WWF Verdensnaturfonden marts 11 LEVENDENATUR TEMA: Klima. Små sojabønner. store konsekvenser. Tid til Earth hour. Få opskriften på en grøn fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden marts 11 LEVENDENATUR TEMA: Klima. Små sojabønner. store konsekvenser. Tid til Earth hour. Få opskriften på en grøn fremtid"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden marts 11 LEVENDENATUR TEMA: Klima Små sojabønner store konsekvenser Tid til Earth hour Få opskriften på en grøn fremtid

2 LEDER Vejen til en bæredygtig fremtid Indhold Det er nu over to år siden højtstående beslutningstagere fra alle egne af verden rejste tomhændede hjem fra klimatopmødet i København. Siden har de globale klimaforhandlinger taget bittesmå skridt fremad. Men det går stadig alarmerende langsomt. Imens har naturen nemlig travlt med at slå sine egne varmerekorder, og ekstreme vejrkatastrofer fylder fortsat mere i mediebilledet. WWF serverer derfor i denne klimaudgave af Levende Natur intet mindre end opskriften på en fossilfri fremtid. Den opsigtsvækkende og positive nyhed er, at hele verden kan blive fri for kul, olie og gas inden Fra Kina over Brasilien til USA, Europa og dermed også til Danmark. WWF har lagt løsningen på de globale klimaudfordringer på bordet, nu gælder det om at komme i gang! Og det er ikke et øjeblik for tidligt. Den måde vi lever på i dag, skaber nemlig rod i naturens regnskab. Siden 1970 erne har vesten brugt løs af klodens naturressourcer i langt højere grad, end den kan nå at genskabe fra havets fisk til skovens træer. Særligt i Danmark er der overtræk på kontoen: Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville vi have brug for fire jordkloder. Forbruget af kul og vores transport vejer tungt, men også den danske svinekotelet på aftensbordet sætter spor andre steder på kloden. Læs hvordan på side Heldigvis er der meget både du og jeg kan gøre. Start med Levende Naturs guide til, hvordan du mindsker dit eget fodaftryk igennem enkle valg i hverdagen. Bagefter håber jeg, du vil slukke lyset den 26. marts kl med millioner af mennesker over hele verden. Sammen sender vi et stærkt signal til politikerne om, at vi vil en klimavenlig og bæredygtig fremtid. Fremtiden er grøn 4 Hvalerne sveder 6 Håbets time 8 Verdens koldeste løbetur 11 Kokasser for klimaet 12 Fire jordkloder efterlyses 14 Comeback til børnenes medlemsblad 18 Globale resultater 20 WWF Nyt 22 Gitte Seeberg Generalsekretær WWF World Wide Fund for Nature Er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på 2 LEVENDENATUR / marts 11

3 6 Hvalerne sveder Det er ikke kun isbjørnene, der døjer med de varme temperaturer. 8 Håbets time Earth Hour fejer igen hen over kloden. Vær med 26. marts kl Kokasser for klimaet I Nepal er kvindernes hårde arbejde med at fælde træ skiftet ud med klimavenlige biogasanlæg. 14 Fire jordkloder efterlyses Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for fire planeter. Forside Carlos Cazalis/Corbis Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Tlf Fax Giro Redaktion Ansvarshavende redaktør, Rasmus Helveg Petersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen Design koncept Bysted A/S AD en:60,www.en60.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmerne. LEVENDENATUR / marts 11 3

4 Fremtiden er GRØN Mens klodens beslutningstagere stadig forsøger at blive enige om en global klimaaftale, kommer WWF nu med opskriften: En dugfrisk rapport viser, hvordan hele verden kan blive fri for fossile brændsler inden Af Charlotte Brix Andersen, pressechef, WWF 4 LEVENDENATUR / marts 11 foto: Jim Zuckerman/Corbis

5 CO 2 -neutral energi Der findes ikke nogen fugle vel? Kun i bøgerne ik?, Jo, kun i bøgerne. Sådan siger Viggo Mortensen til sin søn i fremtidsfilmen The Road. I filmen har verden været udsat for en voldsom naturkatastrofe, der har lagt alle træer ned og forvandlet selv havet fra blåt til gråt. Verden oplever i stigende grad naturkatastrofer som oversvømmelserne i Pakistan, hedebølgen i Rusland og mudderskreddene i Brasilien. Tendensen er klar: Den slags hændelser vil i stigende grad sætte kloden under pres, med mindre det globale CO 2 -udslip bankes ned, og temperaturstigningen holdes under 1,5 grader. Det kræver et markant skifte i den globale energiforsyning, som i dag består af ca. 80 procent kul, olie og gas. At skifte til vedvarende energikilder er ikke kun den bedste løsning. Det er den eneste løsning, så også kommende generationer kan opleve den samme frodige natur og dyrerige verden som i dag, siger Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Fugle er ikke en art, man kun skal kunne læse om i bøgerne. WWF s rapport viser, det er muligt at forme en ny grøn fremtid. Vi ved, hvad der skal til. Nu skal vi bare gøre det. WWF har opskriften Derfor har WWF lanceret en rapport, der kan bevare en bæredygtig klode. Den beskriver i detaljer, hvordan verden kan blive fossilfri inden Dermed går den et stort skridt videre end Klimakommissionen, som sidste efterår viste, hvordan Danmark kan blive fossilfri. WWF s vision er et samfund, der i langt højere grad bygger på el. Strømmen skal komme fra bl.a. vind, sol, vand eller bølger. Biomasse vil også udgøre en vigtig brik i fremtidens energiforsyning. Det sidste stiller os dog over for nye udfordringer og dilemmaer. Skal produktionen af biomasse være bæredygtig, må hverken fødevaresikkerhed eller biodiversitet forringes eller truede dyrearter udryddes. Det er bl.a. transporten i luften, på havet og på vejene, der står over for en kæmpe omstilling, så det kan foregå klimavenligt. Det opløftende budskab i rapporten er, at det kan lade sig gøre at skifte de fossile brændsler ud med de vedvarende energikilder. Men skiftet kræver teknologisk udvikling, store investeringer, mindre ressourcespild og en stærk global indsats. Så vi skal i gang nu, pointerer Gitte Seeberg. Som siderne vendes i rapporten, tegner den grønne fremtid sig også i form af intelligente energisystemer. Vaskemaskinen skal fx først starte, når der er meget strøm i nettet, og elprisen er billig. Og fremtidens bygninger skal være energieffektive. I dag står bygninger for ca. 40 procent af energiforbruget, og en stor del af energien fosser ud af utætte huse. Men det kan ændres ved at isolere vægge, lofter og underetager samt ved at udskifte utætte vinduer og installere effektive ventilationssystemer. Fremtidens bygninger vil ligefrem blive leverandører af energi, fordi de producerer mere energi, end de forbruger. Indsatsen skal være global Men skal den fossilfri fremtid blive til virkelighed, kræver det, at alle trækker i samme retning. Derfor spiller FN s årlige klimakonferencer (COP erne) også en vigtig rolle. Globale beslutninger om CO 2 -reduktionsmål kombineret med økonomisk og teknologisk hjælp til de fattige lande er afgørende, hvis den globale vækst skal være bæredygtig. På COP16 lykkedes det at komme videre efter det resultatløse COP15 i København med en grøn fond, der skal hjælpe de fattige med at tilpasse sig klimaforandringerne, og en forstærket indsats for at bevare regnskovene. WWF presser derfor fortsat på for, at verdens beslutningstagere på COP17 vedtager en global og bindende klimaaftale. En fossilfri fremtid kræver handling hele vejen rundt på lokalt, nationalt og globalt niveau for at undgå naturkatastrofer og tab af biodiversitet, der sætter naturen og mennesker under pres. Fugle er ikke en art, man kun skal kunne læse om i bøgerne. WWF s rapport viser, det er muligt at forme en ny grøn fremtid. Vi ved, hvad der skal til. Nu skal vi bare gøre det, slår Gitte Seeberg fast. REPORT Opskriften på en fossilfri fremtid 1. Vedvarende energikilder. 2. Intelligente energisystemer. 3. Energieffektive løsninger. 4. Store investeringer. 5. Bæredygtige og lokale madvarer. 6. Genbrug. 7. udvikling af den offentlige transport. 8. Teknologiske fremskridt. 9. udviklingen af vedvarende energi skal gå hånd i hånd med miljø- og udviklingsmål. 10. Globale klimaaftaler. REPORT INT 2011 THIS REPORT HAS BEEN PRODUCED IN COLLABORATION WITH: OMA AMO THE ENERGY REPORT 100% RENEWABLE ENERGY BY 2050 Download rapporten på LEVENDENATUR / marts 11 5

6 Hvalerne sveder Under vandoverfladen har hvalerne svært ved at klare de varmere verdenshave. Isbjørnen har længe været symbol på den globale opvarmning, men det er ikke kun dyr på den arktiske havis, som går en alt for varm fremtid i møde. Af Sebastian Stanbury, kommunikationsmedarbejder, WWF Mange hvalarter har igennem generationer tilpasset sig bestemte kolde klimatiske forhold. I takt med at vandtemperaturerne stiger, er de store havpattedyr derfor nødt til at svømme mod andre og køligere områder. Det er nemlig ikke kun dyrene ovenpå isen, der er presset af den globale opvarmning. Det har også store konsekvenser for hvaler og andre havpattedyr, når der skrues op for termostaten i verdenshavene. Selv Jordens største levende skabning, blåhvalen, kan komme i knibe. Men ligesom isbjørnen har svært ved at flytte, er det heller ikke altid problemfrit for hvalerne at søge mod knapt så varme breddegrader. Nogle steder har hvalerne ganske enkelt ikke mulighed for at rykke mod køligere vande nordpå. Det er fx tilfældet for arterne i det nordlige Indiske Ocean, hvor der er lukket mod nord af land, og det samme gælder i Den Californiske Bugt, som er det eneste sted, hvor det stærkt truede golfmarsvin lever. De svømmer allerede rundt i den nordlige del af bugten og kan ikke søge længere op uden at ramme kysten. Over hele verden kan den ændrede adfærd hos hvalerne også give det problem, at de forlader fredede havreservater, der ofte er blevet oprettet for at beskytte hvalerne, så de i fred og ro kan formere sig. Hvalernes tomme køleskab Det er ikke kun hvalernes vaner, som ændrer sig i takt med den globale opvarmning. Også deres byttedyr søger nye levesteder i havene, og det kan få katastrofale følger for de store pattedyr. Det er nemlig livsnødvendigt for dem at være på rette tid og sted for at kunne indtage føde og hvis de pågældende områder og tidspunkter har ændret sig markant og ikke er som normalt, er det kritisk for hvalernes overlevelse. Det gør sig især gældende omkring polerne, hvor klimaændringerne vil få særdeles store konsekvenser for havets fauna. Når isen smelter, foran- 6 LEVENDENATUR / marts 11

7 Klima og dyrearter FOTO: doug perrine / WWF, Martin Harvey, r. isotti, a. cambou, jacques Trotignon / WWF-Canon drer økosystemerne sig. Det betyder blandt andet, at de mange store hvaler, der besøger Arktis for at fange fisk og krebsdyr, risikerer at finde et tomt køleskab. Selv Jordens største levende skabning, blåhvalen, kan komme i knibe. Det op til over 30 meter lange dyr lever udelukkende af bittesmå krebsdyr kaldet krill, som også er påvirket af ændringerne i havets temperatur. De lever nemlig af de alger, der formerer sig under isen, og undersøgelser viser, at mængden af krill enkelte steder i Det Antarktiske Hav er 80 procent mindre end ved målinger i 1970 erne. Den smeltende is er forklaringen. Løsningen på hvalernes problem er den samme som for resten af verdens dyreliv: Udledningen af drivhusgasser skal ned, og den globale opvarmning skal holdes på under 1,5 grader. Det er nemlig ikke kun landdyr som isbjørnen, der bliver ramt af klimaforandringerne. Også hvaler og en stor del af resten af jordens levende væsner går en usikker fremtid i møde. og andre dyr sveder også Den gyldne tudse fra Costa Ricas skove er i dag uddød, og forskere antager, at det skyldes global opvarmning. Mange dyr søger opad i terrænet, når temperaturen stiger, men eftersom tudsen allerede levede i de højest liggende skove i Costa Rica, var det ikke en mulighed for denne padde. Munkesælen er en af verdens absolut mest truede dyrearter med en samlet bestand, der menes at være på under 600 individer. Den lever blandt andet i Middelhavet, men kan i kommende år blive yderligere truet af klimaforandringerne og de øgede vandstande. Munkesælen yngler kun på få strande, og bliver de oversvømmet, kan det betyde et farvel til de sidste munkesæler i Middelhavet. I Australien truer varmere vejr landets mange pungdyr. For eksempel har koalaer og flyvende hunde (storflagermus) problemer med at klare de højere temperaturer. LEVENDENATUR / marts 11 7

8 Håbets mørke Den 26. marts kl vil mennesker over hele kloden for femte gang slukke lyset i en time. Fra Australien til Aalborg vil byer, kendte bygningsværker og millioner af mennesker tilsammen danne verdens største klimabegivenhed. Af Anne Liv Eberlein, kampagnekoordinator, WWF foto: Des Syafrizal / wwf 8 LEVENDENATUR / marts 11

9 foto: Sean Kelland / wwf foto: Jeremiah Armstrong / WWF foto: Nina Munn / wwf Den sidste lørdag aften i marts har man i de sidste år kunnet se danskere over hele landet stoppe forundret op, når et usædvanligt mørke pludseligt sænkede sig omkring dem. Og en bred skare af mennesker, fra turisterne under Eiffeltårnet til taxachaufførerne på Manhattans broadways har formentligt udvist lignende reaktioner, da ikoniske bygningsværker, gadebelysninger og hele bydele med ét gik i sort. Måske er denne effekt en af grundene til, at en kampagne, der startede i et lille WWF-kontor i Australien, har spredt sig som en steppebrand over hele kloden og i dag er vokset til verdens største klimaevent. Den har givet mennesker over hele jorden en fælles stemme med et simpelt signal, der ikke kan overses i vores overbelyste hverdag: Èn times mørke. Verdensborgernes stemme Den 26. marts går WWF Verdensnaturfondens klimabegivenhed Earth Hour jorden rundt for femte gang. Millioner af mennesker vil sammen med tusindvis af kommuner, virksomheder og institutioner slukke lyset i en time som et symbol på deres ønske om seriøs og hurtig handling mod klimaforandringerne. Hvad der startede som en enkelt aktion i den australske havneby Sydney i 2007, har udviklet sig til en årlig global miljøbegivenhed af hidtil uset omfang. Sidste år nåede kampagnen ud til en milliard mennesker, og lyset blev slukket i over 4000 byer i 128 lande. Behovet for at lade verdensborgernes stemme komme til orde i klimasagen er ikke blevet mindre siden sidste år tværtimod var et af de varmeste år, siden man begyndte at notere temperaturer. Ny forskning viser, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis kan blive umulig at stoppe om bare 30 år. Derfor er det vigtigt, at verdens befolkning fortsat lægger pres på beslutningstagerne, så de lever op til deres ansvar for at handle nu, mens vi har et historisk vindue til det, siger John Nordbo, klimachef hos WWF Verdensnaturfonden. Jordens time WWF s kampagne sætter fokus på en alvorlig problemstilling; men selvom Jordens time er mørk, er den ikke dyster. Earth Hour gør stik imod al tradition mørket til et symbol på håb. Det er en time, hvor mennesker med vidt forskellige baggrunde fejrer den ene ting alle har til fælles: Den planet, vi lever på. Og det er en fest, der kan tage mange former. I Danmark danner kampagnen ramme om en varieret række af Earth Hour events inden, under og efter den mørke time. På kampagnens website og på Facebook dyster en mangfoldighed af deltagere fra kommuner og virksomheder til privatpersoner om at samle mest opbakning til deres særlige Earth Hour arrangement. Aalborg kommune er en af de kommuner, der planlægger en vifte af forskellige aktiviteter i klimatimen og har samlet LEVENDENATUR / marts 11 9

10 Sidste år slog Earth Hour alle rekorder med over 128 deltagende lande: Fra Asien over Stillehavet til Europa, Afrika og USA blev der lavet bemærkelsesværdige events for klimaet. foto: Jeremiah Armstrong / wwf foto: Simon Lim / wwf foto: Jeremiah Armstrong wwf en stor gruppe deltagere på nettet. I år deler vi bivoksplader ud til kommunens børnehaver og DUS-ordninger. Børnene laver deres egne bivokslys, som de tager med hjem og tænder sammen med familien den 26.marts, fortæller Rådmand Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg kommune. Derfor er det vigtigt, at verdens befolkning fortsat lægger pres på beslutningstagerne, så de lever op til deres ansvar for at handle nu. vi tager ud til fra byen, men med natur forstået som virkelighed, fortæller Ursula Andkjær Olsen om klimatemaet i sit værk. Det er en messetekst til jorden, som den er, og i det håb at den gerne skal blive ved med at være der. Det er netop det, der er fællesnævneren for de mangfoldige events og udtryksformer, som Earth Hour rummer: En times mørke, fyldt med håb for jorden, som den er. Hos Arla har man valgt en lidt alternativ måde at slukke lyset på. Mejeriselskabet vil nemlig slukke for Arla Lærkevang mælken, der på den ene side af kartonen vil være helt sort i tre uger op til eventen. Mælken er fast inventar på danskernes morgenbord, og vi kan på den måde sprede budskabet og opfordre til, at man også derhjemme bakker op om Earth Hour, siger Charlotte Richter Hollesen, Senior brand manager hos Arla Foods. Klimaet på vers Et Earth Hour arrangement af en ganske anden art finder sted den 24. marts som optakt til kampagnen. Her uropføres en messe skrevet af den danske forfatter Ursula Andkjær Olsen, sat i musik af komponisten Christian Hildebrandt. Forvaltere af den Solbeskinnede Virkelighed hedder værket, der kredser om klimaforandringer og er blevet til på foranledning af Vesterbro Bykirke. Det har ikke så meget at gøre med naturen forstået som det idylliske sted, foto: Nina Munn/wwf Sådan deltager du i Earth Hour: Sluk lyset lørdag den 26. marts fra kl. 20:30 til 21:30. Vis, at du deltager i kampagnen, ved at synes godt om Earth Hour Danmarks Facebookside og spred budskabet ved at invitere dine venner med ind på sitet. Deltag i de mange Earth Hour events rundt omkring i landet find dem på Facebook og 10 LEVENDENATUR / marts 11

11 Earth Hour Verdens koldeste løbetur Han har sprunget i faldskærm over Nordpolen for isbjørnene, besteget de smeltende gletsjere på Afrikas højeste bjerg og senest trodset antarktisk stormvejr og bidende kulde til klimamaraton på Sydpolen. Formålet? René Gross Kærskov vil sætte fokus på klimaforandringerne og have dig og mig til at slukke lyset til Earth Hour den 26. marts. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Foto: Kærskov/Slavicek Levende Natur fik en utraditionel mail netop, som dette klimanummer tog form. Afsenderen var eventyrer og dedikeret klimaforkæmper René Gross Kærskov, der endnu engang har været på en bemærkelsesværdig aktion for klimaet: Et farefuldt maraton på Sydpolen i 22 minusgrader for på én gang at samle penge ind til WWF og minde om klimaforandringernes alvor. Da Earth Hour i 2007 rullede over kloden som verdens største klimabevægelse, besluttede René Gross Kærskov nemlig, at han også ville give sit bidrag til klimakampen. Hvert år op til den verdensomspændende klimaevent har han derfor på ganske spektakulær vis opfordret folk til at slukke lyset ved at besøge de steder, hvor konsekvenserne er allertydeligst. Levende Natur spørger her klimaaktivisten fra Frederikshavn, der til dagligt slår sine folder som direktør for urfirmaet BERING, hvorfor han sætter liv og lemmer på spil for noget så abstrakt som globale temperaturstigninger. Nogle demonstrerer og hænger bannere op, andre betaler et bidrag til grønne organisationer. Dine aktioner er meget utraditionelle hvad er dit formål? Selvom klimaforandringerne i dag primært rammer steder langt fra Danmark, bor vi alle på den samme planet, og før eller siden vil det nå os alle sammen. Jeg kan ikke selv komme op med en løsning, men jeg håber på, at mine aktioner minder folk om problemet, og at vi alle kan gøre en forskel i hverdagen. Hvis jeg bare får én person til at genbruge, 100 til at deltage i Earth Hour, eller hvis mange menneskers handlinger tilsammen redder en isbjørn, ja, så har jeg nået mit mål. Den 14. december 2010 gennemførte du et fem timer og 50 minutters langt maraton på Sydpolen. Hvorfor? Kæmpe isblokke knækker for tiden af Antarktis og får vandstandene til at stige over hele kloden. Sydpolen var derfor en oplagt destination for mig. Mine ekspeditioner plejer at foregå under Earth Hour, men den sidste lørdag i marts er midt i vintermørket, hvor man i seks måneder hverken kan rejse til eller fra Antarktis. Denne gang måtte jeg derfor af sted tidligere end normalt. Har du selv oplevet klimaforandringerne på dine ture? Da jeg i 2008 skulle springe ud i faldskærm over Nordpolen, var de russiske piloter så bekymrede over de mange revner i den tynde is, at de var lige ved at aflyse. Jeg endte dog med at tage springet ud over de synlige konsekvenser af de varme temperaturer, mens byer over hele kloden slukkede lyset for klimaet. Hvor går turen hen næste gang? Jeg ønsker at skabe opmærksomhed omkring, hvordan den globale opvarmning smelter gletsjere og is. Næste gang overvejer jeg derfor Grønlands gletsjere, som smelter i utrolig hast, eller Himalaya, hvor de smeltende bjergtinder betyder oversvømmelser og mangel på drikkevand for millioner af mennesker. LEVENDENATUR / marts 11 11

12 Nepal Kokasser og toiletaffald blandes med vand. I en lufttæt beholder danner blandingen metangas, som via et smalt rør ledes til gaskomfuret i køkkenet, hvor kvinder kan lave mad uden lugt- og røggener. foto: Simon de TREY-WHITE / WWF uk foto: Simon de TREY-WHITE / WWF uk foto: Michel Gunther / WWF-Canon foto: Simon de TREY-WHITE / WWF uk Nepal og klimaet På trods af Nepals relativt lille størrelse har landet en stor diversitet. Fra evig vinter på verdens højeste bjergtinder i det nordlige Himalaya til den tropiske jungle i syd. Tigere, leoparder, elefanter, næsehorn, bjørne og krokodiller er blot nogle af de arter, som lever i landet. Måler man i penge, er Nepal dog et af verdens fattigste lande. Udover Bangladesh er Nepal det land i Asien, hvor klimaforandringerne har sat allerhårdest ind. Landet har de seneste år været udsat for adskillige naturkatastrofer. Den globale opvarmning forventes at få endnu større konsekvenser for både dyr, mennesker og deres levebrød, bl.a. på grund af ændrede ferskvandstrømme. Se film om projektet foto: Helena Telkänranta / WWF-Canon 12 LEVENDENATUR / marts 11

13 Kokasser for klimaet WWF i felten Mens de stigende temperaturer smelter Himalayas bjergtinder, er simpel teknologi med til at reducere fattige nepaleseres CO 2 -udledning. Kvindernes hårde og livsfarlige arbejde med at fælde træ til husholdningen er skiftet ud med biogasanlæg, der fyrer med kokasser og toiletaffald. Det er både godt for skovene, kvinderne og klimaet. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Engang var der træer, så langt øjet rakte mange steder i Nepal. I dag er kun 29 procent af det bjergrige land mellem Indien og Kina dækket af skov. Det skyldes Nepals energiforsyning, som primært kommer fra brænde. Træ bliver brugt til madlavning over små ovne, og om vinteren, når temperaturen falder, varmer den fattige befolkning sig også ved hjælp af brænde. Det går både ud over landets rige natur og Nepals fattige kvinder. I de traditionelle samfund er det kvindernes job at skaffe træ i skoven. Det er på én gang en fysisk hård og farlig opgave at hente træ i områder, hvor de risikerer at blive angrebet af de tigere, som også lever her. I takt med at skovene svinder ind, skal kvinderne bære træet over længere og længere afstande. Men nye alternativer som biogasanlæg og forbedrede ovne skyder nu op i et af verdens fattigste lande. Den første biogaslandsby For Jari Maya Tamang på 41 blev det farlige og hårde liv som træsamler for meget: En morgen vågnede jeg op og sagde til min mand, at jeg ikke ville risikere mit liv ved at samle træ i skoven længere. Og at vi skulle have en biogasovn, selv hvis vi ville blive nødt til at tage et lån, husker hun. Jari Maya står ved siden af det første biogassystem i Badreni, en lille landsby, der ligger fire timers kørsel fra Nepals hovedstad, Kathmandu. Efter at Jari Maya tog et mikrokreditlån for at bygge et biogasanlæg og en gasovn, er mange andre fulgt med. I dag har over 80 procent af landsbyens 82 husstande de nye systemer, og Badreni kan derfor kalde sig den første biogaslandsby i det fem millioner hektar store område, Terai Arc. En stor del af Nepals spektakulære biodiversitet er samlet i Terai Arc ved foden af Himalaya. Her lever blandet andet en de største bestande af Bengalsk tiger. Skovrydningen i Nepal har hidtil gået særligt ud over området og dermed også over vigtige habitater for truede dyr. En familie med en almindelig brændeovn bruger i gennemsnit mellem 1,3 og 2,5 kg træ om dagen, som de henter fra skovene. WWF startede derfor i 2001 et projekt i det unikke område, hvis formål er at sprede de positive resultater med biogasanlæg. Med stor succes: 7,388 anlæg og forbedrede ovne er siden kommet til. Det har i alt sparret skovene i Terai Arc for 191,839 tons fældet træ. Ren madlavning Interessen er fortsat stor, og yderligere 421 nye biogasanlæg er undervejs. En af forklaringerne er, at teknologien er simpel: Kokasser og toiletaffald blandes med vand. I en lufttæt beholder danner blandingen metangas, som via et smalt rør ledes til gaskomfuret i køkkenet, hvor kvinder kan lave mad uden lugt- og røggener. Mange er fattige og har dog ikke råd til at investere i en ny ovn eller nyt energisystem. WWF i Nepal hjælper derfor med at opstarte mikrofinanslån, som landsbyerne selv styrer og kører videre. Biogaslandsbyerne er glade for deres nye energiforsyning: Der er mange fordele, fortæller Jari Maya og fortsætter: Landsbyens brug af brænde fra skoven er faldet drastisk, og sundheds- og sanitetsforholdene er meget bedre i dag. Hun uddyber, at de kvinder, der er gået over til biogas slipper for problemer med luftvejene, som madlavning over brænde ellers fører til i traditionelle huse uden skorsten. Kokasserne har også en positiv effekt på klimaet. Et enkelt anlæg sparer atmosfæren for 4,7 tons CO 2 hvert år. Det svarer til hvad ca. tre biler udleder i Danmark om året. Besparelsen kommer både fra de træer, som ikke bliver fældet, og fordi den alternative brændsel udleder færre drivhusgasser. Mens man i Tarai Arc nu ser kvinder og børn samle vandbøflernes kokasser, inden dagens måltider skal tilberedes over komfuret, er andre frivillige lokale i fuld gang med at plante træer i planteskoler. De skal plantes ud i de områder, hvor der tidligere er blevet fældet særligt mange træer, så skoven igen kan brede sig ud over det nepalesiske og frugtbare lavland. LEVENDENATUR / marts 11 13

14 Fire jordkloder efterlyses Pilen peger ofte på USA og Kina, når snakken handler om, hvem der lægger størst pres på miljøet. Men ifølge WWF s seneste beregninger slår Danmark begge stormagter. Hvis alle levede som os, ville vi have brug for fire jordkloder. Vores forbrug af kul og transportformer vejer tungt i regnskabet. En anden vigtig og knapt så kendt forklaring ligger på spisebordet. Af Karoline Rahbek, redaktør og Signe Olesen, policy-assistent, WWF Når timeviseren nærmer sig spisetid, syder svinekoteletten på panden rundt om i mange danske hjem. Samtidig på den anden side af kloden, lyder den øredøvende lyd af store skovområder, der bliver ryddet i Brasilien og Argentina. Selvom grisen er opdrættet og slagtet i Danmark og derfor har ordene dansk svin på emballagen, sætter det tydelige spor andre steder i verden, hver gang der skal kød på tallerkenen. Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville verdens befolkning have brug for fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én planet til rådighed. Regnskov på gaflen Soja bliver brugt som foder til både svin, kyllinger og fisk, og Danmark er med sin store svineindustri en væsentlig importør af den proteinrige afgrøde fra Sydamerika. Fra 1996 til 2006 voksede produktionen af soja til over det dobbelte i Brasilien og Argentina. I 2009 havde sojamarkerne alene i Brasilien bredt sig til 21,7 millioner hektar eller hvad der svarer til fem gange Danmarks areal. WWF forudser, at yderligere millioner hektar skov vil blive lagt om til sojamarker inden Den brasilianske skovsavanne, kaldet Cerradoen, er særligt truet af soja-industrien. I dag er kun 20 procent tilbage af den oprindelige Cerrado, som er levested for over kendte og navngivne arter af insekter, 550 forskellige fuglearter og omkring 150 arter af pattedyr. Danskerne er en af verdens mest kødspisende nationer. En gennemsnitlig dansker spiser sig igennem mellem 90 og 100 kg svin, kylling og kvæg om året, hvis man spørger henholdsvis Danmarks Statistik og FAO. Vores hang til kød er en væsentlig forklaring på, at Danmark ifølge WWF s seneste undersøgelser ligger nummer tre over verdens lande, der sætter det største globale fodaftryk på klodes naturressourcer. Kun overgået af De forenede Arabiske Emirater og Qatar. Danmark slår altså både USA og de nye markedsøkonomier som Kina og Indien, når det kommer til at sætte fodspor på planeten. Det gør WWF Siden 1970 erne har den vestlige verden brugt langt flere naturressourcer, end kloden kan klare. WWF arbejder for, at der kommer balance i naturregnskabet. Et vigtigt mål er at minimere brugen af fossile brændstoffer til fordel for grøn energi. WWF har desuden været med til at oprette globale certificeringsordninger, der sikrer forbrugeren bæredygtige alternativer, bl.a. indenfor fiskeri og skovbrug, palmeolieog sojaproduktion. 14 LEVENDENATUR / marts 11

15 Illustration: Morten Fogde Christensen Inden grisen bliver slagtet, har den spist sojakage, der både er billigt for landmanden og fyldt med proteiner, hvilket er med til at gøre den danske kødindustri ekstra effektiv. Sojaen bliver primært dyrket i Sydamerika. 80 procent af verdens soja går til dyrefoder og ikke til vegetarprodukter og sojasovs, som man måske skulle tro. For at få plads til markerne fælder man regnskov og savanneskov særligt i Argentina, Brasilien og Paraguay. Klodens samlede befolkningstal har netop rundet 6,8 milliarder, og det forventes, at vi når op på 9 milliarder Hvad er globalt fodaftryk? WWF giver hvert andet år en status på verdens landes globale fodaftryk i rapporten Living Planet Report. Begrebet globalt fodaftryk dækker over, hvor stort menneskets forbrug af naturens ressourcer er i forhold til, hvad der reelt er til rådighed på kloden. Formålet er at måle, om der er balance i regnskabet, eller om vi bruger mere, end naturen kan genskabe. Grundtanken er, at forbruget af en vare lægger beslag på et stykke af jord. Fx går der et stykke hvedemark til at producere et kilo hvedemel, og et spisebord kræver et stykke skov. Globalt fodaftryk måler, hvor stort et land- og vandareal, der skal til for at producere de varer og ressourcer, vi forbruger, og hvor stort et areal, der skal til for at absorbere det affald, som forbruget skaber. CO 2-udslip i sammenhæng med det globale fodaftryk dækker over, hvor stort et skovareal, der skal til for at absorbere den CO 2, som bliver udledt fx ved produktion. På den måde omregner man CO 2-udslippet til hektarer, så det bliver muligt at sammenligne med andre komponenter af det globale fodaftryk som landbrugsarealer og skov. LEVENDENATUR / marts 11 15

16 Globalt fodaftryk i verden fordelt på lande og pr. indbygger Der er flere grunde til Danmarks høje placering: CO 2-udslippet fra vores el- og fjernvarmeforsyning samt energiforbruget til vejtransport vejer tungest i regnskabet. Danskernes smag for kød er en anden væsentlig årsag. CO 2-udslip Græsningsareal Skov Fiskeri Landbrugsareal Bebygget land i De tal er væsentlige for regnskoven, forklarer Lasse Juul Olsen, der arbejder med skov og sojaproduktion i WWF Verdensnaturfonden. Samtidig med, at der bliver flere og flere munde at mætte, vokser middelklassen. Og jo rigere folk er, jo mere kød indgår der i deres kost. Det vil få enorme konsekvenser for regnskovene og dermed også for klimaet, hvis vi ikke begynder at efterspørge bæredygtige alternativer, forklarer han. Verdens befolkning blev fordoblet i anden halvdel af det 20. århundrede mens kødproduktionen firedobledes i samme periode. Samtidig er produktionen af soja i Sydamerika nærmest eksploderet og dækker i dag et areal på over 40 millioner hektar, eller hvad der svarer til knapt 10 gange Danmarks areal. Rod i naturregnskabet Alt hvad vi spiser og forbruger sætter spor i verden omkring os. Også på det globale klima: En femtedel af alle drivhusgasser kommer fra landbrug. Men ikke kun kød sætter fodspor på jordkloden. Fra vi står op om morgenen, til dagen bliver til nat, foretager danske forbrugere Antal globale hektarer pr. person Alle varer, vi forbruger, kræver et stykke af jordens produktive landareal og/eller vandareal forskellige steder på kloden. Det globale fodaftryk udregner det samlede areal, som verdens enkelte lande og indbyggere lægger beslag på. Den seneste Living Planet Report giver et øjebliksbillede af fordelingen i CO 2-udslip Græsningsareal Skov Fiskeri Landbrugsareal Bebygget land 16 LEVENDENATUR / marts 11

17 Globalt fodaftryk valg, der kræver et stykke jordklode, ofte langt væk fra Danmark. Planter, dyr og mikroorganismer udgør økosystemer og leveområder på planeten. Tilsammen sikrer det mennesker en lang liste af ting, der skal til for at overleve: Rent vand og luft, mad, tømmer, tøj, byggematerialer, medicin, energi Men siden 1970 erne har de vestlige lande brugt langt flere af naturens ressourcer, end kloden kan nå at genskabe. Ligesom man i længden ikke kan blive ved med at have overtræk på bankkontoen, gælder det også i naturen. Naturregnskabet går, sagt på en anden måde, ikke op, forklarer Lasse Juul-Olsen og fortsætter: Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville verdens befolkning have brug for fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én planet til rådighed. Vores forbrug slider med andre ord på kloden, og konsekvenserne taler deres eget tydelige sprog: Utallige arter af dyr og planter er allerede helt forsvundet, både på landjorden og i havet. Mange andre er tæt på at kollapse. Mennesker kan endnu søge andre dyrkningsområder, når jorden er udpint, fælde nye skove, når der er brug for mere landbrugsjord og søge til alternative farvande, når fiskebestandene er fisket helt ned. Men det er en kortsigtet løsning. Og ofte er det kun rige lande, der har mulighed for den plan B. Derfor er det verdens fattige lande, der først betaler de dyre renter på det store overtræk, som vesten er godt i gang med at bygge op på naturens konto. Få mere at vide WWF s seneste udgave af Living Planet Report kom sidste efterår, og en dansk rapport er på trapperne. Den giver et indblik i, hvorfor Danmark er rykket op i den absolutte superliga over globalt fodaftryk. Guide Sådan mindsker du dit globale fodaftryk 1 Køb økologi Økologisk landbrug bruger mindre kunstgødning og færre pesticider, som begge kræver meget energi at fremstille. Selvom økologiske fødevarer ofte bruger et større areal i produktionen, har de samlet set et mindre globalt fodaftryk end fødevarer fra konventionelt landbrug. 2 Skær ned på kødet Det er både godt for naturen og sundheden at skære lidt ned på kødet i dagligdagen. Særligt kød fra firbenede dyr er ressourcekrævende i opdræt. Hver gang du skifter lidt af kødet ud med grøntsager, sætter det et mindre fodaftryk. 3 Minimer udsmidet Hvert år smider danskerne mad ud til en værdi af 16 milliarder kroner eller hvad der svarer til en halv Øresundsbro. En gennemsnitlig dansk familie smider på den måde kr. i affaldsspanden om året. Planlæg dine indkøb, så du ikke behøver at smide mad ud. Det sparer både penge og naturens ressourcer. 4 Gå efter certificerede og miljømærkede varer Certificerede varer sikrer dig, at produktionen ikke driver rovdrift på naturens ressourcer. WWF har bl.a. startet MSC, der er din garanti for bæredygtigt fangede fisk og RSPO, der betyder palmeolie uden regnskov på samvittigheden. Inden længe kan du også finde mærket ASC på opdrættede fisk, ligesom ansvarligt produceret soja kommer på markedet i Du kan downloade Living Planet Report på Her er også interaktive grafer og animationsfilmen Not Another Nature Film, der giver en sjov og anderledes forklaring på, hvordan vores forbrug hænger sammen med klodens biodiversitet. 17

18 PandaClub Comeback til børnenes medlemsblad 1985 Efter flere års pause kan de yngste medlemmer af WWF Verdensnaturfonden igen blive klogere på naturen i deres helt eget medlemsblad. Barndommens dyremagasin er tilbage. Af Sebastian Stanbury, kommunikationsmedarbejder, WWF 1998 Kære Pandaklub. Jeg er en dreng på 5 år, og jeg interesserer mig meget for dyr. Vil I skrive og fortælle mig noget om Pandaklubben, for jeg kunne godt tænke mig at blive medlem. Venlig hilsen, Sebastian Stanbury. Sådan stod der skrevet, første gang undertegnede bidrog til et medlemsblad fra WWF. Det var i efteråret 1992, hvor jeg som femårig altså gerne ville vide lidt mere om WWF s børneklub, dengang kendt som Pandaklubben. Det kom i bladet, fordi jeg også havde lavet en tegning af en elefant, en tiger og en sort panter. Derefter blev jeg medlem, og i de efterfølgende mange år havde jeg ligesom mange andre børn over hele landet glæde af det farverige magasin, der regelmæssigt dumpede ned i postkassen fyldt med lærerige artikler, brevkasser, billeder og dyretegninger fra børn over hele landet. I 2006 lukkede Pandaklubben, men kun for en kort bemærkning. To år senere startede klubben op igen, denne gang under navnet PandaClub, og nu vender det med- Vilde oplevelser med PandaClub 5. marts: Fastelavnsfest for truede tigere i Planetariet 24. maj: Vinderen af SOS Papua offentliggøres 10. juni: Orangufest i Aalborg Zoo juni: SOS Papua vindere på hvalsafari i Lofoten 27. august: PandaClub-event i Kattegatcentret lemsblad, der gav mig og mange andre danskere vores første viden om verden omkring os, også tilbage. Mellem jul og nytår blev tusindvis af PandaClub-blade sendt ud til WWF Verdensnaturfondens yngste medlemmer med artikler om alt fra Bubbers oplevelser med spækhuggere i Canada og en miljøvenlig schweizisk racerbil til en filippinsk dreng, der redder en strandet delfin. Derudover byder bladet på konkurrencer, opskrifter og andre sjove indslag. Vi har haft en rigtig god fremgang, siden vi genåbnede PandaClub i 2008, blandt andet med vores arrangementer rundt omkring i landet. Vi ville derfor gerne have et magasin igen, fordi det er en rigtig god måde for os at være i kontakt med vores medlemmer og lære de yngste noget om naturen og dens beboere, siger Gitte Hemmingsen fra PandaClub. Børnene i fokus PandaClubs medlemsblad udkommer fire gange om året. Redaktionen er allerede i fuld gang med næste nummer efter en veloverstået førsteudgivelse. Vi har både i farver, billeder og sprog, haft de unge læsere for øje. Det synes vi er lykkedes. For os er det vigtigt, at børnene fra en tidlig 18 LEVENDENATUR / marts 11

19 På hvalsafari med PandaClub Pengene fra 2010 s U-landskalender gik til WWF Verdensnaturfondens projekt om miljøundervisning i Papua. I den forbindelse har skoleelever i klasser over hele landet dystet i PandaClub s konkurrence SOS Papua, hvor de er blevet klogere på, hvordan fattige børn på Papua lærer at passe på naturen. Efter intense og lærerige ugekonkurrencer er tre klasser nu i finalen, som dyster om hovedpræmien: En hvalsafari i Lofoten i Norge for hele klassen. Det er Nørrebroparkskolens 5.C fra København, Lyshøjskolens 6.C fra Kolding og Favrdalskolens 4.C fra Haderslev. Vinderen bliver fundet i maj, hvor de tre klasser skal deltage i hver deres oplevelsesdøgn i henholdsvis Givskud Zoo, Kattegatcentret og Randers Regnskov. Her skal eleverne løse forskellige opgaver set fra dyreperspektiv. Efter et par timer i dyreparken skal klasserne ud i den danske natur, hvor de blandt andet skal møde heksen Dannie Druehyld og lede efter spiselige planter i skovens jordbund. Det er børnenes indsats i de 3 gange 24 timer, der afgør, hvem der skal op og se hvaler i Lofoten. alder lærer om naturen og de problemer, den står over for. Det er dem, der skal arve kloden, og arbejdet for at bevare den skal fortsætte i de kommende generationer, siger Gitte Hemmingsen. Du kan læse mere om WWF s børnetilbud på og nu er der altså igen også mulighed for at vække de yngstes interesse for naturen med et spændende medlemsblad. LEVENDENATUR / marts 11 19

20 FOTO: Frederick J. Weyerhaeuser / WWF-Canon Globale resultater WWF har haft travlt siden sidst, og Levende Natur har valgt et udpluk af resultaterne ud: km kystlinje er nu beskyttet ud for Mozambique, og i Fiji bærer mange års indsats mod handlen med havskildpadder omsider frugt. Af Tommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder WWF km kyst beskyttet i Mozambique FN-aftale hjælper truede bjerggorillaer FOTO: Andy Rouse / WWF WWF underskrev i efteråret 2010 sammen med den internationale organisation FN-Habitat et såkaldt aftalememorandum, der skal være med til at sikre en bedre beskyttelse af Virunga Nationalparken i Congo. FN-Habitat er FN s agentur for menneskelige bosættelser, og området er på én gang et vitalt levested for truede bjerggorillaer og tilholdssted for flygtninge, oprørsgrupper og militser. Aftalen indebærer, at de to organisationer samarbejder om at bevare biodiversiteten i Virunga samt anerkender og formindsker de indvirkninger, som den menneskelige bosættelse og fordrivelse har i og omkring Virunga Nationalparken. WWF har i mange år arbejdet for at beskytte parken, der er et af de få steder, hvor bjergorillaen lever. En ny optælling af bestanden har vist en meget glædelig fremgang. For at beskytte bjergorillaerne og den regnskov, de er afhængige af, har WWF bl.a. gennem to årtier plantet træer sammen med lokalbefolkningen uden for nationalparken. De nye træer skal sikre, at folk, der bor nær gorillaernes leveområder, kan købe bæredygtigt produceret trækul i stedet for illegalt trækul fra parken. WWF har indgået en aftale med myndighederne i Mozambique om et samarbejde, der handler om at beskytte landets knap km lange kystområde og havet ud for kysten. Med en sådan umådelig lang kystlinje og hele kontinentalsoklen i Det Indiske Ocean udgør havområdet en meget værdifuld økonomisk zone på over en halv million kvadratkilometer. Derfor har Mozambique stor interesse i at bevare de marine ressourcer, der både skal sikre landet fødevarer og en bæredygtig udvikling. I Mozambique spiller fiskeressourcerne en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at reducere fattigdommen i befolkningen. I aftalen om kystområdet, der er en bilateral aftale mellem parterne, vil WWF og fiskeriministeriet i landet i fællesskab udarbejde planer for at gennemføre bæredygtige fiskerimetoder, der bl.a. begrænser uhensigtsmæssig bifangst. 20 LEVENDENATUR / marts 11

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning. LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel.

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Med kvadrant-guidet samtale ang. psykologiske, religiøse og spirituelle bud på udvikling af bæredygtig trivsel V. Simon Elsborg Nygaard,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere