Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling"

Transkript

1 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling BILAG 2 Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ

2

3 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 3 Indhold 1 Indledning Anvendelse af grundvandskortene Modeller Scenarier Statens kort - NOVANA DK Regional og lokal model - KIMONO Detaljerede kort for ændringer i grundvandstanden i Horsens området Drænniveauet styrer den terrænnære grundvandsstand Databehandling Usikkerheder Grundvandskort på WebKort Konklusion Referencer Appendix

4 4 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

5 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 5 1 Indledning Notatet beskriver hvad grundvandskortene i kommunes klimatilpasningsplan viser og hvordan de er udarbejdet, og er tænkt som en hjælp til at forstå og anvende kortene. Kortene viser hvor tæt på jordoverfladen det terrænnære grundvand kan forventes at stå i fremtiden samt ændringerne i forhold til den grundvandsstand vi har i dag. Det er vigtigt, at vi udnytter den bedste tilgængelige viden for vores lokalområde og i Horsens Kommune anvender vi derfor både statens kort Klimatilpasning.dk som er statens klimaportal, samt den viden og de kort vi har opnået fra modelprojekter i kommunen (KIMONO/2/ og CLIWAT/3/). 2 Anvendelse af grundvandskortene Ved anvendelse af kortene er det vigtigt, at være sig bevidst om, at kortene ikke er en facitliste, der præcist afgrænser, hvor et område bliver oversvømmet med grundvand. Kortene bør fortolkes og læses som, at der er større eller mindre risiko for oversvømmelse i et område frem for et andet. Det anbefales derfor, at kortene anvendes til at få en større viden om, hvor man vurderer at der er stor eller lille risiko for, at grundvandet vil stå højt i forhold til omkringliggende arealer i et fremtidigt klima. Kortene giver et billede af de nutidige og fremtidige grundvandsstande helt oppe under terræn, og kan anvendes indledningsvist i vurderingen af, om et område er velegnet til udlæg af boliger, erhverv mv. Man bør altid anvende både dybdekort og kort med ændringer for grundvandsstandene fra det nuværende klima og fremtidigt klima. Ved konkrete udpegninger skal man altid lave en konkret vurdering af området og man skal konsultere kommunens grundvandsteam i Natur-afdelingen, for en eventuelt nærmere analyse. Dybdekortene er bevidst optegnet med kvadrater for at vise, kortenes detaljeringsgrad og at de er relativt grove og forbundet med usikkerheder når man zoomer ind på kortene. Bymodellen fra KIMONO projektet har den højeste detaljeringsgrad på 50 X 50 meter for et datapunkt - det svarer til et areal på 2500 m2. Når man taler om forudsigelser af hvordan klimaet vil udvikle sig, er der flere lige sandsynlige løsninger at vælge imellem. Horsens Kommune har som staten valgt at lægge størst vægt på de modeller, der repræsenterer et middeltørt klima. 3 Modeller Der er opstillet tre grundvandsmodeller med fokus på klimaændringer og variationer i grundvandsstanden indenfor Horsens Kommune. Der er lavet flere klimascenarier med modellerne og der er adskillige bud på fremtidige grundvandsstande under forskellige klimatiske antagelser. Det er valgt at basere vurderinger vedr. de fremtidige ændringer i grundvandsstanden på resultaterne fra klimascenarie A1B¹. Middelgrundvandsstanden er i overvejende grad lagt til grund for analyserne, da denne vurderes som det mest robuste og troværdige bud på en fremtidig grundvandsstand. Til kommunens klimatilpasningsplan er der udvalgt relevante grundvandsstande fra de 3 modeller der er opstillet, da de beskriver forholdene omkring grundvandet med meget forskellig detaljeringsgrad. De 3 modeller der anvendes i klimatilpasningsplanen er: Den nationale NOVANA DK grundvandsmodel /3/, GEUS, som har en cellestørrelse på 500 meter ¹ A1B klimascenariet: Forudsætter at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser topper omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst og et befolkningstal på global plan, der kulminerer midt i århundredet. Scenariet forudsætter, at nye og mere effektive teknologier indenfor energi og lignende hurtigt tages i brug, og at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder.

6 6 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Den regionale model som dækker for Horsens Fjord oplandet. Modellen er opstillet i forbindelse med KIMONO projektet og har en cellestørrelse på 250 meter. Den lokale grundvandsmodel som dækker Horsens by og nærområder omkring byen. Modellen er opstillet i forbindelse med KIMONO projektet og har en cellestørrelse på 50 meter. Modellerne tager alle sammen udgangspunkt i NOVANA DK modellen og er videreudviklet med det formål bl.a. at lave klimascenarier på henholdsvis national, regional og lokal skala. Datagrundlaget for kortene fra Klimaportal.dk er udarbejdet af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) med støtte fra KFT (Koordineringsenheden for Forskning i klimatilpasning). GEUS har ligeledes opstillet KIMONO og CLIWAT modellerne og Horsens Kommune har medvirket i projekterne. 3.1 Scenarier Beregningerne af det fremtidige klima er foretaget i ENSEMBLES-projektet /4/, der omfatter ni forskellige klimamodeller som benævnes fra henholdsvis tørre, middel til våde modeller. Klimamodelberegningerne er baseret på A1Bemissionsscenariet med ændringer for i forhold til referenceperioden , med kontrolperioden På Kortforsyningen er modeller for et tørt, middel og et vådt klima stillet til rådighed. Den våde model er generelt repræsentativ for en højere grundvandsstand end i dag og viser de største stigninger. Den mediane klimamodel, er repræsentativ for en fremskrivning svarende til medianen af de ni modeller i Ensembles projektet og repræsenterer et middelvådt klima. Og den tørre klimamodel, repræsenterer et fremtidigt tørt klima og giver overvejende den laveste grundvandsstand af de 3 modeller. Fra Kortforsyningen er der anvendt data fra median-modellen for en middel grundvandsstand til at lave kort ud fra. Der er ikke stillet kort med lav og høj vandstand til rådighed for download på Kortforsyning.dk, sandsynligvis fordi, at man har fundet disse resultater mindre robuste. Det er derfor også valgt, overvejende at basere analysen om fremtidige i grundvandsstande på middel grundvandsstande fra KIMONO lokal og regional modellerne. Det anbefales, at de lave og høje grundvandsstande inddrages i det fremtidige arbejde. I forbindelse med KIMONO projektet er der opstillet grundvandsmodeller for Horsens Fjord oplandet og for Horsens by. Vha. modellerne er der beregnet grundvandsstande for scenarie A1B, for nutidigt klima ( ) og for et klima i en fjern fremtid ( ). For fjern fremtid er der kørt scenarier uden havspejlsstigning og med en havspejlsstigning på 0,5 meter. For nærmere information kan man kontakte De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 3.2 Statens kort - NOVANA DK Kortene for grundvandsstanden er udarbejdet vha. af Den nationale vandressourcemodel (NOVANA DK modellen) som er en landsdækkende integreret grundvands- overfladevandsmodel, der beskriver samtlige komponenter i ferskvandskredsløbet. Modellen er opbygget i et 500 x 500 meter modelnet med omkring 10 beregningslag for Danmark. I modellen er der inkluderet data om geologi, jordart, jordtype, topografi, klima og hydrologi. Modellen er opbygget i MIKE SHE/ MIKE 11 koden. For uddybende information kan man læse mere på Staten har via Kortforsyningen/Klimaportalen stillet kortene med 500 meter cellestørrelse til rådighed. Kortene med 500 meter cellestørrelse er på screeningsniveau, og kan benyttes til, at få et helt overordnet overblik over ændringer i dybden til grundvandsspejlet. På Statens grundvandskort kan man få et indtryk af, om områder på 5-10 km2 eller større bliver berørt af ændringer i grundvandsstanden.

7 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 7 Figur 1 viser Staten grundvandskort. Øverst: Dybde til middel grundvandstand for nuværende klima. Nederst Ændringer på grundvandsstanden i et fremtidigt klima.

8 8 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Fra Kortforsyningen er der anvendt 4 kort fra den nationale model. Kortene indeholder dybden til middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl for det klima vi har i dag ( ) og ændringerne på den terrænnære grundvandsstand for et klima i nær fremtid ( )². De 3 kort over fremtidige grundvandsstande er et bud på grundvandstanden ved et vådt, middel, og tørt klima. Følgende kort/data fra Kortforsyningen er konsulteret i forbindelse med kommunens klimatilpasningsplan: Koter til middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl for nuværende klima ( ). Dette kort repræsenterer den grundvandsstand vi har i dag (det kalder man nul-scenariet). Ændring i grundvandsstanden i en tør model for A1B-scenariet for perioden Ændring i grundvandsstanden i en middel model for A1B-scenariet for perioden Ændring i grundvandsstanden i en våd model for A1B-scenariet for perioden Figur 1 viser dybden til grundvandsstanden for det nuværende klima. De røde områder viser, hvor der er stor dybde til grundvandet, mens blå områder viser hvor grundvandet står tæt på terræn. Der er typisk sammenfald mellem højtliggende terræn og stor dybde til grundvandet. Kortet nedenunder viser de forventede ændringer i grundvandsstanden i et fremtidigt klima. Ud fra dette kort kan stigningen i størstedelen af kommunen forventes at blive mellem 0 og 1 meter, og i den vestlige del af kommunen noget mere. Modellerne viser, at de største stigninger forventes at ske, hvor der i forvejen er stor dybde til grundvandet i dag, og i områder hvor terrænet er højt i forhold til det omgivende terræn. Det vil således sjældent give anledning til problemer i Horsens Kommune, da grundvandet de fleste steder står 5-20 meter under terrænet. En stigning på 0 til 1 meter, vil derfor ikke betyder noget for vores færden på jordoverfladen. Statens kort er udarbejdet på et meget overordnet niveau og bør kun anvendes i forbindelse med opgaver af screeningsmæssig karakter. F. eks hvis man har behov for at få en overordnet viden om, hvor det terrænnære grundvand findes i dag og i fremtiden i et område. 3.3 Regional og lokal model - KIMONO KIMONO modellerne er opstillet i forbindelse med KIMONO projektet for henholdsvis Horsens Fjord oplandet og for Horsens by. Projekter vedrører bl.a. klimaforandringernes betydning for grundvandet i Horsens by og Horsens Fjord oplandet. KIMONO modellerne er i højere grad tilpasset mere lokale og terrænnære hydrogeologiske forhold. Særligt lokalmodellen for Horsens By indeholder en stor detaljerigdom som kan komme til gavn i forskelle konkrete sammenhænge f.eks. i forbindelse med anlægsarbejder og udlægning af boligområder, industri mm. Horsens bymodel er med en detaljeringsgrad på 50 meter velegnet til at lave kvalitative vurderinger af, om der er større eller mindre risiko for, om et område kan blive påvirket af terrænnært grundvand i fremtiden. Følgende 3 datasæt fra KIMONO regionalmodellen og 3 datasæt fra KIMONO lokalmodel er anvendt: Dybder for middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl for nuværende klima ( ). Dette kort repræsenterer den grundvandsstand vi har i dag (det kalder man nul-scenariet). Dybden til grundvandet i en fjern fremtid ( ) uden havspejlsstigning, A1Bscenarie for perioden ) Dybden til grundvandet i en fjern fremtid ( ) med en havspejlsstigning på 0,5 meter, A1B-scenarie for perioden ). ² På kortforsyningen har man vist karakteristiske værdier for høj grundvandsstand (højeste 5-døgns grundvandsstand, der overskrides i gennemsnit en gang hvert 10. år) i det øverste frie grundvandsspejl i for nuværende klima ( ) og ændring heraf for A1B for perioden i forhold til referenceperioden Disse data er ikke til download og er ikke medtaget i kommunens klimatilpasningsplan.

9 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 9 Dataene er omregnet til dybder og koter efter behov og er anvendt til at lave forskellige kort over nutidig og fremtidig grundvandsstand. De lokale kort viser mere præcist end statens kort, hvor grundvandet kommer tæt på terræn (figur 2). Figur 2 viser kort fra lokalmodellen. Øverst: Områder hvor der er størst risiko for at grundvandet kan stå tæt på terræn for nuværende klima. Nederst: Områder hvor der er størst risiko for at grundvandet kan stå tættere end 0,5 meter under terræn for nuværende og fremtidigt klima. De mørkeblå områder for nuværende klima svarer til de røde områder på øverste kort. Kortene er lavet for både Horsens Fjord oplandsmodellen og for bymodellen, da de er opstillet med forskellig detaljeringsgrad. Særligt kortene over Horsens by er detaljerede og kortene er baseret på 50 meter cellestørrelser (figur 2), hvor Horsens Fjord modellen består af 250 meter cellestørrelser. Kortene er udarbejdet både for nutidigt klima og et fremtidigt klima. 3.4 Detaljerede kort for ændringer i grundvandstanden i Horsens området Foruden kortene som viser risiko for grundvand tæt på terræn, er der beregnet, hvor de største forandringer sker helt tæt på terræn (Figur 3). Figur 3 viser således, hvor meget den fremtidige grundvandsstand kan forventes at stige/falde helt tæt på terræn. De områder hvor de største stigninger forventes at ske, er de gule og røde områder. Grundvandsstanden står (ifølge modellerne) i størstedelen af byen, dybere end 2 meter under terræn og er angivet med de grå områder. Der hvor grundvandet er tæt på terræn, vil det i langt overvejende grad stige mindre end 30 cm (de grønne områder). De gule og røde områder angiver, hvor grundvandsstanden ifølge klimamodellen stiger mellem 0,3 og 2 meter. Den røde farve viser, hvor grundvandet står tættere end 0,5 meter på terræn, gul farve angiver at grundvandet står i en dybde mellem 0,5 og 2 meter, mens grøn angiver at grundvandet står i en dybde større end 2 meter. Figur 3 Områder hvor grundvandstanden i dag er tættere end 2 meter på terræn. Grønne farver viser hvor grundvandsstanden kun formodes at variere meget lidt, mens gule og røde farver viser større stigninger i modellen beregnet til mellem 0,3 og 2 meter. Grå områder angiver hvor grundvandet står dybere end 2 meter under terrænet.

10 10 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 3.5 Drænniveauet styrer den terrænnære grundvandsstand Kigger man nærmere på de modelberegnede ændringer i det øvre grundvandsspejl, er der en klar sammenhæng mellem dybden til grundvandet og ændring i grundvandstand. I områder med lille dybde til grundvandet i det nutidige klima vil der sandsynligvis kun forekomme små stigninger i det fremtidige klima. Modsat vil der i områder med en stor dybde til grundvandet kunne forekomme store stigninger i det fremtidige klima. Hvorfor viser modelberegningerne denne sammenhæng? Figur 4 viser et kortudsnit af Figur 3, og kortet til venstre viser variationen for de områder, hvor der er mindre end 2 meter til grundvandet større dybder er farvet grå. På kortet til højre er alle variationer vist, også områder hvor grundvandet står dybere end 2 meter under terræn. Kortene viser, at der er store grundvandsstigninger (røde områder), hvor grundvandet står dybt og altså et stykke under drænniveau. Årsagen er, at drænniveauet i modellen ikke forhindrer grundvandet i at stige. I områder hvor grundvandet står tæt på terræn, styrer drænene til gengæld grundvandsstanden. Det vand som løber i drænene kaldes drænbidraget og udledes som et ekstra bidrag til vandløbene. Drænniveauet er dermed styrende for grundvandsstanden i de områder, hvor grundvandet står tæt på terræn og en yderligere grundvandsstigning i fremtiden vil i disse områder kunne medføre et større drænbidrag til vandløbene. I modellerne er der indlagt dræn overalt, og de antager derfor, at der drænes overalt hvor grundvandet stiger til over drænniveauet. Hvis der i virkeligheden ikke findes dræn i alle disse områder eller hvis drænene ikke fungerer, kan man af ovenstående udlede, at ændringer i grundvandsstanden vil medføre oversvømmelser som ikke forekommer i dag. Det vil i fremtiden kunne kræve en mere omfangsrig og effektiv dræning i nogle af de lavtliggende områder, hvor der i dag ikke er drænet. Figur 4 Kortet til venstre viser kun områder med grundvandsændringer for grundvandsstand tættere end 2 meter på terræn. Kortet til højre viser også grundvandsstande i større dybde, og med store ændringer i grundvandsstanden for et fremtidigt klima. I modelberegningerne er det ekstra bidrag fra opstuvning i vandløb, som følge af ændret vedligeholdelse eller opstuvning fra fjorden, ikke medtaget. GEUS modelberegninger viser, at ændringer i grundvandsstanden (sammen med den stigende vinternedbør), vil betyde, at maksimumvandføringer i vandløb forøges, samtidig med at en forøget fordampning i områder hvor grundvandet står tæt på terræn kan medføre en reduceret sommer- og efterårsafstrømning.

11 4 Databehandling Til omregning mellem koter og dybder er der anvendt højdemodeller der alle er aggregeret til middelværdier ud fra DHM/terræn, 10 meter højdemodellen til henholdsvis 50, 250 og 500 meters cellestørrelser. Beregningerne af fladerne med grundvandsstande er beregnet i POSTGIS vha. scriptet i Appendiks 1. Efterfølgende er der udarbejdet farveskalaer og kort til den trykte klimatilpasningsplan i ArcGIS. Kortbilagene til klimatilpasningsplanen er gemt som arbejdsområder i ArcGIS. Udvalgte kort er gjort tilgængelige på kommunens WebGIS og WebKort. 5 Usikkerheder Det er vigtigt at understrege, at der kan være stor usikkerhed på resultater fra klimamodellerne. Derfor er det vigtigt, at man grundigt overvejer hvad og hvordan modellerne anvendes. I forbindelse med konkret planlægning og projektering skal man derfor altid udføre konkrete vurderinger af, om der er behov for at lave yderligere undersøgelser vedr. klimaforandringernes påvirkning af grundvandet, for tilstrækkeligt at kunne beskrive den formodede effekt af klimaforandringerne i et givent område. Ved anvendelse af resultater fra grundvandskortene skal man tage højde for, at hvis modellens forudsætninger ikke er opfyldte, er de simulerede ændringer ikke korrekte. I så fald giver grundvandskortene kun et fingerpeg af, om grundvandsspejlet vil stige eller falde. Størrelsen af ændringen vil være behæftet med meget stor usikkerhed: Hvis dybden til det modellerede grundvandsspejl i modellen afviger fra den målte dybde til grundvandsspejlet for , vil ændringerne som følge af klimaændringer formentlig også være unøjagtige. I så fald kan man eventuelt identificere nærliggende pixels (modelceller), hvor dybden til grundvandsspejlet svarer bedre Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling til for eksempel lokale pejlinger, og inddrage den viden i en samlet vurdering (forudsat at disse pixels i øvrigt har samme arealanvendelse og jordtypeforhold). Hvis et område ikke er drænet (det er antaget at samtlige områder, hvor grundvandsspejlet står mindre end 0,5 meter under terræn er drænede), vil modellen eventuelt undervurdere en stigning i grundvandsspejlet som følge af klimaændringer, og stigningen kan derfor blive et interval højere end vurderet på klimagrundvandskort. Hvis man er i et byområde, vil resultater ikke kunne anvendes til andet end meget grove kvalitative vurderinger af, om grundvandsspejlet vil stige eller falde. Tæt på vandløb og havet vil der kunne forekomme opstuvning for eksempel i drænsystemet og grøfter i stormflodssituationer og ved kraftige regnskyl, som betyder, at grundvandsdannelsen kortvarigt kan adskille sig fra, hvad modellen vurderer. Denne dynamik er ikke indbygget i modellen. Modellen antager, at dræn er aktive 0,5 meter under terræn (på 500 meter skala). Tæt på større vandindvindinger kan der forekomme tidslige variationer, som ikke er beskrevet af modellen, for eksempel i forbindelse med stop og start af pumper. Den variation er ikke beskrevet af modellen. Pejlinger her kan ikke bruges til at vurdere modellen. Tynde ler- og sandlag, makroporer og/eller sandvinduer i lerlag kan lokalt give ændringer i trykniveau og grundvandsdannelse, som modellen ikke beskriver. Resultater er kun troværdige, hvor den konceptuelle models forudsætninger er opfyldt. DK-modellen er med få undtagelser opstillet med ens parameterværdier over et helt domæne (for eksempel den samme hydrauliske ledningsevne for moræneler for hele Sjælland). Det betyder, at konfidensgrænsen for en sådan parameter repræsenterer usikkerheden på gennemsnitsværdien af hydraulisk ledningsevne over hele domænet, og ikke usikkerheden på ledningsevne på lokal skala (for eksempel 500 meter grid). På grund af geologisk heterogenitet vil usikkerhe- 11

12 12 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling den på ledningsevne, og hermed på grundvandsstand og grundvandsdannelse, være betydelig større på lokal (500 meter) skala end på regional (domæne) skala. Det betyder, at de usikkerheder der vurderes med ud fra følsomhedsanalyserne, kan give en god indikation af regionale forhold og samtidig undervurdere usikkerheder på helt lokal skala. 6 Grundvandskort på WebKort På kommunens WebKort er der udvalgt og gjort flere kort tilgængelige. De kort der kan tilgås er: 1. Ændringer af den terrænnære grundvandsstand, fra nutidigt til fremtidigt klima i forskellig skala. 2. Dybder til den terrænnære grundvandsstand for nutidigt klima i forskellig skala 3. Sammenlagte kort med grundvandsstanden tættere end 0,5 meter på terræn for nutidigt, nær fremtidigt og fjern fremtidigt klima i forskellige skala Kort over ændringer i grundvandsstand er velegnede til at udpege, hvor man kan forvente at grundvandsstanden enten stiger eller falder. Dybdekortene vises bl.a. med farveskalaer, der opløser de øverste 2 meter således, at man kan danne sig et indtryk af områder, hvor der er størst risiko for oversvømmelse. Farveskalaen er i disse kort inddelt i tre niveauer. Røde områder er forbundet med størst risiko for oversvømmelse og angiver hvor grundvandsstanden er tættere end 0,5 meter på terræn, gul angiver en grundvandsstand på mellem 0,5 og 2 meter under terræn, mens grøn farve betyder, at grundvandsstanden er i større dybde end 2 meter og angiver områder hvor det terrænnære grundvand sandsynligvis ikke når terræn. For at give et indtryk af hvor og hvor højt de fremtidige grundvandsstande kan forventes, er der lavet sammenstillede kort for alle tre modeller. Her er de kritiske områder for nutidsklimaet angivet ved en grundvandsstand tættere end 0,5 meter, og på tilsvarende vis for klimaet i et fremtidigt klima. Det er således et kort der angiver alle de kritiske områder for nutidigt klima, og for klimaet i nær og fjern fremtid. I kort værktøjet er det muligt at zoome ind til en høj detaljeringsgrad og derved anvende data med en præcision der er større en tilsigtet. Derfor er der sat begrænsninger for Zoom niveau i WebGIS/WebKort således at disse ikke bliver vist når man zoomer for langt ind. Det mest detaljerede zoomniveau er 15 x 10 celler for alle tre skala. 7 Konklusion Hyppige større skybrud er tydelige tegn på, at klimaet forandrer sig, og giver os nye udfordringer i fremtiden. Det er ikke kun regnvand og stigende vandstand i fjorden vi skal kunne håndtere. Grundvandet under os vil også give os nye udfordringer i større eller mindre grad. I takt med, at nedbøren forandrer sig og at nedbørsbegivenhederne bliver mere intense og i nogle områder hyppigere, vil grundvandsstanden også ændre sig. Dette medfører, at vandets strømretninger ovenpå og nede i jorden, i større eller mindre grad ændrer retning og hastighed. Hvis forandringerne er tilstrækkeligt store, kan det bevirke, at grundvandsskellene flytter sig, at vandværksoplande ændrer størrelse og retning, at vandføringer i vandløb udviser større variation mm. Modelresultaterne indikerer dog, at disse såkaldte direkte effekter af klimaforandringerne sandsynligvis ikke får den helt store betydning i Horsens Kommune. Man bør i højere grad koncentrere sig om de indirekte effekter af klimaforandringerne. Der vil i forbindelse med stigninger i terrænnært grundvand, lokalt være behov for at ændre arealanvendelse, at markvandingen tilpasses og at markdræn udbygges, at boringer og kildepladser sikres mod oversvømmes eller flyttes helt. Stigende grundvandsstande kan også i nogle tilfælde være forbundet med f.eks. oversvømmelse af kældre

13 og parcelhusgrunde, evt. påvirke trafikken med oversvømmelse af veje og ødelæggelse af vejanlæg og bygninger. Stigninger i grundvandsstanden er altså en faktor man ikke må overse, da der kan være store økonomiske omkostninger forbundet ved dette. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på de forandringer der foregår nede i jorden, når klimaforandringer påvirker grundvandsstanden. Den nutidige grundvandsstand kan man måle sig frem til i et konkret område, men når det kommer til grundvandsstanden i et fremtidigt klima, må man som gjort ovenfor benytte sig af computer modeller der er forbundet med usikkerheder. Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Referencer /1/ KIMONO, Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen, NST 2013 /2/ CLIWAT, 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området, Beskrivelse og uddybning af A2 klima scenariet med henblik på CLIWAT projektet, GEUS 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området, Hans Jørgen Henriksen & Lars Troldborg /3/ National vandressourcemodel, GEUS /4/ ENSEMBLES, Climate change and its impacts, 13 Der er selvfølgelig stor forskel på de udfordringer den enkelte kommune har og det er vigtigt, at vi udnytter den bedste tilgængelige viden for vores lokalområde. I Horsens Kommune anvender vi derfor både statens kort og den viden og kort vi har opnået fra de lokale modelprojekter i kommunen. I disse og i de kommende år vil omgivelserne have stadigt større forventning om, at man kan basere fremtidig planlægning af erhverv, byudvikling osv. på modelresultater. Derfor er der et fortsat stigende behov for, at lave endnu mere detaljerede modelberegninger med mindre usikkerhed i fremtiden. Ud fra de resultater vi har i dag, ser det tilsyneladende ikke ud som om at Horsens Kommune får meget store udfordringer med at skulle håndtere de direkte klimaeffekter på grundvandet, men som beskrevet kan de indirekte effekter også være en stor udfordring at håndtere.

14 14 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Appendix 1 Script anvendt i POSTGIS til omregning mellem dybde og koter for grundvandsstande. ScripALTER TABLE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median ADD COLUMN value DOUBLE PRECISION; ALTER TABLE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer ADD COLUMN value DOUBLE PRECISION; ALTER TABLE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad ADD COLUMN value DOU- BLE PRECISION; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median SET value = - value_diff + (SELECT value FROM klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 WHERE klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median.wkb_geometry = klima_grundvand_kortforsyningen_2010.wkb_geometry) ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer SET value = - value_diff + (SELECT value FROM klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 WHERE

15 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 15 klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer.wkb_geometry = klima_grundvand_kortforsyningen_2010.wkb_geometry) ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad SET value = - value_diff + (SELECT value FROM klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 WHERE klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad.wkb_geometry = klima_grundvand_kortforsyningen_2010.wkb_geometry) ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ;

16 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: TEKNIK OG MILJØ

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold NST Temadag om klimaændringer, 10. december 2012 Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 6 Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) Hans Jørgen Henriksen, Anker

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 6 Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) Hans Jørgen Henriksen, Anker

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Jens Studsgaard Jensen Vejlevej 54 7330 Brande 1. april 2014 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring - Vejlevej 54, Brande Boringens beliggenhed

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand

Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand Region Midtjylland 24. Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Produktet baggrund

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere