Varmeplan Nørre Alslev Stubbekøbing. Stubbekøbing. Sakskøbing. Sakskøbing. Nykøbing. Nykøbing F. Nysted. Nysted. Gedser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplan 2010. Nørre Alslev Stubbekøbing. Stubbekøbing. Sakskøbing. Sakskøbing. Nykøbing. Nykøbing F. Nysted. Nysted. Gedser."

Transkript

1 Varmeplan 2010 Nørre Nørre Alslev Alslev Stubbekøbing Stubbekøbing Sakskøbing Sakskøbing Nykøbing F. F. Nykøbing Nysted Nysted Gedser Gedser guldborgsund varmeplan MAJ 2011

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord 1 2. Varmeplanens overordnede mål Varmeplanens formål 2 3. Resume Hvordan kan varmeforsyningen så udvikles? Tilslutningspligt og forblivelsespligt Udvikling af eksisterende fjernvarmeforsyningsområder Mindre by- og boligområder Biomasse Affald og overskudsvarme Energi fra vind og sol Energibesparelser og lavenergihuse 6 Energispareaktører i Danmark 7 Danmarks energispareindsats bliver varetaget af en række aktører. Center for Energibesparelser er én af dem Konklusion 8 4. Indledning 9 5. Nøgletal for varmeforsyningen Indsatsområder for fremtidig varmeforsyning Udvikling af eksisterende fjernvarmeforsyningsområder Mindre by- og boligområder Biomasse og biogas Affald og overskudsvarme Energi fra vind og sol Energibesparelser og lavenergihuse Boligopvarmning Varmeforsyningens historiske udvikling Varmeplanlægningens grundlag De kommunale varmeplaner De eksisterende kommunale varmeplaner Nørre Alslev Kommunes Varmeplan Stubbekøbing Kommunes Varmeplan Nykøbing F. Kommunes varmeplan Sydfalster Kommunes Varmeplan Nysted Kommunes Varmeplan Sakskøbings Kommunes varmeplan Den projektorienterede varmeplanlægning Den kommunale varmeplanmyndighed i dag Status for varmeforsyningen Den kollektive forsyning Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværk Sakskøbing Fjernvarmeselskab a.m.b.a Gedser Fjernvarme a.m.b.a Sydfalster Varmeværk a.m.b.a Ellehavegaard Energy I/S REFA I/S Guldborgsund Forsyning A/S 39 I

4 8.1.8 Nysted Biogas a.m.b.a Nysted Varmeværk a.m.b.a Horbelev Fjernvarme a.m.b.a REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S Øster Toreby Fjernvarmeværk a.m.b.a Nørre Alslev Fjernvarme a.m.b.a Special Waste System A/S (SWS) Nørre Ørslev (Lynghuse) Udenfor kollektive forsyningsområder Ressourceforbruget til varmeforsyningen Varmeforsyningens fremtid Lokale forhold og indsatsområder Varme fra affaldsforbrænding Industriel overskudsvarme Biomasse Solvarme Geotermi Lagring af energi Elvarme og individuelle varmepumper Større effektivitet af fjernvarmen Samfundsøkonomiske prioriteringer Privatøkonomiske prioriteringer Scenarium for udviklingen Internationale klimaforpligtigelser og nationale mål Internationale klimaaftaler FN's klimakonvention Kyoto-protokollen EU's miljø- og energipolitik EU's plan Byrdefordelingen mellem EU-landene EU's kvotehandelssystem EU-direktiver Danmarks energipolitik Aftaler om de fremtidige energispareindsatser Regeringens langsigtede energipolitik frem til Folketingets energiaftale af 21. februar Regionale tiltag Region Sjælland Klimastrategi Vækstforum Sjælland Lokal Agenda Andre tiltag Kommuneplan Klimaplan Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet Varmeforsyningsloven Projektbekendtgørelsen Tilslutningsbekendtgørelsen Lovgivning om energibesparelser Bygningsreglementet Ordforklaring Bilag 93 II

5 1. Forord Med denne varmeplan gør kommunen status på baggrund af de tidligere 6 kommuners varmeplanlægning og for udviklingen af fjernvarmeforsyningen indtil nu samt belyser udviklingsmuligheder i Guldborgsund Kommune. Denne første varmeplan lægger derfor ingen faste rammer for den videre udvikling på varmeforsyningsområdet og planen omfatter derfor ikke en strategisk miljøvurdering 1. Hensigten er at få et overblik over den nuværende varmeforsyning samt eventuelle udviklingsmuligheder for at støtte lovgivningens formål til begrænsning af energiforbrug baseret på olie og el samt kommunens mål i klimaplanen. I varmeplanen belyses, hvordan de nuværende fjernvarmeforsyningsområder fastholdes og udvikles. Blandt andet i forhold til mere energivenlige huse og fremtidige alternative muligheder for energiforsyning eller supplerende energiforsyning som f.eks. overskudsvarme fra industrier eller andre typer biomasser som biogas, sol, vind og jordvarme. Biomasse som halm, træ og frøafrens bruges mest pt. Samtidig ses der nærmere på muligheder for opvarmning i boliger og mindre boligområder udenfor fjernvarmeforsyningsområderne. Planen er udarbejdet af Guldborgsund Kommune i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma, Rambøll Danmark A/S. Der har været afholdt 2 møder om varmeplanlægning, hvor fjernvarmeværkerne, forsyningsselskaber, varmeleverandører og udvalgte interessenter har deltaget. Baggrund for varmeplanen er oplysninger indsamlet hovedsageligt i perioden fra 2007 og Den nye varmeplan har været til kommentering hos ovennævnte og er gennemgået med disse på møde den Den er vedtaget af Guldborgsund Kommunes Byråd den efter 4 ugers offentlig høring. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, bkg.nr. 936 af , Miljøministeriet. 1

6 2. Varmeplanens overordnede mål På baggrund af befolkningsprognoser samt øgede krav til reducering af bygningers varmebehov vil kommunen arbejde for, at varmeforsyningen indenfor en tidshorisont på 20 år bliver CO 2 -neutral. Dette kan ske ved at fjernvarmeforsyningen øges med 25 %, Individuel oliefyring udfases totalt og ca. 60 % af de elopvarmede boliger omlægges til fjernvarme og individuelle vedvarende energiformer. 2.1 Varmeplanens formål Formålet med kommunens nye varmeplan er at sikre følgende: Kommunens ønske om udvikling af bæredygtig energiudnyttelse gennem klimaplanen samt kommunens deltagelse i EU s borgmesterpagt. Kommunens borgere og virksomheder får nødvendig information om lokale varmeforsyningsforhold og sikres indflydelse på planer og beslutninger. Synliggøre potentialet for udvikling af den fælles og individuelle varmeforsyning. Kommunen baserer sig som varmeplanmyndighed på et ajourført grundlag om varmeforsyningen, og dette vedligeholdes fremover i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne. Varmeforsyningen skal fortsat udvikle sig på en samfundsøkonomisk fornuftig og miljøvenlig måde inden for de i lovgivningen fastlagte rammer. Det indebærer, at kommunen løbende tager varmeplanlægningen op til debat og efter behov og i samarbejde med især forsyningsselskaberne opdaterer varmeplanen i forhold til indsatser, mål og udviklingen i almindelighed. Varmeplanen skal også koordineres med den overordnede planlægning: Kommuneplanen, kommunens Agenda 21- plan (handleplan for bæredygtig udvikling) og klimaplanlægningen. Varmeplanen bør også koordineres med Region Sjællands regionsstrategier for klima og bæredygtig udvikling, og endelig skal varmeplanen tænkes ind i den opgavefordeling inden for energi- og klima, der i de kommende år vil blive fastlagt mellem stat og kommuner. Varmeplanen skal samtidigt bidrage til lokalplanlægningen, så varmeforsyning af et lokalt område også bliver vurderet. Varmeplanen forventes ajourført hvert 4. år i forbindelse med revision af kommuneplanen samt eventuelle møder med varmeleverandører og andre interessenter. Arbejdet med denne varmeplan blev igangsat i Der er i perioden frem til sommeren 2010 blevet indsamlet og behandlet data. Baggrundsdata er hovedsageligt fra perioden 2007, 2008 og

7 3. Resume Som nævnt er et af formålene med denne varmeplan at belyse hvilke mulige initiativer, der er for at udvikle fjernvarmen samt individuel opvarmning af boliger. Især med henblik på at begrænse brugen af fossile brændsler som kul og olie samt ren elopvarmning i boliger (varmepumpeanlæg er acceptable). Varmeplanen har været i offentlig høring i 4 uger. Kommunen modtog kun 3 høringssvar. Alle var positive for fjernvarmeforsyningen. Der var høringssvar fra Nørre Alslev Varmeværk a.m.b.a., Guldborgsund Forsyning A/S og Nordic Sugar Nykøbing. Resultatet af høringerne har været, at kommunen har gennemgået varmeplanens indhold vedr. udnyttelsen af affaldsvarme til varmeforsyning, eventuelle fremtidige ringforbindelser mellem forsyningsområder, udnyttelsen af industriel overskudsvarme og energieffektiviseringer. Dertil kommer øvrige mindre præciseringer og forslag til formuleringer. 3.1 Hvordan kan varmeforsyningen så udvikles? Tilslutningspligt og forblivelsespligt Kommunen har mulighed for at bruge styringsmidlerne som tilslutningspligt eller forblivelsespligt i eksisterende som fremtidige fjernvarmeforsyningsområder som er konkurrencedygtige i forhold til brug af olie og ren el til opvarmning samt forbrugerøkonomi. Der kan også være miljø-, energi- eller klimamæssige hensyn der kan medføre tilslutnings- eller forblivelsespligt samt det samfundsøkonomiske perspektiv. Det forventes, at eksisterende boliger (olie- såvel som elopvarmede) samt udpegede arealer til boliger i kommuneplanen beliggende indenfor eller i nær tilknytning til eksisterende fjernvarmeforsyningsområder kan blive tilsluttet fjernvarme muligvis gennem nye krav i den fremtidige lovgivning. Der ud over vil kommunen se på de tilslutnings-/forblivelsesprojekter, som varmeforsyningsselskaberne ansøger om og ud fra disse konkret vurdere om projekterne skal gennemføres Udvikling af eksisterende fjernvarmeforsyningsområder Potentialet for tilslutning af boliger indenfor de eksisterende områder er ca. 20 %. Et udtræk fra BBR viser at ca bygninger i kommunens fjernvarmeområder ikke er tilsluttet. Det er derfor forsat vigtigt, at eksisterende fjernvarmeforsyningsselskaber og elforsyningsselskaber satser på at få tilsluttet de oliefyrede og elopvarmede boliger, der ligger indenfor fjernvarmeforsyningsområder eller i nær tilknytning hertil indenfor de nærmeste år. Udvidelse af fjernvarmeområder vil dog mest ske i forbindelse med byggemodning af nye boligområder i til knytning til fjernvarmeområderne. Der ud over kan der ligge et fremtidigt potentiale i at tilknytte nærliggende landsbyer/boligområder. Ovennævnte udvikling forudsætter, at fjernvarme i fremtiden samfundsøkonomisk kan konkurrere ikke bare i forhold til kul, olie og naturgas, men også individuelle varmeforsyninger og deres brændsler. 3

8 3.1.3 Mindre by- og boligområder Netop udviklingen af varmeforsyningen i kommunens små bysamfund vil kommunen gerne støtte f.eks. i samarbejde med varmeværkerne og landbrugene, men der kan også være andre initiativtagere til fælles varmeforsyningsprojekter i lokalsamfundene (Grundejerforeninger o.l.) Der kan også være et potentiale for lokale samarbejder omkring fælles varmeforsyningsforhold. Det kan f.eks. være et mere uformelt samarbejde om fællesindkøb af brændsler, såsom træflis og træpiller eller etablering af egentligt nabovarme. I landsbyer med nogle større institutioner eller gårde med et større varmebehov, kan der især være økonomiske perspektiver i levering af fjernvarme til de nærmeste naboer eller en landsby. Et sådant varmeforsyningsprojekt kræver normalt, at landsbyens beboere handler i fællesskab med deraf opnåelse af høj tilslutningsgrad på helst over % af boligerne. I kommunen er ca. 29 % af boligerne olieopvarmede og 13 % elopvarmede Biomasse Ved eventuelle tiltag til mindre lokale fjernvarmeforsyninger i kommunen generelt kan det udnyttes, at der fortsat er et stort og økonomisk rentabelt potentiale for varmeforsyningen med de traditionelle lokale biomasseressourcer såsom halm og træ samt kornafrens, frøafharp og gylle til biogas. Inden for kommunens landbrugsareal er der f.eks. et samlet årligt energipotentiale af halm på ca tons eller ca. 450 GWh energi. Det samlede årlige halmforbrug inden for varmeforsyningen i kommunen er på godt tons svarende til ca. 180 GWh energi. Resten eksporteres ud af kommunen. Gennem kommuneplanen er der også mulighed for at øge skovarealet markant på sigt bl.a. for at fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse. Det vil øge potentialet for træ til varmeforsyningen. Markedet for træ (flis og piller) til energi må forventes forøget væsentligt fremover. Der er et potentiale for udnyttelsen af braklagte arealer og andre udbyttefattige landbrugsarealer til energiafgrøder i Guldborgsund kommune. Energiafgrøder kan stå i op til 10 år før de skal høstes. Dette er ligeledes et område som bør vurderes nærmere med hensyn til en fremtidig indsats på biomasseområdet. I kommunen er der også et potentiale for udnyttelse af gylle til biogasproduktion til energiformål på ca tons/år, som pt. ikke udnyttes. Der kan derfor være mulighed for at etablere endnu et biogasanlæg i kommunen, som Nysted Biogas i Kettinge (ca til tons gylle ). Måske kan biogassen udnyttes på et eksisterende varmeværk eller i et nyt forsyningsområde (Guldborg?). Der kan også være mulighed for at udnytte biogassen lokalt (f.eks. en landsby) gennem et landbrug. Eventuel biogas produceret i kommunen kan måske udnyttes uden for kommunens grænser. 4

9 Miljøministeriet og KL har i 2010 indgået en aftale om fremme af udnyttelsen af gyllebaseret biogas. Biomasseefterspørgslen vil med tiden stige efterhånden som energiforsyningen i Danmark og andre lande omlægges til brændsler med større CO 2 -neutralitet end olie og kul (fossile brændsler). Dertil kommer udviklingen af biomassebaserede brændsler til transport i stedet for benzin og dieselolie Affald og overskudsvarme I kommunen udnyttes varme fra REFA I/S s affaldsforbrændingsanlæg som hovedkilde til fjernvarmeforsyning af Nykøbing F. - området. Her er der et større overskud af varme i sommerperioden, som ikke pt. kan udnyttes. I Nørre Alslev udnyttes varme fra affaldsforbrændingsanlægget Special Waste System A/S (SWS). Her er også et overskud af varme i sommerperioden, som pt. ikke kan udnyttes. Kommunen har godkendt et projekt til fjernvarmeforsyning af boligområderne ved Ønslev og Eskilstrup, hvor REFA s overskudsvarme om sommeren indgår. Etableringen af fjernvarmeforsyningen er netop igangsat i Overskudsvarmen fra affaldsforbrænding kan også: - benyttes i nærliggende fjernvarmeforsyningsnet (Øster Toreby og Sydfalster er de nærmeste til REFA. Stubbekøbing er nærmest i forhold til SWS), så disse kan spare brændsler om sommeren. - indgå til at dække varmetabet i en ringforbindelse af fjernvarmeforsyningsnet og samtidigt måske medføre fjernvarmeforsyning af mindre byområder, som ellers ikke umiddelbart kunne fjernvarmeforsynes. - SWS har ligeledes mulighed for at levere overskudsvarme til en eventuel ringforbindelse om sommeren. - udnyttes til køleprojekter i større ejendomskomplekser (f.eks. skoler, sygehuse, butikscentre o.l.). - oplagres så den kan udnyttes i fyringssæsonen. Dernæst er det et spørgsmål om forbrændingsegnet affald kan oplagres til fyringssæsonen (SWS har normalt ikke denne mulighed) eller om affaldsforbrændingsanlæggene har mulighed for at begrænse mængden af affald, så der ikke opstår overskud af affaldsvarme om sommeren (Mest Refa I/S som har potentiale for at udnytte denne mulighed). Der er mulighed for at øge udveksling af energi mellem industrivirksomheder (overskudsvarme) og energiforsyningsselskaber, herunder varmeværker. F.eks. fra erhvervsområder placeret ved byer. I fyringssæsonen udnyttes f.eks. overskudsvarme fra sukkerfabrikken Nordic Sugar Nykøbing F. Sukkerfabrikken har gjort opmærksom på, at virksomheden kan levere endnu mere overskudsvarme i fremtiden, hvis det skulle være nødvendigt. 5

10 3.1.6 Energi fra vind og sol El fra vindmøller, hvor overskydende el fra vindmøller kan udnyttes i fjernvarmeforsyningen, er et yderligere alternativ. Dermed kan der spares på de lokale biomasseressourcer. Udnyttelsen af vindenergi er prioriteret nationalt. Det er derfor vigtigt at undersøge nærmere i forhold til varmeforsyningen. I kommunen alene produceres der op til ca. 130 GWh fra landbaserede møller. Solenergi vil hovedsageligt i sommerhalvåret kunne erstatte anden varme produceret på eksisterende individuelle oliefyr, biomassefyr eller varmepumper og dermed spare på andre energiressourcer med 100 % miljøvenlig varme. Solenergiprojekter kan være interessante i forbindelse med renovering og nybyggeri og kan være et alternativ på nogle fjernvarmeværker, hvorved der kan spares biomasse om sommeren. I Nykøbing F. området er solvarme pt. ikke interessant på grund af overskudsvarmen fra affaldsforbrænding. Sydfalster Varmeværk a.m.b.a. har undersøgt solenergi nærmere og har fået en projektgodkendelse til etablering af et solvarmeanlæg på m 2 til supplerende varmeforsyning den Især i sommerperioden vil solanlægget kunne erstatte halm helt. Generelt kan der i energiforsyningen blive et behov for, at se nærmere på, hvornår solenergi bedst udnyttes til elproduktion eller varmeproduktion bl.a. i forhold til den teknologiske udvikling Energibesparelser og lavenergihuse Udviklingen med hensyn til at spare på energien vil påvirke både den enkelte bruger og vores varmeværker. Energispareudvalget for Lolland, Falster og Møn, som nu er nedlagt, havde tidligere det formål, at koordinere fælles tiltag omkring energibesparelser for både elforsyningsselskaber og varmeforsyningsselskaber o.l. Dette er i 2009 afløst af nationale tiltag: 6

11 Energispareaktører i Danmark Danmarks energispareindsats bliver varetaget af en række aktører. Center for Energibesparelser er én af dem. Aktørerne Der er 4 officielle aktører i Danmarks energispareindsats. Figur: De 4 officielle aktører i energispareindsatsen Officielle aktører: Center for Energibesparelser Energistyrelsen Videncenter for energibesparelser i bygninger Dansk Energi Dansk Fjernvarme Dansk Gas Forening Energi- og Olieforum Øvrige aktører: Energitjenesten Energisparerådet Sekretariat for energimærkning af bygninger Mærkningsordninger: EU s Energimærkningsordning Energy Star Ecodesign Energisparemærket Ovenstående kan findes på hjemmesiden: Mange varmeværker i kommunen er i gang med at få deres fjernvarmekunder til at udnytte den leverede varme bedre, så returvarmens temperatur bliver lavere til værket. Det giver mulighed for det enkelte værk at forbedre energieffektiviteten. Denne indsats bør derfor fortsætte. 7

12 I Guldborgsund Kommune arbejder alle kommunens institutioner med energistyring (el, vand, varme). Energistyring blev startet for ca. 20 år siden og omfatter nu alle kommunens institutioner - nye som gamle. Dvs. kommunen er på nogle punkter godt med i forhold til registreringer af energiforbrug og udarbejdelser af handlingsplaner for energibesparelser. Et arbejde kommunen vil fortsætte med. Gennem Bygningsreglementet er energikravene til nybygning af boliger strammet til både standardhuse og lavenergihuse fra juni 2010 (BR10), således at den normale energiramme for standardhuse nu svarer til det, der tidligere var lavenergiklasse 2 (BR08). Dertil kommer eventuelle krav til bygningsrenoveringer med hensyn til at opnå energibesparelse på hovedsageligt opvarmning. Der ligger derfor en udfordring i, at udvikle fjernvarmeforsyning, som alternativt også kan udnyttes i lavenergihuse eller områder med lavt energiforbrug. Måske er der et alternativ gennem f.eks. fælles aftræk fra en akkumuleringstank i et lavenergiområde, der forsynes med varme fra et biomassefyret varmeværk, eventuel i kombination med et solvarmeanlæg eller vindmølle eller udnyttelse af fjernvarmens returvarme Konklusion Som det fremgår af ovenstående er der mange virkemidler for at fastholde den etablerede fjernvarmeforsyning samt udbrede denne. Det samme gælder initiativer til forbedring af den individuelle varmeforsyning og -forbrug. Det er således ikke kommunen, der er hovedaktør med hensyn til udviklingen af varmeforsyning indenfor kommunens grænser. Udviklingen afhænger især af de initiativer, som andre aktører tager. De væsentligste aktører vil være varmeværkerne og forsyningsselskaber, men også lokale landbrug, landboforeninger og grundejerforeninger kan bidrage væsentligt til udviklingen indenfor varmeforsyningen. Kommunen er derfor åben for de initiativer, som måtte fremkomme og som følger ovenstående virkemidler. Kommunen vil overveje, hvilke samarbejder kommunen kan indgå i, for at fremme initiativer og igangsætning af projekter. Blandt andet også gennem kommunens klima- og energiplanlægningsarbejde. 8

13 4. Indledning Udvikling indenfor fjernvarmen, bl.a. på baggrund af de 6 gamle kommuners varmeplanlægning, har gjort at Guldborgsund Kommune står stærkt med hensyn til udbredelsen af fjernvarme samt udnyttelsen af biomasse, biogas og affaldsvarme til fjernvarmeforsyning. Der er nogle få større boligområder tilbage, som der er muligheder for at opvarme med fjernvarme. Det er især Guldborg, Ønslev og Eskilstrup. Derfor er den fortsatte udviklingen af fjernvarmeområder mere kompliceret end tidligere, da potentielle udvidelsesområder nu er mindre. Med tiden bliver det måske muligt at tilknytte boligområder tæt på eksisterende fjernvarmeforsyningsområder til disse. Kommunen har dog udpeget nogle områder (se side 50), som det kan være interessante at etablere nærvarme i. Det vil sige et fælles varmesystem i et mindre boligområde gennem en lokal landmand, grundejerforening eller nabofælleskaber o.l. Faktisk er varmeforsyningen ved Lynghuse tæt på Nørre Ørslev og i Horreby eksempler på tiltag i denne retning (lokal fjernvarme baseret på halm). Kommunen har lavet en spørgeskemaundersøgelse på ejendomme i landzonen på udvalgte adresser, hvor den enkelte borger har oplyst, hvordan deres bolig opvarmes. Undersøgelsen viser, at flere går over til træpillefyring og jordvarmeanlæg, men har bibeholdt en brændeovn og/eller nogle elapparater til supplerende opvarmning. Der er dog stadig mange som hovedsageligt bruger olie eller el, dog ofte med en supplerende brændeovn. Tendensen er dog at udvikling går mod andre energiformer end olie og el. Det er dog sikkert, at kommunens samlede udslip af drivhusgasser (CO2- emissionen) fra varmeforsyningen (fjernvarme og individuel opvarmning) ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet og dermed yder et positivt bidrag til de mål, som kommunen gerne vil nå i forhold til de nationale klima- og energimål samt kommunens egen klimaplan. De tidligere kommuner, som nu udgør Guldborgsund Kommune, fik i 1980 erne hver udarbejdet en varmeplan som dannede grundlag for kommunale beslutninger omkring den lokale varmeforsyning - og ikke mindst udbygningen af fjernvarme i byområderne. Varmeplanerne var lovpligtige efter varmeforsyningsloven fra 1979, og selvom lovgivningen siden er ændret, og disse varmeplaners tidshorisont i dag er udløbet efter ca. 25 år, er de principielt fortsat juridisk gældende. Lovændringen i 1990 har dog betydet, at godkendte varmeforsyningsprojekter for konkrete områder eller anlæg har afløst eller suppleret beslutningerne i varmeplanerne. Den projektorienterede varmeplanlægning er fortsat gældende og beskrives nærmere i afsnit De gennemførte varmeforsyningsprojekter har betydet en fortsat udbygning og ændring af varmeforsyningen og dens planområder. Samtidig er der kommet ny lovgivning og nye landspolitiske og internationale målsætninger, ikke mindst vedrørende miljø, klima og vedvarende energi. 9

14 En ny varmeplan har ikke juridisk belæg for konkret at definere varmeforsyningsområderne eller at udstikke hvilke varmeforsyningsprojekter, der skal gennemføres. Varmeplanen vil dog ud fra energipolitiske målsætninger pege på projekter, det p.t. kan være fornuftigt at analysere. Målsætningerne danner dermed en fælles ramme for det samarbejde, som kommunen og forsyningsselskaberne vil have. I det arbejde kan kommunen bl.a. bede varmeforsyningsselskaber om at belyse nye projekter, der fremmer varmeforsyningslovens formål og tilgodeser de kommunale målsætninger. I varmeplanen angives de overordnede rammer. Dermed gives der mulighed for, at det enkelte forsyningsselskab kan planlægge landsigtet for potentielle forsyningsområder. I varmeplanen fokuseres især på CO 2 som drivhusgas, samt minimering af olieforbrug og direkte elforbrug til varme, da den danske elproduktion i høj grad er baseret på kul og olie (dvs. fossile brændsler). Med varmeplanen sættes der også fokus på forbruget af ressourcer til varmeproduktion, herunder biomasseforbruget. Biomasse, der er CO 2 -neutral, kan på sigt måske blive en knap ressource, når efterspørgslen forventes at stige i landet som helhed for at opfylde nationale såvel som internationale klimapolitiske mål. 5. Nøgletal for varmeforsyningen Med udgangspunkt i varmesæsonen for 2007/2008 er der nedenfor fastlagt nøgletal for Guldborgsund Kommunes varmebehov og varmeforsyning. Ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) er der i kommunen registreret ca bygningsenheder, der har installeret varmeforsyningsanlæg til rumopvarmning og varmt brugsvand. I 2008 var befolkningstallet i kommunen ifølge Danmarks statistik. I 2010 er befolkningstallet I tabel 1 er vist nøgletal for de varmeforsynede bygninger. Tabellen er opdelt i boliger og i andre bygninger, hvoraf boligerne udgør ca. 2/3 af den samlede bygningsmasse. Tabellen viser et samlet opvarmet bygningsareal i kommunen på 5,5 millioner kvadratmeter og et samlet varmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt 683 GWh (683 millioner kwh) gældende for et normalår. Det svarer i gennemsnit til et varmebehov på ca. 20 MWh ( kwh) pr. bygningsenhed. Tabel 1 Nøgletal for varmeforsynede bygninger i Guldborgsund Kommune Enhed Bolig- Andre I alt bygninger enheder Antal bygningsenheder i alt Samlet bygningsareal mio. m2 3,24 2,26 5,50 Samlet nettovarmebehov GWh Specifikt nettovarmebehov kwh/m Nettoforbrug pr bygningsenhed MWh/bygn. 20,4 17,9 19,6 10

15 I tabel 2 er varmeforbruget netto og brutto (dvs. inkl. varmetab ved varmedistributionen) opstillet og grupperet efter forsyningskilde. Fjernvarme og oliefyring udgør hhv. 44 % og 29 % af nettovarmeforbruget, mens elvarme udgør 13 %. Der er her indregnet resultaterne af en stikprøvekontrol af varmeforsyningen i landzoneområder, hvor der ofte kan forekomme flere forsyningsformer på samme matrikel, f.eks. ved at der som supplement til det registrerede oliefyr er installeret elvarme, brændeovne eller andet. Olie og elvarme bidrager mest til CO 2 -emissioner (drivhusgasser), idet fjernvarmen pga. dets meget grønne produktionsformer (affald, halm, afrens mv.) med delvis kraftvarme medfører en reduktion af drivhusgasser, som er beregnet til ca. -39 kg/mwh. Når CO 2 -emissionstallet for fjernvarme således er negativt, skyldes det, at elproduktion på biomassefyrede kraftvarmeanlæg i kommunen er CO 2 -frit, men det erstatter samtidigt anden CO 2 -belastende elproduktion i Danmark (Nordeuropa), og dermed spares CO 2. Der er i dette tal forudsat, at den affaldsbaserede kraftvarme og affaldsbaserede varmeproduktion betragtes som overskudsvarme, da affaldet under alle omstændigheder skal på REFA og SWS s forbrændingsanlæg. Tabel 2 Varmeforbrug netto og brutto samt overslagsmæssige CO 2 -emissioner i Guldborgsund kommune Nettovarmeforbrug Brutto CO 2 - CO 2 - Helårs- Anden I alt energi faktor emissioner Boliger bebyggelse GWh/år GWh/år GWh/år GWh/år kg/mwh tons Fjernvarme 204,0 92,9 297,0 403, Olie 140,9 59,3 200,2 227, Elvarme 52,8 33,9 86,8 91, El-VP 10,6 1,2 11,8 4, Halm 20,7 2,8 23,5 27,6 0 0 Diverse 53,2 10,0 63,2 84, Sum 482,3 200,2 682,5 839, Tal fra tabel 2 er afbilledet i søjlediagrammet på figur 1. Søjlen Diverse omfatter individuel fyring med halm, flis, træpiller o.l. 11

16 Figur 1 Nettovarmeforbruget fordelt på bygningstype og varmeforsyningsform Varmeforbrug i GWh/år. Boliger Andet Fjernvarme Olie Elvarme Varmepumpe Diverse Med en værdi for 2008 på kun 1,97 tons CO 2 per indbygger til varmeforsyning ligger Guldborgsund Kommune under landsgennemsnittet. Det skyldes bl.a. at kommunen har satset på udnyttelse af lokale energiressourcer såsom halm, affald, biogas og træflis, idet kommunen har ligget uden for naturgasforsyningsnettet. Udnyttelsen af lokale energiressourcer skal ses i sammenhæng med den udbredte udbygning med fjernvarme som vist i tabel 3. 12

17 Tabel 3 Fjernvarmeforsyningen i Guldborgsund Kommune Fjernvarmesystem Nettovarmeforbrug Varme- Varme- Helårs- Anden I alt tab Produk- boliger Bebyggelse tion GWh/år GWh/år GWh/år GWh/år GWh/år Gedser Fjernvarmeværk 3,2 1,7 4,9 4,0 8,9 Horbelev Varmeværk 2,0 1,0 3,0 2,6 5,6 Nykøbing F. Varmeforsyning 107,5 56,6 164,0 47,5 211,5 Nysted Biogas 2,6 1,4 4,0 3,5 7,5 Nysted Halmvarmeværk 7,7 2,4 10,2 4,9 15,1 Nørre Alslev Fjernvarmeværk 11,1 5,8 16,9 5,3 22,2 Sakskøbing Fjernvarmeselskab 26,9 10,2 37,1 11,0 48,2 Stubbekøbing Fjernvarmeselskab 6,1 4,0 10,1 6,0 16,1 Sydfalster Varmeværk 13,9 3,3 17,1 9,5 26,6 Ø. Toreby Varmeværk 23,0 6,6 29,6 12,6 42,2 I alt 204,0 92,9 297,0 106,8 403,8 I og omkring Guldborgsund Kommune er der i elforsyningen en meget væsentlig del, der er baseret på vindmøller. Alene vindmøllerne på land i Guldborgsund producerer mellem 115 og 130 GWh/år, hvilket på årsbasis svarer til at dække varmebehovet til el, men ikke elforbruget i husholdninger og erhverv. På sigt peger varmeplanen på, at overskydende vindmølle-el bør integreres og udnyttes i varmeforsyningen og dermed spare på de lokale biomasseressourcer, der med tiden kan blive knappe, efterhånden som Danmark som helhed omstilles til større CO 2 -neutralitet. 13

18 6. Indsatsområder for fremtidig varmeforsyning Guldborgsund kommune vil være med til at fremme reduktion af både oliefyring og ren elvarme, som ligeledes også er et mål i lovgivningen vedr. varme. Nedenstående indsatsmuligheder vil også kunne ske gennem kommunens arbejde med klima og vil derfor blive koordineret med dette. Løsningerne skal være rentable, dvs. både samfunds-, selskabs- og privatøkonomiske bæredygtige. 6.1 Udvikling af eksisterende fjernvarmeforsyningsområder Det er forsat vigtigt, at eksisterende varmeforsyningsselskaber og elforsyningsselskaber satser på at få tilsluttet de oliefyrede og elopvarmede boliger, der ligger indenfor fjernvarmeforsyningsområder eller i nær tilknytning hertil indenfor de nærmeste år. Samarbejdet mellem varmeleverandører, varmeforsyningsselskaber og forbrugere (gamle som nye) vil forsat have en væsentlig rolle. For at fortsætte en positive udvikling med udnyttelse af vedvarende energikilder i fjernvarmeforsyningen vil Guldborgsund Kommune prioritere udbredelsen af miljøvenlig fjernvarme i flere bymæssige bebyggelser, hvor der er et samfundsøkonomisk overskud. Det forudsættes, at driftsomkostningerne for forbrugerne er reduceret med mindst 5 % i forhold til olieopvarmning. Guldborgsund kommune vil fortsat samarbejde med varmeselskaberne og varmeleverandører for at fremme miljøvenlig fjernvarmeudbygning. I kommunen er styringsmidlerne som tilslutningspligt eller forblivelsespligt et værktøj, som kan tages i brug ved fjernvarmeprojekter og i eksisterende fjernvarmeforsyningsområder, når fjernvarme er konkurrencedygtig forbrugerøkonomisk i forhold til brug af olie og ren el til opvarmning. Der skal udarbejdes konkrete projekter for tilslutningspligt/forblivelsespligt af de enkelte forsyningsselskaber, før kommunen tager konkret stilling om tilslutningspligt/forblivelsespligt kan gennemføres. Der kan også være miljø- eller energi-/klimamæssige hensyn, der kan medføre tilslutnings- eller forblivelsespligt. Kommunen vil derfor anvende disse styringsmidler i de fjernvarmeområder, der er økonomisk rentable og/eller klima- eller miljømæssige hensigtsmæssige. Det er forsat vigtigt, at fastholde den velfungerende fjernvarmeforsyning i Nykøbing området. 6.2 Mindre by- og boligområder Netop udviklingen af varmeforsyningen i kommunens små bysamfund (nabovarme) vil kommunen gerne støtte gennem initiativer til at fremme et samarbejde f.eks. med varmeværkerne og landbrugene, men der kan også være andre initiativtagere til fælles varmeforsyningsprojekter i lokalsamfundene (landsbylav, landboforeninger, grundejerforeninger o.l.) 14

19 Der kan også være et potentiale for lokale samarbejder omkring fælles varmeforsyningsforhold. Det kan f.eks. være et mere uformelt samarbejde om fællesindkøb af brændsler, såsom træflis og træpiller eller etablering af egentligt nabovarme. I landsbyer med nogle større institutioner eller gårde med et større varmebehov, kan der især være økonomiske perspektiver i levering af fjernvarme til de nærmeste naboer eller en landsby. I de tidligere 6 kommuners varmeplaner og regionplan er bl.a. nævnt Orehoved, Vålse, Gundslev, Øster Kippinge, Nørre Vedby, Vejringe, Åstrup, Moseby, Tingsted, Marrebæk, Skelby, Gedesby, Marielyst, Herritslev, Øster Ulslev, Vester Ulslev, Frejlev, Guldborg, Radsted, Slemminge-Udstolpe, Våbensted og Soesmarke som mulige fremtidige fjernvarmeforsyningsområder enten som tilknyttet eksisterende fjernvarmenet eller mindre selvstændige net med eget varmeværk. I Vålse er der i 2011 netop igangsat et klimaprojekt omkring energieffektivitet i samarbejde med den lokale beboerforening og kommunen. Herunder også tiltag omkring fælles varmeforsyning. 6.3 Biomasse og biogas Som udpræget landkommune er der i Guldborgsund kommune store biomasseressourcer. Men samtidig er der stigende efterspørgsel efter biomasseressourcer i Nordeuropa som helhed. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis der i kommunen bliver udviklet nye biomasseressourcer. Det gælder f.eks. muligheden for en øget biogasproduktion samt undersøgelser af nye potentielle biomassebaserede energikilder (nye skove og energiafgrøder). Landbruget ønsker samarbejde vedr. produktion af biomasse. Kommunen vil derfor forsat være opmærksom på udviklingen og forbruget af biomasseresurser i kommunen. Guldborgsund kommune vil også være med til at fremme besparelser inden for brugen af biomasseressourcer til varmeforsyningen, f.eks. gennem større energieffektivitet og supplering af biomasse med andre energikilder, herunder solvarme samt elkedler/-patroner og store varmepumper, der kan udnytte CO 2 -fri vindmølle-el. Generelt forventes det, at biomasse og gylle i fremtiden skal udnyttes til mange energimæssige formål som brændstof til hovedsageligt varmeforsyning, elproduktion og transport. De fremtidige statslige retningslinjer, kan derfor få betydning for, hvordan vi i kommunen løbende kan støtte fjernvarmeforsyningen, som jo hovedsageligt er biomassebaseret. Det forventes dog, at biomasse fortsat vil være den bærende kraft i varmeforsyningen. Ved eventuelle tiltag til mindre lokale fjernvarmeforsyninger i kommunen generelt kan det udnyttes, at der fortsat er et stort og økonomisk rentabelt potentiale for varmeforsyningen med de traditionelle lokale biomasseressourcer såsom halm og træ samt kornafrens, frøafharp og gylle til biogas. Energiafgrøder Gennem kommuneplanen er der også mulighed for at øge skovarealet markant på sigt bl.a. for at fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse. Det vil øge potentia- 15

20 let for træ til varmeforsyningen. Markedet for træ (flis og piller) til energi må forventes forøget væsentligt fremover både nationalt, men også internationalt. Braklagte arealer kan også udnyttes til energiafgrøder. Kommunen vil også gerne støtte initiativer til træpille- og/eller halmbriketproduktion. Biogas I kommunen er der også et potentiale for udnyttelse af gylle til biogasproduktion til energiformål på ca tons/år. Der kan derfor være mulighed for at etablere endnu et biogasanlæg i kommunen, som Nysted Biogas i Kettinge (ca til tons gylle ). Måske kan biogassen udnyttes på et eksisterende varmeværk eller i et nyt forsyningsområde (Guldborg?). Der kan også være mulighed for at udnytte biogassen lokalt (f.eks. en landsby) gennem et landbrug. Eventuel biogas produceret i kommunen kan måske udnyttes uden for kommunens grænser. En etablering af en større biogasproduktion vil dog først kunne ske ved et samfundsøkonomisk overskud. Miljøministeriet og KL har i 2010 indgået en aftale om fremme af udnyttelsen af gyllebaseret biogas. 6.4 Affald og overskudsvarme I kommunen er der et potentiale for udnyttelse af overskudsvarme fra REFA I/S s og SWS s affaldsforbrændingsanlæg i sommerperioden. Kommunen har godkendt et projekt til fjernvarmeforsyning af boligområderne ved Ønslev og Eskilstrup, hvor REFA s overskudsvarme om sommeren indgår. Etableringen af fjernvarmeforsyningen er igangsat i Guldborgsund Kommune vil støtte etablering af fjernvarmetransmissionsledninger og/eller ringforbindelser til øvrige bysamfund og varmeforsyningsnet ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger. Der kan være interesse for afsætning af overskudsvarme, f.eks. i Nysted - Kettinge-området. Herunder udnyttelse af overskudsvarmen fra affaldsforbrænding om sommeren samt udnyttelse til køleprojekter i større ejendomskomplekser (f.eks. skoler, sygehuse, butikscentre o.l.). Dog vil det også være hensigtsmæssigt, at undersøge om energioverskud kan undgås. Desuden bør udviklingen vedr. bioforgasning af affald følges. Kommunen vil støtte lagring af energioverskud i sommerperioden, så denne kan udnyttes om vinteren, hvor energioverskud ikke kan undgås, hvis det er økonomisk rentabelt og miljømæssigt forsvarligt. Lagring kan ske som brændsel eller som varmt vand i store sæsonlagre. Dette vil kunne give ressourcebesparelser om vinteren. Dog vil det også være hensigtsmæssigt, at undersøge om energioverskud kan undgås eller transporteres til et sted (også uden for kommunens areal), hvor det kan udnyttes i sommerperioden. 16

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...]

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...] Advokathuset Kongevejen 54 Att. advokat Ole Conradsen Kongevejen 54 2840 Holte Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

[...] over Hanstholm Kommune af 21. december 2004 tilslutningspligt for ejendommen [...] til Ræhr Fjernvarme Amba

[...] over Hanstholm Kommune af 21. december 2004 tilslutningspligt for ejendommen [...] til Ræhr Fjernvarme Amba (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Hanstholm Kommune af 21. december 2004 tilslutningspligt for ejendommen [...] til Ræhr Fjernvarme Amba Næstformand, professor,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen. Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen. Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Stubbekøbing Fjernvarmeselskab AmbA af 8. oktober 2004 over Stubbekøbing Kommunes afgørelse af 8. september 2004 forlængelse af tilslutningsfristen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Varme- og Energiplan Haderslev Kommune

Varme- og Energiplan Haderslev Kommune Varme- og Energiplan Haderslev Kommune Juni 2014 Varme- og Energiplan for Haderskev Kommune Haderslev Byråd har den 24. juni 2014 vedtaget ovennævnte Varmeog Energiplan endeligt. Planen har forinden været

Læs mere

Klager over Aalborg Kommunes afgørelse af 19. februar 2007 om ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten for ejendommen [...

Klager over Aalborg Kommunes afgørelse af 19. februar 2007 om ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten for ejendommen [... Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klager over Aalborg Kommunes afgørelse af 19. februar 2007 om ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten for ejendommen [...] Aalborg Kommune har ved

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

KLAGE FRA [XXX] OVER Rebild Kommunes afgørelse af 3. december 2012 dispensation fra forblivelsespligt til Aars Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

KLAGE FRA [XXX] OVER Rebild Kommunes afgørelse af 3. december 2012 dispensation fra forblivelsespligt til Aars Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. (Varmeforsyning) Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA [XXX] OVER Rebild Kommunes

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23 Til: [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Horsens Kommune [XXX] Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: advokat Per Bøgh Jensen, j. nr. 09449 Aalborg Kommune, j. nr. 2014-3130/2014-35921 Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Sendt pr. e-mail til lo@advokatpbj.dk og mail@advokatpbj.dk og ikke også pr. brev Frederiksborggade

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN

STRATEGISK ENERGIPLAN UDkast til Høring 20.08.2015 STRATEGISK ENERGIPLAN Maj 2015 Forord Indhold Du sidder her med forslag til Roskilde Kommunes strategiske energiplan. Planen viser vejen til, hvordan Roskilde kan bidrage

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategisk varmeplan JULI 2015

Strategisk varmeplan JULI 2015 Strategisk varmeplan JULI 2015 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier 10 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 18 5. De konkrete tiltag 24 6. Holbæk by 26 7. Øvrige byer 30 8. Det

Læs mere

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Dato 2011/01/27 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume af miljørapport 2 3. Planens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere