9 100 N i kas, ca. ', , 180 N i kas, ca. ', J,9 80 N, ca. 10/\ loon. ca. 25/ J7,J 31,8 80 N. ca. 10/, + 30 N. ca. 25/ N. ca. 2H/~ J.9 Med,'ækslregulerlng Grundgodet ,3 30,3 100 N i kas, ca. ', 80 J2 31,7 27,4 180 N i kas, ca. ', J3,9 80 N. ca. O/t' OON, ca. 25/ N. ca. 11/, + JO N. ca. 2 'ij N. ca. 20/~ J,7 Uden vækstregulering ,5 55,2 2,5 Terpa!. stadium J i..j 1.1 forsøgsarealerne er gennemfort de påbudte beskyttelsessprøjtninger mod blad.,ygdomme. Den lllstræbte og tidlige forslegangsudbnngning f"f'it i marts ved delt gø(hkning er fort:laget tiden fra 10. til 19. marts. Der er i alle de rcfererede for-.og udb)'ltesligning for kvælstof op til 180 kg N i men ligesom i de foregåendc år er der ingen sikker forskel på merudbytterne, om kvæl<;lortilfør"len er t;ket ved ell eengangsudbringlng omkring. apnl eller ved en 2- eller 3-deling, der "trækker "ig fra tidlig i marts til sidst i maj. Anvcndcben af Tcrpal. der i vinterbyg gennemføres med storre mængder end i rug. nemlig 2,5 l pr. ha. har medfør! en stråforkortning på 6 cm og en lidt mindre lilbøjelighed til lejesæd. men har derudover kun haft svag virkning på udbytte!. modsætning lil andre vimersædsarter. har der i 4 i:trs forsøg ikke værel dækning for omkostningerne til delt kvælslo/lil/ørselog (//H'ldelse a/l'ækstreguleringsmiddel lil vimerbyg. Hde hælslo/mængden kan med fordel udbringes po een gallg l'ed forårets /frdtræden omkring. april. Kvælstofgødskning af korn på grundlag af planteanalyser Eftergødskning i byg etter planteanalyser J samarbejde med dr. agro Jen:o, Møller Nielsen, landbohøjskolen. gennemførtes der årene ct større afprøvnings- og udviklingsarbejde med godsk ning af byg på grundlag af planteanalyser. De vurderingsmodcller af unge bygplantcn. ernæringstilstand for såvel makro- som mikronæringsstofter, der blev resultatet af delte forsøgsarbejde. blev dengang anset for rimeligt sikre. uden at det dog siden forte til nogen større udbrcdel"c af godskningsmctoden i prak SS blev arbejdet med planteallalyser i byg taget op igen ud fra et lidi andel princip. Baggrunden var en fornyet llteresse for al undersøge eventuelle fordele ved ell delt kvælsloftilførsel til byg som en mulig metode til Cll mere præcis kvælslofgød~kningaf afgrøden. Princip og fremgangsmåde er den. al byggen tildeles en startgødning af kvælstof på ca. 75 pet. afdet forventede normale behov for lokaliteten. hvorefter en senere planteanalyloe. primært for kvælstof, afgør beo hov og omfang af en eventuel suppleringsgooskning. Opgaven med en ~ådan kontrolleret eftergødskning med kvælstof har værel fortsal i 1981 og 1982 i forbindelse med de såkaldte projektejendomme, hvor der udfores særlige undersøgelser vedrørende kvælstof i jord. Forsøgsplanen fremgår af tabel 24, hvor gennemsnitsresultaterne for de to sidste år er opført. Fremgang~måden har været. al det ordinære forsøg med stigende mængder kvælstof på projeklejendommen, suppleres med el 6. forsogsled. der tilføres de nævnte 75 pet. af markens formodede oplimale kvæl ~tolbehov :.om ~tartgudning. Alle kvælstofmængder tilføres vcd sånmg. og det formodede behov er skønnet af forsogsvært og konsulent. Når byggen er i god vækst 4-5 uger efter såning. er der i 154

19 Tuhel 14. Ejf( rgoo{a.l11g med hæl510f byg <:flt" pla"1t'u"u~l"s('r (146) B",\mat ti'r\l'g hks leme pr. h ) " " GrundgL,dt'l N ka N ka N bo; Nlka lj.j 75f(- af...k'lltlel opllmal N-behov (gn "') l "'-go<hknmg efter plallti.'anal~<;cr(gn.. l " 1982) del "thle og 6 fln'g.. led udlag\ t plalheprø\\'r anal}...e og \ urderang: arhehm for eflergod...knlng. der gl\ct fald Cl' udr"rt b-7 uger efter <mmg. h\llket 'JS2 \ar l..ldr"te hahdd af maj. Af lahclbilagel'" Opl}"l1lllger fremgår del. ilt den gellllem"'llllllge nkollomi.. k oplim:.l1c k'<cl"'lofmængde for de 28 for..og har \æret 128 kg ~ pr. ha Ved gemwmgang af enkeltfor.."gcne tabelbdage- \11 man hgcledc.. finde. al pl:tntcanal~r"en "un i el.' lilf.c1de h;.lr \1st behov for 1for~e1 af ekstra hæh,lof ud o\er o;tartgodnlllgen. og delle (ifælde JO kg ~ pr. ha. Som delllllige fremg; r af label 24. har 75 pet. af 5"Onl)el k\æbtofbcho\ i gennem..ml '<crel 90 kg pr. ha. og al pialleanalysen gennemsnll af de 28 for..og..åk de... "un har anbefale!..g N ekstra Plullleanaly...en har de 27 af forsogene kke anbefalet 11lfor'lcl af ek... tra kv:cblof. og denle dagnose er klin del\ \s ragtig \ 6 af forsøgenc...om har oplimal udb) le 'ed hælstofmængder la\cre end de tmurte 75 pl:1. af...k,ollnet bello\ dier mellem O og ca 20 kg ck...lfil k\æl...lof. de '" rigl' 21 llfælde har det \ æret noch el1' digt atlllforc rel belydellge eblra h:cl"'lofmængder ul..lartgodullgen for at opnå opumah udbytte pa arealel. nemlig mellt:m 22 ug: 114 kg ~ eller gennemsnll knap 50 kg '" pr ha J lallleanaly'lcll'1.111\ ''''llnger for 1..\ a::hlofbeho\ el har -Jk'<lC\ vær\~t ll.'gel mm j'icnde CJ82. Analy..erne har ogr,,!\ omfallet andre næring... toter end kva.."'lof. og her bk" anal)~ereslllta(crnc el1 del af for.."gene vurderet til mangel på fosfor og l nogle llfælde og...' p~ kalum eller magnc... iulr. Forsogenc ble\ eflergodel med de manglende n:cring'l..wn er mængder efter h::raplluoddelcrnes an\l'ninger. 11cn h\'()r\idl heho\d h:lr 'æret reelt. kan kke afpn,,!:.. eflcr fo"ng..pbnell tcj80 og "rcl'leit 1'18 'ar plauleanal~serne<; a 11\ S' mnger pa eflcrgo(l\kmng..behm for k\ ælstof nogel bedre. end det har 'ærel dfældd mell alhge'cl og\~ dengang bch:l'flel med en rel... tor u"herhcd Vilkårene for. al planteanaly:-.erne l byg l 1%2..kulle kunne gl\e el...andfa::rdlgl billede afl1ænng~sloftll"'lal1 den kan eller... kul 'urdere... "om gode. Da resultaterne alllgl'\e[ har \,('rcl meget :,kuffcnde. må Od kon:--ate re:--. al dc praktl.. ke lllullgheder for en generel efter god.. klllng pi\ grundlag uf planleanaly!.er efter de nu \,\:rende h.'rapill1odddlcr.. an"j...ninger kke er til'lleoe. Udn~ lld..en af pl;.llleanal) \l:r ld...kr".."nkt::r "!! herefter at 'ære el muijgl hjælpemiddel. h"lr der... kal...1 le... en dlij,gluhc for en e\ L mal1gl~1 r;\ el dier ncrl. l.cflng lllo"cr. r<..."g..arbcjdel med en generd efll rgl'<!... klllll!! efter mclockn md.,ulles derfor lndul 'ldere Eftergødskning i hvede efter planteanalyser For"\lg"lrbeJdC:1 med ud\ ikllllg ;l' llodelkr for gud... k ling af \llllcrtl\ede pj grundlag af plalllc:trl.d~...t:r l l forh.1 cfler en ændret for..og..plan fra N80. "'(llll alene ;.lger... glt: 1'5.11 bel~ 'le muhghedeflll' f(lr en 1x'\ld\l ug k,olllrollercl eflergl)(h,klllng lled k,.c1'ltof. lcgrundd'len for kun al \gle pa eflerglxhkjllllg er erfanngerne fra Mene lllbagc ii N74. h\(lr forwg... re... u!lalerne kke forte ~,:erllg \lkre og <lllh'ndellgcnhxlcllcr for grund,goch,klllng af ncde. El.'ll af M"Jgl'rne hl rtll har bl.a. 'ærel \ an...kcllgheder ll'd ;. linje del pro\l'udlagolngslldspunkt. 11\01' anal}\c1 af tie \l\er\llllrede planlers ernæf111g~",[':jnd er l O\eren lell1mcl...c med de rakli...ke forhold l Jorden... ll.crlllg.. "loftisland. Ved en be\id:'1 cflergt1d... kning bn pl:.llltc :tna!y'lcl udf()re\ <;enere og p!i l'l tld"punkl. hvor ne den m5 f(lnenle... at \ære i xdre "t.'k"'l pli grundlag af ba. ldilg llfort startgodmng. l--or...()g..opgj'c har 1982 omfattel 19 for..ng efter den Hl::ndn.-'de plan. der fremg:1r af g.ennem'lllll.. rl...ul!a terne tabel 25. Tubel 25. }-hede Grundgodel f.jier8olhklllllg med A. \'((:\loj i 11wh e.lier plallft'ollolyser (14 7) 50 '" ka'" 100 ~ ka... SO'" ka'l.200 '" ka.. 75'1 af...k\mncl llpumal N-behu\ (gn\ 120:'\) ; N godskmngefler planleanal) 'ler (gns. 11 i'\ 1982) 7St'(.f... k\llllld optimal l\' beho\ (gn N t9~2) hki kerne pr. hl t rorsog 29 ronei 4S n n.l ~ 2 c U 2q.~ ,1 l-remgang.. m:\den er ige...om for byg et ordllært for ",og med sugcnde mængder b :c1'l10f. ',Om her er ud\! det med 2 ek~lra forsøg:)led. der begge omkrang l til 15 april er llfor! 75 pct. af det... k()nne<!c nplllllale 1..' æblofbdlo, for forsogsarealet Dc "u~clldc mængder er lfur pj een gang fra apnl D. n fll...le udtaglng afen f"elles pro\ c fra hele for\"g 'larealel er foretaget umiddelbart for dcn dhg"c b ælslofudbrmgnmg. Ca. 10. maj er udlagel n~ c pbn cprm er afdel grundgodcde for...ng... led..amt en f.dle\ pr"'e af de 2 ekstra forsogsled. På grundlag af dls..e analy:,cr forcl<lgc'i eventuel cflergodsklllllg ca. uge..enere p:"! dc cnc af de O r.::k..lra fon,\,g..led. men umiddelbart limllden er gcnnemfurt ('n rc{le L1dta~ 11m!/: af rbllll. rnhcr rra de...amme for...ng'llcd Ca 15.

20 juni er der foretaget en fjerde udtagning af enkeltprøver fra ajle 7 fol""iøgsled. Samtlige pmver anvendes herefter til en fremtidig justering af korrektions-o diagnose- og terapimodelter i hvede. Det fremgår af tabel 25. al planleanalysen i gennemsnit har anbefalet tilførsel af 21 kg kvæbtof ehtra lil den gennemsnitlige startgodning på 120 kg. eller iah 141 kg N pr. ha. De 19 forsog var l gennemsnit optimalt gødel med 158 kg N pr. ha. medens der til opnåelse af maksimumudb)'lc krævedes 175 kg N pr. ha. Gennemsnitsresultaterne dækker også her over en del variationer, ~om del vil fremgå af op~lillingen over cnkehfors"gcne i tabel 26. Tabel 26. Ejtergødsknillg med kvælstof i hvede efter plollteallalyser kg N pr. ha Hvede 75% af Y. økonomisk F,. skønnet Ekstra N erter optimal Y. maksimal nr. N-behov planleanaly~r udbytte udbyne l 120 O O O O O O l JO lj l O Af opstillingen i tabel 26 ses, at planteanalysen i 7 tilfælde har vist. at der ikke var behov for at tilføre ekstra kvælstof. Denne diagnose er kun rigtig i forsøg nr. l. l de øvrige tilfælde havde afgrøden behov for væsentlige mængder ekstra kvn::lstof for at være blot økonomisk optimalt gødet. l de øvrige 12 forsøg har analysen anbefalet eoergooskning. og denne diagnose har i alle lilfælde været rigtig. De anvi:)te kvæl~tofmællgder er dog gennemgående for små i Behovet i kg N pr. ha er i halvdelen af tilfældene dog ramt så præcist. som det med rimelighed kan forlanges. men i de øvrige er behovet undervurderet med fra 20 til 65 kg N pr. ha for at nå del økonomisk optimale udbytte. r /981 overvurderede plunteanalysen generelt kvælstofbehovet blev det vurderet for lavt - og i flere tilfælde endda meget for lavt Planteanalysen har også omfattet andre næringsstoffer, og på nogle lokaliteler viste resultaterne i 1982 mangel på fosfor. På baggrund af grundgoclsknlllgen og Jordproveresultaterne er det dog tvivlsoml. om denne diagnose også l alle tilfælde har været rigtig. På grundlag af fof")øgsrc."'iultalc:rne gennem en længere årrække må det konkluderes. at der fonsal er en betydelig usikkerhed omkring den kemiske planteana lyses værdi i vimcrhvcdedyrkningcn. Selvom resultaterne Siden 1980, hvor der alene er arbejdet på efter godsknillg med kvælstof. er \æsentligt bedre end tidli gere forsøg på al linde hvedens lotale gødningsbehov, så er modeller og metode dog alt for usikre for en praktisk anvendelse. For<;0gene med afpmvning i vinterhvede indstilles derfor indtil videre. Denmod vil det omfattende forsogsmateriale blive søgt bearbejdet for mulig opbygning af bedre diagnose- og terapilllodeller. Andre forsøg afsnit D. Korndyrkning er meddel! resultaterne fra forsøgsserier med kornd)'rkningssystemer. der også indbefaller ddt kvælstoftilførsel til vllterhvede og vinterbyg. Endvidere for<;øgs~erierder omfatter anvendelse af planteanalyser. Desuden er der lokalt arbejdet med forsøg efter andre planer, især vedrørende gødskning af vinterhvede. Heri indgår bl.a. spørgsmålet om anvendelse af urea. og vedrørende dette emne kan der bl.a. henvises til Roskildecgnens Landboforcning, Stev!l'i landboforening. Haderslev Amts Landboforcmng og Planteavlsudvalget for SydSjælland og Møn. De sanwlrkende lolland fal'itcrske Landboforeninger er der tillige gennemføn forsøg med delt kvælstoftilforsel til \'årbyg, som under årets vilkår har givet ret gunstige resultater. Fosfor- og kaliumgødninger Økonomiforsøg med fosfor og kalium Forsøgsserien gennemføres med det formål at belyse økonomien ved anvcndebe af fosfor og kaliumgødning på del fosfor og kaliumniveau, der er gældende på de neste landbrug. Motiveringen er bl.a. spørgsmålet, om den generelt stigende kvælstofanvendelse nødvendiggør en tilsvarende forøgelse af fosfor og kalium forbruget, der op gennem 6O'erne og 70'erne forblev ret konstant, og de sidste 2 år er faldet med ca. 20 pet. Der er siden opgavens påbegyndelse gennemføn et meget stort antal forsøg. især i byg. men tidligere også i roer og græs. Da der fortsat er interesse for spørgsmå let om hensiglsmæssig fosfor og kaliumanvendelse. gennemføres der stadig forsøg med opgaven. Forsøgene udføres som l-årige dobbeltforsøg med 15 og 30 kg fosfor og 50 og 100 kg kalium til korn. Der anvendes normale kvælstofmængder til forsøgsarealerne. Derudover grundgødes fosforforsøgene med 50 kg kalium pr. ha. og kaliumfonøgene grundgødes med 15 kg fosfor pr. ha. 156

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

F. GØDSKNING OG KALKNING

F. GØDSKNING OG KALKNING 2081 F. GØDSKNNG OG KALKNNG Af K. Skril'er. Som!.Jet fremgår af oplysningerne side 2010 er forbruget af handelsgødning i dansk landbrug sladig stigende. Kvælstofforbruget er i 1972 steget ca. 8 pet. eller

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

05399.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05399.00. Fredningen vedrører: Moe's Grund. Domme. Taksati ans kom miss ione n. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

05399.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05399.00. Fredningen vedrører: Moe's Grund. Domme. Taksati ans kom miss ione n. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 05399.00 Afgørlsr - Rg. nr.: 05399.00 Frdningn vdrørr: Mo's Grund Domm Taksati ans kom miss ion n Naturklagnævnt Ovrfrdningsnævnt Frdningsnævnt 25-11-1970 Kndlsr Dklarationr FREDNNGSNÆVNET> 401 ALLNGE

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

PMALlNGSRESULTATER BLAG 2 TEGNNGSVERSGT: VandlØb Tegn. nr. Ene Tange å 01 Længdeprfil, st. 00 - st. 3300 02 Længdeprfil, st. 3300 - st. 6600 03 Længdeprfil, st. 6600 - st. 9968 Thrning bæk 04 Længdeprfil,

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hovedgård skole og skolefritidsordning Marts 2012

Hovedgård skole og skolefritidsordning Marts 2012 Hå l lf Af: L h K, øh M 2012 ll F f ø f ø ulæ l l. Fl, ø. l ful ulæ V y ø f fæl,. Bø hjl l fl l. Pæ, h f l u, f hu h å j ulæ ull fl hl æ, f hll f Bø ful u l l h æ l læ æ f ø å l l ø, j 10 ll l,. Sjæl.,

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Modtaget. 7 MAJ 2014 Receptionen

Modtaget. 7 MAJ 2014 Receptionen Modtaget Fredericia den 03.04.14 7 MAJ 2014 Receptionen Indsigelser til lokalplan nr. 315 boligområde på Puggårdsvej, Ullerup Indsigelser for følgende punkter: 1. Sti mellem Peder Bøgvads Vej og Puggårdsvej

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

HF 72O S.METER FORSTERKER

HF 72O S.METER FORSTERKER HF 72O S.METER FORSTERKER S-METER FORSTERKER HF 72O er tenkt anvendt til alle former for modtagere hvor man @nsker at vide hvor kraftig den modtagne station er. Dette er isar aktuelt ved brug af.wal"kie-talkie

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

FULDMAGT. Adresse: Sønder Alle 9. Postnr. og by: i~1 E-mail: fd@abel.dk

FULDMAGT. Adresse: Sønder Alle 9. Postnr. og by: i~1 E-mail: fd@abel.dk SYD DJURS KOMMUNE PLAN & BYG syddjurs@syddjurs.dk Tlf: 87530000 [... jekhltel Konsulent 1 J()~tJF\ ~R.\(. ;]fa)5f~ Advokat Flemming Dahl : ~GL\4f\ V&) ~\ %S1o \WS ~ Sønder Alle 9 8000 Aarhus C "JhJ~A)~)lo@

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------- PÅTEGNING

-------------------------------------------------------------------------------- PÅTEGNING ================================================================================ PÅTEGNING ================================================================================ DOKUMENT SOM PÅTEGNES: Dokument

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere