WWF Verdensnaturfonden marts 11 LEVENDENATUR TEMA: Klima. Små sojabønner. store konsekvenser. Tid til Earth hour. Få opskriften på en grøn fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden marts 11 LEVENDENATUR TEMA: Klima. Små sojabønner. store konsekvenser. Tid til Earth hour. Få opskriften på en grøn fremtid"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden marts 11 LEVENDENATUR TEMA: Klima Små sojabønner store konsekvenser Tid til Earth hour Få opskriften på en grøn fremtid

2 LEDER Vejen til en bæredygtig fremtid Indhold Det er nu over to år siden højtstående beslutningstagere fra alle egne af verden rejste tomhændede hjem fra klimatopmødet i København. Siden har de globale klimaforhandlinger taget bittesmå skridt fremad. Men det går stadig alarmerende langsomt. Imens har naturen nemlig travlt med at slå sine egne varmerekorder, og ekstreme vejrkatastrofer fylder fortsat mere i mediebilledet. WWF serverer derfor i denne klimaudgave af Levende Natur intet mindre end opskriften på en fossilfri fremtid. Den opsigtsvækkende og positive nyhed er, at hele verden kan blive fri for kul, olie og gas inden Fra Kina over Brasilien til USA, Europa og dermed også til Danmark. WWF har lagt løsningen på de globale klimaudfordringer på bordet, nu gælder det om at komme i gang! Og det er ikke et øjeblik for tidligt. Den måde vi lever på i dag, skaber nemlig rod i naturens regnskab. Siden 1970 erne har vesten brugt løs af klodens naturressourcer i langt højere grad, end den kan nå at genskabe fra havets fisk til skovens træer. Særligt i Danmark er der overtræk på kontoen: Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville vi have brug for fire jordkloder. Forbruget af kul og vores transport vejer tungt, men også den danske svinekotelet på aftensbordet sætter spor andre steder på kloden. Læs hvordan på side Heldigvis er der meget både du og jeg kan gøre. Start med Levende Naturs guide til, hvordan du mindsker dit eget fodaftryk igennem enkle valg i hverdagen. Bagefter håber jeg, du vil slukke lyset den 26. marts kl med millioner af mennesker over hele verden. Sammen sender vi et stærkt signal til politikerne om, at vi vil en klimavenlig og bæredygtig fremtid. Fremtiden er grøn 4 Hvalerne sveder 6 Håbets time 8 Verdens koldeste løbetur 11 Kokasser for klimaet 12 Fire jordkloder efterlyses 14 Comeback til børnenes medlemsblad 18 Globale resultater 20 WWF Nyt 22 Gitte Seeberg Generalsekretær WWF World Wide Fund for Nature Er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på 2 LEVENDENATUR / marts 11

3 6 Hvalerne sveder Det er ikke kun isbjørnene, der døjer med de varme temperaturer. 8 Håbets time Earth Hour fejer igen hen over kloden. Vær med 26. marts kl Kokasser for klimaet I Nepal er kvindernes hårde arbejde med at fælde træ skiftet ud med klimavenlige biogasanlæg. 14 Fire jordkloder efterlyses Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for fire planeter. Forside Carlos Cazalis/Corbis Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Tlf Fax Giro Redaktion Ansvarshavende redaktør, Rasmus Helveg Petersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen Design koncept Bysted A/S AD en:60,www.en60.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmerne. LEVENDENATUR / marts 11 3

4 Fremtiden er GRØN Mens klodens beslutningstagere stadig forsøger at blive enige om en global klimaaftale, kommer WWF nu med opskriften: En dugfrisk rapport viser, hvordan hele verden kan blive fri for fossile brændsler inden Af Charlotte Brix Andersen, pressechef, WWF 4 LEVENDENATUR / marts 11 foto: Jim Zuckerman/Corbis

5 CO 2 -neutral energi Der findes ikke nogen fugle vel? Kun i bøgerne ik?, Jo, kun i bøgerne. Sådan siger Viggo Mortensen til sin søn i fremtidsfilmen The Road. I filmen har verden været udsat for en voldsom naturkatastrofe, der har lagt alle træer ned og forvandlet selv havet fra blåt til gråt. Verden oplever i stigende grad naturkatastrofer som oversvømmelserne i Pakistan, hedebølgen i Rusland og mudderskreddene i Brasilien. Tendensen er klar: Den slags hændelser vil i stigende grad sætte kloden under pres, med mindre det globale CO 2 -udslip bankes ned, og temperaturstigningen holdes under 1,5 grader. Det kræver et markant skifte i den globale energiforsyning, som i dag består af ca. 80 procent kul, olie og gas. At skifte til vedvarende energikilder er ikke kun den bedste løsning. Det er den eneste løsning, så også kommende generationer kan opleve den samme frodige natur og dyrerige verden som i dag, siger Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Fugle er ikke en art, man kun skal kunne læse om i bøgerne. WWF s rapport viser, det er muligt at forme en ny grøn fremtid. Vi ved, hvad der skal til. Nu skal vi bare gøre det. WWF har opskriften Derfor har WWF lanceret en rapport, der kan bevare en bæredygtig klode. Den beskriver i detaljer, hvordan verden kan blive fossilfri inden Dermed går den et stort skridt videre end Klimakommissionen, som sidste efterår viste, hvordan Danmark kan blive fossilfri. WWF s vision er et samfund, der i langt højere grad bygger på el. Strømmen skal komme fra bl.a. vind, sol, vand eller bølger. Biomasse vil også udgøre en vigtig brik i fremtidens energiforsyning. Det sidste stiller os dog over for nye udfordringer og dilemmaer. Skal produktionen af biomasse være bæredygtig, må hverken fødevaresikkerhed eller biodiversitet forringes eller truede dyrearter udryddes. Det er bl.a. transporten i luften, på havet og på vejene, der står over for en kæmpe omstilling, så det kan foregå klimavenligt. Det opløftende budskab i rapporten er, at det kan lade sig gøre at skifte de fossile brændsler ud med de vedvarende energikilder. Men skiftet kræver teknologisk udvikling, store investeringer, mindre ressourcespild og en stærk global indsats. Så vi skal i gang nu, pointerer Gitte Seeberg. Som siderne vendes i rapporten, tegner den grønne fremtid sig også i form af intelligente energisystemer. Vaskemaskinen skal fx først starte, når der er meget strøm i nettet, og elprisen er billig. Og fremtidens bygninger skal være energieffektive. I dag står bygninger for ca. 40 procent af energiforbruget, og en stor del af energien fosser ud af utætte huse. Men det kan ændres ved at isolere vægge, lofter og underetager samt ved at udskifte utætte vinduer og installere effektive ventilationssystemer. Fremtidens bygninger vil ligefrem blive leverandører af energi, fordi de producerer mere energi, end de forbruger. Indsatsen skal være global Men skal den fossilfri fremtid blive til virkelighed, kræver det, at alle trækker i samme retning. Derfor spiller FN s årlige klimakonferencer (COP erne) også en vigtig rolle. Globale beslutninger om CO 2 -reduktionsmål kombineret med økonomisk og teknologisk hjælp til de fattige lande er afgørende, hvis den globale vækst skal være bæredygtig. På COP16 lykkedes det at komme videre efter det resultatløse COP15 i København med en grøn fond, der skal hjælpe de fattige med at tilpasse sig klimaforandringerne, og en forstærket indsats for at bevare regnskovene. WWF presser derfor fortsat på for, at verdens beslutningstagere på COP17 vedtager en global og bindende klimaaftale. En fossilfri fremtid kræver handling hele vejen rundt på lokalt, nationalt og globalt niveau for at undgå naturkatastrofer og tab af biodiversitet, der sætter naturen og mennesker under pres. Fugle er ikke en art, man kun skal kunne læse om i bøgerne. WWF s rapport viser, det er muligt at forme en ny grøn fremtid. Vi ved, hvad der skal til. Nu skal vi bare gøre det, slår Gitte Seeberg fast. REPORT Opskriften på en fossilfri fremtid 1. Vedvarende energikilder. 2. Intelligente energisystemer. 3. Energieffektive løsninger. 4. Store investeringer. 5. Bæredygtige og lokale madvarer. 6. Genbrug. 7. udvikling af den offentlige transport. 8. Teknologiske fremskridt. 9. udviklingen af vedvarende energi skal gå hånd i hånd med miljø- og udviklingsmål. 10. Globale klimaaftaler. REPORT INT 2011 THIS REPORT HAS BEEN PRODUCED IN COLLABORATION WITH: OMA AMO THE ENERGY REPORT 100% RENEWABLE ENERGY BY 2050 Download rapporten på LEVENDENATUR / marts 11 5

6 Hvalerne sveder Under vandoverfladen har hvalerne svært ved at klare de varmere verdenshave. Isbjørnen har længe været symbol på den globale opvarmning, men det er ikke kun dyr på den arktiske havis, som går en alt for varm fremtid i møde. Af Sebastian Stanbury, kommunikationsmedarbejder, WWF Mange hvalarter har igennem generationer tilpasset sig bestemte kolde klimatiske forhold. I takt med at vandtemperaturerne stiger, er de store havpattedyr derfor nødt til at svømme mod andre og køligere områder. Det er nemlig ikke kun dyrene ovenpå isen, der er presset af den globale opvarmning. Det har også store konsekvenser for hvaler og andre havpattedyr, når der skrues op for termostaten i verdenshavene. Selv Jordens største levende skabning, blåhvalen, kan komme i knibe. Men ligesom isbjørnen har svært ved at flytte, er det heller ikke altid problemfrit for hvalerne at søge mod knapt så varme breddegrader. Nogle steder har hvalerne ganske enkelt ikke mulighed for at rykke mod køligere vande nordpå. Det er fx tilfældet for arterne i det nordlige Indiske Ocean, hvor der er lukket mod nord af land, og det samme gælder i Den Californiske Bugt, som er det eneste sted, hvor det stærkt truede golfmarsvin lever. De svømmer allerede rundt i den nordlige del af bugten og kan ikke søge længere op uden at ramme kysten. Over hele verden kan den ændrede adfærd hos hvalerne også give det problem, at de forlader fredede havreservater, der ofte er blevet oprettet for at beskytte hvalerne, så de i fred og ro kan formere sig. Hvalernes tomme køleskab Det er ikke kun hvalernes vaner, som ændrer sig i takt med den globale opvarmning. Også deres byttedyr søger nye levesteder i havene, og det kan få katastrofale følger for de store pattedyr. Det er nemlig livsnødvendigt for dem at være på rette tid og sted for at kunne indtage føde og hvis de pågældende områder og tidspunkter har ændret sig markant og ikke er som normalt, er det kritisk for hvalernes overlevelse. Det gør sig især gældende omkring polerne, hvor klimaændringerne vil få særdeles store konsekvenser for havets fauna. Når isen smelter, foran- 6 LEVENDENATUR / marts 11

7 Klima og dyrearter FOTO: doug perrine / WWF, Martin Harvey, r. isotti, a. cambou, jacques Trotignon / WWF-Canon drer økosystemerne sig. Det betyder blandt andet, at de mange store hvaler, der besøger Arktis for at fange fisk og krebsdyr, risikerer at finde et tomt køleskab. Selv Jordens største levende skabning, blåhvalen, kan komme i knibe. Det op til over 30 meter lange dyr lever udelukkende af bittesmå krebsdyr kaldet krill, som også er påvirket af ændringerne i havets temperatur. De lever nemlig af de alger, der formerer sig under isen, og undersøgelser viser, at mængden af krill enkelte steder i Det Antarktiske Hav er 80 procent mindre end ved målinger i 1970 erne. Den smeltende is er forklaringen. Løsningen på hvalernes problem er den samme som for resten af verdens dyreliv: Udledningen af drivhusgasser skal ned, og den globale opvarmning skal holdes på under 1,5 grader. Det er nemlig ikke kun landdyr som isbjørnen, der bliver ramt af klimaforandringerne. Også hvaler og en stor del af resten af jordens levende væsner går en usikker fremtid i møde. og andre dyr sveder også Den gyldne tudse fra Costa Ricas skove er i dag uddød, og forskere antager, at det skyldes global opvarmning. Mange dyr søger opad i terrænet, når temperaturen stiger, men eftersom tudsen allerede levede i de højest liggende skove i Costa Rica, var det ikke en mulighed for denne padde. Munkesælen er en af verdens absolut mest truede dyrearter med en samlet bestand, der menes at være på under 600 individer. Den lever blandt andet i Middelhavet, men kan i kommende år blive yderligere truet af klimaforandringerne og de øgede vandstande. Munkesælen yngler kun på få strande, og bliver de oversvømmet, kan det betyde et farvel til de sidste munkesæler i Middelhavet. I Australien truer varmere vejr landets mange pungdyr. For eksempel har koalaer og flyvende hunde (storflagermus) problemer med at klare de højere temperaturer. LEVENDENATUR / marts 11 7

8 Håbets mørke Den 26. marts kl vil mennesker over hele kloden for femte gang slukke lyset i en time. Fra Australien til Aalborg vil byer, kendte bygningsværker og millioner af mennesker tilsammen danne verdens største klimabegivenhed. Af Anne Liv Eberlein, kampagnekoordinator, WWF foto: Des Syafrizal / wwf 8 LEVENDENATUR / marts 11

9 foto: Sean Kelland / wwf foto: Jeremiah Armstrong / WWF foto: Nina Munn / wwf Den sidste lørdag aften i marts har man i de sidste år kunnet se danskere over hele landet stoppe forundret op, når et usædvanligt mørke pludseligt sænkede sig omkring dem. Og en bred skare af mennesker, fra turisterne under Eiffeltårnet til taxachaufførerne på Manhattans broadways har formentligt udvist lignende reaktioner, da ikoniske bygningsværker, gadebelysninger og hele bydele med ét gik i sort. Måske er denne effekt en af grundene til, at en kampagne, der startede i et lille WWF-kontor i Australien, har spredt sig som en steppebrand over hele kloden og i dag er vokset til verdens største klimaevent. Den har givet mennesker over hele jorden en fælles stemme med et simpelt signal, der ikke kan overses i vores overbelyste hverdag: Èn times mørke. Verdensborgernes stemme Den 26. marts går WWF Verdensnaturfondens klimabegivenhed Earth Hour jorden rundt for femte gang. Millioner af mennesker vil sammen med tusindvis af kommuner, virksomheder og institutioner slukke lyset i en time som et symbol på deres ønske om seriøs og hurtig handling mod klimaforandringerne. Hvad der startede som en enkelt aktion i den australske havneby Sydney i 2007, har udviklet sig til en årlig global miljøbegivenhed af hidtil uset omfang. Sidste år nåede kampagnen ud til en milliard mennesker, og lyset blev slukket i over 4000 byer i 128 lande. Behovet for at lade verdensborgernes stemme komme til orde i klimasagen er ikke blevet mindre siden sidste år tværtimod var et af de varmeste år, siden man begyndte at notere temperaturer. Ny forskning viser, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis kan blive umulig at stoppe om bare 30 år. Derfor er det vigtigt, at verdens befolkning fortsat lægger pres på beslutningstagerne, så de lever op til deres ansvar for at handle nu, mens vi har et historisk vindue til det, siger John Nordbo, klimachef hos WWF Verdensnaturfonden. Jordens time WWF s kampagne sætter fokus på en alvorlig problemstilling; men selvom Jordens time er mørk, er den ikke dyster. Earth Hour gør stik imod al tradition mørket til et symbol på håb. Det er en time, hvor mennesker med vidt forskellige baggrunde fejrer den ene ting alle har til fælles: Den planet, vi lever på. Og det er en fest, der kan tage mange former. I Danmark danner kampagnen ramme om en varieret række af Earth Hour events inden, under og efter den mørke time. På kampagnens website og på Facebook dyster en mangfoldighed af deltagere fra kommuner og virksomheder til privatpersoner om at samle mest opbakning til deres særlige Earth Hour arrangement. Aalborg kommune er en af de kommuner, der planlægger en vifte af forskellige aktiviteter i klimatimen og har samlet LEVENDENATUR / marts 11 9

10 Sidste år slog Earth Hour alle rekorder med over 128 deltagende lande: Fra Asien over Stillehavet til Europa, Afrika og USA blev der lavet bemærkelsesværdige events for klimaet. foto: Jeremiah Armstrong / wwf foto: Simon Lim / wwf foto: Jeremiah Armstrong wwf en stor gruppe deltagere på nettet. I år deler vi bivoksplader ud til kommunens børnehaver og DUS-ordninger. Børnene laver deres egne bivokslys, som de tager med hjem og tænder sammen med familien den 26.marts, fortæller Rådmand Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg kommune. Derfor er det vigtigt, at verdens befolkning fortsat lægger pres på beslutningstagerne, så de lever op til deres ansvar for at handle nu. vi tager ud til fra byen, men med natur forstået som virkelighed, fortæller Ursula Andkjær Olsen om klimatemaet i sit værk. Det er en messetekst til jorden, som den er, og i det håb at den gerne skal blive ved med at være der. Det er netop det, der er fællesnævneren for de mangfoldige events og udtryksformer, som Earth Hour rummer: En times mørke, fyldt med håb for jorden, som den er. Hos Arla har man valgt en lidt alternativ måde at slukke lyset på. Mejeriselskabet vil nemlig slukke for Arla Lærkevang mælken, der på den ene side af kartonen vil være helt sort i tre uger op til eventen. Mælken er fast inventar på danskernes morgenbord, og vi kan på den måde sprede budskabet og opfordre til, at man også derhjemme bakker op om Earth Hour, siger Charlotte Richter Hollesen, Senior brand manager hos Arla Foods. Klimaet på vers Et Earth Hour arrangement af en ganske anden art finder sted den 24. marts som optakt til kampagnen. Her uropføres en messe skrevet af den danske forfatter Ursula Andkjær Olsen, sat i musik af komponisten Christian Hildebrandt. Forvaltere af den Solbeskinnede Virkelighed hedder værket, der kredser om klimaforandringer og er blevet til på foranledning af Vesterbro Bykirke. Det har ikke så meget at gøre med naturen forstået som det idylliske sted, foto: Nina Munn/wwf Sådan deltager du i Earth Hour: Sluk lyset lørdag den 26. marts fra kl. 20:30 til 21:30. Vis, at du deltager i kampagnen, ved at synes godt om Earth Hour Danmarks Facebookside og spred budskabet ved at invitere dine venner med ind på sitet. Deltag i de mange Earth Hour events rundt omkring i landet find dem på Facebook og 10 LEVENDENATUR / marts 11

11 Earth Hour Verdens koldeste løbetur Han har sprunget i faldskærm over Nordpolen for isbjørnene, besteget de smeltende gletsjere på Afrikas højeste bjerg og senest trodset antarktisk stormvejr og bidende kulde til klimamaraton på Sydpolen. Formålet? René Gross Kærskov vil sætte fokus på klimaforandringerne og have dig og mig til at slukke lyset til Earth Hour den 26. marts. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Foto: Kærskov/Slavicek Levende Natur fik en utraditionel mail netop, som dette klimanummer tog form. Afsenderen var eventyrer og dedikeret klimaforkæmper René Gross Kærskov, der endnu engang har været på en bemærkelsesværdig aktion for klimaet: Et farefuldt maraton på Sydpolen i 22 minusgrader for på én gang at samle penge ind til WWF og minde om klimaforandringernes alvor. Da Earth Hour i 2007 rullede over kloden som verdens største klimabevægelse, besluttede René Gross Kærskov nemlig, at han også ville give sit bidrag til klimakampen. Hvert år op til den verdensomspændende klimaevent har han derfor på ganske spektakulær vis opfordret folk til at slukke lyset ved at besøge de steder, hvor konsekvenserne er allertydeligst. Levende Natur spørger her klimaaktivisten fra Frederikshavn, der til dagligt slår sine folder som direktør for urfirmaet BERING, hvorfor han sætter liv og lemmer på spil for noget så abstrakt som globale temperaturstigninger. Nogle demonstrerer og hænger bannere op, andre betaler et bidrag til grønne organisationer. Dine aktioner er meget utraditionelle hvad er dit formål? Selvom klimaforandringerne i dag primært rammer steder langt fra Danmark, bor vi alle på den samme planet, og før eller siden vil det nå os alle sammen. Jeg kan ikke selv komme op med en løsning, men jeg håber på, at mine aktioner minder folk om problemet, og at vi alle kan gøre en forskel i hverdagen. Hvis jeg bare får én person til at genbruge, 100 til at deltage i Earth Hour, eller hvis mange menneskers handlinger tilsammen redder en isbjørn, ja, så har jeg nået mit mål. Den 14. december 2010 gennemførte du et fem timer og 50 minutters langt maraton på Sydpolen. Hvorfor? Kæmpe isblokke knækker for tiden af Antarktis og får vandstandene til at stige over hele kloden. Sydpolen var derfor en oplagt destination for mig. Mine ekspeditioner plejer at foregå under Earth Hour, men den sidste lørdag i marts er midt i vintermørket, hvor man i seks måneder hverken kan rejse til eller fra Antarktis. Denne gang måtte jeg derfor af sted tidligere end normalt. Har du selv oplevet klimaforandringerne på dine ture? Da jeg i 2008 skulle springe ud i faldskærm over Nordpolen, var de russiske piloter så bekymrede over de mange revner i den tynde is, at de var lige ved at aflyse. Jeg endte dog med at tage springet ud over de synlige konsekvenser af de varme temperaturer, mens byer over hele kloden slukkede lyset for klimaet. Hvor går turen hen næste gang? Jeg ønsker at skabe opmærksomhed omkring, hvordan den globale opvarmning smelter gletsjere og is. Næste gang overvejer jeg derfor Grønlands gletsjere, som smelter i utrolig hast, eller Himalaya, hvor de smeltende bjergtinder betyder oversvømmelser og mangel på drikkevand for millioner af mennesker. LEVENDENATUR / marts 11 11

12 Nepal Kokasser og toiletaffald blandes med vand. I en lufttæt beholder danner blandingen metangas, som via et smalt rør ledes til gaskomfuret i køkkenet, hvor kvinder kan lave mad uden lugt- og røggener. foto: Simon de TREY-WHITE / WWF uk foto: Simon de TREY-WHITE / WWF uk foto: Michel Gunther / WWF-Canon foto: Simon de TREY-WHITE / WWF uk Nepal og klimaet På trods af Nepals relativt lille størrelse har landet en stor diversitet. Fra evig vinter på verdens højeste bjergtinder i det nordlige Himalaya til den tropiske jungle i syd. Tigere, leoparder, elefanter, næsehorn, bjørne og krokodiller er blot nogle af de arter, som lever i landet. Måler man i penge, er Nepal dog et af verdens fattigste lande. Udover Bangladesh er Nepal det land i Asien, hvor klimaforandringerne har sat allerhårdest ind. Landet har de seneste år været udsat for adskillige naturkatastrofer. Den globale opvarmning forventes at få endnu større konsekvenser for både dyr, mennesker og deres levebrød, bl.a. på grund af ændrede ferskvandstrømme. Se film om projektet foto: Helena Telkänranta / WWF-Canon 12 LEVENDENATUR / marts 11

13 Kokasser for klimaet WWF i felten Mens de stigende temperaturer smelter Himalayas bjergtinder, er simpel teknologi med til at reducere fattige nepaleseres CO 2 -udledning. Kvindernes hårde og livsfarlige arbejde med at fælde træ til husholdningen er skiftet ud med biogasanlæg, der fyrer med kokasser og toiletaffald. Det er både godt for skovene, kvinderne og klimaet. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Engang var der træer, så langt øjet rakte mange steder i Nepal. I dag er kun 29 procent af det bjergrige land mellem Indien og Kina dækket af skov. Det skyldes Nepals energiforsyning, som primært kommer fra brænde. Træ bliver brugt til madlavning over små ovne, og om vinteren, når temperaturen falder, varmer den fattige befolkning sig også ved hjælp af brænde. Det går både ud over landets rige natur og Nepals fattige kvinder. I de traditionelle samfund er det kvindernes job at skaffe træ i skoven. Det er på én gang en fysisk hård og farlig opgave at hente træ i områder, hvor de risikerer at blive angrebet af de tigere, som også lever her. I takt med at skovene svinder ind, skal kvinderne bære træet over længere og længere afstande. Men nye alternativer som biogasanlæg og forbedrede ovne skyder nu op i et af verdens fattigste lande. Den første biogaslandsby For Jari Maya Tamang på 41 blev det farlige og hårde liv som træsamler for meget: En morgen vågnede jeg op og sagde til min mand, at jeg ikke ville risikere mit liv ved at samle træ i skoven længere. Og at vi skulle have en biogasovn, selv hvis vi ville blive nødt til at tage et lån, husker hun. Jari Maya står ved siden af det første biogassystem i Badreni, en lille landsby, der ligger fire timers kørsel fra Nepals hovedstad, Kathmandu. Efter at Jari Maya tog et mikrokreditlån for at bygge et biogasanlæg og en gasovn, er mange andre fulgt med. I dag har over 80 procent af landsbyens 82 husstande de nye systemer, og Badreni kan derfor kalde sig den første biogaslandsby i det fem millioner hektar store område, Terai Arc. En stor del af Nepals spektakulære biodiversitet er samlet i Terai Arc ved foden af Himalaya. Her lever blandet andet en de største bestande af Bengalsk tiger. Skovrydningen i Nepal har hidtil gået særligt ud over området og dermed også over vigtige habitater for truede dyr. En familie med en almindelig brændeovn bruger i gennemsnit mellem 1,3 og 2,5 kg træ om dagen, som de henter fra skovene. WWF startede derfor i 2001 et projekt i det unikke område, hvis formål er at sprede de positive resultater med biogasanlæg. Med stor succes: 7,388 anlæg og forbedrede ovne er siden kommet til. Det har i alt sparret skovene i Terai Arc for 191,839 tons fældet træ. Ren madlavning Interessen er fortsat stor, og yderligere 421 nye biogasanlæg er undervejs. En af forklaringerne er, at teknologien er simpel: Kokasser og toiletaffald blandes med vand. I en lufttæt beholder danner blandingen metangas, som via et smalt rør ledes til gaskomfuret i køkkenet, hvor kvinder kan lave mad uden lugt- og røggener. Mange er fattige og har dog ikke råd til at investere i en ny ovn eller nyt energisystem. WWF i Nepal hjælper derfor med at opstarte mikrofinanslån, som landsbyerne selv styrer og kører videre. Biogaslandsbyerne er glade for deres nye energiforsyning: Der er mange fordele, fortæller Jari Maya og fortsætter: Landsbyens brug af brænde fra skoven er faldet drastisk, og sundheds- og sanitetsforholdene er meget bedre i dag. Hun uddyber, at de kvinder, der er gået over til biogas slipper for problemer med luftvejene, som madlavning over brænde ellers fører til i traditionelle huse uden skorsten. Kokasserne har også en positiv effekt på klimaet. Et enkelt anlæg sparer atmosfæren for 4,7 tons CO 2 hvert år. Det svarer til hvad ca. tre biler udleder i Danmark om året. Besparelsen kommer både fra de træer, som ikke bliver fældet, og fordi den alternative brændsel udleder færre drivhusgasser. Mens man i Tarai Arc nu ser kvinder og børn samle vandbøflernes kokasser, inden dagens måltider skal tilberedes over komfuret, er andre frivillige lokale i fuld gang med at plante træer i planteskoler. De skal plantes ud i de områder, hvor der tidligere er blevet fældet særligt mange træer, så skoven igen kan brede sig ud over det nepalesiske og frugtbare lavland. LEVENDENATUR / marts 11 13

14 Fire jordkloder efterlyses Pilen peger ofte på USA og Kina, når snakken handler om, hvem der lægger størst pres på miljøet. Men ifølge WWF s seneste beregninger slår Danmark begge stormagter. Hvis alle levede som os, ville vi have brug for fire jordkloder. Vores forbrug af kul og transportformer vejer tungt i regnskabet. En anden vigtig og knapt så kendt forklaring ligger på spisebordet. Af Karoline Rahbek, redaktør og Signe Olesen, policy-assistent, WWF Når timeviseren nærmer sig spisetid, syder svinekoteletten på panden rundt om i mange danske hjem. Samtidig på den anden side af kloden, lyder den øredøvende lyd af store skovområder, der bliver ryddet i Brasilien og Argentina. Selvom grisen er opdrættet og slagtet i Danmark og derfor har ordene dansk svin på emballagen, sætter det tydelige spor andre steder i verden, hver gang der skal kød på tallerkenen. Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville verdens befolkning have brug for fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én planet til rådighed. Regnskov på gaflen Soja bliver brugt som foder til både svin, kyllinger og fisk, og Danmark er med sin store svineindustri en væsentlig importør af den proteinrige afgrøde fra Sydamerika. Fra 1996 til 2006 voksede produktionen af soja til over det dobbelte i Brasilien og Argentina. I 2009 havde sojamarkerne alene i Brasilien bredt sig til 21,7 millioner hektar eller hvad der svarer til fem gange Danmarks areal. WWF forudser, at yderligere millioner hektar skov vil blive lagt om til sojamarker inden Den brasilianske skovsavanne, kaldet Cerradoen, er særligt truet af soja-industrien. I dag er kun 20 procent tilbage af den oprindelige Cerrado, som er levested for over kendte og navngivne arter af insekter, 550 forskellige fuglearter og omkring 150 arter af pattedyr. Danskerne er en af verdens mest kødspisende nationer. En gennemsnitlig dansker spiser sig igennem mellem 90 og 100 kg svin, kylling og kvæg om året, hvis man spørger henholdsvis Danmarks Statistik og FAO. Vores hang til kød er en væsentlig forklaring på, at Danmark ifølge WWF s seneste undersøgelser ligger nummer tre over verdens lande, der sætter det største globale fodaftryk på klodes naturressourcer. Kun overgået af De forenede Arabiske Emirater og Qatar. Danmark slår altså både USA og de nye markedsøkonomier som Kina og Indien, når det kommer til at sætte fodspor på planeten. Det gør WWF Siden 1970 erne har den vestlige verden brugt langt flere naturressourcer, end kloden kan klare. WWF arbejder for, at der kommer balance i naturregnskabet. Et vigtigt mål er at minimere brugen af fossile brændstoffer til fordel for grøn energi. WWF har desuden været med til at oprette globale certificeringsordninger, der sikrer forbrugeren bæredygtige alternativer, bl.a. indenfor fiskeri og skovbrug, palmeolieog sojaproduktion. 14 LEVENDENATUR / marts 11

15 Illustration: Morten Fogde Christensen Inden grisen bliver slagtet, har den spist sojakage, der både er billigt for landmanden og fyldt med proteiner, hvilket er med til at gøre den danske kødindustri ekstra effektiv. Sojaen bliver primært dyrket i Sydamerika. 80 procent af verdens soja går til dyrefoder og ikke til vegetarprodukter og sojasovs, som man måske skulle tro. For at få plads til markerne fælder man regnskov og savanneskov særligt i Argentina, Brasilien og Paraguay. Klodens samlede befolkningstal har netop rundet 6,8 milliarder, og det forventes, at vi når op på 9 milliarder Hvad er globalt fodaftryk? WWF giver hvert andet år en status på verdens landes globale fodaftryk i rapporten Living Planet Report. Begrebet globalt fodaftryk dækker over, hvor stort menneskets forbrug af naturens ressourcer er i forhold til, hvad der reelt er til rådighed på kloden. Formålet er at måle, om der er balance i regnskabet, eller om vi bruger mere, end naturen kan genskabe. Grundtanken er, at forbruget af en vare lægger beslag på et stykke af jord. Fx går der et stykke hvedemark til at producere et kilo hvedemel, og et spisebord kræver et stykke skov. Globalt fodaftryk måler, hvor stort et land- og vandareal, der skal til for at producere de varer og ressourcer, vi forbruger, og hvor stort et areal, der skal til for at absorbere det affald, som forbruget skaber. CO 2-udslip i sammenhæng med det globale fodaftryk dækker over, hvor stort et skovareal, der skal til for at absorbere den CO 2, som bliver udledt fx ved produktion. På den måde omregner man CO 2-udslippet til hektarer, så det bliver muligt at sammenligne med andre komponenter af det globale fodaftryk som landbrugsarealer og skov. LEVENDENATUR / marts 11 15

16 Globalt fodaftryk i verden fordelt på lande og pr. indbygger Der er flere grunde til Danmarks høje placering: CO 2-udslippet fra vores el- og fjernvarmeforsyning samt energiforbruget til vejtransport vejer tungest i regnskabet. Danskernes smag for kød er en anden væsentlig årsag. CO 2-udslip Græsningsareal Skov Fiskeri Landbrugsareal Bebygget land i De tal er væsentlige for regnskoven, forklarer Lasse Juul Olsen, der arbejder med skov og sojaproduktion i WWF Verdensnaturfonden. Samtidig med, at der bliver flere og flere munde at mætte, vokser middelklassen. Og jo rigere folk er, jo mere kød indgår der i deres kost. Det vil få enorme konsekvenser for regnskovene og dermed også for klimaet, hvis vi ikke begynder at efterspørge bæredygtige alternativer, forklarer han. Verdens befolkning blev fordoblet i anden halvdel af det 20. århundrede mens kødproduktionen firedobledes i samme periode. Samtidig er produktionen af soja i Sydamerika nærmest eksploderet og dækker i dag et areal på over 40 millioner hektar, eller hvad der svarer til knapt 10 gange Danmarks areal. Rod i naturregnskabet Alt hvad vi spiser og forbruger sætter spor i verden omkring os. Også på det globale klima: En femtedel af alle drivhusgasser kommer fra landbrug. Men ikke kun kød sætter fodspor på jordkloden. Fra vi står op om morgenen, til dagen bliver til nat, foretager danske forbrugere Antal globale hektarer pr. person Alle varer, vi forbruger, kræver et stykke af jordens produktive landareal og/eller vandareal forskellige steder på kloden. Det globale fodaftryk udregner det samlede areal, som verdens enkelte lande og indbyggere lægger beslag på. Den seneste Living Planet Report giver et øjebliksbillede af fordelingen i CO 2-udslip Græsningsareal Skov Fiskeri Landbrugsareal Bebygget land 16 LEVENDENATUR / marts 11

17 Globalt fodaftryk valg, der kræver et stykke jordklode, ofte langt væk fra Danmark. Planter, dyr og mikroorganismer udgør økosystemer og leveområder på planeten. Tilsammen sikrer det mennesker en lang liste af ting, der skal til for at overleve: Rent vand og luft, mad, tømmer, tøj, byggematerialer, medicin, energi Men siden 1970 erne har de vestlige lande brugt langt flere af naturens ressourcer, end kloden kan nå at genskabe. Ligesom man i længden ikke kan blive ved med at have overtræk på bankkontoen, gælder det også i naturen. Naturregnskabet går, sagt på en anden måde, ikke op, forklarer Lasse Juul-Olsen og fortsætter: Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville verdens befolkning have brug for fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én planet til rådighed. Vores forbrug slider med andre ord på kloden, og konsekvenserne taler deres eget tydelige sprog: Utallige arter af dyr og planter er allerede helt forsvundet, både på landjorden og i havet. Mange andre er tæt på at kollapse. Mennesker kan endnu søge andre dyrkningsområder, når jorden er udpint, fælde nye skove, når der er brug for mere landbrugsjord og søge til alternative farvande, når fiskebestandene er fisket helt ned. Men det er en kortsigtet løsning. Og ofte er det kun rige lande, der har mulighed for den plan B. Derfor er det verdens fattige lande, der først betaler de dyre renter på det store overtræk, som vesten er godt i gang med at bygge op på naturens konto. Få mere at vide WWF s seneste udgave af Living Planet Report kom sidste efterår, og en dansk rapport er på trapperne. Den giver et indblik i, hvorfor Danmark er rykket op i den absolutte superliga over globalt fodaftryk. Guide Sådan mindsker du dit globale fodaftryk 1 Køb økologi Økologisk landbrug bruger mindre kunstgødning og færre pesticider, som begge kræver meget energi at fremstille. Selvom økologiske fødevarer ofte bruger et større areal i produktionen, har de samlet set et mindre globalt fodaftryk end fødevarer fra konventionelt landbrug. 2 Skær ned på kødet Det er både godt for naturen og sundheden at skære lidt ned på kødet i dagligdagen. Særligt kød fra firbenede dyr er ressourcekrævende i opdræt. Hver gang du skifter lidt af kødet ud med grøntsager, sætter det et mindre fodaftryk. 3 Minimer udsmidet Hvert år smider danskerne mad ud til en værdi af 16 milliarder kroner eller hvad der svarer til en halv Øresundsbro. En gennemsnitlig dansk familie smider på den måde kr. i affaldsspanden om året. Planlæg dine indkøb, så du ikke behøver at smide mad ud. Det sparer både penge og naturens ressourcer. 4 Gå efter certificerede og miljømærkede varer Certificerede varer sikrer dig, at produktionen ikke driver rovdrift på naturens ressourcer. WWF har bl.a. startet MSC, der er din garanti for bæredygtigt fangede fisk og RSPO, der betyder palmeolie uden regnskov på samvittigheden. Inden længe kan du også finde mærket ASC på opdrættede fisk, ligesom ansvarligt produceret soja kommer på markedet i Du kan downloade Living Planet Report på Her er også interaktive grafer og animationsfilmen Not Another Nature Film, der giver en sjov og anderledes forklaring på, hvordan vores forbrug hænger sammen med klodens biodiversitet. 17

18 PandaClub Comeback til børnenes medlemsblad 1985 Efter flere års pause kan de yngste medlemmer af WWF Verdensnaturfonden igen blive klogere på naturen i deres helt eget medlemsblad. Barndommens dyremagasin er tilbage. Af Sebastian Stanbury, kommunikationsmedarbejder, WWF 1998 Kære Pandaklub. Jeg er en dreng på 5 år, og jeg interesserer mig meget for dyr. Vil I skrive og fortælle mig noget om Pandaklubben, for jeg kunne godt tænke mig at blive medlem. Venlig hilsen, Sebastian Stanbury. Sådan stod der skrevet, første gang undertegnede bidrog til et medlemsblad fra WWF. Det var i efteråret 1992, hvor jeg som femårig altså gerne ville vide lidt mere om WWF s børneklub, dengang kendt som Pandaklubben. Det kom i bladet, fordi jeg også havde lavet en tegning af en elefant, en tiger og en sort panter. Derefter blev jeg medlem, og i de efterfølgende mange år havde jeg ligesom mange andre børn over hele landet glæde af det farverige magasin, der regelmæssigt dumpede ned i postkassen fyldt med lærerige artikler, brevkasser, billeder og dyretegninger fra børn over hele landet. I 2006 lukkede Pandaklubben, men kun for en kort bemærkning. To år senere startede klubben op igen, denne gang under navnet PandaClub, og nu vender det med- Vilde oplevelser med PandaClub 5. marts: Fastelavnsfest for truede tigere i Planetariet 24. maj: Vinderen af SOS Papua offentliggøres 10. juni: Orangufest i Aalborg Zoo juni: SOS Papua vindere på hvalsafari i Lofoten 27. august: PandaClub-event i Kattegatcentret lemsblad, der gav mig og mange andre danskere vores første viden om verden omkring os, også tilbage. Mellem jul og nytår blev tusindvis af PandaClub-blade sendt ud til WWF Verdensnaturfondens yngste medlemmer med artikler om alt fra Bubbers oplevelser med spækhuggere i Canada og en miljøvenlig schweizisk racerbil til en filippinsk dreng, der redder en strandet delfin. Derudover byder bladet på konkurrencer, opskrifter og andre sjove indslag. Vi har haft en rigtig god fremgang, siden vi genåbnede PandaClub i 2008, blandt andet med vores arrangementer rundt omkring i landet. Vi ville derfor gerne have et magasin igen, fordi det er en rigtig god måde for os at være i kontakt med vores medlemmer og lære de yngste noget om naturen og dens beboere, siger Gitte Hemmingsen fra PandaClub. Børnene i fokus PandaClubs medlemsblad udkommer fire gange om året. Redaktionen er allerede i fuld gang med næste nummer efter en veloverstået førsteudgivelse. Vi har både i farver, billeder og sprog, haft de unge læsere for øje. Det synes vi er lykkedes. For os er det vigtigt, at børnene fra en tidlig 18 LEVENDENATUR / marts 11

19 På hvalsafari med PandaClub Pengene fra 2010 s U-landskalender gik til WWF Verdensnaturfondens projekt om miljøundervisning i Papua. I den forbindelse har skoleelever i klasser over hele landet dystet i PandaClub s konkurrence SOS Papua, hvor de er blevet klogere på, hvordan fattige børn på Papua lærer at passe på naturen. Efter intense og lærerige ugekonkurrencer er tre klasser nu i finalen, som dyster om hovedpræmien: En hvalsafari i Lofoten i Norge for hele klassen. Det er Nørrebroparkskolens 5.C fra København, Lyshøjskolens 6.C fra Kolding og Favrdalskolens 4.C fra Haderslev. Vinderen bliver fundet i maj, hvor de tre klasser skal deltage i hver deres oplevelsesdøgn i henholdsvis Givskud Zoo, Kattegatcentret og Randers Regnskov. Her skal eleverne løse forskellige opgaver set fra dyreperspektiv. Efter et par timer i dyreparken skal klasserne ud i den danske natur, hvor de blandt andet skal møde heksen Dannie Druehyld og lede efter spiselige planter i skovens jordbund. Det er børnenes indsats i de 3 gange 24 timer, der afgør, hvem der skal op og se hvaler i Lofoten. alder lærer om naturen og de problemer, den står over for. Det er dem, der skal arve kloden, og arbejdet for at bevare den skal fortsætte i de kommende generationer, siger Gitte Hemmingsen. Du kan læse mere om WWF s børnetilbud på og nu er der altså igen også mulighed for at vække de yngstes interesse for naturen med et spændende medlemsblad. LEVENDENATUR / marts 11 19

20 FOTO: Frederick J. Weyerhaeuser / WWF-Canon Globale resultater WWF har haft travlt siden sidst, og Levende Natur har valgt et udpluk af resultaterne ud: km kystlinje er nu beskyttet ud for Mozambique, og i Fiji bærer mange års indsats mod handlen med havskildpadder omsider frugt. Af Tommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder WWF km kyst beskyttet i Mozambique FN-aftale hjælper truede bjerggorillaer FOTO: Andy Rouse / WWF WWF underskrev i efteråret 2010 sammen med den internationale organisation FN-Habitat et såkaldt aftalememorandum, der skal være med til at sikre en bedre beskyttelse af Virunga Nationalparken i Congo. FN-Habitat er FN s agentur for menneskelige bosættelser, og området er på én gang et vitalt levested for truede bjerggorillaer og tilholdssted for flygtninge, oprørsgrupper og militser. Aftalen indebærer, at de to organisationer samarbejder om at bevare biodiversiteten i Virunga samt anerkender og formindsker de indvirkninger, som den menneskelige bosættelse og fordrivelse har i og omkring Virunga Nationalparken. WWF har i mange år arbejdet for at beskytte parken, der er et af de få steder, hvor bjergorillaen lever. En ny optælling af bestanden har vist en meget glædelig fremgang. For at beskytte bjergorillaerne og den regnskov, de er afhængige af, har WWF bl.a. gennem to årtier plantet træer sammen med lokalbefolkningen uden for nationalparken. De nye træer skal sikre, at folk, der bor nær gorillaernes leveområder, kan købe bæredygtigt produceret trækul i stedet for illegalt trækul fra parken. WWF har indgået en aftale med myndighederne i Mozambique om et samarbejde, der handler om at beskytte landets knap km lange kystområde og havet ud for kysten. Med en sådan umådelig lang kystlinje og hele kontinentalsoklen i Det Indiske Ocean udgør havområdet en meget værdifuld økonomisk zone på over en halv million kvadratkilometer. Derfor har Mozambique stor interesse i at bevare de marine ressourcer, der både skal sikre landet fødevarer og en bæredygtig udvikling. I Mozambique spiller fiskeressourcerne en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at reducere fattigdommen i befolkningen. I aftalen om kystområdet, der er en bilateral aftale mellem parterne, vil WWF og fiskeriministeriet i landet i fællesskab udarbejde planer for at gennemføre bæredygtige fiskerimetoder, der bl.a. begrænser uhensigtsmæssig bifangst. 20 LEVENDENATUR / marts 11

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel.

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Med kvadrant-guidet samtale ang. psykologiske, religiøse og spirituelle bud på udvikling af bæredygtig trivsel V. Simon Elsborg Nygaard,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR. Palmeolien. rydder Borneos regnskov. 8.x på grønlandsk klimaekspedition. Økoturisme vokser i Vietnam

WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR. Palmeolien. rydder Borneos regnskov. 8.x på grønlandsk klimaekspedition. Økoturisme vokser i Vietnam WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR Palmeolien rydder Borneos regnskov 8.x på grønlandsk klimaekspedition Økoturisme vokser i Vietnam LEDER Is med smag af regnskov Indhold Flere og flere forbrugere

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Baggrund. Grøn Kirke Mærke side 2

Baggrund. Grøn Kirke Mærke side 2 GRØN KIRKE MÆRKE Grøn Kirke Mærket er et mærke, som FDF kredse, spejdergrupper, børneklubber, søndagsskoler og andre kan give deres børn. Ved at arbejde med dette materiale, lærer børnene om klima og miljø

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere