VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

Transkript

1 Side 1 af 2 VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens almene boligområder. Beboergrupper, lokale ildsjæle og boligafdelinger kan byde ind med spændende og nyskabende projekter, som viser nye veje til en fortsat udvikling af et godt boligliv. Projekterne skal være nytænkende og kreative gerne med eksperimenterende elementer og have et almennyttigt sigte. Idéen er at skabe gode rammer for fremtidens boligliv og fællesskab. Projekterne skal også give inspiration, viden og erfaringer til andre boligområder. Kampagnen vil især have fokus på følgende typer af bebyggelser: Ældre bebyggelser primært fra 1940 erne til 1960 erne som står over for et generationsskifte og en opdatering af de nuværende rammer til et nutidigt fællesskab. Bebyggelser med lokaler, bygninger og arealer, der ikke længere anvendes til det oprindelige formål, f.eks. butikker, parkeringsarealer, adgangsveje. Bebyggelser med få og / eller dårligt fungerende fælles faciliteter. Kampagnen sætter fokus på tre temaer: FÆLLES FACILITETER. Etablering af fælles faciliteter ude og inde for alle beboere på tværs af alder, køn samt social baggrund. FORBINDELSE TIL NABOOMRÅDER. Etablering af nye forbindelser og funktionelle sammenhænge mellem de almene boligområder og de omkringliggende byområder, som kan højne kvaliteten i det lokale boligkvarter og oplevelsen af at bo i området. MINDRE LOKALCENTRE. Ny anvendelse af mindre indkøbs- og lokalcentre, hvor nye funktioner kan tilføjes, så centret og de omgivende arealer kan blive et attraktivt møde- og aktivitetssted for områdets beboere. Realdania har bevilliget 100 mio. kr. til gennemførelsen af DET GODE BOLIGLIV. Ud af den samlede projektstøtte er der afsat en pulje på 70 mio. kr. til støtte af projekter inden for projekttypen Projektrealisering. Det forventes, at der vil kunne gives støtte til omkring projekter i løbet af kampagneperioden. Der vil blive afholdt to ansøgningsrunder, hvor der i første runde forventes at blive givet støtte til ca. 10 projekter. Første ansøgningsrunde afholdes i 2011 og løber frem til 16. december Tidspunkt for den anden ansøgningsrunde vil blive offentliggjort på projektets hjemmeside når første ansøgningsrunde er evalueret. Støttevilkår Støttebeløbet, der er afsat til Projektrealisering, er rettet mod realisering af fysiske projekter, der både viser ny arkitektur og demonstrerer nytænkende og nyskabende måder til at styrke boliglivet og fællesskabet i området. Ansøgere og støttebeløb Projektrealisering kan søges af de enkelte boligafdelinger i samarbejde med boligorganisationen, kommunen, lokale foreninger, nabobebyggelser mv. Støttebeløbets størrelse til det enkelte projekt vil afhænge af projektets omfang og karakter af nytænkning. Støtten kan maksimalt udgøre 50 % af de samlede projektomkostninger. Medfinansiering kan komme fra egne midler, fra en boligorganisation eller fra andre støttegivere. DET GODE BOLIGLIV støtter fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv.

2 Side 2 af 2 Det vil være muligt at opgøre dele af medfinansieringen i medarbejderressourcer, der løser specifikke opgaver i relation til projektet. Der fastsættes en afregningstimepris på 450 kr. inkl. moms. Hvad kan støtten bruges til? Støtten kan dække udgifter til projektudvikling og den efterfølgende realisering, herunder teknisk rådgivning og bistand (evt. arkitektkonkurrence), anlægsudgifter (håndværkerudgifter, materialer, tekniske undersøgelser mv.) og byggeadministration. Beboerdemokratiet Det forudsættes, at boligafdelingen kan godkende etablering / realisering af projekterne, og at grundlaget for afholdelse af drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt planmæssige forhold kan tilvejebringes. Bedømmelse Ved bedømmelsen af de enkelte projekter vil der blive lagt vægt på følgende kriterier i uprioriteret rækkefølge: At projektet er nytænkende og kreativt i forhold til at udvikle og forny de fysiske rammer for det boligsociale liv. At projektet skaber rammer, som giver plads og rum til alle. At projektorganisationen er sammensat, så den besidder kompetencer til at løfte alle opgaver i det foreslåede projekt. At projektet har høj kvalitet i form og indhold. Det gælder såvel processen som det forventede resultat. Der ses positivt på projekter, som demonstrerer sammenhæng med øvrige aktiviteter, der retter sig mod at styrke områdets sociale liv. Derudover vil der blive lagt vægt på, at projektet er forankret blandt beboerne, boligafdelingen og -organisationen samt evt. øvrige relevante lokale aktører. Endelig vil der blive lagt afgørende vægt på, at projektet kan realiseres inden for den økonomiske ramme. Der kan ikke gives støtte til projekter, der alene handler om: Boligsociale tiltag uden udvikling af fysiske rammer. Drift og almindelig vedligeholdelse af eksisterende faciliteter. Istandsættelse af boliger, bygninger og anlæg. Ansøgningsfrist og ansøgningsskema Ansøgningen skal være Kampagnesekretariatet i hænde senest 16. december 2011 kl. 13. Der kan indsendes bilag med tegningsmateriale, foto, supplerende oplysninger mv. Bilag må max. fylde ti A4 sider. Ansøgningen afleveres i fem papireksemplarer samt som pdf-fil på cd eller usb-stik til: DET GODE BOLIGLIV Kampagnesekretariatet Studiestræde København V Der kan ikke afleveres plancher eller modeller. Afleveret materiale returneres ikke. Offentliggørelse Alle ansøgere vil blive orienteret om bedømmelsen i løbet af marts Resultatet vil derudover blive offentliggjort på Forespørgsler Det er muligt at stille afklarende spørgsmål frem til 30. november 2011 ved henvendelse på til info@detgodeboligliv.dk. Svarene vil løbende blive offentliggjort frem til 7. december 2011 på DET GODE BOLIGLIV støtter fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv.

3 Side 1 af 10 Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. ANSØGNINGSSKEMA Projektrealisering HUSK OGSÅ AT UDFYLDE TILHØRENDE OPLYSNINGSSKEMA. 1. PROJEKTKATEGORIER Vælg den kategori, ansøgningen vedrører. Sæt kun ét kryds. FÆLLES FACILITETER Projekter, der omdanner eksisterende fælles faciliteter eller etablerer nye bygningstyper eller anlæg, der skaber nye muligheder for aktiviteter, interesser og fællesskab på kryds og tværs af boligområdet. FORBINDELSE TIL NABOOMRÅDER Projekter, der kan binde boligområdet sammen med naboområder, byen og den omkringliggende natur, så man kan skabe nye muligheder for bredere fællesskaber på tværs af boligområder. MINDRE LOKALCENTRE Projekter, der gennem fortætning, udvidelse eller omdannelse kan give lokale butikscentre nye funktioner og bidrage til en fornyelse af områdets arkitektur, der gør det attraktivt at mødes her. 2. GENERELLE OPLYSNINGER 2.1 Projektets navn Projektnavnet skal være relativt kort og klart fortælle, hvad der er det centrale i projektet. Skriv navnet på jeres projekt. Sjælør Boulevard- fra ghettostatus til statusområde 2.2 Kontaktoplysninger om ansøger NAVN: AKB afd.1051, AAB afd.50 og Vibo afd.105 v/ AAB byggeteknisk afdeling, Lisbeth Dam Larsen ADRESSE: c/o Boligforeningen AAB, Artillerivej 34, 2300 København S TLF.NR.: direkte mobil MAIL: LLA@AAB.DK 2.3 Kontaktoplysninger om juridisk, økonomisk ansvarlig NAVN: Boligselskabet AKB/ Boligforeningen AAB/ Boligforeningen Vibo ADRESSE: VesterVoldgade17,1552V/Artillerivej34,2300S/Skt.PedersStræde49A,1018K TLF.NR / / MAIL: LLA@AAB.DK Den juridisk, økonomisk ansvarlige er boligorganisationen eller eventuelt boligafdelingen, hvis denne er organiseret som en selvstændig juridisk og økonomisk enhed. Boligorganisationen er ansvarlig for projektets gennemførelse i overensstemmelse med de vilkår, der vil fremgå af en eventuel støttetildeling.

4 Side 2 af Samarbejdsparter Skriv navne på eventuelle samarbejdsparter (lokale beboergrupper, lokale foreninger / organisationer, kommunen mv.). Projektet videreudvikles og realiseres i samarbejde mellem AKBs afdeling 1051, AABs afdeling 50 og Vibo afdeling Primære samarbejdspartnere: Bestyrelserne i AKB1051, AAB50 og Vibo105 med deres respektive boligorganisationer - Sekundære samarbejdspartnere: Sjælør Sociale Helhedsplan, Københavns Kommune Skriv navn på eventuelt tilknyttet teknisk rådgiver samt øvrige rådgivere og deres opgaver i projektet. Peter Holst Arkitektur og Landskab, rådgivende landskabsarkitekter Hansen og Henneberg, el-ingeniører på belysningsprojektet Orbicon, rådgivende ingeniører på konstruktioner, afvanding mv. Domus Arkitekter, rådgivende arkitekter i relation til bygningerne Simon Hjermind Jensen, inspirationskatalog"sjælør fornyelse" 2.5 Målgruppe Hvem kommer til at bruge faciliteterne? Beskriv, hvem der er de primære brugere (beboere, naboer, samarbejdsparter, specifikke aldersgrupper mv.), og hvilke initiativer der påtænkes gennemført for at nå ud til målgruppen. INFRASTRUKTUR FOR EKSTERN INTERAKTION- SAMMENKOBLENDE FORBINDELSER bruges af alle på deres vej rundt eller gennem området: -BeboerneidetreboligafdelingerAKB,AABogVibo - Naboer fra øvrige bebyggelserne i området langs Sjælør Boulevard - Områdets øvrige brugere og beboere herunder brugerne af områdets daginstitutioner og to gymnasieskoler, af plejehjemmet Dronning Ingrids Hjem og af villabyen mod vest, f.eks. på deres vejtilogfrasjælørstation,tilogfravesterkirkegårdsomrekreativtarealellertilogfravalby. INFRASTRUKTUR FOR INTERN INTERAKTION- FÆLLES OPLEVELSESSTIER GENNEM TVILLINGEBEBYGGELSEN -PrimærtforbeboerneidetoghettoafdelingerAKBogAAB - Sekundært for Dronning Ingrids Hjem og områdets øvrige brugere PLAYSPOT- ungdomslegeplads med paraball-spillebane -UngefraheleområdetogelevernefradetogymnasierKÅGogSanktAnnæGymnasium BELYSNINGSPROJEKT - Primært for beboerne i tre boligafdelinger AKB, AAB og Vibo - Sekundært for områdets øvrige brugere 2.6 Ansøgt støttebeløb Støtten kan max. udgøre 50 % af de samlede omkostninger. I pkt. 5.1 anføres budgettets hovedposter. Hele tusinder inklusiv moms tusinde kroner inkl. moms og omkostninger

5 Side 3 af PROJEKTBESKRIVELSE Projektbeskrivelsen skal have nedenstående overskrifter og indeholde en beskrivelse af de underpunkter, der er relevante for projektet. Vedlæg eventuelt billeder og skitser, der illustrerer projektets idé, udformning og størrelse. Bilag må max. fylde ti A4 sider. 3.1 Projektformål og vision Beskrivelse af projektets formål, idé og vision. FORMÅL: Sjælør Boulevard skal løftes ud af sin ghettostatus og gøres til et attraktivt boligområde i synergigivende interaktion med områdets øvrige beboere og brugere. IDE: Området langs Sjælør Boulevard huser tre almene bebyggelser: Vibos afd.105 mod nord med størst tilhørsforhold til Valbyområdet og tvillingebebyggelsen AKBs afd.1051 og AABs afd. 50 mod syd, som i 2010 sammen fik status af ghetto-område. Tvillingebebyggelsen vender sig mod Sjælør Station og Kongens Enghave- med sin høje bebyggelsesprocent udgør den en særlig udfordring. Den overordnede ide er at udnytte områdets helt unikke beliggenhed lige ved S-station, Vestre Kirkegård med sin verdenskendte rekreative haveplan, gammelt villakvarter mod Valby, en kommende dagligvarebutik i tidligere fælles varmecentral og to gymnasier, Københavns åbne Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium(kommende international skole og gymnasium). VISION: Ved at sætte ind på tre fronter ønskes områdets unikke potentiale udnyttet: - STIER FOR FÆLLES EKSTERN OG INTERN INTERAKTION i og gennem tvillingebebyggelsen med forbindelse til Vibo. Stisystemet kan også ses i relation til bevægelse og løb i hele området. Den endelige udformning skal gennemarbejdes med afdelingsbestyrelser og beboere, og den overordnede ide skal gennemarbejdes med KKs Center for Bydesign og øvrige naboer, bl.a. fordi ønskerne om at åbne op mod villaby og kirkegård ligger udenfor vores råderet. - PLAYSPOT som fælles samlingspunkt og mulighed for interaktion mellem områdets unge fra bebyggelserne og fra gymnasierne med forventning om tilstedeværelsen af gode rollemodeller - BELYSNINGSPROJEKT som sammenbindende, identitetsgivende og kriminalpræventivt element som både skal være spektakulært, visionært, energirigtigt, kunstnerisk og tryghedsskabende. Beskrivelse af, hvordan projektet skal bidrage med nye idéer til udformning af de fysiske rammer, der kan styrke det sociale liv og fællesskab. EKSTERN OG INTERN INTERAKTION: I den overordnede ide til nyt bevægelsesmønster gennem mellem og langs Sjælørbebyggelserne og naboområder ligger en forventning om, at interaktionen mellembeboere,brugereognaboerbådevilkunneskabelivogtryghediområdet.derlæggesop til åbning mod villaby og kirkegård, så interaktion muliggøres. Stien gennem AAB, som mange af skoleeleverne benytter i dag, udbygges og opgraderes, og fortsættelsen gennem AKB gennemarbejdes. Der arbejdes endvidere på fælles oplevelses- og sansestier mellem AKB og AAB bl.a. med en aktivitetssti og forhindringsbane over den fælles kælkebakke. Ligesom der arbejdes på at fjerne hegn og adskillende beplantning mellem AAB og plejehjem. PLAYSPOT: Ideen til playspots er udarbejdet af Peter Holst i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden m.fl. som"helhedsorienteret indsats til fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge", hvor paraballbanen i særlig grad taler til de unge. Playspottet er et aktivitetstæppe, som lægger op til mange forskellige anvendelsemuligheder og boldspil. Ved at placere playspottet i AAB50s nordvestlige hjørne mod adgangsvejen til Københavns åbne Gymnasium gives størst mulighed for interaktion og fællesskab mellem de unge i bebyggelserne og skoleeleverne. BELYSNINGSPROJEKT: I forbindelse med samarbejdet under Sjælør Sociale Helhedsplan har de tre afdelingsbestyrelser arbejdet på ideer til et fælles identitetsgivende og kriminalpræventivt belysningsprojekt. Området omkring Sjælør Station er belastet af kriminalitet og handel med stoffer, som det er vigtigt at holde ude af bebyggelsen og komme til livs. Belysningsprojektet skal derfor kunne spænde fra kunstnerisk effektbelysning til trykhedsskabende og kriminalpræventiv belysning langs stiforbindelserne.

6 Side 4 af 10 Beskrivelse af, hvordan I forventer, at projektet kan spille sammen med øvrige igangværende eller planlagte aktiviteter. Projektetharsitudspringbådeideideer,somSjælørSocialeHelhedsplanharaffødtogidet fysiske helhedplanprojekt, som AAB er i gang med. AKB har for allerede ti år siden opført beboerhus og renoveret udearealerne, mens AAB har valgt at sammenkoble dette med en gennemførelse af den omfattende byggeskaderenovering. AABs helhedsplanprojekt er så langt, at Landsbyggefonden har nikket foreløbigt ja til økonomi og fysisk udformning og er ved at behandle en ansøgning om driftsstøtte, som er en nødvendighed for at holde et acceptabelt huslejeniveau efter gennemførelsen. Projektet er udarbejdet i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og har været forelagt beboerne på adskillige informationsmøder for deres kommentarer. Endelig beboergodkendelse forventes indhentet på ekstraordinært beboermøde til marts AABs fysiske helhedsplan omfatter nedrivning af p-hus(er sket), nyt beboerhus, indpakning(efterisolering) af bygningerne, lejlighedssammenlægninger for 24 stk. 1 vær. lejligheder, nye altaner, balanceret ventilation, renovering af udearealer(indenfor den økonomiske ramme, som Landsbyggefonden lægger ved en helhedsplans miljøarbejder). De miljøarbejder som ligger i AABs fysiske helhedsplan vender sig primært ind ad, mens det udvidede projekt, som følger af denne ansøgning, er en videreudvikling, som vender sig udad mod AKB og øvrige naboer. For AKB vil dette projekt medføre en udbygning, opgradering og nytænkning af eksisterende udearealer med fokus rettet mod interaktion og mulighederne for et løft væk fra ghetto-listen. Tilsvarende vil projektet for Vibo med udgangspunkt i belysningsprojektet og sammenkoblingen af stiforløbet med resten af Sjælørområdet medføre nytænkning af de eksisterende udearealer og en opgradering af den øst-vest gående forbindelse gennem bebyggelsen mellem Sjælør Boulevard og og villabebyggelsen på Valbygårdsvej. Lysprojektets identitetsskabende sammenbinding af de tre boligafdelinger ønskes at give et gensidigt løft og oplevelsen af fællesskab afdelingerne i mellem. 3.2 Baggrund Beskrivelse af afdelingens udfordringer: Hvorfor er der behov for dette projekt? Især tvillingebebyggelsen med sin ghetto-status er belastet såvel socialt som byggeteknisk. Samtidig er grundens høje udnyttelse og de otte etager på de fire mellemste blokke en udfordring i forholdtilsologvind.dererkunfåområderpådetfrieareal,hvordetermuligtatfindesologlæ sidst på dagen. Det er derfor vigtigt, at der tages særligt hensyn til dette i friarealernes bearbejdning.deterenhårfinbalanceatskabedetliv,denbevægelseogdentryghed,somgod interaktion med naboområderne kan give, uden at det går ud over beboernes muligheder for at finde steder med ro, rekreation, fællesskab, privathed og oplevelsen af tilknytning og ejerskab. Bebyggelsen rummer mange svage familier, et stort antal beboere med anden etnisk baggrund og et stort antal beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Og- området omkring Sjælør Station er belastet af handel med illegale stoffer. Bygningerne har omfattende revnedannelser, kuldebroer, træk- og skimmelproblemer. Både udadtil og indadtil er der behov for et fysisk og et mentalt løft. Beskrivelse af afdelingens samspil med omgivelserne, både fysisk og socialt. Den Boligsociale Helhedsplan har arbejdet sammen med afdelingsbestyrelserne om at få igangsat forskellige sociale tiltag fælles for alle tre afdelinger. Herunder har man benyttet gymnasiernes idrætsfaciliteter til sportsaktiviteter for områdets børn og unge og har således et godt samarbejde med disse. Især Københavns åbne Gymnasium har i den forbindelse oplevet at mængden af hærværk er faldet. Erfaringsmæssigt bevæger ca. 20% af gymnasieeleverne sig gennem tvillingebebyggelsen til og fra skole, og de bruger også den store græsplæne til boldspil, men interaktionen mellem eleverne og bebyggelsernes børn og unge kan understøttes langt bedre. Ind mod plejehjemmet Dr. Ingrids Hjem er der i dag høj hækbeplantning og hegn, hvor muligheden for en fælles oplevelse og adgang til arealet mellem bebyggelserne ikke udnyttes. Tilsvarende udnyttes muligheden for forbindelse til villabyen mod vest heller ikke optimalt. DereridagkunadgangfraSjælørBoulevardtilVestreKirkegårdpåhjørnetmodnord,hvorVibo er placeret, men de rekreative kvaliteter som kirkegården giver, udnyttes ikke af området generelt.

7 Side 5 af 10 Beskrivelse af afdelingens nuværende faciliteter: Hvem bruger dem, og hvad anvendes de til? Gennem tvillingebebyggelsen går et stort og åbent grønt område med plads til boldsspil og kælkebakke, men området bruges alt for lidt af områdets voksne. Alligevel er kælkebakken og den store græsplæne med mulighed for boldspil en væsentlig del af bebyggelsernes identitet, og det er meget vigtigt for bestyrelser og beboere at bevare denne funktionalitet. Ogsågrillpladserneudnyttesgodt,nårårstidenogvejretertildet,ogderersærligriftomde solbeskinnede grillpladser. AKBs beboerhus udnyttes til såvel udlejning som til afdelingens aktiviteter så som julebingo, fastelavnsfester mv. AKB har desuden et boldbur og en basketballbane. Vibos afdeling ligger ikke i direkte forlængelse af de øvrige afdelinger, men adskiller sig markant anderledes med et indre gårdmiljø med bygninger på tre sider. Her er mindre legepladser og et boldburtilsport,menområdethervilogsåkunnenydegodtafengentænkning. 3.3 Projektets aktiviteter Beskrivelse af, hvordan I vil søge at få opfyldt projektets vision, herunder en beskrivelse af den proces, I vil gennemføre fra projektudvikling til realisering. I samarbejde mellem afdelingsbestyrelser, beboere, rådgivere og boligorganisationer skal de forskellige delprojekter udvikles til et sammenhængende realiserbart hele. Under første del af processen skal bestyrelserne på referenceture til områder i byen, hvor der er gennemført projekter, som kan inspirere. Der skal igangsættes dialog med brugergrupper og andre interessenter. Der skal orienteres og indsendes ansøgning om midler til restfinansiering hos Landsbyggefonden via infrastrukturmidler. Der skal samarbejdes med Københavns Kommunes Center for Bydesign, så ideerne til områdets udvikling og interaktion kan samarbejdes til gensidig inspiration og forståelse. Der skal afholdes informations- og inspirationsmøder med beboerne, både så deres input kan indarbejdes, og så beboerne føler sig hørt og ønsker at tiltage sig ejerskab til projektet. Derskalfølgesoppådendialog,somDenSocialeHelhedsplanharhaftmedCenterfor Kirkegårde om nye indgangspartier mod Sjælør Boulevard. Ligesom der skal følges op på dialogen med Valby Lokaludvalg og dialogen med skolerne, Dr. Ingrids Hjem og villabyens grundejerforening og andre medspillere i området. Når projektet og finansieringen er endeligt på plads skal der ske en fremlæggelse af projektet for hver af de tre boligafdelingers beboere på ekstraordinære beboermøder, hvor forslaget kan sættes til afstemning. Efter ja fra beboerne kan der indsendes skema-a ansøgning til Kommunes tilsynsmyndighed og til Landsbyggefonden. Herefter kan projektet udbydes for realisering.

8 Side 6 af 10 Beskrivelse af, hvordan I vil inddrage beboere, relevante aktører samt eksperter og rådgivere i forhold til projektets udvikling, realisering og implementering. I den indledende fase afholdes løbende møder ned afdelingsbestyrelserne, ligesom der skal afholdes beboermøder og møder med øvrige brugere undervejs i forløbet. Der skal udarbejdes en grundig analyse af områdets infrastrukturelle sammenhænge og projektets muligheder for at optimere udbyttet af indsatsen. Dette skal ske i samarbejde mellem projektets rådgivere, projektejere og Center for Bydesign hos Københavns Kommune. Det kriminalpræventive råd skal ind over projektet og vurdere effekten af de foreslåede tiltag. Dialog med beboerne, brugergrupper og andre interessenter skal sikre, at alle relevante input høres,ogatderskabesrumfor,atdertagesejerskabtilprojektet. 3.4 Forventet resultat Beskrivelse af, hvordan projektet vil bidrage til en forbedring af det sociale liv i forhold til målgruppe og omdømme. Området Sjælør Boulevard bliver attraktivt for mange forskellige typer brugere og for beboerne med stor mulighed for det sociale møde. Oplevelsen af en forbindelsessti, der byder beboeren eller den besøgende velkommen og fører ham eller hende gennem området, og måske forbi et interessant playspot, hvor unge boltrer sig, og hvor der er masser at kigge på eller prøve, skulle gernegivelysttilatopholdesigiellerbevægesigigennemområdet,forbiandregruppereller personer, der nyder eller bruger de nye muligheder. De fælles sansestier vil give mulighed for ophold og oplevelser, og mødet mellem børn, unge, voksneogældre,derbrugerområdetellerkiggerpådeandre,derbrugerområdet,vilgiveden oplevelse af liv og fællesskab, som gør området trygt og spændende på samme tid. Playspotten bliver stedet, hvor områdets unge mødes både fra bebyggelserne, fra skolerne og fra villabyen, og som afdelingernes børn og unge samtidig kan tage ejerskab til. Denheltsærligebelysning,somvisersigvedmørketsfrembrud,ogsomerudvikletpåen bæredygtig baggrund, vil signalere, at de tre boligafdelinger har en fælles identitet. Den fælles basisbelysningen vil både gøre det trygt og rart at færdes i området og samtidig vil spektakulær effektbelysning give muligheder for forskellige visuelle og kunstneriske oplevelser. Ligesom interaktive installationer vil kunne bruges i leg og oplevelser. Projektets opgradering af området vil give beboerne nye muligheder for fællesskab og brug af uderummene og påvirke deres dagligdag positivt, såvel i den fysiske udformning som mentalt. Detskalogvilgiverespektatfortælle,atmanborpåSjælørBoulevard.

9 Side 7 af Formidling Beskrivelse af, hvordan projektet formidles til brugere og omgivelser. Undervejs i projektudviklingen vil projektet blive formidlet i model og billeder. Ligesom vi vil besøge relevante referencebyggeriert, så bestyrelser og kommende bruger kan få en realistisk oplevelse af hvilke muligheder, der er i forbindelse med projektets gennemførelse. Efter realisering vil de nye muligheder kunne turbo-startes f.eks. ved en indsats fra Den Sociale Helhedsplan i forhold til børnenes og de unges brug af området eller ved andre arrangementer med fokus på områdets nye muligheder og identitet. 4. ORGANISERING 4.1 Projektorganisation og forankring Beskrivelse af, hvordan projektet er organiseret, og hvilke interessenter og aktører, der forventes inddraget i processen fra projektudvikling, realisering til ibrugtagning. I projektets styrergruppe sidder repræsentanter fra de tre boligafdelingers bestyrelser samt repræsentanter fra deres respektive boligorganisationer. Lisbeth Dam Larsen fra AABs Byggetekniske Afdeling er projektleder og processtyrer på sagen og koordinerer arbejdet for styrergruppen ift. rådgivere, Københavns Kommunes Center for Bydesign, Landsbyggefonden og øvrige interessenter på sagen. Angivelse af, hvilke rådgivere, myndigheder, foreninger, øvrige organisationer mv. I ønsker at samarbejde med om projektet. Peter Holst Arkitektur og Landskab og Hansen og Henneberg, el-ingeniører m.fl. Københavns Kommunes Center for Bydesign, Landsbyggefonden Det kriminalpræventive råd Sjælør Sociale Helhedsplan og Valby Lokalråd Valby Villaby, Plejehjemmet Dronning Ingrids Hjem og Center for Kirkegårde Skoler og institutioner i området

10 Side 8 af 10 Beskrivelse af, hvordan samarbejdet tænkes organiseret, og hvilken rolle de forskellige parter varetager i projektet. Styregruppen er beslutningstagere. Projetlederen er den, der fører beslutningerne ud i livet. Herudover er det projektlederens opgave at sikre koordinering og indhentning af alle fornødne tilladelser fra Københavns Kommune mv. Projektlederen sikrer også inddragelse af projektets forskellige parter på relevante tidspunkter i processen, således at alle bidrag, ønsker og behov indgår i styregruppens beslutningsgrundlag. Beskrivelse af projektets status, herunder om projektet er forelagt / godkendt på et afdelingsmøde, boligorganisation eller andre relevante parter. Denne ansøgnings projektforudsætninger er godkendt af de tre afdelingsbestyrelser og deres respektive boligorganisationer. Ligesom udkast og endelig udgave af ansøgningen er rundsendt. Belysningsprojektet tager afsæt i de ideer som er fostret i gennem Den Sociale Helhedsplan, hvor de tre afdelingsbestyrelser løbende har mødtes og diskuteret ønsker og muligheder for området, og hvor inspirationskataloget"sjælør Fornyelse" af Simon H. Jensen er blevet søsat og diskuteret. Forslaget til udearealerne for AAB50 i helhedsplanudgaven og til dels i den udvidede udgave har været vist og diskuteret på flere møder for AAB50's beboere. Ligesom Landsbyggefonden har fået forevist såvel helhedsplanens udformning af udearealerne, som det udvidede projekt. Ansøgningens projektforudsætninger har været forevist og diskuteret med Københavns Kommune, CBD, der har sendt et notat af med en anbefaling til belysningsprojektet. Beskrivelse af projektets status i forhold til myndigheder og øvrige interessenter, herunder en foreløbig vurdering af, hvorvidt projektet forudsætter en kommunal byggesagsbehandling og / eller godkendelse i forhold til gældende plangrundlag. En realisering forudsætter at de enkelte delprojekter med tilhørende økonomi godkendes på et beboermøde i hver af de tre boligafdelinger. Projektet skal ligeledes godkendes af CBD som kommunal tilsynsmyndighed samt Landsbyggefonden, idet de også vil blive søgt om støttemidler. Der skal sandsynligvis også indhentes byggetilladelse f.eks. på afvanding mv. Ligesom der skal indhentes kommunal tilladelse på nedlæggelse/ flytning af p-pladser. Sammenkoblingen med åbning mod villaby/ gymnasier hhv. Sjælør Boulevard/ Vestre Kirkegård kræver godkendelse fra andre lodsejere, myndigheder og/ eller kommunale afdelinger.

11 Side 9 af ØKONOMI 5.1 Budget for projektet Alle beløb angives inkl. moms. Angivelse af budget, fordelt på aktiviteter eller faser. AKB1051. AKBs del af fælles belysningsprojekt Opgradering af udearealer og stiforløb(med tilslutning til AAB) AKBs andel af bjergsti/ bearbejdning af fælles skel AAB og AKB AKBialtinkl.momsogomkostninger... AAB50 AABs del af fælles belysningsprojekt Playspot(ungdomslejeplads mod NV/ gymnasium) Opgradering(ift. helhedsplan) af oplevelsesstier(med tilslutning til AKB) Opgradering(ift. helhedsplan) af tilslutningssti til offentligt stiforløb AABs andel af bjergsti/ bearbejdning af fælles skel AAB og AKB AABialtinkl.momsogomkostninger... Vibo105 Vibos del af fælles belysningsprojekt Forbindelsessti på tværs med tilslutning til fælles infrastruktur Viboialtinkl.momsogomkostninger... 1,5 mill. kroner 1,5 mill. kroner 1,0 mill. kroner 4,0mill.kroner 1,5 mill. kroner 4,0 mill. kroner 0,5 mill. kroner 0,5 mill. kroner 1,0 mill. kroner 7,5mill.kroner 1,5 mill. kroner 1,0 mill. kroner 2,5mill.kroner Samlet budget for udvikling og projektrealisering alt inkl. 14 mill. kroner Oplysninger om egenfinansiering fra ansøger og samarbejdsparter (medfinansiering fra bevillingsgiver kan maksimalt udgøre 50 % af de samlede projektomkostninger). Der vil endvidere blive søgt midler til projektet hos Landsbyggefonden i form af tilskud fra puljen til infrastrukturændringer i ghettoområder. Eventuelt søges støtte via boligorganisationernes egne trækningsretsmidler. ForAABafdeling50erderalleredeenegenfinansiering(somharnåetdetabsolutteloft)pådet igangværende helhedsplanprojekt, hvor den samlede budgetsum er på 161 mill. kroner, hvoraf de ca. 17 mill. kroner er til udearealer og beboerhus. Oplysninger om eventuel anvendelse af egne medarbejderressourcer og de specifikke opgaver, de løser i relation til projektet (angiv forventet timeforbrug). Sædvanlige projekt- og byggesagsomkostninger er indregnet i det samlede budget, ligesom budgettet indeholder de udgifter som påløber som følge af boligorganisationernes medvirken til sagens løsning.

12 Side 10 af Driftsbudget Det vil være en forudsætning for økonomisk støtte fra Realdania, at ansøger kan sandsynliggøre, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne kan afholdes af boligafdelingen og eventuel samarbejdspartner. Beskrivelse af forventede driftsudgifter, hvem der varetager driften, og hvordan driften forventes at kunne finansieres. Driftsudgifterne for de færdige projekter vil blive implementeret i afdelingernes daglige drift. Bemærk, at det er en forudsætning for belysningsprojektet, at det er bæredygtig med lavt energiforbrug. 6. TIDSPLAN Beskriv tidsplanen for projektets forskellige faser og aktiviteter. Foråret efteråret 2012: Projektudvikling, projektafklaring, dialog, beboermøder mv. Efteråret 2012: Afdelingsmøder for beboergodkendelse af projekt og program Efteråret foråret 2013: Projektering og udbud Foråret efteråret 2013*: Gennemførelse *Gennemførelsen sker succesivt under hensyntagen til de øvrige renoveringsarbejder, der pågår 7. BILAG Angiv, om I vedlægger bilag i form af tegninger, foto, supplerende oplysninger mv. (max. ti A4-sider):

13 Side 1 af 2 OPLYSNINGSSKEMA Projektrealisering Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Fakta om boligafdeling AFDELINGENS NAVN: AKBafd.1051/AABafd.50/Viboafd.105 ADRESSE: CarlJacobsensVej2A-4E+SjælørBvrd71-89/SjælørBvrd91-131/Valbygårdsvej1-31 HJEMMESIDE: BOLIGORGANISATION: AKB/AAB/Vibo ANTAL BOLIGER (angiv ca. antal): 272/272/190 HVORNÅR ER BOLIGAFDELINGEN BYGGET? (skriv ca. årstal): 1972/1970/1978 Beboersammensætning (udfyld efter bedste skøn) Børn op til 15 år relativ få relativ mange Unge år relativ få relativ mange Voksne år relativ få relativ mange Over 65 år relativ få relativ mange Nuværende faciliteter og aktiviteter Oplysninger om nuværende beboerfaciliteter. F.eks. beboerlokaler og deres anvendelse, anlæg og faciliteter til sport og leg mv. AKB har for ti år tilbage bygget beboerhus, mens nyt beboerhus indgår i AABs helhedsplan. AKB har bl.a. boldbur, legepladser og en basketballbane, mens AAB har småbørnslegeplads, boldbane og kælkebakke- eks. forhold se bilag 3. Vibos afdeling har et indre gårdmiljø med bygninger på tre sider med mindre legepladser og et boldbur til sport.

14 Side 2 af 2 Igangværende projekter og aktiviteter Er der igangsat større renoveringsprojekter? Beskriv kort projektets karakter og omfang (klimaskærm / modernisering af boliger / nye boligtyper / forbedring af beboerfaciliteter / fornyelse af udearealer mv.): I AAB50 er der udarbejdet projekt til Helhedsplan, som er klar til beboergodkendelse marts Projektet omfatter indpakning af klimaskærm for afhjælpning af kontinuerligt forekommende revnedannelser i gavle og tværvægge som følge af temperaturbevægelser samt afhjælpning af træk- og skimmelproblemer. Endvidere gennemføres sammenlægning af 24 et-rumsboliger til to-rumsboliger, der etableres nye altaner, balanceret ventilation, nyt beboerhus, opgradering af udearealer(se bilag 5), ny materialegård og nedlæggelse af p-kælder(er sket). Er der igangsatte boligsociale aktiviteter? Sæt kryds i relevante felter: Boligsocial helhedsplan Andre initiativer Beskriv kort formål, målgruppe og eventuel samarbejdsparter. Den boligsociale Helhedsplan OS PÅ SJÆLØR er et tværgående samarbejde mellem AAB, AKB og VIBO's afdelinger på Sjælør Boulevard. Boligafdelingerne har har modtaget tilskud fra Landsbyggefonden til en social og forebyggende indsats i kvarteret. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med Københavns Kommune, naboområdets skoler, gymnasier, foreninger mm. og ikke mindst beboerne( Den boligsociale helhedsplan benytter gymnasiernes idrætsfaciliteter til sportsaktiviteter for områdets børn og unge. Helhedsplanen indeholder 6 indsatsområder: - Information og image -Sjælør-etlevendekvarter -Børn,ungeogderesfamilie - Kriminalpræventiv miljøplanlægning - Integration - Familie og frivilligindsats